Sct. Georgs budskabet Gildernes højskole Ukrainsk aften MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Sct. Georg MAJ 2002 NUMMER 69.

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georgs budskabet Gildernes højskole Ukrainsk aften Sct. Georg MAJ ÅRGANG 4

2 LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester Steen C. Andersen Gl. Sellingvej 12, 8370 Hadsten Tlf.: Mobil: Landsgildekansler Bente Christensen Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund Tlf.: Landsgildeskatmester Jørgen Jakobsen Ranunkelvej 67 A, 9500 Hobro Tlf.: Mobil: International Sekretær Rigmor Lauridsen Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft Tlf./fax: Uddannelses Sekretær Margrethe Gybel Stenhusvej 43 A, 4300 Holbæk Tlf.: PR Sekretær Henning Rose Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen Tlf.: Internationalt Udvalg (IU) Rigmor Lauridsen, formand for IU Adresse m.v. under Landsgildeledelsen Birthe Laurentzius Uglevej 14, 2970 Hørsholm. Tlf Vagn Dalsgaard, Lumsås Strandvej 4 Lumsås, 4500 Nykøbing S. Tlf Kursus Udvalget (KU) Margrethe Gybel, formand for KU Adresse m. v. under Landsgildeledelsen Sten Frost, Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf sf@esbkomm.dk Bodil Kjeldgaard, Kildemarksvej 54 A, 4700 Næstved. Tlf bodil.kjeldgaard@mail.dk SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon , giro nr Telefax: Internet: kontoret@sct-georgs-gilderne.dk Kontortid: man-tors Generalsekretær: Kirsten Christensen. Forside foto: Ukrainske dansere på besøg i Københavns Stadsgilde. 2 Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter PR Udvalget (PR) Henning Rose, formand for PR Adresse m. v. under Landsgildeledelsen Jens M. Blauenfeldt, Postbox 432, Lyngvej 3, 9100 Aalborg Tlf Fax Webmaster Kjeld Krabsen, Brørupvej 21, 8660 Skanderborg Tlf Fax kjeld@krabsen.dk Gildetroplaug Rigmor Lauridsen, formand, Adresse m. v. under Landsgildeledelsen Lauget - for kampen mod narkotikamisbrug Formand Verner Larsen, Rebæk Søpark 15, 1. th., 2650 Hvidovre. Tlf Gambia Projekt Formand Hanne Monberg, Ibsensvej 47, 2630 Taastrup. Tlf Sct. Georgs Fonden Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde Tlf Formand for bestyrelsen Ib Ladefoged Pedersen, Stationsstræde 2, 8370 Hadsten Tlf Frimærkebanken v/ Hans Fink Postbox 55, 8310 Tranbjerg Tlf frimaerkebanken@mail.tele.dk GILDECENTER RODBJERGGAARD: Bestyrer Hartvig Kjeldgaard, Ørvigvej 100, 6040 Egtved Tlf.: Mobil: Rodbjerggaards adresse: Vorkvej 73, 6040 Egtved Lad os gøre godt mod enhver, mens vi endnu har tid. REDAKTØR AF SCT. GEORG: Suzanne Poulsen Holstebrovej 60, 4200 Slagelse Tlf./fax: redaktionen@sct-georgs-gilderne.dk Bladet udsendes 6 gange: 12/2, 11/4, 10/5, 10/8, 11/10 og 10/12. Deadline: Den 15. i måneden forud Oplag: eksemplarer. Produktion: O mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Arrangementer på landsplan: 31. maj-1. juni 2002: Købenlandstræf, København september 2002: Gildemesterstævne i Øer Maritime Ferieby, Ebeltoft oktober 2002: Ungdomsforum på Gildecenter Rodbjerggaard Internationale arrangementer: juni 2002: International Scout and Guide Fellowship (ISGF) afholder den 23. verdenskonference i Vancouver, Canada august 2002: Landsgildets Internationale Stævne (LIS) afholdes på Sjælland September 2002: Balttreff afholdes i Litauen juni 2003: Nordisk gildetræf i Akureyri, Island 2003: Nordtræf, Sydslesvig Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Landsgildekontoret holder lukket fra til begge dage incl. Læs om Landsgildeledelsesmøder 4 Temamøde 5 Kursusudvalget 6 Europæiske Spejdervenner 9 Historien om Georgius 10 Opslagstavlen 12

3 Sct. Georgs budskabet 2002 Det nye århundrede blev hilst velkommen af os alle. Vi var optimister, og håbede at lykke og fred skulle komme menneskeheden til gode i al fremtid. Vi håbede på, at samarbejde mellem mennesker fra forskellige nationer ville gøre det lettere at finde løsninger på vanskelige problemer. Vi håbede på at sammenhold og forståelse ville afløse frygt og had, og at respekt for traditioner, for tro og nationalitet, ville blive vor ledestjerne i det internationale samfund og at verden hen ad vejen ville blive et bedre sted at være. Men på et øjeblik blev vi på en hensynsløs måde mindet om, at der stadig er lang vej før dette går i opfyldelse. Hævnaktioner har forårsaget tusinders død. Had og vrede er kilde til daglige sammenstød, der har døden til følge for uskyldige borgere, for mænd og kvinder på arbejde, og for børn der leger på gaden. Verdenssamfundet står overfor et større problem, end det vi hidtil har oplevet, og nødvendigheden af at tænke nye tanker er vigtigere end nogen sinde før. Ideen om broderskab, om sammenhold uden hensyn til religion, nationalitet og hudfarve, en kæde af fred, som binder landene sammen - den idé må nu blive ledestjernen i det arbejde, som er nødvendigt for at få menneskeheden ind på nye baner. Spejderbevægelsen har i lang tid stået for sådanne ideer. Den opdragelse og uddannelse, som bevægelsen har givet millioner over hele verden, har gjort spejderne til gode repræsentanter for deres lande og til sande verdensborgere både i tanke og i handling. I dag er behovet for en indsats fra spejderbevægelsens side større end nogen sinde. Det er derfor vigtigt, at det arbejde, som foregår i spejderbevægelsen, både får vores støtte og vores tillid. Ved at give de unge muligheden for at udvikle egne evner og talenter - og til at lære ligesindede fra andre steder i verden at kende - bidrager spejderbevægelsen til øget samarbejde og forståelse, og styrker grundlaget for fred og en lykkelig samhørighed mellem verdens nationer. Mange af os fik i ungdomsårene mulighed for at deltage i spejderarbejdet. Siden har vi nydt godt af den ballast, som vi fik i selskabet med glade spejdere. Jeg har gode minder fra det gamle spejderhus i det islandske vestfjordsområde, fra hiker i fjeldet og fra fællesskabet ved bålet på landslejren på Sydvest- Island, hvor spejderkammerater fra andre lande lærte os nye sange. Vi lærte at respektere hinanden og at forstå at samarbejde må der til for at opnå resultater. Vi lærte at nyde naturen i selskab med andre. Vi lærte at formidle viden og erfaring og at give alle muligheden for at deltage med noget positivt. Vi tænkte på ligesindede i fjerne lande, og vi var stolte over at kunne bidrage til at gøre verden bedre. Det er beundringsværdigt at se, hvordan Sct. Georgs Gilderne har arbejdet videre i denne ånd, og arbejdet videre med de ideer, som blev grundlagt i ungdomsårene. Gennem denne indsats har Sct. Georgs Gilderne skabt et værdigt forbillede og har været en solid bærebjælke i spejdervirket. Dette skal I have vor inderligste tak for. Samtidig håber vi, at Sct. Georgs Gilderne vil gøre sig endnu mere gældende i fremtiden. Det verdensbillede, vi står overfor i dag, er både en påmindelse og en spore til en ufortrøden indsats for de ideer som spejderbevægelsen har gjort til sin ledestjerne. Indbyggerne i Norden har været så heldige at vokse op i samfund præget af demokrati, menneskerettigheder og velfærd. Samfund, som mange andre lande har som forbillede. Af den grund har den nordiske spejderbevægelse været i stand til at arbejde internationalt med gode resultater til følge. Og internationalt vil Sct. Georgs Gilderne fortsat være solide medspillere. Olafur Ragnar Grimsson Islands præsident Held og lykke i det fortsatte arbejde fra alle spejderkammerater. 3

4 Landsgildeledelsesmøder en orientering Af LGPR Henning Rose Landsgildeledelsen har holdt to møder siden sidste orientering. De løbende projekter er naturligvis altid på dagsordenen, og det gjaldt også for såvel det møde, der blev holdt i forbindelse med Distriktsforum på Rodbjerggaard i dagene marts som det følgende møde, som fandt sted på landsgildekontoret i weekenden april. Opbygning af spejderarbejdet i Østeuropa Komiteen til Støtte for Internationale Spejderformål er ved at planlægge en aktiv og målrettet indsats, især i Rusland, for at udvikle spejderarbejdet. Idéen er bl.a. at engagere danske virksomheder med datterselskaber i f.eks. Rusland. Arbejdet har spejderkorpsenes store bevågenhed, og landsgildeledelsen har en repræsentant i den centrale projektgruppe. De pågældende spejdergrupper i Østeuropa skal via den danske virksomhed og dets datterselskab knyttes til en dansk spejdergruppe, og Sct. Georgs Gilderne er tiltænkt en central og synlig rolle i arbejdet med at knytte og koordinere kontakten mellem virksomhederne og de lokale danske spejdergrupper. Arbejdet vil målrettet skulle i gang udvalgte steder i landet, og man vil løbende kunne læse om projektets fremdrift her i bladet. Samarbejde med Dansk Flygtningehjælp Landsgildeledelsen besluttede også at søge i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp om at påtage sig det lokale koordineringsarbejde i forbindelse med organisationens landsindsamlinger. Den formelle aftale forventes på plads i allernærmeste fremtid, og hurtigst muligt derefter vil der via distrikterne blive udsendt informationsmateriale, så de enkelte gilder får mulighed for at vurdere og beslutte, om de vil være med i arbejdet fra starten. Ud over at vi løser en vigtig rolle, som er i god samklang med vores idégrundlag, er det også en endog særdeles god mulighed for at synliggøre og profilere Sct. Georgs Gilderne for omverdenen. Sct. Georg, så bladet fremover udkommer seks gange om året i stedet for de nuværende 8. Til gengæld udvides bladet fra 16 til 24 sider, og målet med ændringen er inden for den samme økonomiske ramme at kunne lave et langt mere levende blad, idet de ekstra sider i højere grad end nu giver mulighed for reportagestof fra gilde- og spejderlivet rundt omkring i landet. Ændringen træder i kraft efter sommerferien med udgivelse i årets lige måneder, dog i maj i stedet for juni på grund af de vedtægtsbestemte informationer, der i majnummeret skal gives op til et landsgildeting. PR-Udvalget mangler fortsat et medlem. Den ideelle kandidat er en erfaren gildebror med journalistisk baggrund, og vedkommende skal i høj grad være sparringspartner for Sct. Georgs redaktør og ressourceperson i forbindelse med det nye Sct. Georg. Interesserede kan kontakte Kirsten på landsgildekontoret for nærmere oplysninger. Kan udenlandske gildebrødre optages som væbnere og riddere i Danmark? Midt i vores egen debat om vores arbejdstrin er det interessant at konstatere, at der fra udenlandske gildebrødre et interesse for at lære vores væbner- og ridderarbejde at kende. Flere udenlandske gildebrødre har i den forbindelse ønsket at blive optaget som væbnere og riddere i Danmark. Landsgildeledelsen har givet denne situation mange overvejelser og er nået frem til en form, hvorunder en sådan optagelse kan finde sted. Det er ikke hensigten aktivt at markedsføre vores væbner- og ridderarbejde uden for landets grænser, men det er et klart ønske at kunne håndtere sådanne henvendelser på en positiv og værdig måde. Som noget grundlæggende skal det pågældende lands landsgildeledelse være orienteret, inden en optagelse kan finde sted, på samme måde som den danske landsgildeledelse skal være orienteret, bl.a. for at sikre kvaliteten af den væbner- og ridderforberedelse, der skal finde sted. 4 Nyt Sct. Georg på vej Efter indstilling fra PR-Udvalget besluttede landsgildeledelsen at ændre udgivelsesfrekvensen for Støtte fra hjælpefonden Der forelå over 50 ansøgninger om støtte fra hjælpefonden. Det blev besluttet at give kr. til

5 Grønlands Spejderkorps arbejde med udgivelse af en jubilæumsbog i anledning af korpsets 60 års jubilæum, og det fælles kampagneprojekt, som spejderkorpsene i Danmark afvikler i 2. halvår 2002, blev tildelt kr. i støtte. Kampagneprojektet er omtalt herunder. Spejderkorps fælles om hvervekampagne Sct. Georgs Gilderne i Danmark støtter med kr. De fire spejderkorps Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark og KFUK-spejderne i Danmark går efter sommerferien sammen om en stor oplysnings- og hvervekampagne. Det er første gang nogensinde, at korpsene udnytter deres fælles værdier til en fælles kampagne. Det samlede budget er på 3,3 millioner kroner nogenlunde ligeligt fordelt mellem landsdækkende aktiviteter og lokale tiltag. Med kampagnen ønsker spejderkorpsene i fællesskab, men i respekt for den indbyrdes forskellighed at sætte fokus på de værdier, der kendetegner det idébestemte spejderarbejde. Vigende medlemstal Inden for de seneste fire år har de nævnte spejderkorps mistet godt medlemmer. Iflg. presseomtalen af projektet er det ikke mindst teenagerne, der falder fra, hvorimod der for de yngste aldersgruppers vedkommende ikke meldes om de samme problemer. Spejderkorpsene skriver i deres informationsmateriale om kampagnen bl.a., at de nok har været for dårlige til at fortælle børn, unge og deres forældre om værdierne i spejderarbejdet. De har imidlertid en tiltro til, at en rigtigt profileret og tidssvarende oplysningskampagne kan give fornyet grokraft til spejderkorpsene. Økonomisk støtte fra Sct. Georgs Gilderne En sådan kampagne, der sætter fokus på spejderbevægelsens værdier, er helt i vores ånd og interesse, påpeger landsgildemester Steen C. Andersen, der sammen med den øvrige landsgildeledelse på det seneste møde besluttede at støtte projektet med kr. af de midler i hjælpefonden, der er øremærket spejderformål. Det er et pænt tilskud til de kr. af kampagnebudgettet, som der på ansøgningstidspunktet endnu ikke var fundet økonomiske midler til. Det bliver spændende at se, om satsningen får den forventede positive effekt på medlemstallet. LGPR Temamøde med Landsgildeledelsen Samarbejdet med Sct. Georgs Gilderne prioriteres lavt, fordi korpsene opfatter Sct. Georgs Gilderne som værende ude af trit med samfundsudviklingen siger Lars Kolind. Hvad siger du? Gildebrødre fra Nordvestjylland, Vendsyssel og Aalborg Distriktsgilder indbydes til temamøde med landsgildeledelsen lørdag 10. august kl til på Gildeborgen, Rafns Allé 1, 9000 Aalborg. Emnet er relevansen af spejderkontakt og samarbejde med spejderkorpsene på landsplan og lokalt. Er Sct. Georgs Gilderne domineret af tidligere DDS er? Korpsenes aktive arbejde med at opbygge egne»ældregrupper«i konkurrence med Sct. Georgs Gilderne og andet af relevans for udviklingen af Sct. Georgs Gildernes spejderkontakt vil vi gerne drøfte med jer. Tilmelding inden til DGK Jørgen Bøgh Nielsen, tlf eller mail jhbn@mail.dk. Max. deltagerantal 45 personer. Landsgildeledelsen. 5

6 6 Kursusudvalget meddeler Vil du være med i Gildernes Højskole med afslutnings-weekend på Rødding Højskole Af Uddannelse Sekretær Margrethe Gybel Kursusudvalget (KU) vil nu præsentere anden omgang af Gildernes Højskole, som vil finde sted i perioden oktober 2002 til april Gildernes Højskole er et debatforum, der bygger på tre kvartalsbreve og en afsluttende weekend på Rødding Højskole. På højskolen er der desværre en deltagerbegrænsning på ca Temaet vil denne gang være Mangfoldighed. Mangfoldighed har rod i den forskellighed, vi hver især benytter for at give vore tanker udtryk og for at give anskuelser og meninger vægt og karakter. Vi udtrykker os mangfoldigt i: - det talte ord - det malte ord - det musikalske ord - det formgivende ord Det er lykkedes for KU at få tilsagn fra tre stærke spidser på den gaffel, der skal pirke til os, vække til omtanke og handling og alt i alt give indhold i gildehøjskolens ramme. De tre oplægsholdere er: Kunstmaler Michael Kvium Højskoleforstander Annemarie Morris, Rødding Højskole Lektor Lars Hulgaard, Institut for Socialvidenskab. Roskilde Universitetscenter. De tre debatoplæg udsendes til deltagerkredsen henholdsvis 1. oktober 2002, 15. december 2002 og 1. marts Prisen vil blive som sidst 1250 kroner med fordeling således: Depositum ved tilmeldingen 200 kroner, og ved udsendelsen af hvert kvartalsbrev betales 350 kroner. Debatoplæggene bearbejdes i grupper, som er koblet med en partnergruppe på den modsatte side af Bæltet. Grupperne udveksler synspunkter i brevform. Tilmelding behøver ikke at finde sted gruppevis, idet KU vil danne grupper af de tilmeldte, som bor i nærheden af hinanden. Ligeledes vil vi finde grupper andre steder i landet, som vil være partnergruppe. Ægtefæller, der ikke er gildebrødre, er meget velkomne til at deltage. Vi mødes i weekenden april på Rødding Højskole, hvor oplægsholderne deltager. Weekenden starter fredag ved aftenstid, hvor man møder sin partnergruppe - og slutter med et rigtigt højskoleforedrag og frokost søndag. Vi afholdt Gildernes Højskole første gang i , og ligesom sidst vil Rødding Højskole være vort samlingssted. Bedre rammer og atmosfære kan ikke tænkes. Som sidst siger KU: Gildernes Højskole indeholder alt, hvad vi som gildebrødre kan ønske os med hensyn til: PERSONLIG UDVIKLING DISKUSSIONER STILLINGTAGEN OG SOCIALT SAMVÆR I SÅVEL ARBEJDE SOM FEST. I Sct. Georgs augustnummer vil I finde præcise oplysninger og tilmeldingskupon, som vi skal have svar på senest 1. september. Startskuddet til Gildernes Højskoles anden udgave går 1. oktober 2002!!! Rettelse til Sct. Georg nr. 3 Ved en beklagelig teknisk fejl forsvandt de sidste linier i artiklen om riddertrinnet side 11 i Sct. Georg nr. 3, derfor bringes sidste afsnit i dets fulde ordlyd. Formår vi (der for somme må forekomme stok konservative ) at få advokeret vores oplevelser og fortolkning af idégrundlaget ud på en måde, så det kan vinde gehør hos alle gildebrødre- eller skal vi begynde helt forfra med en glans- og ritualløs, men glat og moderne forening? Jeg ser nødigt, at gode værdier udvandes i iveren efter at forny hvor man burde fastholde. Vi skal tale herom alle sammen, men indtil nogen overbeviser mig om en bedre arbejdsmetode for vores gildebevægelse vil jeg fortsætte som overbevist ridderhalsfundamentalist. Mogens Tangaa-Andersen DGM, Roskilde-Hedebo Distrikt

7 Ungdomsforum Hvordan udvikler vi Godt Gildeliv for gruppen op til 40 år? Landsgildeledelsen indbyder gildebrødre under 40 år til Ungdomsforum. Sæt en weekend af til visionært gildearbejde og få indflydelse på den udvikling i gildebevægelsen, der retter sig mod de yngre årgange. Vi skal hente inspiration i de ting der er i gang. Unge grupper i gilderne, gildetroplauget, det danske Projekt Gildehus og det norske projekt Gildefrø. Kontaktfladerne mellem gilderne og spejderkorpsene, og landsgildeledelsens nye landsdækkende tiltag, der giver nye opgaver i forhold til spejderne. Mulighederne i den internationale gildebevægelse, twinning og kontaktpersoner. Ungdomsforum holdes 25. til 27. oktober på Gildecenter Rodbjerggaard, Vorkvej 73, 6040 Egtved. Rekvirer uddybende information om. hvad der er på bedding, eller fremsend dine ideer til Ungdomsforum til lgm@sct-georgs-gilderne.dk Oplysninger om indkvartering, priser m. m. bringes i Sct. Georg i august. Tilmelding tidligst 1. august, senest 31. august til landsgildekontoret. Steen C. Andersen. Velkommen til Roskilde Hvis du nu alligevel er i Roskilde eller omegn, så skulle du besøge Sct. Georgs Gilderne i Roskilde. Hver lørdag hele sommeren er der åbent hus vi kalder det Lørdags-Café i gildernes»nye«hus. Huset fungerede indtil 2001 som spejderhus, men da spejdergruppen p. t. er sat på»stand-by«, har Roskilde-gilderne lejet det, og vi har siden brugt en del energi og penge på at sætte det i stand, så vi nu har et dejligt, velfungerende Gildehus. Dette muliggør, at vi kan give gildebrødre, som er på besøg eller er turist i vores by, et sted, hvor de kan møde lokale gildebrødre vi byder på en kop kaffe og en gildesnak. Vi holder åbent hver lørdag kl første gang 22. juni og til og med 19. oktober. Adressen er: Gildehuset Sankt Agnes, indkørsel og parkering Sankt Agnesvej v/parkforvaltningen, 4000 Roskilde. Normalt behøver du ikke at melde din ankomst, men hvis det drejer sig om en større gruppe, vil vi godt have et tip i forvejen tlf P. v. Café-gruppen/Sct. Georgs Gilderne i Roskilde Jørgen Gybel Strukturændring Hvor er det forfriskende at læse Ingvar Frier fra Værløse Gildets forslag til ændringer i Gilderne. Jeg vil ikke gentage forslagene, som jeg et enig med ham i, men supplere med forslag til ændringer af titlerne i gildet. Gildemester kan ændres til Gildeleder Skatmester til Gildekasserer Gildekansler til Gildesekretær Faneherold til Fanebærer Dørherold til Dørvogter Skriver til Referent. Det må være på høje tid at tage fat på ændringer af gildebevægelsen, hvis den skal overleve, og det kan den kun ved at få unge mennesker ind i gilderne. Et eksempel fra 4. Gilde i Kolding der består af 32 medlemmer. Gennemsnitsalderen er 61 år. Med mine 52 år er jeg fjerde yngste. Mit forslag er, at der både lokalt-, distrikts- og landsmæssigt nedsættes nogle udvalg, bestående af de yngste medlemmer til at forny Gildebevægelsen. Denne fornyelse kan med et lidt forslidt reklameudtryk bestå af: Tradition og fornyelse. Dette indlæg skal ikke betragtes som et surt opstød, men skrevet i en positiv ånd, for at sætte gang i en debat om omstrukturering, der er nødvendig. Christian Vildfang, 4. Gilde, Kolding. 7

8 Københavns Stadsgildes sæsonstart Af Jette Dyhring Pedersen, DIS, København Københavns Stadsgilde fik tilbud om en ukrainsk aften med børnekor og dansere. Lærerne kom alene. Det var musikere, dansere og sangere af en karat, vi sjældent har oplevet før. Kig selv på billederne! I uge 35 (aug. 2002) vender gruppen tilbage til Danmark. Børnene er lige så folkloresmukke og dygtige som deres lærere. Skal I have kulturuge, byfest el.lign. i jeres lokalområde, var dette flotte islæt måske en idé. For yderligere oplysninger kontakt: Poul Aremark, Glostrup 1. Gilde Skærager Albertslund Tlf.: el. Fax på samme nr. 8

9 Friends of Scouting in Europe I oktober måned sidste år var 6 danske spejderledere i Rumænien for at deltage i det 3. årlige møde for medlemmer af Friends of Scouting in Europe, (FOSE) (på dansk Europæiske Spejdervenner) der er et relativt nyt initiativ, udgået fra European Scout Foundation. Formålet med FOSE er at give medlemmerne mulighed for at vise deres støtte til spejderbevægelsens ideer og mål, gennem pengebidrag til spejderbevægelsen i Europaregionen, med henblik på at støtte den nye»spirende«spejderbevægelse i de nye Østeuropæiske lande. I mødet deltog også FOSE-medlemmer fra Sverige, Tyskland, Østrig, England, Schweiz, Island og Grækenland samt fra Europakontoret. Udover mødet med repræsentanter fra spejderkorpset var der mulighed for ture i selve Rumænien. En meget stor oplevelse. Næste år vil mødet blive afholdt i Bulgarien, hvor også du, der læser dette, vil få mulighed for at deltage, hvis du inden da har givet din støtte til dette betydningsfulde arbejde med at hjælpe spejderkorpsene i Østeuropa, til gavn for ungdommen i de lande, der først nu oplever den frihed, som vi i vores land har haft i mere end 50 år. Vi er i løbet af de sidste 2 år blevet en lille gruppe på 40 gamle spejderledere fra 14 Europæiske lande (vi er 11 fra Danmark), der årligt støtter arbejdet. Medlemsskabet for 2002 er fortsat kr (eller kr for et livsvarigt medlemsskab). For de fleste af os er disse beløb relativt store, men når man betænker hvilken betydning spejderbevægelsen har haft for mange af os, samt betydningen moralsk og økonomisk af vores støtte, håber jeg, at også du vil medvirke til dette betydningsfulde arbejde. Yderligere oplysning hos Leif Bahn, der koordinerer FOSE i Danmark for alle Fællesrådets spejderkorps - tlf eller Tør du sige nej til at blive international brobygger på en weekeend??? Nej vel!!! Så se seneste nr. af Sct. Georg med invitation til LIS-stævne 2002 Med brobyggerhilsen Internationalt Udvalg 9

10 Historien om Georgius Af Erling Fossum, Århus 10 Eventyr og fakta For at holde rede på tidens gang og årstidernes vekslen deltes året tidligt i menneskehedens historie i uger og måneder. Den kristne kirke fastlagde (bistået af astronomer) særlige festdage og knyttede desuden til hver dag i kalenderen et personnavn. Helgennavn plejer vi at sige. Udfor 23. april står Georg. Det går tilbage til den kristne kirkes første århundreder, da mænd og kvinder, der blev ofre for hedenske herskeres forfølgelse eller på anden måde gjort sig fortjent som forbillede, tillagdes denne særlige status. I de»officielle«helgenlegender finder man som regel fyldestgørende beretninger om hver; om nogle er oplysningerne dog ret sparsomme. Om Georg vides kun, at han vistnok kom fra Syrien og led martyrdøden i Rom engang i begyndelsen af 300-tallet. Langt mere fantasifulde detaljer beskrives i myter om dragekampen, som sagkyndige mener handler om en helt anden Georg. Men billedet af den tapre kriger i kamp mod ondskaben gjorde altså Georg til riddernes helt. Forskere kender dragemyten som vandresagn, folkeeventyr hvis spredning fra land til land spores tydeligt. Det nordiske sagn om Thors kamp mod»midgårdsormen«er en parallel til dragemyten. Da Vatikanet engang i nyere tid (såvidt jeg husker i 50 erne) foretog kritisk gennemgang af de mange helgener, opgav man Georg. Europa erobret Men myten om den modige mand, der på forbilledlig vis bekæmper og overvinder onde magter, kendt i alle kulturer i utallige varianter, er udødelig. Ikke mindst fordi sagnet gennem århundreder har inspireret kunstnere til fremragende arbejder, rigt repræsenteret såvel i grafik som skulptur på museer i Europas gamle kulturbyer. Lad os også se på navnets oprindelse og betydning. Sagt ganske kort: ordet er sporet tilbage til oldgræsk, hvor det kan være kommet fra de gamle asiatiske kultursamfund. Forstavelsen geo- som vi bruger i sammenhæng med -grafi, -logi, -metri, -dæsi osv. osv. betyder simpelthen jord, navnet Georg (Georgios) = agerdyrker. Hvordan de gamle grækere udtalte det, har jeg ikke kunne finde noget bud på. Som bekendt er det kun os der siger Gee-ok; vore forfædre, normannerne, havde ikke lært at læse og skrive, de måtte lytte sig til helgennavnet. Mellemproportionalen af hvad de fremmede sagde måtte opfattes som noget i retning af hjårgsch, det blev til Jørgen. Under dette navn dyrkedes han i Norden. Men selvom han under begge navne beskytter mod onde magter, får han en lidt anden status hos os end hos de fremmede. Dér var han først og fremmest krigernes helgen, mens Jørgen mest står som de syges og svages beskytter. Baden-P på skattejagt Selvfølgelig må vi nu spørge: Hvordan gik det egentlig til at denne østerlandske sagnskikkelse blev hentet ind i spejdernes idéverden? Vi blader i Baden-P s spejderbog. Blandt de berømte landsmænd, han beskriver som gode forbilleder, hører George jo af gode grunde ikke med; et sted kommer turen så til sagnkongen Arthur, ham med»ridderen om det runde bord«. Sikkert velkendt af enhver britisk dreng i 1908, på samme måde som alle danske drenge havde hørt om Holger Danske og Tordenskjold; så det kunne siges kort, 5-6 linier: De 40 tapre riddere havde martyren George som værnehelgen.»lad os derfor hvert år på hans navnedag mødes og love hinanden at efterleve spejderloven«. Det er ikke let at vurdere hvilken rolle denne opfordring har spillet i spejderideologien. Med sådanne kunstigt skabt symbolik sker det jo, at nogle begejstret går ind for ceremonien, andre er skeptiske og tænker: Gider vi? Religiøse fordomme kunne spille ind, eller andre forskelle fra land til land; kan den voksne leder uden skrupler foregøgle de unge, at»ligesom vi står her, samles spejderne i dag verden over for at bekræfte deres spejderløfte«? Der er utvivlsomt nogen, der mener, at én gang om året, det er da for sjældent, og den skik er opstået altid at slutte samværet med at danne kæde og synge»spejderbror, her er min hånd«,

11 som, såvidt jeg husker, intet har at gøre med Georg. Og her er et helt andet problem, som vi ikke kan ignorere idag, hvor pigekorpsene fusionerer med drengene: Hvad mener pigerne om at tiltales spejderbror? Og hvordan vil de opfatte Georgs bedrift, når de hører at antropologer ved at spore sagnet tilbage til oprindelsen har kunnet fastslå, at dragen sandsynligvis er hunkøn? Vi kunne godt tage det alvorligt Hos os i Danmark fyldte dragemyten ikke meget i spejdersporten de første år; fra drengeårene mindes jeg intet om hans plads på ranglisten. Øverst stod i hvert fald ubestridt bevidstheden om det spændende friluftsliv, der lærte os at klare os selv og altid føle os ansvarlige for beslutningerne. Men da jeg sidst i 1920 erne blev TF (tropsfører), var den årlige dragedag lagt i faste rammer. For at have hånd i hanke med, hvad det kunne falde tropsføreren ind at sige, havde man indført at korpsledelsen hvert år formede (eller fik en kendt person til at skrive) et»georgsbudskab«til oplæsning. Ikke hver gang den helt store visdom, men det skulle bidrage til at gøre det passende»højtideligt«at se TF tage kuverten frem, åbne den og folde dokumentet ud. En lille forbedring i 1932 må jeg vedkende mig at være ophav til: jeg overbeviste autoriteterne om, at man burde anbefale tropsførerne at læse budskabet igennem i forvejen derhjemme. Hvornår budskabsskikken var blevet indført, har jeg ikke kunnet tidsfæste. Der er lige én ting mere at berette fra Georgs synderegister; i 1933 lagde han navn til en klub af»gamle spejdere«. Oprettelse af en sådan forening var et påskønnelsesværidgt initiativ. Der var utvivlsomt et behov, både blandt de unge nyvoksne, der tøvede med at»sige farvel og tak«, og blandt de lidt ældre (egentlig gamle havde jo ingen nået at blive endnu) med et nostalgisk ønske om at genopleve kammeratskabet. Måske en fejlvurdering Og det var et pionérarbejde; iværksætterne havde ingen forbilleder, Danmark var faktisk det første land, der fik en sådan forening. Og de var bevidste om, at der måtte skabes noget, der passede ind i det verdensforbund, der var under opbygning efter Hvad burde først og fremmest medbringes fra spejdertiden? Den kreds af årige, der i 1933 skabte»georgs Gildet«, lå under for sit slægtleds hang til at hente inspiration i Danmarks middelalderhistorie. Ingen tvivl om, at foreningsnavnet havde den helt rigtige klang. Nu så de det altså som deres opgave at være forbillede på globalt plan. Nogle af dem havde brugt det danske helgennavn Jørgen, men det ville næppe kunne godtages internationalt. Ordet gilde, betegnelse for»kollegial sammenslutning«eller en slags arbejdsgiverforening, kunne derimod ikke være problematisk; der var på andre sprog beslægtede ord, så det ville man forstå i de fleste lande. Nu var man så forberedt til at indgå i en verdensomspændende kæde af Georgs-gilder, og man må have forestillet sig, at den til Dragekampen knyttede symbolik overalt var noget centralt i spejdernes idéverden. Tilsyneladende var der ingen opposition mod denne opfattelse; men efterhånden som der rundt om i landene dannedes organisationer af»gamle spejdere«, viste det sig at Georgs-navnet slet ikke slog an. De kaldte sig simpelthen Former Scouts og lign. Resultat: Et globalt samarbejde IFOFSAG. Georg har trukket sig fra arbejdsmarkedet, skjult bag et mystisk kodeord. Lad os dog røbe, at det står for»international Federation Of Former Scouts And Guides«. 11

12 Opslagstavlen Fredslysets Flamme sendes gennem Danmark mandag, den 25. november 2002 I Nordisk Under Region, NUR er man enedes om denne tidlige dato, for at flammen kan føres gennem Sverige til Norge og fra Danmark sendes med skib til Grønland og Island. Fredslysets Flamme vil igen i år blive hentet i Domkirken i Lübeck. 12 Naturlaug Bornholm 9. juni: Drageskydning. Finnedalshytten kl.10,00. Mange forskellige aktiviteter, tag madpakken med, køb vafler og kaffe. 19. juni: Friluftsgildehal. 21. juli: Travetur Oluf Høst museum Mødested: P-Pladsen v/ Nørresand, Gudhjem. En tur op gennem Gråmyr og Holkadalen. Ankomst til Oluf Høst museum ca. kl. 11,00 evt. fælles entre: Turens længde: ca. 4 km ad gode stier. Pris 10 kr. inkl. drik + entre til museum (grupperabat) 17. august: Distriktsfriluftsgildehal v/ Finnedalshuset kl. 20, august: Familieorienteringsløb: Mødested ved Opalsøen kl. 9,30. Kuperet tur over Hammerknuden, gennem Sibirien, forbi fyret og Salomons Kapel. Turens længde i alt, over stok og sten, ca. 6 km. Pris 10 kr. inkl. en drik. Yderlige oplysninger: / Distriktsgildetræf på Rodbjerggård Niels Ebbesens distrikt indbyder hermed til distriktsgildetræf på Sct. Georgs Gildernes ejendom, Rodbjerggaard, Vorkvej 73, 6040 Egtved tirsdag den 24. august 2002 kl Vi skal selv sørge for vores befordring. Aftal venligst med hinanden om fælles transport. Vi begynder med at spise frokost i Stalden. Dernæst vil bestyrer Hartvig Kjeldgaard fortælle om stedets historie og vise rundt på ejendommen. Her vil der være rig lejlighed til at stille spørgsmål. Der vil blive serveret kaffe med brød. Vi slutter dagen med åben gildehal med distriktsgildeledelsen i højsædet. Pris pr. person for arrangementet inkl. frokost og kaffe med brød 50 kr. Tilmelding gildevis til Birte Mørup Jensen, tlf: eller Peder Lode, tlf: senest tirsdag den 13. august 2002.

13 11. Sct. Georg Gilde i Aalborg fylder 25 år Dette fejres lørdag 1. juni 2002 i musiksalen/gæstesalen, Aalborghallen med flg. program: Kl : Jubilæumsgildehal i musiksalen Gildebluser Polobluser og sweatshirts Kirsten Olesen Felsted Nygade Aabenraa Tlf Kl : Vandrehal m/velkomstdrink i foyeren Kl : Festmiddag i gæstesalen. Herefter dans til levende musik. Pris for hele arrangementet er pr. deltager kr incl. velkomstdrink, 3 retters menu med vine, kaffe samt natmadssuppe. Bindende tilmelding til Else Lysgaard, tlf Sct. Georgs Gilde 60 år Frederikshavn I anledning af 1. Sct. Georgs Gildes 60 års jubilæum indbyder vi hermed alle gildebrødre og venner af gildet til jubilæumsreception fredag 7. juni 2002 kl i Gildehuset, Søndergade 233 Frederikshavn. Med stor gildehilsen Gildeledelsen Udlejning af mit hus/hjem i Provence fortsætter p. g. a. særlige forhold. Pr. 01/04 er flg. perioder ledige: Ugerne 19/20-21/22-23/24 og 37/38 Henvendelse: tlf og Med gildehilsen Karsten Staunstrup Roskilde 1. Gilde Cevennerne det grønne Sydfrankrig Komfortable fuldt udstyrede ferieboliger. Smuk have, stort svømmebassin. Meget smukt område uden for vanlige turiststrøg. Dansk værtspar. Rabat til gildebrødre. T. Dyrbak, Residence Christophe F St. Brès, Frankrig Tlf ALDyrbak@hotmail.com 13

14 TURISTGILDEHAL i Vordingborg i Juli 2002 Sct. Georgs Gilderne i Vordingborg indbyder til»turistgildehal«onsdag d. 17. juli 2002 kl i Vordingborg Roklubs lokaler, Nordhavnsvej 56, 4760 Vordingborg. Turistgildehal er en åben gildehal for lokale gildebrødre med familie/ledsager og venner, men ikke mindst gildebrødre fra ind-og udland, som opholder sig som turister i eller i nærheden af Vordingborg. Efter gildehallen er der hyggeligt samvær, hvor der bliver serveret et let traktement. Tilmelding helst inden d. 15/7-02 til Kirsten Krebs, tlf Arrenæs Gildet Frederiksværk, indbyder igen i år til åbent folkestævne lørdag 25. maj 2002 Algang kl , spisning kl , alsang kl. 19 Alle er velkomne. Efter en vandretur på 2-3 km med indlagt bingo på Arresø Centret, spiser vi vores medbragte mad og steger vore bøf el. lign. over en sagte ild i hyggeligt fællesskab. Drikkevarer og bagte kartofler kan købes. Efter spisningen er der fællessang, hvor vi synger sange fra Arrenæssangbogen, den kan købes på stedet. Husk gode travesko, varmt tøj og et tæppe. Gå en tur - spis og syng i Danmarks guldager natur. På gensyn på Arresø Centret, Auderødvej, 3300 Frederiksværk. Temamøde med landsgildeledelsen Nysgerrigheden der blev væk? - Andre boller på suppen? Gildebrødre fra Arresø-, Kronborg-, Sjælsø-, Hareskov-Dyrehave- og Københavns Distriktsgilder indbydes til temamøde med landsgildeledelsen lørdag 29. juni kl til på Fuglevad Mølle 4 i Lyngby. Emnet er personlig udvikling og organisatorisk træning. Vi vil gerne drøfte Kursusudvalgets opgaver, svendetidsintroduktion, I-dage, ledertræning og meget mere med jer. Tilmelding senest 21. juni 2002 til landsgildekontoret, tlf eller på mail til kontoret@sct-georgs-gilderne.dk. 14 Max. deltagerantal 60 personer. Landsgildeledelsen.

15 Postbesørget blad (0900 KHC) Agitationsplancherne kan lånes ved henvendelse til Landsgildekontoret. Er særdeles velegnede i forbindelse med agitationsmøder og lignende.