Erindringer fra Organist Ludv. M. Lindemans Kunstreise til London Fortalt af O.T. Olsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erindringer fra Organist Ludv. M. Lindemans Kunstreise til London 1871. Fortalt af O.T. Olsen."

Transkript

1 Erindringer fra Organist Ludv. M. Lindemans Kunstreise til London Fortalt af O.T. Olsen. Aftenen d. 22de August 1871 kom kgl. Hofskrædder Reiersen til mig med Anmodning om at komme opover til Natmandshaugen [= Galgeberg] næste Morgen og fotografere ham og hans Familie tilligemed hans derværende ny smukt beliggende Villa. Tidlig næste Morgen tog jeg min Randsel med iværende fotografiske Utensilier paa Ryggen forat møde frem til det bestemte Klokkeslet. Paa Trappen mødte jeg min gamle Musiklærer og faderlige Ven Organist Ludv. M. Lindeman. «Skal De du?» spurgte han. «Ja, som De ser», svarte jeg, men kastede Randselen af mig og førte Lindeman ind. Han saa helt andpusten ud. «Hvad staar paa?» spurgte jeg, «De ser saa anstrengt ud.» «Ja, jeg frygtede for ikke at træffe Dem, siden Veiret var saa godt; derfor næsten løb jeg. Men hør mig», fortsatte han, «Jeg har gjennem Direktør O. Pihl faaet Anmodning fra Komiteen for den internationale Kunstudstilling i Royal Albert Hall om at komme over som Repræsentant for Norge forat give Prøve paa norsk Musik i Royal Albert Hall, hvor et Kjæmpeorgel just er bleven opstillet. En lignende Anmodning er bleven sendt til de mest fremstaaende Orgelspillere i Europa om at komme og optræde som Repræsentanter for deres respective Land. Jeg har lovet at komme og skulde efter Bestemmelsen reise over Søen; men jeg føler mig ikke stærk nok hertil, og min paatænkte Reise vil gaa over Styr, hvis ikke De kan skaffe mig frem over Land i betimelig Tid.» Med stor Interesse hørte jeg paa Lindemans Forslag og spurgte til hvilken Tid han maatte være fremme i London. Da han saa nævnte den 30te og jeg havde overtænkt Sagen, svarede jeg, at vi kunde naa frem, hvis vi reiste samme Dag med Aftentoget. I Tilfælde han virkelig vilde afsted og det paakrævet at have mig med, vilde jeg strax faa udført mit Arbeide og ordne mig til Reisen. Han maatte da i Dagens Løb anskaffe os de Legitimationer, Politipas for os begge paategnet af norsk og engelsk Myndighed. Kunde han saa tilveiebringe de nødvendige Reisepenge skulde jeg paa min Side være færdig at møde ham paa Østbanestationen til Aftentogets Afgang. Lindeman bifaldt mit Forslag, og uden Ophold traf vi paa hver vor Kant de nødvendige Forføininger til Reisen. Til aftalt Tid mødtes vi saa paa Stationen, hvor Lindeman leverede mig de erhvervede Papirer som for yderligere Sikkerhed i Anledning den fransk-tydske Krig tillige var paategnet af den franske Consul. Fru Lindeman som med Børnerne havde fulgt med til Stationen, formanede os til at tage alle mulige Hensyn til Vort Velvære underveis og ønskede os saa Lykke paa Reisen. Vore Pas kostede 1 Spd 8 sk og Billetter til Arvika 4 Spd 15 sk. Vi fik en pen og rummelig Coupe, havde det ønskeligste Reiseveir og var i Perlehumør ved Tanken paa de Reiseeventyr, vi gik imøde. Lindeman havde ikke tidligere været udenfor Fædrelandet, og det var naturlig nok, at vor Conversation for en stor Del dreiet sig om Folk og Forhold i de Byer og Landskaber vi skulde passere. Paa Charlottenberg spiste vi til Aftens og fortsatte saa videre Dagsreisen til Arvika hvor Toget overnattede Logis med Frokost her 1 Spd 21 sk. Her tog vi Billetter til Malmø 18 Spd. 90 sk; sendte et Telegram til Trondhjem 66 sk, spiste Middag i Falkjøping 1 Spd 64 sk, Aftens i Alvista 1 Spd 66 sk, hvorpaa Reisen fortsattes udover Aftenen til Malmø. Vi var hele Dagen igjennem begunstiget af det bedste Veir og kunde saaledes glæde os i Beskuelsen [af] de smukke vekslende svenske Landskaber, vi passerede og de udstrakte velkultiverede svenske Landskaber, der bare Vidnesbyrd om vort Nabolands høist udviklede Landbrug Logis med Frokost og Drikkepenge i Malmø 1 Spd 41 sk. Fra Malmø til Kjøbenhavn Billett 1 Spd 30 sk, deiligt Veir; paa Dampskibet over Sundet solblankt og stille glædede vi os over Synet af den livlige Skibstrafik og Konturerne af Sveriges og Sjellands Kyster, som længst i Nord syntes at flyde sammen. Malmø sank mere og mere i Havet bag os, efterhvert som Kjøbenhavns Taarne steg. Vi nød paa den 4 Mil lange Overfart et Par Tallerkener Bringebær 9 sk og satte efter en 1

2 Times Tid Foden i Land i vor forhenværende Hovedstad, der gjemme saa mange Minder fra vort flerhundreaarige Fællesskab med Danmark. Vi havde imidlertid ikke Tid til lange Betragtninger, tog i Hast en Cab, kjørte vort Tøi til Jernbanestationen, expederede Brev og et Par Telegrammer til Fru Lindeman og Universitetet i Kristiania 1 Spd 99 sk, og drak et Glas Øl 6 sk. Da vi paa Stationen fik vide, at Toget til Kiel afgik først om et Par Timers Tid, beholdt vi den leiede Cab og kjørte i denne Ventetid rundt om i Byen for at faa et flygtigt Indtryk af vor gamle Hovedstad. Denne Kjøretour og Skyds af Tøiet kostede os den uventet høie Pris af 2 Spd 88 sk. Efter de to Timers Kjøretour i Byen, kjørte vi igjen til Stationen, tog Billet til Hamburg 22 Spd 42 sk. Paa Jernbanetouren over Sjæland fandt vi nogenlunde samme Landskaber og Vuer som over det sydlige Sverige. I Korsør gik vi ombord i det ventende Dampskíb, nød under Overfarten til Kihl nogle Smørrebrød for 38 sk, Kaffe i Kihl for 32 sk, og kom sent om Aftenen til en Jernbanestation i en af Hamburgs Forstæder i Byens nordlige Strøg. Her maatte vi overnatte i et daarlig Hotel for 5 Thaler 34 Groschen Næste Morgen tog vi Extraskyds fra vort Hotel gjennem Hamburg og over Elben til Harburg paa Elbens Sydside. Denne Skyds kostede os 3 Thaler og 28 Groschen. Vi kom netop saa betids at vi naaede Exprestoget til Köln. Fragt hertil 15 Thaler og Spise underveis 1 Thaler. Strax vi med vort Tøi var installeret i et af Byens Hoteller, ilede vi afsted for endnu ved Dagslys at faa se den verdensberømte Kölnerdom. Det er i Sandhed et stort og herligt Bygværk med overvældende Rigdom paa Forsiringer baade ud- og indvendig, i Sandhed et Gudshus som kunde stemme Sindet til Andagt. Lindeman yttrede, at Besöget i Kölnerdomen opveiede fuldt ud Reisens Udgifter og Besvær For Logis, Drikkepenge og Skyds her 4 Th 25 Gr. Fragt til Bryssel 6 Th 26 Gr. I Bryssel maatte vi vente paa Togets Afgang til Calais i flere Timer, som vi nyttede til at se os om i den vakkreste Del af Staden, til Barbering og til Transport af vort Tøi gjennem Staden til Jernbanestationen for Toget til Calais Logis og Spise 3 Th 50 Groschen 2 Th 60 Gr, Barberingen 50 Gr. Fragt til London 95 Franc. Paa vor Reise gjennem Belgien havde vi behagelig Underholdning i vor Coupe af en Medreisende, en Flamlænder som ivrig tog sig af os paa Grund af vor manglende Sprogkundskab. Lindeman talte om sine Indtryk fra Kölnerdomen og jeg bemærkede, at dette herlige Tempel vilde tage sig endnu bedre ud udvendig naar dets Taarne blev fuldt færdige. Vor Flamlænder sat og lyttede til Samtalen og udbrød saa pludselig paa Fransk: hvad er dog med Tilladelse dette for et underligt Sprog I taler? Ikke Fransk, ikke Tydsk og heller ikke mit Sprog. Jeg hørte I talte om Kölnerdomen og syntes enkelte Ord lignede mit flamske Sprog. Jeg svarede at vi var Nordmænd og at vi talte Norsk. Saa begyndte han at anstille Sammenligning mellem forskjellige flamske og norske Ord og mente, vi snart vilde lære hans Sprog, hvorpaa han gav os en hel Del Prøver. Vi blev snart ligesaa ivrige Disciple som vor Reisefælle var ivrig som Lærer saa havde Samværet varet længere, havde vi kanske høstet baade Gavn og Ros for vor Lærvillighed. Toldvisitationen foretoges saavel i Sverige som i Danmark, Tyskland og Belgien. Paa den franske Grændse blev ikke blot vort men ogsaa vore Papirer nøie undersøgt. I Calais havde vi et Eventyr, som nær havde stoppet os paa vor Reise. Adgang til Havnen var afsperret og Visitatører opstillet ved Porten. Der havde vi at examineres og vore Pas at granskes. Jeg havde afleveret Papirerne og spurgte, om vi maatte vente her ved Visitationsstationen til vore Pas var paategnet. Nei gaa til Skibet, svared Expeditøren. Papirene skal strax komme efter. Vi gik da med vort Tøi ned til Dampskibet og vilde gaa ombord. Men da vi ikke havde vore Papirer at fremvise, blev vi stoppet af et Par Politibetjente, som krevede Forklaring over, hvorfor vi forsøgte at gaa ombord uden at have Pas at fremvise. Jeg svarede, at jeg havde afleveret dette ved Expeditionen hos Portvagten og troede at det allerede var sendt ombord. «Løb tilbage og Skibet skal vente saalænge», sagde han. Og jeg afsted, mens Lindeman blev staaende hos Betjentene og Tøiet paa Kaien. Expeditionen laa omtr. 250 Meter fra Kaien; men da jeg havde løbet omtr. 100 Meter, mødte jeg vedkommende Expeditør, som kom løbende af 2

3 alle Kræfter med mine Papirer i Haanden, og ikke nok med at han saaledes selv bragte dem, men han fulgte med til Politiet og Lindeman, hjalp os saa ombord med Tøiet og bad om Undskyldning, fordi Skibet paa Grund af hans Vagtsomhed var bleven tilbageholdt de to à tre Minutter. Den ene af Politimænderne fulgte ogsaa med ombord og bad Capteinen undskylde Misforstaælsen. «Nu», sagde Capteinen med et lunt Smil, «Ingen Affære». Og gav saa i det samme Signal til Afgang. Fra Dover kjørte vi med engelsk Hurtigtogsfart til London, hvor vi ankom i straalende Veir og godt Humør. Vi satte vort Reisetøi igjen paa Stationen, tog saa en Cab og kjørte gjennem Byen i Retningen mod Royal Albert Hall. Her leiede vi i Farten et Værelse i 21 Upper Berkeley Street Connaught Sqware W. mens vor Hyrekusk ventede. Efter vor Vertindes Anvisning sendte vi Hyrekusken, hvis No. vi tog tilbage til Stationen, hvor han mod vor medbragte Billet fik udleveret vort Reisetrai, som han hurtig bragte os og fik sin Betaling. Vi var saaledes indstalleret i Verdensstaden og var heldig fremkomne efter Bestemmelsen tidsnok. I det sidste Døgn havde vi reist Dag og Nat og var baade sulten og træt. Det var paa Formiddagen vi havde hyret vort Logis, og da vi havde talt en Stund med vor venlige Vertinde, gjort os bekjendt med de lokale Forhold og faaet Nøgle til vort Logis, gik vi ned til en Restauration og spiste os en ordentlig Beaf med en Fl Porter. Den første Avis som her faldt i min Haand, indeholdt følgende opsigtsvækkende Annonce: «Den store og berømte norske Organist Ludv. M. Lindeman fra Kl.12-1 en Concert paa Kjæmpeorgelet i Royal Albert Hall.» Jeg viste Lindeman dette og foreslog, at vi strax maatte gaa til Udstillingskontoret, anmelde hans Ankomst og faa Adgang til at se og prøve Orglet, førend vi gik hjem og tog vor Middagshvile. Lindeman bifaldt dette, og vi gik strax afsted. I Udstillingens Kontor anmeldte vi Lindemans Ankomst til selve Udstillingens Secretær Oberst Henry Y.D. Scott, som hilste os velkommen og strax gav os Partoubillet til Udstillingen og henviste os til en Adjutant, der altid skulde gaa os til Haande ved Orglet i Musikhallen. Ved Ankomsten til Musikhallen møtte vi vor anbefalede Adjutant William Ginnes, som gav os sin Adresse: (136 St Pauls Road Camden Iouen [= Town] London), og strax førte os op til Orglet. Hr. Ginnes viste sig fortrolig med Orglets Teknik og begyndte strax at demonstrere samme for os. Orglet havde 111 velklingende Registre med Stemmer i de forskjelligste Tonenyancer, hvoraf mange af vidunderlig Skjønhed. Disse 111 Registre vare lagte i Pedal og fire Manualer. Det havde fire 32 Fods Stemmer, hvortil enkelte Piber havde en Bredde af ca. 1 Alen og en Dybde af 1 1/4 Alen. Der var en Mængde forskjellige Koblinger, hver enkelt med sit særegne Klangpræg og nogle førende indtil halvhundrede Stemmer. Hr. Ginnes kjendte Orgelet ud og ind og var en dygtig Foreviser. Men førend han kom nærmere ind paa sin Forklaring af Orgelets Teknik, bad Lindeman først at faa se Orglet indvendig og derfor gaa helt ind i Orglet og se sig om. Det var især Bælgerne det gjaldt. Han vilde se, om Orgelet havde Skind- eller Kassebælger. Han havde, sagde han, ingen Tro paa Kassebælger, og naar Orgelbygger Brantzeg havde foretrukket disse ved sine Orgler, mente Lindeman, at disse var Grunden til de Ulemper han stadig fandt ved Brantzegs Orgler. Han fandt til sin Forundring anvendt Kassebælger ogsaa her. Han bad at faa se dem sat i Bevægelse, og ved et Haandgreb sattes en 12 Hestes Dampmaskine strax i Bevægelse og fyldte succesivt de uhyre Bælger. Indtrykket heraf var saa overvældende, at Lindeman hastigt sprang ud af Orglet nærved at besvime af et øieblikkeligt Ildebefindende. Han kom sig dog snart, tog Plads paa den foran Orglet staænde Krak og lod sig forklare Orgelets Registrering. Denne var meget compliceret, og da Indskrifter manglet, ikke let saadant i et Nu at mestre. Vor Adjutant satte sig da ved Siden af Lindeman, forklarede alt og viste os Haandgrebene ved de forskjellige Koblinger og lod os høre Virkningen af disse fra fineste Piano til fuldt Orgel. Saa begyndte Lindeman at forsøge sig frem snart gjennem enkelte Stemmer og snart i sammensatte Kor af Stemmer. Han var forbauset over Anslagets Lethed, Hastighed og 3

4 fuldendte Præcession saavel for de allerhøieste som for dybe 32 Fods Toner, og endte saa sine Prøver med den Yttring, at Orglets Finhed og Fuldkommenhed i alle Maader overtraf hans Forventninger. Især maatte han beundre den vidunderlig lette og fine Spilleart, der tillod at behandle Kjæmpeorglet ligesaa let som et almindelig Pianoforte. Da jeg oversatte disse Lindemans Yttringer for vor Adjutant, sagde han, at denne fine og lette Spilleart ved de moderne Orgler skyldtes en Nordmand, som for mange Aar siden havde arbeidet hos Orgelbyggerfirmaet Walker & Co i London. Denne Mand havde opfundet en saakaldt pnevmatisk Maskine, som ved en sindrig «Ændring» af Vindladen lod det direkte Lufttryk virke paa Ventilerne tillige virke som Modtryk hvorved førstnævnte bleve saagodtsom ophævet. Nu anvendtes denne Opfindelse paa de fleste moderne Orgler. Da han ved sin Forklaring i Forbigaænde nævnte den norske Opfinders Navn, kunde jeg meddele ham at jeg i 1862 sammen med Opfinderen havde aflagt hans nævnte forhenværende Principal en Visit og var bleven modtagen med den største Elskværdighed. Men var Lindeman tiltalt af Orglets Spilleart, Klangpreg osv. saa var det modsatte Tilfældet med den vidløftige Mekanisme for Registreringen. Da vi kom tilbage til Logiet, erklærede han derfor kort og godt, at denne Vanskelighed kunde han ikke mestre. Han havde, sagde han, havt nok med at sætte sig ind i Brugen af de Pedaler og de fire Manualer og han saa ingen Udvei til at komme med Hæder fra den foreliggende Opgave. Derfor var han nu bestemt paa at meddele sig syg og reise hjem den næste Dag. Jeg blev høist ilde tilmode ved disse hans Yttringer, som jeg antog nærmest havde sin Grund dels i sidste Døgns anstrengende Reise og utilstrekkelige Hvile og dels i en viss Nervøsitet, fremkaldt ved de stedse vexlende Indtryk af uvante Omgivelser og Tanken paa det fremmede, ukjendte Publikum, for hvilket han snart skulde optræde. Jeg søgte da saavidt muligt at berolige ham, fik ham til at spise og drikke og strax komme til Hvile. Vi havde jo i sidste Døgn kjørt baade Nat og Dag, og siden vor Ankomst til London ikke havt et Øiebliks Hvile. Jeg fandt det høist naturligt at min 59 Aar gamle faderlige Ven kunde føle sig baade trykket og til en vis Grad overvældet, og mente at en god Søvn vilde med Morgendagen give os baade ny Kraft og nyt Mod. Det tekniske vilde da vise sig mere overkommeligt, og vi skulde ikke tænke paa at forlade London uden Ros og Paaskjønnelse. Intet kunde være mere uheldigt end at flygte fra en saadan ærefuld Opgave, ved hvilken det var givet ham Anledning til som aldrig før at vinde Ære baade for sig og Fædrelandet. Ved disse og lignende Yttringer blev Lindeman lidt efter lidt mere rolig, og da vi havde spist, gjorde han Udkast til Programmet for den Concert, han skulde give den følgende Dag, og hvorom han alt ved Besøget paa Orglet var bleven anmodet. Just som vi skulde gaa tilsengs blev det færdigskrevne Dokument afhentet til Trykkeriet, og næste Morgen den 30. Aug. stod i Morgenavisen, at fra 12-1 skulde den norske Organist Lindeman give sin første Concert i Royal Albert Hall. Da vi stod op om Morgenen den 30. Aug. følte Lindeman sig styrket efter en velsignet Nattesøvn og en god Frokost. Der var nu ikke længere Tale om nogen Forfaldsanmældelse; men det Tekniske med de mange Koblinger turde han ikke tænke paa, sagde han. Skulde ikke hans Præstationer blive monotone og fattige i Sammenligning med de øvrige indkaldte Kunstneres, maatte der skjønsomt moduleres med Orgelets rige Stemmemidler; men hertil trængtes nødvendig Assistance, og denne krævede han, at jeg skulde yde. Jeg blev hed om Ørerne over dette Krav, og foreslog vor Adjutant. Men dette Forslag afvistes strax med den Bemærkning, at han ikke var Nordmand. Han kunde ikke forudsættes at kjende norsk Musik som skulde foredrages. Det var ikke nok at kjende Orglets Stemmekombinationer; man maatte ogsaa kjende Karakteren af de Folkelivsbilleder, Musiken skulde fremstille, altsaa den Aand, som havde skabt disse Tonebilleder. Jeg havde disse Forudsetninger, mente han. Jeg behøvede blot at følge den ved hans Spil udtalte Tanke, og pointere denne, saa den kunde fremtræde i tilsigtet Klarhed og Fylde. At nævne vor Adjutant til dette Hverv var ørkesløst, 4

5 sagde han, da denne Mand jo havde nok med at passe Dampmaskinen for Bælgernes Drift. Jeg havde saaledes kun at love at gjøre, hvad der stod i min Magt. Et Par Minutter før 12 indfandt vi os paa Orglet, gav vor Adjutant Ordre til at sætte Bælgerne i Gang og satte os saa tilrette paa Sædet foran Orglet. Jeg fik Plads ved Lindemans venstre Haand, hvorfra jeg bekvemt kunde naa de forskjellige Koblinger. Alle 3000 siddende Pladse i den pragtfulde Musikhal var optagne, og Publikum sad i spændt Forventning. Præcis paa Slaget 12 anslog Lindeman de første Akkorder af sin Improvisation i D dur. Det var en Hilsen fra gamle Norge. Den fremførtes i Begyndelsen meget moderat med faa men klare Stemmer; der lød som fra det Fjerne men lidt efter lidt tiltog i Styrke og endte med Stemmer af Chor anglais i en Finale af gribende Skjønhed. Fem Sekunder efter Afslutningen af denne Impromptuets lste Del istemtes for fuldt Værk et malende Tonebillede af Norges Land og Folk med en pragtfuld Finale og saa efter 5 Sekunders Pause endelig tredje Del i fyldige Voxhumanastemmer en Karakterskildring (en parlando) med Finale. Paa denne gribende Impromptu i tre Afsnit fulgte saa tre norske Folkesange a) Dæ va eingaang ein Konge, b) Dæ va ein Gut i sit syttende Aar, c) Der sto tvaa Syster burt me ei Aa. Hver af disse indlededes med et Præludium og endte med et forklarende Finale. Mellem hver af Sangene var der 15 Sekunders Pause. Derefter fulgte saa med lignende Præ- og Postludier to Sange for Husandagt og to religiøse Sange for Kirke og Gudstjeneste. Efter disse Sange fulgte saa et Postludium i D dur af religiøs Karakter og for fuldt Værk. Vi havde Uret for os, og præcis paa Slaget 1 sluttede Lindemans Postludium med en gribende høitidsfuld Finale, hvorpaa fulgte Publikums jublende Tilraab. Lindeman var selv i straalende Humør over Udfaldet af lste Consert og roste min Assistance. Om Aftenen var vi atter oppe paa Orglet forat studere dets Teknik, og efter de tre første Conserter førte Lindeman selv de paakrevede Stemmeskiftninger. Under disse Extraraøvelser lagde jeg Merke til en vis Utaalmodighed hos vor Assistent. Han yttrede blandt andet, at hans Tid var begrændset og henstillede til os, at vi kanske senerehen kunde hjælpe os uden ham. Jeg sagde da til Lindeman at vor Assistent vistnok ventede en Paaskjønnelse, fordi han saadan mødte frem uden for de egentlige Concerter. Vi blev da enige om herfor at byde ham som Erkjendtlighed en passsende Dusør, den han ogsaa med Tak modtog efter de næste Dags Concert i Form af en Guldmynt paa 1, hvorfor han ogsaa viste sig yderst forekommende og tjenstvillig. Førend vi gik fra Orglet om Aftenen paa første Concertdag leverede Lindeman Assistenten sit færdigskrevne Program for næste Dag Torsdag 31/8 Kl Dette Program var følgende: 1. Impromptu d minor in 3 Parts 2. Norwegian Popular Songs: a) Bissam, bissam Baane, b) E sku au ha Lyst aa gifte mei sa'n, c) Go Kvæld mi Mari, her e no eg, d) Og Kongen han sto paa Høienloftsval 3. Domestical Songs: a) Op dog Zion, b) Hør dog, o hør dog den himmelske Vægter 4. Sacred Songs: a) Aldrig er jeg uden Vaade, b) Apostlerne sad i Jerusalem. Arranged by Ludv. M. Lindeman 5. Postludium d-minor Det indledende Impromptu i 3 Afdelinger gaves i Karakter og Stemning af de efterfølgende fire Folkemelodier, mildt og roligt med svage Stemmer, saa viltert og lunefuldt, og derpaa alvorligt og majestætisk for fuldt Værk. De fire Folketoner foredroges derpaa enhver med sine forklarende Præludier og Finalen, hvorpaa Postludiet efter de fire religøse sluttede sig nøie til disse religiøse Sange, gribende, manende, roligt betragtende, og saa endelig freidigt, jublende. Og jublende var ogsaa de Tusinders Klap og Glædesraab, der ikke tog Ende, førend Lindeman efter gjentagne Buk for Publikum satte sig ned og intonerede med 5

6 dæmpet Choranglais og Voxhumanastemmer sidste Melodi: Apostlerne sad i Jerusalem, hvorpaa fulgte Publikums stormende Slutningshyldest og Hallen tømtes. Senere paa Aftenen gik vi tilbage til Orglet, hvor Lindeman fortsatte med Øvelser i at behandle Stemmeforeningens Mekanik, hvorpaa han nedskrev og leverede Assistenten sit Program for den følgende Concert Fredagen den første September fra Kl Hver Dag holdtes 2 Concerter i Royal Albert Hall, og hver Dag nytted vi Anledningen til at høre paa de store udenlandske Kunstneres Præstationer. I Regelen var der altid fuldt Hus, men paa ingen af disse Concerter fandt vi nogen systematisk Fremstilling af de respective Landes Folkemusik. Programmet for Fredag første Sept. fra Kl. 3-4 var følgende: 1. Impromptu i F major 2. Norwegian Popular Songs: a) Aa manden han gjæk te skogen eingaang, b) Stusle Sundagskvællen, c) Der sat tre Kjærringer under ein Stein, d) Der stode tre smaa barn 3. Domestical Songs: a) Du smelter i Taare, b) Se, hvor heftigt Døden ryster 4. Sacred Songs: a) Dybe stille, stærke milde, b) Eia mit Hjerte Efter Postludiet de samme glade Hyldningraab fra Auditoriet. Lindeman takkede som sædvanligt med gjentagne Buk fra Balustraden og da Hallen var ganske tømt, gik han tilbage til Orglet og forblev der en halv Times Tid under Øvelser paa Orglet for at opnaa Sikkerhed i Behandlingen af de forskjellige Complexer af de 111 Registre, hvormed han væxelvis brugte alle Stemmer i Claviaturer og Pedaler. Under disse Øvelser lagde jeg Mærke til en meget distingveret Herre som med sit Følge var kommen ind og gik omkring og fra de forskjelligste Pladse tog Hallen i Øiesyn. Han pegte op mod Orglet, og strax gik en af hans Følge afsted og kom op til os. Efter høfligt at have hilst paa Lindeman sagde han, at hans Majestet Kongen af Belgien, som var paa Besøg i London og for Øieblikket befandt sig inde i Royal Albert Hall, vilde være taknemmelig for at faa høre, hvad der kunde præsteres paa det berømte Orgel. Saa spurgte han, om den celebre Kunstner vilde imødekomme Kongens Ønske ogsaa i sin Musik kunde intonere og foredrage den belgiske Nationalsang. Hertil svarede Lindeman at det var ham en Fornøielse efter Kongens Ønske at give en Prøve paa, hvad det prægtige Orgel kunde yde, men beklagede og at han ikke havde for Haanden Noder til nævnte Sang, som han med Glæde skulde foredrage om Noder til samme kunde tilveiebringes. Dette lod sig imidlertid ikke gjøre, men saa fik Kongen høre en herlig Improvisation med en Mængde vexlende Klangfarver i Forte og Piano, hvorefter han ved sin Adjutant takkede for Musiken og forlod Hallen. Da vi gik hjemover, kom vi tilfældigvis forbi et Fiskeudsalg, hvor der blandt andre fine Fiskesorter ogsaa laa et delikat Stykke fersk Lax. Tro, hvad Prisen her kan være paa et sligt Stykke Fisk, yttrede Lindeman. Lad os kjøbe Stykket, saa faar vi nok vide Prisen, svarede jeg halvt i Spøg. Ja, lad os saa svarede Lindeman alvorligt, og saa kjøbte vi Stykket og tog det med os hjem. Da vi viste vor Vertinde Stykket, raabte hun begeistret: «What a pretty salmon!» og spurgte saa, om hun kunde koge den til os til Middag. Ja, svarede vi, kunde hun det, saa slap vi aa gaa ud til Middag idag. Hun var ualmindelig rask og snart sad vi ved hendes fintdækkede Bord, hvor vi fik et særdeles veltillavet Maaltid bestaaende af godt kogt fed, fersk Lax med Kaperssaus, Smør, Poteter, Porter og en Fl Bordvin. Vi bød hende Betaling for hendes Bryderi og Extratillæg til Middagen men hun afslog al Betaling og gjorde opmærksom paa at hun snarere skyldte os Tak fordi vi havde vist den Villighed at tillade hende denne lille Opmærksomhed. I ser saa venlig ud, mine Herrer, sagde hun derpaa til os, at jeg vel tør tillade mig at spørge om Eders Nationalitet og Yrke. Da hun saa fik vide, at vi var Nordmænd, og at den ældre Mand var en Kunstner, som var anmodet om at komme 6

7 til England for at give Prøve paa norsk Folkemusik, yttrede hun først, at det var hende en stor Ære og Glæde at modtage i sit Hus Slægtninge fra Norge, som endog var en saa stor Kunstner, at han nød offentlig Hæder af den Slags som nævnt. Lindeman spurgte, om hun eller hendes Mand var glad i Musik. De vare begge meget glad i Musik svarede hun, men - deres Stilling var ikke slig, at de kunde søge Musik hvor den var værd at høre. Lindeman forærede hende da to Billetter for hende og hendes Mand til næste Dags Concert. Programmet for denne Concert, Lørdag 2 Septbr Kl. 3-4 var følgende: 1. Impromptu in g-minor 2. Norwegian Popular Songs: a) Astri mi Astri, b) Duva satte sig paa Liljankvist, c) Guten va trøit, Summardagen heit, d) Han Lage tjente i Kongens Gaard 3. Domestical Songs. a) Gud plantet en Have. b) Som Ørnen sidder paa høien Hall. 4. Sacred Songs. a) Gud skal alting lage. b) Hjem jeg længes. [3-4] Arranged by Ludvig M. Lindeman Konserten sluttede som vanlig med en jublendetak fra de Tusinder, som fyldte Hallen. Da vi var vel hjemme igjen, kom vor Vert og Vertinde og takkede forbindtligst for den sjeldne Nydelse de havde havt ved at faa Plads midt inde i den pragtfulde Hall, som de vel havde hørt om men aldrig før besøgt, og hvor de nu gjennem den deilige Musik havde faaet rigtig Besked om, hvilke Fremmede de havde den Ære at have i sit Hus. Lidt efter kom en Kjøbmand fra Kristiania paa Visit (jeg har desværre glemt hans Navn). Han havde været i Musikhallen og var begeistret over Lindemans Musik og over de stormende Ovationer, som han fandt vel afpasset efter Musiken. Han spurgte hvor vi havde tænkt at tilbringe Søndagen, som han fandt at være Ugens kjedeligste Dag i London. Jeg foreslog Sydenham og Krystalpaladset. Han derimod mente det lønnet sig bedre for os at besøge et af de store private Slot og Parkanlæg nogle Mile fra London. Med stor Liberalitet var disse Slotte at de respective Eiere gjort tilgjængelige for det store Søndagspublikum. Han vilde, sagde han, hente os næste Dag og være vor Leder, saa vi skulde faa en deilig Fridag fra Londons urene Luft. Endnu mens han talte med os, kom fra en meget høitstaaende engelsk Lady en Skrivelse med Forespørgsel om hun kunde faa kjøbt Musiken til den Konsert, hun idag havde hørt, samt Texterne til de folkelige Tonedigtninger, som var foredraget. Da jeg saa spurgte Lindeman, hvad der skulde svares og satte mig ned for at koncipere Svaret, bemærkede vor Kristiania Kjøbmand, at til en saa høitstillet Dame maatte der anvendes en udsøgt fin og høi Stil. Og da jeg bekjendte min manglende Rutine i engelsk Stilskrivning, tilbad han elskværdig sin Bistand. Lindeman fandt da frem af sin Kuffert to Bind af hans «norske Fjeldmelodier», som omhyggelig emballeredes og sendtes til den høie Dame med et omhyggelig stilet Brev, hvori Undskyldninger fordi den ønskede Musik ikke for Øieblikket kunde tilveiebringes. Hvorvidt de oversendte Fjeldmelodier faldt i den høie Ladys Smag eller om Lindeman senere hørte fra hende, vides ikke. Søndag Formiddag reiste vi da med vor Fører til det af ham udpegede fyrstelige Slot. Der var fuldt op af Besøgende, og vi som alle øvrige modtogs med udsøgt Høflighed. I en Protokol paa Bordet i et Forgemak skrev vi vore Navne, iførte os uldne Sokker og førtes saa omkring over de speilblanke Gulve gjennem pragtfulde Sale og besaa Huset eller Slottet med alle dets Herligheder. Derpaa førtes vi gjennem det store Parkanlæg, der skulde være et af de herligst udstyrede og bedst pleiede i hele England. Der var en over al Maade herlig Blomsterpragt, ordnet saa vidunderlig smukt og smagfuldt, at det maatte ansees som Toppunktet af hvad Natur og Kunst tilsammen i den Retning kunde præstere. Vi kom tilbage 7

8 til London og vort Logis med den glade Følelse af at have oplevet noget for os for ukjendt Stort og Herligt og meget taknernmeliglig mod vor elskværdige Fører. Følgende Mandag den 4de Septbr. var der sat en høiere Billetpris. Derfor var vort Publikum idag, sagde vor Adjutant, det fineste i hele Britannien. Lokalet var fyldt til sidste Plads. Præcis K1. 12 begyndte Lindeman sit Impromptu i G Dur. Første Afdeling var en lys, jublende og dog meget høitidelig og værdig Hilsen til det i pragtfuld Festdragt fremmødte Publikum. Saa gik han i anden Afdeling over til en cordial og spøgefuld Parlando og endte saa i tredie Afdeling i en alvorlig og næsten dyster Finale. Publikum sad som forstenet i lydløs Spænding. Efter nogle Sekunders Pause intonerede han derpaa et gribende tragisk Præludium til vor aller deiligste Romance: «De legte Guldtavel ved breden Bord» med tilsvarende Finale. Paa samme Maade indledede og endte han de følgende tre «Norwegian populair songs»: «Der bur ei Jenta her up i By», «Og de va den heilage Joleftaskveld», «Dæ va aarle um morgonen». Just som han havde endt den sidste Finale efter disse fire Folkesange, og Jubelen bruste som bedst fra Auditoriet, gikk Døren til Orgelstolen op og Udstillingens Secretær Henry Y.D. Scott Collonel R.E. traadte ind. I det samme blev der i Auditoriet lydløst stille. Jeg rørte ved Lindeman, som sad i dybe Tanker paa Krakken og han sprang op. Sekretæren hilsede forbindtligst og sagde høit: «Jeg har idag paa det engelske Folk og specielt paa det musikelskende Publikums Vegne faaet i Opdrag at frembære vor forbindtligste Tak for den store musikalske Nydelse, vi ved Deres Nærværelse i disse Dage har kunnet glæde os ved. De har ikke blot skaffet os denne Nydelse men tillige en ganske kjærkommen Paamindelse og Lærdom. Deres Musik har minnet os om vort Slægtskab til det norske Folk og belært os om, at vi staar det norske Folk nærmere end noget andet, for Deres Musik har rørt ved vore Hjerter. Vi har inviteret Kunstnere fra det øvrige Europa forat faa høre hvert enkelt Folks nationale Tonedigtning; men de fleste af disse har givet os klassisk Musik til Overmættelse, og kun De har imødekommet vore Ønsker. De Toner, hvormed De har glædet os, har oprullet for os Folkelivsbilleder fra vore norske Slægtninger og Aandsfrænder, som i særegen Grad har grebet og tiltalt os. Idet jeg gjentager vor Tak tør jeg udtale vort Ønske om at faa høre endnu nogle af Deres Folketoner, og vil jeg saa til Slutning faa ønske Dem en behagelig Hjemkomst.» Jeg oversatte for Lindeman Setning for Setning, hvorpaa han yttrede, at den Modtagelse han havde mødt, og den Opmærksomhed hans norske Musik havde vakt, i høi Grad havde glædet ham, og vilde han i sin Hukommelse opbevare ethvert Moment af sin Festreise hertil i et dyrebart Minde. I det samme Secretæren med et Buk til Afsked lukkede Døren efter sig, udbrød et tordnende Bifaldsklap, hvortil Lindeman ved Balustraden bukkede dybt et Par Gange, satte sig saa igjen til Orglet og intonerede og spillede Programmets to Domestical songs «Livet med sin Brudeskare» og «Her er Sang paa Juda Bjerge» og de to Sacred-songs: «Hvor salig er den lille Flok» og «Jeg gaar i Fare hvor jeg gaar», hvorpaa saa fulgte hans improviserede Postludium i betagende høitidelig Stil og festligt Udstyr. Efter denne Finale udbrød et næsten bedøvende Takke- og Hyldningsraab fra det festklædte musikforstaaende Auditorium. Lindeman sprang op og takkede med gjentagne Buk; men da Glædesjubelen ingen Ende tog, maatte han ned igjen paa sin Orgelkrak, hvor han gjennem en vidunderlig gribende Improvisation tolkede sine Følelser og Tak til Publikum for den ham givne Hyldest, hvorefter han for fuldt Verk gav «God save the Qvin» med Finale af et svindende Chor anglais. Og da Jubelen fra den fyldte Hall ingen Ende tog trods hans gjentagne Buk, spillede han som en Hyldest til det engelske Folk deres Nationalsang in maistoso «Rule Britania» som han afsluttede med en ligesaa imposant Finale. Med et kort Takkeraab reiste Publikum sig og strømmede ud. Vi forlod Hallen og søgte vort Spisekvarter. Efter at have nydt en ægte engelsk Beaf med Poteter, Loaf og Porter samt taget en kort Middagshvile gik vi ud, for som sædvanligt at tilegne os saa meget som muligt af Londons Seveerdigheder. En Dag besøgte vi den Zoologiske Have, en anden Dag Londons Museum, en tredie Dag St. Pauls-kirken osv. I 8

9 Dag gjaldt det Themsentunnelen og London Bridge. Var der af de fremmede Organister Konserter i Royal Albert Hall, forsømte vi aldrig disse. Da vi var komne hjem fra vor Udflugt, satte Lindeman sig ned og skrev følgende Program for Tirsdag 5/9 fra 12-1: 1. Impromptu Es-Major 2. Norwegian popular songs: a) Os ha gjort kva gjeras skulde, b) Fjeldbyggen agter paa Tiden, c) Hr Peter han drog sig ud at veide. d) Lita Kjersti ho va seg aa litet eit Viv 3. Domestical songs a) Op ad Bjerg og ned i Dal, b) Som Solen oprinder morgenrød 4. Sacred songs a) Kirken er et gammelt Hus, b) Kjærlighed er Lysets Kilde. Arranged by Ludv. M. Lindeman 5. Postludimn Just som Lindeman havde færdigskrevet dette Program, kom vor Adjutant med Anmodning fra Directionen for Udstillingen om paafølgende Dag i Stedetfor en Konsert at give to Konserter, altsaa en Konsert fra Kl 12-1 og en do. fra Kl 4-5. Der var, sagde han, i Tusindtal af Musikelskende, som havde udbedet sig Adgang til at høre den store norske Organist. Ikke Halvparten af disse havde faaet Plads i Hallen til hans allerede givne Konserter, og med den forestaaende Konsert fra 12-1 var jo de seks bestemte Konserter afgivne. Lindeman som altid siden første saa vellykede afgivne Konsert havde været i et straalende Humør, satte sig strax til at gjøre i Stand til Trykning endnu et Program for Tirsdagen nemlig fra 4-5. Dette var af følgende Indhold: 1. Impromptu a-minor by Ludv. M. Lindeman 2. Norwegian popular songs. a) Ifjor gjæt eg Gjeita, b) Hot e no de for eit vesolt Ve, c) Paal sine Høno, d) Langt auster i Kraakaland 3. Domestical songs. a) Det var saa stille ved Midjenat, b) Ieg gik i Marken og vogtede Faar 4. Sacred songs. a) Min Sjel, min Sjel lov Herren, b) Saligheden er os nær. [2-4:] Arranged by Ludv. M. Lindeman 5. Postludium by Ludv. M. Lindeman. Efter begge disse Konserter var Bifaldet og jubelen om muligt endnu mere høitstemt og brusende end nogensinde. Den store pragtfulde Hall som foruden de tre Tusinde Siddepladse endnu afgav Rum for en Mængde Standpladse var fyldt af jublende Tilhørere, som mellem de forskjellige Afdelinger i Konserterne yttrede med jublende Raab sine Følelser og ydede Lindeman sin Tak. Men naar Lindeman selv under sine Improvisationer som sædvanlig var kommen i Exstase hørte han intet af al denne Jubel, saa jeg i Regelen maatte røre ved hans Arm forat gjøre ham opmærksom paa samme. Han kunde da springe op, bukke et Par Gange for Publikum og fortsætte sit inspirerede ildfulde Spil med aldeles overvældende Virkning paa Tilhørerne. Snart jublede man i Chor og snart førtes utallige Lommetørklæder op til Øinene. Jeg skammer mig ikke ved at tilstaa at ogsaa jeg ved et af hans Foredrag maatte fælde Taarer, hvilket kun et Par Gange tidligere var hendt mig, nemlig en gang ved en af Ole Bulls Konserter og en anden Gang for Fru Michaelis sidste Sang i Stockholms Opera. Jeg er tilbøielig til at tro, at flere af dem, som med mig havde den i Lykke at kunne faa overvære Lindemans Konserter i disse Dage i London, senere er blevne høist kræsne paa aldmindelig Orgelmusik. «Hvorfor har De aldrig i Norge spillet slig som her?» spurgte jeg engang Lindeman. «Det har sine gode Grunde,» svarede han. «For det første gives der i Norge ikke et Orge1 som 9

10 tilnærmelsesvis kan sammenlignes med dette i Royal Albert Hall; for paa dette Instrument kan man ved Hjælp at dets Stemmemidler gjengive sine Tanker, Stemninger og Følelser ganske anderledes fint og udtryksfuldt end paa de Orgler, vi har hjemme; og for det andet kan jeg aldrig mere bede om Tilladelse til at holde nogen Kirkekonsert i Norge, efter den Tort jeg har lidt af vor store Riddervold. 1 Jeg søgte engang om Tilladelse til at holde en Konsert i Frelserskirken paa det derværende fattige og skrøbelige Orgel; men jeg blev haanlig afvist af Riddervold. Jeg lovede da hos mig selv, at det skulde vare længe, inden jeg atter søgte om Lov til at holde nogen Kirkekonsert i Norge. Her har jeg improviseret af Hjertenslyst, og mine Improvisationer har her, som De har hørt, været af høist blandet Indhold, alt efter de Motiver som skulde tolkes. Sligt vilde under vort norske Kirkestyre ikke taales i en norsk Kirke.» Ved den givne Eftermiddagskonsert Tirsdag skulde Lindeman altsaa være færdig som Repræsentant for Norge med sin Fremstilling af norsk Musik. Men da vi var kommen til vort Logis og sat og talte om, hvorvidt vi skulde tiltræde Hjemreisen Onsdag Morgen eller forblive endnu en Dag eller to længere forat se lidt mere af Verdensstadens Seværdigheder, kom der fra Udstillingens Direction en indtrængende Anmodning til Lindeman om at give endnu en norsk Konsert extra, da der endnu var Tusinder, som ønskede at høre ham. Kom det an paa Betaling skulde han for denne Extrakonsert faa, hvad han saa end med Rimelighed forlangte. Lindeman svarede, at han alt hvade givet en Extrakonsert, men havde dog intet imod at give endnu en saadan den næste Dag. Han satte sig derfor strax ned og skrev for næste Dag, 6te Septbr Kl 12-1 sin ottende Konserts Program af følgende Indhold: 1. Impromtu in C-Major. Af L. M. Lindeman 2. Norwegian popular songs. a) Eg veit ei lita Jente, b) Hr Lagemand sad sig, c) Langt ude mod Norden, d) En Konge bodde i Østerland 3. Domestical songs. a) Jeg drømte en Drøm, b) I Nazareth der var saa smukt 4. Sacred songs. a) Sørg o kjære Fader du, b) O store Gud din Kjærlighed [2-4:] Arranged by Ludv. M. Lindeman 5. Fuga af Händel med Postludium af L.M. Lindeman. Publikum var ved opslaaede Plakater varslet om, at ved Direktionens Forføining havde den store norske Tonekunstner Ludv. M. Lindeman lovet at imødekomme de mange Musikelskendes Ønske. Han vilde derfor mellem 12-1 give endnu en norsk Extrakonsert før sin Afreise. Royal Albert Hall var derfor Onsdag til bestemt Tid ligesaa fuldpakket af Tilhørere som alle de foregaaende Dage, og Jubelen mellem de forskjellige Afdelinger ikke mindre. Men efter de to religiøse Sange og især efter Händels Fuge med Lindemans Postludium som Tolkning og Afskedshilsen reiste Publikum sig i Stilhed og besvarede Lindemans Afskedsbuk ved Skranken med Hviften af Tusinder af Lommetarklæder til Tak og Afsked. Strax efter Konserten aflagde vi paa Udstillingens Hovedkontor vor Afskedsvisit, hvor Lindeman foruden gjentagen Tak for hans Besøg og given Musik modtog Penge til Dækning af de til Reiseudgifter af O. Pihl forskudsvis erlagte. Vi saa os derpaa noget mere om i Staden, aflagde et kort Besøg hos en norsk Citymand Møller, der havde etableret sig som Grosist i London for Udsalg af den af hans Fader Apotheker Møller ved Svaneapoteket i Kristiania opfundne Medicintran, og gik saa til vort Logis efter at have spist vor sidste Middag i London. Derpaa betalte vi vort elskværdige Vertsfolk for vort Logis, sagde saa Farvel, tog en Cab og kjørte til Jernbanestationen, hvorfra vi reiste afsted med Trænet til Dover og gik 1 Hans Riddervold ( ) var kirke- og undervisningsminister og en motstander av at det ble gitt orgelkonserter i kirkene (red.anm.). 10

11 ombord paa Dampskibet til Ostende. Fragten til Ostende var 38 Franc 33 Centimer. Paa Overfarten, der var begunstiget af smukt Veir nød vi Porter, Kaffe og et Par Smørrebrød for tilsammen 3 Fr. Torsdag den 7de Sept. reiste vi fra Ostende over Brügge, Gent, Brüxel, Lowen [= Löwen], Luttich [= Lüttich] og Achen til Köln. I Ostende nød vi Frokost, i Brüxel Middag og Aften i Vervier. Paa denne hastige Gjennemreise fik vi ikke Leilighed til at se os synderlig om. I Köln tog vi os Tid til paa ny at bese den pragtfulde Domkirke ud- og indvendig. Lindemans Reiseplan var at vi fra Köln skulde lægge vor Vei over Wittenberg, Leipzig og Berlin og tilbringe et Par Dage i hver af disse Byer; men hans Upasselighed nødte os til at tage korteste Vei hjem. Den 8/9 tog vi derfor fra Köln Billet til Hamburg, spiste Middag i Minden og Aften i Harburg, reiste saa over Elben til Hamburg, hvor vi kjøbte nogle Underklæder for Skifte. Forat slippe Søveien over Kiel til Korsør tog vi den 9/9 Billet til Fredericia og derfra over Belterne til Kjøbenhavn, reiste uafbrudt - saa at vi netop tidsnok Søndag til Høimesse kunde naa frem til Vartov Kirke, hvor vi havde den Fornøielse at faa høre Gudstjenesten forrettet af den gamle berømte Biskop Grundtvig. Vi kom i Kirken Søndag den 10/9 just som Biskoppen begyndte Skriftetalen. Vi satte os paa en af Bænkerne nærmest oppe ved Praedikestolen, og Lindeman spurgte, om vi ikke her skulde nytte den gunstige Leilighed og gaa til Alters hos Gnudtvig. Jeg fraraadede dette paa Grund af de saa nylig modtagne forstyrrende Indtryk og vor uafbrudte Kjørsel den hele Nat og foregaaende Dag. Vi havde saaledes ikke nydt mindste Hvile, siden vi reiste fra Hamburg. Da jeg ikke fandt mig skikket til denne Altergang, fandt Lindeman for sit vedkommende det heller ikke. Vi sad derfor i Ro og glædede os over hvert Ord af denne gamle ærværdige Biskops Mund. Men da han gik ned fra Prædikestolen gik vi ind i Sakristiet efter ham og hilste paa ham. Han modtog os meget elskværdig og yttrede sin Glæde over, at Lindeman som ved sin Tonedigtning havde givet saamange af hans Sange et forhøiet Værd, just valgte at komme til ham her i Guds Hus. «Ja», svarede Lindeman, «just forat faa høre Dem her, har jeg reist Dag og Nat; og jeg er saa glad over, at det har lykkets mig at faa høre Dem forrette, hvad jeg saa mangen Gang har ønsket, ja længtet efter». «Ja, ja» sagde den gamle Biskop, «Gud velsigne Dem derfor, og for al Deres lyse Tro paa hans Naade og Kjærlighed. Men hvem er den unge Mand, som følger Dem?» Da Lindeman nævnte mit Navn og roste mig for mit Følgeskab, lagde Grundtvig sin Haand paa mit Hoved og bad Gud velsigne og give mig Fremtids-Lykke, som engang med Bibelens Tobias. Saa indbød han os til at spise Middag hos ham og nævnte hvor han boede udenfor Byen, hvorpaa vi takkede og gik saa igjen til vor Plads inde i Kirken. Efter endt Gudstjeneste ilede vi til Hotel Angleterre, hvor vi var tagen ind med vort Tøi fra Jernbanestationen, pyntede os saa godt vi kunde til Middagen, og da Lindeman var bleven barberet, tog vi Skyds til Grundtvigs Bolig i Retningen mod Klampenborg. Vi blev paa det elskværdigste modtagne af Bispinden og flere af Grundtvigs Venner, og ved Middagsbordet plaseredes Lindeman og jeg paa Venstre og Høire Side af Bispinden. Biskoppen selv følte sig træt og mindre vel tilpas efter Kirkeforetningen, saa vi fik ikke den Glæde at sidde med ham tilbords eller senere hilse paa og tale med ham. Blandt de tilstedeværende Gjæster mindes jeg Skolebestyrer Trier, Cand theol og Folkeskolelærer Grove paa Grundtvigs Skole «Marienlyst» og Svend Grundtvig med hvem jeg havde en interessant Samtale om den danske Folkedigtnings Slægtskab med den norske. Desværre husker jeg hverken Navnene paa alle 16 eller 18 Bordfæller eller deres høist interessante Samtaler men har endnu Følelsen af, at vi befandt os i et høist eleveret eleveret Selskab af Skolemænd, Forfattere, Bibelgranskere og Videnskabsmænd. Der blev udbragt Skaaler for Lindeman som inspireret Tonedigter, som ved sine Toneskatte for Hjemmet, Skolen og Kirken havde skabt sig et uforglemmeligt Minde, og for hans heldige Løsning af sin Opgave som Repræsentant for det tonerige Norge at give en Prøve paa Norges folkelige Tonedigtning for den nu afholdte internationale Kunstudstilling i London. Ogsaa jeg 11

12 fik Gratulationer som Lindemans Ledsager paa hans ærefulde Reise. Under denne festlige Middag kom jeg tilfældigt til at vælte et halvtømt Glas over Bispindens Dækketøi. Da Bispinden saa min pinlige Forlegenhed herover, yttrede hun smilende: «Tag Dem dog, Hr. Olsen, ikke saa nær af dette lille Uheld. Sligt hører her hos os til Dagens Orden.» Da vi efter Kaffen skulde til at tage Afsked, tog den yngre Grundtvig mig tilside og meddelte at han i Forbindelse med sin Fader og Lindemans mange Venner og Beundrere havde bestemt sig til paa følgende Dag at foranstalte en Fest i Anledning Lindemans Nærværelse i Kjøbenhavn. Paa denne kunde vi, sagde han, gjøre sikker Regning paa gamle Grundtvigs Nærværelse samt paa Fleres, der havde Interesse af et Møde med Lindeman og personlig ønskede at lære ham at kjende. Han bad mig underhaanden undersøge og saa meddele ham, hvorvidt de turde gjøre sikker Regning paa at Lindeman paa deres Indbydelse ogsaa vilde komme. Jeg lovede dette men maatte desværre senere paa Aftenen meddele ham at Lindeman var hindret i at modtage deres paatænkte Indbydelse, som saaledes ikke kom istand. Lindeman vilde paa ingen Maade vide af nogen saadan Foranstaltning for hans Skyld. Han vilde, sagde han, forblivet et Par Dage i Kjøbenhavn, hvis han ikke var bleven foruroliget ved denne Meddelelse. Nu saa han sig nødt til at reise strax, sagde han. Om Eftermiddagen senerehen var vi paa en kort Visit hos Pastor Fenger, som dengang ansaaes som Kjøbenhavns mest afgjordte Præst. Om Aftenen gikk vi tidlig til Sengs, da vi i det forløbne halvandet Døgn havde været i uafbrudt Virksomhed. Mandag den 11/9 gik vi først lidt omkring i Byen og besaa dens Seværdigheder saavidt Tiden strak, spiste Middag, betalte vort Logis, gav Drikkepenge paa Hotellet og tog Skyds til Dampskibet, hvor vi tog Billet til Malmö hvor vi, efter en behagelig Overfart ankom og fik vort Tøi bragt til Hotellet hvor vi tog ind. Da vi efter Afreisen fra London havde været i vel stærk Aktivitet ved Reise, Nattevagt etc. foreslog Lindeman, at vi herefter skulle reise mere mageligt med Dagtogene. Vi kjøbte da i Malmö en Reiseroute med Karter forat vi kunde have nogen Rettesnor og se os lidt om i Nabolandet, vi skulde gjennemreise. Tirsdag 12te Septbr tog vi Billet til Kristiania, spiste Middag i Alvesta og til Aftens i Jönköbing, hvor vi tog Logis og Onsdag den 13de Septbr kom vi til Karlstad. Begge disse Dage havde vi hat deiligt Reiseveir og rummelig Kupé, saa vi uforstyrret af Medreisende i Ro og Mag kunde betragte de fagre Landskaber og dyrkede Marker, de industrielle Anlæg og Kommunikationsforhold vi passerede. Ganske eiendommeligt var det paa vor Tour midt imellem de store Indsjøer Vennern og Vettern paa en næsten uoverskuelig opdyrket Slette at se en Række Skibe bevæge sig fremover i Retning tvers paa vor Jernbanelinje. Det daværende store Kanalanlæg er ogsaa skikket til at vække Beundring. Saavel i Malmö som i Jönköbing og Karlstad gik vi noget omkring og besaa disse Byer, der gjorde Indtryk af at staa i stærk spirende Udvikling. Alt, hvad vi saa, gjorde Indtryk af Vinskibelighed, Driftighed og Dygtighed hos vore svenske Brødre, som ogsaa i sin Optræden og Omgang vidste at vinde vor Sympati og aftvinge os Beundring. Torsdags Morgen 14/9 reiste vi tidlig afsted med Toget til Kristiania, spiste Frokost i det smuktbeliggende Arvika og kom om Aftenen hjem til Kristiania, hvor vi paa Stationen modtoges af Lindemans Familie, som sammen med min Søster ønskede os velkommen hjem og glædede sig over vor gode Forfatning og vellykkede Reise. Kort Tid efter vor Tilbagekomst skrev jeg en Beretning for «Morgenbladet» om Lindemans Kunstreise; men Hr Friele, som var i slet Humør, modtog den med Uvillie og yttrede, at hvis Lindeman ønskede sin Reise beskrevet, saa havde Bladet egne Referenter, som Lindeman kunde henvende sig til. Han vilde dog se paa mit Produkt, sagde han, og tok det med sig; men ind i Bladet kom det ikke, og jeg fik det heller ikke tilbage. 12

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret.

Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Transskriberede afhøringer fra Odense Herredsret. Forklaring til teksten: 1856 = År / Januar = Måned / 22. = Dato / D. = Protokol / p. 63 = Side nr. Komparenten = personen som afhøres Oversigtsbilleder

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette. Mandag den 26. juli. Endelig, da klokken var 10 fik vi huset for os selv og koloni ugen kunne

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere