Forslag til Natura 2000-plan

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Justeret version 22. januar 2010

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, Ringkøbing Fjord, Nymindestrømmen Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Ringkøbing Holstebrovej Ringkøbing Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Udsigt over Nymindestrømmen fra Nymindegab Fotograf: Peter Bundgaard Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen (nr. 69). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 2000 plan Indhold Forord...4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...5 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier...9 Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Natura 2000 plan Forord Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

5 Natura 2000 plan Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdring Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 5

6 Natura 2000 plan Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland Ringkøbing Fjord og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på ha, heraf består ha af fjord, mens ha er land. Kun 7 % af Natura 2000-området er statsejet og det afgrænses som vist på bilag 1. Natura området består af Habitatområde nr. H62 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F43. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( 2000plan) samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 6

7 Natura 2000 plan Udsigt over tipperne. Foto: Peter Bundgaard Habitatområdet består af en stor lavvandet brakvandsfjord, Ringkøbing Fjord, omgivet af bl.a. store strandengsarealer, især ved Værnengene og Tipperne der danner en halvø ud i den sydlige ende af fjorden. Her er landskabet fladt med talrige småsøer og enge, der er gennemskåret af loer, render og grøfter. På den østlige side af Tipperne findes lavvandede vader. Ved halvøens rod findes klitpartierne Store og Lille Mjøl og Bjålum. Ved Nymindestrømmen findes der 6 søer af naturtypen næringsrig sø med et samlet areal på 82 ha. I den østlige del af Ringkøbing Fjord ligger den ofte oversvømmede ø, Klægbanken, der er bevokset med strandsump- og strandengsplanter. I fjordens østside har Skjern Å sit udløbsdelta. Udløbet fra Skjern å hænger sammen med Skjern Enge, som indgik i det store naturgenopretningsprojekt, der blev gennemført i Ud for deltaet ligger øen Høje Sande, hvor skestorken yngler. Fjorden har forbindelse til Vesterhavet gennem slusen ved Hvide Sande. I habitatområdets sydvestlige ende forekommer klitarealer helt ud til Vesterhavet. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 62 Naturtyper: Flodmunding (1130) Lagune (1150) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) Grå/grøn klit (2130) Klithede (2140) Havtornklit (2160) Grårisklit (2170) Arter: Havlampret (1095) Flodlampret (1099) Majsild (1102) Stavsild (1103) Klitlavning (2190) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Tørvelavning (7150) Rigkær (7230) Laks (1106) Odder (1355) Vandranke (1831) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 43 Fugle: Rørdrum (A021) Skestork (A034) Knopsvane (A036) Pibesvane (A037) Sangsvane (A038) Kortnæbet gås (A040) Grågås (A043) Bramgås (A045) Mørkbuget knortegås (A046) Gravand (A048) Pibeand (A050) Krikand (A052) Spidsand (A054) Skeand (A056) Hvinand (A067) Stor skallesluger (A070) Havørn (A075) Rørhøg (A081) Blå kærhøg (A082) Vandrefalk (A103) Plettet rørvagtel (A119) Blishøne (A125) Klyde (A132) Almindelig ryle (A149) Brushane (A151) Lille kobbersneppe (A157) Splitterne (A191) Fjordterne (A193) Havterne (AA194) Mosehornugle (A222) Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Natura 2000 plan Området er karakteriseret af den store lavvandede brakvandsfjord og de tilhørende strandengsarealer, hvoraf nogle er græssede af kreaturer og andre ligger som urørt rørskov. På vestsiden af fjorden ligger rækken af klitter som afgrænser fjorden fra Vesterhavet. Her findes et flot landskab bestående af en mosaik af grøn og grå klit blandet med klithede og fugtige klitlavninger. Klithede med nymindestrømmen og Bjålum klit i baggrunden. Foto: Miljøcenter Ringkøbing. En række dyr og planter er knyttet til fjorden. Således benytter både flod- og havlampret, samt maj- og stavsild fjorden i forbindelse med deres vandring til potentielle ynglelokaliteter i vandløbene. Laksen kommer også, på sin vandring til gydebankerne i Skjern Å, igennem fjorden. Odderen er ligeledes at finde flere steder i tilknytning til fjorden og planten vandranke findes i to kanaler, som løber ud i den sydlige ende af fjorden. Fjorden udgør et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for en lang række fugle. Fuglene er knyttet til fjorden på forskellig vis. Rørdrum og skestork yngler i rørskovsområderne og ternerne yngler på strandene og de lave øer i fjorden. Svaner, gæs og ænder bruger fjorden som rasteområde i træksæsonen. Det samme gør en række af rovfuglene, dog med undtagelse af rørhøg som yngler i områderne langs fjorden. Tipperhalvøen er landets vigtigste yngle- og rasteområde for en række truede engfugle. Således yngler en stor del af den danske bestand af alm. ryle og brushane på Tipperhalvøen. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 8

9 Natura 2000 plan Skestork yngler i rørskovsområderne og på en af de lave øer i fjorden. Foto: Peter Bundgaard. I basisanalyserne for Natura 2000-området Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen findes der en mere detaljeret gennemgang af arterne og naturtyperne på områdets udpegningsgrundlag. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Området ligger i Ringkøbing-Skjern og Varde Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Ringkøbing Fjord. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Arealreduktion/fragmentering: Rigkær og tørvelavning findes kun med ganske få og små forekomster i området. Næringsstofbelastning af kystlagunen Ringkøbing Fjord udgør en alvorlig trussel. Kystlagunen har stadig for stor tilførsel af næringssalte fra oplandet. Dette resulterer i påvirkning af bundfaunaens sammensætning og nedsat sigtdybde, som bl.a. begrænser bundplanternes Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Natura 2000 plan dybdeudbredelse og dermed fødegrundlaget for især planteædende fugle. Desuden bevirker den store tilførsel af næringsstof en uønsket opvækst af eutrofieringsbetingede alger hovedsageligt i form af søsalat og algevækst på fjordbundens blomsterplanter. Tilgroning i form af uønsket opvækst af træer og buske på en række lysåbne naturtyper. Andelen af tilgroet strandeng (strandrørsump) er for høj samlet set for hele området. Manglende pleje/afgræsning af arealer med strandeng samt ferske enge er et problem for yngleforekomster af klyde, alm. ryle, brushane, splitterne, fjordterne, havterne og mosehornugle samt desuden problematisk for rastende og foruragerende trækfugle som knopsvane, pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, grågås, bramgås, mørkbuget knortegås, gravand, pibeand, krikand, spidsand, skeand og klyde. Uhensigtsmæssig hydrologi: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen er en slusefjord og slusepraksis har stor indflydelse på saliniteten af fjordvandet og vandstanden i fjorden. I vinterhalvåret er saliniteten typisk meget lav grundet stor ferskvandstilførsel fra Skjern Å. Udover lagune naturtypen er specielt strandengene afhængige af saltvandspåvirkning, og denne naturtypes udbredelse og tilstand relaterer derfor til slusepraksis. Mange arter, især ynglefugle, stiller specifikke krav til salinitet og vandstandsforhold. Slusen i Hvide Sande. Foto: Miljøcenter Ringkøbing. Luftbåren deposition af kvælstof overskrider laveste tålegrænse for arealer med klitnaturtyper, tør hede og tørvelavning. Udtørring som følge af dræning og grøftning udgør især en trussel mod forekomsterne af strandenge og ferske enge og påvirker dels naturtypernes tilstand samt deres kvalitet som levested og yngleplads for mange af fuglearterne på udpegningsgrundlaget. Invasive arter som f. eks. stjerne-bredribbe, rynket rose, bjerg-fyr og Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 10

11 Natura 2000 plan klit-fyr er konstateret på flere klitnaturtyper, tør hede og strandenge. Invasive marine arter i kystlagunen Ringkøbing fjord omfatter stillehavsøsters og dræbergopler. Mink optræder invasivt og er en trussel for de ynglefugle på udpegningsgrundlaget som yngler på jorden i nærheden af vand. Fysisk påvirkning som en følge af nuværende og tidligere tiders reguleringer og hårdhændet vandløbsvedligeholdelse betyder, at de nedre dele af flere af de mindre vandløb inden for området er præget af generelt dårlige fysiske forhold. Miljøtilstanden i selve hovedløbet af Skjern Å er dog væsentligt forbedret som en følge af den gennemgribende naturgenopretning der fandt sted i Rørdrum og i mindre grad rørhøg og til dels plettet rørvagtel er afhængig af større forekomster af gamle rør i rørsumpen, således at rørhøst eller anden arealmæssig begrænsning af større sammenhængende rørskove kan skade arternes ynglemulighed. Forstyrrelser i form af menneskelige aktiviteter på Ringkøbing Fjord kan påvirke vandfuglene på udpegningsgrundlaget. Jagt, motorbådssejlads og brætsejlads kan i perioder udgøre væsentlige forstyrrelser af rastende fugle, herunder især svaner, gæs og ænder. I sensommeren, mens flere arter ikke kan flyve på grund af fældning af svingfjerene, er forstyrrelse særlig kritisk. Landjagt på vandfuglene (herunder en del af udpegningsgrundlaget) udgør stedvis en betydelig trussel. Forstyrrelsen påvirker ikke kun de jagtbare arter. Prædation af laksesmolt er et ikke uvæsentlig problem for den samlede laksepopulationen i Ringkøbing Fjord idet ca. 45 % af populationen præderes i forbindelse med vandring fra Skjern Å s munding til slusen i Hvide Sande. Prædation fra især ræv og mink, men også andre arter er en trussel for yngleforekomster af klyde, alm. ryle, brushane, splitterne, fjordterne og havterne i området. Miljøfarlige/forurenende stoffer: I Ringkøbing Fjord er der konstateret miljøfarlige forurenende stoffer. Igangværende pleje og genopretning Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk foranstalter græsning og rørhøst på de vigtigste strandenge og ferske enge ved Tipperne og Værnengene. Der er planer om at øge det afgræssede areal. SNS Blåvandshuk foretager mink- og rævebekæmpelse, blandt andet ved hjælp af minkfælder og jagt ved anlagte kunstgrave. Der foretages regulering af skarv ved oliering af æg på redepladser. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Natura 2000 plan Skarvkoloni i Ringkøbing Fjord. Foto: DMU. Der har i årene været gennemført et stort naturgenopretningsprojekt i Skjern Å s nedre del. Projektet har betydet at store omdriftsarealer er udlagt som våde enge, hvor der i dag går græssende kreaturer. For at sikre laksens overlevelse udsættes hvert år ca stykker lakseyngel i Skjern Å, som er et afgørende supplement til den naturlige yngelproduktion. Der er indført et totalt fangstforbud i Ringkøbing Fjord, samt frivillig regulering af lystfiskeriet i Skjern Å. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12

13 Natura 2000 plan forekomst af drængrøfter m.m. Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4a og b er vist naturtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. I området findes der ca. 430 småsøer på under 5 ha, hvoraf kun 12 er tilstandsvurderet og derfor ikke er medtaget i figuren. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 13

14 Natura 2000 plan Areal (hektar) Strandeng Grå/grøn klit Klithede Klitlavning Naturtilstand: Ej vurderet Figur 4a. Naturtilstand for de af Natura 2000 områdets større lysåbne naturtyper, som er tilstandsvurderet. Der er kortlagt 1452 ha strandeng i området og naturtilstanden er moderat til dårlig på 61 % af det kortlagte areal. Meget lidt strandeng er afgræsset rundt om fjorden. Afgræsning forekommer kun i større målestok ved Tipperne og Værnengene, og her er det hovedsageligt fersk eng der græsses. Ingen strandenge har høj naturtilstand. De relativt små arealer med klitnatur inden for Natura 2000-området befinder sig overvejende i tilstandsklasse II, både hvad angår artsindhold og struktur. Samlet set bliver naturtilstanden god til moderat i disse naturtyper. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 14

15 Natura 2000 plan Areal (hektar) Tør hede Tørvelavning Rigkær Naturtilstand: Ej vurderet Figur 4b. Naturtilstand for de af Natura 2000 områdets mindre lysåbne naturtyper, som er tilstandsvurderet. Den enlige forekomst af hede har moderat naturtilstand. Området er afgræsset og har karakter af græshede frem for egentlig hede, hvilket kan være anledningen til den moderate tilstand. En for lang periode med intensiv afgræsning kan være årsag til, at området har udviklet græshede vegetation. Rigkærene og den ene tørvelavning der er kortlagt i området har god naturtilstand. Artstilstanden er høj, mens strukturtilstanden er moderat grundet tilgroning. Der er kortlagt 11 forekomster af næringsrig sø, hvoraf 7 har god naturtilstand og 3 har moderat. Ligeledes er der kortlagt 1 brunvandet sø som har høj naturtilstand. Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura 2000-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 15

16 Natura 2000 plan defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: - Odder, rørdrum, skestork, rørhøg, havørn, blå kærhøg, vandrefalk, og krikand. Arterne vurderes at have stabile eller stigende yngle/raste bestande i området. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 16

17 Natura 2000 plan - Grågås og bramgås pga. generelt stigende bestande i Vestjylland - Laks, på grund af forbedrede forhold i ynglevandløbene i Skjern Å-systemet, fjernelse af spærringer, samt fangstforbud i Ringkøbing Fjord. Målet i Skov- og Naturstyrelsen nationale handlingsplan for laks på gydende vildlaks pr. år, er nået. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: - Lagune (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen) på grund af stor belastning med næringsstoffer fra oplandet. - Strandeng grundet høj andel af tilgroet strandrørsump, dårlig hydrologi og tilstedeværelse af invasive arter. - Arealer med klitnaturtyper på grund af at den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet. For grå/grøn klit, klithede, havtornklit, grårisklit og fugtige klitlavninger gælder desuden tilgroning med invasive buske og træer. For klitlavning endvidere udtørring. - Vandløb, da vandløbene mange steder på de nedre dele af de mindre vandløb vedligeholdes for hårdt, der er for stor sandvandring, og flere fremstår stærkt regulerede. - Tør hede på grund af at den laveste tålegrænse for N- deposition er overskredet og muligvis også grundet for lang periode med intensiv græsning da heden har karakter af græshede. - Tørvelavning da laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet. - Rigkær på grund af tilgroning, udtørring. - Vandranke (Falen Å) da bestanden er lille, bundforholdene er uegnede (grus), slitage fra sejlads og konkurrence fra hjertebladet vandaks og langbladet vandaks grundet for stor næringsstofbelastning. - Plettet rørvagtel på grund af mangel på egnede ynglelokaliteter og pga. generelt fluktuerende forekomst lokalt såvel som nationalt. - Almindelig ryle og klyde på grund af tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi og prædation på engene på Tipperhalvøen. - Brushane på grund af tilgroning, uhensigtsmæssig hydrologi, for høj salinitet og prædation i yngleområder. - Splitterne, havterne og fjordterne på grund af tilgroning og evt. prædation fra ræve og mink på yngleøer. - Mosehornugle, en generel markant nedgang i den danske ynglebestand har betydet, at den ikke har ynglet inden for området i en længere årrække. - Knopsvane, sangsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, mørkbuget knortegås, gravand, pibeand, spidsand, skeand, hvinand og blishøne pga. for stor belastning med næringsstoffer i fjorden, forstyrrelse m.v. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 17

18 Natura 2000 plan Prognosen er ukendt for: - Flodmundinger på grund af manglende viden og manglende tilstandsvurderingssystem. - Kransnålalge-sø, næringsrig sø og brunvandet sø, på grund af manglende viden og/eller manglende kortlægning. - Ikke tilstandsvurderede søer på Tipperne og Værnenge. - Damflagermus, havlampret, flodlampret, stavsild og majsild på grund af manglende viden og/eller manglende tilstandsvurderingssystem. - Stor skallesluger på grund af meget fluktuerende bestande i området. - Lille kobbersneppe idet der er en fluktuerende bestand grundet forhold uden for området. Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 18

19 Natura 2000 plan Overordnet målsætning for Natura 2000-området I Natura 2000-området Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen er der specielt fokus på kystlagunen Ringkøbing Fjord som sikres god naturtilstand. Dette forudsætter en god vandkvalitet i lagunen samt en for naturtypen karakteristisk undervandsvegetation, der tilfredsstiller livsbetingelserne for de internationalt vigtige forekomster af trækkende ænder, gæs og svaner. Også majsild, som kun forekommer få steder i den atlantiske region sikres gode levesteder. Søerne og vandløbene sikres en god vandkvalitet. De terrestriske naturtyper omkring Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen sikres en god-høj naturtilstand. Områdets truede naturtyper og arter prioriteres højt. Det gælder især strandenge og grå/grøn klit som arealmæssigt udgør en stor andel (hhv. 10 % og 6 %) på biogeografisk niveau. Også områdets mindre forekomster af tør hede, klitnaturtyper og rigkær sikres en god-høj naturtilstand. Flodmundinger som kun forekommer få steder i den atlantiske region sikres godhøj naturtilstand. Ligeledes prioriteres levesteder for de nationale ansvarsarter vandranke og fuglearterne knopsvane, sangsvane, pibesvane, kortnæbbet gås, grågås, mørkbuget knortegås, gravand, pibeand, krikand og spidsand, samt de truede arter plettet rørvagtel, alm. ryle, brushane, splitterne og mosehornugle. Arealet af ovennævnte naturtyper og levesteder øges, og hvor det er muligt skabes sammenhæng mellem forekomsterne. Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Baggrund for den overordnede målsætning I dette Natura 2000 område er der specielt fokus på brakvandslagunen Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, der sammen med strandengene arealmæssigt udgør langt hovedparten af områdets natur. Det er vigtigt at betragte både de marine og de terrestriske naturtyper og arterne i sammenhæng, idet salt-, vandstands- og biologiske forhold i fjorden har stor betydning for strandengenes og rørskovenes tilstand og hele områdets egnethed som yngle- fødesøgnings- og rastested for arterne på udpegningsgrundlaget. Derfor er det af stor betydning gennem den fremtidige slusepraksis at optimere vandstandsforholdene mest muligt i forhold til at tilgodese både naturtyperne og arterne bedst muligt. Det er også vigtigt at få løst eutrofieringsproblemerne i Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, således at undervandsplanterne kan øge udbredelsen til gavn for de biologiske forhold. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 19

20 Natura 2000 plan Børstebladet vandaks er en af de mest almindelige undervandsplanter i Ringkøbing Fjord. Foto: Miljøcenter Ringkøbing. Det er ligeledes vigtigt, at der fortsat sikres pleje af strandengene, og at der tages hensyn til de forskellige arters behov, herunder især fuglene, i forvaltningen af strandengene, således at arealbenyttelsen optimeres bedst muligt. Det er i denne forbindelse væsentligt at sikre kontinuitet i både græssede og ugræssede partier for at bevare den højest mulige artsdiversitet. Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen er også migrationsrute for Skjern Å-laksen, og forholdene for arten skal være gode, således at der er tilstrækkeligt opgang af gydefisk (min vildfisk pr. år) til at sikre en selvreproducerende stigende eller stabil vildlaksebestand, som er uafhængig af udsætning af lakseyngel. En forudsætning for at laksen også i fremtiden kan have en gunstig bevaringsprognose, er at den sikres tilstrækkelig beskyttelse. Søerne i Nymindestrømmen og på Tipperne og Værnengene sikres en god vandkvalitet. De mindre arealer med klitnaturtyper lider under moderat tilgroning og ryddes for opvækst. Rigkærene er under tilgroning og de sikres en optimal hydrologi og pleje. Der skal muligvis ændres i hedeplejen på den ene forekomst med tør hede, således at området, som har græshede præg, får karakter af egentlig hede med lyng i forskellige aldersklasser. Natura 2000-området indeholder et potentiale for udvidelse af arealet med strandeng, såfremt saltholdigheden i fjorden øges eller ved at ændre på forhold, som påvirker naturtypens hydrologi såsom vandstandsinterval og afvandingsgrøfter. Dette afvejes dog med de øvrige naturtyper og arters krav. Det er uvist, om arealer med rigkær kan øges. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 20

21 Natura 2000 plan Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Natura 2000 området: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til naturtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til naturtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres naturtilstand være i fremgang, således at der opnås naturtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For fuglearterne betyder det, at deres levesteder sikres så de kan danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. For øvrige arters vedkommende betyder det, at deres levesteder sikres så de kan danne grundlag for opretholdelse af levedygtige bestande med mulighed for genudveksling mellem delpopulationer, samt nyetablering af delpopulationer. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for rørdrum og rørhøg som ynglefugle stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for en bestand på mindst 10 par af hver art inden for fuglebeskyttelsesområdet. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for klyde som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for en bestand på mindst 400 par i fuglebeskyttelsesområdet. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for alm. ryle som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for en bestand på mindst 250 par i fuglebeskyttelsesområdet. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for brushane som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for en bestand på mindst 150 par i fuglebeskyttelsesområdet. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for havterne som ynglefugl stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for en bestand på mindst 100 par i fuglebeskyttelsesområdet. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for skestork, plettet rørvagtel, splitterne, fjordterne og mosehornugle som ynglefugle stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder inden for fuglebeskyttelsesområdet for hver af arterne. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 21

22 Natura 2000 plan trækfugle stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på mindst 4000 stk. knopsvane, mindst 1200 stk. pibesvane, mindst 900 stk. sangsvane, mindst stk. kortnæbbet gås, mindst 4000 stk. mørkbuget knortegås, mindst 2000 stk. gravand, mindst stk. pibeand, mindst stk. krikand, mindst stk. spidsand, mindst 1000 stk. skeand, mindst 3200 stk. hvinand, mindst 5000 stk. stor skallesluger, mindst stk. blishøne, mindst 1000 stk. klyde og mindst stk. alm. ryle. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede raste/fourageringssteder for grågås, bramgås, havørn, blå kærhøg, vandrefalk og lille kobbersneppe i området. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Andelen af græsset eller slået strandeng øges, og plejen tilpasses for at forbedre ynglemulighederne for plettet rørvagtel, brushane, almindelig ryle og klyde. Der sikres rovdyrfrie yngleøer for skestork, splitterne, fjordterne og havterne, således at arterne kan etablere sig med stabile eller stigende bestande i området. Af hensyn til kystlagunen Ringkøbing Fjord og flodmundingen af Skjern Å nedbringes næringssaltbelastningen. Den tørre hede plejes, således at der opnås en sammensætning med lyng i forskellige aldersklasser. Der etableres passende græsningstryk eller høslæt på rigkærene, og områderne udvides om muligt og sammenkædes. Der sikres gunstige forhold for populationen af vandranke i Falen Å og Gødel Kanal. Invasive arter bekæmpes i klitnaturtyperne og på tør hede. Slusen i Hvide Sande drives så den tilgodeser udpegede naturtyper og arter på baggrund af en afvejning af modstridende interesser. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for ynglende laks stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for en tilstrækkelig opgang af gydefisk (min vildfisk pr. år) til at sikre en selvreproducerende stigende eller stabil vildlaksebestand, som er uafhængig af udsætning af lakseyngel. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype eller art kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Slusepraksis har stor betydning for naturtyperne lagune og strandenge. Saltholdigheden er afgørende for hvilke planter og dyr der trives der. Vandstandsvariationerne i Ringkøbing Fjord og Nymindestrøm- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 22

23 Natura 2000 plan men har betydning for størrelsen af strandengsarealet. Ynglefuglene stiller imidlertid også krav til en konstant vandstand for at kunne yngle på engene, og også indirekte til saltholdigheden i forhold til fødegrundlaget og eksempelvis vegetationshøjde. Tilsvarende er rørdrum, rørhøg og til dels plettet rørvagtel afhængig af større forekomster af gamle rør i rørsumpen, således at rørhøst eller anden arealmæssig begrænsning af større sammenhængende rørskove kan skade arternes ynglemulighed. Derfor skal større arealer med velegnet ynglebiotoper for de tre arter fortsat friholdes fra rørhøst og anden pleje. Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 23

24 Natura 2000 plan af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Der sikres den for naturtyperne og arterne mest hensigtsmæssige hydrologi på arealer med strandeng, tørvelavning, samt rigkær. 1.3 Der sikres velegnede yngle/raste/fourageringspladser med individuel hensyntagen til artens krav til føde, vandstand og pleje for rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, knopsvane, pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, grågås, bramgås, mørkbuget knortegås, gravand, pibeand, krikand, spidsand, skeand, klyde, alm. ryle, brushane, lille kobbersneppe, splitterne, fjordterne, havterne og mosehornugle. 1.4 Der sikres velegnede ynglepladser med minimal påvirkning af prædatorer for klyde, alm. ryle, brushane, splitterne, fjordterne og havterne. 1.5 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed over for forstyrrelse for odder, skestork, knopsvane, pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, grågås, bramgås, mørkbuget knortegås, gravand, pibeand, krikand, spidsand, skeand, hvinand, stor skallesluger, blishøne, klyde, lille kobbersneppe, splitterne, fjordterne og havterne. 1.6 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske forhold samt frie passageforhold. 1.7 Der sikres velegnede levesteder for vandranke, hav-, og flodlampret, majsild, stavsild, laks og odder. 1.8 Invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges. 1.9 I vandnaturtyper sker der efter vandplanen indsats i forhold til miljøfarlige stoffer Det undersøges, hvor vidt der på Tipperhalvøen kan findes tekniske løsninger der på tilfredsstillende vis vil kunne tilgodese brushanebestandens krav for så vidt angår hydrologi og salinitet på ynglelokaliteterne. Konkrete retningslinjer 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Forekomsterne af rigkær og levesteder for plettet rørvagtel, klyde, almindelig ryle og brushane søges udvidet og sammenkædet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 24

25 Natura 2000 plan og miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Der foretages mink- og rævebekæmpelse på potentielle yngleøer for fuglene på udpegningsgrundlaget. 3.2 Fouragerings-, raste og overnatningspladser på Ringkøbing Fjord der benyttes af knopsvane, pibesvane, sangsvane, kortnæbbet gås, grågås, bramgås, mørkbuget knortegås, gravand, pibeand, krikand, spidsand, skeand, hvinand, stor skallesluger og blishøne bør sikres mod forstyrrelse især i perioden fra sidst i juni til sidst i oktober (arts- og kønsvariation), hvor flere arter andefugle fælder svingfjerene og derfor ikke kan flyve. 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Det samlede areal af rigkær sikres og øges hvis muligt. 4.2 Ynglepladserne for skestork, almindelig ryle, brushane, plettet rørvagtel, mosehornugle og splitterne på udpegningsgrundlaget sikres og om muligt udvides eller sammenkædes. 4.3 Rastepladserne for gravand sikre. Forslag til virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekven- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 25

26 Natura 2000 plan serne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. 69 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 26

27 Natura 2000 plan Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Natura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-området består af habitatområde H 62 (vandret skravering) og fuglebeskyttelsesområde F 43 (lodret skravering). Andre Natura 2000-områder er vist med grå afgrænsning og skravering. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 27

28 Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1095 Havlampret Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode Ingen indsats i 1. planperiode Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1099 Flodlampret Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode Ingen indsats i 1. planperiode 22. januar 2010 Side 1 af 37

29 Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1102 Majsild Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode Ingen indsats i 1. planperiode Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1103 Stavsild Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode Ingen indsats i 1. planperiode 22. januar 2010 Side 2 af 37

30 Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1106 Laks Ha Gunstig Trussel: Indsats: Bevaring af gunstig status Prædation Konkret indsats Naturpleje Fiskeri med stående redskaber Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Administrative retningslinjer Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1130 Flodmundinger Ha Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Tiltag via vandplanen 22. januar 2010 Side 3 af 37

31 Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1150 * Kystlaguner og strandsøer Ha Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Næringsstofbelastning Uhensigtsmæssig hydrologi Miljøfarlige stoffer Reduktion af næringstilførsel Forbedring af hydrologi Reduktion af miljøfarlige stoffer Tiltag via vandplanen Administrative retningslinjer Tiltag via vandplanen Invasive arter Ingen Indsats i 1. planperiode Bekæmpelse af invasive arter 22. januar 2010 Side 4 af 37

32 Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1330 Strandenge 1453 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Trussel: Indsats: Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Afgræsning Høslet Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1355 Odder Ha Gunstig Trussel: Indsats: Bevaring af gunstig status Ingen kendte trusler Ingen Indsats i 1. planperiode Ingen indsats i 1. planperiode 22. januar 2010 Side 5 af 37

33 Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1831 Vandranke Ha Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Tiltag via vandplanen Tilgroning med uønsket art Konkret indsats Selektiv grødeskæring Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 15 Ha Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer 22. januar 2010 Side 6 af 37

34 Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2120 Hvide klitter og vandremiler 27 Ha Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig 263 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status vegetation (grå klit og grønsværklit) Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter 22. januar 2010 Side 7 af 37

35 Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation 359 Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status (klithede) Trussel: Indsats: Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer Invasive arter Naturpleje Bekæmpelse af invasive arter Habitatområde: 62 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 2160 Kystklitter med havtorn 4,1 Ha Ugunstig Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Atmosfærisk N-deposition Reduktion af næringstilførsel Administrative retningslinjer 22. januar 2010 Side 8 af 37