blev fordrevet Da de danske præster i Slogs herred Oprindelig blev han modtaget med uvilje af de større gårdmænd i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "blev fordrevet Da de danske præster i Slogs herred Oprindelig blev han modtaget med uvilje af de større gårdmænd i"

Transkript

1 Da de danske præster i Slogs herred blev fordrevet Af Henning Heilesen. Ved udrensningen efter Treårskrigen blev de gamle tyskuddannede og tysksindede præster siddende i 3 af Slogs herreds 6 sogne, nemlig pastor Hoeck i Hostrup, pastor Beyer i Tinglev og pastor Meyer i Rabsted. I Højst sogn, der var ledigt siden pastor Bjørn sens død i oktober 1849, blev Sabinus Høxbroe konstitueret som sognepræst i juni 1850 og udnævnt efter menighedens begæring i september samme år.1 Han var født 1819 i Rødding som søn af amtsprovst Hans Høxbroe og dennes 2. hustru, Karen Christine f. Arntzen, en præstedatter fra Sønder Vissing ved Skanderborg. Da han var 9 år gammel, døde hans fader, hvorefter moderen flyttede til Ribe. Derfra blev han student Efter at han 1844 var blevet teologisk kandidat, var han først kapellan hos sin mor fader i Sønder Vissing; efter morfaderens død i efteråret 1846 var han kapellan i Todbjerg ved Århus, indtil han kom til Højst. Ca begyndte han at skrive sig Høgsbro ligesom sin 3 år yngre broder, højskolemanden og politikeren Sofus Høgsbro. Som præst i Højst var han meget agtet af sin menighed.' Pastor P. C. Schmidt i Burkal, som oprørsregeringen havde for flyttet dertil fra Bylderup i 1849, blev i december 1850 forflyttet til Skodborg.* I stedet for ham blev Johannes Georg Elias Koch valgt til præst i Burkal i maj Han var født 1821 på Ledre borg, hvor hans fader, som stammede fra Kassel, var gartner.' I sin studentertid i København blev han en trofast discipel af den senere biskop Martensen, som da var professor ved Køben havns universitet. Efter sin embedseksamen var han en tid kapel lan ved Vor Frue kirke i Århus og var derefter lærer ved den videnskabelige realskole sammesteds, indtil han kom til Burkal. Oprindelig blev han modtaget med uvilje af de større gårdmænd i 368

2 DA DE DANSKE PRÆSTER I SLOGS HERRED BLEV FORDREVET sognet, som hovedsagelig var tysksindede, men han vandt anseelse ved sine prædikener og bibellæsninger. Han blev særlig kendt ved sine undersøgelser over folkesproget i Sønderjylland. Resultaterne af disse undersøgelser offentliggjorde han i artiklen»den mel lemslesvigske Slette og dens Beboere«i 1. hæfte af»slesvigske Provindsialefterretninger«(1858) og i»det danske Folkesprog i Sønderjylland«, hvis 1. bind udkom På titelbladet til sidst nævnte skrev han for første gang sit efternavn Kok." Til pastor Schmidts efterfølger i Bylderup havde oprørsregeringen udnævnt cand. theol. Andreas Matzen, som stammede fra Dyrhus ved Tønder. Denne udnævnelse blev kasseret sidst i august 1850, men Matzen blev samtidig konstitueret i embedet og blev i Bylderup til april 1851, da han blev kst. sognepræst i Frederiks stad. Her blev han, til han i 1854 blev præst i Trelstorp ved Bred sted. Til Matzens efterfølger som præst i Bylderup valgtes i marts 1851 Holten Frederik Lutzhøft.7 Han var af gammel angelboslægt; hans farfader stammede fra Sønder Brarup i Angel. Hans fader var oprindelig prokurator i Frederikssund, hvor han selv blev født 1822; senere var han en tid lang godsforvalter på Algestrup og Egemarke i Nordvestsjælland og var sidst prokurator i Kalundborg. Liitzhøft blev student fra Vordingborg 1840 og cand. theol Efter sin embedseksamen foretog han en rejse til Tyskland og besøgte universiteterne i Berlin, Halle og Leipzig. Han hørte også forelæsninger i Lund. Fra 1847 var han lærer ved søetatens drengeskole, hvor han 1848 blev overlærer. I modsæt ning til Høxbroe og Koch havde han ikke haft nogen præsteger ning, før han kom til Slogs herred, men ligesom de vandt han sin menigheds agtelse.8 I november 1856 tog den 77årige pastor Hoeck i Hostrup sin afsked. Hans efterfølger, hvis valg blev stadfæstet i maj 1857, blev Maurits Mørch, hidtil præst i Rejsby.' Han var af nordjysk præste- og degneslægt, var selv præstesøn, født 1816 i Fjellerad i Gunderup sogn ved Ålborg, hvor hans fader da var kapellan. Hans fader var broder til Mourits Mørk Hansens moder. Senere blev faderen præst i Mosbjerg i Vendsyssel, hvor han døde 1832, året før sønnen blev student fra Ålborg. Han blev cand. theol og var derefter huslærer forskellige steder, indtil han i 1849 blev præst i Rejsby. 22. juli samme år blev han indsat i sit embede af 369

3 HENNING HEJLESEN provst Matzen.10 Knap 14 dage efter fik han at mærke, at der var krigstid og besættelse i Nordslesvig, idet den tidligere amtsfor valter Krogh i Haderslev vesteramt, der af oprørsregeringen var blevet indsat som politimester sammesteds, 4. august lod ham arrestere og senere transportere til kongeriget.11 En måneds tid senere var bestyrelseskommissionen trådt i virksomhed, og Mørch kunne vende tilbage til sit embede." Ved stændervalgene i efter året 1860 blev han valgt som suppleant i 3. gejstlige valgdistrikt (for pastor Christiansen i Medelby) og deltog 13. februar 1861 i de dansksindede stænderdeputeredes og suppleanters møde i Flensborg. Her var han med til at vedtage en udtalelse om, at Slesvig ønskede at forblive en uadskillig del af Danmarks rige og at udsondres yderligere fra alt fællesskab med Holsten.18 Da krigen 1864 udbrød, var der altså 4 danske præster i Slogs herred. Da den endte med freden i Wien, var der kun een tilbage. Hvordan det gik til, skal fortælles i det følgende. Dengang preusserne og østrigerne besatte Sønderjylland, blev alle kirkevisitatorierne lidt efter lidt fortyskede. Alle amtmændene og næsten alle provsterne blev afskediget og erstattet af afgjort tysksindede mænd. I Tønder amt skete dette allerede i marts 1864, idet amtmand Brockenhuus-Schack og provst Hjort afskedigedes og afløstes af appellationsretsråd de Fontenay fra Kiel, hvis fader havde været husfoged i Tønder, og diakon Carstens i Tønder. Hjemmetyskerne i Slogs herred, som hidtil havde forholdt sig rolige," vejrede nu morgenluft og gjorde skridt til at fordrive de danske præster. 29. marts 1864 skrev pastor Liitzhøft i sin dagbog, at der af hjemmetyskerne var stillet den fordring til ham som til andre præster, at han skulle udstede dåbsattester for de slesvigske soldater i den danske hær, for at de, når de kom som fanger til Flensborg, kunne legitimere sig og desto mere fristes til at»bryde deres Tro«. Denne fordring var også stillet til ham, men han havde nægtet den; så måtte det volde klage og afskedigelse, så meget det ville.15 Foreløbig var der dog ingen, som klagede til kirkevisitatoriet over Liitzhøft. Det gjorde derimod nogle medlemmer af pastor Koks menighed over deres præst. 4. april modtog kirkevisitatoriet en klage fra Jiirgen Th. Lorenzen og Hans Peter Hoeck, begge af Burkal sogn, over, at pastor Kok havde vægret sig ved på deres 370

4 DA DE DANSKE PRÆSTER I SLOGS HERRED BLEV FORDREVET Johs. G. E. Kok, Sognepræst i Burhal forlangende at udfærdige dåbsattester for deres brødre Carsten Th. Lorenzen og Peter Christian Hoeck.16 Kirkevisitatoriet meddelte samme dag Kok, at han ikke blot straks skulle udlevere de øn skede dåbsattester til de nævnte medlemmer af hans meniglied, men at han fremtidig i lignende tilfælde ikke måtte nægte ud færdigelsen af dåbsattester på begæring af nærstående pårørende til de pågældende personer.17 Samme dag modtog kirkevisitatoriet en anonym skrivelse fra Burkal, hvori pastor Kok krævedes afskediget, samt en ansøgning til civilkommissærerne med samme krav.ls Denne skrivelse var skrevet af degnen i Burkal, Jørgen Andresen,1* men bag den stod vistnok den hjemmetyske leder i sognet, J. F. Momsen på Vrågård, som i denne tid var meget aktiv for at få Kok afskediget.20 Han havde været stænderdeputeret, men var ved stændervalget 1860 til sin egen og sine meningsfællers ærgrelse blevet vraget i sin valgkreds til fordel for den dansksindede sognefoged Lund i Rørkær. På grund af de nævnte klager blev Kok tilsagt til forhør hos kirkevisitatoriet 11. april." Han mødte og erklærede til at begynde 371

5 HENNING HEILESEN med, at han ønskede at tale dansk, da han ikke var det tyske sprog tilstrækkelig mægtig, men han havde ikke noget imod, at hans forklaring blev optaget på tysk i protokollen. Amtmand de Fontenay forhørte ham først om hans vægring ved at udstede dåbsattester for Jiirgen Th. Lorenzens og Hans Peter Hoecks brødre. Kok forklarede, at han havde gjort andragerne opmærk som på, at udstedelsen af dåbsattesterne og deres fremsendelse til Flensborg let ville kunne bringe de to fangne soldater i mistanke om, at de var desertører; mod denne mistanke ville han beskytte dem, især da Peter Christian Hoeck før sin afrejse til hæren havde sagt til en bekendt, at han på ingen måde ville lade sig tage til fange. De to andragere havde derefter ikke mere insisteret på at få dåbsattesterne udstedt, men erklæret sig indforstået med præ stens bemærkninger og var heller ikke senere kommet igen for at forlange attesterne. Kok bemærkede desuden, at en attest var et retsligt dokument, som ikke kunne udleveres til andre uden på et myndigt menneskes eget forlangende; heri måtte amtmanden give Kok ret." Derefter udtalte amtmanden, at forskellige medlemmer af Koks menighed havde fremsat den klage, at de ikke var i stand til at skænke deres præst den fornødne tiltro som deres sjælesørger, da han havde danske sympatier. Kok indrømmede, at han var dansk af sindelag og nærede danske sympatier, men hidtil var der ikke opstået nogen konflikt mellem hans embedsgerning og hans politi ske indstilling. Han bad ikke for Christian IX, fordi det var for budt, men i det stille gjorde han det. Man drøftede derefter for skellige af Koks udtalelser, bl. a. i»det danske Folkesprog i Søn derjylland«, men Kok mente ikke, at de vedkom den underkastelseserklæring, han havde afgivet til civilkommissærerne.2* På amt mandens forespørgsel, om han havde i sinde frivillig at søge sin afsked, svarede han, at han ikke agtede at gøre det, så længe arvefølgespørgsmålet var uafgjort; han indrømmede dog, at som følge af de øjeblikkelige tidsomstændigheder var forholdet til hans menighed i mange henseender ikke, som det egentlig skulle være. Imidlertid tilføjede han, at en mand med modsatte anskuelser ville støde på tifold større vanskeligheder. Hidtil havde Carstens forholdt sig tavs, men nu fremsatte han den bemærkning, at Kok altid havde været konsekvent i sit standpunkt, og at han, Carstens, 372

6 DA DE DANSKE PR/ESTER I SLOGS HERRED BLEV FORDREVET selv også havde været det. Denne betragtning kunne Kok ikke ga ind på, og da der blev talt om eden til Christian IX, som også Carstens havde aflagt, og denne mente, at det kom an på fortolk ningen, udtalte Kok, at en ed var en ed, og enten brød man den, eller holdt man den; anden fortolkning kendte han ikke. Herefter havde Carstens ikke mere at sige, og denne for ham lidet smig rende diskussion kom ikke i forhørsprotokollen."4 Amtmanden sluttede forhøret med at sige til Kok, at der ikke var megen rime lighed for, at han kunne beholde sit embede. Han kunne ikke love ham pension, men måske et par værelser til at hensætte sit tøj i i præstegården april sendte kirkevisitatoriet forhørsprotokollen til civil kommissærerne og indstillede samtidig Kok til afsked uden pen sion. I overensstemmelse med kirkevisitatoriets indstilling blev Kok afskediget 29. april og måtte allerede 8. maj, på 13årsdagen for sit valg til præst i Burkal, forlade sin præstegård. Han rejste til København, hvor han i foråret 1865 var med til at stifte det såkaldte»slesvigske udvalg«sammen med bl. a. Mørk Hansen.26 Han var her uden embede, indtil han 1867 blev præst ved Alminde ligt Hospital. Fra 1872 til sin død 1887 var han præst ved Kastelskirken, hvor han blev kendt som en fremragende prædikant og ivrig deltager i teologiske debatter.17 Den næste præst, hjemmetyskerne forsøgte at få afskediget, var Liitzhøft, i første omgang dog uden held. 24. april sendte kirke visitatoriet Liitzhøft en skrivelse, at han var blevet anklaget for at have nægtet Peter Chr. Petersen i Bredevad en dåbsattest til hans broder i den danske hær.28 Anklagerens navn var ikke nævnt, men det var ikke Peter Chr. Petersen selv. Liitzhøft modtog skrivelsen dagen efter; han henvendte sig samme dag til den på gældende og fik af denne en skriftlig erklæring,2" at lige så lidt som han selv havde klaget over pastor Liitzhøft, lige så lidt havde han givet nogen i opdrag at klage over hans adfærd mod ham; han (Liitzhøft) var falsk anklaget, han havde ikke nægtet at ud levere hans broders dåbsattest. Denne erklæring sendte Liitzhøft til kirkevisitatoriet med en følgeskrivelse, at det var vistnok ingen god sag for en anklaget at forsvare sig mod anonyme anklagere, men siden visitatoriet ikke gav ham til kende, hvem det var, som førte besværinger over ham, så måtte han jo tage sagen, som den

7 HENNING HEILESEN forelagdes ham. Han havde henvendt sig til den pågældende gård ejer i Bredevad, den eneste, der havde en broder i den danske hær, og spurgt ham, om han havde ført nogen besværing over ham. Han tilbageviste spørgsmålet med indignation og gav Lutzhøft den vedlagte erklæring, som sidstnævnte håbede, visitatoriet ville anse for bevis for, at hans anonyme anklager denne gang havde været fejl underrettet. Han tilføjede, at m. h. t. attester turde han ikke udlevere udskrifter af kirkebøgerne til myndige uden efter deres egen mundtlige og skriftlige rekvisition og til umyndige uden efter deres formynderes forlangende. Hvis han havde fejlet heri, udbad han sig nærmere instruks af kirkevisitatoriet. 3. maj svarede kirkevisitatoriet Lutzhøft, at det var blevet godt gjort ved dennes og Peter Chr. Petersens skrivelser, at klagen mod ham var ubegrundet, og at klageren, der kun havde fremsat kla gen mundtligt, ville blive draget til ansvar, såsnart han blev fun det. M. h. t. attesterne fik Lutzhøft den besked, at under over ordentlige omstændigheder, hvor den pågældendes egen mundtlige eller skriftlige rekvisition var umulig eller forbundet med betyde lige vanskeligheder, havde han at meddele udskrifter af kirke bøgerne også på begæring af nære slægtninge.50 Efter at det var lykkedes hjemmetyskerne at få pastor Kok i Burkal afskediget, og de havde forsøgt at få pastor Lutzhøft i Bylderup bort, kom nu turen til pastor Mørch i Hostrup. 31. maj mødte tre store hjemmetyskere i Hostrup sogn op på Tønder amtshus, nemlig B. B. Momsen på Store Tønde, som var broder til J. F. Momsen på Vrågård, J. L. Outzen på Solvig og M. B. Hostrup i Jejsing.31 De androg om, at pastor Mørch snarest muligt måtte blive afskediget som sognepræst for Hostrup menighed, idet de klagede over, at Mørch var en trofast og fanatisk dansker, han omgikkes kun ligesindede, især fysikus Ulrich og herredsfoged Lind i Tønder, og virkede kun i dansk interesse. Han havde stor indflydelse på småfolk i menigheden og påvirkede dem i dansk retning ved udtalelser om, at det danske styre snart ville blive gen indført i denne egn, og at danskerne ville vinde sejr over tyskerne. Klagerne henviste til den adresse, Mørch havde været med til at underskrive i 1861; han udtalte sig stadig ved påkommende lejlig hed i samme ånd, skønt han vogtede sig for at komme med så danne udtalelser over for klagerne eller deres ligesindede. Han 374

8 DA DE DANSKE PRÆSTER I SLOGS HERRED BLEV FORDREVET Holten Frederik Liitzhøft, , sognepræst i Bylderup. betegnede til stadighed de preussiske og østrigske hærstyrker som»fjendtlige tropper«, som navnlig fattighusforstanderen i Hostrup o. a. kunne bevidne. Efter civilkommissærernes vilje skulle det tyske element i hertugdømmet Slesvig beskyttes, og dette kunne efter klagernes mening ikke ske effektivt, så længe en mand som pastor Mørch kunne skræmme småfolk og»udannede«medlem mer af menigheden og hans udtalelser øve indflydelse på disse. Klagerne følte sig overbevist om, at der ikke kunne ydes den be skyttelse og sikkerhed for det danske element, som var tilsagt det tyske element, hvis pastor Mørch blev i embedet. Derfor anså de sig for forpligtet til i den tyske sags interesse og i overensstem melse med de ønsker, der næredes af de større grundejere i Hostrup sogn, indtrængende at bede om, at kirkevisitatoriet efter evne ville virke for pastor Mørchs afskedigelse. 3. juni mødte Mørch efter tilsigelse for amtmand de Fontenay og provst Valentiner, som var blevet konstitueret i embedet den dag, Kok blev forhørt.'21 Han blev først foreholdt, at det sindelag, 375

9 HENNING HEILESEN han havde lagt for dagen i den erklæring, han havde været med til at underskrive i 1861, ikke var i overensstemmelse med den øver ste civiløvrigheds intentioner m. h. t. hertugdømmernes politiske forhold. Mørch svarede, at han ikke mente, han havde sat sig i modsætning til den underkastelseserklæring, han havde afgivet, ved formentlig at have udtalt en anskuelse modsat disse intentio ner. Han mente dog ikke, at han i handling havde sat sig i mod sætning til landets højeste autoritets intentioner. Hvis imidlertid sådant skulle kunne bevises, var han villig til at afgive en erklæ ring om det. Derefter spurgte kirkevisitatoriet ham ud om den klage, at han forsøgte at skræmme småfolk ved udtalelser om, at det nuværende styre snart ville ophøre, og danskerne atter ville gå af med sejren. Mørch svarede, at det ikke var sandt, at han for søgte at skræmme småfolk, men han kunne og ville ikke nægte, at han fortalte folk om krigsbegivenhederne, især hvad aviserne meddelte om dem. På spørgsmålet, om han havde betegnet de allierede tropper som»fjendtlige«, svarede han benægtende; tværtimod havde han modtaget de indkvarterede officerer og menige venligt og behandlet dem godt. Han mente, at derved kom det ikke videre an på forholdet; det kunne vel være, at han af og til havde betegnet de allierede tropper som»fjendtlig armé«, da de jo var kommet ind i landet med våbenmagt, og da alle ind kaldte medlemmer af hans menighed befandt sig over for dem i den danske hær; netop på grund af den sidstnævnte omstændighed var det vanskeligt for ham at betegne de allierede tropper ander ledes. I Bylderup var det, som vi har set, vanskeligt at få nogen til at klage over præsten. Sagen med dåbsattesterne kunne ikke bruges til at få denne bort. P. A. Petersen på Cecilielyst, svoger til brød rene Momsen på Vrågård og Store Tønde, samlede i slutningen af april materiale til en klage over Liitzhøft.*5 En fordrukken, tysk sindet forpagter, Peter August Clausen i Heds, som var en nær ven af amtmand de Fontenay, opfordrede flere gange i kroerne andre tysksindede til at indgive klage til kirkevisitatoriet over Liitzhøft og degnen i Bylderup, Anders Nissen. Den mest ansete hjemmetysker i sognet, Sønnichsen på Hajstrupgård, afslog dog bestandig denne opfordring og svarede, at kunne han ikke gøre noget godt, noget ondt ville han ikke række hånden til, og han syntes, at både 376

10 DA DE DANSKE PRÆSTER I SLOGS HERRED BLEV FORDREVET Hostrup præstegård. (Efter tegning af Hakon Spliid i Gamle Præstegaarde" ved H. Zangenberg). præsten og degnen var sådan, dem." at man kunne være tilfreds med Clausen fik dog til sidst kromanden i Bredevad, Lorenz Johann sen, overtalt til at være med til at klage over Lutzhøft og Nissen. 1. juni mødte de op hos amtmanden" og meddelte, at Lutzhøft var en fanatisk dansker og virkede med alle midler, der stod til hans rådighed, for at udbrede sit danske sindelag blandt sognets indbyggere. Han øvede navnlig stor indflydelse på småfolk, men også på nogle af gårdmændene. Han henvendte sig dog ikke til sådanne, af hvem han ikke kunne vente velvillig modtagelse og ørenlyd. Hos alle andre søgte han at virke for, at man forblev tro mod den danske konge. De fleste mennesker skænkede hans ud talelser om de politiske forhold tiltro, navnlig når han forsikrede, at det danske styre snart ville vende tilbage og gøre sit herre- 377

11 HENNING HEILESEN dømme gældende; derfor var de bange for at gøre noget for at få præsten afskediget. Han havde intim forbindelse med afgjort dansksindede embedsmænd, navnlig med den nu afskedigede pastor Kok i Burkal, pastor Muhlensteth i Bjolderup, pastor Mynster, forhen i Ladelund, og ganske særlig med sin degn, Nissen i Bylderup, som ligeledes var en fanatisk dansker, der»intrigerede«af alle kræfter. Som eksempler på Liitzhøfts»fana tisme«anførte klagerne, at han i en begravelsestale for godt 5 år siden over gårdejer og handelsmand Hans Christian Hansen i Bredevad" havde talt nedsættende om denne»hædersmand«og til sidst sagt til enken:»opdrag nu dine børn sådan, at de ikke går den samme vej, som deres fader er gået«. Desuden var Liitzhøft for 8 år siden kommet for sent til en vielse, fordi han havde været til et politisk møde i Møgeltønder, hvori mange andre danske præster deltog. M. h. t. degnen klagede de pågældende over, at han virkede og agiterede for dansk sindelag, navnlig i skolen, efter hvad bør nenes forældre fortalte. Klagerne påstod, at alle»indsigtsfulde«indbyggere, især de større grundejere, var af deres mening. De anså det for påtrængende nødvendigt i den tyske sags og landets interesse, at præsten og degnen hurtigst muligt blev afskediget, og bad amtmanden om at virke herfor efter bedste evne. Liitzhøft blev tilsagt til at møde for kirkevisitatoriet 6. juni. Dagen før satte han sig i forbindelse med Mørch; af samtalen med ham kunne han slutte sig til, hvad han ville blive spurgt om. Derfor overvejede han mere omhyggeligt end Kok og Mørch, hvad han skulle svare. 6. juni mødte Liitzhøft så for kirkevisitatoriet." Han frabad sig at blive forhørt på tysk, og amtmanden overlod forhøret til provst Valentiner, da han sagdes at kunne bedre dansk end amt manden (Valentiner havde før Treårskrigen været præst i Rinke næs og i Tyrstrup). Klagen over Liitzhøft blev nu oplæst. Han forlangte, som rimeligt var, at få at vide, hvem der havde klaget over ham, før han svarede på spørgsmålene; da amtman den ikke ville sige navnene, anså Liitzhøft sig ikke for forpligtet til at svare, da han ikke antog, at anonyme udsagn havde magt mod navngiven mand. Amtmanden sagde, at han var Liitzhøfts foresatte, hvem han skyldte svar. Da amtmanden lovede Liitzhøft 378

12 DA DE DANSKE PRÆSTER I SLOGS HERRED BLEV FORDREVET at sige ham navnene efter forhøret, erklærede han sig villig til at svare. Lutzhøft afviste meget bestemt, at han virkede i politisk henseende i dansk interesse og gjorde sin indflydelse gældende med det formål at udbrede dansk sindelag blandt sit sogns ind byggere eller søgte at skræmme med truslen om, at det danske styre ville vende tilbage; hans gerning var alene kristelig og gejst lig i overensstemmelse med hans pligter og stilling som præst. Ved Hans Christian Hansens begravelse havde han i sin ligtale ikke ladet sig lede af afdødes tyske sindelag, men udtalt sig om hans livsvandel, fordi den fortjente dadel i religiøs og moralsk henseende. Tiltalen til enken hentydede ikke til børnenes faders politiske indstilling, men til hans dårlige moralske livsvandel, navnlig hans drukkenskab. Hans fravær ved den omtalte vielse skyldtes ikke et politisk møde i Møgeltønder, men en missionsprædiken sammesteds. Han havde bedt pastor Høgsbro om at foretage vielsen, men denne var ikke kommet. I øvrigt var sagen dengang blevet forhandlet med kirkevisitatoriet og bragt ud af verden. Lutzhøft spurgte, om det var passende at fremdrage embedshandlinger fra for 8-9 år siden i undersøgelsen; amtman den svarede, at disse ting var»veriahrt«. Nu fik Lutzhøft forelagt det samme spørgsmål, som også Mørch havde fået, om han var i overensstemmelse med civiløvrighedens intentioner. Liitzhøft svarede, at han ikke kendte disse intentioner, og han kendte, såvidt han havde en mening om civiløvrighedens principper, ingen forskel mellem den tidligere regerings og civiløvrighedens prin cipper. Hvis ved civiløvrigheden eller de myndigheder, der var undergivet den, noget måtte blive bestemt i politisk henseende, som ikke stemte overens med hans samvittighed, så ville han åbent afgive en erklæring derom. Til sidst mindede Lutzhøft amtmanden om hans løfte om at nævne klagernes navne, men han sagde, at det havde han ikke lovet. Provsten holdt med Lutzhøft, men han rådede ham for ikke at opfylde sindet med bitter vrede mod disse personer til hellere at opgive sit forlangende. Amtmanden sagde, at Lutzhøft beholdt ret til at rejse klage mod disse personer, og at navnene til enhver tid ville blive meddelt ham, hvis han anmodede om det. Lutzhøft benyttede sig ikke af det, da han ikke var interesseret i noget sagsanlæg mod de pågældende. 379

13 HENNING HEILESEN Ved erklæringer af 8. og 9. juni indstillede kirkevisitatoriet henholdsvis Mørch og Liitzhøft til afsked. Ingen af dem ansås for at være i overensstemmelse med civiløvrighedens intentioner, som kirkevisitatoriet opfattede dem, nemlig i slesvigholstensk retning. 8 Da det blev bekendt i de pågældende præsters menig heder, at deres præster havde været i forhør hos kirkevisitatoriet, henvendte folk fra begge sogne sig til advokat Gjessing i Tønder og fik affattet ansøgninger til civilkommissærerne om at måtte beholde præsterne." Der skete derefter intet med disse, indtil civil kommissærerne 2. juli udsendte et cirkulære til kirkevisitatorierne, at våbenstilstandens udløb (25. juni) og fjendtlighedernes genoptagelse under væsentlig forandrede omstændigheder gjorde det nødvendigt, at de forsikrede sig om alle de embedsmænds sindelag, som m. h. t. en tidligere aflagt ed hidtil kun betinget havde underkastet sig. Sådanne underkastelseserklæringer kunne de ikke være tjent med; de måtte snarere opfordre enhver, som i sin samvittighed følte sig bundet over for den danske regering, til at løse dette forhold eller frivillig nedlægge sit embede. De bemyndigede kirkevisitatorierne til at bringe den omtalte grund sætning i anvendelse over for de præster og lærere, hos hvem de havde anledning til at betvivle overensstemmelse med samme. Det overlodes til kirkevisitatorierne at bestemme, om de ville for anledige de pågældende til at afgive en erklæring ved forhør til protokol efter forudgående tilsigelse eller ved opfordring til skrift lige udtalelser.4" I overensstemmelse med dette cirkulære afkrævede kirkevisita toriet Mørch og Liitzhøft erklæringer om, at de i deres samvittig hed ikke mere følte sig bundet over for den danske regering.41 Mørch nægtede at afgive en sådan erklæring, medens Liitzhøft udbad sig nærmere oplysning om, hvad der var at forstå ved udtrykket»den danske regering«. Kirkevisitatoriet opfattede dette som en foreløbig afvisning, som efter dets skøn under de fore liggende omstændigheder måtte anses for væsentlig lig med en ubetinget afvisning. Begge præster blev indstillet til afsked, og 8. august blev de afskediget. Mørch rejste til Vordingborg, hvor han blev lærer ved en realskole, som lededes af hans svoger, cand. theol. Jacob Ørum, indtil han i 1866 blev præst i Øster Starup. Samme år blev han provst, og 1868 blev han præst i 380

14 DA DE DANSKE PRÆSTER I SLOGS HERRED BLEV FORDREVET Sønder Bjært, et af»de 8 sogne«. Lutzhøft rejste til Kalundborg, hvor hans moder endnu levede. Han måtte vente til 1868 med atter at komme i embede, nemlig som sognepræst til Ørsted- Dåstrup ved Roskilde. Da freden i Wien blev sluttet, var Høgsbro den eneste tilbage værende danske præst i Slogs herred. Han fik snart at mærke, at det var vanskeligt at være dansk præst under tysk styre. General superintendent Godt udsendte 11. november et cirkulære om, at der 2. søndag i advent (4. december) skulle holdes takkefest for freden; aftenen før og om morgenen skulle der ringes med kirke klokkerne, og der skulle ved gudstjenesten prædikes over Ps. 85,9-14, hvor der bl. a. står:»retfærd og fred skal kysse hin anden«. Hvor»O store Gud, vi love dig«ikke stod i salmebogen, eller menigheden ikke kunne synge den, skulle der synges»nu takker alle Gud«, en salme, slesvigholstenerne tidligere på året havde gjort flittig brug af ved deres proklamationer af»dolzigeren«(den augustenborgske prætendent).42 Høgsbro følte ingen trang til at holde takkefest for en fred, som bragte hans hjemstavn under tysk herredømme; han lod ikke ringe med kirkeklokken og holdt ingen fredsprædiken, men præ dikede som sædvanlig over søndagens evangelium. 30. december kom han i forhør hos provsten48 Valentiner var rejst, og Car stens var endelig blevet provst. Han motiverede sin handling den omtalte søndag med, at han stammede fra en gammel nordsles vigsk familie, var født slesviger (ligesom Carstens), følte sig der for afgjort som slesviger, men havde altid levet i den anskuelse, at Slesvig var et land, der hørte til Danmark (modsat Carstens). Som følge deraf havde han ikke kunnet have sit hjerte med i en prædiken, som skulle vidne om, at retfærdighed og fred kyssede hinanden, og han havde derfor anset det for det bedste, både for ham selv og menigheden, ikke at holde den prædiken. Han til føjede, at som forholdene var i hans menighed, ville en fredspræ diken holdt af ham ikke have givet anledning til fred, men snarere til strid i menigheden. Han ville finde det højst beklageligt, hvis han blev tvunget til at forlade sin hjemstavn og sin menighed, som var blevet ham kær i de 15 år, han havde virket i den. Han vidste, at han ellers i alle tilfælde, hvor det havde været ham muligt, havde ydet øvrigheden den skyldige lydighed og var også fremdeles villig dertil, hvor han på nogen måde kunne. 381

15 HENNING HEILESEN Carstens var ganske vist tysksindet, men ingen fanatiker;44 han sendte forhørsreferatet til civilkommissærerne med en skrivelse, hvor Høgsbro omtaltes velvilligt. 18. januar 1865 kom civilkom missærernes svar;45 det gik ud på, at under hensyn til det gode vidnesbyrd, kirkevisitatoriet havde meddelt Høgsbro, ville de for denne gang ikke lade hans ulydighed mod hans foresatte øvrig heds bestemte anordninger få videre følger, dog i forventning om, at han i fremtiden villigt rettede sig efter hans foresatte øvrigheds bestemmelser. Hvis han skulle føle sig ude af stand til dette, nærede de den tillid til hans samvittighedsfuldhed, at han i så fald nedlagde sit embede. Et par år efter indtrådte den situation, at Høgsbro ikke fandt det foreneligt med sin samvittighed at rette sig efter en af den tyske øvrigheds bestemmelser. I januar 1867 bestemte myndig hederne, at der fra 4. søndag efter hellig tre konger (27. januar) i de sønderjyske kirker skulle bedes for kongen af Preussen og hans hus. Høgsbro nægtede at gøre det; som følge deraf blev han suspenderet 9. februar og afskediget 20. maj. Før han rejste fra Højst, forærede de dansksindede i sognet (de var i afgjort flertal ved begge valg i 1867) ham et smukt guldur med kæde til 100 rdl.46 Han flyttede til Ribe, hvor han boede, til han i 1868 blev præst i Farup efter Th. Kiihnel, kendt som forfatter til»visen om 5«. Senere blev han præst i Bjerreby på Tåsinge. Høgsbro var den første danske præst, som kom til Slogs herred efter treårskrigen; han blev også den sidste danske præst i dette herred før genforeningen. Fra 1867 sad der ligesom før 1850 tyske præster i alle sognene her. Først da i 1920 retten for en gangs skyld sejrede over magten, blev denne unaturlige tilstand for andret. NOTER OG HENVISNINGER 1. Vilh. Milthers: Sofus Høgsbros Slægt s I Hof- og Statskalenderen 1860 kaldes han endnu Høxbroe, i 1861 Høgsbro. 3. Lutzhøft kalder ham Sønderjyske Årbøger 1936 s. 289»en almenagtet Mand«. 4. K. M. Hermansen: Skodborg Sogn s Om ham se Dansk biografisk Leksikon XIII 102 f. samt Sønderjysk Månedsskrift V og Grohshennig og Hauch-Fausbøll: Dan marks Præstehistorie I 519 ff. 382

16 DA DE DANSKE PRÆSTER I SLOGS HERRED BLEV FORDREVET 6. Det er altså ikke rigtigt, når det i Dansk biografisk Leksikon og andetsteds meddeles, at han forst efter krigen 1864 ændrede sit slægtsnavn til Kok. 7. Om ham se Grohshennig og Hauch-Fausbøll anf. værk II 421 f. Hans optegnelser fra Bylderup er trykt i Ribe Stifts Årbog 1950 s , hans dagbog fra 1864 i uddrag Sønderjyske Årbøger 1936 s og beretning om hans fordrivelse Sønderjysk Månedsskrift 1950 s Dette kan ses af, at i af 135 stemmeberettigede ved præste valg ønskede at beholde ham som præst i Bylderup, jfr. anm Om ham se Grohshennig og Hauch-Fausbøll anf. værk I Tørninglen provstis journal 1849/150, jfr. sammes kopibog fol. 136 (landsarkivet i Åbenrå). 11. Skrivelse af 5. august 1849 fra provst Matzen til bispekontoret i Ribe (anførte kopibog fol. 136), jfr. Hjelholt: Sønderjylland under Treårskrigen II Anførte journal for Tørninglen provsti 1849/ Om dette møde se Sønderjyllands Historie IV 489 f. 14. Ifølge brev af 8. januar 1864 fra Johs. Kok til Regenburg (Sønder jysk Månedsskrift 1950 s. 154 f.). 15. Sønderjyske Årbøger 1936 s. 289 f. 16. Tønder kirkevisitatoriums journal 1864/318 (landsarkivet i Åbenrå). 17. Koncept i Tønder kirkevisitatoriums arkiv. Kirkesager vedrørende enkelte sogne, Burkal (landsarkivet i Åbenrå). 18. Tønder kirkevisitatoriums journal 1864/ Om ham se Jens Lampe: Tønder seminarie-stat s Sønderjyske Årbøger 1936 s. 280 (i anm. 1 sammesteds er han blevet forvekslet med sin broder på Store Tønde). 21. Koncept til forhørsprotokollen i pakken nævnt i anm. 17. Beretning om forhøret i brev af 14. april 1864 fra fysikus Ulrich til provst Hjort (Sønderjyske Årbøger 1929 s. 215 f.), jfr. Liitzhøft Sønder jyske Årbøger 1936 s Sønderjyske Årbøger 1936 s Underkastelseserklæringens ordlyd er gengivet af Liitzhøft Sønder jyske Årbøger 1936 s Den er omtalt i Ulrichs brev til Hjort (Sønderjyske Årbøger 1929 s. 216). 25. Sønderjyske Årbøger 1936 s Sønderjyllands Historie V Grohshennig og Hauch-Fausbøll anf. værk I 520 f. 28. Sønderjyske Årbøger 1936 s. 296 f. 29. Trykt Sønderjyske Årbøger 1936 s Erklæringen findes i Tøn der kirkevisitatoriums arkiv, Kirkesager vedrørende enkelte sogne, Bylderup (landsarkivet i Åbenrå). 30. Koncept i pakken nævnt i foregående anm. 31. Koncept i Tønder kirkevisitatoriums arkiv, Kirkesager vedrørende enkelte sogne, Hostrup (landsarkivet i Åbenrå). 32. Koncept til forhørsprotokollen i samme pakke, jfr. Sønderjyske Årbøger 1929 s. 217 (efter brev af juni 1864 fra Ulrich til Hjort). 33. Sønderjyske Årbøger 1936 s

17 HENNING HEILESEN 34. Sønderjysk Månedsskrift 1950 s. 105 f. 35. Koncept i pakken nævnt i anm. 29 og Død 17. juni 1858, begravet 21. juni samme år. 37. Koncept til forhørsprotokollen i ovennævnte pakke, jfr. Liitzhøfts beretning om forhøret Sønderjysk Månedsskrift 1950 s. 106 ff. 38. Kirkevisitatoriet havde i en rundskrivelse til præsterne i Tønder amt 12. maj 1864 defineret disse intentioner som genoprettelsen af den ret til at nyde de fortrin og frugter, som»fra urgammel tid«var tilfaldet hertugdømmet Slesvig i dets forbindelse med Holsten ved den tyske dannelses såvel som det tyske kirke- og skolevæsens indflydelse (Meddelelser om Begivenhederne i Slesvig siden den preussisk-østrigske Invasion Den 1ste November 1864 s. 146). 39. Ansøgningen fra Hostrup sogn findes i pakken nævnt i anm. 31 og 32. Den fik 124 underskrifter (af 144 stemmeberettigede ved præste valg). Om ansøgningen fra Bylderup sogn, der, som nævnt i anm. 8, blev underskrevet af 120 af 135 stemmeberettigede, se Sønderjysk Månedsskrift 1950 s Cirkulæret trykt i uddrag Meddelelser osv. s Koncept til kirkevisitatoriets skrivelse til civilkommissæreme af 24. juli 1864 om afskedigelse af præsterne Mørch og Liitzhøft i ovennævnte pakke kirkesager vedrørende Hostrup sogn i Tønder kirkevisitatoriums arkiv i landsarkivet i Åbenrå. 42. Meddelelser om Begivenhederne i Slesvig siden den preussiskøsterrigske Invasion (Januar 1865) s. 93 ff. 43. Tønder kirkevisitatoriums arkiv, Kirkesager vedrørende enkelte sogne, Hojst (landsarkivet i Åbenrå). 44. Nyholm: Nationale og religiøse brydninger i Tønder på sprogre skripternes tid s Findes i pakken nævnt i anm Vilh. Milthers anf. værk s. 25. Ved valget til den nordtyske rigsdag i februar 1867 blev der i Højst sogn afgivet 56 danske og 23 tyske stemmer. 384

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel

Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel Udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en skriftlig forespørgsel til undervisningsministeriet om fortolkningen af bestemmelser i en bekendtgørelse

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 Almægtige Gud og skaber. TAK, for at du giver os alt, hvad vi behøver; lær os at søge dit rige. AMEN Han havde dyrket markerne

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND. Hverdag og Fest, Vestslesvigske Minder. Udsolgt. Jørgen Paulsen og Poul Kurstein: Omkring nytår udkommer:

HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND. Hverdag og Fest, Vestslesvigske Minder. Udsolgt. Jørgen Paulsen og Poul Kurstein: Omkring nytår udkommer: HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND henleder opmærksomheden på sine nye publikationer, hvoraf følgende er udsendt i 1964: Peder H. Smidt: Hverdag og Fest, Vestslesvigske Minder. Udsolgt. Jørgen Paulsen

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed

Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed Udtalt, at bestemmelser om klagefrist principielt kun er anvendelige på klager, der angår forhold, som iøvrigt er undergivet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1.

K E N D E L S E. Advokatrådet har nedlagt påstand om, at [indklagede] idømmes en disciplinær sanktion efter retsplejelovens 147 c, stk. 1. København, den 26. juni 2015 Sagsnr. 2015-215/CHN 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har Advokatrådet klaget over [indklagede], [bynavn]. Sagsfremstilling: Ved anklageskrift af

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

6. søndag efter påske

6. søndag efter påske 6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 21. september 2016 blev der i sag 336 2015-13397 AA og BB mod Ejendomsmægler CC [Adresse] [By] og Ejendomsmægler Christian Jessen [Adresse] [By] og Ejendomsmæglervirksomhed DD [Adresse] [By] afsagt

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Dispensation fra kravet om landbrugsuddannelse

Dispensation fra kravet om landbrugsuddannelse Dispensation fra kravet om landbrugsuddannelse Udtalt, at landbrugsministeriet i en sag om dispensation fra kravet om landbrugsuddannelse som betingelse for erhvervelse af en landbrugsejendom burde have

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Af Søren Krarup, Tidehverv, nr. 3, marts, 2009, s.49-51.

Af Søren Krarup, Tidehverv, nr. 3, marts, 2009, s.49-51. Af Søren Krarup, Tidehverv, nr. 3, marts, 2009, s.49-51. For nogle år siden blev sognepræst Lene Matthies forjaget fra sit embede på Christianshavn, hvor hun var præst ved Christians kirke og Vor Frelsers

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Anset det for beklageligt, at justitsministeriet ikke meddelte en advokat en fyldestgørende besvarelse vedrørende det retlige grundlag for, at justitsministeriet

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Fra husar til almisselem

Fra husar til almisselem Fra husar til almisselem Dragon-Mutter (c. 1778-1872) Mænd i kvindeklæder Der var også enkelte store og stærke eller ligefrem mandhaftige kvinder, der tog springet over i mandsklæder for at leve som mænd

Læs mere

Tilkendegivelse meddelt mandag den 28. februar 2011 i faglig voldgiftssag Fødevareforbundet NNF for A (adv.fm. Kim Brandt Jensen/LO) mod

Tilkendegivelse meddelt mandag den 28. februar 2011 i faglig voldgiftssag Fødevareforbundet NNF for A (adv.fm. Kim Brandt Jensen/LO) mod Tilkendegivelse meddelt mandag den 28. februar 2011 i faglig voldgiftssag 2011.0003 Fødevareforbundet NNF for A (adv.fm. Kim Brandt Jensen/LO) mod DI for Danish Crown Tønder-Oksekødsdivision (fagleder

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C. Den 20. december 2011 blev i sag nr. 34/2011 A ved advokat B mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret

Læs mere

Ansøgning om genansættelse fra præst, der var afskediget af disciplinære grunde

Ansøgning om genansættelse fra præst, der var afskediget af disciplinære grunde Ansøgning om genansættelse fra præst, der var afskediget af disciplinære grunde Udtalt, at kirkeministeriet ikke havde haft tilstrækkelig støtte for at antage, at der, uanset hvor A måtte søge præsteembede,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE

DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Side 1 af 5 DOPINGAPPELUDVALGET DANMARKS IDRÆTSFORBUND (DIF) DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND (DFIF) DGI DANSK FITNESS & HELSE ORGANISATION (DFHO) DOPINGAPPELUDVALGETS KENDELSE Afsagt den 7. november 2013 I sag

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion

Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion Et statsamt havde afslået en ansøgning fra en fader om samkvemsret med sit barn. Efter klage fra faderen traf justitsministeriet afgørelse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge En arbejdsløshedskasse klagede til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen over en afgørelse fra arbejdsdirektoratet, hvorefter et medlem

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 3. marts 2009 (J.nr. 2008-0017864) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Niels Bolt Jørgensen og Jan

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Telefonisk begæring om aktindsigt

Telefonisk begæring om aktindsigt Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende

Læs mere

Tilbagebetaling af bistandshjælp

Tilbagebetaling af bistandshjælp Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Peder Palladius: Om Brudeoffer

Peder Palladius: Om Brudeoffer Peder Palladius visitatsbog Peder Palladius (1503-1560) var den første lutheranske biskop på Sjælland. I årene 1538-43 besøgte han samtlige kirker på Sjælland for at påse, hvordan den nye tro blev forvaltet,

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Forretningsorden for Ringsted Byråd

Forretningsorden for Ringsted Byråd Forretningsorden for Ringsted Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. 10 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 2.

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 Sag 48/2009 (1. afdeling) Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt) (advokat Svend Paludan-Müller) mod Dronning Ingrids Hospital

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Lindvig Osmundsen Side 1 11-11-2015 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Det er ikke let at bevare troen. Men kan vi leve uden troen? Den kamp kender vi. Der er ikke ret mange

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget over statsautoriseret revisor A.

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget over statsautoriseret revisor A. Den 18. marts 2009 blev der i sag nr. 33/2008-S B A/S C ApS samt D ApS mod statsautoriseret revisor A afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for RUDERSDAL KOMMUNE

FORRETNINGSORDEN for RUDERSDAL KOMMUNE FORRETNINGSORDEN for RUDERSDAL KOMMUNE Kommunalbestyrelsens møder 1. Stk. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre.

Læs mere

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig?

Hvem er Jesus. Så hvem var ham Jesus egentlig? Hvem er Jesus Præster tror ikke på, at Jesus genopstod Flere præster tror hverken på en skabende Gud eller Jesu genopstandelse. Københavns biskop vil gå ind i sagen. En række af landets præster afviser

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding

Udkast. Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding Udkast Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding I medfør af 4, 5, stk. 3 og 10, 3. pkt. i lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 19. juni 2008, fastsættes: Kapitel 1. Anmodning

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere