FØR OG EFTER Litterære strategier i Johannes Jørgensens lyrik før og efter hans konversion i 1896

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØR OG EFTER Litterære strategier i Johannes Jørgensens lyrik før og efter hans konversion i 1896"

Transkript

1 FØR OG EFTER Litterære strategier i Johannes Jørgensens lyrik før og efter hans konversion i 1896 TRO OG TEKNIK Da Johannes Jørgensen i 1896 konverterede til katolicismen, var han bekymret for, om det ville skade hans kunst. I mismodige stunder kunne han formulere sin omvendelse som et totalt afkald: paa mig selv, min Fortid, mine Længsler og Minder, min Ungdoms Poesi og min Ungdoms Venner alt, alt skulle jeg af med, indtil sidste Hvid. Og først naar det var sket, skulde jeg blive til noget skulde jeg blive til det, jeg aldrig vilde være blevet som Naturalist og Fritænker det, hvortil jeg var bestemt fra Evighed af, og som virkelig var det eneste, jeg duede til katholsk Stridsmand, katholsk Helgenbiograf, katholsk Digter. (Johannes Jørgensen: Vælskland, 1923, s. 93). Jeg fik lyst til at undersøge, hvordan Johannes Jørgensen skrev før og efter, han blev katolik. Hvilke temaer skrev han om, og hvilke litterære teknikker brugte han? Jeg holder mig til lyrikken, begynder med debutbogen Vers (1887) og går kronologisk frem. VERS, 1887 Enhver, der aabner en ny Bog af Johannes Jørgensen, ved i Forvejen, hvad han vil finde, skrev Viggo Stuckenberg i Overordnet har han ret. Hovedscenen er fra start til slut et ensomt jeg, der vandrer, sidder eller ligger i naturen. Men hvis man nærlæser alle digte, ser man nuanceforskellene. I debutbogen repræsenterer naturen således både realisme, symbolisme, panteisme, negativ vitalisme og religiøsitet. Sommernat, er næsten ren realisme: Stort og stille ligger Landet, dæmringslyst, med grøngraa Flader, med en Skovbræm skarpt mod Himlens stjærnetomme, gyldne Rand, og det sidste Fodfjed døde i de nattelyse Gader, og den sidste, fjærne Vognlyd slugtes af det tavse Land. Stift og tomt imod mig Byens blinde Rudeøjne stirrer, sagte susende gaar Vinden gennem fredløst Poppelløv, skarpt en Faarekyllings Toner gennem Nattens Stilhed svirrer, og ned over Vejens Græskant synker Dagens hvidgraa Støv. Nattens brede, blegblaa Vinger ligge søvntungt over Staden, spinde Næt af hede Drømme om det slummerbundne Land under Kys og sagte Hvisken gaar der to igennem Gaden, og langt ude i det fjærne hører jeg en Hund slaa an. ( Sommernat, Vers, 1887, s ). Johannes Jørgensen ser godt og ser meget; han registrerer bl.a. farverne grøngrå, hvidgrå, blegblå, og han noterer, at der ingen stjerner er. Men han hører endnu mere: fodfjed, vogne, poppelløv, fårekylling, hvisken, fodtrin og gøende hund. Allerede Edvard Brandes bemærkede i sin anmeldelse, at jeget i Johannes Jørgensens Vers lytter usædvanligt opmærksomt. Hele debutsamlingen er fuld af sådanne realistiske syns- og høreindtryk. Men landskabet er allerede blevet symbol for en sjælstilstand, sådan som Johannes Jørgensen krævede det i sine senere programartikler om symbolismen. I digtet Sommernat kan man således bemærke de mange adjektiver med negative konnotationer: skarpt, stjærnetomme, fredløst, slugtes, stift og tomt, blinde, fredløst.

2 Edvard Brandes bemærkede også, at Johannes Jørgensen var uhyre flittig til at vandre. Man kan tilføje, at det måske var de mange ture om natten, der gjorde ham så opmærksom på lyde. Endnu et eksempel: I lumre Foraarsnætter vil Dit Navn [den tabte elskedes] paa mine længselshede Læber fødes, imens jeg lytter til det svage, fjærne Lydmylr af tusind Vandrefugles Stemmer, der pibler frem i Tonedraaber, mødes med vege Fløjteklager, skrigskarpt stiger paa Vingesusen, atter langsomt viger, til Nattens Tordenmørke Klangen gemmer ( Nat, Vers 1887, s. 75). Det er trækfugle, Johannes Jørgensen her skildrer. Hans trang til naturhistorisk nøjagtighed giver sig også udslag i selvlavede ordsammensætninger, fra Nat således Lydmylr, Fløjteklager og skrigskarpt, fra Sommernat dæmringstyst, søvntungt, og slummerbundne. Den sjælstilstand, der hyppigst bryder realismen i debutdigtene, er længsel: Jeg ligger i Græsset alene. Fjærnt svinder et Skrig og fødes en Sang, Verandaens Lysskær slukkes min Sjæl paa Stilheden vugges.... her var det, vi mødtes en Gang. ( Avgustnat, Vers 1887, s. 6). Det, der starter som natur-realisme, bliver gennem den sidste linje her var det, vi mødtes en Gang til et erindringssted. Naturen peger tilbage på tabt barndom og tabt ungdomskærlighed. Johannes Jørgensen kalder i Den røde Stjerne debutbogen for firsindstyve Sider Melankoli paa Vers (1923, s. 150), og nævner, at alle hans digte fra den tid var fulde af langt borte og den Gang (1923, s. 103). Han bruger ofte lyd som forbindelsesled mellem nu og den gang : og de langelig skvulpende Vande rulle bristende ind mod min Fod og hviske med barnekendt Røst om kære, hjemlige Lande, og det klinger igen i mit Bryst i Længsel. ( Solnedgang, Vers, 1887, s. 10). Bølgerne, der rammer jegets fod, får en ham til at genkende en lyd fra barndommen og vækker dermed hans længsel (jeg kalder for nemheds skyld jeget for han ). Panteismen i Vers viser sig ved, at jeget flere steder ænsker sig helt at forsvinde i naturen: Jeg ved blot et: jeg er træt af at se mig selv, af at lytte til egen Higens savnfødte Elv, der bruser ustandselig skumhvid i Sjælens Mørke. (...) Jeg ønsker at slænge mig ned, for hver Livslænke fri, og lytte til Granernes susende Melodi og langt fra hvert spejdende Menneskeøje mig vide. ( Bøn, Vers, 1887, s. 16f). Jegets selvhad markerer sig som negative syns- og lydindtryk fra hans indre, og andre mennesker repræsenteres ved negative iagttagende øjne. Jegets ønske er at synke hen i den positivt vurderede lyd fra granernes susen. I Vælskland kalder Johannes Jørgensen denne følelse for panteisme:

3 Stærkere og stærkere følte jeg den germanske Pantheismes Trolddomsmagt over Sjælen, Trangen til at lade sig glide med og glide ned, til at synke hen i sød Afmagt, i viljeløs Lydighed under den store Naturvilje (Vælskland, 1923, s. 15f). Man kan i den forbindelse bemærke de mange passivkonstruktioner i Vers, i Avgustnat således: min Sjæl paa Stilheden vugges samt verberne fødes og slukkes. Passivkonstruktionerne kan sammenlignes med brugen af bindeordet og, i Sommernat : og det sidste Fodfjed døde, og den sidste, fjærne Vognlyd slugtes, og ned over Vejens Græskant, og langt ude i det fjærne. Det er en additiv fremstillingsform, uden refleksion over, hvordan og hvorfor noget sker. De mange tankestreger og prikker, der indgår i debutbogen, bidrager til en stemning af følelsesfuld passivitet. Sven Møller Kristensen anfører i Impressionismen i dansk prosa netop sådanne eksempler på passivitet. Stilhed er tilsyneladende det modsatte af lyd. Men positivt vurderet stilhed, som min Sjæl paa Stilheden vugges, kan opfattes som usagt, intensiv lyd. I erindringsbogen Taarnet skriver Johannes Jørgensen om en sådan stilhed: Men ikke Dødens stumme, stive Ro. Det skal være en Stilhed som en sagte Susen en Stilhed, der er Lyden af Livets inderste Pulsslag og Sukket af Verdens slumrende Sjæl (Taarnet 1916, s. 44). Undertiden gribes jeget i debutbogen af et sandt raseri mod alle de rige og velstillede, mod al livsglæde og mod foråret med dets spirende livslyst. Sådanne følelser har Anders Ehlers Dam (2009) kaldt negativ vitalisme, dvs. jeget registrerer vitaliteten omkring sig, men hader den, fordi han selv står udenfor. I digtet Faust til Foraaret lyder nogle linjer: forbandet hver Knop i Grøde, hvert Græs og hvert brydende Blad, hvert Liv, der staar op fra de døde forbandet af alt mit Had. ( Faust til Foraaret, Vers, 1887, s. 37),. Der er også i debutbogen visse religiøse anstrøg, også de repræsenteret ved lyd: de sidste, flade Bølgers spæde Stemmer dør bort i bristende, krystalsprød Klingen, og ude fra det store Hav fornemmer jeg Lyd som fjærne Kirkeklokkers Ringen. ( Havblik, Vers, 1887, s. 70). Der kan ligge en hentydning til naturens store klokke i H.C. Andersens eventyr, men med den nuance, at det er en Kirkeklokke. Der er et ganske stort religiøst ordforråd i Vers: bøn, pilgrimstog, Zionriget, frelse, frelserpande, paradishave, sjæl, julesalme, dom, kætterbål, helvede, korsfarer, Gud, dødningeklokke, påske og endelig kirkeklokker. Dertil kommer passager som: saa frels mig da, du store stille Vinter, jeg bøjer Knæ for dig, Jeg kommer til dig, o evige Moder [naturen], Jeg strakte de tryglende Hænder mod dig, o Hav og det netop citerede Liv, der staar op fra de døde. Meget af det er panteisme, men der er kristne elementer i det. Temaerne i Johannes Jørgensens debutbog stritter således i alle retninger ud fra naturen som det samlende midtpunkt. Johannes Jørgensens har også allerede i 1887 mange forskellige strategier til opbygning af det kunst-univers, som lyrik er. Hans hovedredskab er lyd. Strategien svarer til den hensigt, som han udtaler i digtsamlingen Stemninger, at han har villet give naturen stemme. Ved hjælp af rim skaber han en sproglig parallel til den naturlyd, han nævner, i Havblik således Klingen/Ringen. Rimene i Johannes Jørgensens digte skaber også sammenhæng i hans additive univers. Læseren får en hørbar fornemmelse af, at tingene hænger sammen. Johannes Jørgensen kan også bruge den teknik at lade et digt munde ud i en pointe, hvis tyngde understregs af rimet. I Avgustnat er det fødes en Sang/ mødtes en Gang, der udløser forvandlingen fra sted til erindringssted. Pointen ville ikke være så markeret, hvis det havde heddet: Fjærnt svinder et Skrig og fødes en Sang/ her var det, vi mødtes i Fjor. Johannes Jørgensen skaber dertil lydsammenhænge inde i verset gennem bogstavrim: I Sommernat således Stort og stille og sagte susende ; et andet sted hedder det det surred og summed og sang, i Kummer, i Kamp og i Kiv. Johannes Jørgensens gentagelser hører med i dette sproglige lydunivers, f.eks. som anaforer, i Sommernat : og det sidste Fodfjed og den sidste Vognlyd.

4 Digtets tone kan henregnes til dets lydrepertoire. Johannes Jørgensen bruger i Vers selv udtrykket Melodi om sine digte. Følelsesmæssigt er der tale om melankoli, oversat til tonesprog vil det være mol. Ved et digts melankoli kan forstås fortællerens sørgmodige forhold til det meddelte. Det er fra 1887 og fremover grundtonen i Johannes Jørgensens lyrik. Bag den lurer fra starten sentimentaliteten, hvad også Johnny Kondrup (2005) har gjort opmærksom på. Ved sentimentalitet kan forstås fortællerens sørgmodigt, sødladne forhold til det fortalte. Til tonen knytter sig rytmen, der overvejende er jambisk Men Johannes Jørgensen ynder rytmebrud. Lydmylr i Nat er en markant trokæ eller spondæ, der bryder det jambiske mønster og tvinger læseren til at standse op og bemærke det mylr af lyde, der i de følgende linjer kommer med trækfuglene. En lignende funktion har enjambementerne. I linjen med Lydmylr kan læseren, hvis digtet høres og ikke læses, et kort sekund tro, at jeget lytter til det svage Fjerne, opfattet som et navneord, men næste linje viser, at det er et tillægsord. Her opstår således en kortvarig konflikt mellem to måder at høre på. Johannes Jørgensen er således i Vers allerede tydeligt kunstner. Emil Frederiksen (1946) har påvist de mange forskellige strofeformer, han boltrer sig i. Men også strategierne stritter i mange retninger, og kunstfærdigheden kan blive kunstlet. De mange selvlavede ord er ikke blot videnskabeligt præcise registreringer, men også demonstrativ opfindsomhed. Til de allerede nævnte eksempler kan føjes udtryk som: natfødte, tangvaade Vind, Øjets solglødsdrukne Farverus, mindefødt, savndiet Drøm, vaardøbte selvsikre Haab, løgnskabt Himmel, Landets brændingsgnavede, tangsvøbte Bræm, Aarets bladfaldsbrune Manddomshaar, paa Rygmarvens hvidgraa Stængel skælver/ min Hjærneblomsts tankefostrende Blade. Især det sidste er Johannes Jørgensen både i samtid og eftertid blevet drillet for. Han laver også tidstypiske synæstesier, i Nat, således Tonedraaber. Til det kunstlede hører gammeldags formuleringer som randt der år, gangen i glemme, romantisk inventar som elverfolk, page og Kong Vinter, personifikationer af naturen, apostrofer til naturen, Ingemann-reminiscenser: Aftnens Guldport, Nu ringer alle Klokker Natten ind, Vesterled og Sluseporte. Fra J.P. Jacobsen har han lånt pars pars toto-teknikken, i stedet for pigen selv, omtales hendes hat, fletninger eller ansigt. Debutbogen viser i øvrigt, at det ikke var katolicismen, der bragte Johannes Jørgensen kunstnerkvaler. De var der fra starten. I slutdigtet Efterspil trækker han så at sige alle de forudgående digte tilbage, taler om ordbalmerte Lig og disse Sanges syge Tungsindsklang. Jeget i digtet Ene slænger mit Blyant i Havet og tier. Man kan også notere, at religiøse elementer er der fra starten. STEMNINGER, 1892 Fra Johannes Jørgensens første digtsamling Vers til hans anden Stemninger gik der fem år. I mellemtiden havde han introduceret nyere udenlandske forfattere i Danmark og var blevet redaktør af tidsskriftet Taarnet ( ). I sine essays og programartikler formulerede han symbolismens poetik, som han så den. Hovedpunkterne var opgør med realismen, krav om naturen som symbol for en metafysik og opfattelsen af skønhed som kunstens hovedformål. Selv om flere af disse programartikler først blev skrevet og trykt efter udgivelsen af Stemninger, ser man symbolismens tydelige spor i digtsamlingen. Man kan undre sig over opgøret med realismen, for Johannes Jørgensen er også i Stemninger mange steder realist, også her med masser af fint sete og fint hørte detaljer. Man må nok her nuancere og være opmærksom på, at Johannes Jørgensen med realisme i programartiklerne primært forstår socialrealisme og samfundsdebatterende litteratur: I Nutidens danske Literatur (februar 1894) skriver han: Man havde kristelige Romaner og atheistiske Romaner, Kvindesags- Noveller og Skuespil til Prostitutionens Afskaffelse, Høiredigte og Venstre-Komedier. Man havde Alt - blot ikke Posesi.(Taarnet I, s. 221). Kravet om naturen som symbol var som vist allerede til stede i Vers. Det gennemgribende nye er for Johannes Jørgensens egen lyrik kravet om skønhed og de dertil hørende

5 strenge formkrav. Hos Edgar Allen Poe (artikel 1891) fandt han den opfattelse, at protest ikke blot kan være social og politisk, men også æstetisk. Som Henrik Wivel har formuleret det: Den symbolistiske kunstners opgave ligger i at skabe skønhed i selve værket. Nietzsche kaldte det æstetisk retfærdiggørelse (2004, s. 19f). For Johannes Jørgensens egen kunst betød skønhedskravet gennembruddet for det, der blev hans kunstneriske vandmærke, den firlinjede folkevisestrofe: Jeg sad en Sommeraften i en Have. Fra Naboparken lød der glade Sange og Kvindeskrig og Lyd af rappe Fødder i Leg op over grusbelagte Gange. ( Folkevise, Stemninger, 1892, s. 10). Samtidig med folkevisestrofen kom et andet vandmærke: den fuldkomne enkelhed. Ingen mærkværdige sammensætninger, ingen irriterende rytmebrud, ingen omvendte ordstillinger, ingen søgte rim, ingen aflagte litterære udtryk, ingen spidsfindig metaforik. Bemærk, at det igen er lyde, der registreres. De fleste digte i Stemninger er skrevet i folkevisestrofe. Enkelheden kan også været inspireret af Paul Verlaine (artikel 1893), hvori især Sagesse med omvendelsen til katolicismen fremhæves. Udover folkevisestrofen viser Stemninger en anden formfornyelse: korte, lyriske prosastykker, f.eks. Vildgæssene : De kommer en Nat i April... Aftenen efter en regnfuld Dag gaar man sin vante Tur ud ad den brede Allé. Paa de fedtede Fliser møder man de hjemvandrende Borgerselskaber og de elskende Par, som ved denne Tid færdes paa Frederiksbergs Veje. Den kølige Luft er fyldt af disse Menneskers Fodtrin og Snakken, af Sporvognslyden ude fra Vejen, af en Droskes Larmen forbi. Og saa hører man med Et over al denne Lyd de kendte fløjtebløde Klager, hvormed Vildgæssene drager af Sted. ( ) Man staar stille ved Vejkanten og stirrer op. Der rinder En i Hu Foraarsnætter for Aar tilbage under samme Fuglelyd paa de samme vaade Veje Og det er, som en svunden Ungdom klagende og usynlig drog af Lande deroppe i Natten. Saa er det med et, som sang der Lærketriller oppe i den graa Skyhimmel. Og nu lyder det som Finkepip og Solsorters Fløjt og Drosseltriller en hel Sommermorgens Fuglesang flagrer i blege Genfærdslyd over Ens Hoved. ( Vildgæssene, Stemninger, 1892, s. 5f). Realistisk registrering af lyde er kombineret med symbolsk henvisning til ungdommen og med strengt tøjlet æstetik. Johannes Jørgensen har endda sørget for at holde tendensen til sentimentalitet i skak ved at indføre små humoristiske træk, i slutningen af stykket således: Villastaden gaar til Ro. Den sidste Sporvogn ringler hjem, og den sidste Pastor Emeritus rokker ind gennem sin Havelaage (s. 6). De allerfleste prosastykker holder dette niveau og kombinerer realistisk præcision med symbolistisk længsel og æstetisk beherskelse. Ikke mindst de skarpt sete og hørte detaljer bidrager til kvaliteten: en låge der skratter over grus, en flagstangs-snor der smækker, regn, der risler over en kloakrist, et jeg med sin øl ved et krobord i Gribskov. Drøm og eventyr spiller en rolle i symbolismens program. Johannes Jørgensen peger i Nutidens danske Literatur på Drachmann, der tog Springet over i Æventyrets Verden, i den dejlige Drøms Riger, i den evige Skønheds Himmel. Johannes Jørgensens egne forsøg med nymfer, drømme og mosekoner i Stemninger harmonerer med symbolismens smag, men er ikke nutidsholdbare. Forlaget har valgt at sætte en nøgen nymfe på omslaget; kunstneren Viggo Pedersen ( ) har nu også lavet realistiske naturbilleder til bogen. Om ham skriver Johannes Jørgensen 31. oktober 1891 til forlæggeren Gustav Philipsen: A propos samme Bog [Stemninger], saa har jeg endnu ikke kunnet opdrive Hr. Viggo Pedersen og maa derfor formode, at han atter har søgt mere fredelige Egne end de kjøbenhavnske Gader. Ifølge Weilbachs Kunstnerleksikon var Viggo Pedersen ikke i udlandet i

6 1891, men Johannes Jørgensens ordvalg kan tyde på, at det ikke er ham selv, der har valgt denne kunstner. I et senere brev til Viggo Pedersen, da han har fundet ham, beder Johannes Jørgensen ham lave illustrationer til nogle nytilkomne tilkomne tekster til bogen. Han kommenterer ikke Viggo Pedersens allerede lavede illustrationer. Det eventyragtige kan i Stemninger også resultere i en slags sprogleg med navne på blomster, insekter og stjerner. I Augustnætter er det stjernerne, der gennem sproget føres ind i et fantasirige: De hilse mig som barndomskære Venner deroppefra den stjærnefjedrede Svane Delfinens straaleprustende Næsebor Andromeda med hvide, bedende Hænder den purpurøjede Tyr, som faar sin Bane af Gudehelten, født af en dødelig Mo'er Kassiopejas W af Diamanter, den perlebundne Krone med sin Gemme, Sobieskis blanke Skjold med skarpe Kanter slig saa' jeg dem saa mangen Nat herhjemme. ( Augustnætter III, Stemninger, 1892, s. 31). Johannes Jørgensen benyttede livet igennem stjernerne i sin digtning; han kendte deres navne og placering, men de homeriske adjektiver giver realismen et skub ud i fantasien. Samtidig gøres stjernerne til barndomskære Venner, og stjernehimlen bliver et erindringssted: slig saa' jeg dem saa mangen Nat herhjemme. Der er i Stemninger kommet lidt mere gehalt i panteismen, det evige Hjærte, hvis Puls i alle Aarer banker, hedder det et sted, og ønsker om at bæres og vugges af naturkræfter er hyppige, f.eks. Den varme Vind vedbliver at blæse. Og medens jeg staar saaledes og ser opad, gribes jeg af Længsel mod at bæres med af den varme Vind ud mellen alle de hvirvlende Skyer, ind under den blide, blaa Himmel... (s. 52). Sprogligt karakteriseres passagen ved de mange bogstavrim: varme Vind vedbliver, blide, blaa Himmel. Der er i Stemninger også ønsker om at opløses i tåge, og et sted ligefrem om at blive en plante, at være nøgenfodet og føle Vandet suges/ som gennem Planterødder. Mærkeligt nok er der ikke mange religiøse træk i digtsamlingen, kun en enkelt Krist-Fuchsia, lidt lys, der bliver frelst af våde og en korsfæstet Gud. I stedet finder man kristendomssatire med katolsk adresse, måske som en reaktion mod egne katolske tilbøjeligheder: Der staar en Stimmel i den snævre Gade og stirrer op mod Kirketaarnets Tind op mod et Løvfaldsdrys af hvide Blade, som sværmer Spiret rundt for allen Vind. Fra Gydeslugter og fra Gadekløfter man stirrer opad med Lorgnet og Kikkert det gamle Taarn sit stolte Legem løfter, rankt som et Alterlys, og præstesikkert. En Kæmpehaand i Harnisk af røde Sten med Ringe af Guld og Sandstenskvadres Graa, med irgrøn Kobbernegl mod Luftens Blaa et et muldent, skimmelplettet Helgenben. Den hvide Fjersværm spredes over Himlen jeg ser et Hoved ser en Vinge slaa...

7 højt over Gadens Dunst og Borgerstimlen To røde Falke deres Bytte flaa. ( Taarnfalke, Stemninger, 1892, s. 46). Digtet kan læses som ren realisme: nogle mennesker ser hvide blade omkring et kirketårn. Sidste linje afslører, at det er tårnfalke, der splitter en hvid fugl ad. Men de negative metaforer signalerer, at digtet er symbolsk og kan forstås som hentydninger til den katolske kirkes grusomheder, et problem der ifølge Mit Livs Legende voldte Johannes Jørgensen kvaler i 1890'erne. Digtet er stramt komponeret, rytmebruddene ved Harnisk og Ringe af Guld retter læserens opmærksomhed mod kirkens involvering i krig og penge. Stemninger viser et symbolistisk træk, som Johannes Jørgensen ikke selv nævner, men som er fremhævet af James L. Kugel (1971), nemlig fremmedheden. De unge symbolistiske kunstnere føler sig uden for alt det etablerede, jf. distancen til borgerne ovenfor i Vildgæssene og i Taarnfalke. Kunstnerproblematikken skildrer Johannes Jørgensen nu som lede ved det daglige slid for brødet: jeg gaar til Arbejd fangen, fattig, ene... (s. 47). Men først og fremmest har han i Ahasverus, den evige jøde, fundet et symbol for sin egen konstante fremmedfølelse: Jeg var fattig, jeg var fremmed, uden Venner, uden Ry, alle Døre fandt jeg stængt for Nattens Barn i Dagens By. ( Ahasverus, Stemninger 1892, s. 22). I et andet digt stiller Johannes Jørgensen den evige vandringsmand over for det trygge borgerskab bag ruderne: lyt, I Mennesker derinde /Ahasverus går forbi (s. 21). Fremmedheden slår ifølge Kugel også igennem som teknikker, der på forskellig vis skal fremmedgøre læseren. Prosastykket Sommernat begynder således: Ved Indsøens Rand staar Sommernattens Nymfe, lænet mod en ludende Linds svære, ru Stamme (s. 18). Hvilken indsø? Hvilken nymfe? Læseren får aldrig mere at vide om kvinden, der ser månens hvide stribe spejle sig i søen og bedrøvet går bort, da en flagermus bryder spejlbilledet. Tilbageholdelsen af oplysninger øger distancen og mystikken. Forfatteren kan også skabe afstand til læseren gennem forbudte temaer. Seksualiteten har med Stemninger holdt sit indtog i Johannes Jørgensens lyrik, formodentlig med ligelig inspiration fra egne erfaringer og fra Charles Baudelaire. I sit essay (1891) om ham skriver Johannes Jørgensen, at ingen har ramt hans personlighed så præcist som Baudelaire. Positiv seksualitet fremstilles i Høstaften med unge pigers længsel efter erotik og i Et Møde, med jegets længsel efter en tabt elsket, hvis barneøjne på ægte fransk vis var som grøn Absinth. Et andet sted må jeget afslå en seksuel udfordring, fordi han skal på arbejde. Men mest fylder den afskyvækkende seksualitet, der fører til fordærv, f.eks. i Anadyomene ; den udgår som altid hos Johannes Jørgensen fra kvinderne, og den forbindes med en række afskyvækkende dufte af lig og råddenskab. I prosastykkerne bliver Skt. Hans Aften med forårsblomsternes begyndende visnen et resultat af forårets synder. Som en provokation mod læseren udtaler jeget som en pointe : det er saligt og sødt under Sommerens sølvhvide Nætter at synde (s.12, bemærk bogstavrimene). Omvendt forbavses læseren ved det lille prosastykke Venus, der ikke handler om elskov, men om en barndomserindring: Jeg saae ud gennem Vinduet. Over Havens mørke Trækupler stod en stor, mild Stjærne med sølvhvid Glans i den rene Aftenhimmels blege Blaa (s. 13). Det er denne aftenstjerne, der er tekstens Venus. Denne stjerne er i øvrigt et Maria-symbol, hvad teksten ikke nævner. Fra Baudelaire udgår også modernitetens disharmonier; Taarnfalke viser tilværelsens gru, regn opleves i et andet digt som angstskabende forfølgelse; og havet, der i Vers med forsigtig barnestemme minder jeget om hans barndom, er nu blevet et rædselsfuldt hav, hvis lyd associeres med lange, lystne kys. BEKENDELSE, 1894

8 Bekendelse Med Bekendelse (1894) erklærer Johannes Jørgensen sig med titeldigtet til evigheden og med slutdigtet Confiteor til katolsk kristendom. Spørgsmålet er, med hvilke litterære strategier Johannes Jørgensen markerer springene over i metafysik og religiøsitet. Jeg vælger nogle centrale digte ud, først Bekendelse. Evigheden kommer til jeget som lyd: Men nær mig suste Løvet blødt og længe et Sus som Havet og de tunge Skove, et Sus fra Himlens stjærnestrøede Enge. ( Bekendelse, Bekendelse (1894), 1968, s. 45). Man kan bemærke trinstigningen: løvet suser, havet suser og til sidst suser himlen. Overgangen konstrueres næsten umærkeligt ved en glidning fra realisme (løvet og havet) til metaforik: himlens enge. I de følgende strofer forstærkes lyden fra Evigheden. Fra den kommer evig høje Melodier, og til sidst giver Evigheden sig ligefrem til at nynne: Men som et Hav i Fred Du sagte nynner,/ og som en stor og stille Skov Du suser. Bemærk paradokset, at stilheden suser. Der kan ligge en religiøs association her. I alt fald skriver Johannes Jørgensen i erindringsbogen Taarnet: Langt borte i Natten ligger Livet og Døden som blundende Skygger. Fra den store Himmel nedstiger Stilheden som en Susen som hin sagte Susen, hvori Gud fordum aabenbarede sig for Elias (Taarnet, 1916, s. 43). Evigheden får senere i digtet tydelige religiøse træk og kaldes Forløser og Befrier, men sammenblandes stadig med panteisme gennem associationen til Schellings ( ) berømte trinstige: slumrer i stenen, drømmer i plante, vågner i dyret og kommer til bevidsthed i mennesket. Johannes Jørgensen har sørget for, at også det sproglige lydsystem i digtet er markant. Han skriver i Dantes ( ) terziner, dvs. trelinjede strofer, der er forbundet ved krydsrim. Der går således kæder af rimlyde gennem digtet, indtil det hele falder til ro ved den enkeltsående slutlinjes pointe: o, Evighed! jeg er i Dine Hænder!. Man kan også sige, at længslen efter at vugges og bæres, vugges frem gennem disse rytmer. Brugen af lyd kobles sammen med en hovedteknik i al religiøs digtning, modsætningen. Her markeres den som negativ lyd fra elskovssyge Strænge over for positiv lyd fra evighedens susen. Mennesket selv er spaltet i blod og hjerne. Der vandrer også i dette digt et ensomt jeg, men det afløses ind imellem af et almentgørende vi : O Evighed, hvi vil fra Dig vi flygte?. Confiteor Samlingens slutdigt, Confiteor, betyder Jeg bekender, men nu taler Johannes Jørgensen latin. I sit essay om Baudelaire noterer han, at Baudelaires madonnadyrkelse får ham til at anvende middelalderens hymnestil og hymnesprog. Hele Johannes Jørgensens digt er så at sige bygget op af genlyde: Confiteor fra den katolske syndsbekendelse, Marias tilnavne fra Det laureanske litani og helvedsskoven fra Dantes Inferno. Johannes Jørgensens lyriske bekendelse til katolicismen sker således gennem Maria. Det kan ikke undre i betragtning af, hvor positivt moderlighed og jegets ønske om at vugges og bæres står i hele det hidtidige forfatterskab. Jeg kommer til dig, o evige Moder siger jeget allerede i Vers til naturen. I Confiteor hedder det henvendt til Maria: Mellem Dine rene Hænder/ lægger jeg min haardt forblødte/ Sjæl og al min Synd bekender, Led mig, løft mig, Livets Frue og Før mig mildt med milde Hænder!. Med naturen, Johannes Jørgensens yndlings-opholdssted, går det i digtet således, at den tematisk må henregnes til Dødens dunkle Klode og formelt til allegori. Væk er de realistiske iagttagelser af bogfinker, lærker, vildgæs, svaler og alle de andre; i stedet er kommet almene betegnelser som Mulmets Fugle og Krybdyr, og den elskede skov er blevet en helvedsskov. Det er også bemærkelsesværdigt, at lydmesteren Johannes Jørgensen i dette digt ingenting hører mere.

9 Kaldæa Sonetkransen Kaldæa betegner endnu en ny religiøs strategi, tankedigtet. Der er flere gode pointer, men tankerne stritter i alle retninger og inddrager diverse hentydninger til Johannes Jørgensens læsning for og imod katolicismen i disse år. Nogen egentlig tankemæssig sammenhæng ses ikke. Ikke engang de formelle krav til en sonetkrans er særligt godt udført, nemlig gentagelsen af hver enkelt sonets slutlinje som den efterfølgende sonets førstelinje. Sammenligner man med Inger Christensens Sommerfugledalen, ser man, hvor tydeligt Johannes Jørgensen falder igennem. Et af hans fornemste stiltræk, rimene, viser sig her fra deres sårbare side. Han rimer som sædvanlig, så det er en lyst, men det er netop kun en lyst, en klanglig sammenhæng, der dækker over en manglende intellektuel. Ikke alle vurderer Kaldæa som jeg. Søren Sørensen (2009) sætter digtet højt. Foraars-Evangelium Men der er i digtsamlingen Bekendelse også et eksempel på en religiøs strategi, hvori Johannes Jørgensen er mester: den realistiske naturskildring, der diskret fører til Gud. Digtkredsens fjerde afdeling lyder sådan: Solskinslyse Foraarsskove, Bølger bag de nøgne Træer, Sus af Vind og Biers Summen, Vinger, Blomster, fjærn og nær. Sang af Solsort, Sang af Bogfink mellem solskinslyse Træer, Lærkespore, Kabbelejer, hvide Anemoners Hær. Sol paa Vand som hvide Blomster; Blomster mellem lyse Træer. Gennem Duft og Sang og Solskin føler jeg, at Gud er nær. ( Foraars-Evangelium, Bekendelse (1894), 1968, s. 66). Her skriver naturelskeren Johannes Jørgensen, der kender fuglestemmerne og har navn på planter ud over de almindelige, f.eks. lærkespore og kabbeleje. Denne verdens lyde og dufte er positive, og over det hele skinner al naturdigtnings og al religiøs digtnings hovedsymbol solen. I det følgende digt i Foraars-Evangelium, Nu skinner sol i haver, sat i melodi af H. Balslev 1927, inddrager Johannes Jørgensen den menneskelige følelse, han har det bedst med: Som varme Barnehænder er Luften om min Kind, og som en Moders Kærtegn den lette, lune Vind. ( Foraars-Evangelium, Bekendelse (1894), 1968, s. 66). Ikke alle 15 digte i Foraars-Evagelium er lige gode, men de bedste rammer en mild naturfølelse og en enkel religiøsitet i traditionen fra Frans og Assisi og Ingemann. Man kan bemærke, at digtkredsen, da den tryktes i Taarnet i foråret 1894 hed Foraarssange. I Bekendelse rettedes det til Foraars-Evangelium. Spaltninger Digtsamlingen Bekendelse repræsenterer i øvrigt det nye spaltede univers. Tydeligst ses dette i digte med kvinder. Positivt står Maria, moderlighed og den kyske ungdomselskede Anna. Negativt står erotiske kvindeskikkelser, skrappest skildret i det allegoriske digt De tre Kvinder (s. 19), der fremstilles som tre strenge, altså tre slags lyd, på en violin. De deles i sommer-, efterårs- og vintererotik, alt sammen negativt og alt sammen kombineret med allegoriske naturbilleder. Om

10 høstkvinden hedder det: dybt dukkes man i dig som en Begravet/ i Lugt af Lig og Muld og Løv og Raadd. Samme negativet tillægges Lilith, der også får tilkendt negativ lyd og hvisler som en slange. I Afrodite Pandemos (s. 22) gøres en forstadsluder til djævelens værktøj: Hun hører Djævlen til og gør hans onde Værk. I Sankt Hans Nat (s. 29) dufter jasminerne og hidser vildt som drukne Kvinders Kys, mens dugkølig Hyld drager kysk som Duft af tvættet Lin. Johannes Jørgensen er blandt danske digtere en af dem, der tydeligst repræsenterer spaltningen af kvindebilledet i Madonna og luder. DIGTE , 1898 Digte (1898) er den første digtsamling, Johannes Jørgensen udsendte efter sin konversion Man kan bemærke, at han ikke har ønsket at markere 1896 som et vendepunkt, men inddrager digte både før og efter dette årstal. Det er ingen lykkelig bog. Konvertitten er langt fra faldet til ro. Tværtimod skildres nu et jeg, der er totalt fremmedgjort. Han står uden for sin vante verden, også dens natur, og han vakler i sin nye religiøse verden mellem tro og tvivl. Det sidste giver sig udtryk i en vis aggression. Jegets situation beskrives generelt som En Vej uden Maal, en Kamp uden Værge,/ et Liv uden Lys af en eneste Ven (s. 22). Digtet Gensyn viser et jeg, der hverken hører, ser eller lugter noget i sin elskede skov: Jeg sidder som en fremmed Mand/ hvor jeg engang var hjemme... (s. 11). Den religiøse tvivl bevirker i digtkredsen Vælskland, at jeget søger tilbage til sin naturreligion, som han har glemt, mens han vandred derned blandt Præster, blind og døv for fugle, blomster og træer (s. 16). Oppe i bjærgene, Højt over alle Præster bekender jeget sig til Verdens Mester/ og Jordens liflige Luft. I afdeling III, St. Gothard, finder jeget som så mange før og efter ham fred og renselse i alperne: Den evige Sne/ den evige Sne, hedder digtet. I det store mindedigt over Paul Verlaine, De profundis, har Johannes Jørgensen fundet en form, hvori hans naturiagttagelse, hans symbolisme, hans katolicisme og hans menneskekundskab er blevet lykkeligt forenet. Digtet begynder således: Vinterskumring, Taagefald. Hør, en Klokke ringer bange. Og det tunge Draabefald i en Haves øde Gange. Tunge Taagedraabers Fald i de vintervaade Haver Og det fjærne Klokkekald der en En, som de begraver. ( De profundis, Digte , 1898, s. 41). Udgangspunktet er som så ofte før våde vinterhaver, eller som Johannes Jørgensen udtrykker det med en tvist af ordenes rækkefølge: vintervaade Haver. Grundsituationen er realistisk nok, vinter, tåge, dryppende træer og øde havegange, men dråberne får ved varierede gentagelser symbolsk karakter af tårer : Taagefald, Draabefald, Taagedraabers Fald. Til denne natur når lyden af en kirkeklokke, og igen placerer Johannes Jørgensen lyd centralt i sit univers. Jeget genkender klokkeslagene som dødsklokker og forstår, at der er En, som de begraver. Navnet på den døde tilbageholdes til afsnit IV. Ubestemtheden (fremmedgørelses-teknikken) medvirker sammen med tågen, dødsklokken, versrytmen, rimene og de mørke vokaler til digtets vemodige stemning. Man kan bemærke, at klokken ringer bange. Hermed lægges op til afsnit II, hvor jeget taler til den afdøde (uden at nævne hans navn ) Er det dig, som de begraver/ i en Skumring uden Fred?. Den bange klokke og aftenen uden fred lægger op til den sjæleangst, den døde nu må befinde sig i blandt de arme fangne Sjæle [i skærsilden], og klokkens lyd tolkes nu som en bøn om forbøn. Samtidig tegner Johannes Jørgensen et fint portræt af Verlaine (hvis navn stadig ikke er røbet): Natten var dit Hjem, dit Hus, og dens Mørke var din Kappe: paa Vor Frues Kirketrappe

11 sov du ud din Kunstnerrus. ( De profundis, Digte , 1898, s. 42). Det er i sammentrængt form på én gang et fint realistisk og et fint overført billede af Verlaines natteliv som kunstner og hans omvendelse til katolicismen. Så falder navnet endelig i afsnit IV: Udslidt, udstridt, Paul Varlaine (s. 46). Digtet slutter således: Og tilbage bliver kun som en Bøn af Dybsens Grund: Herre, før en Stakkel hjem, lad ham frelst Dit Aasyn se! Pie Jesu, Domine, dona ei requiem. ( De profundis, Digte , 1898, s. 47). Ubesværet får Johannes Jørgensen på latin Davids salme 130 og Dødsmessens citat fra Dies irae føjet ind. Rimet er ikke her en lydlig camouflage for manglende indholdsmæssig konklusion, men en lydlig opfølgning af en tanke og en følelse, der afsluttes og falder til ro: Stakkel hjem/requiem. BLOMSTER OG FRUGTER, 1907 Da Johannes Jørgensen udgav Blomster og Frugter i 1907 samme år som den store biografi om Frans af Assisi - var han en veletableret forfatter med, ifølge Stig Holsting, 25 udgivelser bag sig. Det er samtidig 11 år siden konversionen. Det er derfor interessant at se, hvordan Johannes Jørgensen nu løser udfordringen at være kunstner og katolik. Overordnet kan man dele bogens digte i tre grupper: rene naturdigte, rene religiøse digte, og naturdigte med religiøse overtoner. Blandt naturdigtene er Säntis (oprindelig fra Rejsebilleder, 1905) krystalren kunst, firelinjet, enkel, med stor beherskelse af virkemidler, især af gentagelsen: Stille, stille, der indleder hver strofe. Fint sete og hørte hverdagsdetaljer som pumpeslag, bogfinkekvidder, kastanjetrær, indgår i dette digt om gensynet med et elsket bjerg, og så kommer denne strofe: Stille, ak stille, et Fuglepar suser saa tæt forbi, og over mit Bord, hvor Sukkeret staar, brummer en Humlebi. ( Säntis, Blomster og Frugter, 1907, s. 42). Sukkeret og humlebien sørger for, at det højstemte digt ikke tipper over i sentimentalitet. Ren realisme, ingen gnist af symbolik eller transcendens. Blandt naturdigte med lette religiøse indslag vil jeg nævne Søvnen. Elly Bruunshuus Petersen (2006) har skrevet om Carl Nielsens musik til denne tekst. Jeg vil fremhæve anden del af digtet, som fik selvstændig melodi af Carl Nielsen: Bøj kun dit Hoved, o Blomst. Et enkelt udtryk, salig og sund, bibringer digtet dets religiøse touch, kombineret med Johannes Jørgensens ideal-relation: moderen og barnet: Sov som et Barn, der vugges/ blidt i sin Moders Favn (s. 8). Elly Bruunshuus Petersen viser, hvorledes musikken hørliggør den vuggende bevægelse. Jeg kan fra Carl Nielsens brev ikke lade være at nævne hans glæde over den lille realistiske detalje, en tøjrekølles afmålte slag. I nogle digte skriver Johannes Jørgensen religiøs lyrik i folkevisestil, bl.a. De hellige tre Konger og Mariavise. Den sidste begynder således: Aldrig saae Jorden en Dreng saa skøn/ som Jesus, Jomfru Marias Søn / Moder Maria fra Golgatha! (s. 65). Sidste linje er omkvæd. Den folkelige, sangbare bestræbelse minder lidt om Johannes Møllehave og Anne Linnets Lille Messias. I andre tilfælde benytter Johannes Jørgensen samme teknik som Oehlenschläger med Jesu Kristi genkommende Liv i den aarlige Natur, herunder Naturen ved Korset og Maria i Naturen. I begge tilfælde ses naturens vekslen som parallel til religiøse begivenheder. Også her er

12 Maria-digtet bedst med dets varierede gentagelse: Maria i Maj, Maria i Høst, Maria i Sne. Vinterstrofen er ligefrem lidt munter med dets sprogleg omkring ordet sne: Maria i Sne! Ej Farve at se, ej Plet og ej Stænk og ej Skygge! Saa fjærnt fra, hvor Mennesker bygge! Kun Marker i Sne, kun Skove i Sne, kun Sne og Sne og Sne er at sé, Maria, Du snerene hvide, vor Dronning ved Juletide, Maria i Hermelinskaaben, Maria i Sne! ( Maria i Naturen, Blomster og Frugter, 1907, s. 71). Teknikken er her, at et realistisk snelandskab samtidig er et Maria-billede. I andre digte er naturen primært metafor, sammenligning eller allegori, dvs. det realistiske element er svagt. I Bøn sammenlignes sjælens stræben mod Gud med naturelementer: som en flamme, som en kilde, som et træ, som en fugl, i Qui plasmasti me sammenlignes det uværdige jeg med dyr i dybe damme. Imellem Nattens Stjærner (Melodi A. Madsen), der indgår i en digtet Julestjærnen, er en allegori; den stjærne, som digtets tiltalte du søger, skal forstås som kristendommen. Johannes Jørgensen benytter en del af sine andre teknikker til at give teksten dens enkle salmetone. Der findes de barnligt simple opremsninger med og : Og gaar du ud at finde, Og Venner maa du miste, og miste Navn og Ære, der er rim på enkle hverdagsord, ikke mindst i slutstrofen, hvor det hele falder til ro i rimet Bethlehem/ Vejen hjem. Stjernepilgrim er en af hans selvlavede ordsammensætninger. Prisen for den metaforiske og allegoriske anvendelse af naturen er tab af realistisk præcision og detaljering. Her er fugl, men ikke bogfinke, træ, men ikke poppel, stjerne, men ikke Arkturus, og slet ingen tøjrekøller, flagsnore, der smækker, eller sukkerskåle og humlebier. Johannes Jørgensen har ofret sit varemærke som naturlyriker for at udtrykke sig religiøst. DER ER EN BØND, RINDER, 1920 I Der er en brønd, som rinder, 1920, skriver Johannes Jørgensen naturdigte og religiøse digte, som han plejer, flest af de første. Men på begge områder er der sket kvalitative spring. Jeg er enig i Paul V. Rubows vurdering, måske med forbehold over for udsagnet om italiensk solskin: Men der kom saa en Tid, da han vandrede ud og fik sit fine Porcelæn brændt. Det er paa den dybe Undergrund i Glasuren, man kender hans modne Alders Poesi. Da han drog fra Danmark til Italien, vandt han en ny og inderligere og mange Gange rigere Livsfølelse, og en uset Formfylde. Italiens Himmel over Nordens Egne! En Stemningsrigdom og Aandskraft, som kun erhverves i den Del af Verden, hvor der er Solskin hele Aaret (1949, s. 37). Naturdigtene har fået refleksion over det elskede barndomslandskab. I Ak, de fjærne Skove konstaterer jeget ved gensynet, at skovene ikke er fjerne, at bakkerne ikke er høje, og at hjemmets paradishave kun består af et par træer og nogle gange. Konklusion: Alting er kun det, som det betyder (s. 23). Omvendt kan jeget ved gensynet i Bøgeskov spørge: Er da intet her forandret,/ mens jeg gik de mange Mile/ og de fjærne Veje vandred? (s. 43). Gammel Sang ved Klaveret viser dyb indsigt i det langt borte, jegets energier kommer fra. En stjerne tiltales således: O kom min lave Jord ej næ,/ du Stjærne, fjærnt i Himlens Rand! (s. 38). Fin naturstemning og fine realistiske detaljer er der i Park, således sidste strofe: Langt henne hørte jeg en Le blev hvæsset; de hvide Poppeldun fløj alle Vegne; uden en Lyd strøg Svaler lavt langs Græsset. Og saa begyndte stille det at regne. ( Park, Der er en Brønd, som rinder, 1920, s. 56). Der er faktisk kun tre religiøse digte i samlingen. De to, der består af bibelord og rene lovsangsord,

13 er ikke særligt gode. Det tredje, der lader naturen spille med, er et af Johannes Jørgensens bedste, det lyder i sin helhed: Lad kun de sidste Blade synke ned, og Regnen risle. Lad os kun faa Fred. Den vared længe nok, den Sommerstøj og det var godt, den sidste Svale fløj. Nu ønsker jeg kun ét: at det maa sne og sne og sne, saa vidt som jeg kan sé. Og at den hvide Sne maa slette ud alt, hvad jeg leved langt fra Dig, min Gud. ( Lad kun, Der er en Brønd, som rinder, 1920, s. 60). Der er faktisk kun ét religiøst ord i denne tekst, men det er nok, og det er det, Johannes Jørgensen kan, skrive naturdigte og give dem en let religiøs drejning. Ren gudelig tale ligger ikke for ham. Omverdenen har fået større plads end vanligt i Johannes Jørgensens digtsamlinger. Der er velmente, men ret ringe digte om Første Verdenskrig og Genforeningen. Men der er også ganske fine digte om hans børn. RESTEN Om resten af Johannes Jørgensens digtsamlinger kan man sige omtrent det samme som om Der er en Brønd, som rinder. Selvfølgelig er langt fra alt godt, men det, der er det, er intensivt og i det fuldkommen enkle og krystalklare dansk, som ingen anden end denne eksilforfatter kan skrive. Der kommer mere og mere af virkeligheden med; man kan endda støde på et fotografiapparat og en radio. Beundringsværdigt er det i Brig Marie af Svendborg, at Johannes Jørgensen i digte til faderen kan rime på så mange fagudtryk fra skibe og sømandsliv. Portrættet af den fjerne fader er smukt, mens det af den nære moder er sentimentalt, bortset fra det fine træk, at moderen på dødslejet hører søndagsklokkerne ringe, skønt det er hverdag. Sønnen lader hende blive i troen. Vers fra Vadstena, 1941, denne religiøse by, har flere verdslige digte end religiøse. Og så er der en morsom tilegnelse, hvor Johannes Jørgensen leger med en af sine yndlingsfigurer bogstavrimet: Vennerne ved Vättern vies Versene. Johannes Jørgensen, der i sin ungdom var så ked af sit -sennavn, kunne have glædet sig over, at det dog gav ham et bogstavrim. Jeg vil inden mine konklusioner citere et digt, skrevet oktober 1941 i Gribskov. Det sammenfatter så at sige alt, hvad Johannes Jørgensen med sine årvågne sanser har oplevet i naturen, nu i endnu finere detaljer, og med de kendte stiltræk, rytmen, rimene, sammensætningerne i forædlet udgave. Det religiøse niveau er til stede som en tak. End kan jeg se lyder i sin helhed: End kan jeg se End udgaar Livets Aande af min Mund og driver som en Sølvrøg gennem Luften, og Grannaalsduften stiger imod mig op fra Skovens Bund. End kan jeg sé, de fine Næt, af Perletraade tvundet, som Edderkoppen nu i Nat har spundet imellem Granplantagens unge Skud. Hav Tak, o Gud, at jeg endnu kan sé Rimfrostens Glitresølv paa Græs og Straa og Birkelundens Guld mod Himlens Blaa og i det Blaa Vildgæssetrækkets Kile.

14 Paa Mossets grønne Fløjl er blødt at hvile. Blidt synger Vinden i den dybe Skov. Tak, Herre, der saa længe gav mig Lov at gaa og sé. (Johannes Jørgensen: End kan jeg sé, Vers fra Vadstena, 1941, s. 23f). KONKLUSIONER Johannes Jørgensen er realist, idealist og æstetiker. Det er, hvad jeg når til ved at læse hans lyrik. Realist Johannes Jørgensen er primært realist, natur-realist. Hans særpræg er hans usædvanlige registrering af hørte og sete detaljer i naturen. Den litteraturhistoriske placering som verdensfjern æstetiker og symbolist (Stounberg 2004, Grodal 1985, Peer E. Sørensen 1998) bygger på en ret snæver empiri, dvs. programskrifterne i Taarnet, digtsamlingen Bekendelse og ungdomsromanerne. Den hviler også på en litterær blokpolitik, der ved realisme forstår problemlitteratur. Johannes Jørgensen deltog i blokpolitikken med sine symbolistiske programartikler. I 1905, da han skrev en artikel om H.C. Andersen, var han nået til et andet standpunkt. Da mente han, at man kunne være realist og idealist på én gang: Denne tilsyneladende saa ovenud fantastiske Æventyrdigter er da inderst inde en nøjagtig Virkelighedsiagttager (Essays 1906, s. 124). Johannes Jørgensen giver gode eksempler på H.C. Andersens detalj-realisme. Man kan ikke undgå at tænke på Johannes Jørgensen selv. Lyden har sin særlige plads i Johannes Jørgensens lyrik. Man kan ligefrem sige, at den er multifunktionel.det kan have sin biografiske baggrund i Johannes Jørgensens nattevandringer, hvor han i sagens natur var henvist til at høre mere end til at se. Der kan også ligge en psykologisk disposition. Han skriver således i 1909 til Valdemar Vedel om et digt af Holger Drachmann, endnu kan Klangen i det gøre mine Øjne vaade (4. eller 11. oktober 1909). Om Karl Gjellerup hedder det Nutidens danske Literatur (1894): Han skriver et Sprog, der er en Fest for Øret, et musikalsk, farverigt, billedvævet dansk (Taarnet, februar 1894, I, s. 223). Derimod hævdede Johannes Jørgensen, at han ikke var musikalsk. Også på det punkt ligner han Georg Brandes. Ikke desto mindre har ifølge Elly Bruunshuus Petersen 137 komponister sat musik til hans digte. Jeg har tjekket de navne, Elly Bruunshuus Petersen anfører, og bortset fra Carl Nielsen, som hun omtaler, ses på Det Kongelige Bibliotek ikke breve hverken fra eller til disse komponister. Jeg erindrer heller ikke fra Mit Livs Legende komponister eller koncertoplevelser, derimod flere malere og malerier. Indtil videre må det konkluderes, at det var sprogmusik, Johannes Jørgensen havde øre for. Endelig kan der i Johannes Jørgensens intense optagethed af det hørte ligge et kulturelt valg. Synet og hørelsen har i historiens løb kæmpet om øverste plads i sansernes hierarki. Grækerne foretrak det sete, men jødisk og kristen religion det hørte. Senmiddelalderen forsøgte af gøre Jesus og helgener synlige, men Luther førte kristendommen tilbage til ordet, dvs. det hørte. Det beholdt sin prioritet til og med J.L. Heibergs romantiske poetik, hvori musik og digtning placeredes højest i kunsthierarkiet. W.J.T. Mitchell har i sin Picture Theory fra 1994 hævdet, at hørelsens ideologiske førerstilling blev brudt i slutningen af 1800-tallet med det, han kalder The Pictural Turn, dvs. kulturens overgang til visuel dominans. Jeg har i en artikel fra 2009 vist, hvorledes Georg Brandes herhjemme på flere niveauer ønskede, at litteraturen tog ved lære af billedkunsten. Johannes Jørgensens forkærlighed for det hørte kan ses som en fastholdelse af en idealistisk sanseteori midt i al hans realisme. Idealist Men bag denne Realisme i Skildringen ligger den mest absolute Idealisme i Aandsretningen (Essays 1906, s. 125), skriver Johannes Jørgensen om H.C. Andersen. Også dette kunne passe på ham selv. Han er så afgjort også idealist. Ifølge Paul V. Rubow er han i 1949: den mest existentielle Forfatter i de sidste tresindstyve Aars Litteratur, altid en brændende Tornebusk (1949, s. 36). Johannes Jørgensen knytter i sin lyrik ofte, men ikke altid et idealistisk perspektiv til sine realistiske naturbeskrivelser, længsel, panteisme, vitalisme, symbolisme eller katolsk kristendom.

15 Man kan sige, at Johannes Jørgensen har lavet en slags omvendt Georg Brandes. Brandes var opdraget i romantisk æstetik, reagerede ved at indføre det moderne gennembrud, men var inderst inde æstetiker. Johannes Jørgensen var opdraget i realismen, reagerede ved at indføre Det sjælelige gennembrud, men var inderst inde realist. Litterær blokpolitik igen. Æstetiker Johannes Jørgensen var kunstner. Stig Holsting bruger et sted udtrykket, at hans kunst var tredimensional. Jeg antager formuleringen og siger, at Johannes Jørgensen var realist, idealist og æstetiker. Fra en start med hang til det kunstlede og overlæssede udviklede han en krystalklar enkelhed og et dansk så rent, som sjældent set, hverken før eller siden. Han er tredimensional fordi han er bedst, når han forener dimensionerne. Dog kan han skrive fornem todimensional kunst på realisme og æstetik, men sjældent på idealisme og æstetik. Idealisme uden hjælp fra realistiske naturbeskrivelser magtede han sjældent. Mit svar på det stillede spørgsmål om Johannes Jørgensens litterære strategier før og efter konversionen er da, at konversionen ikke afgørende ændrede hans måde at skrive på. Han var først og fremmest naturlyriker. Han kunne forlænge naturiagttagelsen med idealistiske perspektiver, herunder religiøse. Når han lod naturen være grundelementet, nåede han æstetisk set længst. Hvis han reducerede naturen til allegori eller lod den helt forsvinde, svandt også hans æstetiske nerve. Lad Stucenberg få ordet endnu engang: Og Johannes Jørgensen vil altid blive de danske Nætters tungsindige Digter, Stjernehimlens Poet, hvad enten han ender med Knæfald for Jomfru Maria eller med at sværge ved Antikrist, - den vemodige danske Naturs vemodige Elsker, der ikke synger Fædrelandssange for Gud og hver Mand, men stille og inderligt digter for den, der, som han, gaar ensom ud langs stille Stier og bærer sin Kærlighed frem til de lave, regngraanende Øer og de Drømme, deres Skove vækker. (Stuckenberg: Johannes Jørgensen 1896, s. 27). SEKUNDÆRLITTERATUR Brandes, Edvard: Anmeldelse i Politiken Dahlerup, Pil: Muntre naturalister, i Pil Dahlerup: Liv og lyst, Gyldendal, København 1987, s. 119 f. Dahlerup, Pil: Georg Brandes billeder, Fund og Forskning, Det Kongelige Bibliotek, København Dam, Anders Ehlers: Den vitalistiske strømning i dansk litteratur omkring år 1900, Aarhus Universitetsforlag Denman, Henrik: Johannes Jørgensen Litteraturen. Bøger og artikler på dansk , Johannes Jørgensen Selskabet, Frederiksen, Emil: Johannes Jørgensens Ungdom, Gyldendal, København Friis, Oluf: (udg.): Halvfemsernes lyrikere, Gyldendal Grodal, Torben Kragh: Johannes Jørgensen fremmedhed og æsteticisme, i Lise Busk-Jensen m. fl. (red.): Dansk litteraturhistorie 6, Gyldendal Holsting, Stig; 'Den hellige Frans af Assisi' et 100 års minde, Johannes Jørgensen Selskabet Kondrup, Johnny: Johannes Jørgensen. På tårnets tinde, i Jens Anker Jørgensen og Knud Wentzel (red.): Hovedsporet. Dansk litteraturs historie, Gyldendal, København Kugel, James L.: The Tecniques of Strangeness in Symbolist Poetry, Yale University Press, New Haven and London Mitchell, W.J.T.: Picture Theory, University of Chicago Press Møller Kristensen, Sven: Impressionismen i dansk prosa (1938), Gyldendal, København Petersen, Elly Bruunshuus: Johannes Jørgensens lyrik og danske komponister, i Oluf Schönbeck og Stig Holsting (red.): Fagerø, Johannes Jørgensen Selskabet, København 2006.

16 Rubow, Paul V.: Johannes Jørgensen. Til 80 Aars Dagen (5. November 1946), i: Sproget og Stilen, Ejnar Munksgaard, København Stounbjerg, Per: Mødet med moderniteten oplevelsesformer og æstetisk produktivitet hos Johannes Jørgensen og Johannes V. Jensen, Læs, 2. årgang, nr. 3, Nordisk Institut, Aarhus Universitet Stuckenberg, Viggo: Johannes Jørgensen, Ungt Blod, årgang , hæfte 3. Sørensen, Peer E.: Om natur, kunst og autonomi i dansk symbolisme med særligt henblik på Johannes Jørgensen og Sophus Claussen, Arbejdspapirer, Center for Kulturforskning, Aarhus Universitet, Sørensen, Søren: Fjærne Hunde glamme, Johannes Jørgensen Selskabet Nyhedsbrev, december Tange, Esben: Symbol og symbolisme omkring 1900 eksemplificeret ved Rued Langgaards Sfærernes Musik, speciale, Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, juli1999. Wivel, Henrik: Verden er dyb, i Henrik Wivel (red.): Drømmetid, Gads Forlag, København 2004.

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen

Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød Tekst: Jakob Knudsen, 1891 Melodi: Lars Nielsen Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød, hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro 1 3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31 Giv os større tro Giv os en større tro! Siger apostlene til Jesus. Det virker som om de er på power shopping i tro. Hvor Jesus

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013 Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Jeg beder for dem, der ikke er lys i mere, dem uden længselserindring og kraf. Jeg beder for

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

HVIS JEG KUNNE VILLE JEG SKRIVE DIG UD AF HISTORIEN

HVIS JEG KUNNE VILLE JEG SKRIVE DIG UD AF HISTORIEN Linda Nørgaard Framke HVIS JEG KUNNE VILLE JEG SKRIVE DIG UD AF HISTORIEN Digte Linda Nørgaard Framke HVIS JEG KUNNE VILLE JEG SKRIVE DIG UD AF HISTORIEN Digte hvis jeg kunne ville jeg skrive dig ud af

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere