FØR OG EFTER Litterære strategier i Johannes Jørgensens lyrik før og efter hans konversion i 1896

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FØR OG EFTER Litterære strategier i Johannes Jørgensens lyrik før og efter hans konversion i 1896"

Transkript

1 FØR OG EFTER Litterære strategier i Johannes Jørgensens lyrik før og efter hans konversion i 1896 TRO OG TEKNIK Da Johannes Jørgensen i 1896 konverterede til katolicismen, var han bekymret for, om det ville skade hans kunst. I mismodige stunder kunne han formulere sin omvendelse som et totalt afkald: paa mig selv, min Fortid, mine Længsler og Minder, min Ungdoms Poesi og min Ungdoms Venner alt, alt skulle jeg af med, indtil sidste Hvid. Og først naar det var sket, skulde jeg blive til noget skulde jeg blive til det, jeg aldrig vilde være blevet som Naturalist og Fritænker det, hvortil jeg var bestemt fra Evighed af, og som virkelig var det eneste, jeg duede til katholsk Stridsmand, katholsk Helgenbiograf, katholsk Digter. (Johannes Jørgensen: Vælskland, 1923, s. 93). Jeg fik lyst til at undersøge, hvordan Johannes Jørgensen skrev før og efter, han blev katolik. Hvilke temaer skrev han om, og hvilke litterære teknikker brugte han? Jeg holder mig til lyrikken, begynder med debutbogen Vers (1887) og går kronologisk frem. VERS, 1887 Enhver, der aabner en ny Bog af Johannes Jørgensen, ved i Forvejen, hvad han vil finde, skrev Viggo Stuckenberg i Overordnet har han ret. Hovedscenen er fra start til slut et ensomt jeg, der vandrer, sidder eller ligger i naturen. Men hvis man nærlæser alle digte, ser man nuanceforskellene. I debutbogen repræsenterer naturen således både realisme, symbolisme, panteisme, negativ vitalisme og religiøsitet. Sommernat, er næsten ren realisme: Stort og stille ligger Landet, dæmringslyst, med grøngraa Flader, med en Skovbræm skarpt mod Himlens stjærnetomme, gyldne Rand, og det sidste Fodfjed døde i de nattelyse Gader, og den sidste, fjærne Vognlyd slugtes af det tavse Land. Stift og tomt imod mig Byens blinde Rudeøjne stirrer, sagte susende gaar Vinden gennem fredløst Poppelløv, skarpt en Faarekyllings Toner gennem Nattens Stilhed svirrer, og ned over Vejens Græskant synker Dagens hvidgraa Støv. Nattens brede, blegblaa Vinger ligge søvntungt over Staden, spinde Næt af hede Drømme om det slummerbundne Land under Kys og sagte Hvisken gaar der to igennem Gaden, og langt ude i det fjærne hører jeg en Hund slaa an. ( Sommernat, Vers, 1887, s ). Johannes Jørgensen ser godt og ser meget; han registrerer bl.a. farverne grøngrå, hvidgrå, blegblå, og han noterer, at der ingen stjerner er. Men han hører endnu mere: fodfjed, vogne, poppelløv, fårekylling, hvisken, fodtrin og gøende hund. Allerede Edvard Brandes bemærkede i sin anmeldelse, at jeget i Johannes Jørgensens Vers lytter usædvanligt opmærksomt. Hele debutsamlingen er fuld af sådanne realistiske syns- og høreindtryk. Men landskabet er allerede blevet symbol for en sjælstilstand, sådan som Johannes Jørgensen krævede det i sine senere programartikler om symbolismen. I digtet Sommernat kan man således bemærke de mange adjektiver med negative konnotationer: skarpt, stjærnetomme, fredløst, slugtes, stift og tomt, blinde, fredløst.

2 Edvard Brandes bemærkede også, at Johannes Jørgensen var uhyre flittig til at vandre. Man kan tilføje, at det måske var de mange ture om natten, der gjorde ham så opmærksom på lyde. Endnu et eksempel: I lumre Foraarsnætter vil Dit Navn [den tabte elskedes] paa mine længselshede Læber fødes, imens jeg lytter til det svage, fjærne Lydmylr af tusind Vandrefugles Stemmer, der pibler frem i Tonedraaber, mødes med vege Fløjteklager, skrigskarpt stiger paa Vingesusen, atter langsomt viger, til Nattens Tordenmørke Klangen gemmer ( Nat, Vers 1887, s. 75). Det er trækfugle, Johannes Jørgensen her skildrer. Hans trang til naturhistorisk nøjagtighed giver sig også udslag i selvlavede ordsammensætninger, fra Nat således Lydmylr, Fløjteklager og skrigskarpt, fra Sommernat dæmringstyst, søvntungt, og slummerbundne. Den sjælstilstand, der hyppigst bryder realismen i debutdigtene, er længsel: Jeg ligger i Græsset alene. Fjærnt svinder et Skrig og fødes en Sang, Verandaens Lysskær slukkes min Sjæl paa Stilheden vugges.... her var det, vi mødtes en Gang. ( Avgustnat, Vers 1887, s. 6). Det, der starter som natur-realisme, bliver gennem den sidste linje her var det, vi mødtes en Gang til et erindringssted. Naturen peger tilbage på tabt barndom og tabt ungdomskærlighed. Johannes Jørgensen kalder i Den røde Stjerne debutbogen for firsindstyve Sider Melankoli paa Vers (1923, s. 150), og nævner, at alle hans digte fra den tid var fulde af langt borte og den Gang (1923, s. 103). Han bruger ofte lyd som forbindelsesled mellem nu og den gang : og de langelig skvulpende Vande rulle bristende ind mod min Fod og hviske med barnekendt Røst om kære, hjemlige Lande, og det klinger igen i mit Bryst i Længsel. ( Solnedgang, Vers, 1887, s. 10). Bølgerne, der rammer jegets fod, får en ham til at genkende en lyd fra barndommen og vækker dermed hans længsel (jeg kalder for nemheds skyld jeget for han ). Panteismen i Vers viser sig ved, at jeget flere steder ænsker sig helt at forsvinde i naturen: Jeg ved blot et: jeg er træt af at se mig selv, af at lytte til egen Higens savnfødte Elv, der bruser ustandselig skumhvid i Sjælens Mørke. (...) Jeg ønsker at slænge mig ned, for hver Livslænke fri, og lytte til Granernes susende Melodi og langt fra hvert spejdende Menneskeøje mig vide. ( Bøn, Vers, 1887, s. 16f). Jegets selvhad markerer sig som negative syns- og lydindtryk fra hans indre, og andre mennesker repræsenteres ved negative iagttagende øjne. Jegets ønske er at synke hen i den positivt vurderede lyd fra granernes susen. I Vælskland kalder Johannes Jørgensen denne følelse for panteisme:

3 Stærkere og stærkere følte jeg den germanske Pantheismes Trolddomsmagt over Sjælen, Trangen til at lade sig glide med og glide ned, til at synke hen i sød Afmagt, i viljeløs Lydighed under den store Naturvilje (Vælskland, 1923, s. 15f). Man kan i den forbindelse bemærke de mange passivkonstruktioner i Vers, i Avgustnat således: min Sjæl paa Stilheden vugges samt verberne fødes og slukkes. Passivkonstruktionerne kan sammenlignes med brugen af bindeordet og, i Sommernat : og det sidste Fodfjed døde, og den sidste, fjærne Vognlyd slugtes, og ned over Vejens Græskant, og langt ude i det fjærne. Det er en additiv fremstillingsform, uden refleksion over, hvordan og hvorfor noget sker. De mange tankestreger og prikker, der indgår i debutbogen, bidrager til en stemning af følelsesfuld passivitet. Sven Møller Kristensen anfører i Impressionismen i dansk prosa netop sådanne eksempler på passivitet. Stilhed er tilsyneladende det modsatte af lyd. Men positivt vurderet stilhed, som min Sjæl paa Stilheden vugges, kan opfattes som usagt, intensiv lyd. I erindringsbogen Taarnet skriver Johannes Jørgensen om en sådan stilhed: Men ikke Dødens stumme, stive Ro. Det skal være en Stilhed som en sagte Susen en Stilhed, der er Lyden af Livets inderste Pulsslag og Sukket af Verdens slumrende Sjæl (Taarnet 1916, s. 44). Undertiden gribes jeget i debutbogen af et sandt raseri mod alle de rige og velstillede, mod al livsglæde og mod foråret med dets spirende livslyst. Sådanne følelser har Anders Ehlers Dam (2009) kaldt negativ vitalisme, dvs. jeget registrerer vitaliteten omkring sig, men hader den, fordi han selv står udenfor. I digtet Faust til Foraaret lyder nogle linjer: forbandet hver Knop i Grøde, hvert Græs og hvert brydende Blad, hvert Liv, der staar op fra de døde forbandet af alt mit Had. ( Faust til Foraaret, Vers, 1887, s. 37),. Der er også i debutbogen visse religiøse anstrøg, også de repræsenteret ved lyd: de sidste, flade Bølgers spæde Stemmer dør bort i bristende, krystalsprød Klingen, og ude fra det store Hav fornemmer jeg Lyd som fjærne Kirkeklokkers Ringen. ( Havblik, Vers, 1887, s. 70). Der kan ligge en hentydning til naturens store klokke i H.C. Andersens eventyr, men med den nuance, at det er en Kirkeklokke. Der er et ganske stort religiøst ordforråd i Vers: bøn, pilgrimstog, Zionriget, frelse, frelserpande, paradishave, sjæl, julesalme, dom, kætterbål, helvede, korsfarer, Gud, dødningeklokke, påske og endelig kirkeklokker. Dertil kommer passager som: saa frels mig da, du store stille Vinter, jeg bøjer Knæ for dig, Jeg kommer til dig, o evige Moder [naturen], Jeg strakte de tryglende Hænder mod dig, o Hav og det netop citerede Liv, der staar op fra de døde. Meget af det er panteisme, men der er kristne elementer i det. Temaerne i Johannes Jørgensens debutbog stritter således i alle retninger ud fra naturen som det samlende midtpunkt. Johannes Jørgensens har også allerede i 1887 mange forskellige strategier til opbygning af det kunst-univers, som lyrik er. Hans hovedredskab er lyd. Strategien svarer til den hensigt, som han udtaler i digtsamlingen Stemninger, at han har villet give naturen stemme. Ved hjælp af rim skaber han en sproglig parallel til den naturlyd, han nævner, i Havblik således Klingen/Ringen. Rimene i Johannes Jørgensens digte skaber også sammenhæng i hans additive univers. Læseren får en hørbar fornemmelse af, at tingene hænger sammen. Johannes Jørgensen kan også bruge den teknik at lade et digt munde ud i en pointe, hvis tyngde understregs af rimet. I Avgustnat er det fødes en Sang/ mødtes en Gang, der udløser forvandlingen fra sted til erindringssted. Pointen ville ikke være så markeret, hvis det havde heddet: Fjærnt svinder et Skrig og fødes en Sang/ her var det, vi mødtes i Fjor. Johannes Jørgensen skaber dertil lydsammenhænge inde i verset gennem bogstavrim: I Sommernat således Stort og stille og sagte susende ; et andet sted hedder det det surred og summed og sang, i Kummer, i Kamp og i Kiv. Johannes Jørgensens gentagelser hører med i dette sproglige lydunivers, f.eks. som anaforer, i Sommernat : og det sidste Fodfjed og den sidste Vognlyd.

4 Digtets tone kan henregnes til dets lydrepertoire. Johannes Jørgensen bruger i Vers selv udtrykket Melodi om sine digte. Følelsesmæssigt er der tale om melankoli, oversat til tonesprog vil det være mol. Ved et digts melankoli kan forstås fortællerens sørgmodige forhold til det meddelte. Det er fra 1887 og fremover grundtonen i Johannes Jørgensens lyrik. Bag den lurer fra starten sentimentaliteten, hvad også Johnny Kondrup (2005) har gjort opmærksom på. Ved sentimentalitet kan forstås fortællerens sørgmodigt, sødladne forhold til det fortalte. Til tonen knytter sig rytmen, der overvejende er jambisk Men Johannes Jørgensen ynder rytmebrud. Lydmylr i Nat er en markant trokæ eller spondæ, der bryder det jambiske mønster og tvinger læseren til at standse op og bemærke det mylr af lyde, der i de følgende linjer kommer med trækfuglene. En lignende funktion har enjambementerne. I linjen med Lydmylr kan læseren, hvis digtet høres og ikke læses, et kort sekund tro, at jeget lytter til det svage Fjerne, opfattet som et navneord, men næste linje viser, at det er et tillægsord. Her opstår således en kortvarig konflikt mellem to måder at høre på. Johannes Jørgensen er således i Vers allerede tydeligt kunstner. Emil Frederiksen (1946) har påvist de mange forskellige strofeformer, han boltrer sig i. Men også strategierne stritter i mange retninger, og kunstfærdigheden kan blive kunstlet. De mange selvlavede ord er ikke blot videnskabeligt præcise registreringer, men også demonstrativ opfindsomhed. Til de allerede nævnte eksempler kan føjes udtryk som: natfødte, tangvaade Vind, Øjets solglødsdrukne Farverus, mindefødt, savndiet Drøm, vaardøbte selvsikre Haab, løgnskabt Himmel, Landets brændingsgnavede, tangsvøbte Bræm, Aarets bladfaldsbrune Manddomshaar, paa Rygmarvens hvidgraa Stængel skælver/ min Hjærneblomsts tankefostrende Blade. Især det sidste er Johannes Jørgensen både i samtid og eftertid blevet drillet for. Han laver også tidstypiske synæstesier, i Nat, således Tonedraaber. Til det kunstlede hører gammeldags formuleringer som randt der år, gangen i glemme, romantisk inventar som elverfolk, page og Kong Vinter, personifikationer af naturen, apostrofer til naturen, Ingemann-reminiscenser: Aftnens Guldport, Nu ringer alle Klokker Natten ind, Vesterled og Sluseporte. Fra J.P. Jacobsen har han lånt pars pars toto-teknikken, i stedet for pigen selv, omtales hendes hat, fletninger eller ansigt. Debutbogen viser i øvrigt, at det ikke var katolicismen, der bragte Johannes Jørgensen kunstnerkvaler. De var der fra starten. I slutdigtet Efterspil trækker han så at sige alle de forudgående digte tilbage, taler om ordbalmerte Lig og disse Sanges syge Tungsindsklang. Jeget i digtet Ene slænger mit Blyant i Havet og tier. Man kan også notere, at religiøse elementer er der fra starten. STEMNINGER, 1892 Fra Johannes Jørgensens første digtsamling Vers til hans anden Stemninger gik der fem år. I mellemtiden havde han introduceret nyere udenlandske forfattere i Danmark og var blevet redaktør af tidsskriftet Taarnet ( ). I sine essays og programartikler formulerede han symbolismens poetik, som han så den. Hovedpunkterne var opgør med realismen, krav om naturen som symbol for en metafysik og opfattelsen af skønhed som kunstens hovedformål. Selv om flere af disse programartikler først blev skrevet og trykt efter udgivelsen af Stemninger, ser man symbolismens tydelige spor i digtsamlingen. Man kan undre sig over opgøret med realismen, for Johannes Jørgensen er også i Stemninger mange steder realist, også her med masser af fint sete og fint hørte detaljer. Man må nok her nuancere og være opmærksom på, at Johannes Jørgensen med realisme i programartiklerne primært forstår socialrealisme og samfundsdebatterende litteratur: I Nutidens danske Literatur (februar 1894) skriver han: Man havde kristelige Romaner og atheistiske Romaner, Kvindesags- Noveller og Skuespil til Prostitutionens Afskaffelse, Høiredigte og Venstre-Komedier. Man havde Alt - blot ikke Posesi.(Taarnet I, s. 221). Kravet om naturen som symbol var som vist allerede til stede i Vers. Det gennemgribende nye er for Johannes Jørgensens egen lyrik kravet om skønhed og de dertil hørende

5 strenge formkrav. Hos Edgar Allen Poe (artikel 1891) fandt han den opfattelse, at protest ikke blot kan være social og politisk, men også æstetisk. Som Henrik Wivel har formuleret det: Den symbolistiske kunstners opgave ligger i at skabe skønhed i selve værket. Nietzsche kaldte det æstetisk retfærdiggørelse (2004, s. 19f). For Johannes Jørgensens egen kunst betød skønhedskravet gennembruddet for det, der blev hans kunstneriske vandmærke, den firlinjede folkevisestrofe: Jeg sad en Sommeraften i en Have. Fra Naboparken lød der glade Sange og Kvindeskrig og Lyd af rappe Fødder i Leg op over grusbelagte Gange. ( Folkevise, Stemninger, 1892, s. 10). Samtidig med folkevisestrofen kom et andet vandmærke: den fuldkomne enkelhed. Ingen mærkværdige sammensætninger, ingen irriterende rytmebrud, ingen omvendte ordstillinger, ingen søgte rim, ingen aflagte litterære udtryk, ingen spidsfindig metaforik. Bemærk, at det igen er lyde, der registreres. De fleste digte i Stemninger er skrevet i folkevisestrofe. Enkelheden kan også været inspireret af Paul Verlaine (artikel 1893), hvori især Sagesse med omvendelsen til katolicismen fremhæves. Udover folkevisestrofen viser Stemninger en anden formfornyelse: korte, lyriske prosastykker, f.eks. Vildgæssene : De kommer en Nat i April... Aftenen efter en regnfuld Dag gaar man sin vante Tur ud ad den brede Allé. Paa de fedtede Fliser møder man de hjemvandrende Borgerselskaber og de elskende Par, som ved denne Tid færdes paa Frederiksbergs Veje. Den kølige Luft er fyldt af disse Menneskers Fodtrin og Snakken, af Sporvognslyden ude fra Vejen, af en Droskes Larmen forbi. Og saa hører man med Et over al denne Lyd de kendte fløjtebløde Klager, hvormed Vildgæssene drager af Sted. ( ) Man staar stille ved Vejkanten og stirrer op. Der rinder En i Hu Foraarsnætter for Aar tilbage under samme Fuglelyd paa de samme vaade Veje Og det er, som en svunden Ungdom klagende og usynlig drog af Lande deroppe i Natten. Saa er det med et, som sang der Lærketriller oppe i den graa Skyhimmel. Og nu lyder det som Finkepip og Solsorters Fløjt og Drosseltriller en hel Sommermorgens Fuglesang flagrer i blege Genfærdslyd over Ens Hoved. ( Vildgæssene, Stemninger, 1892, s. 5f). Realistisk registrering af lyde er kombineret med symbolsk henvisning til ungdommen og med strengt tøjlet æstetik. Johannes Jørgensen har endda sørget for at holde tendensen til sentimentalitet i skak ved at indføre små humoristiske træk, i slutningen af stykket således: Villastaden gaar til Ro. Den sidste Sporvogn ringler hjem, og den sidste Pastor Emeritus rokker ind gennem sin Havelaage (s. 6). De allerfleste prosastykker holder dette niveau og kombinerer realistisk præcision med symbolistisk længsel og æstetisk beherskelse. Ikke mindst de skarpt sete og hørte detaljer bidrager til kvaliteten: en låge der skratter over grus, en flagstangs-snor der smækker, regn, der risler over en kloakrist, et jeg med sin øl ved et krobord i Gribskov. Drøm og eventyr spiller en rolle i symbolismens program. Johannes Jørgensen peger i Nutidens danske Literatur på Drachmann, der tog Springet over i Æventyrets Verden, i den dejlige Drøms Riger, i den evige Skønheds Himmel. Johannes Jørgensens egne forsøg med nymfer, drømme og mosekoner i Stemninger harmonerer med symbolismens smag, men er ikke nutidsholdbare. Forlaget har valgt at sætte en nøgen nymfe på omslaget; kunstneren Viggo Pedersen ( ) har nu også lavet realistiske naturbilleder til bogen. Om ham skriver Johannes Jørgensen 31. oktober 1891 til forlæggeren Gustav Philipsen: A propos samme Bog [Stemninger], saa har jeg endnu ikke kunnet opdrive Hr. Viggo Pedersen og maa derfor formode, at han atter har søgt mere fredelige Egne end de kjøbenhavnske Gader. Ifølge Weilbachs Kunstnerleksikon var Viggo Pedersen ikke i udlandet i

6 1891, men Johannes Jørgensens ordvalg kan tyde på, at det ikke er ham selv, der har valgt denne kunstner. I et senere brev til Viggo Pedersen, da han har fundet ham, beder Johannes Jørgensen ham lave illustrationer til nogle nytilkomne tilkomne tekster til bogen. Han kommenterer ikke Viggo Pedersens allerede lavede illustrationer. Det eventyragtige kan i Stemninger også resultere i en slags sprogleg med navne på blomster, insekter og stjerner. I Augustnætter er det stjernerne, der gennem sproget føres ind i et fantasirige: De hilse mig som barndomskære Venner deroppefra den stjærnefjedrede Svane Delfinens straaleprustende Næsebor Andromeda med hvide, bedende Hænder den purpurøjede Tyr, som faar sin Bane af Gudehelten, født af en dødelig Mo'er Kassiopejas W af Diamanter, den perlebundne Krone med sin Gemme, Sobieskis blanke Skjold med skarpe Kanter slig saa' jeg dem saa mangen Nat herhjemme. ( Augustnætter III, Stemninger, 1892, s. 31). Johannes Jørgensen benyttede livet igennem stjernerne i sin digtning; han kendte deres navne og placering, men de homeriske adjektiver giver realismen et skub ud i fantasien. Samtidig gøres stjernerne til barndomskære Venner, og stjernehimlen bliver et erindringssted: slig saa' jeg dem saa mangen Nat herhjemme. Der er i Stemninger kommet lidt mere gehalt i panteismen, det evige Hjærte, hvis Puls i alle Aarer banker, hedder det et sted, og ønsker om at bæres og vugges af naturkræfter er hyppige, f.eks. Den varme Vind vedbliver at blæse. Og medens jeg staar saaledes og ser opad, gribes jeg af Længsel mod at bæres med af den varme Vind ud mellen alle de hvirvlende Skyer, ind under den blide, blaa Himmel... (s. 52). Sprogligt karakteriseres passagen ved de mange bogstavrim: varme Vind vedbliver, blide, blaa Himmel. Der er i Stemninger også ønsker om at opløses i tåge, og et sted ligefrem om at blive en plante, at være nøgenfodet og føle Vandet suges/ som gennem Planterødder. Mærkeligt nok er der ikke mange religiøse træk i digtsamlingen, kun en enkelt Krist-Fuchsia, lidt lys, der bliver frelst af våde og en korsfæstet Gud. I stedet finder man kristendomssatire med katolsk adresse, måske som en reaktion mod egne katolske tilbøjeligheder: Der staar en Stimmel i den snævre Gade og stirrer op mod Kirketaarnets Tind op mod et Løvfaldsdrys af hvide Blade, som sværmer Spiret rundt for allen Vind. Fra Gydeslugter og fra Gadekløfter man stirrer opad med Lorgnet og Kikkert det gamle Taarn sit stolte Legem løfter, rankt som et Alterlys, og præstesikkert. En Kæmpehaand i Harnisk af røde Sten med Ringe af Guld og Sandstenskvadres Graa, med irgrøn Kobbernegl mod Luftens Blaa et et muldent, skimmelplettet Helgenben. Den hvide Fjersværm spredes over Himlen jeg ser et Hoved ser en Vinge slaa...

7 højt over Gadens Dunst og Borgerstimlen To røde Falke deres Bytte flaa. ( Taarnfalke, Stemninger, 1892, s. 46). Digtet kan læses som ren realisme: nogle mennesker ser hvide blade omkring et kirketårn. Sidste linje afslører, at det er tårnfalke, der splitter en hvid fugl ad. Men de negative metaforer signalerer, at digtet er symbolsk og kan forstås som hentydninger til den katolske kirkes grusomheder, et problem der ifølge Mit Livs Legende voldte Johannes Jørgensen kvaler i 1890'erne. Digtet er stramt komponeret, rytmebruddene ved Harnisk og Ringe af Guld retter læserens opmærksomhed mod kirkens involvering i krig og penge. Stemninger viser et symbolistisk træk, som Johannes Jørgensen ikke selv nævner, men som er fremhævet af James L. Kugel (1971), nemlig fremmedheden. De unge symbolistiske kunstnere føler sig uden for alt det etablerede, jf. distancen til borgerne ovenfor i Vildgæssene og i Taarnfalke. Kunstnerproblematikken skildrer Johannes Jørgensen nu som lede ved det daglige slid for brødet: jeg gaar til Arbejd fangen, fattig, ene... (s. 47). Men først og fremmest har han i Ahasverus, den evige jøde, fundet et symbol for sin egen konstante fremmedfølelse: Jeg var fattig, jeg var fremmed, uden Venner, uden Ry, alle Døre fandt jeg stængt for Nattens Barn i Dagens By. ( Ahasverus, Stemninger 1892, s. 22). I et andet digt stiller Johannes Jørgensen den evige vandringsmand over for det trygge borgerskab bag ruderne: lyt, I Mennesker derinde /Ahasverus går forbi (s. 21). Fremmedheden slår ifølge Kugel også igennem som teknikker, der på forskellig vis skal fremmedgøre læseren. Prosastykket Sommernat begynder således: Ved Indsøens Rand staar Sommernattens Nymfe, lænet mod en ludende Linds svære, ru Stamme (s. 18). Hvilken indsø? Hvilken nymfe? Læseren får aldrig mere at vide om kvinden, der ser månens hvide stribe spejle sig i søen og bedrøvet går bort, da en flagermus bryder spejlbilledet. Tilbageholdelsen af oplysninger øger distancen og mystikken. Forfatteren kan også skabe afstand til læseren gennem forbudte temaer. Seksualiteten har med Stemninger holdt sit indtog i Johannes Jørgensens lyrik, formodentlig med ligelig inspiration fra egne erfaringer og fra Charles Baudelaire. I sit essay (1891) om ham skriver Johannes Jørgensen, at ingen har ramt hans personlighed så præcist som Baudelaire. Positiv seksualitet fremstilles i Høstaften med unge pigers længsel efter erotik og i Et Møde, med jegets længsel efter en tabt elsket, hvis barneøjne på ægte fransk vis var som grøn Absinth. Et andet sted må jeget afslå en seksuel udfordring, fordi han skal på arbejde. Men mest fylder den afskyvækkende seksualitet, der fører til fordærv, f.eks. i Anadyomene ; den udgår som altid hos Johannes Jørgensen fra kvinderne, og den forbindes med en række afskyvækkende dufte af lig og råddenskab. I prosastykkerne bliver Skt. Hans Aften med forårsblomsternes begyndende visnen et resultat af forårets synder. Som en provokation mod læseren udtaler jeget som en pointe : det er saligt og sødt under Sommerens sølvhvide Nætter at synde (s.12, bemærk bogstavrimene). Omvendt forbavses læseren ved det lille prosastykke Venus, der ikke handler om elskov, men om en barndomserindring: Jeg saae ud gennem Vinduet. Over Havens mørke Trækupler stod en stor, mild Stjærne med sølvhvid Glans i den rene Aftenhimmels blege Blaa (s. 13). Det er denne aftenstjerne, der er tekstens Venus. Denne stjerne er i øvrigt et Maria-symbol, hvad teksten ikke nævner. Fra Baudelaire udgår også modernitetens disharmonier; Taarnfalke viser tilværelsens gru, regn opleves i et andet digt som angstskabende forfølgelse; og havet, der i Vers med forsigtig barnestemme minder jeget om hans barndom, er nu blevet et rædselsfuldt hav, hvis lyd associeres med lange, lystne kys. BEKENDELSE, 1894

8 Bekendelse Med Bekendelse (1894) erklærer Johannes Jørgensen sig med titeldigtet til evigheden og med slutdigtet Confiteor til katolsk kristendom. Spørgsmålet er, med hvilke litterære strategier Johannes Jørgensen markerer springene over i metafysik og religiøsitet. Jeg vælger nogle centrale digte ud, først Bekendelse. Evigheden kommer til jeget som lyd: Men nær mig suste Løvet blødt og længe et Sus som Havet og de tunge Skove, et Sus fra Himlens stjærnestrøede Enge. ( Bekendelse, Bekendelse (1894), 1968, s. 45). Man kan bemærke trinstigningen: løvet suser, havet suser og til sidst suser himlen. Overgangen konstrueres næsten umærkeligt ved en glidning fra realisme (løvet og havet) til metaforik: himlens enge. I de følgende strofer forstærkes lyden fra Evigheden. Fra den kommer evig høje Melodier, og til sidst giver Evigheden sig ligefrem til at nynne: Men som et Hav i Fred Du sagte nynner,/ og som en stor og stille Skov Du suser. Bemærk paradokset, at stilheden suser. Der kan ligge en religiøs association her. I alt fald skriver Johannes Jørgensen i erindringsbogen Taarnet: Langt borte i Natten ligger Livet og Døden som blundende Skygger. Fra den store Himmel nedstiger Stilheden som en Susen som hin sagte Susen, hvori Gud fordum aabenbarede sig for Elias (Taarnet, 1916, s. 43). Evigheden får senere i digtet tydelige religiøse træk og kaldes Forløser og Befrier, men sammenblandes stadig med panteisme gennem associationen til Schellings ( ) berømte trinstige: slumrer i stenen, drømmer i plante, vågner i dyret og kommer til bevidsthed i mennesket. Johannes Jørgensen har sørget for, at også det sproglige lydsystem i digtet er markant. Han skriver i Dantes ( ) terziner, dvs. trelinjede strofer, der er forbundet ved krydsrim. Der går således kæder af rimlyde gennem digtet, indtil det hele falder til ro ved den enkeltsående slutlinjes pointe: o, Evighed! jeg er i Dine Hænder!. Man kan også sige, at længslen efter at vugges og bæres, vugges frem gennem disse rytmer. Brugen af lyd kobles sammen med en hovedteknik i al religiøs digtning, modsætningen. Her markeres den som negativ lyd fra elskovssyge Strænge over for positiv lyd fra evighedens susen. Mennesket selv er spaltet i blod og hjerne. Der vandrer også i dette digt et ensomt jeg, men det afløses ind imellem af et almentgørende vi : O Evighed, hvi vil fra Dig vi flygte?. Confiteor Samlingens slutdigt, Confiteor, betyder Jeg bekender, men nu taler Johannes Jørgensen latin. I sit essay om Baudelaire noterer han, at Baudelaires madonnadyrkelse får ham til at anvende middelalderens hymnestil og hymnesprog. Hele Johannes Jørgensens digt er så at sige bygget op af genlyde: Confiteor fra den katolske syndsbekendelse, Marias tilnavne fra Det laureanske litani og helvedsskoven fra Dantes Inferno. Johannes Jørgensens lyriske bekendelse til katolicismen sker således gennem Maria. Det kan ikke undre i betragtning af, hvor positivt moderlighed og jegets ønske om at vugges og bæres står i hele det hidtidige forfatterskab. Jeg kommer til dig, o evige Moder siger jeget allerede i Vers til naturen. I Confiteor hedder det henvendt til Maria: Mellem Dine rene Hænder/ lægger jeg min haardt forblødte/ Sjæl og al min Synd bekender, Led mig, løft mig, Livets Frue og Før mig mildt med milde Hænder!. Med naturen, Johannes Jørgensens yndlings-opholdssted, går det i digtet således, at den tematisk må henregnes til Dødens dunkle Klode og formelt til allegori. Væk er de realistiske iagttagelser af bogfinker, lærker, vildgæs, svaler og alle de andre; i stedet er kommet almene betegnelser som Mulmets Fugle og Krybdyr, og den elskede skov er blevet en helvedsskov. Det er også bemærkelsesværdigt, at lydmesteren Johannes Jørgensen i dette digt ingenting hører mere.

9 Kaldæa Sonetkransen Kaldæa betegner endnu en ny religiøs strategi, tankedigtet. Der er flere gode pointer, men tankerne stritter i alle retninger og inddrager diverse hentydninger til Johannes Jørgensens læsning for og imod katolicismen i disse år. Nogen egentlig tankemæssig sammenhæng ses ikke. Ikke engang de formelle krav til en sonetkrans er særligt godt udført, nemlig gentagelsen af hver enkelt sonets slutlinje som den efterfølgende sonets førstelinje. Sammenligner man med Inger Christensens Sommerfugledalen, ser man, hvor tydeligt Johannes Jørgensen falder igennem. Et af hans fornemste stiltræk, rimene, viser sig her fra deres sårbare side. Han rimer som sædvanlig, så det er en lyst, men det er netop kun en lyst, en klanglig sammenhæng, der dækker over en manglende intellektuel. Ikke alle vurderer Kaldæa som jeg. Søren Sørensen (2009) sætter digtet højt. Foraars-Evangelium Men der er i digtsamlingen Bekendelse også et eksempel på en religiøs strategi, hvori Johannes Jørgensen er mester: den realistiske naturskildring, der diskret fører til Gud. Digtkredsens fjerde afdeling lyder sådan: Solskinslyse Foraarsskove, Bølger bag de nøgne Træer, Sus af Vind og Biers Summen, Vinger, Blomster, fjærn og nær. Sang af Solsort, Sang af Bogfink mellem solskinslyse Træer, Lærkespore, Kabbelejer, hvide Anemoners Hær. Sol paa Vand som hvide Blomster; Blomster mellem lyse Træer. Gennem Duft og Sang og Solskin føler jeg, at Gud er nær. ( Foraars-Evangelium, Bekendelse (1894), 1968, s. 66). Her skriver naturelskeren Johannes Jørgensen, der kender fuglestemmerne og har navn på planter ud over de almindelige, f.eks. lærkespore og kabbeleje. Denne verdens lyde og dufte er positive, og over det hele skinner al naturdigtnings og al religiøs digtnings hovedsymbol solen. I det følgende digt i Foraars-Evangelium, Nu skinner sol i haver, sat i melodi af H. Balslev 1927, inddrager Johannes Jørgensen den menneskelige følelse, han har det bedst med: Som varme Barnehænder er Luften om min Kind, og som en Moders Kærtegn den lette, lune Vind. ( Foraars-Evangelium, Bekendelse (1894), 1968, s. 66). Ikke alle 15 digte i Foraars-Evagelium er lige gode, men de bedste rammer en mild naturfølelse og en enkel religiøsitet i traditionen fra Frans og Assisi og Ingemann. Man kan bemærke, at digtkredsen, da den tryktes i Taarnet i foråret 1894 hed Foraarssange. I Bekendelse rettedes det til Foraars-Evangelium. Spaltninger Digtsamlingen Bekendelse repræsenterer i øvrigt det nye spaltede univers. Tydeligst ses dette i digte med kvinder. Positivt står Maria, moderlighed og den kyske ungdomselskede Anna. Negativt står erotiske kvindeskikkelser, skrappest skildret i det allegoriske digt De tre Kvinder (s. 19), der fremstilles som tre strenge, altså tre slags lyd, på en violin. De deles i sommer-, efterårs- og vintererotik, alt sammen negativt og alt sammen kombineret med allegoriske naturbilleder. Om

10 høstkvinden hedder det: dybt dukkes man i dig som en Begravet/ i Lugt af Lig og Muld og Løv og Raadd. Samme negativet tillægges Lilith, der også får tilkendt negativ lyd og hvisler som en slange. I Afrodite Pandemos (s. 22) gøres en forstadsluder til djævelens værktøj: Hun hører Djævlen til og gør hans onde Værk. I Sankt Hans Nat (s. 29) dufter jasminerne og hidser vildt som drukne Kvinders Kys, mens dugkølig Hyld drager kysk som Duft af tvættet Lin. Johannes Jørgensen er blandt danske digtere en af dem, der tydeligst repræsenterer spaltningen af kvindebilledet i Madonna og luder. DIGTE , 1898 Digte (1898) er den første digtsamling, Johannes Jørgensen udsendte efter sin konversion Man kan bemærke, at han ikke har ønsket at markere 1896 som et vendepunkt, men inddrager digte både før og efter dette årstal. Det er ingen lykkelig bog. Konvertitten er langt fra faldet til ro. Tværtimod skildres nu et jeg, der er totalt fremmedgjort. Han står uden for sin vante verden, også dens natur, og han vakler i sin nye religiøse verden mellem tro og tvivl. Det sidste giver sig udtryk i en vis aggression. Jegets situation beskrives generelt som En Vej uden Maal, en Kamp uden Værge,/ et Liv uden Lys af en eneste Ven (s. 22). Digtet Gensyn viser et jeg, der hverken hører, ser eller lugter noget i sin elskede skov: Jeg sidder som en fremmed Mand/ hvor jeg engang var hjemme... (s. 11). Den religiøse tvivl bevirker i digtkredsen Vælskland, at jeget søger tilbage til sin naturreligion, som han har glemt, mens han vandred derned blandt Præster, blind og døv for fugle, blomster og træer (s. 16). Oppe i bjærgene, Højt over alle Præster bekender jeget sig til Verdens Mester/ og Jordens liflige Luft. I afdeling III, St. Gothard, finder jeget som så mange før og efter ham fred og renselse i alperne: Den evige Sne/ den evige Sne, hedder digtet. I det store mindedigt over Paul Verlaine, De profundis, har Johannes Jørgensen fundet en form, hvori hans naturiagttagelse, hans symbolisme, hans katolicisme og hans menneskekundskab er blevet lykkeligt forenet. Digtet begynder således: Vinterskumring, Taagefald. Hør, en Klokke ringer bange. Og det tunge Draabefald i en Haves øde Gange. Tunge Taagedraabers Fald i de vintervaade Haver Og det fjærne Klokkekald der en En, som de begraver. ( De profundis, Digte , 1898, s. 41). Udgangspunktet er som så ofte før våde vinterhaver, eller som Johannes Jørgensen udtrykker det med en tvist af ordenes rækkefølge: vintervaade Haver. Grundsituationen er realistisk nok, vinter, tåge, dryppende træer og øde havegange, men dråberne får ved varierede gentagelser symbolsk karakter af tårer : Taagefald, Draabefald, Taagedraabers Fald. Til denne natur når lyden af en kirkeklokke, og igen placerer Johannes Jørgensen lyd centralt i sit univers. Jeget genkender klokkeslagene som dødsklokker og forstår, at der er En, som de begraver. Navnet på den døde tilbageholdes til afsnit IV. Ubestemtheden (fremmedgørelses-teknikken) medvirker sammen med tågen, dødsklokken, versrytmen, rimene og de mørke vokaler til digtets vemodige stemning. Man kan bemærke, at klokken ringer bange. Hermed lægges op til afsnit II, hvor jeget taler til den afdøde (uden at nævne hans navn ) Er det dig, som de begraver/ i en Skumring uden Fred?. Den bange klokke og aftenen uden fred lægger op til den sjæleangst, den døde nu må befinde sig i blandt de arme fangne Sjæle [i skærsilden], og klokkens lyd tolkes nu som en bøn om forbøn. Samtidig tegner Johannes Jørgensen et fint portræt af Verlaine (hvis navn stadig ikke er røbet): Natten var dit Hjem, dit Hus, og dens Mørke var din Kappe: paa Vor Frues Kirketrappe

11 sov du ud din Kunstnerrus. ( De profundis, Digte , 1898, s. 42). Det er i sammentrængt form på én gang et fint realistisk og et fint overført billede af Verlaines natteliv som kunstner og hans omvendelse til katolicismen. Så falder navnet endelig i afsnit IV: Udslidt, udstridt, Paul Varlaine (s. 46). Digtet slutter således: Og tilbage bliver kun som en Bøn af Dybsens Grund: Herre, før en Stakkel hjem, lad ham frelst Dit Aasyn se! Pie Jesu, Domine, dona ei requiem. ( De profundis, Digte , 1898, s. 47). Ubesværet får Johannes Jørgensen på latin Davids salme 130 og Dødsmessens citat fra Dies irae føjet ind. Rimet er ikke her en lydlig camouflage for manglende indholdsmæssig konklusion, men en lydlig opfølgning af en tanke og en følelse, der afsluttes og falder til ro: Stakkel hjem/requiem. BLOMSTER OG FRUGTER, 1907 Da Johannes Jørgensen udgav Blomster og Frugter i 1907 samme år som den store biografi om Frans af Assisi - var han en veletableret forfatter med, ifølge Stig Holsting, 25 udgivelser bag sig. Det er samtidig 11 år siden konversionen. Det er derfor interessant at se, hvordan Johannes Jørgensen nu løser udfordringen at være kunstner og katolik. Overordnet kan man dele bogens digte i tre grupper: rene naturdigte, rene religiøse digte, og naturdigte med religiøse overtoner. Blandt naturdigtene er Säntis (oprindelig fra Rejsebilleder, 1905) krystalren kunst, firelinjet, enkel, med stor beherskelse af virkemidler, især af gentagelsen: Stille, stille, der indleder hver strofe. Fint sete og hørte hverdagsdetaljer som pumpeslag, bogfinkekvidder, kastanjetrær, indgår i dette digt om gensynet med et elsket bjerg, og så kommer denne strofe: Stille, ak stille, et Fuglepar suser saa tæt forbi, og over mit Bord, hvor Sukkeret staar, brummer en Humlebi. ( Säntis, Blomster og Frugter, 1907, s. 42). Sukkeret og humlebien sørger for, at det højstemte digt ikke tipper over i sentimentalitet. Ren realisme, ingen gnist af symbolik eller transcendens. Blandt naturdigte med lette religiøse indslag vil jeg nævne Søvnen. Elly Bruunshuus Petersen (2006) har skrevet om Carl Nielsens musik til denne tekst. Jeg vil fremhæve anden del af digtet, som fik selvstændig melodi af Carl Nielsen: Bøj kun dit Hoved, o Blomst. Et enkelt udtryk, salig og sund, bibringer digtet dets religiøse touch, kombineret med Johannes Jørgensens ideal-relation: moderen og barnet: Sov som et Barn, der vugges/ blidt i sin Moders Favn (s. 8). Elly Bruunshuus Petersen viser, hvorledes musikken hørliggør den vuggende bevægelse. Jeg kan fra Carl Nielsens brev ikke lade være at nævne hans glæde over den lille realistiske detalje, en tøjrekølles afmålte slag. I nogle digte skriver Johannes Jørgensen religiøs lyrik i folkevisestil, bl.a. De hellige tre Konger og Mariavise. Den sidste begynder således: Aldrig saae Jorden en Dreng saa skøn/ som Jesus, Jomfru Marias Søn / Moder Maria fra Golgatha! (s. 65). Sidste linje er omkvæd. Den folkelige, sangbare bestræbelse minder lidt om Johannes Møllehave og Anne Linnets Lille Messias. I andre tilfælde benytter Johannes Jørgensen samme teknik som Oehlenschläger med Jesu Kristi genkommende Liv i den aarlige Natur, herunder Naturen ved Korset og Maria i Naturen. I begge tilfælde ses naturens vekslen som parallel til religiøse begivenheder. Også her er

12 Maria-digtet bedst med dets varierede gentagelse: Maria i Maj, Maria i Høst, Maria i Sne. Vinterstrofen er ligefrem lidt munter med dets sprogleg omkring ordet sne: Maria i Sne! Ej Farve at se, ej Plet og ej Stænk og ej Skygge! Saa fjærnt fra, hvor Mennesker bygge! Kun Marker i Sne, kun Skove i Sne, kun Sne og Sne og Sne er at sé, Maria, Du snerene hvide, vor Dronning ved Juletide, Maria i Hermelinskaaben, Maria i Sne! ( Maria i Naturen, Blomster og Frugter, 1907, s. 71). Teknikken er her, at et realistisk snelandskab samtidig er et Maria-billede. I andre digte er naturen primært metafor, sammenligning eller allegori, dvs. det realistiske element er svagt. I Bøn sammenlignes sjælens stræben mod Gud med naturelementer: som en flamme, som en kilde, som et træ, som en fugl, i Qui plasmasti me sammenlignes det uværdige jeg med dyr i dybe damme. Imellem Nattens Stjærner (Melodi A. Madsen), der indgår i en digtet Julestjærnen, er en allegori; den stjærne, som digtets tiltalte du søger, skal forstås som kristendommen. Johannes Jørgensen benytter en del af sine andre teknikker til at give teksten dens enkle salmetone. Der findes de barnligt simple opremsninger med og : Og gaar du ud at finde, Og Venner maa du miste, og miste Navn og Ære, der er rim på enkle hverdagsord, ikke mindst i slutstrofen, hvor det hele falder til ro i rimet Bethlehem/ Vejen hjem. Stjernepilgrim er en af hans selvlavede ordsammensætninger. Prisen for den metaforiske og allegoriske anvendelse af naturen er tab af realistisk præcision og detaljering. Her er fugl, men ikke bogfinke, træ, men ikke poppel, stjerne, men ikke Arkturus, og slet ingen tøjrekøller, flagsnore, der smækker, eller sukkerskåle og humlebier. Johannes Jørgensen har ofret sit varemærke som naturlyriker for at udtrykke sig religiøst. DER ER EN BØND, RINDER, 1920 I Der er en brønd, som rinder, 1920, skriver Johannes Jørgensen naturdigte og religiøse digte, som han plejer, flest af de første. Men på begge områder er der sket kvalitative spring. Jeg er enig i Paul V. Rubows vurdering, måske med forbehold over for udsagnet om italiensk solskin: Men der kom saa en Tid, da han vandrede ud og fik sit fine Porcelæn brændt. Det er paa den dybe Undergrund i Glasuren, man kender hans modne Alders Poesi. Da han drog fra Danmark til Italien, vandt han en ny og inderligere og mange Gange rigere Livsfølelse, og en uset Formfylde. Italiens Himmel over Nordens Egne! En Stemningsrigdom og Aandskraft, som kun erhverves i den Del af Verden, hvor der er Solskin hele Aaret (1949, s. 37). Naturdigtene har fået refleksion over det elskede barndomslandskab. I Ak, de fjærne Skove konstaterer jeget ved gensynet, at skovene ikke er fjerne, at bakkerne ikke er høje, og at hjemmets paradishave kun består af et par træer og nogle gange. Konklusion: Alting er kun det, som det betyder (s. 23). Omvendt kan jeget ved gensynet i Bøgeskov spørge: Er da intet her forandret,/ mens jeg gik de mange Mile/ og de fjærne Veje vandred? (s. 43). Gammel Sang ved Klaveret viser dyb indsigt i det langt borte, jegets energier kommer fra. En stjerne tiltales således: O kom min lave Jord ej næ,/ du Stjærne, fjærnt i Himlens Rand! (s. 38). Fin naturstemning og fine realistiske detaljer er der i Park, således sidste strofe: Langt henne hørte jeg en Le blev hvæsset; de hvide Poppeldun fløj alle Vegne; uden en Lyd strøg Svaler lavt langs Græsset. Og saa begyndte stille det at regne. ( Park, Der er en Brønd, som rinder, 1920, s. 56). Der er faktisk kun tre religiøse digte i samlingen. De to, der består af bibelord og rene lovsangsord,

13 er ikke særligt gode. Det tredje, der lader naturen spille med, er et af Johannes Jørgensens bedste, det lyder i sin helhed: Lad kun de sidste Blade synke ned, og Regnen risle. Lad os kun faa Fred. Den vared længe nok, den Sommerstøj og det var godt, den sidste Svale fløj. Nu ønsker jeg kun ét: at det maa sne og sne og sne, saa vidt som jeg kan sé. Og at den hvide Sne maa slette ud alt, hvad jeg leved langt fra Dig, min Gud. ( Lad kun, Der er en Brønd, som rinder, 1920, s. 60). Der er faktisk kun ét religiøst ord i denne tekst, men det er nok, og det er det, Johannes Jørgensen kan, skrive naturdigte og give dem en let religiøs drejning. Ren gudelig tale ligger ikke for ham. Omverdenen har fået større plads end vanligt i Johannes Jørgensens digtsamlinger. Der er velmente, men ret ringe digte om Første Verdenskrig og Genforeningen. Men der er også ganske fine digte om hans børn. RESTEN Om resten af Johannes Jørgensens digtsamlinger kan man sige omtrent det samme som om Der er en Brønd, som rinder. Selvfølgelig er langt fra alt godt, men det, der er det, er intensivt og i det fuldkommen enkle og krystalklare dansk, som ingen anden end denne eksilforfatter kan skrive. Der kommer mere og mere af virkeligheden med; man kan endda støde på et fotografiapparat og en radio. Beundringsværdigt er det i Brig Marie af Svendborg, at Johannes Jørgensen i digte til faderen kan rime på så mange fagudtryk fra skibe og sømandsliv. Portrættet af den fjerne fader er smukt, mens det af den nære moder er sentimentalt, bortset fra det fine træk, at moderen på dødslejet hører søndagsklokkerne ringe, skønt det er hverdag. Sønnen lader hende blive i troen. Vers fra Vadstena, 1941, denne religiøse by, har flere verdslige digte end religiøse. Og så er der en morsom tilegnelse, hvor Johannes Jørgensen leger med en af sine yndlingsfigurer bogstavrimet: Vennerne ved Vättern vies Versene. Johannes Jørgensen, der i sin ungdom var så ked af sit -sennavn, kunne have glædet sig over, at det dog gav ham et bogstavrim. Jeg vil inden mine konklusioner citere et digt, skrevet oktober 1941 i Gribskov. Det sammenfatter så at sige alt, hvad Johannes Jørgensen med sine årvågne sanser har oplevet i naturen, nu i endnu finere detaljer, og med de kendte stiltræk, rytmen, rimene, sammensætningerne i forædlet udgave. Det religiøse niveau er til stede som en tak. End kan jeg se lyder i sin helhed: End kan jeg se End udgaar Livets Aande af min Mund og driver som en Sølvrøg gennem Luften, og Grannaalsduften stiger imod mig op fra Skovens Bund. End kan jeg sé, de fine Næt, af Perletraade tvundet, som Edderkoppen nu i Nat har spundet imellem Granplantagens unge Skud. Hav Tak, o Gud, at jeg endnu kan sé Rimfrostens Glitresølv paa Græs og Straa og Birkelundens Guld mod Himlens Blaa og i det Blaa Vildgæssetrækkets Kile.

14 Paa Mossets grønne Fløjl er blødt at hvile. Blidt synger Vinden i den dybe Skov. Tak, Herre, der saa længe gav mig Lov at gaa og sé. (Johannes Jørgensen: End kan jeg sé, Vers fra Vadstena, 1941, s. 23f). KONKLUSIONER Johannes Jørgensen er realist, idealist og æstetiker. Det er, hvad jeg når til ved at læse hans lyrik. Realist Johannes Jørgensen er primært realist, natur-realist. Hans særpræg er hans usædvanlige registrering af hørte og sete detaljer i naturen. Den litteraturhistoriske placering som verdensfjern æstetiker og symbolist (Stounberg 2004, Grodal 1985, Peer E. Sørensen 1998) bygger på en ret snæver empiri, dvs. programskrifterne i Taarnet, digtsamlingen Bekendelse og ungdomsromanerne. Den hviler også på en litterær blokpolitik, der ved realisme forstår problemlitteratur. Johannes Jørgensen deltog i blokpolitikken med sine symbolistiske programartikler. I 1905, da han skrev en artikel om H.C. Andersen, var han nået til et andet standpunkt. Da mente han, at man kunne være realist og idealist på én gang: Denne tilsyneladende saa ovenud fantastiske Æventyrdigter er da inderst inde en nøjagtig Virkelighedsiagttager (Essays 1906, s. 124). Johannes Jørgensen giver gode eksempler på H.C. Andersens detalj-realisme. Man kan ikke undgå at tænke på Johannes Jørgensen selv. Lyden har sin særlige plads i Johannes Jørgensens lyrik. Man kan ligefrem sige, at den er multifunktionel.det kan have sin biografiske baggrund i Johannes Jørgensens nattevandringer, hvor han i sagens natur var henvist til at høre mere end til at se. Der kan også ligge en psykologisk disposition. Han skriver således i 1909 til Valdemar Vedel om et digt af Holger Drachmann, endnu kan Klangen i det gøre mine Øjne vaade (4. eller 11. oktober 1909). Om Karl Gjellerup hedder det Nutidens danske Literatur (1894): Han skriver et Sprog, der er en Fest for Øret, et musikalsk, farverigt, billedvævet dansk (Taarnet, februar 1894, I, s. 223). Derimod hævdede Johannes Jørgensen, at han ikke var musikalsk. Også på det punkt ligner han Georg Brandes. Ikke desto mindre har ifølge Elly Bruunshuus Petersen 137 komponister sat musik til hans digte. Jeg har tjekket de navne, Elly Bruunshuus Petersen anfører, og bortset fra Carl Nielsen, som hun omtaler, ses på Det Kongelige Bibliotek ikke breve hverken fra eller til disse komponister. Jeg erindrer heller ikke fra Mit Livs Legende komponister eller koncertoplevelser, derimod flere malere og malerier. Indtil videre må det konkluderes, at det var sprogmusik, Johannes Jørgensen havde øre for. Endelig kan der i Johannes Jørgensens intense optagethed af det hørte ligge et kulturelt valg. Synet og hørelsen har i historiens løb kæmpet om øverste plads i sansernes hierarki. Grækerne foretrak det sete, men jødisk og kristen religion det hørte. Senmiddelalderen forsøgte af gøre Jesus og helgener synlige, men Luther førte kristendommen tilbage til ordet, dvs. det hørte. Det beholdt sin prioritet til og med J.L. Heibergs romantiske poetik, hvori musik og digtning placeredes højest i kunsthierarkiet. W.J.T. Mitchell har i sin Picture Theory fra 1994 hævdet, at hørelsens ideologiske førerstilling blev brudt i slutningen af 1800-tallet med det, han kalder The Pictural Turn, dvs. kulturens overgang til visuel dominans. Jeg har i en artikel fra 2009 vist, hvorledes Georg Brandes herhjemme på flere niveauer ønskede, at litteraturen tog ved lære af billedkunsten. Johannes Jørgensens forkærlighed for det hørte kan ses som en fastholdelse af en idealistisk sanseteori midt i al hans realisme. Idealist Men bag denne Realisme i Skildringen ligger den mest absolute Idealisme i Aandsretningen (Essays 1906, s. 125), skriver Johannes Jørgensen om H.C. Andersen. Også dette kunne passe på ham selv. Han er så afgjort også idealist. Ifølge Paul V. Rubow er han i 1949: den mest existentielle Forfatter i de sidste tresindstyve Aars Litteratur, altid en brændende Tornebusk (1949, s. 36). Johannes Jørgensen knytter i sin lyrik ofte, men ikke altid et idealistisk perspektiv til sine realistiske naturbeskrivelser, længsel, panteisme, vitalisme, symbolisme eller katolsk kristendom.

15 Man kan sige, at Johannes Jørgensen har lavet en slags omvendt Georg Brandes. Brandes var opdraget i romantisk æstetik, reagerede ved at indføre det moderne gennembrud, men var inderst inde æstetiker. Johannes Jørgensen var opdraget i realismen, reagerede ved at indføre Det sjælelige gennembrud, men var inderst inde realist. Litterær blokpolitik igen. Æstetiker Johannes Jørgensen var kunstner. Stig Holsting bruger et sted udtrykket, at hans kunst var tredimensional. Jeg antager formuleringen og siger, at Johannes Jørgensen var realist, idealist og æstetiker. Fra en start med hang til det kunstlede og overlæssede udviklede han en krystalklar enkelhed og et dansk så rent, som sjældent set, hverken før eller siden. Han er tredimensional fordi han er bedst, når han forener dimensionerne. Dog kan han skrive fornem todimensional kunst på realisme og æstetik, men sjældent på idealisme og æstetik. Idealisme uden hjælp fra realistiske naturbeskrivelser magtede han sjældent. Mit svar på det stillede spørgsmål om Johannes Jørgensens litterære strategier før og efter konversionen er da, at konversionen ikke afgørende ændrede hans måde at skrive på. Han var først og fremmest naturlyriker. Han kunne forlænge naturiagttagelsen med idealistiske perspektiver, herunder religiøse. Når han lod naturen være grundelementet, nåede han æstetisk set længst. Hvis han reducerede naturen til allegori eller lod den helt forsvinde, svandt også hans æstetiske nerve. Lad Stucenberg få ordet endnu engang: Og Johannes Jørgensen vil altid blive de danske Nætters tungsindige Digter, Stjernehimlens Poet, hvad enten han ender med Knæfald for Jomfru Maria eller med at sværge ved Antikrist, - den vemodige danske Naturs vemodige Elsker, der ikke synger Fædrelandssange for Gud og hver Mand, men stille og inderligt digter for den, der, som han, gaar ensom ud langs stille Stier og bærer sin Kærlighed frem til de lave, regngraanende Øer og de Drømme, deres Skove vækker. (Stuckenberg: Johannes Jørgensen 1896, s. 27). SEKUNDÆRLITTERATUR Brandes, Edvard: Anmeldelse i Politiken Dahlerup, Pil: Muntre naturalister, i Pil Dahlerup: Liv og lyst, Gyldendal, København 1987, s. 119 f. Dahlerup, Pil: Georg Brandes billeder, Fund og Forskning, Det Kongelige Bibliotek, København Dam, Anders Ehlers: Den vitalistiske strømning i dansk litteratur omkring år 1900, Aarhus Universitetsforlag Denman, Henrik: Johannes Jørgensen Litteraturen. Bøger og artikler på dansk , Johannes Jørgensen Selskabet, Frederiksen, Emil: Johannes Jørgensens Ungdom, Gyldendal, København Friis, Oluf: (udg.): Halvfemsernes lyrikere, Gyldendal Grodal, Torben Kragh: Johannes Jørgensen fremmedhed og æsteticisme, i Lise Busk-Jensen m. fl. (red.): Dansk litteraturhistorie 6, Gyldendal Holsting, Stig; 'Den hellige Frans af Assisi' et 100 års minde, Johannes Jørgensen Selskabet Kondrup, Johnny: Johannes Jørgensen. På tårnets tinde, i Jens Anker Jørgensen og Knud Wentzel (red.): Hovedsporet. Dansk litteraturs historie, Gyldendal, København Kugel, James L.: The Tecniques of Strangeness in Symbolist Poetry, Yale University Press, New Haven and London Mitchell, W.J.T.: Picture Theory, University of Chicago Press Møller Kristensen, Sven: Impressionismen i dansk prosa (1938), Gyldendal, København Petersen, Elly Bruunshuus: Johannes Jørgensens lyrik og danske komponister, i Oluf Schönbeck og Stig Holsting (red.): Fagerø, Johannes Jørgensen Selskabet, København 2006.

16 Rubow, Paul V.: Johannes Jørgensen. Til 80 Aars Dagen (5. November 1946), i: Sproget og Stilen, Ejnar Munksgaard, København Stounbjerg, Per: Mødet med moderniteten oplevelsesformer og æstetisk produktivitet hos Johannes Jørgensen og Johannes V. Jensen, Læs, 2. årgang, nr. 3, Nordisk Institut, Aarhus Universitet Stuckenberg, Viggo: Johannes Jørgensen, Ungt Blod, årgang , hæfte 3. Sørensen, Peer E.: Om natur, kunst og autonomi i dansk symbolisme med særligt henblik på Johannes Jørgensen og Sophus Claussen, Arbejdspapirer, Center for Kulturforskning, Aarhus Universitet, Sørensen, Søren: Fjærne Hunde glamme, Johannes Jørgensen Selskabet Nyhedsbrev, december Tange, Esben: Symbol og symbolisme omkring 1900 eksemplificeret ved Rued Langgaards Sfærernes Musik, speciale, Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, juli1999. Wivel, Henrik: Verden er dyb, i Henrik Wivel (red.): Drømmetid, Gads Forlag, København 2004.

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i Nazaret kirke. Du kan også finde sangene på vores hjemmeside www.fredensognazaret.dk. Her kan du

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 1,19-28

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 1,19-28 1 4.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 18. december 2016 kl. 10.00. Salmer: 90/gloria og 80/76,v.1-2/91//86/439/71/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /93. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Mon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i

Mon ikke, der er andre end mig, der kan huske det særlige slidstærke betræk, der var på sæderne i sådan en bus. Det var i PRÆDIKEN SØNDAG DEN 28.APRIL 2013 4.SEP AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Es.36,26-28; Jak.1,17-21; Joh.16,5-15 Salmer: 408,305,600,294,725 Kærligheds og Sandheds Ånd Jord og Himmels hjertebånd

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier

Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Salmesangsdage Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Måne og sol Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren vor Gud

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Program for vintersolhverv d. 21.12.2012

Program for vintersolhverv d. 21.12.2012 Program for vintersolhverv d. 21.12.2012 1. Velkommen. Visuel forklaring af solhverv 2. Præludium 3. Indledende bøn / proklamation Leder: Kom skaber af lyset Gennemtræng mørket og oplys jorden; Oplys bjerge

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Ildfluerne danser Stig Dalager

Ildfluerne danser Stig Dalager Ildfluerne danser Ildfluerne danser Stig Dalager Stig Dalager og EC Edition Redaktør: Birgitte Møller Balladone Grafisk tilrettelæggelse: Per H. Jacobsen Bogen er sat med Times New Roman ISBN 978-87-93046-07-8

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring

Men når du går, og bevæger benene, og. blodcirkulationen kommer i gang og pulsen. sættes op, og du ser, hvad der sker ude omkring 3.søndag efter påske, 11.5.2014. Domkirken 10: 739 Rind nu op, 298 Helligånden trindt på jord, 243 Luk øjne op, 379 Der er en vej, 784 Altid frejdig. Dåb: 446 O, lad din Ånd. Nadver: 23 Hvor Gud mig fører.

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

5.4. Litterær vurdering

5.4. Litterær vurdering 5.4. Litterær vurdering Tekstpræsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse

Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Elevhåndbog lyrik 7. - 10. klasse Side 1 af 13 Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes Pinsedag Salmevalg 290: I al sin glans nu stråler solen 448: Fyldt af glæde over livets under 291: Du som går ud fra den levende Gud 294: Talsmand som på jorderige 725: Det dufter lysegrønt af græs Dette

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Onsdag, den 17 oktober 2012

Onsdag, den 17 oktober 2012 Ved bisættelse Onsdag, den 7 oktober 0 754 Se, nu stiger solen af havets skød Mel.: Lars Nielsen 89 Oluf Ring omkring 95 Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder.

Lyrik. Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706) Advent I advent tager flere af teksterne fra Det Gamle Testamente udgangspunkt i det golde ørkenlandskab og forjættelsen af ny frugtbarhed. Hos Esajas hører vi til 3. søndag i advent om dette tørre land

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Sommer Solhverv Liturgi

Sommer Solhverv Liturgi Side: 1 Sommer Solhvervs Liturgi www.triny.dk Side: 2 ñ Indledning Vi vender os mod Syd - mod det Europæiske fastland og det Afrikanske kontinent: Vær med i lovprisningen af vores Skaber og Herre Vi vender

Læs mere