Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)"

Transkript

1 Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr ) Indstilling fra Aldersrenteudvalget om Opførelse af et Bygningskompleks med 200 Smaalejligheder for Aldersrentenydere. Følgende Indstilling forelaa: "Da det gennem de Undersøgelser, der foreligger for Udvalget af Aldersrentenydernes Forhold, fremgaar, at en meget stor Del af de helt ubemidlede Rentenydere og særlig dem, der oppebærer Rente efter Lovens laveste Satser, lever under meget kummerlige Forhold, som ikke tilnærmelsesvis kan afhjælpes ved det begrænsede Reløb, der haves til Raadighed til personligt Tillæg i Henhold til Aldersrentelovens 6, 1. Stk., har Udvalget gentagende haft under Overvejelse at komme disse gamle til Hjælp saaledes, at de kunde komme under taaleligere Kaar. Det er saaledes, at alle de mange, gamle, enlige Rentenydere, der ikke har Ophold hos Slægtninge og ikke kan finde Optagelse i "De gamles Hjem", der er fuldt belagt og har en meget stor Venteliste, i mangfoldige Tilfælde af en Rente paa 42 Kr. 50 Øre eller 45 Kr. maanedlig maa betale 30 Kr. maanedlig for en ussel Bolig paa et Loft eller i en Kælder, ligesom mange gamle Ægtepar af en Rente paa 67 Kr. maanedlig maa betale mellem Kr. maanedlig for en Lejlighed. De gode og sunde Lejligheder, der er opført Dette dokument er fra Side 1 af 8

2 af "Ensomme gamles Vel", kan ikke paa langt nær afbøde dette Forhold, og de er forøvrigt saa dyre, at Rentenydere, der ikke har andet at leve af end den ommeldte lave Rente, ikke har Raad til at leje dem. Saadanne Forhold, der stiller de gamle, hæderlige og udslidte Mennesker daarligst i Samfundet, kan efter Udvalgets Formening ikke opretholdes længere, og man har derfor undersøgt, om der ikke var en Mulighed for at komme disse gamle til Hjælp ved Fremskaffelse af gode, billige Boliger. Saadanne Foranstaltninger er truffet f. Eks. i Esbjerg, i Helsingør og i Lyngby Kommune ved København. I Helsingør har man i direkte Forbindelse med Alderdomshjemmet opført 36 Et-Værelses Lejligheder med et lille Køkken og W. C. - i nogle Tilfælde med Soverum - og endvidere har man opført et Bygningskompleks andetsteds i Byen med 150 saadanne Lejligheder, i det allervæsentligste beregnet for Aldersrentenydere, Invalider og kroniske Syge, der her bor under gode, sunde Forhold i venlige Omgivelser - og for en meget billig Husleje. -Udvalget er ikke i Tvivl om, at en saadan Foranstaltning, gennemført her i Byen, vilde betyde en haardt tiltrængt Forbedring af de gamles Kaar. Et saadant Kompleks af Lejligheder vil ikke kunne forrentes og amortiseres gennem den Husleje, de gamle vil være i Stand til at betale, og Planens Gennemførelse vil saaledes medføre et aarligt Tilskud fra Kommunens Side, men hvis det ærede Byraad mener ikke at kunne gaa med til dens Gennemførelse, vil en betydelig Udvidelse af "De gamles Hjem" - en. Opførelse af endnu et Alderdomshjem -være uafviselig. Herved bemærker man, at Hjemmet blev udvidet med et betydeligt Antal Pladser, som toges i Brug 1926, men det maa erindres, at man da havde udskudt Udvidelsen saa længe, at det vilde have været uforsvarligt at udskyde den længere, og Forholdet var da ogsaa det, at Udvidelsen blev taget i Brug, forinden den var helt tilendebragt, og man staar nu efter fire Aars Forløb med en lige saa stor Venteliste og med lige saa mange Afvisninger paa Grund af Pladsmangel som før Udvidelsen. De foran beskrevne Forhold, hvorunder mange Aldersrentenydere lever, tvinger disse til at forlade det, der for dem staar som det bedste: Bibeholdelse af eget Hjem, og at søge Optagelse i Alderdomshjem, altsaa til at ombytte den normale og mest tiltalende Tilværelsesform med et Anstaltsophold, thi det bliver Opholdet i et Alderdomshjem trods alle Bestræbelser for at udslette Anstaltspræget, særlig da i de store Byer, hvor store Alderdomshjem altid vil blive den Form, man vælger, hvorfor Spørgsmaalet Dette dokument er fra Side 2 af 8

3 efter Udvalgets Formening maa finde sin bedste Løsning ved Opførelse af Egen-Boliger. Saaledes foranlediget tillader Udvalget sig at indstille til det ærede Byraad, at der gives Udvalget Bemyndigelse til at antage en Arkitekt til paa en nærmere af Byraadet anvist Plads at projektere Opførelsen af et Bygningskompleks med 200 Lejligheder af den foran beskrevne Beskaffenhed. Medunderskrevne Frk. Anna Petersen forbeholder sig dog sin Stilling med Hensyn til Antallet af Boliger." Borgmesteren gjorde opmærksom paa, at Indstillingen gik ud paa, at Udvalget bemyndiges til at antage en Arkitekt til at udarbejde Projekt til saadanne Boliger. Andr. Bitsch gjorde nærmere Rede for Sagen. Forslaget tilsigtede at skaffe en Del af de daarligst stillede Aldersrentenydere bedre Boliger og samtidig billigere. Tidligere havde der i Byen været en Del smaa Lejligheder til Kr. pr. Maaned, men de var nu forsvundne, hvilket boligmæssigt set var godt, men da de fleste Aldersrentenydere ikke havde Raad til at leje ordentlige Lejligheder, maatte mange bo i Kældere, Tagkamre eller Lysthuse. Det kunde maaske se lidt underligt ud at komme med dette Forslag kort efter, at De gamles Hjem var udvidet, men det var allerede fyldt, og de fleste gamle Mennesker ønskede helst at opretholde deres eget Hjem, saa længe de nogenlunde kunde klare sig selv. Det Beløb, der var til Raadighed som personligt Tillæg, var saa ringe, at det ikke kunde hjælpe meget til Huslejen. I den Forbindelse kunde Taleren oplyse, at Amtmanden i Vejle Amt havde været nødt til at indsende Klage til Ministeriet over, at 15 Sogneraad i Vejle Amt havde overtraadt Loven ved at yde mere end Loven tillod. Her i Byen havde man hidtil nogenlunde kunnet overholde Loven, men det var ikke givet, man vedblivende kunde gøre det, hvis ikke der blev truffet Foranstaltninger lil Hjælp for de daarligst stillede Aldersrentenydere. Udvalget var enigt om Forslaget, idet dog Frk. Petersen havde forbeholdt sig sin Stilling m. H. t. Antallet af Lejligheder. Der fandtes i Byen ca Aldersrentenydere, hvoraf paa de gamles Hjem 250. Af disse 2450 havde ca. Halvdelen lidt Indtægter ved Siden af, medens 1200 skulde leve,, af Aldersrenten alene. Udvalgets Flertal mente derfor, at hvis det skulde hjælpe noget, var 200 Lejligheder det mindste, der kunde bygges. Taleren gik ud fra, at Kommunen her ligesom i andre lignende Tilfælde vil skænke Byggegrund, og der skulde jo saa forhandles med Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse om Beliggenheden. løvrigt vilde Taleren anbefale Indstillingen. J. Chr. Møller bemærkede, at Aldersrenteudvalget jo var vant til at faa sin Vilje, men Taleren havde gerne set, at man havde begyndt lidt mere smaat, f. Eks. et Kompleks med 100 Lejligheder. Forøvrigt herskede der ingen Misforstaaelse m. H. t. Aldersrenten, idet det aldrig havde været Lovens Mening, at det skulde være fuld Forsørgelse, Der var vel nok en Dette dokument er fra Side 3 af 8

4 Del, som maatte leve af Aldersrenten alene, men ingen af Rigsdagens Partier havde ved Lovens Vedtagelse set saaledes derpaa, og man kunde nok være Loven bekendt, for intet Land i Europa havde den bedre. Talerens Gruppe havde ikke noget imod, at Udvalget faar den ønskede Bemyndigelse, men saa helst, at Udvalget henvender sig til 5 å 6 Arkitekter og lade dem konkurrere om et Projekt; det kunde gøres meget billigt. Taleren kunde ogsaa gaa med til, at Byen skænker en Byggegrund, men ellers burde Sagen behandles som en privat Byggesag, hvor man optog Kredit- og Hypoteklaan i Ejendommen, og Kommunen saa satte Resten i 3. Prioritet til en billig Rente, f. Eks. 4 % Derudover skulde Ejendommene kunne forrente sig, og Huslejen vilde ogsaa paa den Maade kunne blive billig. Aldersrenteloven tillod ikke at give direkte Tilskud, men Byerne havde et større personligt Tillæg til Raadighed end Landkommunerne. Hvis Landboerne havde ønsket dette Forhold ændret, da Loven blev vedtaget, kunde det maaske være sket, men de ønskede den ikke anderledes. Taleren kunde altsaa gaa med til at give Udvalget den ønskede Bemyndigelse, saaledes at enkelte Arkitekter konkurrerer om Projektet, og helst at man nøjes med 100 Lejjjgheder; men man stod selvfølgelig frit, naar Projektet forelaa. H. P. Christensen vilde takke Udvalget, fordi det har taget denne Tanke op, for det var efterhaanden blevet meget vanskeligt for Aldersrentenyderne at klare sig, naar de ikke havde paarørende til at yde dem nogen Støtte, og mange af dem førte en kummerlig Tilværelse. Det var tillige mest tiltalende for de gamle at føre deres egen Husholdning, saa længe de nogenlunde kunde klare sig selv, og muligvis blev det ogsaa billigere end at udvide Alderdomshjemmet. Angaaende en Konkurrence kunde denne jo nok i visse Tilfælde have sin Betydning, men paa den anden Side havde man for nylig erfaret, at ved en Konkurrence fik man ikke altid det frem, som man ønskede. Her drejede det sig om ganske almindelige Boliger med Et- eller Toværelsers Lejligheder, og Udvalget havde set paa saadanne i andre Byer; derfor var det næppe nødvendigt at afholde nogen Konkurrence. Talerens Gruppe vilde derfor foreslaa, at man overdrager til Statsarkitekten at udarbejde et Overslag, og at Udvalget forhandler med Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse om at finde den mest hensigtsmæssige Grund til en saadan Bebyggelse. Taleren vilde samtidig henstille til Udvalget at foretage en Beregning over Udgiften og ligeledes, hvad en Udvidelse af Alderdomshjemmet vil koste, saa man kan drage en Sammenligning mellem de to Projekter. Spørgsinaalet om Autallet nf Lejligheder betød ikke saa meget; for de kunde jo ikke bygges alle paa een Gang, og der blev nok Enighed om Tempoet for Arbejdet. Johanne Berg vilde medgive Forslaget sin varmeste Anbefaling. Dette dokument er fra Side 4 af 8

5 Forslaget havde to Sider, idet man tilsigtede at skaffe de gamle Mennesker en bedre og billigere Lejlighed, og hvis der ikke blev gjort noget for at komme de gamle til Hjælp med Boliger, vilde man staa over for en Udvidelse af de gamles Hjem. Men enhver, der havde med offentlig Forsorg at gøre, vilde vide, at Anstaltsforsorg altid blev det dyreste; men paa den anden Side maatte man være paa det rene med, at et Forslag som det foreliggende ikke lod sig gennemføre uden Udgift for Kommunen, for ellers vilde Lejlighederne blive for dyre. Det var maaske rigtigt, at Aldersrenteloven ikke regnede med fuld Forsørgelse, men det faktiske Forhold viste noget andet, idet mange af dem ikke havde noget som helst andet at leve af, og naar de skulde klare sig med Kr. pr. Maaned, vilde enhver kunde indse, at de ikke havde Raad til at betale Kr. i Husleje. Det var rigtigt, at de gamle Mennesker helst saa længe som muligt vilde opretholde deres eget Hjem, og de søgte i mange Tilfælde ind paa De gamles Hjem, fordi de ikke kunde klare sig økonomisk; saafremt de kunde faa en billigere Bolig, kunde de klare sig selv noget længere. Af disse Grunde var Udvalget kommet med sit Forslag, og Taleren vilde takke for den velvillige Behandling og haabede, at Velviljen vilde fortsættes, naar det endelige Forslag kom frem. J. Chr. Møller havde ikke tænkt sig nogen egentlig Arkitektkonkurrence, men at man kunde udvælge 4-5 Arkitekter og lade dem skitsere et Forslag; derved fik man lettere flere gode Ting frem, end hvis man overlod det til en enkelt. Men naar Flertallet havde vedtaget, at Udvalget skal henvende sig til Stadsarkitekten, var der vel intet at gøre derved. Det var vel nok rigtigt, at en Del maatte leve af Aldersrenten alene, men det kunde man jo ikke gøre ved, og hvis man af den Grund ønskede Aldersrenteloven forandret, maatte man gaa til Rigsdagen; den enkelte Kommune kunde ikke gøre dette. Rasmus Rasmussen vilde ikke sige noget imod det foreliggende Forslag; men Taleren var ikke enig med H. P. Christensen i, at det bør overdrages til Stadsarkitekten at udføre Arbejdet. Taleren havde for nogle Aar siden beskæftiget sig med Tanken om at bygge billige Huse og havde talt med et Par Arkitekter om et Projekt; der kom ogsaa Forslag frem, men det strandede paa, at Kommunen ikke vilde sælge Jorden billigt; var det sket, havde der været bygget en Del saadanne Huse, og det foreliggende Forslag havde da været overflødigt. Taleren vilde henstille til Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse at finde noget billig Jord at tilbyde private til at bygge Huse paa ined Smaalej Jigheder, for der var mange flere end Aldersrentenyderne, der trængte til billigere Boliger; men det var umuligt at bygge saadanne, naar Kommunen forlangte 38 Kr. pr. m2 for Grundene. I Stedet for at gøre det byggede Kommunen selv store Komplekser med dyre Lejligheder, som ikke kunde forrente Dette dokument er fra Side 5 af 8

6 sig, for kommunalt Byggeri blev altid langt dyrere end privat (Borgmesteren: Det passer ikke!). Det kunde bevises, at Kommunen ikke kan konkurrere med private Haandværkere; den vilde have været bedre tjent med at ofre Halvdelen af de Penge, den byggede Iluse for, som Tilskud til det private Byggeri, saa havde den været fri for at ligge med alle disse Huse. Borgmesteren mindedes, at Aarhus Kommune skænkede Kr. til enhver Haandværker, som vilde bygge et Hus med 10 Lejligheder, og desuden garanterede man for Laan i 3. Prioritet, som Kommunen endnu hæftede for. Men Haandværkerne solgte straks Ejendommene og tjente gode Penge paa dem, og det var selvfølgelig rart for dem, derfor var det forstaaeligt, at Hr. Rasmussen synes, man skulde have fortsat dermed. Naar Kommunen kom ind paa at bygge, var det, fordi det private Byggeri gik fuldstændig i Staa. Naar Hr. Rasmussen sagde, at Kommunen byggede dyrere end private, saa savnedes der Beviser derfor. Der forelaa en Oversigt over, hvad Kommunens Ejendomme kostede at bygge, og hvad de privates Huse kostede, saa man, naar de kom med deres Opgørelser over Byggeudgifterne for at søge Statsbyggelaan; det Spørgsmaal behøvede man slet ikke at diskutere. De Boliger, som Kommunen byggede, var der haardt Trang for, og derfor kom de ogsaa op. Hr. Rasmussen havde ingen Grund til at beklage sig over Kommunen, naar den nu satte sine Grunde i 3. Prioritet op til 80 % af Taksationssummen. (Rasmus Rasmussen: 75 %). Taksationssummen laa % over, hvad Ejendommene havde kostet at bygge; derfor var det egentlig Kommunen der satte Tingene i Scene, og Haandværkerne kunde sælge Ejendommene med en god Fortjeneste, hvilket man kun kunde være glad ved; men Haandværkernes Tillidsmænd i Byraadet burde saa ogsaa vide, hvad de talte om, og ikke komme med en helt forkert Fremstilling af Sagen. Taleren var ikke nogen Ynder af Etværelserslejligheder, men kunde indse, at de var nødvendige, og vilde derfor stemme for Forslaget fra Udvalget og ligeledes anbefale, at Udvalget faar Bemyndigelse til at forhandle med Stadsarkitekten om at fremkomme med Forslag dertil. Angaaende Spørgsmaalet om en Konkurrence vilde Taleren sige, at man næppe havde haft en eneste saadan, hvor man kunde bygge eller lave en Byggeplan efter det, der kom frem, og den sidste Konkurrence vedrørende Folkebiblioteket var noget af det usleste, som man endnu havde set. Det skulde de Mennesker vide, som nu gik og lavede saa meget Væsen om denne Sag. Arkitekternes egne Repræsentanter i Komitéen havde bedønit Arbejderne lige saa smukt, som Taleren nu havde udtalt. Taleren var sikker paa, at Stadsarkitekten kunde udarbejde et udmærket Forslag, som man saa kunde se paa og forhandle om meget bedre end ved en Konkurrence. Den sidste Konkurrence kostede Dette dokument er fra Side 6 af 8

7 adskillige Tusinder, og saa fik man noget, som absolut ikke duede og ikke kunde anvendes; derfor burde man foreløbig holde sig fra den Slags. Andr. Bitsch udtalte, at Udvalget selvfølgelig kun kunde være tilfreds med den Modtagelse, Forslaget havde faaet. Angaaende at skaffe Midler til Byggeriet havde Udvalget tænkt sig noget lignende, som Fabrikant Møller mente. Den nuværende Aldersrentelov var ikke nogen Forsørgelseslov og derfor en Forringelse i Sammenligning med den tidligere. Men der kunde jo ikke være Tale om Hjælp til Selvhjælp for dem, der absolut ikke havde andet at leve af end deres Aldersrente, og de var daarligt stillede. Det var rigtigt, at Købstadkommunerne havde et større Beløb til personligt Tillæg end Landkommunerne, og de havde ogsaa en Fordel i deres Alderdomshjem, hvortil de kunde henvise de daarligst stillede. Udvalget vilde gerne have haft en lidt friere Stilling m. H. t. Arkitekt, ogsaa fordi man antog, at Stadsarkitektens Kontor var stærkt optaget for Øjeblikket; men man kunde ogsaa tiltræde Henstillingen om at forhandle med Stadsarkitekten om Sagen. Chr. Nielsen hævdede overfor Hr. Rasmussen, at en Opgave som den foreliggende kunde private ikke løse. Selv om Kommunen skænkede Grunden og satte en Prioritet deri, skulde Foretagendet ikke blot forrente sig, men ogsaa give Overskud, og saa vilde Lejlighederne blive for dyre. Det skulde selvfølgelig være Lejligheder, som Kommunen kunde være bekendt, men de skulde først og fremmest være billige, og Taleren vilde derfor varmt anbefale del foreliggende Forslag. Rasmus Rasmussen havde aldeles ikke sagt, at private skulde bygge det, som blev foreslaaet her. Taleren havde heller ikke sagt noget imod, at Udvalget faar Bemyndigelse til at henvende sig til en Arkitekt, og naar Taleren havde fraraadet, at det blev Stadsarkitekten, var det ikke af personlige Grunde, men fordi der var Arkitekter i Byen, som netop havde beskæftiget sig med Spørgsmaalet om billige Boliger, og det vilde sikkert kunne betale sig at lade disse komme med et Forslag, det kunde gøres for Kr. Taleren var klar over, at Borgmesteren ikke syntes om Udtalelserne angaaende Byggeriet, for Borgmesteren havde jo altid holdt paa, at Kommunen skulde bygge, men det kunde let dokumenteres, at private bygger billigere end Kommunen. Naar Borgmesteren udtalte, at de private ikke vilde bygge, saa vidste vel enhver, at det skyldtes Verdenskrigen, som vendte op og ned paa alle Forhold, og man kunde vel ikke forlange, at den enkelte skal ofre sig for Samfundet. Borgmesteren havde ikke forlangt, at nogen Bygningshaandværker skulde ofre sig for Samfundet; Taleren havde blot fremstillet de nøgne Fakta. Vald Pedersen skulde ikke have taget Ordet i Sagen, hvis ikke Borgmesteren havde blandet en anden Sag ind deri, og saa maatte Taleren vel ogsaa have Lov til at knytte nogle Bemærkninger dertil. Den Komité, der Dette dokument er fra Side 7 af 8

8 bedømte Projekterne angaaende Folkebiblioteket, fandt, at nogle af Arbejderne var værdige til Præmie, og man maatte vel gaa ud fra, at Komitéens Medlemmer var sig deres Ansvar bevidst, og naar Borgmesteren saa stærkt kritiserede Arbejderne, burde han erindre, at en stor Del af Planerne var brygget sammen ovre i Mejlgade Nr. 8; men Borgmesteren og Taleren blev aldrig enige om Personen Stadsarkitekten i Aarhus. Man havde set adskilligt, der var lavet af Stadsarkitekten, som Borgmesteren næppe vilde sætte til 1. Præmie, for det var ikke engang værdigt til 3. Præmie. Taleren vilde følge Henstillingen om at lade Stadsarkitekten forsøge, men det blev ikke med nogen Anbefaling fra Talerens Side. Borgmesteren var ogsaa Medlem af Bedømmelseskomiteen for Folkebiblioteket; men der stod i Programmet, at der skulde uddeles 4 Præmier, og det kunde man ikke komme uden om, selv om ingen af Arbejderne duede. Men Taleren var ogsaa med til at underskrive Indstillingen til Byraadet og den Kritik af Projekterne, som fandtes deri. Vald. Pedersen kom jo sjældent i Byraadet, og saa maatte man finde sig i, naar han en enkelt Gang kom, al faa alle hans Visdomsord paa en Gang. Vald. Pedersen svarede, at Borgmesteren havde en sjælden Evne til at gøre sig behagelig paa, men det kunde maaske engang høre op. (Borgmesteren: Det har Vald. Pedersen truet med mange Gange!). Taleren kom i hvert Fald i Byraadet saa ofte, at han nok kunde se, hvilke Veje Borgmesteren fulgte, og det var ikke altid de bedste. Borgmesteren betragtede Indstillingen tiltraadt saaledes, at Udvalget forhandler med Stadsarkitekten. Indstillingen vedtoges saaledes, at Udvalget bemyndiges til at forhandle med Stadsarkitekten i om Udarbejdelse af Planer for Byggeriet. Dette dokument er fra Side 8 af 8

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1935) Originalt emne Aarhus-Hallen Bygningsvæsen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. september 1935 2) Byrådsmødet den 12.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 400-1924) Originalt emne Skovene Skovrestaurationer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29. september 1924 2) Byrådsmødet den 16. oktober 1924 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 889-1936) Originalt emne Raadhus Uddrag fra byrådsmødet den 28. januar 1937 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 889-1936) Indstilling fra Budgetudvalget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 54-1925) Originalt emne Arbejderforhold Arbejdsanvisningskontor Boligforhold Boligforhold i Almindelighed Boliglove (Huslejelove) Bolignød (Husvilde) Lejerforhold Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 465-1906) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1907 - side 3 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 465-1906) Fra Udvalget

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Byraadet Byraadet i Almindelighed Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. maj 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_115-1910) Originalt emne Dispensationer fra Sundhedsvedtægten Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. november 1910 2) Byrådsmødet den 10. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 404-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. september 1923 2) Byrådsmødet den 15. november 1923 3) Byrådsmødet den 22. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 514-1923) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Havnen Havnen i Almindelighed Kommunelæger Lodsvæsen, Lodser Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 224-1919) Originalt emne Banker Kommunens Laan Laan Pengeinstitutter Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 589-1923) Originalt emne Aarhus Pleje- og Børnehjemsforening Børn Foreninger Plejebørn Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. januar 1924 2) Byrådsmødet den 31. januar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1918) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1918 2) Byrådsmødet den 28. november 1918 3) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 665-1937) Originalt emne Kommunens Laan Laan Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. oktober 1937 2) Byrådsmødet den 28. oktober 1937 3) Byrådsmødet den 18.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 824-1934) Originalt emne Anlæg og Istandsættelse af Gader og Veje Gader Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 28. februar 1935 - side 3 Klik

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Belysningsvæsen Gudenaacentralen Laan Laan, garanterede af Kommunen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. maj 1922 2) Byrådsmødet den 26. maj 1922 3) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 549-1938) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Vandforsyning og Vandværk Vandværk og Vandforsyningsanlæg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. september 1938 2) Byrådsmødet den 15. december 1938 Uddrag

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Kommunens Laan Laan Regnskab over Kommunens Indtægter og Udgifter, Kapitalstatus Regnskabsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 318-1916) Originalt emne Barakker Boligforhold Bolignævn (Huslejenævn) Bolignød (Husvilde) Jernbanevæsen Rets- og Politivæsen Statsbanerne Ting- og Arresthus Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1914) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Foreninger Forskønnelsesforeningen Gader Uddrag fra byrådsmødet den 14. januar 1915

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_2-1929) Originalt emne Aarhus Sporveje Byraadet Kørsel Udvalg Uddrag fra byrådsmødet den 11. april 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 610-1931) Originalt emne Bade Havnen Havnen i Almindelighed Strandbadeanstalter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 7. januar 1932 2) Byrådsmødet den 14. januar 1932

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 528-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 528-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 528-1929) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. november 1929 2) Byrådsmødet den 28. november 1929 Uddrag

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 302-1914) Originalt emne Begravelsesvæsen Den gamle Borgmestergaard Krematorium Museum Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 4. februar 1915 2) Byrådsmødet den 11. februar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 501-1916)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 501-1916) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 501-1916) Originalt emne Boligforhold Bolignød (Husvilde) Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 11. januar 1917

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 128-1926) Originalt emne Anlæg, Udvidelse og Regulering af Gader og Veje, Gadeplaner Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gader Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 10_5-1933) Originalt emne Aarhus Museum Aarhus Teater Begravelsesvæsen Begravelsesvæsen i Alm. Belysningsvæsen Bevillingsnævn Biblioteker Boligforeninger Brandkommission

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 27-1906) Originalt emne Skole og Undervisningsvæsen i Almindelighed Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. april 1906 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 560-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 560-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 560-1935) Originalt emne Formue- og Lejlighedsskat Overslag over Kommunens Indtægter og Udgifter Politivæsen Rets- og Politivæsen Skatter og Afgifter Skattevæsen i Almindelighed

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 588-1930) Originalt emne Marselisborg Skole Skole- og Undervisningsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. december 1930 2) Byrådsmødet den 5. februar 1931 Uddrag

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere