KREJL. lrr. apfl. Flyt jer børn...s.'l4 Hvorfor hedder det sådan? Toldbodgade.. s.15 Kulkranen. ...s s.f6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL. lrr. apfl. Flyt jer børn...s.'l4 Hvorfor hedder det sådan? Toldbodgade.. s.15 Kulkranen. ...s.2. ...s.f6"

Transkript

1 KREJL I,OKAI,HISTORISK TIDSSKRIFT FOR I,ØGSTØR OG OMEGN 6.ÅRG. NR.1 September lrr apfl -.\ \ ]NDHOLD: Kommentar...s.2 Bach og Aistrup...s. 3 Banen i fare.....s. 9 Bystyre i 200 år.."s.f0 Flyt jer børn.....s.'l4 Hvorfor hedder det sådan? Toldbodgade.. s.15 Kulkranen...s.f6

2 KREJL udkommer med 4 numre om året' ca. september - november - februar og april. omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H.Lindhard. Ekspedition Balles boghandel, Østerbrogade, 9670 Løgstør. Postgiro: L 50 4'7 46. Årsabonnement: Kr rssn Tryk: Løgstør Bogtrykkeri Kære fæser: Så tager vi hul på KREJLS 6. årgang. I dette nr. kan vi På humoristisk vis supplere et Par æidre artikfer, nemlig den om toget og den om Chr.1o.s besøg Be side 9 og 14. FoLØvrigt går det stadig fint for tidsskriftet. Det har endnu engang været nødvendigt at udvide oplaget, da restoplagene På de sidste årgange, der endnu kan fås' er bl-evet betænkeligt små. Toruentn Lngens q iæde I de næste numre kan bl.a.ventes: Agger sundbroens befæstning. Gamle slægter. Hoteller og beværtninger Spor t. Revyer. og andre spændende sager. f,,osstor".,lf dc saa mtgel cftcrrplrgtt lsockg og llropo I'ar jeg i dissc Dage modtage! en ny Sending i 20 forstjellige Slagr, C. J. Olren lilail[inbiæn dt - [ afe, af urlmarrket Qralitet, faae s hos C. J. Olre_n. -Ei i;t;mtlia rn ps sne- C.oelnec,., gl. Cogrr;re.., gl. St Croix llomr.. gl, Jalnåica <1o,, fficlhelrrrrrch, gl. Oporto, gl. Ilry llfaelclra og flere Slags Viin hoe C. J. Olrcn. -.it- -n n-tsl,rlcciii -c;s T;rin: {crlcr arcr }rar jcg I disse Dogc mudtagcl uv Scntling, C. J, Olrerr, -cicalier G TobakEr, af Pflirgrnacher.e Rudelmanns bekrenr.lte ro.le Fabricat. ' [aaes hos C. J. (ll6en.' - cq llornnreticr, -Triislrufe,lTr til mc1,cl bi,ligc I'riscr, hos C J Orserr..r-l!. I:n rask Ilrcrrpl med;rodc Skolckundrlrber kar blivc antaten I L;nre. Forsidebilledet er fra Ranum. Det er set mod nord ad Seminarievej. Vejen t.h. er Østerled og t.v. Nørregade. Det hvide hus er jordemoderboligen, hvor jordemoderen i 1898 hed Hanne Jensen. Hendes mand var vejmand. Tre af sønnerne gik på seminariet, og efter eksamen tog de navnet Agner. Det rø{e hus tifhørte også jordemoderfamilien, og her flyttede de over senere. Nu er det Godiksens butik. Den Åvide gåid for enden af vejen er den gamle præstegård, som måtte vige for udvidefsen af seminariet i

3 Brclt & [isl]tli I Thisted boede omkring 1800 en smed, der hed Lars Jensen. Da han boede på en bakke, blev han kaldt bakkesmeden, og efterhånden blev det til efternavnet Bach. I 1808 fik han en søn, der kom tif at hedde Poul, og han bfev udlært som manufaktur-' handler. I fb30-erne bestyrede han en forretning i Nibe, og her traf han en ung dame, Anne Jacobsen, som han blev gift med. Samme dag, som de blev gift, den T.marts 1835, begyndte Poul Bach som manufakturhandler L LØgsLØr. Forretningen og beboelsen 1å i Fjordgade, og under en stormflod i f839 blev hus og butik ødelagt og delvis skyll-et bort. Bach opgav at sætte huset i stand igen. I stedet ansøgte han kommunen om at måtte bygge et andet sted, og han fik anvist en grund på den senere Østerbrogade overfor Blindebomsgade. Her byggede han sit hus med forretning på den grund, som elfers "henfaa til fiden nytte for byen" Det kostede ham en årlig afgifl på 2 rigsdaler. $,f-b- a dl PouI Bach og hans hustru Anne, f. Jacobsen

4 Bach var den første med specialforretning i manufaktur i LØgstØr. Vareudvalget bestod mest af ting, som befoj-kningen ikke selv kunne fremstifle, da hj emmeindustr ien var stor. Indtil lb70 havde Bach en meget stor handel, og han hentede selv varerne i Hamborg, som var centrum for manufakturhandel på den tid. Ilan ejede en såkaldt hofstensk vognr som havde forspændt tre heste. I bunden af vognen var et solidt jernskrin naglet fast, Lleri opbevarede Bach de sølvpenge, som han skulle betale med. Sedler. checks o. f. var u- kendte på den t.id. Der var altid en kraftig mand med som kusk. Turen varede som regel 25 dage, og i Viborg samfedes flere vogne for at følges ad, så de bedre kunne forsvare sig mod overfafd på vejen. De fulgte den gamle hærvej, og det var især på egnen omkring Nørre Snede, de kunne risikere overfald På en af hjernturene medbragte Bach den første symaskine, der kom til Nordjylland. Vidunderet vakte så stor opsigt i de kroer, han kom til- om aftenen, at han kom til at bo gratis, fordi tifstrømningen af nysgerrige var så stor, så omsætningen af ø! gik kraftigt i Foruden butikken havde han et teft, som blev stillet op på de store markeder, BØrg1um, Lerup og NavnsØ især, og her havde Bach en stor del- af onsætningen. Her var "Bette Bach" err kendt person. Som så rnange andre købmænd i byen drev Bach også et landbrug. Jorderne lå fra Viborgvej østpå og henover Dragsdalvej. Bl.a. havde han en halv snes køer, som leverede mæ]k ti1 byens borgere. Bach fik efterhånden en del tillidshverv, bl.a. var han medlem af kommunalbestyrelsen fra f "Bette Bach" i Hamborg med kolleqa, RØnning fra Assens. Poul Bach var en rigtig handelsmand, der forstod at udnytte sine forbindelser. Hans svoger, købmand Julius Theilmann, var også rigsdagsmand, og han havde opsnuset, at man tænkte på at frigive mø1leriet, som indtil da havde været privi- 1j.geret. Det talte han med Bach orn, og sammen drog de ned til Rhinen og købte en he1 produktion af møffesten, som blev oplagret på Løgstør havn.

5 Det gav et pænt overskud, da de jo nærmest havde monopol på møffesten i vid omkreds. Sefv om det måske var lidt betænkeligt at udnytte sin viden på den måde, så blev begge stadig anset for hædersmænd. I 1880 blev forretningen overtaget af den yngste søn, Viggo Bach. Han var et behageligt menneske, men ikke nogen fremragende forretningsmand. Det blev påstået, at det han var bedst til, var at ryge tobak. En vinterdag med forrygende snestorm havde butikken en rolig dag, og da Viggo Bach bad kommisen om at låse døren om aftenen, fik han at vide, at den var allerede låst. De havde nemlig glemt at 1åse op om morgenenl Forretningen ophørte i 1906, og Viggo Bach flyttede fra byen. Han døde i København i Dermed var manufakturfamifien ikke forsvundet fra byen, for en af Pouf Bachs døtre, Ida Marie, blev gift med manufakturhandfer Adolf Aistrup, som havde været i lære hos købmand Wegener i LøgstØr. Som ganske ungt menneske red han rundt med kræmmerposen, og tjente på den måde de første pengef så han kunne nedsætte sig son sefvstændig i 1865, Butikken 1å på hjørnet af Torvegade og Fredensgade i en nybyggel ejendom, men først i 1870-erne flyttede Aistrup hen på hjørnet af Østerbrogade. Han købte huset i 1875 f,or kr. ;rn s ffiffiffi Forretningen på Østerbrogade. Vi99o Bach står i døren.

6 Aistrup var dog ikke holdt op med at besøge de større kraminarkeder på egnen, og de mange kunder både nord og syd for fjorden blev besøgt med prøvekollektioner. Der var også i slutningen af århundredet fifiafer i Brovst og Års. Den sidste blev ledet af sønnen Poul Bach Aistrup. Forretni.ngsejendommen blev revet ned i 1891 og genopbygget i en mere imponerende skikkelse. Efter en udvidefse i 1907 fik den sit nuværende format. Adoff Aistrup kunne altså konkurrere med sin svigerfar og svoger i ornkring 40 år. Der er ikke opbevaret større beretninger om, at det gav anledning til stridigheder i familien' selv om et meget ubekræftet forlydende vif vide' at AistruP havde betalt nogle koner for at stå og se På Bachs vinduer og anbefale folk, som vitle gå ind i forretningen, at de hell-ere skulle gå til AistruP. Ligesom svigerfaderen tog han også ftittigt ti1 Flamborg på indkøb, og a1le aktiviteterne gjorde, at Ad. AistruP i f906, 65 år gammef, optog sine to ældste sønner som rnedindehavere. Derefter hed forretningen "Ad.Aistrup & SØnner". Han fortsatte i butikken 09 byggede sig et hus i nådhusgade, hvor ægteparret fevede en årrække, indtif de døde med få års mellemrum. Ad. AistruP i 1931,89 år gammel. $sdtk$øbsud,saligd*, af" Manulakturvarer bugyqdor den //,//atf og vedvarer indtil dei" i I '^or( Godtkjøbsudsalget indbefalter:' Dovlas, lmperial,'; Tvistlærred, Bu&ukin og KlFdevafer, hol- og halvuldne ; Kjoletø[or, saavel s S som kulffi,,sirtseq Bomuldstøier, Trikotage m. m. o,./,r' 'Y,F "/rl'/,'' i Ullerup.

7 -*a _*-æt--:1!,i-t H ''i {.,..t4-. -l :"" 1, '.1:- Aistrups nye butik i Til højre en annonce fra llit store velassorterede Iilædolager rnbsfales. Eele Klædnlngor leveres psa Bsstilling. lybn noil Tlllæg af Foerrager boreglcr noal 16 Xr. for en Jakhoklædnlng. Ad. Aistrup. De to sønner defte arbejdet, så Thomas passede forretningen sammen med faderen, og Poul arbejdede mere udadvendt, for firmaet havde 32 forhandfere rundt omkring, 09 de skul1e besøges regelmæssigt. Desuden havde Pouf en del ti1- lidshverv. Hah var i flere perioder medlem af byrådet, og var den drivende kraft bag danpfærgen over Aggersund, Elværket og planerne om en jernbane Sebbersund-LØgstØr-Over fade. Det sidste bfev som bekendt ikke til noqet.

8 Under krisen i 30-erne, som ramte landbruget hårdt,9ik det oqså tilbage for manufakturhandål-en, men i 1937 blev forretningen overtaget af Ad.AistruPS sønnesøn Johan AistruP' som havde held tii at bringe omsætningen i vejret igen. AistruP & sønner kunne derroi-iejrå roo-års jubitæum i iiås-*åa stor fest og udstilring af dragter genneln tiderne' Da rlet viste sig I al 4 ' generation ikke ønskede at overtage solgte Johan Aistrup i I974, og dermed var "ii[="*rl.a"n, famiiiens saga som manufakturhandlere i LØgstØr slut' Fra v. PouI Bach A.'Thomas A. og Johan A. Foran Ad.AistruP k $i*me-.$i',.f,i) +: I Slutnummeret ved 100-årsjutJilæet i Johan Aistrup på venstre flø).

9 Bnnen i tnte Under bladning i en garune1 regnskabsprotokol fra Kornum faldt dette digt ud. Det stamer fra forrige gang det var på tate at nedlægge Himmerlandsbanerne. Vi ved ikke, om digtet har været offentliggjorl før I men ihvertfald fortjener det at blive det nu. Der er mange gode rim' selv underskriften rimer 1 GenerafdirektØren og Himmerlandsbanerne. Han siger: Jeg skaffede landet lyntog' de aldrig standsende Sjæ1land- og Fyntog. Og S-tog og V-tog og O-tog og M-tog til- afløsning af de gammeldags femtog. Der gaar tog tif Klampenborg fb timer i træk. Men man kan ikke faa baade i pose og sæk. Af baner derfor jeg nedlægger to, nemlig Viborg-Aalestrup og LØgstør-Hobro. Jeg er forberedt paa, at de raser deroppe' fordi jeg deres smaa baner vi1 stoppe. Men haanden paa hjertet - indrøm nu ær1i9t' at det kan ikke betyde noget særfigt. Der er trist og koldt deroppe mod nord' man kan blive derfra, med andre ord. Jeg maa sige, je9 fatter ikke hvad katten man vif i Aalestrup, Vindblæs og Gatten' og der hører taafmodighed og humør til at rejse med toget tif LØgsLØr, Det er noget som bare særlinge gør, og derfor banerne nedj-ægges bør. Og skulde der være en LØgstørianer, der har voldsom trang tif at køre ned baner, kan han gaa til Hobro og ta vort eksprestog' ta til København og køre med S-tog fra NØrreport tif Charlottenlund med gratis udsigt tif Øresund. Der kan han frem og tilbage køre hel-e dagen for bare fyrretyve øre. Hvorfor saa gi' en daler eller to for at køre fra Aalestrup ti1 Hobro? Populær blir den rare generaldirektør mere i Klampenborg end i Løgstør. Den 6. februar 1935 Anna M.NØhr.

10 YSTYR6 T AR ( fortsat. ) Den nye købstad måtte hurtigt have nogle af de institutioner, der hørte ti1. Afl-erede i 1899 var der forslag om oprettelse af et andelssvineslagteri, som blev realiseret I90.0. Bestyrelsen fik også till-adelse til at føre et jernbanespor til slagteriet. Det kom dog først i Byen skænkede grunden øst for kirken, og rebslager Dafby måtte flytte sin bane. Hel-e det åbne område ændrede karakter på få år. I den vestlige ende af byen opførtes gasværket i 1902, så byen kunne modernisere belysningen og husholdningen. Den nye købstad havde 2073 indbyggere i 1900, heraf var 507 skatteydere (mod ca 1500, hvoraf 438 skatteydere i I890.) Der bl-ev udskrevet kr" og I0 øre i kommuneskat, ( I47 kr. og 14 øre.) Antallet af bygninger tii beboelse var 284. (Heraf 27 på markjorderne.)!'øgstørs andef i overskuddet for Fr.7.s kanal blev i året 1900 på 7 kr. og 83 Øre. Det var oet sidste år, i-nden renden blev åbnet gennen grundene. I L902 blev reafskolen bygget på hjørnet af Nygade (Østergade) og Blindebomsgade. Samme år kom Teknisk Skole på hjørnet skråt overfor, mens Missionshuset er fra f904. Ved Markedspladsen kom, også i 1902, Dampbade-anstalten, som man kunne tegne aktier i, 3a-7.ee dlnnlzq -27- z/ oic/"r y' tu,z,; 4, ",ø",-"& '-,.*,'/2'/ '/.1r '-fu"t,,t.,/gh.-z; f/z,r-:l I()

11 Ti1 en købstad hørte naturligvis også et byvåben. Det var spændende, hvordan det skul-le udformes. Et forslag gik ud på at anbringe et føg og en stør i våbenskjoldet. Det var en, der ikke anede, hvad navnet stammede fra. Der var flere forslag, men byrådet kunne den 14.dec indsende et andragende tii indenrigsministeriet. Det Iød sådan: "Byraadet tillader sig herved ærbødigst at fremsende udkast til et vaaben eiler segl for LØgsLøx Kjøbstad og at anmode om det høje ninisteriums approbation herpaa. Byens oprindelse skyldes det fordurn rige sildefiskeri. For lange tider siden er dette imidlertid ophørt, og det synes derfor Iidet rimeligt at anvende herfra hentede heraldiske figurer i seglet for den kun 2 år gamle kjøbstad. Sejlads og hvad dertil hører spiller naturligvis paa grund af den udmærkede havn en stor rol-ie for byen, men da talrige af landets søkjøbstæder have skibe eller baade i deres signeter, har byraadet fundet det mindre hensigtsmæssigt at variere dette thema for LøgsLørs vedkommende. Man har da valgt at sætte byens kirke i vaabenet, idet den er den mest monumentale bygning i kjøbstaden. Den er bygget for ikke mange aar siden og symboliserer i virkeligheden det første ønske for borgerne om byens oprettelse ti1 kjøbstad, idet den fordums handelsplads først hermed emanciperede sig fra sin forbindefse med og delvise afhængighed af landsbyen Løgsted. Det har været foreslaaet at sætte 3 løgplanter i seglet. Denne tanke har imidl-ertid ikke vundet bifald i byraadet, idet man 11

12 har fundet et seglaftryk med dette indhold vanskeligt at tyde og uskjønt i heraldisk henseende. Hertil kommer, at LØgsted efter sagkyndig udtalelse ikke skal have noget med 1øgPlanter at g)øte, men betyder et sted, hvor det er godt at sætte fiskergarn. Desuden vif et vaaben med det nævnte indhold indicere' at byen LØgsLør skyldte landsbyen Lø9- sted sin oprindelse, hvilket vistnok er meget langt fra at være tiffældet. Kun pladsen, hvorpaa byen Iigger, (Løgsted- Øre), har oprindelig faaet navn efter den omtalte landsby. o19 looe o ollo o o o llj o e c o l-ho e Ansøgningen skulle hele den tjenstlige vej igennem med Udtal-åfser ai herredsfoged, amtmand, kirkeministerium, (da der nu var en kirke i våbnet) og indenrigsminister iet. Den 23. januar l-902 kunne 'Chr ' d.9. give sin tilladelse ti1, at tøgstår brugte det nye byvåben' Ef ter kommunesammenlægningen, hvor købstadbegrebet blev afskaffet, skulie alle byvåben nyvurderes, og Løgstørs våben kunne ikke godkendes i herafdisk henseende. Kommunen var derfor nødsaget til at få et nyt, og udskrev en konkurrence, der gav godt 60 forslag. Det vindende projekt blev sendt ind ti1 godkendelse i Indenrigsninisteriet, hvor den heraldiske konsulent har kontor. Da det var kongen, der skufl-e afgøre byvåbnets godkendefse' tog det fem uger igennem alle instanser' men nu, hvor afgørelsen er flyttet fra kongehuset og op tii statens heraldiske konsulent' tog det omkring ti år, inden våbnet var i husl Tegningen tænkes udført i farver saaledes: Kirken rød, Tagene blaa, træerne grønne' jorden foran kirken brun, luften sølv med gule (Ikke guld) stj erner. omskr iftsbaand og aarstal- kunne fremstilles som bronce. Da vaabenet i en nærmere fremtid skal anvendes sammen ned de øvrige jydske kjøbstæder som dekoration i Hs. kg1. højhed Prinds Christians sommerbolig ved Aarhus, vi1 byraadet være det høje ministerium taknemligt, om den ansøgte approbation maatte bl-ive meddelt snarest. " L2

13 Det blev også nødvendigt at udvide skolen. I 1902 bfev et 4. lærer-embede oprettet, og da 3.1ærer-embedet var ledigt, blev Iærer A.Chr. Fredborg og 1ærerinde Clara Fredborg ansat i stil-lingerne. Skol-en fik oqså i sommeren og efterårel 1902 bygget en ekstra skolebygning med to klasser i stueetagen, og en på 1. sai. Prisen var 9.2I8. I dag rummer bygningen kommunens kasserer- og bogholderikontorer. Der var flere udgifter i efteråret Prisen for gasværket, kr. var overskredet med kr. Ti1 sammenligning kan nævnes, at de pålignede skatter for 1903 var kr. og 11 ørel Gadenettet udvides en del i århundredets første tiår. Passagen fra Skolegade(Købmagergade) tif Torvet var for smai, så konmunen måtte købe et grundstykke på hjørnet. Gaderne fik mange nye navne. Markedsgade og Nygade blev ti1 Østergade, Vesterbro bfev til Torvegade og Nibe Landevej ti1 Bredgade. Der bfev givet tilladelse tif en privat gade fra Jernbanegade til Anfægget i (An}ægsvej), og i 1905 bliver gaden "hvor Rolighed-Larsen m. f1. bor", kal-dt Fredensgade. Og i 1908 optog man flere offentlige biveje (f.eks. Søndergade og Fischersgade. Dampfærgen over Aggersund korn i gang sidst i februar f903' og kort efter blev mo]en i Vesterhavn repareret. Ti1 søfartens forbedring blev der opsat en båke på "Dahms Eng", øst for havnen, og Vandbygningsvæsenets blev lejet til at uddybe havneindløbene. Båken bfev i 1908 erstattet af fyret på havnen med bagfyret på Fyrbakken. Endelig i 1905 blev "en nats fiskeri" tif fordel for skolen ophævet. Den var indført i 1817 (se KREJL, 5. årg. nr.l-). ; Ombygningen af Vesterhavn i L3

14 flyt jer n bøtn Som et supplement til omtalen af kong Christian 10.s besøg, som var i KREJL 5.årg. nr.2, bringer vi et uddrag f ra ugebladet "Ude og Hjeme,', om Frederik d.9.s barndom: Da drengene blev Iidt ældre, fulgte de ofte med mor og far på besøg rundt i landet. I 1912 aflagde den nyupnævnte kong Christian den Tiende med sin familie besøg rundt i danske byer. Under togtet kom de således en dag til Løgstør. Her skulle der køres rundtur i byen i landauer. En stor, kraftig politimand sku1le holde skolebørnene fidt på afstand. Pludselig så han et par årige drenge, som var kommet lidl for nær på kongen og dronningen, der var ved at stige til vogns. Betjenten for hen til de to drenge, greb dem i armen og sagde brøsigt tii dem: "I to der, se at komme hen tif de andre børn, I er a1t for tæt på." Alexandrine, der netop var kommet op i vognen, kfarede den pinlige situation ved roligt at sige ti1 sine sønner:"kom her op i vognen, Frederik og Knud." Til uddraget kan vi tilfø3e, at den påpasselige politimand var betjent Knudsen. J/ Prinserne Frederi.k og Knud i d.eres hvidc kadettøj og de store, for tid.en kørøkteristiske høtte. \Z \Z \t \/ \- \/ \/ \Z \/ \/ \a \/ \/ \/ V \/^V V V \.Z V \.Z V'\,2 \./ \.2 \Z \,2 v l4

15 llvotfor lteddu del sfidun? -Iåldbodgade Afferede i 1523 nævnes et tofdsted r LØgstØr (Løgstedøre). Anledningen dengang var, at kongen kun viffe have to steder ved fjord.en, hvor afgifterne fra sifdef iskeriet skulle opkræves. Det ene blev altså LØgstØr, men ret meget andet ved vi ikke om det toldsted, hell-er ikke, hvor længe det eksisterede. Det næste, vi hører om, er indførelsen af konsumptionsafgifter L LØgsLØr i Det var den tids moms, og det er egentlig pudsigt, al LØgsLØr skulfe tif at opkræve afgifter af handefen, selvom det var forbudt at handle L LØgslØr. Den var jo ikke købstad. Igennem mange år hed konsumptionsforvalteren von Westen. Han boede i et hus, hvor nu "Villa Vesten" ligger i Toftegad.e. Toldkontor blev oprettet i Det 1å først i den østlige de1 af njordgade, men efter at Vester Havn var bygget 1852, flyttede det hen på havnepladsen i 1857, hvor toldvæsenet lejede en grund af kommunen. I lejekontrakten stod b1.a. at hvis man nogensinde ophørte med toldvirksomhed i LØgstØr, skulfe toldvæsenet forpligte sig til al føre grunden tilbage ti1 den oprindelige skikkelsel Kontrakten bfev, hafet frem, da kornmunen sku1le forhandle om overtagelse af bygningen. Toldbygningen var oprindelig i een etage, men i 1920 blev der bygget ovenpå ti1 embedsbolig for tofdforvalteren. Foruden alm. toldfunktioner, havde man også opkrævningen af afgifterne for passage af kanafen så lænqe det varede. De blev ophævede, vistnok, i 1913 samtidigt med, at kanalen blev fukket. Indtægterne var meget små de sidste år. Sidst i 60'erne blev toldkammeret omdannet tif toldkontrol, og 1.1.I9'72 forsvandt tofdvæsenet fra LØgsLØr. Tofdboden med Toldbodgade til venstre t5

16 I bogen "Fjord og fo]k"' som KREJL fornylig har udsendt, har der indsneget sig en fejl-. Det er billedet s.78, hvor kufkranen er udnævnt til at være Vandbygningsvæsenets. Den tilhørte LØgstØr Kulkompagni, som udgjorde en væsentlig del af MØIIers købnandsgård, grunaliagt Den blev ialt ledet af fire generationer Mø1fer. På billedet ses kranen losse skibet "Adelbert" i september 194I. l6

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006

Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Tekstiler fra 200 år

Tekstiler fra 200 år Tekstiler fra 200 år Hvad dragkisten gemte Onsdage og fredage kl. 15-17, i juli og august Den gamle Købmandsgård i Ballen Kornmagasinet indgang fra Strandvejen Arrangeret af Firmaet L. Rasmussen og Købmandsgårdens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Bedsteforældrene Rasmus og Anne Marie (side 1) Jeg holdt meget af at gå tur med mor om eftermiddagen, hver uge var vi en tur i Dronningensgade. Vi gik altid

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt) Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt

Læs mere