Etablering af et tanganlæg kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016).

Transkript

1 Algecenter Danmark Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Vejlsøvej Silkeborg Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Anne Villadsgaard Sendt på mail til Endelig tilladelse til etablering af et forsøgsanlæg til tangdyrkning ud for Karlby Klint, Norddjurs Kommune Algecenter Danmark har ansøgt om endelig tilladelse til etablering af et forsøgsanlæg til tangdyrkning ud for Karlby Klint, Norddjurs Kommune. Kystdirektoratet meddelte d. 20. marts 2015 principiel tilladelse til tanganlægget. Af principtilladelsen fremgår det, at en endelig tilladelse er betinget af en efterfølgende godkendelse af et detailprojekt mv., samt udarbejdelse af en konsekvensvurdering. Lovgrundlag Etablering af et tanganlæg kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016). Projektet er omfattet af 2, stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 896 af 21/06/2016). Kystdirektoratet vurderede i forbindelse med principielle tilladelse, efter høring af andre berørte myndigheder, at der skulle udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet, jf. 4, stk. 1 i ovenstående bekendtgørelse. Konsekvensvurderingen blev indsendt sammen med ansøgning om endelig tilladelse. Det ansøgte projekt er omfattet af 3, stk. 1 nr. 10 i bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (BEK nr. 895 af 21/06/2016). Kystdirektoratet har i forbindelse med den principielle afgørelse, efter høring af andre berørte myndigheder, afgjort, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte.

2 2. Der må udelukkende dyrkes hjemmehørende arter i tilknytning til anlægget. 3. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 4. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position. 5. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 5 år fra udstedelsen af denne tilladelse. 6. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 7. Der skal løbende fortages overvågning af anlæggets effekter på miljøet, jf. overvågningsprogram nævnt i ansøgningen. Der skal indsendes en rapport til Kystdirektoratet hver 2. år, der dokumenterer overvågningens resultater. 8. Tilladelsen gælder i 10 år fra dens datering. Hvis anlægget fortsat ønskes bevaret herefter, skal Kystdirektoratet ansøges på ny. 9. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre. 10. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: anlægget ikke længere anvendes som tanganlæg. anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, anlægget medfører uforudsete skadesvirkininger, eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk), Søfartsstyrelsen (sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) dokumentation for reetableringen. 11. Inden anlægsarbejdets påbegyndelse skal der, til sikkerhed for opfyldelse af ovenstående vilkår, indsættes kr. på en spærret konto, med Kystdirektoratet som hæveberettiget. Beløbet kan eventuelt, efter aftale med Kystdirektoratet, stilles til sikkerhed på anden vis.

3 Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på bekendtgørelse 1351 af 29. november 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Kystdirektoratet skal endvidere gøre opmærksom på høringssvarene fra Naturstyrelsen og Søfartsstyrelsen. Begrundelse for tilladelsen Tangdyrkning er en forholdsvis ny aktivitet i de danske farvande, og der mangler tilstrækkelig viden om effekterne af tanganlæg på det omgivende havmiljø. Kystdirektoratet har derfor vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der er tale om et forskningsprojekt, der vurderes at kunne bidrage med væsentlig ny viden om både miljømæssige og dyrkningsmæssige aspekter ved tangdyrkning. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at der forud for indsendelse af en ansøgning, er foretaget en kortlægning af bundfauna og flora i projektområdet samt et tilstødende referenceområde, der viser, at der ikke er arter tilstede, der kan blive væsentlig påvirket af anlægget. Kortlægningens data vil endvidere blive anvendt i den efterfølgende overvågning af anlæggets påvirkninger på havmiljøet. Kystdirektoratet har også lagt vægt på, at der på initiativ af ansøger har været afholdt borgermøde, som har været bredt annonceret. Offentligheden har videre haft rig mulighed for at fremsende bemærkninger til projektet. Kystdirektoratet lægger vægt på, at vi ikke har modtaget indsigelser fra borgere. Endelig har Kystdirektoratet lagt vægt på de indkomne høringssvar. Det ansøgte område er beliggende ca. 1,1 km syd for Natura 2000-område nr. 245, indeholdende fuglebeskyttelsesområde F112 Ålborg Bugt, østlige del. Der er kendskab til forekomst af bilag IV arten marsvin i området. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at den indsendte konsekvensvurdering konkluderer, at projektet ikke vil medføre en væsentlig forstyrrelse af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området eller bilag IV arten marsvin. Placering af ankerblokke i området til forankring af anlægget vil kunne påvirke bundfaunaen i et ganske lille afgrænset område. Endvidere vil støjen ved etablering

4 af anlægget kortvarigt kunne skræmme marsvin og sæler væk. Det vurderes dog, at denne påvirkning er ubetydelig. Udlægning af hovedliner og bøjer samt ophold i området vil sandsynligvis skræmme fuglelivet midlertidig væk fra området. Ved tilsvarende anlæg i Limfjorden er det observeret, at fuglelivet hurtig vender tilbage efter, at man har forladt området, og at fugle ikke tager notits af bøjerne i området. Samlet anses påvirkningen på fuglelivet for denne del til at være ubetydelig. Kystdirektoratet har lagt vægt på, at aktiviteterne i området kun vil bestå af ca. en besigtigelse hver eller hver anden uge med en mindre båd. Der vil dog i perioder i forbindelse med udsætning (september) og høst (maj/juni) være øget aktivitet i området. Dette vurderes dog ikke at have væsentlige påvirkninger. Det er vægtet positivt, at ansøger har meddelt at hvis man konstaterer flugtreaktioner hos marsvin i forbindelse med sejlads til og fra dyrkningsanlægget samt i forbindelse med arbejdet på dyrkningsanlægget, indstilles arbejdet og sejlads øjeblikkelig. Norddjurs Kommune har i deres høringssvar bl.a. udtrykt bekymring over anlæggets mulige effekter på sæler og marsvin. Kystdirektoratet har her lagt vægt på ansøgers parthøringssvar, hvori de vurderer, at anlægget ikke på nogen måde kan være til skade for bestandene, idet de dyrkningsliner der benyttes ikke virker som fangliner, hvilket medfører at sæler og marsvin frit kan svømme igennem anlægget. Ansøger henviser til erfaringer med lignende anlæg andre steder i landet, herunder Limfjorden, Horsens Fjord og Aarhus Bugt, hvor der ikke er gået hverken sæler eller marsvin i anlæggene. Dette stemmer overens med udtalelse fra marsvineekspert Jonas Teilmann fra Aarhus Universitet. Ansøger henviser videre til, at der heller ikke fra anlæg i udlandet er registreret negative konsekvenser af tangdyrkningsanlæg for havpattedyr og henviser samtidig til, at et af formålene, med etablering af anlægget, er at klarlægge et sådan anlægs effekt på havpattedyr. I april maj måned, hvor tangbiomassen forventes at blive høstet, vil der være ca kg (vådvægt) tangbiomasse pr. m spireline. Denne tangbiomasse vil give anledning til skygning på havbunden. Da forundersøgelserne imidlertid har vist, at der ikke forekommer fasthæftet makroalgevegetation eller ålegræs på havbunden i dyrkningsområdet, vil tangdyrkningsanlægget ikke have nogen effekt på den marine bentiske vegetation i området. Algebiomassen vil derimod kunne fungere som hængende rev, der sandsynligvis vil tiltrække en del fisk til området, og yderligere vil algebiomassen optage en del af de næringsstoffer og tungmetaller, der bliver tilført området med havstrømmene. En del af algebiomassen vil gennem vækstperioden kunne falde af og ende på havbunden, hvor der vil kunne ophobes organisk stof. Det vurderes dog, at mængden af organisk stof, der tilføres fra dyrkningsanlægget, vil være ubetydeligt i forhold til den mængde, der naturligt tilføres området. Forundersøgelser i området ved hjælp af videobesigtigelse har da også vist, at der i forvejen forekommer en del løst drivende alger på havbunden, hvilket i sig selv bidrager til forøgelsen af den organiske stofmængde på havbunden. Det vurderes, at høstningen i foråret ikke vil have nogen nævneværdig indflydelse på fuglebestanden i området, idet de store forekomster af dykænder og knortegæs er knyttet til specielt vinterhalvåret og i sensommeren, hvor området også benyttes som fældningsområde for bl.a. fløjsænder og sortænder. Samlet set er koncentrationen af lysbuget knortegås, sortand og edderfugl størst i perioden fra oktober til maj. De største aktiviteter i området er høstningen af algebiomassen samt udsætning af såliner. Høstningen vil foregå i maj-juni måned og udsætningen af såliner i

5 september måned. De største aktiviteter på dyrkningsarealerne vil derfor ligge udenfor den periode, hvor koncentrationen af fugle er størst. Anlægget vil blive konstrueret, således at skulle en hovedline springe, vil den synke ned på havbunden under anlægget og blive fastholdt og umiddelbart efter blive genetableret. Anlægget vil endvidere blive konstrueret, således at ved isdækning vil anlægget kunne undersænkes og ikke blive taget af isen. I forbindelse med anlægget vil der blive placeret en del bøjer til at holde hovedlinerne oppe. Disse bøjer kan være visuelt forstyrrende. Området, der ansøges om, ligger ca. 2 km fra kysten, uden for 1 sømil grænsen, og det må formodes, at bøjerne ikke kan ses fra kysten med det blotte øje og dermed ikke vil være visuelt skæmmende. Kystdirektoratet har valgt at indsætte vilkår nr. 7, idet der er tale om en forholdsvis ny aktivitet, hvor anlæggets mulige effekter på det omgivende havmiljø er ukendte. Løbende overvågning af anlægget forventes at kunne bidrage med væsentlig ny viden om både miljømæssige og dyrkningsmæssige aspekter ved tangdyrkning. Kystdirektoratet har videre valgt, at indtil anlæggets mulige effekter er undersøgt nærmere, skal tilladelsen tidsbegrænses. Tilladelsen tidsbegrænses derfor til 10 år, som der står i vilkår 8. Det vil efter de 10 år være muligt at ansøge om en forlængelse af tilladelse under forudsætning af den foretagne overvågning understøtter dette. Grundet anlæggets størrelse har Kystdirektoratet desuden valgt at indsætte vilkår nr. 11, der omhandler en sikkerhedsstillelse. Projektbeskrivelse AlgeCenter Danmark (konsortium bestående af Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Kattegatcentret) har ansøgt om udlægning af et 20 ha (400m x 500m) stort forsøgsanlæg til dyrkning af tang (makroalger). Formålene med anlægget er bl.a. at: Udvikle tangdyrkning til bæredygtigt erhverv i Danmark både miljømæssigt og økonomisk. Udvikle hele produktionskæden fra produktion af tang til slutprodukt. Udarbejde en guide-line for monitering af miljøeffekter på stor-skala tangdyrknings-anlæg. Etablere et samarbejde med lokale brugere af havet, interesseorganisationer, Norddjurs Kommune og Region Midtjylland m.fl. omkring anlægget. Udvide og styrke samarbejde mellem erhvervsliv, GTS institutter, myndigheder og vidensinstitutioner. Anlægget skal eksistere i lang tid og udnyttes som international test-site, hvor virksomheder og vidensinstitutioner i samarbejde med AlgeCenter Danmark kan udføre tests til gavn for erhvervsliv, myndigheder og forskning. Anlægget placeres 1,9 km fra land, ud for Karlby Klint, på meters dybde, afgrænset af følgende 4 positioner (Datum WGS84): 1. N 56 29,615 E 10 55, N 56 29,437 E 10 56,178

6 3. N 56 29,295 E 10 55, N 56 29,473 E 10 55,492 Projektområdet er udvalgt, fordi: Det kan drives fra AlgeCenter Danmark i Grenaa, hvilket muliggør brug af lokal(kendt) arbejdskraft til kontinuerlig drift og opsyn. Det er et defineret offshore område mindst 1 sømil (1,85 km) fra kysten. Der er høj saltholdighed, gode næringsforhold og stor vandudskiftning i området. Det er udenfor synsradius fra land. Der ikke er skyggeeffekt på eksisterende vegetation: Området har en dybde på ca. 10 meters dybde. Bunden består af rent sand, og der er ingen eksisterende vegetation (ålegræs-enge eller makroalger) i området. Området har en dybde, hvor der ikke er brydende bølger i en stormsituation. Vi ønsker minimal konflikt med lokale interesser i området, bl.a. fiskeri, og har udvalgt området i dialog med en lokal fisker. Anlægget afmærkes efter Søfartsstyrelsens anvisninger med gule afmærkningsbøjer: 2 lystønder på de yderste punkter mod nordøst og 6 dagmærker. Bøjerne vil som minimum være af typen MC1000/3 flodbøje, alternativt 500/S bøjer. De to lysbøjer vil have SLC310 solcellelanterner. I perioden vil der blive udlagt 2 hovedliner, der i alt dækker et areal på 0,5 ha. I perioden vil anlægget blive op-skaleret og i fuld skala bestå af ca. 90 hovedliner. Anlægget vil, når det er fuldt udbygget, dække et areal på 20 ha og bestå af ca. 90 hovedliner af 220 m længde med 10 m mellem hver hovedline. Hovedlinerne vil bestå af 25 mm nylonreb og vil blive forankret i hver ende med ankerblokke på 0,5 tons. Fra forankringerne på havbunden går der 40 mm nylonsnore op til hovelinen forsynet med 2-3 m ankerkæde med mindst 10 cm led. Hovedlinernes start og slut punkt bliver markeret med grå A0 ankerbøjer, og for hver 10 m på hovedlinen placeres grå A1 ankerbøjer. I Danmark opererer man for tiden med to dyrkningssystemer. Enten med enkelte dropliner, der er fastgjort til en hovedline, eller med en kontinuer dyrkningsline, der også er fastgjort i loops til en hovedline, se nedenstående figur. Dyrkningslinerne når ned i en dybde på 4-6 m.

7 Anlægget af tangdyrkningsanlægget skal foregå i to trin: Trin 1 ( ): Lovpligtig afmærkning udlægges af firmaet Davai, som er lokalforankret i Grenaa. Endvidere udlægges 2 hovedliner (ca. 0,5 ha effektivt dyrknings-areal). Hver hovedline er ca. 220 m lang og forankret i hver ende med 500 kg betonklodser med kæde af 10 cm store led. Hver hovedline holdes oppe af ca stk. 15 l. bøjer. Behov for bøjer vil variere afhængig af biomassens tyngde og behov for undersænkning af anlægget ved høj sol eller isdække. Hovedlinerne vil holdes på plads nedad af betonklodser. Trin 2 ( ): Opskalering af dyrkningsstruktur med 70 hovedliner af 220 m længde (figur 4), forankret som beskrevet under trin 1. Det vurderes, at den samlede anlægsperiode vil strække sig over ca. 1 uge. Under anlæggets drift vil der i efterårsperioden skulle udsættes nye spireliner, som kræver sejlads til området samt ophold i området. Når anlægget er fuldt udbygget forventes det, at udsætningen af spireliner vil være af 3-4 dages varighed. Der vil med ca dages mellemrum skulle foretages et tilsyn med anlægget. Dette tilsyn vil også være nødvendigt efter en evt. storm. Under dette tilsyn vil der også blive udført målinger af algernes vækst og kondition, samt indsamlet materiale til analyse i laboratoriet. Udsætning af nye eksperimentelle vækstforsøg m.m. vil endvidere blive koordineret med disse tilsyn. En stor del af algebiomassen vil blive høstet om foråret, og det forventes, at tangbiomassen vil kunne høstes fra hele området på ca. en uge. Følgende tiltag vil blive gjort for at minimere risikoen for at liner og bøjer river sig løs i ekstremt dårligt vejr: Hver hovedline forsynes med to forankringspunkter, en i hver ende af linen, hver på 500 kg. Hver hovedline er forsynet med små vægtklodser, således at hvis de river sig løs, vil de synke ned på havbunden under anlægget og efterfølgende kunne fiskes op. Mest mulig omhug vil blive udført ved fortøjning af liner og ankerkæder, og det vil blive kontrolleret, at tovværk m.m. ikke slides i forankringspunktet. Anlægget vil blive visuelt inspiceret hver anden uge og før/efter dårligt vejr. Opslag og orientering i nabohavne, så forbipasserende kan kontakte os i tilfælde af uregelmæssigheder. Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Moesgård Museum, Norddjurs Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Norddjurs Kommune skrev den 21. marts 2016 følgende:

8 Kystdirektoratet skriver i sin principielle tilladelse (citat): Kystdirektoratet har i forbindelse med denne afgørelse lagt vægt på, at tanganlægget placeres i et område, hvor vanddybden er mellem 9-11 m. På sådanne dybder forventes ingen ålegræsbevoksning. Kystdirektoratet vurderer derfor, at anlægget ikke vil have nogen nævneværdig skygningseffekt på den tilstedeværende vegetation (citat slut). Norddjurs Kommunes bemærkninger til dette: Makroalgeflora er som bekendt knyttet til fast bund og de undersøiske kalkskrænter ud for Karlby indeholder særdeles fin algeflora af national betydning. Overvågning bunden er foregået med kameraer langs transekter udlagt med 50 meters mellemrum. Derfor kan evt. sten med makroalger være overset. Vurderer Kystdirektoratet, at bunden i projektområdet er overvåget i tilstrækkeligt omfang? Den konsekvensvurdering, som ansøger har lavet i fht. projektets indflydelse på marsvin, er temmelig overfladisk. Endvidere er der ikke lavet nogen vurdering af projektets effekt på spættet sæl og gråsæl. Marsvin er som bekendt omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og der dermed er der krav om, at planer og projekter ikke må skade marsvins yngle- eller rasteområde, mens spættet sæl og gråsæl er på habitatdirektivets bilag II. Det sidste indebærer, at sælerne er på udpegningsgrundlaget for Natura2000- områder, og dermed er blandt de arter, der er særligt fokus på at beskytte via Natura2000-indsatsen. Gråsæl og spættet sæl er på udpegningsgrundlaget for Natura2000-område 46 Anholt og havet nord for, godt 40 km fra projektområdet. Sæler har ingen problemer med at tilbagelægge en sådan strækning. Derfor bør en konsekvensvurdering også indbefatte projektets effekt på de to sælarter. Jævnfør data fra samt nedenstående kort over marsvins udbredelse i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV er alle 3 pattedyrsarter registreret i området.

9 i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fremgår det, at (citat): Der vides endnu meget lidt om, hvilke menneskeskabte forhold der kan påvirke marsvin. Alle større ændringer/indgreb i havområder (midlertidige eller permanente) må betragtes som potentielt skadelige for marsvins udbredelse og adfærd (citat slut). I samme bog står der (citat): Registrering af marsvin i forbindelse med planer og projekter, som kræver tilladelser, er arbejde for sagkyndige (citat slut) Derfor skal der uanset om arealet er et kerneområde for marsvin eller ej laves en (bedre) konsekvensvurdering for projektets effekt på denne art. Herunder bør der redegøres for marsvins krav til yngle- og rasteområder jævnfør retningslinjer i håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, på marsvinets forekomst i området samt en mere uddybende beskrivelse projektets effekt på marsvin navnlig i driftsfasen. Med ansøgers egne ord forventes anlægget at komme til at fungere som et hængende rev, dvs. som opvækstområde og levested for fisk. Dermed vil det vil tiltrække sæler og marsvin. Derfor bør det også redegøres for, om marsvin og sæler kan svømme gennem anlægget, og hvorfor man ikke vurderer marsvin og sæler ikke risikerer at drukne ved at svømme i anlægget. Her mener Norddjurs Kommune navnlig, at ansøger bør uddybe disse bemærkninger fra ansøgningen: (citat) Selve dyrkningsstrukturen med hovedliner og dyrkningsliner er i forhold til traditionelle fiskenet eller faste redskaber så åben, at det ikke anses for at kunne fange eller fastholde fugle eller marsvin. (citat slut). Her vil Norddjurs Kommune gerne vide, om dette også vurderes at være at være tilfældet, når anlægget er fuldt tilgroet med makroalger. Endvidere vil vi gerne høre, om der findes erfaringer fra udlandet fra effekten på havpattedyr af sådanne anlæg.. Naturstyrelsen skrev den 17. marts 2016 følgende: Vandplaner: Da der er en del hård bund i området, nærmest kalkklippegrund, vil Vandplanlægning anbefale, at man sikrer, at placeringen bliver ovenpå sandbund, så anlægget ikke skygger evt. makroalgevegetation, der findes på de hårde partier af bunden. Havstrategidirektivet: Det fremgår ikke af ansøgningen, hvilke tangarter der planlægges dyrket, eller om der benyttes begroningshæmmende stoffer. Derfor gentages de tidligere kommentarer til projektet: 1. Det skal sikres, at ansøgeren ikke har i sinde at dyrke ikke-hjemmehørende arter på anlægget. 2. Liner, ankerkæder, ankerblokke samt bøjer, der bruges til forankring af anlægget må ikke behandles med begroningshæmmende stoffer. Natura 2000:

10 Naturstyrelsen vurderer ikke, at projektet vil have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områder ej heller ødelægge eller beskadige yngle- samt rasteområder for bilag IV-arter. Naturstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til det ansøgte.. Søfartsstyrelsen skrev den 25. februar 2016 følgende: Med henvisning til nedenstående høring og vedlagte tidligere udtalelse skal Søfartsstyrelsen oplyse, at det ansøgte anlæg ikke giver anledning til indsigelser. Dog henledes opmærksomheden på, at der i området er en vis sejlads (se vedlagte AIS plot) og at der ikke ses modtaget nogen sejladssikkerhedsvurdering (udfyldt vurderingsskema) endnu. Ansøgningens afsnit 10 (side 26) gengiver blot Søfartsstyrelsens høringssvar og er ikke en sejladssikkerhedsvurdering. Ligeledes kan det nævnes, at der er kommet en ny udgave af vurderingsskemaet (vedlagt). På side 11 i ansøgningen viser figur 7 sejladsmønster for skibe udstyret med en klasse B AIS. Hvorfor en klasse B? Det viser kun mindre fartøjer. Søfartsstyrelsen afventer ligeledes en konkret ansøgning om godkendelse af anlæggets afmærkning. I ansøgningen er oplyst, at afmærkningen ønskes udlagt hurtigst muligt. Dertil henvises til tidligere udtalelse om modtagelse af ansøgning mindst 6 uger forinden udlæggelse ønskes. Det skal ved etablering af afmærkningen sikres, at den under alle normale forhold kan forblive på plads og være funktionsdygtig.. Indkomne høringssvar blev sendt i partshøring hos ansøger. I ansøgers bemærkninger til de indkomne høringssvar skrev de følgende: Svar til Norddjurs kommune Norddjurs kommune spørger om Kystdirektoratet vurderer, at bunden i projektområdet er overvåget i tilstrækkeligt omfang? Det skal bemærkes, at der foruden overvågning med kamera også er foretaget Multibeam sonar optagelse af havbunden. Ved disse optagelser vil man kunne se sten af ca. 20 cm størrelse. Som det fremgår af figur 11 i ansøgningen, er der ikke konstateret forekomster af sten af denne størrelse eller større i området, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne fra videooptagelserne. I forbindelse med de 52 hapsprøver, der er taget i området, er der ikke på noget tidspunkt konstateret, at bundprøver er blevet taget i områder med stenbund. Det er derfor vores overbevisning at der i dyrknings-og referenceområdet ikke forekommer større sten på havbunden. I forbindelse med udpegning af referenceområde fandt vi ved hjælp af videoundersøgelserne et område med sten syd for dyrkningsarealet.

11 Referenceområdet blev derfor flyttet, således at det blev placeret i et tilsvarende område uden stenforekomster på havbunden. Norddjurs kommune skriver: Marsvin er som bekendt omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og dermed er der krav om, at planer og projekter ikke må skade marsvins yngle- eller rasteområde, mens spættet sæl og gråsæl er på habitatdirektivets bilag II. Det sidste indebærer, at sælerne er på udpegningsgrundlaget for Natura2000-områder, og dermed er blandt de arter, der er særligt fokus på at beskytte via Natura2000-indsatsen. Gråsæl og spættet sæl er på udpegningsgrundlaget for Natura2000-område 46 Anholt og havet nord for, godt 40 km fra projektområdet. Sæler har ingen problemer med at tilbagelægge en sådan strækning. Derfor bør en konsekvensvurdering også indbefatte projektets effekt på de to sælarter. Udpegningsgrundlaget for Natura2000 området Ålborg bugt nr. 245 omfatter ikke sæler, og i kravet til konsekvensvurdering skriver Kystdirektoratet da også Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der er fra direktoratet således ikke sat krav til, at vi skal vurdere dyrkningsanlæggets indflydelse på bestanden af gråsæl og spættet sæl, hvilket er omfattet af habitatdirektivets bilag II. Det er dog vores vurdering, at anlægget ikke på nogen måde kan være til skade for sælbestanden, idet de dyrkningsliner vi benytter ikke virker som fangliner, heller ikke når de er bevokset med tang. Sæler og marsvin kan derfor frit svømme igennem anlægget. I Limfjorden, hvor der dyrkes tang på tilsvarende anlæg som vores i områder med sælbestande, er der ikke konstateret, at der er gået sæler eller marsvin i anlægget. Tilsvarende erfaringer er gjort ved anlæg ved Hjarnø i Horsens Fjord og i Aarhus Bugt, som også huser bestande af både sæler og marsvin. Heller ikke fra anlæg i udlandet er registreret negative konsekvenser af tangdyrkningsanlæg for havpattedyr. Vi henleder samtidig opmærksomheden på, at Naturstyrelsen i deres høringssvar til ansøgningen skriver: Naturstyrelsen vurderer ikke, at projektet vil have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områder ej heller ødelægge eller beskadige yngle- samt rasteområder for bilag IV-arter. Norddjurs kommune skriver: Derfor skal der uanset om arealet er et kerneområde for marsvin eller ej laves en (bedre) konsekvensvurdering for projektets effekt på denne art. Herunder bør der redegøres for marsvins krav til yngle- og rasteområder jævnfør retningslinjer i håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, på marsvinets forekomst i området samt en mere uddybende beskrivelse projektets effekt på marsvin navnlig i driftsfasen. Med hensyn til forekomsten af marsvin i området har tællinger vist, at området ud for Grenaa ikke er et kerneområde for marsvin. Men som Norddjurs kommune skriver, er der marsvin i området. Med hensyn til anlæggets effekt på marsvin foreligger der på nuværende tidspunkt ikke nogen undersøgelser af tangdyrkningsanlægs indflydelse på bestanden af marsvin. Et af formålet med anlægget er bl.a. at klarlægge denne effekt. Marsvineekspert Jonas Teilmann fra Aarhus Universitet skriver Efter min mening ser det ikke ud til at være noget problem for hverken sæler eller marsvin. Sæler fanges mest i ruser og marsvin i stormaskede nedgarn med tynd (<1 mm)

12 trådtykkelse. Jeg (jeres) konstruktion er meget langt fra de redskaber, der giver problemer med bifangst, og der er jo heller ikke rigtigt noget de kan hænge fast i, hvis man tænker worst case. I forbindelse med Aarhus Universitets miljøundersøgelser og kortlægning af stenrev og habitatområder i Kattegat, Vesterhavet og Skagerrak benytter vi ofte store skibe og harer proceduren, at hvis man konstaterer flugtreaktioner hos marsvin i forbindelse med arbejdet, indstilles arbejdet og sejlads øjeblikkelig. Samme procedure vil blive benyttet i forbindelse med sejlads til og fra dyrkningsanlægget samt i forbindelse med arbejdet på dyrkningsanlægget. Samtidig henleder vi opmærksomheden på, at aktiviteterne i området vil være ca. en besigtigelse hver eller hver anden uge med en mindre båd samt øget aktivitet ved udsætning (september) og høst (maj/juni). Omfanget af de øgede aktiviteter ved udsætning og høst vil stadig være begrænset til aktiviteter fra en mindre båd Norddjurs kommune skriver: Med ansøgers egne ord forventes, anlægget at komme til at fungere som et hængende rev, dvs. som opvækstområde og levested for fisk. Dermed vil det vil tiltrække sæler og marsvin. Derfor bør det også redegøres for, om marsvin og sæler kan svømme gennem anlægget, og hvorfor man ikke vurderer marsvin og sæler ikke risikerer at drukne ved at svømme i anlægget. Her mener Norddjurs Kommune navnlig, at ansøger bør uddybe disse bemærkninger fra ansøgningen: (citat) Selve dyrkningsstrukturen med hovedliner og dyrkningsliner er i forhold til traditionelle fiskenet eller faste redskaber så åben, at det ikke anses for at kunne fange eller fastholde fugle eller marsvin. (citat slut). Her vil Norddjurs Kommune gerne vide, om dette også vurderes at være at være tilfældet, når anlægget er fuldt tilgroet med makroalger. Endvidere vil vi gerne høre, om der findes erfaringer fra udlandet fra effekten på havpattedyr af sådanne anlæg. Dyrkningsanlægget består af en hoveline, hvorpå der er monteret dropliner med ca. 1-5 m s mellemrum. Når disse liner er bevokset med tang af ca. 1 m s længde, vil der stadig være mellem 3-5 m mellem linerne (da tang ofte hænger ned af). Vi kan ikke forstille os at hverken sæler eller marsvin vi kunne hænge fast i linerne, både fordi begge dyrearter ved syn eller sonarsystem let vil kunne styre uden om, og fordi der ikke er noget på tanglinerne, der vil kunne fastholde dyrene. Tangdyrkning i Europa er forholdsvis nyt og der er ikke efter vores viden beskrevet nogen negativ effekt af tangdyrkningsanlæg på havpattedyr. Som før omtalt er der heller ikke i de få år der er blevet dyrket tang i Limfjorden og i Kattegat observeret nogen negativ effekt af anlæggene her. Svar til Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen oplyser, at det ansøgte anlæg ikke giver anledning til indsigelser. Dog henledes opmærksomheden på, at der i området er en vis sejlads (se vedlagte AIS plot) og at der ikke ses modtaget nogen sejladssikkerhedsvurdering (udfyldt vurderingsskema) endnu. Sejladssikkerhedsvurdering er udfyldt og sendt til søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen afventer ligeledes en konkret ansøgning om godkendelse af anlæggets afmærkning.

13 Ansøgning om godkendelse af anlæggets afmærkning indsendes så snart den enlige godkendelse fra kystdirektoratet foreligger. Søfartsstyrelsen skriver På side 11 i ansøgningen viser figur 7 sejladsmønster for skibe udstyret med en klasse B AIS. Hvorfor en klasse B? Det viser kun mindre fartøjer. Det er valgt at angive sejladsen for skibe udstyret med en klasse B AIS (mindre skibe), idet vanddybden i området er begrænset, og det derfor må forventes, at det hovedsagligt er mindre fartøjer, der besejler området. Vi er dog opmærksomme på, at der i området også kan komme større skibe. Svar til Naturstyrelsen Naturstyrelsen vurderer ikke, at projektet vil have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-områder ej heller ødelægge eller beskadige yngle- samt rasteområder for bilag IV-arter. Naturstyrelsen skriver. Da der er en del hård bund i området, nærmest kalkklippegrund, vil Vandplanlægning anbefale, at man sikrer, at placeringen bliver ovenpå sandbund, så anlægget ikke skygger evt. makroalgevegetation, der findes på de hårde partier af bunden. Anlæggets placering er nøje udvalgt således, at anlægget er placeret i et område med sandbund uden ålegræsvegetation eller makroalger på havbunden. Naturstyrelsen skriver: Det fremgår ikke af ansøgningen, hvilke tangarter der planlægges dyrket, eller om der benyttes begroningshæmmende stoffer. Derfor gentages de tidligere kommentarer til projektet: 1. Det skal sikres, at ansøgeren ikke har i sinde at dyrke ikke-hjemmehørende arter på anlægget. 2. Liner, ankerkæder, ankerblokke samt bøjer, der bruges til forankring af anlægget må ikke behandles med begroningshæmmende stoffer. De tangplanter, der skal dyrkes på anlægget bliver hovedsagligt sukkertang og fingertang samt evt. savtang, blæretang og søl. Alle disse arter er hjemmehørende i den danske natur, og alt dyrkningsmateriale vil blive taget fra hjemmelige arter. Der vil på intet tidspunkt blive dyrket tang, som ikke er hjemmehørende i den danske natur. Vi vil sikre os, dels hos os selv og dels hos vores underleverandører, at liner, ankerkæder, ankerblokke samt bøjer, der bruges til forankring af anlægget, ikke behandles med begroningshæmmende stoffer.. Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. For tilladelsen gælder følgende: Kystdirektoratets tilladelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag, tilladelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens akter.

14 Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Med venlig hilsen Anne Villadsgaard Vedlagt: oversigtskort, der angiver anlæggets placering. Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Moesgård Museum, Norddjurs Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening, og Geodatastyrelsen. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.