VILKAAR OG VIRKE BAAG HERRED KR. ROSTED: BAAG HERREDS LANDBOFORENINGS 75 AARS BESTAAEN UDGIVET I ANLEDNING.:AF

Transkript

1 KR. ROSTED: VILKAAR OG VIRKE l BAAG HERRED "Under Dagens Byrde og Hede sager Kvæget Skygge, men Høstmånden tager sin Le." \Varn ick Deeping. UDGIVET I ANLEDNING.:AF BAAG HERREDS LANDBOFORENINGS 75 AARS BESTAAEN

2 Landbrugets Kaar Baaq Herred. Mindeblade paa Baag Herreds Landboforenings Fødselsdag. 75-aarige Assens Amts Avis' Trykkeri 1930.

3 IP/3~ : i 7o En mæglig Aand gennem Norden for, Den fløj som Ørn over Havet. Den peged' paa sine Kæmpespor, Hvor Slægters Støv er begravet. Og hører folket dens Vingeslag De stumme Tider faar Tunge. Om Aandens Sejr, under Ærens Flag Hver By sit Drape vil sjunge, Da blomstre atter i Nutids Luft Frisk Haab om kommende Dage. B. S. Ingemann.

4 PRO PR. L. CLAUSEN ' Kærumgaard Formand for Baag Herreds Landboforening -3-

5 LANDBOFORENINGENS NUVÆRENDE BESTYRELSE PROPR. L.AN_DERSEN Truelsrnosegaard Næstformand I. C. ERIKSEN Lærer, Snave Sekretær G D JR. JENS BERTELSEN Aborre SOGNEFOGED H. P. PETERSEN Turup -4-

6 LANDBOFORENINGENS konsulenter M. DINESEN Haarby Konsulent i Husdyrbrug og Planteavl A G N E S li E N R I K S E N Kjøng Husholdningskonsulent H.LARSEN Snave Regnskabskonsulent -5-

7 I Taknemlighed mod den danske Bondeæt har jeg samlet disse Blade. Gennem 75 Aar har Baag Herreds Landboforening været et Led i det Arbejde, der mere end noget andet har bragt Danmark fremad. Den gjorte Gerning rejser Mindestene for de Mænd og Kvinder; der satte Villie og Evner ind for at naa høje Maal. Arbejdsmarken udvides under Arbejdet, og stadig vinker et Fremad paa ny! Assens, den 15. November Kr. Roste d. Benyttede Kilder: Aarbog for historisk Samfund. Samlinger til Fyns Historie. Oluf Andersen og Ellegaard: Fyn. H. P. Knudsen: Landbrugskrisen i Danmark. Historisk Tidsskrift. Arthur Petersen: Jorddrot og Bonde. Nordisk Landvæsen og Landhusholdnings Magasin. Hofmann Bang'. Odense Amt. Beretninger fra Kvægavls og Kontrolforeninger. Beretninger fra Planteavlsforsøgene. Vestfyns Avis. Assens Avis. Assens Amts Avis. Fyns St. Landbrugstidende. Desuden skylder Forfatteren en Tak til Bibliotekar H ci I c k og Assistent Frk. Sender-Petersen for ydet Assistance. Dette gælder i lige saa høj Grad Medlemmer af Foreningen, der har været imødekommende med Besvarelser af Spørgsmaal. '

8 1 de 75 Aar har f'orenlngen haft følgende Formænd: Møller Schwartz, Kaals Mølle, Landvæsenskornmissær Adolf Jørgensen, Liltofte, Grdj. Hans Pedersen, Aborre Nygaard Forp. Blædel, Wilhelmsborg, Propr. Melchertsen, Avernæs, Forp. Hvenegaard, Frederiksgave, Propr. L. P. Buh!, Nordby, Godsejer Brunnings-Hansen, Avernæs, Propr. Clausen, Kærumgaard, Næstformænd : Forp. Hansen, Wilhelmsborg, fra Gdjr. Zeuthen-Østergaard, Brydegaard, Hans Pedersen, Aborre Nygaard, Propr. Darnsbo, Flenstofte, Propr. Melchertsen, Avernæs, Gdjr. C. A. Hansen, Haarby, Propr. Damsbo, Flenstofte, Forp. Macheprang, Wilhelmsborg, Propr. Claus Bang, Liltofte, Gdjr.r Chr. Jensen, Saltofte, Godsejer Brilnnings-Hansen, A vernæs, Propr. Schmidt, Kærumgaard,: Propr. Clausen, Kærumgaard, Propr. L. Andersen,' Truelsrnosegaard, Sekretærer: Konsul Bruun, Assens, fra Procurator Gormsen, Assens, Gdjr. Jens Hansen, Sandager, : Procurator Gormsen, Assens, Godsforvalter Hviid Nielsen, Assens, Ingeniør Ewert, Assens, Gdjr. j. M. Hansen, Blangstrup, Gdjr. Hans j. Hansen, Aborre, Kbmd. Kay Plum, Assens, Lærer J. C. Eriksen, Snave,

9 Ud[!algene er følgende: Planteavlsudvalget: Forp. Hvenegaard, Frederiksgave. Sognefoged H. P. Petersen, Turup. Gdjr. Mads Jørg. Jørgensen, Emtekjær. Husdyrudvalget: Gdjr. Jørg. Jørgensen, Dreslette. Gdjr. P. Jensen, Emtekjær. Propr. H. Østergaard, Follesledgaard. Konsulenter : H. Larsen, Snave, Regnskabskonsulent. Dinesen, Haarby, Konsulent for Husdyrbrug og Planteavl. Agnes Henriksen, Konsulent for Husholdning. Revisorer: Sognefoged A. Findsen, Mathildelund. Gdjr. Hans j. Hansen, Aborre.

10 Kredsformændene i Landboforeningen : Kbmd. Kaj P l u m, Assens. Odjr. M. Øs ter by, Melby. Gdjr. A. J. Andersen, Saltofte. Odjr. P. R. Hov g a ard, Saltofte. Gdjr. R. Finds en, Mathildelund. Odjr. Ejler Jørgensen, Lundager. Odjr l. P. B o e, Aborre. Gdjr. Simon O orms en, Søby. Sognefoged Lars Er i k sen, Sø Søby. Odjr. R. H a ns e n, Blangstrup. Sognefoged H. P. Petersen, Turup. Gdjr, Christoffer La r sen, Sandager. Gdjr. Chr. P e d e r s e n, Hesle. Odjr. A. Andersen, Srnejrup. Gdjr. R. J. Madsen, Mygindlund. Gdjr. Jørg. Larsen, Sandager Thorup. Odjr. P. Jensen, Emtekær. Odjr. P. La r sen, Haare. Gdjr. M. M ikke l sen, Thaaruplund. Gdjr. Jens Hansen, Skaarup. Gdjr. H. P. Andersen, Flemløse. Odjr. Ole Jørgensen, Høed, Odjr. Jørg. Hansen, Voldtofte. Konsulent Dinesen, Haarby. Gdjr. Hans Er i k sen, Sønderby. Odjr. Laur. H vi id, Sønderby Bjerge. Odjr. P. Lun cl c, Nordbygaard. Gdjr. A. An de r s c n, Korporalgaarden, Ebberup. Odjr Jørg. J ø r gense n, Dreslette. Odjr. L. B a 11 e, Mullerød. Bestyrer H. Nielsen, Eriemærkegaard. Bmd. N. Ni e Isen, Sølyst. Gdjr. P. Peders c n, Snave. Baron Ro s e n k r a n t z, Helnæs. Odjr. Niels Storm, Helnæs. Odjr. P. Hans e n, Terpegaard.' Odjr. Kr. Jørg ens en, Baagø.,. ~ 9 --

11 Assens Torv og Raadhus, som det saa ud, den Dag Landboforeningen stiftedes. I det sidste Hundrede A.ar er der sket saa utrolige Fremskridt indenfor Landbruget, at vi ville værne vor Arv slet, om vi lod det gamle Ord gælde:,,om Hundrede Aar er alting glemt". Det sidste. - og hvorfor ikke foregaaende - Hundredaars Redrifter skal vi holde 03 for Øje, det giver en Hjælp til Opfyldelse af den gamle Lov: Kend dig selv. Det er derfor ganske naturligt, at vi ved at kaste Blikket tilbage ogsaa dvæler en Stund ved Baag Herreds Landboforening paa Foreningens fem og halvfjerdsaars Fødselsdag, der indtræffer Lørdag den 15. November Om denne Landboforenings Oprettelse fortæller Foreningens gamle Forhandlingsprotokol følgende. "I Eftersommeren 1855 udstedte undertegnede Mænd af Baag Her- red, som erkender Hensigtsmæssigheden af, at der oprettes en Landboforening for Baag og tilgrænsende Herreder, en Indbydelse til Deltagelse i en saadan Forening". Indbyderne var: Hansen, Wilhelmsborg.., R. Rasmussen, Myllerup. Mikkel Hansen, Voldbro. N Andersen, Stubberup. Hans Pedersen, Adolph Jørgensen, Lillofte. A. Christensen, Aborre. Lars Hansen, Bukkerup. C. Andersen, Skydebjerjr. Anders Madsen Vedtofte. Carl Jensen, Kjærumgaard, Lars Andersen, Holevad. Jens Rasmussen Saltofte. Aborre Mark. Lars Rasmussen, Turup. Jens Hansen, Sandager. Lars Jeppesen, Skydebjerg. Der meldte sig en Del af Egnens Landmænd og ikke faa af Byens Købmænd, der den Gang - 10-

12 alle havde Landbrug i Forbindelse med Forretningen. Et Udvalg nedsattes til at forfatte et Udkast til Love for Foreningen, og. den 15. November samledes paa Assens Raadhus en talrig Forsamling. Farver R af fe n b erg, Assens, oplæste Forslaget til. Lovene, der vedtoges, og Foreningen var dannet. Foreningens første Formand blev Møller S c h w a r t z af Kaals Mølle Forpagter H a n sen, Wilhelmsborg, Næstformand. Gaardejer Lars R a s m u s s e n, Turup, Kasserer, og Konsul B r u u n, Assens, Sekretær. Foreningen begyndte straks sin Virksomhed. Men nu vil vi lade denne gamle Forhandlingsprotokol hvile et Øjeblik. Før Billedet føres videre; skal det have en Baggrund, der kan fortælle om Tiden, som den var, da Bar.net kom til Verden, og derigennem ogsaa hvorfor det 1mm, og til hvilke Bedrifter det skulde bruge sine Kræfter. - For at faa denne Baggrund saa. fortællende som mulig, skal den have en skitsernæssig Kolorit af Tiden, der gik foran. Mere end skitsernæssig kan det ikke blive af Hensyn til Pladsen og af Hensyn til Billedet, der skal syne mere end Baggrunden. Begyndelsen, Stærke Strømme har dannet Da.ag Herreds Ydre. Det er, som et stort Uhyre havde angrebet det fra Søsiden og sat vældige Kæber i. Kystlinien. Store Indskæringer baade mod Øst og Vest, en lang Stribe Land udgør Baagø - Helnæs saa ene stikkende ud som en advarende Finger. Bag Kysten dybe Søer og høje Bakker. Isskruningerne har haft de underligste Linier, under den 40,000- aarige Proces, der hedder Isperioderne. Af disse havde Danmark tre med to interglaciale Dannelser. Isskruning ogvandfloder har givet Baag Herred en meget bølgeformig Overflade, hvis højeste Punkt er Frøbjerg, der er Øernes højeste Punkt, 408 Fod. Der slynger sig en Bakkerække fra Nord til Syd gennem hele Herredet. Tanderup Sogn ligger i en Dal, hvorimod Barløse hæver sig op i en.højde paa 177 Fod. De tørste Nomader. kom for ca Aar siden, Stenalderfolkene; om dem kan man læse i gamle Bopladser. De kom fra Syd, gik over Vandet og over paa Fyn. Nomader var de, trak efter, hvor der var rigeligst af Vildt og Frugter i de tætte Skove, ogsaa Østers'en har afgivet Fødeemne,. derom vidner de mange Skalledynger, der betegner Stenalderfolkenes Bopladser. De var selvfølgelig ikke Landbrugere og endnu mindre Bønder, da dette betyder de boen <le....,... Men Stenaldertiden skulde dog ikke helt gennemløbes,

13 før d kan tale om boende tandbrugsfolk. Lige fra de ældste Tider og til Dato har Landbruget i Danmark været det bærende Erhverv. Allerede 300 f. K. fortæller den græske Opdagelsesrejsende, Pyt h e as, der foretog Rejser i Norden, at man i Danmark bjergede Sæd og bragte denne i store Huse. - Længe stod denne Meddelelse som den Grænse, man turde sætte for, at der havde været et bosiddende Landbrugsfolk i Danmark. Men saa kom de videnskabelige Undersøgelser af Stenuld erfolkenes Bopladser, og man fandt da Aftryk i deres Lerkar af haade Hvede og Byg. Dermed var fastslaaet, at der allerede den Gang var et Bondefolk i Danmark. - Det vil altsaa sige, at vi rykkede Tiden for Bosættelsen nogle Tusinde Aar tilbage, saa vi med gocl Grund kan sige, at Landbruget har været Landets bærende Erhverv i de sidste 6ooo Aar. - Sl f!gt efter Slægt har sat deres Arbejde ind paa at faa Jorden til at yde mere og mere til den stadig voksende Flok, den skulde fede. Problemet er det samme, og i alle disse Aar har Instinktet været det, som Forstander Jørge.1. Petersen, Dalum, gjorde til sit Valsprog:,,Aldrig færdig - aitid paa Vej". Dette er Rettesnoren gennera de Tusinder af var, og det e.' det den Dag i Dag. Omskiftelserne har været mang- tofr!jg,c, men. det har gennem alle disse Aar været et Karaktertræk hos Datidens danske Bonde, som vi kendes ved endnu. Saxo fortæller det i sine Beskrivelser af den vandrende Kæmpe Stærkodder. 'Da denne efter at have fældet syv Modstandere ligger blødende af mange Saar, afviser han de to første, der vil hjælpe ham. Den første var en Lejesvend, og den anden havde giftet sig med en andens Trælkvinde. Disse var ikke værdige at hjælpe Stærkodder, men til den tredie, der kommer, en Bonde, siger Kæmpen:,,Din Gerning er al Ære værd, thi Folk, som ikke kende til anden Vin - ding ~nd den, de erhvervede sig i deres Ansigts Sved, maatte visselig synes at fortjene. deres Livs Ophold ved ærligt Arbejde". Han holdt ogsaa for,,,at Hondelivet maatte foretrækkes for den mest glimrende Velstand, eftersom dets sunde og herlige Frugter saas at være fremspirede og udviklede i et tarveligt Livs Skjød, lige langt fra Pragt og Ussellied. -" Dette Sindbillede, der kan tidsfæstes til omtrent Aar 50::i, da Ingild var Konge over Fyn, er et Vidne om en Anerkendelse, som holdt sig op gennem Tiderne. Stammen og dens Udvikling. Den franske His.orieskriver, Du do, fortæller, at Danskerne 12 -

14 stammer fra Grækerne, og noget beslægtet finder han deri, at Danerne alt fra Stenaldertiden satte Pris paa Skønhed og Prydelser, senere kom Mandighed til som en Dyd. Det var, da Jorden blev for lille, da man ikke længere kunde anvende det gammeltestamentlige: Gaar du mod Øst, gaar j,eg mod Vest, her er nok til os begge. Der begyndte at blive Smalhans hos Bonden, og saa udvikler Krigerkunst-en sig. De stærkere undertvinger de svagere, Krigerne bliver til Storbondeslægter, der holder Slaver, og af de gamle og velhavende Slægter danner der sig Folk med en Konge. Smaalandene forenedes og samles af den stærkeste, og 110- ge: lignende gjorde sig gældemde paa Bondejorden. Bønderne flyttede sammen for bedre at kunne værge sig - og Bondebyen opstaar. l!p. fors~p Bønder har møjsommeligt bearbejdet Jorden med Hakke, denne er saa afløst af Ploven, som omkring 1000-f. Kr. er taget i Brug. Paa denne Tid 'can man se, al' Husdyrenes T8l tager stærkt til. Al Jord, der hørte til en Landsby, dyrkedes, Fællesskab, og i langt over tusinde Aar er Landbrugsarbejdet udført uden nogen Ændring. - Sammenholdet var nødvendigt af mange Grunde. Først og fremmest for at værge sig og sine, og dernæst ogsaa for at faa Arbejdet udført. -- En Plov -- det var de store Hjulplove, som vi ser dan endnu paa Dalum Landboskoles Museum, - krævede den Gang et Forspand af 8 I-fost,e, derfor blev man tømret sammen til Fællesskab. Der blev efterhaanden for trangt paa den danske Jord, og saa drog man ud med Sværdet i Ilaand. Det var Vikirigetoge ncs Tid. Det var oprindelig en U dvandringsbevægelse, men blev til Sørøveri, og disse nor- 1 iiske Røvere bidrog til at tømre Vesteuropas Riger sammen. Da dette var sket, maatte U clvandringen hore op, og saa kom Pladsmangelen, eller vi kan :,ig<' Arbejcsløsheden til at danne Baggrunden for den første store Landbrugsreform. Der maattc tages mere Jord under Kultur. Man havde hidtil brugt Alsædebruget. Det vil sige, at et bestemt Stykke tilsaaedes Aar efter Aar, medens det andet laa ud til Græs. -- Kristendommen kom med Munkene, og disse lærte Bønderne Trevangsbruget - der blev skif.ct med Sædarterne, Vintersæd. Byg eller Havre og Græsning. Denne Driftsmaacle bevaredes i 600 Aar og afløstes af Ko b b e ] bruget. I den Tid var der langt imellem, at Bønderne indlod sig paa Ændringer. Jord og en vis Konservatisme vil nu høre sammen. Det var store Arealer, der nu toges ind til Dyrkning. I Kong

15 Valdemars J ordebog ser vi, at der paa Falster Aar 1250 er ca. 25,000 Tdr. Land under Plov er dette Areal vokset til 34,000 Tdr. Land. u begynder ogsaa Eksporten af Kva-g og Korn til de tyske Østersøbyer, og Priserne stiger; det bliver Opgangstid. Valclemarernes Tid var den store Opgang, Bondejorden stiger til det dobbelte i Pris. Endnu paa derme Tid er Bønderne Selvejere: men det ændres hurtigt. Skridt for Skridt gik det nedad for Bønderne. Krigene bragte Skatterne til at stige. Vilde man ikke paatage sig Værnepligt, og det kunde ikke alle, saa blev der paalagt Ejendommen Jordskat til <lem, der paatog sig Forsvaret -- det blev Herremænd. 0stersølandene begyndte at konkurrere med Varer i de ty 'ske Byer, og Priserne faldt. Bønderne overlod Ejendommen til Herremanden, der skaffede Ryttere til Hæren, og saa efter haanden.fik Bønderne saa store Afgifter, at de mindre Bønder gik fra Gaardene som Selvejere 03 blev Fæstere. Ved Slutningen af det 14. Aarhundrede var Fæsteren langt nede. Han maatte, før han forlod sit Gaardsted, ikke alene yde Godsejeren alt, hvad han var denne skyldig, men ogsaa betale en Af gift, der kaldtes "Før lov". - Der var en fremadskridende Bevægelse til Bondens Frihedsberøvelse. I Kong Olufs Tid ser vi, der er rettet Forespørgsel til Kongen -om denne "Førlov" og tillige Forespørgsel om _Bøndernes Ret til.,,deres Døtre at trolove til hvem de vil".. - I,el Brev fra Dronning Margrethe fra 1396 ser vi.. at hun kalder - Selvejere tilbage under deres Gods, og de skal yderligere betale 3 Mark i "Før lov". -14-

16 En velbevaret Bondegaard, Mullerødgaard, i BØNDERNE I Begyndelsen af det 16. Aarhundrede fortælles der om Bøn-. \ derfie i Baag Herred, at disse var kraftige og energiske og ikke lidet haardere af Sind, end de andre Fynboere, og Herredet havde store Bondeætter som Drud, Lunde, Mahl og Kylling. Christjem Sommer var den Gang Lehnsmand paa Hagenskov, riet senere Frederiksgave, og Herredsfogden i Baag Herred var paa dette Tidspunkt Hans Andersen i Bukkerup. - Disse to var nok ikke ilde samlet, de forstod begge at "faa noget ud af Embederne". For at faa Her- I BAAG HERRED -15- redsfog dens Medvirken i Embedsforretninger, skulde man møde med Skænk og Gave. Anders Lauridsen i Smejrup havde saaledes af Kong Hans købt Mygindgaard for 1600 Øksne -,,men", klager han. "Christjern Sommer og Hans Andersen kom <la og forvendte det for ham, fordi han ikke vilde give dem stor Gunst,og Gave". - Senere overtog Herredsfogden selv Gaarden. Der kom imidlertid en ny Lehnsmand paa Hagenskov, Eske Bille, og efterhaanden kneb det for Hans Andersen. Han blev beskyldt for

17 / mange Ting ; han havde modtaget Bestikkelse af Jens Svend sen i Saltofte for at denne, kun- ne sætte Aalegaard ved Saltof te Strand, og han havde modtaget et Stykke leydisk Klæde i Indfæstning for Strandmøllen vefl Assens, han havde forbrugt Rug af Haarby Kirkekorn, og den ene Sag rejser sig efter den anden. - Efter et. Drab i Flemløse, som Herredsfogden ikke vilde tage sig _af, kom det til Rettergang. -- Det var i r 520, at "Dommeren nævnte 8 uvildige.mænd af Thinget. til Domsmænd i Sagen.og bad dem haandtere denne saaledes, at der skete Bille Ret paa Kongens Vegne og H. Andersen ingen Uret, som de det vilde bekjende for Gud og forsvare for Kongen. - Da blev han dømt og siden rettet efter Loven." Det vil sige, at han maatte lide Døden for sine Gerninger. Men Lehnsmanclen maatte igennem mange Fejder og meget 1' jendsltab efter den Tid, for Hans Andersens Slægt var mægtig i Baag Herred i de Dage. Kristian II. hørte efter Bøndernes Klage, og Dommen over Hans Andersen blev kendt ugvldig. Bille blev. afsat og af - løst af Povl Skinkel. Kongen var meget vankelmodig, og i 1522 kom Sagen atter for, og Bille blev igen Lehnsmand. - Men det varede kun kort. saa blev han atter afsat, og Jacob Hardenberg fik Lehnet. Men saa kom paany en Omvæltning, og H ertug Frederik indsatte atter Bille for at tækkes Adelen. - Bønderne 'afhuggede Skov og nægtede Lydighed mod Eske Hille, og Tiden gik med Landthing og Rettergang. - Kong Frederik begyndte nu at lade N aade gaa for Ret og i Stedet udskrive Mandskab til Hæren, men Bønderne i Baag Herred nægtede at gaa imod deres rette Herre, Kong Kristian II. I den ne Tid kommer Bondekrigen i Tyskland, og da den endelig forplanter sig her til Landet, bli-" ver Bønderne i Baag Herred af de fremligste, og Hans Lunde.i Dærup bliver en af Anførerne. Han kom til at bøde haardt derfor. Efter Sejren ved Øksnebjerg blev han lagt paa Stejie. Denne oprørske Bondebevægelse satte et Punktum for Middelalderen, og et nyt Afsnit begynder. Gennem Middelalderen var Bønderne vandret fra Trælle til at blive frie Mænd og havde erobret sig forskellige Privillegier. Konge, Kirke eller Krigerstand, Herremændene, ejede vel J orcl.e:n; men der var da ogsaa Bondøprivillcgier, og det er disse, der har bevaret Bonden for C' ds1ettelsens Dom, som i den - ne Tidsperiode ramte den engelske Bondestand. Privilegierne var den fastsatte Landgilde, Livsfæste, Bondegaardens Urør

18 lighed og Fæstetvangen, der paalagde Godsejeren at fæste Jorden bort. Selv om dette ikke fik Lovhjemmel før med Christian V. danske Lov 1683, saa vardet dog alligevel gængse Forhold meget før, og det var det almindelige, som ophøjedes til Lov. Der var saaledes allerede 1 Middelalderen en fri og selvstændig Bondestand. Selvelere og Fæstere. Selvejerbønderne var ikke Selvejere i fuldt Omfang, de havde en Husbond over sig. Af alle Bønder fordrede Kronen Ægt og Arbejde, og forud for,.danske Lov" var det maaske nok lidt vanskeligt at ramme Forskellen nøjagtig. Selvejerne maatte ogsaa yde Hoveri. I Recessen af 1 S 58 lyder 4. Artikel saaledes: "Selvejerbonden maa ej med ubilligt Arbejde eller Tyngde af den besværes, som Herlighed til Gaarden haver, videre end som Herligheden efter Billighed kan udkræve, som eragtes at være den fjerde Del imod en Fæstebonde, som besidder en hel I Gaard". Det var endog muligt, at Bønder kunde være Jordegne og samtidig Ugedagsmænd. Fem af Gaardene i Sønderby Sogn var Ejendomsgaarde, selv om Ejerne gjorde Ugedage paa Hagenskov. Dette var noget usædvanligt, hvilket vi ser deraf, at af "Rigens Raad udi Kolding d. 18. Februar eragter at disse maatte være forskaanet for lige med de andre Ugedagsmænd, dog derpaa udgives intet Brev". Disse Mænd fik altsaa ikke noget Brev paa denne Forskel paa deres og Fæstebøndernes Afgift, og de kunde heller ikke i Længden hævde Ejendomsretten. Tre af disse Bøndergaarde er dog endnu i r664 i Assens Amts Matrikel anført som Ejendomsgaarde, og i Frederiksgaves Godsskifteprotokol af 1712 er der endnu en Ejendomsgaard i Sønderby, saa det har taget Tid at faa Ejerne helt udslettet. Landgildet laa fast paa en Ejendom, men Hoveriet var Genstand for Forandring og var en stadig stigende Byrde. Dan-. ske Lov fastsatte altsaa den Bes.temmelse, at Selvejere kun skulde gøre 1/t Hoveri mod Fæs ere, men samtidig gik Bevægelsen fra Magthaverne ud paa at gøre Selvejere til Fæstere, hvad omsider lykkedes, og Hoveriet blev meget ødelæggende for den danske Bonde. Det var ikke alene en økonomisk Tilbagegang, men det jævnlige Slid paa Hovmarken førte til en Brist i Bondens Karakter. Kristian IV. forsøgte i 1624 at skaffe sig Penge ved eii delvis Afløsning af Hoveriet paa Kronens Gaarde, men det førte ikke til meget. Bønderne havde ikke Penge til Afløsning, og de faa, der afløste, kom ef terhaanden ind i Vilkaar og Virke 2

19 , Række med de andre, saa de maatte baade betale Af gift og gøre Arbejde og Ægt. Efter det store Salg af Kron gods i 166o, hvor en ~længde Bøndergods kom paa private Godsejeres Hænder, blev Bøndernes Kaar endnu ringere. Adels vælde. Med Statsomvæltningen i 1536 og den dermed følgende foddragelse af Bispe- og Klosterjord kunde Kronen tælle omkring Halvdelen af Landets Bønder som sine Fæstere. Antallet forøgedes yderligere ved Inddragelse af Selvejerbøndernes Gaarde i 49 jyske Herreder, hvor Bønderne havde deltaget i Grevens Fejde paa Skipper Clements Side. I Baag Herred synes Frederik II. ikke at have haft stor Interesse, han tilskødede sig kun 11 Jordebrug men Iraskødede sig 9. Men Landet over var der en stærk Mageskiften mellem Godsejere og Lehnsmænd, og mange Bondebyer blev helt lagt ind til forskellige Godser. Dette var imod Loven. Men Adelen havde forstaaet at tilrane sig Regeringsmagten ved haarde Haandfæstninger, og under Frederik II., Christian IV. og de første tolv Aar af Frederik II I.s Regering tiltager Adelsvældet. - De paastaar, at det er Rigets Adel, der staar for at værge Landet, og derfor tiltager de sig ogsaa Styreretten. Det er nu saaledes hele Historien igennem, at med \' ærgepligten har ogsaa fulgt Styreretten. Denne Værgepligt blev fulgt af en Del af de adelige Herrer. Vi ser det af Niels Hemmmgsens Ligtale over Herluf Tralle, hvori det hedder:,,vide I, hvorfor vi hedde Herre mænd, hvi vi bærer Guldkæder og have Jordegods og ville være ypperrnere og højere agtet end andre. Derfor have vi denne Ære for andre, at naar vor Konnung og Herre, Land og Rige have det Behov, da skulde vi Rigens Fjender afværge, beskytte og beskærme med Magt og al Formue vort Fædrenerige." - Det blev en uskreven Lov, Niels Hemmingsen her forkyndte, og hvergang der er handlet imod den, er Styreretten flyttet over paa 'de Stænder, der paatog sig Pligten. Vi saa det første Gang derefter ved Enevældens Indførelse. Men denne Koncentration af Bøndergodset omkring de store Gaarde gav sig paa mange Maader Udslag af varig Betydning. Adelen blev magtsyg og forfængelig og satte Levefoden betydelig op. Sønnerne tilbragte deres Tid i Udlandet, og der byggedes det ene Pragtslot efter det andet. Christian IV. gik i Spidsen med Byggeriet, og han roses som den dygtige Konge, der selv gik paa Byggepladsen og tilsaa Arbejdet og udbetalte selv Arbejdslønnen. - En tarve-

20 lig Bestilling for en Konge, han burde have fundet noget bedre at ofre sin Kongegerning paa og styret Land og Rige bedre og ikke opelsket den Pralesyge, som blev til Ødelæggelse for Landet. De mange Slotte og Pragtbygninger kalder vi nu en kulturel Værdi, men deres Op-. førelse blev til A delens Ruin og skadede Bønderne i allerhøjeste Grad. Bygningshoveriet var saa overvældende, at Bønderne blev forarmet. Som Aarsag til Forarmelsen bidrog ogsaa de mange vanvittige Krige, som Chr. IV. førte. Pengene gik tilsidst til Lejetropper, da Adelen ikke magtede sin Opgave at forsvare Landet. Gælden tyngede Herremændene saaledes, at de jagtede omkring efter Laan enten i Udlandet eller hos velhavende Borgere. De forarmede Herremænd pinte Bøndenne, og Kongen udskrev Skatter, mange Selvejere opgav Ævret og blev Fæstere, saa havde de dog Herremanden i Ryggen. Fra at være den f~ie Fæster, der havde sin Kontrakt, gled Fæstebonden mere og mere over til at regnes for Tyende. Christian IV. behandlede sine Bønder meget haardt. - Prygleriet fik sin Blomstringstid, og alle de store, de pryglede de smaa. Ladefogdens Kæp havde sin store Gerning at gøre paa Hovmarken, Træhesten rykker nu frem, og Lejehæren gik i Stedet for Herregaardene. - - "Ærlige og velbyrdige" Moaens Gyldenstjerne, Lehnsmand paa Vorberg, har Æren for. at danske Hovbønder kom til at ride Træhesten for første Gang. Tilstanden blev, som en Herremand den Gang udtrykte sig: "Jeg slaar paa Banden, Bonden slaar paa sin Hest, Hesten trækker Ploven, og Jorden bærer Frugt, men uden Prygl vil det hele gaa i Staa". Vi har Regnskaber fra den Tid, der viser Adelen som daarlige Administratorer. Holger Rosenkrantz's Hustru, Sofie Brahe. holdt Regnskab over Godsets Incltægte.r, og i Tiaaret var Indtægterne 44,700 Rdl, Udgifterne var samtidig 4.3,400 R dl.. saa Godset gav et Nettouclbytte af 1300 Rdl.. Men i de samme Aar brugtes til Sønnernes Udenlandsrejse 27,900 Rdl. U nderskudet blev skaffet ud af Verden ved Laan til 37 pct. Denne Misere kom til at gaa ud over Fæstebønderne, der undertiden valgte at forlade Gaardene, disse kom saa til at staa ode. I Baaz Herred var 2.~ pct. af Gaardene øde, men for hele Landet udgjorde Ødegaarclene 4,8 pct. Svenskernes Hærgen,, Karl Gustavs Indfald i Fyn 1658 hører til de store rystende Begivenheder. Baaz Herred blev haardt medtaget. Befolkningen blev sløv og ligegyldig og hengav sig til Røveri for at skaffe sig det nødvendigste. Svensker *

21 ne plyndrede, og de huserede med Bønder og Borgere paa det frygteligste, Det hedder saaledes i den af Borgerskabet i Assens til Thyge Below afgivne Beretning 15. Oktober 1660 om Byens Tilstand efter Krigen:,,Saa haver vi her alle ydmygeligst ladet samle og forfatte nogle af de vigtigste Aarsager, Anstød og meget haarde pressurer denne arme nu ganske udmattede, ringe By i den lange, besværlige Fejde haver lidt og udstaaet." Derefter følger der i 37 Artikler en meget drastisk Beskrivelse af, hvad Byen har gennemgaaet. Fra den 30. Januar 1653 berettes saaledes.:,,denne By er meget jammerlig og forskrækkelig med Sværd og Vaaben total udplyndret, ikke alene fattige Mennesker er frataget deres Møbler og Midler, hvad der forefandtes, og med Vaaben og Strikker tiltvungne at gøre Paavisning paa skjulte Steder (hvis de kunde have forborgen) men og, hvad en Del have udført til Odense ganske der er blevet os fra tagne: ja, samme Plyndring er saa skarp udført, at de hverken har skaanet Kirken eller Skolen, Mand eller Kvindes Person.. deres Klæder til de bare Legemer at afføre, saa man derefter i største Elendighed i den haarde Vintertid maatte gaa barfodet og pjaltet paa Gaderne. Alle Heste og Vogne, som fand- tes i den ganske By, blev borttagne, hvormed det plyndrede Gods blev bortført, hvilke Plyndringer skete først af Rytteriet, siden om Natten efter af det ganske Fjendens Infanteri, som vare saa mangfoldige, at alle Gaarde og Huse var slet opfyldte af dem, men foruden disse laa der mange Folk udenfor og omkring Byen." Saaclan var Tils~ånden i Byen, og der er ingen Grund til at tro, at den har været bedre paa Landet. Bønderne blev tvunget til at køre for Svenskerne Mil efter Mil, og naar den ene Trup havde sluppet Køretøjet. kom der straks efter en anden og fortsatte. I Hagenskov Lehn, der omfattede Baag Herred, var der efter Svenskekrigen ialt ro') Heste og 105 Stkr. Kvæg, og i en Beretning siges der, at mange Mennesker er omkomne af Hunger. Præsten Hans Andersen i Barløse har i Kirkebogen opnoteret, hvem der blev slaaet ihjæl af Svenskerne, og det var et stort Tal af Sognets Mænd. Senere kommer en Fortegnelse over, hvem der døde af Hunger, ogsaa dette var store Tal og giver et drastisk Billede af den mørke Tid, som Bønder og Borgere i Baag Herred O;_J levede. Det var ikke blot ved Børn men ogsaa ved voksne Folk var der noteret, at Dødsaarsagen var Hunger. Forarmede Herregaardsfolk og udplyndrede Fæstebønder. Da saa det - 20-

22 sort ud for Baag Herreds Bønder. - Ægtkørselen for Fjenden var en Plage uden Lige, men i Fredens Dage kunde Ægtkørselen, som Kongen eller Herremanden krævede af Bønderne, ogsaa blive af betydelig Rækkevidde. Da Christian III rejste fra Ingstrup Præstegaard, hvor han havde overnattet paa Rejse til Borglum Kloster, tilsagdes 500 Vogne med Forspand til at køre Bagagen. Og da den ro-aarige Christian IV skulde rejse, benyttede han 516 Vogne, hvoraf 64 medgik til at køre hans Køkkentøj og Vinkælder. Hartkornet. Efter den berømte Rigsdag 1 København 1660, hvor Adelen mistede sm politiske Magt, begyndte Bondestanden at rejse Hovedet efter sin Fornedrelse. Den begyndte med at sen.de et Bønskrift til Kongen, og derved blev det foreløbig. Enevoldskongen skulde nu først have lidt Orden i Skattevæsenet, for det var nu som altid efter Krigene: Riget fattedes Penge. Paa Godserne brugte man en Tønde haarclt Korn, Rug eller Byg som Regneenhed, og dette blev til Begrebet Hartkorn. Til Eksempel skal anføres Landgilde for en Gaarcl i Hartkorn: 1 Td. 2 Skp. Rug eller Byg var efter paalydende 1 Td. og :::: Skp. Hartkorn, en Sekstendedel Td. Smør var 6% Skp. Hart- kom, et Lam 13/s Skp., en daas 1/-1, o. s. v. Høns, Æg, Hø, alt var gjort op i Hartkorn. - Men I 688 fik vi Gammelmatriklen, der fastsatte Hartkornet efter J ordens Godhed. - Statsgælden var tyngende, Skatterne steg, og J ordprisen faldt. Krongodset blev solgt til Købmænd, Embedsmænd, Officerer, Professorer og til tyske Pengemænd. For at binde Jordbrugerne til Jorden gav Kongen Privilegier til Godsejere og "Proprietærer. - Bønderne blev i deres usle Kaar, og en Del flygtede fra Gaardene, indtil man paa Øerne indførte Vornedskabet. Tiggeriet var en Plage, og Nøden var stor. Hartkornsskatten udgjorde en Tiendedel af Hartkornets Værdi. Ridefogden paa Vemmetofte skriver saaledes 1755: "Bønderne skyer Gaardene som Pesten og siger, at det er bedre. at sidde i Kastellet end at være Hoveribonde". - Landmilitsen blev indført og ophævet igen. Endelig kom det værste af alt: Stavnsbaandet, cl. 4. Februar Det var for at frelse Landbruget, men blev til den værste Undertrykkelse af Bønderne. Samtidig med Stavnsbaandet blev det. overladt til Godsejeren at bestemme, hvem der skulde være Soldat. Og nu gik Jagten_ paa de unge Karle paa Godset: Enten Soldat eller Giftermaal med en Enke og ind i en Gaard. - Stavnsbaandet udvidedes efterhaa:nden til at - 21

23 6mfatte ait Mandskøn i Alderen fra 4 til 40 Aar, og for dem, der er udskrevet til Soldatertjeneste, til Døden. De 55 Aar, Stavnsbaandet hvilede over den danske Bande, maa regnes for de sørgeligste i hans Historie. - Hele Systemet var forfejlet, og Fællesskabet forhindrede den enkelte i at lade Dygtighed og Arbejdsomhed tjene til Forbedring af sine Kaar. Hoveriet ødelagde alt, Tvang og Tynge førte Bønderne ned i et moralsk Henseende meget uværdigt Stade. - Hvorfra skulde Rejsningen komme? Det blev Holberg, der skulde til, for ar gøre sin Samtid, men dog især sin Eftertid, opmærksom paa, at vel havde Statsindgreb og Herrevælde gjort Bonden til et usselt Menneske, men han var det ikke af Naturen. Han siger endog, at han "haver mere Behag i at omgaas Bønder end Købstadfolk". - Fællesskabets Ophævelse. Efterhaanden fik Regeringen Øjet op for, at Fællesskabet var en daarlig Ordning, og 1759 udgik der en Forordning om Fællesskabets Ophævelse paa Fyn. Aaret før var det blevet ophævet paa Sjælland, og Aaret efter kom Turen til Jylland. Udskiftningen kom til at betyde en forbedret Drift af Jorden, og da samtidig Kornprisen steg en Del paa Grund af den franske Revolution, saa var en Bedring at spore, dg der var faa Åar efter Tale om Velstand i Bonde- hjemmene efterhaanden som Udskiftningen skred frem. I Fællesskabets Tid var det en Kendsgerning, at den dovne naaede lige saa vidt som den flittige, og det gav selvfølgelig - lyst til Arbejde. Nu fik det personlige Arbejde større Værdi. Familien blev mere sig selv. Fliden baade ude og inde øgedes. Udskiftningen blev undertiden meget daarligt udfort. For at hver Bondegaard skulde have lige meget af saavel den gode som den daarlige Jord, fik Gaardene deres Jord paa mange forskellige Steder, en Ager hist og en Ager her. Der fortælles, at paa Helnæs, hvor Udskiftningen fandt Sted 1769, havde Godset lagt det i Haanden paa en tysk Landmaaler. Da han efter Kortet havde delt Jorden, saa 1~c.l han Caardrnændene trække Lod om, hvilken Mark de skulde have, og paa den Maade fik enkelte af dem meget langt til deres Jordlod. Men Landrnaaleren havde ikke været sikker i sin Jord tildeling, for han fik et Stykke tilovers. Dette delte han saa i lige store Stykker efter Tallet paa Gaardstederne, og der blev atter trukket Lod. - Dette kaldte han Præmiejord. Jord handel begynd te samtidig at finde Sted, og særlig var Overdrevene Genstand for Handel. Men baade Løgismose og

24 ,E'.rholm udstykkede en Del af Bøndergodset, hvorved der i Nærheden af disse Godser blev flere Parcellister end ved \Vedellsborg,og Frederiksgave. - Dette Forhold har Husmandslovene raadet Bod paa. Hovedet. Bønderne i Husby og Tannerup gjorde Hoveri til Wedellsborg, og det var en ret skrap,,overenskomst", der blev oprettet mellem Greve Wedell og Bønderne. Overenskomsten stod ved Magt fra 1791 til Det er helt utroligt, at Bønderne skulde faa Tid til at pass e deres eget efter alt, hvad der var at gøre paa "Gaarden". Men der herskede da ogsaa stor Fattigdom, og omkring ved 1830 var der tre Gaardmænd i Husby, der maatte gaa fra Gaarden og tage Plads paa \Vedellsborg som Røgtere. Det fortælles ogsaa om en Gaardmand fra Haare, at da han med sine 6 Heste kom til Arbejdspladsen ude ved Wedellsborg Strand, var de fire Heste saa udmattede, at de ikke orkede at rejse sig. Hoveriet var sløvende, og en Afløsning af dette var nødvendigt. I en Indberetning fra denne Tid hedder det saaledes: Alt andet Arbejde som Pløjning, Saaning eller Harvning kan ikke overlades Bønderne, fordi de ikke vil anvende tilstrækkelig Omhu derpaa. De tænker udelukkende paa at faa Dagen til -23- at gaa uden at bekymre sig om, hvorvidt Arbejdet bliver godt eller slet udført. - De skal kun i nogle Dage yde Tjeneste i Høsten samt være forpligtet til at bringe Godsejerens Korn til Købmanden." - Dette viser en Brist i Karakteren, som Hoveriet havde været Aarsag til. Dette at skulle forsømme sit eget for at passe Herremandens Jord, havde Ulyst 1 til Følge og affødte en Bitterhed, hvis Følger kan spores i flere Slægtled. De store Reformer. Den sidste Halvdel af det attende Aarhundrede blev de store Reformers Tid. Den 6. Maj 1769 kom der en Forordning om Hoveriets Fastsættelse. En Uge senere kom Forordningen om Bevarelsen og Fremme af Selveje blandt Bønder, og 28. Juli s. A. kom Forordningen om Fællesskabets Ophævelse. Det var alt sammen store Fremskridt, og de pegene mod flere og dybtgaaende Reformer. Samme Aar foreslog Kongen Stavnsbaandet indkrænket til Tiden fra I 4 til 36 Aar. - Straks efter foreslog Kongen det fuldstændig ophævet. Mep dette passede ikke Kancelliet. Det var for radikalt. Sagen gik i Landvæsenskollegiet. Der var Gæring og Uro, og Struenses Reformpolitik gav denne Uro Næring. Der blev

25 raabt paa mere Fr1hed. Selvstændighedstrangen fødtes i Bondens Hjem, og mange Godsejere saa, at nu maatte der gøres et Skridt fremad, om det skulde gaa vel. Ove Høegh Guldberg, der havde styrtet Struense, søgte at lægge Dæmper paa Kravet om Frihed. Der kom ny Reformer, som var Tilbageskridt. Endelig kom det store Brud med Fortiden. Den t o-aarig e Kronprins gjorde sig den 14. April I 784 til Landets egenmægtige Styrer og udnævnte Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow til Chef for Rentekammeret, en Stilling lignende Statsministerens i et konstitionelt styret Land. - Reformerne væltede ud over Landet. 'Den store Landbokommission blev nedsat. Der stod Kamp mellem den gamle og den ny Tid Mænd; men den 20. Jl]ni 1788' kom Stavnsbaandsforordningen, og Bondens Lænker faldt. Det var ' Begivenhed, som fik den allerstørste Betyd :ning. Harmen og Glæden brødes Landet over, og der var mange, der ikke forstod Forordningens Rækkevidde. - En Huslærer paa Frederiksgave skrev saaledes i et' Brev af 6. August 1788,:,,I Søndags blev Forordningen om Stavnsbaandet oplæst i Sønderby Kirke. Bøndenne smilede, især, naar der taltes om Straf paa Vand og Brød, og der, hvor det befales, at Lægdsmanden skai have-cang og Sæde over de andre Bønder: Forresten har jeg ikke mærket nogen overordentlig Glæde over Forordningen. Hvor der er slette Proprietærer, kan den maaske gøre Indtryk." Det er let at høre, at denne unge Lærer er paavirket af, at han er Lærer paa Herregaarden og derfor taler som Herskabet. Men at der blev Glæde i Bondehjemrnene, derom vidner mange Beretninger. De Vigerslev Bønder fik Efterretningen, medens de var samlet til Slaagilde, og de brød straks op for at komme hjem og fortælle deres Hustruer det. De har følt, hvad Budskabet betød. Paa Frihedsstøtten, der fremdeles staar paa Vesterbro i København, blev Bondens Frigørelse symboliseret ved Figurer, der forestiller Troskaben, Bondeflid, Tapperhed og Borgerdyd, og paa selve Støtten er en Inskription, der slutter saaledes: "Landbolovene gives Orden og Kraft, at den frie Bonde kan vorde kæk og oplyst, flittig og god, hæderlig Borger, lykkelig." Disse Løfter er indfriet af den danske Bonde. Stavnsbaandct løste den værste Knude, og siden tog Bønderne selv fat baade med Kækhcd og Oplysning. Der var endnu meget tilbage at faa rettet. Fæstevæscnet og Hoveri tyngede endnu. Det var sjællandske Bønder, støttet af enkelte Herremænd, der var - 24-

26 frernsynte nok til at rydde disse sidste Fortidslevninger til Side. Gennem Ka:mp blev Fæsteren Selvejer, og først da begyndte det almindelige Fremskridt, som skulde bringe saa store økonomiske Resultater indenfor det danske Landbrug. N aar den mørke Fortid kaster sine Slagskygger saaledes at man ser Bondens Nedværdigelse som Herrernændens Værk, saa maa Stavnsbaandets Løsning, der ogsaa var Herremandsværk, virke forsonende. Bønderne havde ikke af egen Magt vovet at \ stræbe saa højt, saa Friheden kom som en Gave. - Naar det ofte siden er udtalt, at den Gang blev Husmændene glemt, saa kan det ikke siges som en Bebrejdelse mod Gaardmændene. Disse viste, da de fik Mund og Mæle i de offentlige Forsamlinger, at Husmændene ikke var glemte. Da Stænderforsamlingerne blev oprettet, gik Gaardmændene i Spidse:n for en Forbedring af Husmændenes Kaar. Alle Gaardmændene, der i I 842 havde Sæde i Roskilde Stænderforsamling, indgav et Andragende om Nedsættelse af en Komite til at overveje en Form for Hjælp til Husmændene. Den ny Tid. Dygtighed og Vindskibelighed holdt nu sit Indtog paa Bøndergaardene. - Der kom Liv i alt vedrørende Landbrug, og det, vandt i høj Grad de andre Stæn <lers Interesse, særlig "ctet lærde Danmark". begyndte at se paa Landvæsenet med andre Øjne end hidtil. - Fra Præstegaardene udgik der megen agrikulturisk Visdom; selv paa Prædikestolen talte de rationalistiske Præster om det nyttige i at begynde paa Udvidelse af Kartoffel- og Rodfrugtavl. Kartoflen, der var kendt her i Landet fra 1770, maatte. man endnu i 1820 præmiere hos Dyrkerne for at faa den indført. Mergling, eller Jordblanding som det kaldtes den Gang, havde været kendt i det sydlige Europa allerede i Oldtiden. Nu kom det frem paany, og der sendtes unge Karle ud for at lære Mergling. Jørgen Mathisen, Beldringe, blev saaledes i r 8 r 5 af Fyns Stifts patriotiske Selskab sendt Syd paa for at lære Jordblanding. I Holsten fik han lært, hvad han vilde, og efter hans Hjemkomst kom der Gang i Merglingen. I Frankrig opstod Fysiokra - terne, der hævdede; at al Rigdom kommer fra Jorden, og de underkendte ganske de andre ~ æringsvejes Betydning. Den - ne Retnings Folk hævdede, at Samfundets Rigdom kun kan øges ved, at J orde:ns Ydeevne øges. Skatterne vilde de alene have lagt paa Jorden. Retningen krævede alle Toldskranker fjernet o. s. v : Bevægelsen, der blev en Forløber for Liberalismen, sygnede hen, men den op-

27 riaåede at give Landbruget vældigt Skub fremad, idet Videnskaben og de højere Stænder nu blev opmærksom paa Jorddyrkning. Man maa ikke tro, at det var Terpemænd, der lagde for med Landboforeninger her i Landet. Stifterne af det første landøkonomiske Selskab paa Fyn,,,Fyns Stifts patriotiske Selskab", var Stiftamtmand M o 1 t k e, Biskop Peder Hansen, Oberst A. G. H e id e og Prprt. Mou rier. Der indmeldte sig straks 44r Medlemmer, og deraf var 109 Præster. Fyns Guvernør, Kronprins C h ri s t i an F r e cl er i k, blev Præsident og tog virksom Del i Ledelsen og foreslog allerede I 8 I I, at der oprettedes mindre Selskaber omkring paa Fyn, som saa sendte Repræsentanter til det store Selskab. - Der ligger allerede Spiren til,,de samvirkende Landboforeninger paa Fyn", der korn til Verden Ved Indgangen til det 19. Aarhundrede bragte Kornsalg Landbruget Penge hjem. - Under Herremandsvældet var det Studehandelen, der var Kilden til Rigdom, og det var en Tid en pri villig.eret Stilling at maatte fede og eksportere Stude til Hamborgermarkedet. En af de af Staten oprettede og kontrollerede U clførselssteder for Stude var den Gang Assens. Der gik en Studekaravane fra Roskilde over Antvorskov til Korsør et og med Smakker over til Nyborg, og derfra blev Studene drevet til Assens, hvorfra der gik en stadig Skibsfart med Stude til Haderslev. Derfra marcherede Studene videre Syd paa. Men der dreves samtidig en vældig U clsmugling af Stude fra Fyn. Det var mest Skippere fra Ærø, der laa med deres Skibe langs Kysten fra Assens til Faaborg og her ladede Stude for Handelsmænd i Assens, der ved Siden af at drive anden Handel, købte Stude hos Banderne. Dette var en Kilde til, at Baag Herreds Bønder hurtig var kommen til at sidde: med storre Indtægter end Bønderne andre Steder i Landet, og det viste sig ogsaa, da de nye Tider korn, at her kom Opgangen meget hurtig. Kornhandelen blev Studehandelens Afløser, og selv om det danske Korn ikke var regnet for andet end "skiden Sæd", saa bragte det dog Penge paa Kistebunden. De store Landboreformer, der var gennemførte ved det 18. Aarhundredets Slutning, satte Frugt i en stærk Stigning i Frembringelse af Landbrugsprodukter. - Fra rasede Krigerne i Europa, og Danmark forsynede disse krigsførende Lande. 1 Tyskland laa store Stridskræfter, der afkobte Danmark Heste og Kvæg samt alt det Korn, vi kunde undvære, og det var særlig dette, der bragte Penge hjem. Rug kostede, i

28 6 Rc11. 4 Mie pr. Tønde, 181 t var den oppe i 3 1 Rdl., og i r3r3 kostede den 131 Rdl. pr. Tønde. Denne Pris skyldtes i Virkeligheden ikke alene Efterpørgslen, men det var Pengenes Værdi, der faldt. Staten skaffede Penge ved at trykke Seddelpenge, og Pengevæsener var i den største Uorden. Jeg kan saaledes huske, min Bedstefader fortælle, at da han dette Aar som Dreng skulde til Slagelse Sommermarked, fik han 40 Rigsdaler - i Se.eller med. Flan købte sig en Hue, og saa var det ovre med Rigdommen, dog havde han 10 Rigsdaler tilbage, for dem købte han en Pakke Honningkager. -- Sa.a kom Statsbankerotten og de ulykkelige Aar fra 1818 til Det var en Forvirringens Tid. Skatterne steg, og Pengene fra de rige Aar havde man flottet sig for, bygg,et fine Stuehuse og sat Levefoden op. Nu kom Fallitterne. - De faa Aviser, der fandtes i den Tid, var overfyldte med Bekendtgørelser over Gaarde, der solgtes vec't Auktion. I flere af disse Bekendtgørelse er anfort:,.lofterne gibsede og Væggene oliemalede". Den egentlige Aarsag til Krisen var Fastlandsspærj ing en, der hidførte et Fald i Kornpriser-. ne, som lammede Landbruget. Norge, som havde været vort Afsætningssted under Spærringen, blev vi skilt fra, og de an-.dr,e Lande var lukkede. Regeringen forsøgte med Told paa Korn, men det frugtede ikke, da vi ikke skulde købe men netop sælge Korn. Rug og Byg gik ned til 1,5 Rdl. pr. Td. Ejendomspriserne faldt, da alle skulde sælge og ingen vilde købe. Ved offentlige Auktioner kunde man se en Gaard paa 6 Tdr. Hartkorn blive solgt for 5 Rdl. Collegiet sendte Amtmændene det ene Cirkulære efter det andet om at skaffe Skatterne inddrevne. Stiftamtmand Moltke i Aalborg svarer bl. a. paa et saadant Cirkulære:,, Den egentlige Grund til Langsomheden, med hvilken Skatterne indkommer, er Landmændene Pengetrang og den Nød, mange Distrikters Bønder befinder sig i. For Rigtigheden herfor indestaar jeg. Klagerne over samme er for det meste ikke overdrevne. Det gælder især om de Distrikter i Amtet, hvis Næringsvej indskrænker sig til Rugavl og Fædrift. Hverken hin Kornsort eller dennes Produkt,er i nogen Pris. Til Skatternes Erholdelse har man maattet skille dern ved deres Heste, Køer og Arbejdsvogne. Tab for den kongelige Kasse er lige saa uundgaaelig, som Skyldnerens Ødelæggelse ved denne Fremgangsmaade bliver vis, dels fordi den paafordrede Skats Beløb næppe kan ved disse Kreaturers Salg erholdes, de er i saa - 27-

29 lav en Pris, at man har solgt Stude for 8 Rigsbankskilling og Køer i samme Forhold, dels fordi Skyldneren, tidt en stræbsom Bonde, bliver ødelagt, Gaarden forfalder og de kongelige Intrader formindskes i samme Forhold som Kilden til aem udtørres." En saadan Skrivelse giver et godt Billede af Tilstanden for godt 100 Aar siden. Sørgeligt har det set ud. I saacan en Tid har Bonden haft Brug for sin Kækhed, som det loves paa Frihedsstøtten. Tiden bragte mange til Betlerstaven, bogstavelig talt. Der blev foreslaaet mange forskellige Tmg for at raade Bod paa Ulykkerne, men ingen af Forslagene bragte nogle Resultater. Da var det, at Frede ri k d. 6. udtalte til sit Cancelli de bekendte Ord:,,Nu vil vi alle spare!". Vi har haft et tilsvarende Ord i den nyeste Tid, det lød:,,spænd Livremmen ind!" Camcclliet foreslog at prøve med Toldforanstaltnnger og Afgifter 1 stor Stil, og det blev gjort meget vidtløftigt. H. C. Andersen siger i "Mit Livs Eventyr" om denne Told.:,,Karakteristisk forekommer det mig, at medens paa min hele Rejse fra Italien over Tyrkiet og Grækenland til Hamborg min Koffert kun to Gange var efterset, blev den det ikke mindre end fem Gange; før jeg naaede København. Først ved min Indtrædelse i Holsten, derpaå ved Aarøsund, igen da jeg steg i Land ved Assens, derpaa i Slagelse, da jeg for. lod Diligencen, og endelig da j,eg med Dagvognen kom til København, men", føjer han overbærende til:,,det var den Tids Skik og Brug". Det var ikke alle, der var ligesaa lemfældige i deres Kritik. Staten nedsatte Landsskatten og optog udenlandske Laan. - Men den virksomste Hjælp kom, da England nedsatte Korntolden, og Danmark fik nogle usædvanlige gode Høstaar. Det er Hundrede Aar siden, "der blev sat Punktum for denne meget alvorlige Landekrise. For selv om det kaldtes en Landbrugskrise, kunde det med god Ret kaldes en Landekrise. Trængselens Aar blev til Opdragelse. Landboerne lærte Sparsommelighed og Jævnhed. Man lærte at leve under beskedne Kaar. Staten opkrævede sine Skatter i Korn og forlangte velrensede Varer, og Bønderne maatte til at anskaffe sig Rensemaskiner. Kvægavlen blev der lagt Vind paa, idet Staten nu bevilgede Penge til Præmiering af Tyre, og der gaves Præmier for Dyrkning af Hør, Hamp og Tobak. Rapsavlen trængte stærke- re igennem. Hvorledes det gik med denne i Baag Herred fortælles i en Indberetning fra den Tid. Forpagteren paa Frederiksgave var stærkt interesseret i, 28 -

30 at Bønderne fik noget ud af J orden. Han laante en Gaardmand nogle Penge paa den Betingelse, at han skulde dyrke Raps. Naboerne fraraadede at dyrke den "Ukrudtsplante. Men en Dag, da Hovlauget var <amlet, udbetalte Forpagteren Gaardmanden 1300 Rbdlr. for Raps. Det hjalp paa Rapsdyrkningen i Baag H errecl. Den første, der begyndte pa.a Rapsdyrkning. var Greve Revent 1 o w, Brahetrolleborg, der allerede 1790 havde store Arealer med Raps. I en Beretning skriver Hof f m an n Bang om Rapsen: "Rapssæden har indirekte gjort megen Nytte i Fyn. Dette kan især gælde om de Bønder, som i Baag Herred med Kraft have saaet Raps; thi først ved dennes Dyrkning fik de ret 1\101, og deres Velstand forcgecles ved Siden af den større Intelligens, der ifølge Rapssædens Dyrkning maatte anvendes paa deres Agerbrug i det hele." Tiden krævede forbedrede Maskiner og Redskaber. Rensemaskinen og Svingploven var vel nok de mest revolutionerende Red skaber i disse Aar. - Fra Assens Støberi leveredes i fire -Aar over 10,000 Svingplove, og Fabrikant Rasmussen, Assens, fabrikerede en Mængde Rensemaskiner. Desuden var der en Boelsmand i Voldtofte, Lars ~ n der s en, der slog sig paa Fabrikation af Rensemaskiner. Agent B ru u n i Assens indf ørte Korntørremaskiner i sin Forretning. -- Men først og fremmest er det Svingploven, der kom Landbruget tilgode. Der forfærdigedes i nogle Aar en Plov. der kaldtes "Dresletteploven", men allerede i 3oerne var Allerupploven fabrikeret i Tusindvis. Svingploven.og Dampmaskinen. Der var en Ting til, der varslede den ny Tid, det var Dampskibene. Møller Niels Lars en. Agersø, var en Morgen taget ud for at prøve sin nye Svingplov og ser da et Dampskib for første Gang. Han giver sine Indtryk Luft i en Artikel i "Ribe Avis", hvori der staar at læse den 19. Maj 1820.:,,I Dag, straks efter Solens Opgang, saas herfra for første Gang et Dampskib. Paa sin Retur fra Kiel var det i Nattens Mørke forsat af Strømmen herned. Det var et prægtigt Syn at se en slig Maskine i Havblik uden Aarer at arbejde sig med Force frem paa den spejlklare Vandflade. Kl. ) observerede jeg det efter Gisning i en Af stand af ca. 3/i Mil, og inden 51/2 var det ganske ude af Sigte, endskønt jeg i e.n saa tynd Luft godt kunde se det i Kikkert i næsten tre Mils Frastand. I nogen Afstand saa det næsten ud, som et Skib paa Søen kunde være i Brand og smart som Røgen af flere Kanonskud