Folkeskolelærernes undervisningstid

Transkript

1 Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen. For kommuner på 2008-arbejdstidsaftalen er undervisningsandelen 34,5 procent (brutto) og 39,9 procent (netto). - På kommuneniveau varierer undervisningsandelen mest for kommuner på 2008-arbejdstidsaftalen, mens variationen mellem de enkelte skoler i kommunerne er størst blandt kommuner på arbejdstidsaftalen. Fakta: Arbejdstidsaftalerne Folkeskolelærernes undervisningstid fulgte i skoleåret 2013/14 en arbejdstidsaftale enten fra 2005 eller Det er lokalt aftalt i den enkelte kommune, hvilken arbejdstidsaftale skolerne skal følge. De to arbejdstidsaftaler har forskellige undervisningsbegreber, der ikke umiddelbart kan sammenlignes. - Af lærernes samlede undervisningstid anvendes ca. s procent til undervisning i normalklasser, mens de resterende ca procent anvendes til specialundervisning, heraf 8 procent til specialundervisning i specialklasser. Side 1 af 9

2 Udvikling i lærernes undervisningsandel Undervisningsandelen er den procentdel af lærernes samlede arbejdstid, som anvendes til undervisning. Andelen opgøres både som et brutto-mål, hvor udgangspunktet er det fulde årsværk på timer, og som et netto-mål, hvor ferie og helligdage er fratrukket. Den gennemsnitlige undervisningsandel i skoleåret 2013/14 er for skoler på A05 på 36,2 procent brutto og 41,9 procent netto, svarende til 696 timer af et årsværk, jf. figur 1. For skoler på A08 er undervisningsandelen på 34,5 procent brutto og 39,9 procent netto, svarende til 663 timer af et årsværk. For skoler på både A05 og A08 ses en lille stigning i andelen på knapt et procentpoint (brutto) fra 2009/10 til 2013/14. Fra 2012/13 til 2013/14 er udviklingen stort set uændret for kommuner på A05 ses et lille fald (0,3 procentpoint), mens der ses en lille stigning (0,2 procentpoint) for kommuner på A08. Undervisningsbegrebet i de to undervisningsaftaler er forskelligt, hvorfor undervisningsandelene ikke er sammenlignelige. Undervisning defineres bredt i A05- aftalen og snævert i A08-aftalen, hvilket betyder, at A08-aftalen inkluderer færre aktiviteter/timer som undervisning end A05-aftalen. Det bevirker, at undervisningsandelen oftest vil være lavere i kommuner med en A08-aftale sammenlignet med kommuner med en A05-aftale. 1 Figur 1 Folkeskolelærernes gennemsnitlige undervisningsandel, procent af brutto- hhv. nettoarbejdstid, 2009/ /14 Langt hovedparten af kommunerne er på A08-aftalen I alt anvender 81 kommuner A08-aftalen, hvilket dækket skoler. 17 kommuner (222 skoler) anvender A05-aftalen, jf. figur 2. I perioden 2009/10 til 2013/14 er antallet af kommuner på A08 øget fra 63 til 81 kommuner. 1 Se afsnittet Værd at vide Side 2 af 9

3 Figur 2 Antal kommuner fordelt efter arbejdstidsaftale, 2009/ /14 Forskelle i undervisningsandele mellem skoler De gennemsnitlige undervisningsandele dækker over store forskelle mellem skolerne, jf. f3. For skoler på A05 havde 14 procent en undervisningsandel over 38 procent, mens 10 procent havde en undervisningsandel under 34 procent. For A08-skoler ses en tilsvarende spredning. Figur 3 Fordeling af folkeskoler efter lærernes undervisningsandele, 2013/14, procent Anm.: Skoler med en undervisningsandel under 30 procent eller over 40 procent indgår ikke i opgørelserne. Forskelle i undervisningsandele mellem og inden for kommuner Skolernes indberetninger viser store forskelle såvel mellem kommuner som inden for kommuner, jf. figur 4 og tabel 1. Side 3 af 9

4 Mellem kommuner ses en forskel i undervisningsandelen for kommuner på A05 på 4,3 procentpoint. Det svarer til, at der i den kommune med den højeste undervisningsandel gives 83 flere undervisningstimer pr. årsværk sammenholdt med den kommune med den laveste andel. For kommune på A08 ses en difference på 4,7 procentpoint svarende til en forskel på 90 ekstra undervisningstimer pr. årsværk. Figur 4 Spredning i folkeskolelærernes undervisningsandele mellem kommuner, 2013/14, procent Den gennemsnitlige spredning mellem skolerne inden for samme kommune er for A05 på 5,8 procentpoint. For A08 er den gennemsnitlige spredning 4,3 procentpoint. Den laveste spredning inden for en kommune er på 0,7 procentpoint, mens den højeste spredning inden for en kommune er på 9,7 procentpoint. Tabel 1 Spredning i folkeskolelærernes undervisningsandele inden for kommunerne, procent af bruttoarbejdstid, 2013/14 I alt A05 A08 Mindste spredning inden for kommune 0,7 2,5 0,7 Største spredning inden for kommune 9,7 9,7 8,7 Gennemsnitlig spredning 4,6 5,8 4,3 Anm.: Opgørelsen er ekskl. kommuner med kun én folkeskole. I alt indgår 94 kommuner. Skoler med en undervisningsandel under 30 procent eller over 40 procent indgår ikke i opgørelserne. Specialundervisning For lærere på både A05 og A08 benyttes omkring 90 procent af undervisningstiden på normalundervisning, mens ca. 10 procent benyttes på specialundervisning, heraf 2-3 procent på specialundervisning af elever i normalklasser og 8 procent på elever i specialklasser, jf. tabel 2. Side 4 af 9

5 Andelen af lærerenes undervisningstid brugt på specialundervisning har været faldende siden 2010/11. Især ses et fald fra 2011/12 til 2012/13, som er sammenfaldende med den lovgivningsmæssige ændring af specialundervisningsbegrebet, hvorfra specialundervisning nu alene defineres ved mere end 9 klokketimers specialundervisning (12 lektioner). Ressourcer brugt på inklusionsrettede tiltag i normalklassen er inkluderet i normalundervisningen (fx tolærerordninger, ekstra timer m.v.). Tabel 2 Undervisningsressourcer fordelt på undervisningstype, 2009/ / / / / / /14 ---Arbejdstidsaftale A05--- Normalundervisning 84,1% 83,6% 84,4% 88,4% 89,8% Specialundervisning 15,9% 16,4% 15,6% 11,6% 10,2% - heraf i normalklasser 6,3% 6,8% 6,2% 2,8% 2,2% - heraf i specialklasser 9,6% 9,6% 9,4% 8,8% 8,0% Undervisning i alt 100% 100% 100% 100% 100% ---Arbejdstidsaftale A08--- Normalundervisning 83,3% 83,1% 83,5% 86,7% 88,7% Specialundervisning 16,7% 16,9% 16,5% 13,3% 11,3% - heraf i normalklasser 6,9% 6,6% 6,2% 3,6% 2,8% - heraf i specialklasser 9,8% 10,3% 10,2% 9,7% 8,5% Undervisning i alt 100% 100% 100% 100% 100% Værd at vide Fakta om arbejdstidsaftalerne Folkeskolelærernes undervisningstid fulgte i skoleåret 2013/14 en arbejdstidsaftale enten fra 2005 (A05) eller 2008 (A08). Det er lokalt aftalt i den enkelte kommune, hvilken arbejdstidsaftale skolerne skal følge. De to arbejdstidsaftaler har forskellige undervisningsbegreber, der ikke umiddelbart kan sammenlignes. Det bemærkes, at de to arbejdstidsaftaler og alle lokale aftaler indgået med afsæt heri bortfalder fra 1. august 2014, dvs. fra og med skoleåret 2014/15. I stedet gælder helt nye arbejdstidsregler for lærerne i folkeskolen. Side 5 af 9

6 Hvordan defineres undervisning? Overordnet defineres undervisning i 2005-aftalen som det udvidede undervisningsbegreb, mens 2008-aftalen definerer undervisning i en klassisk forstand, hvilket gør at færre aktiviteter opfattes som undervisning. Undervisning defineres i 2005-aftalen som når læreren skaber og fremmer processer, der øger elevens kompetencer. Ud over undervisning som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning, finder undervisning i princippet sted ved alle aktiviteter sammen med eleven. I 2008-aftalen defineres undervisning som klasseundervisning, holdundervisning og individuel undervisning i folkeskolens fag og undervisning på lejrskoler/ekskursioner. Hvordan opgøres undervisningsandelen af netto-arbejdstiden? Læreres nettoarbejdstid er opgjort på følgende måde, hvor det antages, at kun halvdelen af den 6. ferieuge afholdes, mens den anden halvdel udbetales: Timer pr. lærer: Fuldt årsværk (bruttoarbejdstid): Ferie- og søgnehelligdage: timer -244 timer 2,5 feriedage: -18,5 timer Nettoarbejdstid: 1.661,5 timer Hvordan indsamles og valideres data? UNI C Styrelsen for it og læring modtager hvert år indberetninger fra samtlige folkeskoler, hvor det planlagte ressourceforbrug for skolens personale pr. 5. september det pågældende skoleår oplyses. Dette notat bygger på disse indberetninger. Skolerne har haft mulighed for at validere indberetningerne vedrørende skoleåret 2013/14 i november I valideringsprocessen er alle skoler med en indberettet undervisningsandel under 30 procent eller over 40 procent kontaktet pr. mail, og skolen er blevet bedt om at validere indberetningen. Ligeledes er skoler blevet kontaktet, hvis undervisningsandelen afviger fra sidste års indberetning med mere end 1,5 procentpoint. De skoler, som efter endt validering stadig har en beregnet undervisningsandel under 30 procent eller over 40 procent for skoleåret 2013/14 indgår ikke i opgørelserne, da indberetningen formodes fejlbehæftet. Dette gælder for 54 ud af skoler (4,2 procent). Side 6 af 9

7 Appendix A Tabel A1: Den gennemsnitlige planlagte undervisningsandel fordelt efter kommune og arbejdsaftale, 2013/14, procent af bruttoarbejdstid. A05 A08 Albertslund 33,2% Allerød 33,8% Assens 33,9% Ballerup 33,8% Billund 34,3% Bornholm 34,4% Brøndby 35,6% Brønderslev 34,3% Christiansø 38,9% Dragør 35,7% Egedal 35,5% Esbjerg 37,0% Fanø 38,5% Favrskov 34,2% Faxe 34,8% Fredensborg 34,6% Fredericia 35,9% Frederiksberg 34,9% Frederikshavn 34,9% Frederikssund 35,9% Furesø 34,6% Faaborg-Midtfyn 34,8% Gentofte 32,6% Gladsaxe 34,2% Glostrup 35,8% Greve 37,0% Gribskov 36,2% Guldborgsund 33,9% Haderslev 34,3% Halsnæs 34,1% Hedensted 35,1% Helsingør 33,4% Side 7 af 9

8 Herlev 35,7% Herning 33,7% Hillerød 34,2% Hjørring 34,3% Holbæk 34,5% Holstebro 36,8% Horsens 35,0% Hvidovre 34,8% Høje-Taastrup 34,6% Hørsholm 33,6% Ikast-Brande 32,6% Ishøj 37,4% Jammerbugt 35,9% Kalundborg 34,4% Kerteminde 35,8% Kolding 33,6% København 33,8% Køge 35,8% Langeland 33,8% Lejre 35,4% Lemvig 34,3% Lolland 35,3% Lyngby-Taarbæk 34,7% Læsø 35,5% Mariagerfjord 34,6% Middelfart 37,3% Morsø 33,5% Norddjurs 34,2% Nordfyn 36,5% Nyborg 34,6% Næstved 36,2% Odder 33,9% Odense 36,6% Odsherred 34,7% Randers 35,6% Rebild 37,0% Side 8 af 9

9 Ringkøbing-Skjern 34,1% Ringsted 34,2% Roskilde 34,5% Rudersdal 36,2% Rødovre 34,7% Samsø 33,3% Silkeborg 34,0% Skanderborg 34,1% Skive 32,7% Slagelse 34,5% Solrød 34,6% Sorø 35,2% Stevns 37,3% Struer 35,1% Svendborg 33,8% Syddjurs 33,8% Sønderborg 32,9% Thisted 34,9% Tønder 35,3% Tårnby 34,7% Vallensbæk 33,9% Varde 33,8% Vejen 34,5% Vejle 36,6% Vesthimmerland 34,8% Viborg 35,6% Vordingborg 35,9% Ærø 33,7% Aabenraa 34,8% Aalborg 34,6% Århus 35,1% Side 9 af 9