HVIS DU GØR DIN DEL. NUMMER 3 1. EEBKUAR AARGANG. Ved Slutningen af dette Aar (1933) ser jeg med Tilfredshed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVIS DU GØR DIN DEL. NUMMER 3 1. EEBKUAR 1934 83. AARGANG. Ved Slutningen af dette Aar (1933) ser jeg med Tilfredshed"

Transkript

1 SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. EEBKUAR AARGANG HVIS DU GØR DIN DEL. Et Tiendevidnesb^rd, fortalt af Biskop Nicholas G. Smith. Ved Slutningen af dette Aar (1933) ser jeg med Tilfredshed og Glæde tilbage paa Maanederne, for jeg indser, at Herren har velsignet mig. Det er akkurat det, han lovede, han vilde gore, dersom jeg var trofast til al gore min Del. Han har sagt, at han vilde aabne Himmelens Sluser og udgyde Velsignelser over Tiendebetalerne, og han har velsignet mig. Jeg har betalt en fuld Tiende i det Aar, der nu er gaaet, og jeg har en Eolelse af Tilfredshed ikke fordi jeg tænker paa den materielle Gevinst, for Herren har ikke velsignet mig saa meget i den Retning, som han har med en Troens og Haabets Aand og Mod til at staa over for Problemerne, som jeg maatte mode i Livet. Jeg har tilbragt omtrent 11 Aar i Missionsmarken med at prædike Evangeliet; det er Tiendedelen af over et Hundrede Aar af mit Liv, der er tilbragt ude i Missionsmarkens aktive Arbejde. Siden min Hjemkomst har jeg tilbragt Storstedelen af min Tid med kirkeligt Arbejde. De gode Soskendes Aand, som bor i del»ward«, som jeg præsiderer over som Biskop, har været en Styrke for mig, for de er kommet i deres Ealtigdom og givet mig deres Tiende hver Maaned med glade Hjerter og lykkelige Ansigter. De har ogsaa været lykkelige. I det forlobne Aar har de gjort

2 50 deres Del og gjort den godt, Hundreder af dem ja, næsten 700 Medlemmer at dette»ward«er paa Listen over Tiendebetalere. De er der, fordi de ønsker at være der, ikke fordi deres præsiderende Brodre har sagt dem, at de maalte betale deres Tiende. De kender deres Ansvar og lever derefter. 11 Aar i Missionsmarken og 11 Aar som Biskop i el»ward«har bevist mig, at der ikke kan være Tvivl om, at Herren gor sin Del med dem, der er trofaste i Udforeisen af denne Pligt- Jeg har' set nogle blive velhavende, Hundreder og Hundreder har jeg set lykkelige og tilfredse, fordi de levede i Overensstemmelse med dette Princip. Jeg vil aldrig glemme en Erfaring, jeg havde nede i Sydafrika. En af Brodrene dér havde et stort Bageri og var kornmel i Gæld med mere end 2C00 engelske Pund. Møllen, der leverede ham Mel, havde overtaget Forretningen og betalte ham som Bestyrer af Bageriet. Han forklarede mig, at han ønskede, at jeg skulde forstaa, al han gav sine Forældre 3 Lst. om Maaneden og ligeledes sine Svigerforældre, og han onskede, at jeg skulde vide det, saa at jeg kunde forstaa, at han betalte lige saa meget som Tiende og mere, og han tænkte, at det var udmærket. Jeg sagde til ham:»broder Martin, det er udmærket, men tro ikke, at De betaler Deres Tiende. Nu vedkommer det ganske vist ikke mig, enten De betaler Tiende eller ej, det er en Sag mellem Dem og Deres Gud. Hvis De gor, hvad Herren har hedt Dem om, vil Herren vise Dem, at han mener, hvad han siger.«hans Forretning gik daarligere, men efter at han havde haft denne Samtale med mig, kom Broder Martin og betalte mig en fuld Tiende af sin Løn, som han tjente ved at bestyre Bageriet. I Løbet af 3 Maaneder havde hans Forretning taget et saadant Opsving, at han sagde til mig:»præsident Smith, vil De bede for mig om, at Herren vil aabne Vejen for mig til at rejse til Zion, og jeg vil betale en Tiendel af alt, hvad der kommer i mine Hænder.«Jeg sagde til ham, at jeg vilde bede for ham, for at han kunde opnaa den Velsignelse. I Løbet af nogle faa Maaneder anmodede Regeringen ham om at bage Brodet til Soldaterne. Saa kom en af de største Forretninger indenfor Branchen til ham og onskede at kobe hans Bageri, idet de bod ham Penge nok, saa at han kunde betale sin Gæld til Mollen og desuden gav ham Lst. 50(10 i Overskud. Jeg vil aldrig glemme den Dag, da Broder Martin skrev en Check paa Lst. 500 i Tiende, en fuld Tiende af de Lst. 5C00, han havde tilovers, efter at han havde bet ilt sine Forpligtelser. Herren velsignede ham og bragte ham i Sikkerhed til Zion..

3 51 Broder Martin har opdraget sin Familie hans Bom er i gode Stillinger. Han har været udsendt til den Mission for at præsidere over den, og han er nu hjemme igen. Jeg har talt med ham, og han har sit Vidnesbyrd, akkurat lige som hver af os maa have sit eget Vidnesbyrd med Hensyn til Tiendeloven. Man kan ikke tage et andet Menneskes Ord for det, men man kan finde ud af, at Loftet er sikkert. Tiende er vort eget Ansvar, ingen vil skælde os ud, dersom vi ikke opfylder denne Pligt. Vi skulde tage Herren påa hans Ord, at Himmelens Sluser vil blive aabnet, og betale vor Tiende. Jeg tror, at del nye Aar, som vi lige er begyndt paa, vil blive det mest storslaaede Aar, som vi nogensinde har haft i Kirkens Historie. Jeg beder, at Kirkens Medlemmer, idet de erkender, at Herrens Lofte er sikkert og sandt, vil vie deres Tid, deres Talenter og deres Midler til at udsprede dette store Værk, som er blevet oprettet i denne Tid for hans Borns Fred og Velsignelse. DEN DANSKE MISSION. AFLØSNINGER. Ældsteme Harold E. Jensen, Elbert G. Widdisen, Elmer G. Hansen og George O. Christensen er blevet hæderligt afløst fra deres Arbejde i den Danske Mission, hvor de har virket i mere end to Aar. Disse fire Brodre har alle udfort et godt og dygtigt Arbejde i Missionens Tjeneste, og overalt, hvor de har arbejdet, har de kun vundet sig Venner ved deres rolige og noble Fremtræden, og det er med Sorg, at vi ser dem forlade Danmark; men vi véd, at der ogsaa paa den»anden Side«venter dem et stort Arbejde. Vi beder, at Herren vil velsigne dem i de kommende Aar. Brodrene sejler fra Southampton den 15. Februar med S.S.»Manhattan«. NY MISSIONSSEKRETÆR. Ældste Richard L. Christensen, der har virket som Missionens Sekretær de sidste 8 Maaneder, er blevet hæderligt aflost fra denne Stilling, og i hans Sted er indsat Ældste Paul W. Jespersen, som har præsideret over Esbjerg Distrikt. NY DISTRIKTSPRÆSIDENT. Ældste Owen M. Christensen, der sidst har arbejdet i Randers Gren er blevet beskikket til at efterfølge Ældste Paul W. Jespersen som Distriktspræsident over Esbjerg Distrikt.

4 52 Vi beder, at Herren vil velsigne disse to Brødre i deres nye ansvarsfulde Stillinger. Holger M Larsen Missionspræsident. To af BRYLLUP I KØBENHAVNS GREN. Kobenhavns Grens unge Medlemmer, Broder Figat Breum jun. og Soster Anny Krebs, blev den 17. Januar viet af Missionspræsident Holger M. Larsen. Vielsen foretoges i den store Sal, hvor der havde indfundet sig mange Venner og Bekendte. Bag efter serveredes der Sodavand og Kager, og en fornøjelig Tid tilbragtes. Vi nedbeder Herrens Velsignelse over Broder og Soster Breum og haaber, at Fremtiden maa forme sig lys og lvkkelig for dem. O. B. W. DØDSFALD PAA BORNHOLM. Et af Missionens ældste Medlemmer, Soster Petrea Andrea Svendsen, Bornhom, er dod. Soster Svendsen blev næsten 91 Aar gammel, idet hun blev fodt den 22. Februar Soster Svendsen dode som en trofast Sidste Dages Hellig i Haabet om en herlig Opstandelse. O. B. W. DEN NORSKE MISJON. ANKOMST OG BESKIKKELSER. Følgende eldster er ankommet til Norge og har mottatt beskikkelser: Eldste Dean A. Peterson, som er blitt beskikket til å arbeide i Oslo distrikt, eldste E. Barlow, som vil arbeide i Drammen, eldste Wendell Christensen og eldste Carl F. Johansen, som begge er blitt beskikket til å arbeide i Halden, samt eldste Winslow Swensen, som vil arbeide i Larvik. Eldste Ramm Hansen er blitt forflyttet fra Drammen for å presidere over Larvik gren. Disse brodre er alle fyldt av den sanne missionsånd og gleder sig over arbeidet. Siden september måned er der blitt sendt eldster til følgende grener: Aalesund, Haugesund, Fredriksstad, Arendal og Larvik. På nogen av disse steder har der ikke været misjonærer i mange år. Det er vår hensikt å sende misjonærer til de mindre steder og la de større grener selv utfore deres misjonsarbeide. Vi er meget lykkelige over å få lov til å onske disse nye mis jonærer velkommen, og særlig gleder det oss, at eldste Carl F. Johansen er kommet tilbake til oss igen. Eldste Jo-

5 53 hansen forlot oss for 23 måneder siden, og det er oss en særlig giede å få en mann med erfaring i misjonsarbeidet. Milton H. Knudsen, Misjonspresident. BEGRAVELSE. Søster Kristina Pettersen Karlsen blev begravet fra sitt hjemme i Soon, i nærheten av Moss, onsdag den 10 januar Misjonspresident Milton H. Knudsen og distriktspresident Joseph A. Gundersen overvår begravelsen, som blev ledet av broder Olaf B. Poulsen. Mange venner og søskende var tilstede. Søster Karlsen døde som en sann Siste Dages Hellig og i full harmoni med kirken. Hun har i mange år tålmodig båret sine lidelser, og hendes familie var forsonet med, at hun nu var gått over til det store ukjente. M. H. K. MISJONSARBEIDET I Eldstene Vogeler og Ridd i Trondheim mottok en invitasjon til NORGE GÅR FREMAD. å holde et foredrag om Utah for Good Templar Logen der. Foredraget blev illustrert med lysbilleder, som viste interessante scener fra Salt Lake City og Utah. Over 200 mennesker lyttet til foredraget. Sangen blev utføi t av Trondheims grens sangkor. Eldstene Jakobsen og Barlow fra Drammen holder møte hver uke i Hokksund, som ligger i nærhelen av Drammen. Koret fra Drammen utforer sangen. President Knudsen var hovedtaleren siste tirsdag aften. En stor skare opmerksomme tilhørere har været tilstede ved alle møter. Eldstene Christiansen og Richards, som har gjenåpnet arbeidet i Aalesund, gir rapporter om, at motene blir meget godt besokte. Det er mange, som gleder sig over, al mormonmisjonærene er tilbake igjen. Hver uke avholdes der moter i Lillestrøm av de eldster, som arbeide i Oslo. Motene blir altid godt besokt, og der er nogen gode mennesker, søm stadig er tilstede ved motene. President Knudsen har besokt søskende i Arendal, Larvik og Moss i lopet av de siste få uker. Alle er lykkelige og gleder sig over evangeliet. Søstrene Eva og Laila Giertsen fra Kjobenhavn avla oss en behagelig visilt i Oslo i juledagene. Vi gledet oss over å ha dere hos oss, sostre. Besok oss igjen. M. H. K. ET VIDNESBYRD FRA STAVANGER. Jesu Kristi evangelium er for mig ensbetydende med sannhetens budskap, med frihetens og lykksalighetens evangelium

6 54 og kjærlighctens lys. Det gjor menneskene lykkelige her i livel og skj enker ophoielse i det næste, det gjor oss Hk Gud i natur og egenskaper og lærer oss å tenke og handle, som vår Himmelske Far gjor. Vår Frelser sa:»jeg gjor hvad min Fader har betalt mig, og er dertil sendt for å gjore hans vilje. Dette er ikke min lære, men hans, som har sendt mig. Om nogen vil gjore hans vilje, han skal kjenne, om læren er av Gud, eller om jeg taler av mig selv.«jesus Kristus, som er Faderens uttrykte billede i vesen, natur og egenskaper, kom for å lære oss om Faderens store kjærlighet, tilvejebragte opstandelse, udodelighet og evig liv til menneskene.»thi så høit elsket Gud verden, at han gav sin sonn. den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal for tapes, men ha det evige liv.det evige liv,«sier apostel John A. W idtsoe,»beror på lydighet til evangeliet, da den som elsker og antager sannhet, får lykke som rettmessig arv. Evangeliet er en troskraft, som virker iil saliggj oreise for hver den, som tror og lever ved ham som gav sill liv for oss.«johs H J(!umnL eut Stavanger gren. SØNDAGSSKOLEN Lektier for Berneklasser (10 14 Aar). 4. Februar. ABRAHAM FORLADER SIT HJEM. Tekst: 1. Mosebog; Apostlenes Gerninger 7: 2 4; Abrahams Bog 1: 1. I de to sidste Lektier har vi hort noget om det gamle Testamente i Almindelighed. Der blev lagt Vægt paa at overbevise Eleverne om, at de skulde til at studere en af de vidunderligste Boger i Verden. De af jer, der studerede det gamle Testamente sidste Aar, kender allerede noget til det. I erindrer Abraham som en af de mest fremtrædende Karakterer i hele Historien. I hørte om hans bemærkelsesværdige Tro og hans store Vovemod, som forte ham fra hans Hjemby til et nyt Land som han ikke kendte noget til. Han var villig til at løbe Risik >en, fordi han stolede paa Gud. Abrahams første Hjem var i Ur, en stor gammel By, der laa ved Floden Eufrat, omtrent 100 engelske Mil fra det Sted, hvor den munder ud i den Persiske Bugt. Det synes som om Abrahams Familie havde mistet Troen paa den sande Religion og var begyndt at dyrke Afguder. Men det paavirkede

7 55 ikke ham. Han forblev loyal mod sin store Forfaders, Sehms, Tro, som var Son af Noa. Abraham lægger denne bemærkelsesværdige Tro for Dagen i Den kostelige Perle:»Og da jeg kom til Kundskab om, al jeg kunde opnaa storre Lyksalighed, Fred og Hvile, sogte jeg efter Fædrenes Velsignelser samt den Myndighed, hvortil jeg skulde ordineres for at kunne forvalte samme; thi da jeg selv havde beflittet mig paa Retfærdighed og tillige onskede a! komme i Besiddelse af stor Kundskab, al blive en storre Efterfølger af Retfærdighed og besidde mere Kundskab, at blive en Fader til mange Nationer og en Fredsfyrste, at modtage Undervisninger og holde Guds Bud, blev jeg en retmæssig Arving, en Hojpræst, besiddende den Myndighed, som Fædrene havde.«(abraham 1: 2). Læg især Mærke til dette:»at blive en storre Efterfølger af Retfærdighed og besidde mere Kundskab«. Dette er den Nogle, der aabnede Doren til aandelig Oplysning for denne bemærkelsesværdige jtand. Han fulgte Retfærdigheden og s'^gtc eilei Kundskab. Han havde maaske et godt Hjem i Ur, men Omgivelserne var ikke gode. Selv hans egen Fader var blevet ligegyldig i Troen. Nylige Udgravninger har kastet nyt Lys paa denne gamle Bys Velstand. Eftersom Abraham havde Evne til at tjene Penge, var en stor Del af Byens Rigdomme sikkert hans. Men mere værdifuldt for ham end en stor Bankbog var Trofasthed mod Gud. Abraham sogte i Særdeleshed Præstedommet og hver Rettighed og Velsignelse, som Noa og Sehm havde nydt. Han fol Le, at del ikke kunde opnaas i Ur, hvorfor han besluttede at rejse li 1 et andet Sled. hvor han frit kunde dyrke Gud paa sin egen Maade. Hans Venner i Ur ansaa uden Tvivl hans Afrejse til et ukendt Land for en Taabelighed. Hvorfor forlade en driftig By. et godt Hjem. mange Venner for at rejse til et ukendt Sted? Hvorfor lobe en saadan Risiko, naar han havde alt, hvad et Menneske kunde onske sig? Men det var netop det, han ikke havde. Hans Samvittighed bod ham at forlade den simple By i Kaldæa. Hvad kan vi lære af denne Historie? Mange af os lever, om ikke i Byen saa dog i Omgivelserne af»ur«. Hvis vi ligesom Abraham kunde forstaa,»at der var storre Lykke og Fred for os ved at soge vore Fædres Velsignelser, vikle vi forsage det lave og simple og have Samkvem med Gud. Det er saa let at bo i Ur, og sommetider saa sva^rt at folge i Abrahams Spor. Lydighed mod Guds Stemme er ikke altid let, men del bringer altid store Belønninger med sig. Vor store Forfader Abraham udpeger for os Vejen fra»ur«

8 56 til Samkvem med Gud, til Sindets Fred og Sjælens Berigelse, til Velsignelser og Skatte i Himmelen, hvor hverken Mol eller Rust forlærer dem, og hvor Tyve ikke kan bryde ind og stja>le. Gud kalder paa os for at følge Abrahams Eksempel ved at forlade Ur. Spørgsmaal. 1. Hvor var Byen Ur? Hvad var den kendt for? 2. Hvad siger Den kostelige Perle om Abraham? 3. Hvorledes véd vi, at Abraham var dygtig til at tjene Penge? 4. Hvad salte Abraham storre Pris paa end Penge? 5. Hvad siger Den kostelige Perle om Abrahams Familie? 6 Hvorfor var det nodvendigt for Abraham at forlade Ur? 7. Hvorledes kan vi anvende denne Fortælling? 8. Paa hvilken Maade bliver vi kaldet til at forlade Ur? 9. Hvad vil vi vinde ved at forlade Ur? 1 1. F e b r u a r. ABRAHAM BLIVER SENDT FRA HARAN. Tekst: 1. Mosebog 12: 1-9; Heb. 11: Da Abraham og hans Selskab kom saa langt som til Haran, omtrent T00 Mil Nordvest for Ur, forblev de der i Stedet for at drage til Kanan. deres Bestemmelsessted. Del fortælles ikke, hvorfor de netop gjorde det. Maaske var det, fordi Abrahams Fader og Slægtninge, som ledsagede ham, ikke havde Tro. Indbyggerne i Haran dyrkede den samme Gud, som blev dyrket i Ur, saa de kunde lige saa godt være blevet, hvor de var. Vi véd ikke, hvor længe de blev i Haran, men Faderen dode, og Familiens Medlemmer blev velhavende. Saa kom en Dag Herrens Rost til Abraham:»Gak du ud af dit Land og fra din Slægt og af din Faders Hus til det Land, som jeg vil vise dig.«og det fortatles os:»abraham spurgte ikke hvorfor han skulde gaa. Han tog af Sted og overlod Sagen i Heil ens H tender. Der var ikke nogen Nolen eller Smolen, ikke noget med at skabe et Hjem i Damaskus for nogen Tid. Han fortsatte sin Rejse, indtil han kom til Hjertet af det Land som Herren havde udpeget for ham, og der slog han sit Telt op. Pionererne, der kom til Utah. gjorde det samme. De undskxldte sig ikke eller sagde til Brigham Young:»Hvor længe vil det vare? Hvad for et Land er del? Er der nogen Indianere der?«de drog simpelthen af Sled. Og som de drog af Sted, sang de:»vi finde Stedet for Guds stille Fred, hist i Vest --

9 57 Zions Land«. Men denne Linie fra Sangen er endnu vidunderligere:»om Hytten paa vor Rejse brydes ned Salig Dag. Alt er vel«. Del er en Inspiration at vide, at vi lever i en Verden, hvor saadanne Mænd og Kvinder ogsaa har levet. Da Abraham naaede Kanan, var der ingen Stemme, der bod ham velkommen. Men han byggede et Alter og ofrede, og Gud kom til ham med et vidunderligt Lofte om, at han vilde give Landet til hans Sæd. Abraham havde aldrig et andet Hjem. Fra den Dag, Abraham kom ind i Kanan, var det aandelige hans Hjem, ikke Huse bygget af Menneskehænder^ som de, der var i Ur og Haran. Han saa hen til den levende Guds By. Ungdommen burde lære, at det er noget stort at gaa, hvor Herren onsker, at vi skal gaa, og gore, hvad han onsker, at vi skal gore. Vi synger undertiden en Sang derom, men mange af os gor ikke derefter. Det er virkelige Helte, Mænd og Kvinder, som er villige til at forlade deres Hjem i»ur og Haran«og drage til Lande, som de ikke kender noget til, uden Sporgsmaal og Klage fordi Gud sender dem derhen. Det er Guds udødelige Helte. Sporgsmaal. 1. Hvem bad Abraham om at forlade Haran? Hvorfor? 2. Hvor drog han hen, og hvad gjorde han? 3. Hvorledes levede Abraham i Kanan? Hvad saa hen hen i il? 4. Hvad menes der med Citatet fra Hebræerne? (11: 10). 5. Paa hvilken Maade kan r.iormonpionererne lignes med Abraham? G. Paa hvilke Maader er vi kaldet til at forlade»ur og Haran«? Lektier for Børneklasser (under 10 Aar). 4. Februar. EN TJENER BLIVER HELBREDET. Tekst: Lukas 7: 1 10; Mathæus 8: I de fleste Hjem er der nok at gore. Der er Tallerkener, der skal vaskes, Gulve, der skal fejes, Mad, der skal laves, o. s. v. Udenfor er der Haven, der skal passes og vandes. Hvad gor du? Nogle Mennesker har mange Værelser og meget store Haver. De har saa meget al gore, at deres egne Born ikke kan gore det al! sammen. Derfor beder de andre Folk om at hjælpe sig. Disse ekstra Hjælpere kaldes ofte Tjenestefolk. Nogle af dem er saa dygtige til deres Arbejde og saa venlige og tro-

10 58 faste, al Familien holder meget af dem. Vor Fortælling i Dag er om en af disse gode, venlige Hjælpere. For længe, længe siden, da Jesus gik fra By til By, boede der i Byen Kapernaum en meget rig Mand. Han var ogsaa en god Mand. Han tilhorte ikke Israels Born. Han havde altid bedt til Guder af Træ og Sten. Men da han saa, hvorledes Herren hjalp de Mennesker, der bad til ham, troede han paa Himmelens Gud. Han holdt af Joderne, fordi de ønskede at gøre det rette. En Dag gav han dem Penge nok til at bygge en dejlig Kirke eller Synagoge. Denne rige Mand var Officer i Hæren. Han var Kaptajn for omtrent 100 Mand. Han var saa flink mod dem, at de gjorde, hvad han end bad dem om. Alle holdt af ham, hans Tjenere holdt af ham, og Joderne holdt af ham, fordi han var saa venlig imod dem. I sit Hjem havde han en Tjener, som blev meget syg. Denne Tjener blev daarligere og daarligere. Denne rige Mand holdt meget af sin Tjener. Han onskede ikke, at han skulde gaa bort, derfor sagde han:»lad os sende Bud efter Jesus, han kan helbrede ham.«saa gik de ud for at finde Jesus. Og da de modte Jesus, sagde de:»jesus, kom med os. Vor Ven har en elsket Tjener, der er ved at do. Han onsker, at du skal komme og helbrede ham.«derfor gik Jesus med dem. Da Jesus kom nær til den rige Mands Hus, tænkte den rige Mand ved sig selv:»jeg er ikke god nok til at have Jesus til at komme ind i mit Hus. Men jeg t :n nger saa meget til hans Hjælp. Hvad skal jeg gore?«sai sendte den rige Mand Venner ud for at mode Jesus, og de sagde: > Herre, besvar dig ikke med at komme, for den rige Mand f ler at han ikke er god nok til at have dig i sit Hus. Kan foler ogsaa. at han ikke er god nok til at komme og tale med dig men han véd at du kan gore hans Tjener rask. Han onsker kun, at du skal sige et Ord, saa vil hans Tjener blive rask.«da Jesus hrrte disse Cid, var han tilfreds med den rige Mands Tro. Han vendte sig om og sagde til dem som fulgte ham:»end ikke i Israel har jeg fundet saa stor en Tro.«Saa vent' te han sig til den rige Mands Venner og sendte de tie l:udskal>: <>Gaa og fortæl denne rige Mand, at stor Tro bringer rige Velsignelser. Som han har troet, saa skal det ske med ham.«den rige Mands Venner skyndte sig til hans Hus for at for'ælle ham hvad Jesus havde sagt. Da de kom ind i Huset, fandt de at den elskede Tjener var helbredet. Jesus havde gjort ham rask.

11 F e b r u a r. v EN KVINDES TRO. Tekst: Markils 5: 25 34; Mathæus 9: 20 22; Lukas 8: For længe siden, då Jesus levede blandt Menneskene, fulgte store Skarer ham. Naar Folk vidste, at han skulde komme til deres By, gik de ud for at mode ham. Naar han gik gennem Gaderne, fulgte flere og flere Folk ham. Undertiden stillede de ham saa mange Sporgsmaal, at han hverken havde Tid til at spise eller sove. En Gang var Jesus blevet kaldet hen for at velsigne en ung Pige. Pigens Fader sagde, at hun var meget syg, saa Jesus skyndte sig saa meget, han kunde. Da Skaren gik ned ad Gaden, hørte en syg Kvinde, at Jesus var der. Hun havde været syg i hele tolv Aar. Mange Læger havde provet paa at hjælpe hende, men de vidste ikke, hvorledes de skulde gore det. Hun havde brugt alle sine Penge paa Lægerne, men hun blev kun daarligere. Hun var meget bedrovet. Da hun horte, at Jesus var i Skaren, tænkte hun:»jeg maa komme hen til ham. Han er den, som kan hjælpe mig.«hun kom nærmere og nærmere, og til sidst var hun ganske nær ved ham. Hun sagde:»hvis jeg blot rører hans Klæder, véd jeg, at jeg vil blive rask.«det var ikke saa let en Sag at røre ed hans Klæder, fordi der var mange Mennesker til at pres ;e sig tæt til ham. Men snart var hun i Stand til at strække Haanden frem og røre ved hans Klædning. I det samme Øjeblik forlod Smerten hende, og hun vidste, at hun var bedre. Saa gjorde Jesus noget, hun ikke havde regnet med. Han vendte sig om og sagde:»hvem rørte ved mig?«hans Disciple svarede:»skaren er saa stor, og der er saa mange Mennesker tæt ved dig, der er sikkert mange af dem, som har rørt ved dig.«kvinden vidste ikke, hvad hun skulde gøre. Hun var saa bange, at Knæene rystede under hende. Jesus vidste, at en eller anden havde bedt ham om en Velsignelse. Hun havde ikke bedt ham med Ord, men hun havde bedt om det med en Berøring af Haanden. Da han saa paa hende, kom hun til ham og faldt ned for hans Fødder.»Det var mig, som rørte ved dig. Jeg ønskede at blive rask,«sagde hun. Saa fortalte hun ham, hvor længe hun havde været syg, hvor mange Læger, der havde prøvet paa at hjælpe hende, og at hun havde brugt alle sine Penge, men uden Resultat. Hun sagde:»jeg folte, at hvis jeg blot kunde røre ved din Klædning, vilde jeg blive rask.«(fortsættes Side 62.)

12 60 SKANDINAVIENS STJERNE Et halvmaanedligt Tidsskrift for Jesu Kristi Kirke Af Sidste Dages Hellige. Oprettet i Aaret Ansvarshavende Redaktør: Holger M. Larsen Redaktionssekretær og Transhitar: Orson B. West VERDENSBEVÆGELSER. Under Titlen»Begivenhedernes Panorama«udkom der fornylig en Redaktionsartikel i»deseret News«i Salt Lake City, som herved optages i»stjernen«. Det er interessant Læsestof, i Sa^rdeleshed for dem, der bryder sig om at vide noget om Foreteelserne i Verden. Og dette indbefatter alle Læsere af»stjernen«. Det er de»sidste Dage«, og de er fyldt med hurtigt vekslende Begivenheder. I disse Ting ser alle Læsere af Skriften Opfyldelsen af Profetierne, og de fryder sig, fordi det er et andet Bevis for, at Gud lever, og at han er bestemt paa, at hans Profeters inspirerede Forudsigelser skal gaa i Opfyldelse. Hans Ord vil ikke fejle. Han overvaager Menneskers og Nationers Affærer for Opfyldelsen af sine Formaal. Dette er indlysende for Folk, der omhyggeligt studerer P oietieine Artiklen er en kort, velskrevet Præsentation al I933's m- ragende Begivenheders historiske Panorama. Joseph F. Merrill. HISTORIENS PANORAMA. Ikke alene er den nuværende Epoke hurtig til at»lave«historie, men Aaret 1933, der nu nærmer sig Slutningen, maå staa som et af Verdens historiske Aar. Maaske kan denne Epoke, som tiltvang sig vor Opmærksomhed for tre Aar siden, sammenlignes med forskellige Begivenheder i menneskelige Affærer Slaget ved Tours, da Charles Martel drev Araberne tilbage fra deres europæiske Invasion, Konstantinopels Fald for Tyrkerne og Renaissancens Lærdom, Opdagelsen af Amerika, Revolutionerne i Nord- og Sydamerika og Frankrig, Aabningen af de japanske Havne ved Admiral Perry i 1854 og den russiske Revolution i Den rastlose Bortkasten af gamle Regeringsformer og Opfattelse af Ejendomsrettigheder kan markere dette Tidsrum med lignende Betydning.

13 61 I Forbindelse med det altsammen, hvad er der blevet gjort for at imodekomme de to store nutidige Menneskekrav Afskaffelse af Krig og Ophævelse af Fattigdom? Folkeforbundet, som var et bravt Forsøg paa at ulovliggøre Krigen er svagere i Dag end nogensinde siden dets Dannelse. Aabenbart soger Verdens politiske Ledere efter en anden Formel til at sikre Freden. Aaret 1933 har set Krigsskyer samle sig med den tyske Revolution tidligt paa Aaret og fortsætte truende, skont ikke saa nær forestaaende ved Aaret s Slutning. Politik, som er ansvarlig for Krigen, gaar tilbage til Forkrigslidens Former. Afrustningskonferencen resulterede ikke i noget afgørende. Hvor mismodigl end alt dette synes, bestræber Verdens alvorlige Mænd og Kvinder, hos hvem Freden er en Passion, sig paa at holde fast og redde de Gevinster, som var ved at skabes. Kampen mod Fattigdom er ogsaa Kampen mod Sygdom, Forbrydelse og Uvidenhed; for Mangel er en af de Kilder, hvorfra disse Onder flyder. Hvis der ingen Fattigdom var, vilde Sundhed være fremherskende, fordi den rette Fode, medicinsk Behandling og Hvile da kunde opnaas af hver Familie. Uddannelse kunde fortsætte for alle som ønskede det, Stedet for at holde op paa Grund af økonomiske Vanskeligheder. i Forbrydelsernes Antal vilde formindskes. Mange For- brydelser er en direkte Folge af Nød, mange paa Grund af Erkendelsen af social Uretfærdighed og mange af Uvidenhed, som er el Resultat af overanstrengte Forældre, som ikke kan holde deres Børn i Skole under den kritiske opvoksende Periode af deres Liv. Den nye Retning i Amerika er en bevidst Anstrengelse, ikke alene for at bringe»normale Tider«tilbage igen de gode Tider, vi har kendt for, men engang for alle at afskaffe Fattigdommen Det Princip er ved at blive akcepteret at vi maa have Arbejdsløshedsforsikring. Forsikring for de syge og Understøttelse for de gamle. Amerikas ja>vne Mennesker staar solidt bag ved Præsidenten i hans Forsøg paa at skabe disse Omstændigheder. De er ikke stort interesseret i Navne. Ordet»Socialisme«forskrækker ikke mere. De kræver for sig selv og deres Børn efter dem social Retfærdighed og saa megen Frihed for individuel Initiativ, som der kan eksistere vor komplicerede Verden. i Foruden det amerikanske Eksperiment har Aaret været markeret af andre Verdensbevægelser. Store Fremskridt er der blevet gjort i russisk Diplomati, som har sikret Ikke-Angrebspagter og Handelsaftaler med de fleste Lande i Europa og nu De forenede Staters Anerken-

14 ) 62 delse. Rusland er en Fremvisning af menneskelig Energi, der med enestaaende Enighed hengives til økonomisk Lighed og Opbygningen af en stærk og usaarlig Nation. Anti-Semitismen, som maaske vil bringe den profetiske Uddrivelse af Jøderne tilbage til Palæstina, er blevet morderisk i Central-Europa. Tysklands Eksempel er blevet efterfulgt af en stærk Klike i Østrig. Nu opdager Rumænien»Jerngarden«, to Tusinde stærke, optaget af uforsonlig Kamp mod Jøderne. I Amerika udviser Solvskjorterne lignende Fjendtligheder. Foran hver vaagen Person af hvad Alder vedkommende end er oprulles Panoramaet af bevægede Begivenheder, betydelige, dramatiske, skæbnesvangre. Med aabent Sind burde vi læse Historiens daglige Lektier og ivrigt stræbe efter at forstaa deres Betydning. (Fortsat fra Side 59 Da saa Jesus paa hende med sine venlige og milde Øjne og sagde blidt:»datter, vær frimodig, din Tro har frelst dig.«hun frygtede da ikke længere, hun rystede ikke mere. Hun vendte sig om og spadserede ud af Mængden med nyt Lys i Øjnene. Og i sit Hjerte sang hun af Glæde, fordi hun vidste, at hun var rask og stærk. DET FULDKOMNE MENNESKE. Af Guy C; Wilson. Problem: Nedskriv paa et Stykke Papir alle de Egenskaber fysiske, mentale og aandelige som De synes, det fuldkomne Menneske vilde være i Besiddelse af. Kan dette Ideal opnaas af os? Hvis det er Tilfældet, hvornaar og under hvilke Omstændigheder? Efter at De har gjort det, sammenlign da Deres Konklusioner med Ideens Udarbejdelse i denne Lektie, der er gjort under følgende Karakteristikker-: (1) De Egenskaber, det fuldkomne Menneske burde være i Besiddelse af; (2) Hvorledes disse kan sammenlignes med dem, Jesus lagde for Dagen; (3) Hvem og hvad Jesus var. Alle kender det saakaldte Puslespil. Hvis de adskilte Dele af Puslespillet kan sættes rigtigt sammen, vil der fremkomme et Billede af et Dyr, en Person eller en eller anden Scene.

15 63 Det er et saadanl Billede, Skaberen af Puslespillet oprindeligt havde for Øje. Paa lignende Maade opbygger vi et Billede af det fuldkomne Menneske, den ideelle Karakter. Vor egen og andres Erfaring siden den historiske Tid forsyner os med de enkelte Stykker, som maa sammensættes. Delene i dette Billede er spredt i Tid, Sted eller i Nationerne. Men naar alle slore og gode Mænds Karakteregenskaber lægges sammen, vil det fuldkomne Menneske efterhaanden fremtræde. Naar vi har gjort os Umage med at sammensætte Puslespillet, bliver vi forbavset over at finde, at vor hojeste Drom om en fuldkommen Type allerede er blevet skabt for os i Krisli Person. En Pastor Jefferson taler om en Del Karakteregenskaber hos Jesus bl. a. Styrke Oprigtighed, Logik, Ligevægtighed, Broderkærlighed, Optimisme, Fasthed, Ædelmodighed, entusiasme, Ydmyghed Taalmodighed, Mod og Ærb' dighed. som tilsammen danner hans Storhed. Det vilde heller ikke være vanskeligt at navne andre Egenskaber hos ham. Vi véd ikke rigtigt, hvorledes Jesus saa ud; vi har ikke dog en Beskrivelse af Kristus noget Fotografi af ham. Her er ved Profeten Joseph Smith, til hvem og til Oliver Cowdery vor Herre viste sig i et Syn den 3. April 183G:»Hans Øjne var som en Ildslue, hans Haar var hvidt som nyfalden Sne, hans Ansigi overgik Solen i Klarhed 02; hans Rost var som store Vandes Brusen.«Dette var naturligvis efter Opstandelsen. Hvad skyldes Jesu fremtrædende Stilling.'' De fleste Kristne tror at den skyldes at han var mere end et Menneske at han var Guds Son, ja, a han selv var en Gud. I Palæstina talte Jesus om sig selv som : storre«end Abraham, Moses og Salomon, og det var dem som 1 lev æret mest blandt Joderne. Han tilskrev sig ogsaa selv Magt som hidtil kun var blevet tænkt paa i Forbindelse med Gud. Mormons Bog er tydeligere angaaende Kristi Guddommelighed. Paa Titelbladet gives Formaalet med Optegnelsen saaledes»og ligeledes for at overbevise Jode og Hedning om at.æsu er Kristus, den evige Gud, og at han aabenbarer sig for alle Folk«. Et Skriftsted i Mosiah er endnu tydeligere:»jeg vil at I skal fors'aa «siger Profeten Abinadi,»at Gad selv skal lomme ned blandt Menneskenes Bom og skal forlese sit Folk.«At han var Gud forklarer vel hans fuldkomne Karakter.

16 m RELIGION OG GUD. Af Guy C. Wilson. Problem: Hvis Religion hjælper i Menneskets Udvikling, burde den forsyne os med el Maal i Livet. Hvad er det Maal? For at formulere et tilfredsstillende Svar paa delte Sporgsmaal vil det være nodvendigt at overveje folgende Punkter omhyggeligt: (1) Hvorledes Forestillingen om Gud er nodvendig for Religion, som Religion er nodvendig for Livet; (2) Hvorledes Kristus udtrykker og belyser ved Eksempler Forestillingen om Gud i Vendinger, der kan forstaas af Mennesker; (3) Hvorledes det kommer frem, at Forestillingen om Gud virker i Menneskenes Bestemmelser. Naar det fortælles os, at man kan være religiøs og paa samme Tid ikke akceptere Ideen, at Gud er en Person, kan vi være sikker paa, at det, der er tænkt paa, kun er de moralske Forskrifter, der indbefattes i»jesu Religion«i den snævre Betydning og ikke de Ideer, der indeholdes i»kristi Evangelium«og i hvad, der er kendt som»teologi«. Og det vilde utvivlsomt være sandt, for vi kender alle baade Mænd og Kvinder, som er religiose i denne Betydning. Men for at være religios i den sande Betydning, at leve i Ordets hojere Betydning, maa man ikke alene tro paa Gud som en Person, men man maa tro paa ham for aandelig Kundskab og Vejledning. Der er ingen sand Religion uden Gud. Gennem Kristus lærer vi om evigt Liv. Der er en Aand i Mennesket. Denne Aand paavirkes ikke af Doden. Døden er blot en foreløbig Adskillelse af Aand og Legeme og er blot en Begivenhed i Aandens evige Liv. Og der vil blive en Opstandelse for alle, en Genforening af Aand og Legeme i Sjælens Udødelighed. Det er Kristi Budskab, Evangeliets Budskab til Mennesket. Dette er dog paa ingen Maade den hele Historie. Det er gennem Kristus, al vi lærer Livets Formaal al kende. Hvad er dette Formaal? Svaret er i Almindelighed, at vi maa nyde Glæde, ikke blot i denne Verden, men ogsaa den kommende. Livet er saa indviklet, at det let kan- forvirre i en, medmindre man har noget til at lede sig. Hvad er den bedste Maade, hvorved vi kan opnaa Lykke? Svaret ligger igen i Kristus. Der er en Frelsensplan, ikke en 5 Aarsplan eller 25 Aarsplan, men en Plan for Livet. Saaledes er det kun gennem aabenbaret Religion, at vi kan faa et sandt ideelt Menneske, at vi kan lære Livets Formaal paa Jorden at kende, at vi er i Stand til at finde Livets Vej. Vi har allerede omtalt den centrale Stilling, Jesus indlager i den kristne Plan. Grunden dertil er dobbelt: For det forste

17 65 var Jesus et Menneske. I mange Henseender var han lig os. Han havde el Legeme af Kod og Blod, som skulde ernæres etc. For det andet havde han et aandeligt og følelsesbetonet Liv, som handlede meget ligt ethvert andet Menneskes. En Gang han ikke saa forskellig fra Mennesket, som det i eller to blev han vred, og han glædede sig sikkert over Naturens Skønheder. For det andet var Jesus ogsaa Gud. I denne Henseende var Almindelighed læres; for Mennesket er selv om det ikke er Gud dog guddommeligt, ellers kunde det ikke med Rette siges, at Jesus er»vor ældre Broder«, og at Gud er»fader«til os alle. Derfor deltager vi i nogen Grad ikke blot i Jesu fysiske Natur, men ogsaa i hans aandelige. Han maa have tænkt paa dette, da han sagde:»bliv derfor fuldkommen, ligesom eders Fader i Himmelen er fuldkommen.«naturligvis var Jesus uendelig foran os i Sjæl. Hjerte og Aand. Det var fordi han var Gud saa vel som Menneske, hvorimod vi, skønt guddommelige, kun er Mennesker. Paa den ene Side er Kristus forbundet med Mennesket, paa den anden Side med Gud. Det er derfor bogstavelig sandt, at han var Gud, aabenbaret i Kodet. Imidlertid maa vi ikke glemme, at vi ikke kan have Religion i Ordets sande Betydning uden Ideen om Gud som dens Hjerte og Kerne. VI LEVEDE FØR VI BLEV FØDT.* Det er en stor Fejltagelse at forudsætte, at den dødelige Fodsel markerer Begyndelsen til ens individuelle Eksistens. Lige saa ufornuftigt er det at antage, at Doden betyder Sjælens Udslettelse. Menneskets Fbrudtilværlse bekræftes tydeligt af Skriften, som det er en Kendsgerning, at der er Liv paa den anden Side af Graven. Vi er altfor tilbøjelige til al betragte Legemel som Mennesket, og denne Fejltagelse fremkalder den Tanke, at Livet i Kodet er alt, hvad der kan siges med Hensyn til Tilværelsen. Der er i Mennesket en udodelig Aand, der eksisterede som et intelligent Væsen, for Legemet blev avlet, og den skal fortsætte med at eksistere som det samme udødelige Individ, efter at Legemet er gaaet i Forraadnelse. Guddommelig Aabenbaring bekræfter den højtidelige Sandhed, at Mennesket er evigt. Ingen, der antager Bibelen som Guds Ord, kan med god Lektie for Præstedømmet, anden Uge i Februar

18 66 Samvittighed benægte vor Herre Jesu Kristi Forudtilværelse. I det første Kapitel i Johannes Evangelium betegnes Kristus som Ordet, og Frelserens Forudtilværelse og oprindelige Guddommelighed fremsættes saaledes:»i Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud og Ordet var Gud.«Vi læser videre:»og Ordet blev Kod og tog Bolig iblandt os.«(joh. 1: 1 og 14). Kristi personlige Vidnesbyrd berorer det samme. Han spurgte Disciplene:»Hvad om I da faa at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var for? (Joh. 6: 62). Og ved en anden Lejlighed erklærede han:»jeg udgik fra Faderen og er kommet til Verden; jeg forlader Verden igen og gaar til Faderen.«(Joh. 16: 28). I højtidelig Bon bad han:»og Fader! herliggor du mig nu hos dig selv med den Herlighed som jeg havde hos dig, for Verden var.«(joh. 17: 5). Ikke desto mindre blev Kristus hvad jordisk Fodsel angaar fodt som et Barn og levede, indtil han opnaaede Modenhed, som et Menneske blandt Mennesker. Akkurat ligesom hans legemlige Fodsel var Foreningen af en forudeksisterende Aand med et Tabernakel af Kod og Ben, saadan er ogsaa ethvert menneskeligt Væsens Fodsel. Hver af os var kendt af Faderen ved Navn og Karakter, Faderen, som er»alt Kods Aanders Gud«(Fjerde Mosebog 16: : 16), i vor oprindelige Tilværelse; og fra Skarerne af hans ulegemlige Børn valgte Gud til speciel Tjeneste paa Jorden saadanne, der var bedst skikkede til at fuldføre hans Planer. Tænk paa Herrens bestemte Aabenbaring til Jeremias, Profeten:»For jeg dannede dig i Moders Liv, kendte jeg dig og for du udkom af Moders Skod, helligede jeg dig; jeg beskikkede dig til en Profet for Folkene.«(Jer. 1: 5). Mere end tolv Aarhundreder for Jeremias' Tid havde Gud aabenbaret Abraham Kendsgerningen om Menneskeslægtens Aanders Forudtilværelse og ligeledes disse Aanders forskellige Evner og det guddommelige Formaal med at berede Jor- deres Beboelse. Saaledes lyder Beretningen: den til»og Herren havde vist mig Abraham Fornuftvæsenerne, som var organiserede, før Verden blev, og blandt disse var mange af de ædle og store; og Gud saa disse Sja4e at de var gode, og han stod midt iblandt dem, og han sagde: Disse vil jeg gore til mine Fyrster; thi han stod midt iblandt dem, som var Aander, og han saa, at de var gode. Og han sagde til mig Abraham: Du er en af dem; du blev udvalgt, for du blev fodt. Og der stod en iblandt dem, der var Gud lig, og han sagde til dem der var hos ham: Vi ville gaa ned: thi der er Rum der, og vi ville tage af disse Elementer og danne en Jord hvorpaa disse kunne bo: og vi ville prove dem dermed og se, om de ville gore alt, hvad som helst Herren deres Gud skal be-

19 67 fale dem; og de, der holde deres forste Provestand, skulle foroges; og de, der ikke holde deres første Prøvestand, skulle ikke faa Herlighed i det samme Rige med dem, der holde deres forste Provestand, og de, som holde deres anden Prøvestand, skulle Herlighed vorde tildel evindelig. (D. K. P., Side 65 66). Vort Liv i Kodet er blot et Skridt i Løbet af Sjælens evige Fremgang, et Led, der forbinder Fortidens Evigheder med de kommende F vigheder. Hensigten med vor dødelige Prøve er med Udvikling og Uddannelse for Øje, saavel som Prøve og Undervisning, hvorved vi viser, om vi vil adlyde Herren, vor Guds Befalinger og paa denne Maade gribe de uendelige Muligheder for Udvikling og Fremgang i de evige Verdener, eller vælge at gøre ondt og forspilde Guds Naadegave som Borger i Himmeriges Rige. Betingelsen, hvorpaa Menneskene kan have Plads i dette Rige, er at adlyde de Krav, som Jesus Kristus, Verdens Frelser og Forløser, har fremsat, og hvis Navn er»det eneste Navn, der skal gives under Himmelen, ved hvilket Salighed skal komme til Menneskenes Born«. (D. K. P., Side 33). Spørgsmaal. 1. Hvad var Menneskets Stilling for det dodelige Liv? 2. Bevis Virkeligheden af Menneskets Forudtilværelse fra Skriften. 3. Hvad gjorde Gud Abraham bekendt med angaaende Menneskets Forudtilværelse? 4. Hvad er Hensigten med vor jordiske Provestand? 5 I hvilken Mening er Jesu Kristi Evangelium»Livets Brod«? KRONET MED HERLIGHED. Fortælling af Nephi Anderson. Oversat af John S. Hansen. (Fortsat.)»Bette er Broder Sardus,«sagde Homan,»og dette er Soster Delsa.«Velkommen, Broder,«sagde hun.»kom og sæt dig hos os.sardus,«forisatte Homan,»jeg troede, du var fortabt. Jeg har ikke set dig i lang Tid. Du husker nok vor sidste Samtale? Sardus, hvor del glæder mig, at du er paa den sikre Side og ikke faldt med Lucifer.«

20 68»Tys nævnt ikke det Navn. Kære Broder, han fristede mig stærkt, men jeg overvandt ham.men vi vil snart mode ham under nye Forhold,«fortsatte Homan.»Som forforeriske Aander vil han og hans Tilhængere vedblive at stride mod Herrens Salvede. De vil ikke give op. Ude af Stand til selv at modtage Legemer vil de søge at gøre Brug af andres.nu véd vi, hvorledes Fristelser og Synd vil komme ind i Verden «sagde Delsa.»Gud give, at vi maa kunne overvinde alle disse Farer igen, som vi allerede een Gang har gjort.«de talte sammen i nogen Tid. hvorefter Sardus forlod dem.»jeg maa ogsaa gaa «sagde Delsa.»Et Selskab af Sostre skal snart forlade os og gaa til Jorden og jeg maa hen for at sige Farvel til dem.delsa, du gaar vel ikke med dem? Du vil ikke forlade mig?nej, Homan min Tid er endnu ikke kommen.kunde vi ikke folges ad? dog det vil Fader bestemme. Han vil indrette alt til det bedste. Der er endnu hele Nationer som skulle ned til Jorden, og vi vil faa vor bestemte Tid og Sted.«En Gruppe Personer stod sammen i alvorlig Samtale da et Sendebud nærmede sig. Han loftede sin Haand for at paabyde Stilhed og sagde da til dem:»jeg kommer fra Faderen med et Budskab til Eder.«De Tilstedeværende lyttede med Opmærksomhed til hans Ord, idet han fortsatte:»det angaar nogle af vore Brødre og Søstre, som er gaaet forud for os til Jorden. Jeg maa nødvendigvis fortælle Eder, hvorledes det staar til med dem, for at I kan forstaa. En vis Familie af Jordens Børn er sunken ned i Vildfarelser og Synd. De var ikke meget nidkære for Sandheden for de forlod os, og deres Erfaringer i den anden Verden har ikke gjort dem stærkere. Det lader til, at denne Familie er bleven rodfæstet i falske Lærdomme og daarligt Levned, saaledes at alle de, der kommer dertil fra os ogsaa deltager i deres Synder og Vantro. Som I véd. udover Slægtskabsforbindelser og Omgivelser en mægtig Indflydelse paa Karakteren, og det viser sig, at Ingen af Faderens Børn hidindtil har været i Stand til at modstaa de syndige Tilbøjeligheder, som gør sig gældende hos alle, som kommer til Jorden gennem denne Familie.«Sendebudet gjorde et Ophold og saa sig om i Kredsen. Derefter fortsatte han:»faderen har befalet mig at sporge Eder, om nogen af Eder er villig til at indtræde i Jordelivet i denne

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Oprettet: 14. december 2005 Vi opretholder Kirkens autoriteter ved at bede for dem, følge deres inspirerede

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Kapitel 8: Døden og opstandelsen

Kapitel 8: Døden og opstandelsen Teksten er den del af: Wilford Woodruff Kapitel 8: Døden og opstandelsen Når en af vore kære dør, og vi grunder over vores egen dødelighed, kan vi finde trøst og vished i Jesu Kristi gengivne evangelium

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

GUDDOMMELIG AUTORITET. En tilstedeværende Mand, som tvivlede paa Præstens Kaldelse, En Præst, hvis Autoritet til at prædike blev omdisputeret,

GUDDOMMELIG AUTORITET. En tilstedeværende Mand, som tvivlede paa Præstens Kaldelse, En Præst, hvis Autoritet til at prædike blev omdisputeret, SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 4 15. FEBRUAR 1928 77. AARGANG GUDDOMMELIG AUTORITET. Ai" Ældste Nephi Jensen, Salt Lake City. En Præst, hvis Autoritet til at prædike blev omdisputeret, holdt

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

PRÆSIDENT CHARLES W. NIBLEY.

PRÆSIDENT CHARLES W. NIBLEY. SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. FEBRUAR 1932 81. AAHGANG PRÆSIDENT CHARLES W. NIBLEY. Præsident Charles W. Nibley, anden Raadgiver til Præsident Grant af Kirkens forste Præsidentskab og

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

VIL VI BETALE PRISEN?

VIL VI BETALE PRISEN? SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 1 1. JANUAR 1931 80. AARGANG VIL VI BETALE PRISEN? Af Hugh Ireland, Redaktor af»liahona«. I vor moderne Tid kan man faa næsten hvad man vil, forudsat at man er

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

n \% DE\ DANSKE enne AUGUST 1963 NR. 8 112. ÅRG.

n \% DE\ DANSKE enne AUGUST 1963 NR. 8 112. ÅRG. n \% DE\ DANSKE enne NR. 8 AUGUST 1963 112. ÅRG. Danmark Stjernen n DEN dansjte Nr. 8 AUGUST 1963 112. ARG. STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Indhold:».... Fra missionens præsidentskab

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

LIDT OM SPIRITISMEN. f////7/ NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG. som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er 1\\\W XX

LIDT OM SPIRITISMEN. f////7/ NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG. som fra Tid til anden har Forbindelse med dødelige, er 1\\\W XX f////7/ / 1\\\W XX SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 6 15. MARTS 1927 76. AARGANG LIDT OM SPIRITISMEN. Af Ældste Orson I. Whitney af de Tolvs Raad. Spiritismen er aldeles ikke, hvad mange Mennesker

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk PENGE Nogle ser på penge som en velsignelse og andre ser

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

SKANDINAVIENS \A/ NR. 9 SEPTEMBER 1946 96. AARGANG. Præsident George Albert Smith

SKANDINAVIENS \A/ NR. 9 SEPTEMBER 1946 96. AARGANG. Præsident George Albert Smith SKANDINAVIENS \A/ NR. 9 SEPTEMBER 1946 96. AARGANG Præsident George Albert Smith 150 Hvordan kan Gruds.Eksistens bevises: Al Ældste John. A. Wldtsoc af de Tolvs Haad. Hvad os Mennesker angaar, saa lindes

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

DEN HØJESTE TRO OG TILLID.

DEN HØJESTE TRO OG TILLID. SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 22 15. NOVEMBER 1933 82. AARGANG DEN HØJESTE TRO OG TILLID. Af Ældste Nephi Jensen. Paa den Tid, da Kristus selv vandrede her paa Jorden, boede der i Kapernaum

Læs mere

Nummer 5 1. MARTS 1937 86. Aargang

Nummer 5 1. MARTS 1937 86. Aargang Nummer 5 1. MARTS 1937 86. Aargang Lorenzo Snow. Født i Montana, Portage, County, Ohio U. S. A. den 30. April 1814. Præsident for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fra 13 Oktober 1898 til sin Død

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere