w w w.dyrlaegemagsinet.dk

Transkript

1 w w w.dyrlaegemagsinet.dk N r. 4 august 2010 M A G A S I NE T F O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R Find kanylen i midten 7. årgang ISSN Nr l æ s i n d e i b l a d e t Akut smertebehandling af hund og kat Af seniordyrlæge i anæstesi, ph.d. Helle Harding Poulsen og Professor MSO i kirurgi, Ph.D.Thomas Eriksen Dyrevelfærd i fremtidens svinestald af journalist (DJ) Charlotte Rafn Salmonellaforekomsten i danske svin stiger Af souschef Dorte Lau Baggesen, ph.d., forskningsgruppeleder Søren Aabo, ph.d. og forskningsgruppeleder Tine Hald, ph.d. DTU- Fødevareinstituttet Onkologi metronomisk chemotherapi: why less may be more Af fagdyrlæge, cert. onkol. Morten Bentsen, og DVM, Certsam, PHD Stud. Lise Nielsen

2 NYHED Hjælper med at reducere ophobning af plak og tandsten ved klinisk dokumenteret tandrensningseffekt af foderpillen Støtter en sund vægt med klinisk dokumenteret niveauer af L-carnitin og et højt fibreindhold En lethåndterlig dyrlægeeksklusiv serie, som opfylder din klinik og dine kunders behov Hjælper med at holde urinvejene sunde ved kontrolleret niveauer af mineraler og ph Giver en sund hud og en glansfuld pels med omega-6 fedtsyrer Støtter en sund mavetarmkanal med et balanceret fibreindhold Indeholder en unik envejsfibreteknologi (monodirectional natural fibre technology) Eksklusivt for dyrlæger, ny Hill stm Science PlanTM VetEssentials med unik ernæringsteknologi, der håndterer de væsentligste sundhedsbehov hos hunde og katte: En lethåndterlig serie med kun 9 produkter Kun tilgængelig hos dyrlægen for at holde kunderne loyale til din klinik Kontakt din Hill s konsulent i dag eller ring for mere information. vets no.1 choice Avanceret ernæring med klinisk dokumenterede fordele De fem væsentligste illustrerede sundhedsbehov gælder for Hill s TM Science Plan TM VetEssentials Feline Young Adult. TM Varemærke ejes af Hill s Pet Nutrition Inc. 2010

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 4/10 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG.Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 360,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Gult kort skal knække kurven af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Akut smertebehandling af hund og kat Af seniordyrlæge i anæstesi, ph.d. Helle Harding Poulsen og Professor MSO i kirurgi, Ph.D.Thomas Eriksen 6 Dyrevelfærd i fremtidens svinestald af journalist (DJ) Charlotte Rafn 13 Salmonellaforekomsten i danske svin stiger Af souschef Dorte Lau Baggesen, ph.d., forskningsgruppeleder Søren Aabo, ph.d. og forskningsgruppeleder Tine Hald, ph.d. DTU-Fødevareinstituttet 16 Onkologi metronomisk chemotherapi: why less may be more Af fagdyrlæge, cert. onkol. Morten Bentsen, og DVM, Certsam, PHD Stud. Lise Nielsen 22 Nu bliver dyrehandlerne uddannet af journalist (DJ) Charlotte Rafn 27 Billedarkiv- og Distributionsløsning integreret med VetVision af Kristian Rønnow og Daniel Poulsen, Novasoft AS i samarbejde med Dyrlæge Lars Christoffersen, Faxe Dyrehospital. 31 Dyrlæger frikendt for ulovlige prisaftaler af journalist (DJ) Charlotte Rafn 34 Fra høj hat til gummistøvler 36 Tigeren i Odense Zoo fik sin hjørnetand trukket ud af journalist Lone Lauritzen 37 Layout og tryk: Mediegrafiker Micala Hartmann Glumsø Bogtrykkeri A/S dyrlæge magasinet 4 3

4 af journalist (DJ) Charlotte Rafn Gult kort skal knække kurven Fødevareminister Henrik Høegh (V) vil give det gule kort til de dyrlæger og landmænd, der udskriver for meget antibiotika. Ordningen skal få dem til at finde alternative løsninger på besætningernes sygdomsproblemer Forbruget at antibiotika i dansk landbrug er steget de seneste år, og det bliver tilsyneladende ved med at stige. Trods stor fokus på området viser tal, at forbruget i første kvartal 2010 steg med 7,9 procent i forhold til første kvartal Især er der sket en voldsom vækst i forbruget til svinebesætninger, og den udvikling vil fødevareminister Henrik Høegh (V) nu have sat en stopper for. I løbet af efteråret indfører han derfor en gult-kort-ordning, som vil ramme de dyrlæger og landmænd, der har et uacceptabelt højt antibiotikaforbrug. Kontrolbesøg og påbud De gule kort vil blive tildelt svinebesætninger, der har et stort og rutinemæssigt forbrug. De har her efter ni måneder til at få forbruget bragt ned. I den periode vil de desuden have større risiko for at blive kontrolleret af myndighederne. Hvis forbruget ikke er kommet ned på et acceptabelt niveau efter ni måneder vil Fødevarestyrelsen gennemføre et kontrolbesøg hos landmanden for at vurdere, hvordan forbruget kan komme ned. Kontrolbesøget vil blive gennemført på landmandens regning og vil munde ud i en række påbud. Hvis ikke dyrlægen og landmanden selv magter at reducere deres forbrug til et acceptabelt niveau, så får landmanden et påbud om f.eks. at ændre på sin ventilation, sin staldindretning eller have et mindre antal grise. Det vil blive meget bekostelige påbud. Det vil give landmanden et godt incitament til at vælge noget andet rådgivning og i hvert fald, at vælge en anden dyrlæge, har Henrik Høegh forklaret til TV-Avisen på Danmarks Radio. Et fald her og nu Med den nye ordning går ministeren altså ikke direkte efter de dyrlæger, der Forbruget af antibiotika til svin bliver ved med at stige, og nu vil fødevareminister have indført en gult-kort-ordning. Foto: Arkivfoto. udskiver for meget antibiotika, men efter de landmænd, der samarbejder med dyrlægerne. Den indirekte måde skyldes ifølge Henrik Høegh, at det er meget tids- og ressourcekrævende at gå efter dyrlægerne og f.eks. fratage dem deres autorisation. Det er juridisk meget svært. Det er noget, der skal foregår i en retssal, og det, tror vi, kommer til at virke meget langsomt, siger Henrik Høegh, der ønsker at se et fald her og nu. I Den Danske Dyrlægeforening er formanden for Sektion vedrørende svin, dyrlæge Lene Thorup, kun delvist tilfreds med ordningen. Mere kontrol af dyrlægen på grund af et højt forbrug hos en svineproducent, der ikke har økonomisk mulighed for at følge påbuddene, lyder ikke logisk. Desuden tror jeg ikke på, at gult-kort-ordningen vil medføre et fald i antibiotikaforbruger straks, da selve ordningen give mulighed for et længere forløb, siger Lene Thorup. Til gengæld mener hun godt, at et gult kort kan bruges i rådgivningssammenhæng. Den enkelte landmand er måske ikke altid selv klar over, hvor meget vedkommende udskriver i forhold til andre. Med det gule kort bliver der sendt et klart signal, siger Lene Thorup. Tandløst regelsæt Gult-kort ordningen ventes at træde i kraft til efteråret. Oppositionen og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er dog ikke imponerede. De kalder ordningen tandløs og efterlyser regler, hvor der i højere grad bliver gået direkte efter de dyrlæger, der udskriver uacceptabelt meget antibiotika. Hvad der bliver betragtet som et uacceptabelt niveau, har Fødevarestyrelsen meldt ud i løbet af sommeren. Som en ekstra service, har Fødevarestyrelsen henvendt sig direkte til de landmænd, der ligger 80 procent over det acceptable niveau, så de får en chance for at rette op på tingene inden efteråret.

5 Nej tak til plageånder! Beskyt din hund mod flåter, lopper og myg DK1001P5. 3blondes 2010 Se mere på Bayvantic Vet. spot-on, opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin). Indikation: Til behandling og forebyggelse af loppeangreb (Ctenocephalides felis, Ctenocephalides canis) på hunde. Lopper på hunde dør indenfor 1 døgn efter behandling. Én behandling forebygger yderligere loppeangreb i 4 uger. Præparatet kan anvendes som en del af behandlings-strategien ved loppebetinget allergisk dermatit. Præparatet har en vedvarende acaricid og repellerende virkning mod flåtangreb. Denne vedvarer i henholdsvis 4 uger (Rhipicephalus sanguineus, Ixodes ricinus) eller 3 uger (Dermacentor reticulatus). Flåter, som allerede er på hunden, dræbes ikke med sikkerhed inden for 2 dage efter behandling, men kan forblive på hunden. Det anbefales at fjerne disse flåter, inden behandling foretages, så de forhindres i at fæstne sig og suge blod. En behandling har repellerende ( anti-blodsugende ) virkning på sandfluer i henholdsvis 2 uger (Phlebotomus papatasi) eller i 3 uger (Phlebotomus perniciosus), på myg i henholdsvis 2 uger (Aedes aegypti) og i 4 uger (Culex pipiens) og på almindelige stikfluer (Stomoxys calcitrans) i 4 uger. Administrationsmåde: Kun til brug på huden. Dosering hund: 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; kg: 1 pipette a 2,5 ml; kg: 1 pipette a 4,0 ml. Til hunde på over 40 kg bruges en passende kombination af pipetter. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte. Hvalpe under 7 uger bør ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller flere af hjælpestofferne. Bivirkninger: I sjældne tilfælde kan der hos hunde ses forbigående hudreaktioner (såsom øget lokal kløe, kradsen og gniden, alopecia (hårtab) og rødmen på applikationsstedet) og sløvhed. Symptomerne forsvinder normalt af sig selv. I meget sjældne tilfælde kan hundene vise adfærdsændring (uro, rastløshed, piben eller de ruller sig), mave-tarm symptomer (opkastning, diarré, øget savlen, eller nedsat appetit) og neurologiske reaktioner så som ustabile bevægelser og spjætten hvis hunden er følsom overfor permethrin. Disse symptomer er normalt forbigående og kræver ingen behandling. Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes til katte. Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden. Tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Tillad under ingen omstændigheder at behandlede hunde får adgang til nogen form for overfladevand i mindst 48 timer efter påføringen, da præparatet er skadeligt for organismer i vandet. Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå at hud, øjne og mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik og ryg ikke under påføringen. Vask hænderne grundigt efter brug. Ved spild af præparatet på huden afvaskes denne straks med sæbe og vand. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være særligt følsomme overfor dette præparat. De hyppigste kliniske symptomer, der i meget sjældne tilfælde kan forekomme, er forbigåede følelsesreaktioner i huden så som snurrende følelse, brændende følelse eller følelsesløshed. Hvis præparatet kommer i øjnene ved uheld, skylles de grundigt med vand. Søg straks lægehjælp og vis indlægssedlen til lægen, hvis hud- og øjenirritationer vedvarer, eller hvis præparatet ved et uheld sluges. Behandlede dyr bør omgås med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Dette kan f.eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen. Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Bayvantic Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre inden kontakt med disse materialer tillades. For yderligere information læs indlægssedlen. Pakninger: Bayvantic Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml 1,0 ml 2,5 ml 4,0 ml. Udl: HV. Indehaver af markedsføringstilladelse: Bayer Animal Health GmbH, Leverkusen, Tyskland. Teksten er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumè. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Bayer A/S, Bayer HealthCare, Animal Health Division, Tel , vet.info@bayer.dk, April Må ikke bruges til katte

6 Akut smertebehandling af hund og kat en oversigt Af seniordyrlæge i anæstesi, ph.d. Helle Harding Poulsen og Professor MSO i kirurgi, Ph.D. Thomas Eriksen I smådyrsklinikken møder vi dagligt patienter med akutte smerter, hvorfor kendskab til effektiv smertebehandling er en nødvendighed. Smertepatienter kommer fra alle afkroge af veterinærmedicinen: kirurgiske patienter er selvskrevne smertebehandlingskandidater ganske som traumepatienter, mens medicinske patienter, f.eks. patienter med pancreatitis og FLUTD, ofte glemmes. Alle disse patienter har krav på optimal individuelt tilpasset smertebehandling. Men det er ikke så ligetil - hvilke præparater skal bruges, i hvilken dosis og hvor ofte? Nedenstående vil gennemgå principperne bag præemptiv analgesi, multimodal smertemodulering, liste analgetiske muligheder samt præsentere anvendte smertebehandlingsprotokoller fra Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme (IMHS). Tilgangen til smertebehandling af den akutte smertepatient afhænger af mange patientrelaterede faktorer, såsom patientens generelle kliniske status, typen af det kirurgiske indgreb/skaden/ lidelsen, smertens type, grad og forventet længde og evt. sameksisterende lidelser. Herudover er det af betydning om patienten skal have yderligere behandling og om patienten forbliver hospitaliseret eller behandles ambulant. Præemptiv analgesi Transmission af smertesignaler fremprovokeret af vævsskade resulterer i sensibilisering af perifere og centrale smertebaner. Præemptiv analgesi defineres som administration af analgetika før smertevoldende stimulation påbegyndes, hvorved der sker en reduktion af denne sensibilisering. Som følge af denne beskyttende effekt af det nociceptive system, er præemptiv analgesi som oftest mere effektiv end en lignende behandling postoperativt (1). For at være mest effektiv skal præemptiv analgesi hindre de smertevoldende stimuli i at nå CNS samt reducere eller eliminere perifer inflammation, da inflammation forstærker input til CNS og øger hypersensibiliseringen. Herudover er det vigtigt at matche det forventede nociceptive input og den anvendte smertebehandlingsprotokol, således at der ikke under- eller overbehandles med analgetika. Fordelene ved præemptiv analgesi er udover lettere kontrol af postoperative smerter, nedsættelse af nødvendig dosis af anæstetika samt forbedret patient sikkerhed og mere effektiv smertebehandling ved brug af balanceret anæstesi. Der er hos dyr fundet positiv klinisk effekt af opioider (2) og NSAIDs (3) administreret præemptivt. Fig. 1: Anvendte analgetiske doser af opioider til hund og kat Opioid Dosis (mg/kg) Adm.vej. Hund Kat Metadon 0,2-0,4 0,1-0,3 im/iv Morfin 0,2-0,5 0,1-0,3 im/(iv) Pethidin 3,5-5 5,0-10 im Fentanyl 0,001-0,005 0,001-0,003 iv Buprenorfin 0,01-0,02 0,01-0,02 im/iv/sc Butorphanol 0,2-0,4 0,1-0,3 im/iv/sc Multimodal smertemodulering Klinisk smerte opstår ved en kombination af central og perifer hypersensibilisering, som involverer et utal af transmissionsbaner, virkningsmekanismer og transmittersystemer, hvorfor administration af et enkelt analgetikum oftest giver utilstrækkelig smertelindring. Ved at anvende flere forskellige analgetika med hver deres specifikke virkningsmekanisme i en smertebehandlingsprotokol opnås påvirkning af smerten på

7 forskellige steder i smertesystemet, og dermed mere effektiv smertelindring. Specifikke kombinationer af synergistisk interagerende analgetika nedsætter de effektive doser af de enkelte stoffer med resulterende højere patient sikkerhed sfa. færre bivirkninger. Opsummerende kan det således konkluderes, at der for at opnå en optimal smertebehandling skal administreres analgetika før smertestimulus opstår (eller så tidligt i forløbet som muligt) samt anvendes en kombination af forskellige analgetika frem for kun et stof. Opioder Opioider binder primært til opioidreceptorer i CNS og perifert. De væsentligste opioidreceptorer er µ-, κ- eller δ-opioidreceptorerne, hvoraf der findes flere subtyper. Herudover er der i de senere år identificeret flere opioidreceptorer i CNS. De tre væsentligste opioidreceptorer: µ-,κ- eller δ-opioidreceptorerne, kaldes også henholdvis OP3, OP2 og OP1. De tre receptor subtyper har forskellige kliniske virkninger, f.eks. er µ-receptoren primært ansvarlig for analgesi. Uanset receptorsubtype er alle opioidreceptorer koblet til G-proteiner, hvorfor de udøver deres effekt ved at hæmme adenylat cyclase, hæmme de spændingafhængige calciumkanaler og/eller åbne kaliumkanaler. Resultatet heraf er, at neuronal aktivitet nedsættes, neurotransmitter frigivelse reduceres og postsynaptiske membraner hyperpolariseres, hvorved aktionspotentialers udbredning hæmmes (4). Udover at kunne være aktive på en, to eller flere receptor subtyper, varierer også opioidernes grad af effekt. De kan således være agonist (positiv effekt), partiel agonist (udviser såkaldt ceiling effekt, dvs. kan ikke induce maximal effekt uanset administreret dosis), blandet agonist/antagonist (forskellig virkning på forskellige receptorer subtyper) og endelig antagonist. Opioider med agonist effekt på µ-receptoren er analgetiske, men graden af opnået analgesi afhænger af, hvorvidt stoffet er agonist eller partiel agonist, af administreret dosis, af farmakologisk profil f.eks. lipofilicitet samt af den farmakokinetiske profil af det pågældende stof hos den pågældende dyreart. Generelt gælder at opioider hos hunde forårsager dosisafhængig central depression, mens der hos katte ses et mere excitatorisk respons specielt ved højere doser opioid. Dette er dog stærkt afhængigt af, hvorvidt der er smerte til stede eller ej, da smertepåvirkede katte sjældent udviser excitation. Metadon Metadon er et syntetisk opioid med µ-receptor agonist effekt og karakteriseres som et potent opioid velegnet til moderate til svære smerter. Da metadon har agonist effekt på μ-receptoren vil den analgetiske effekt øges i takt med dosis. Metadon anvendes ofte som en del af præmedicinering til hund og kat i forbindelse med anæstesi samt til behandling af moderate til svære smerter og har en virkningstid på 4 timer (4). De mest almindelige bivirkninger af metadon er respirationsdepression, som dog er begrænset ved almindeligt anvendte doser, vagalt medieret bradycardi samt påvirkning af gi-motiliteten. Specielt sphincteres tonus øges, hvilket kan vanskeliggøre passage af disse som f.eks. ved gastroduodenoskopi. Morfin Morfin har en analgetisk profil som minder meget om metadons. Herudover kan morfin fremprovokere vomitus, hvorfor den ikke er så velegnet til præmedicinering. Intravenøst administreret morfin kan give anledning til histaminfrigørelse med følgende hypotension, hvorfor denne administrationsvej bør anvendes med forsigtighed til kredsløbskompromitterede patienter. Hos patienter med ledskader f.eks. korsbåndsruptur vil der ske en opregulering af opioidreceptorer lokalt i leddet, hvorfor lokalt administreret opioid vil give god analgesi (5). Her er morfin specielt velegnet, da der kan fås konserveringsmiddelfrie formuleringer. Pethidin Pethidin er som de to foregående opioider en µ-receptor agonist med en potens på ca. 1/10 af morfins. Da den analgetiske virkningstid er relativ kort (1-2 timer) er pethidin knap så velegnet til længerevarende smertebehandling, da det kræver hyppig administration. I modsætnig til morfin og metadon øger pethidin ikke gi-tonus, og kan derfor give god smertelindring ved kolikagtige smerter. Ved intravenøs administration kan ses histaminfrigivelse. Fentanyl Det syntetiske opioid fentanyl er stærkt lipofilt og har en kort virkningstid på minutter efter intravenøs administration. Sfa. lipofiliciteten opnås maximal cerebral koncentration få minutter efter intravenøs administration, hvorfor fentanyl er særdeles velegnet, når der er behov for øjeblikkelig analgesi, f.eks. rescue-analgesi intra- og postoperativt samt ved akutte traumepatienter. Herudover har fentanyl en farmakologisk profil, som gør stoffet velegnet til kontinuerlig intravenøs administration, som del af en balanceret anæstesiprotokol eller som del af multimodal smertebehandling. Når fentanyl administreres som infusion under anæstesi, forårsager det alvorlig respirationsdepression/apnø med behov for kunstig ventilation (6). Dosis af fentanyl til infusion er en initiel bolus (2µg/kg indgivet langsomt iv) efterfulgt af constant rate infusion (CRI) på 0,1-0,3µg/kg/min iv. Udover respirationsdepression kan fentanyl forårsage bradycardi. Buprenorfin Buprenorfin er en partiel µ-receptor agonist, dvs. uanset dosis kan der kun opnås en vis analgetisk effekt. Dosisresponskurven for buprenorfin er opadgående og siden affladet, da der ved højere doser ikke opnås bedre analgetisk effekt (ceiling effect), hvorfor stoffet er relativt sikkert at anvende. Endvidere har buprenorfin en særdeles stærk receptor affinitet, som klinisk resulterer i, at andre μ-receptor- opioider ikke kan udøve deres effekt, når først buprenorfin er bundet til μ-opioidreceptorerne. Disse forhold bevirker, at buprenorfin kun er velegnet til milde til moderate smerter. Ydermere er buprenorfin lang tid om at virke, idet der går op til minutter før der ses maximal effekt mod ca. 20 minutter for metadon og morfin. Virkningstiden af buprenorfin er lang, 6-12 timer afh. af dosis og individ. Udover administration ved injektion kan buprenorfin også optages via slimhinder hos kat. Det er således vist, at administration på den buccale slimhinde giver plasmakoncentrationer og virkningstider (min. 6 timer) sammenlignelige med efter intravenøs injektion hos kat (7). Buprenorfins lange virkningstid og moderate smertelinderende effekt gør præparatet velegnet til postoperativ analgesi ved moderat smerteplagede patienter. Butorphanol Butorphanol er en opioid receptor dyrlæge magasinet 4 7

8 agonist/antagosnist med agonist effekt på κ-receptorer og antagonist effekt på μ-receptoren. Efter intramuskulær injektion absorberes butorphanol hurtigt og næsten fuldstændigt og når en maximal plasmakoncentration i løbet af min. (8). Den analgetiske effekt af butorphanol er kort til moderat af længde (1-3 timer) ved klinisk brug til postoperative smerter hos hund. Da den opnåede analgetiske effekt herudover varierer fra patient til patient, anvendes butorphanol bedst til milde smerter. Eksperimentelle studier har vist at butorphanol giver bedre visceral analgesi end somatisk analgesi, hvorfor der oftest ses en god effekt af butorphanol ved abdominale smerter. Den sedative effekt af butorphanol er mere udpræget end ved de øvrige opioider. Den sedative effekt kan vanskeliggøre smerteevalueringen af patienten efterfølgende. NSAIDs Non steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAIDs) udviser klinisk antiinflammatoriske, analgetiske (perifert og central medieret) og antipyretiske effekter ved at hæmme cyclooxygenaser (COX) i arachidonsyrekaskaden med deraf følgende begrænset frigivelse af prostaglandiner og thromboxan A2. De tilgængelige veterinært godkendte NSAIDs har forskellige virkningsmekanismer; nogle stoffer er nonselektive COX1 og COX2 inhibitorer (f.eks. ketoprofen (Romefen)), milde COX1 og COX2 inhibitorer med andre ukendte virkningsmekanismer (f.eks. carprofen (Rimadyl)), andre selektive COX2 inhibitorer (f.eks. meloxicam (Metacam) og firocoxib (Previcox)), mens andre igen er inhibitorer af både cyclooxygenasesystemet og 5-lipoxygenase (tepoxalin (Zubrin)). Hvilket NSAID der anvendes til akut smertebehandling er ikke så afgørende, da moderne NSAIDs er sammenlignelige mht. analgetisk effekt og virkningstid og heraf følgende antal daglige doseringer. Derimod er det vigtigt, at patienten observeres for bivirkninger, da følsomheden for f.eks. gi-bivirkninger kan variere stærkt fra patient til patient. Således kan ét NSAID give anledning til bivirkninger hos en given patient, mens et andet stof tåles uden gener. Samtidig brud af corticosteroider og NSAIDs bør undgås pga. øget risiko for gastroduodenal ulcera. Behov for længere tids anvendelse af NSAID hos katte er forbundet med en vis veterinær frustration, da der pt. kun findes få stoffer med godkendelse til mere end én gangs administration (f.eks. ketoprofen (Romefen) SID i 5 dage po og robenacoxib (Onsior) SID i 6 dage samt meloxicam (Metacam) SID til behandling af kroniske smerter i bevægeapparatet), hvorfor længere tids postoperativ NSAID smertebehandling foregår off-label. Ved anvendelse af NSAID sammen med opioid opnås synergistisk effekt og dermed bedre analgetisk virkning. Med så mange veterinære NSAIDprodukter på markedet bør brugen af humane NSAIDs elimineres, da bivirkningerne af disse ofte er sværere, dosering vanskeligere grundet formuleringsstørrelser til mennesker. Desuden er der større risiko for, at klienter selv smertebehandler deres dyr uden veterinær konsultation, hvilket kan være fatalt for dyret. (f.eks. overdosering med paracetalmol hos katte). Lokal analgetika Traditionelt anvendes lokalanalgetika begrænset i smådyrskirurgien sammenlignet med i stordyrskirurgien. Årsagerne er mange: anses for unødvendigt, da smådyr som oftest undergår universel anæstesi i forhold til f.eks. hest og kvæg, hvor mange indgreb foretages på sederede patienter, mindre klinisk effekt heraf grundet balanceret anæstesi, tidskrævende, praktisk vanskeligt m.fl. Set fra et fysiologisk perspektiv bør lokalanalgesi dog altid være en fordel, da de nociceptive input bremses mest effektivt og tidligst (allerede inden de når CNS) ved brug af lokalanalgetika. Lokalanalgetika hindrer transmission af nociceptive input fra periferien langs de perifere nerver ved at stabilisere nervememebranen. Nervefibre med mindst diameter er mest modtagelige for membranstabilisering, hvorfor Aδ-nervefibre og C-nervefibre (smerteførende nervefibre) blokeres før store myelinerede nervefibre (bl.a. somatiske motoriske nerver). De mest anvendte lokalanalgetika er lidokain og bupivakain. Lidokain Lidokain giver hurtigt klinisk effekt og virker relativt kortvarigt afhængigt af, hvorvidt der er tilsat noradrenalin. Noradrenalin forlænger effekten ved at mindske optagelsen i blodbanen ved kontraktion af de omkringliggende blodkar. Lidokain virker efter få minutter og effekten holder sig 1-2 timer uden noradrenalin, længere med noradrenalin. Maximal dosis af lidokain er 4mg/ kg uden noradrenalin og 6mg/kg med noradrenalin. Disse maximal doser er specielt af betydning ved multiple doseringer til små patienter (f.eks. multiple nerveblok i mundhulen). Lidokain anvendes oftest ved nerveblok og infiltrationsanalgesi. Lidokain kan også anvendes som CRI til traumepatienter eller postoperative patienter med stærke og refraktære smerter. Dosis er 1mg/kg som loading dose og herefter 25-50µg/kg/min og kun til hund (9). Lidokaininfusionen kan kombineres med ketamin (se nedenfor) og/eller opioid f.eks. fentanyl eller metadon. Bupivakain Bupivakain har langsommere indsættende effekt sammenlignet med lidokain, til gengæld holder effekten sig i længere tid (4-12 timer afhængigt af administrationssted). Maximal dosis for bupivakain er markant lavere end for lidokain, da stoffet er ca. 4 gange så potent som lidokain; maximalt anvendes 1-2mg/kg lavere dosis jo større risiko for hurtig optagelse i blodbanen. Grundet den lange virkningstid er bupivakain velegnet til infiltrationsanalgesi, hvor lang tids effekt er ønskværdig f.eks. i og omkring operationssåret efter et kejsersnit, til epidural administration (se nedenfor), intraartikulært og ved nerveblok, hvor også postoperativ effekt er ønskelig. De almindeligste bivirkninger ved overdosering med lokalanalgetika er tonisk-kloniske kramper og respirations depression, som dog ses yderst sjældent. Øvrige analgetika Ketamin Ketamin er anvendes oftest i veterinærmedicin som et anæstetikum, men i lavere dosis kan det med fordel anvendes som additivt analgetikum pga. sin non-kompetitive inhibition af N-methyl- D-aspartat-receptoren (NMDA-receptoren). NMDA-receptoren er involveret i induktion og vedligeholdelse af ændret smerterespons i CNS som følge af traume eller inflammation resulterende i hypersensibilisering, hvorfor blokade af denne receptor kan modvirke hypersensibiliseringens opståen eller mindske den allerede etablerede hypersensibilisering (som ses ved kroniske smerter). Ketamin kan således med fordel anvendes til moderate til svære smerter

9 perioperativt og er specielt velegnet til neurogene smerter (f.eks. smerter i forbindelse med amputation, rygoperationer, brandsår og kroniske smerter). Ketamin administreres i disse situationer som en kontinuerlig infusion i hht. dosis beskrevet anvendt med god klinisk effekt ved amputation af forben hos hund (10): 0,5mg/kg iv som opstartsbolus; derefter infusion 10-20μg/kg/min iv intraoperativt efterfulgt af 2μg/kg/min iv postoperativt i op til 18 timer. Fentanyl plastre Grundet sin høje lipofilicitet kan fentanyl optages transdermalt, dette karakteristikum ligger til grund for udviklingen af humane fentanyl plastre (Durogesic ). Ved anvendelse af disse fentanyl plastre opnås en kontinuerlig og relativ stabil plasma koncentration af fentanyl også hos hund og kat. Herved kan patienterne opioid-smertedækkes systemisk og noninvasivt over længere tid. Hos hunde anvendes 3μg/kg/time, og der ses maximal plasmakoncentration i løbet af timer. Den analgetiske plasmakoncentration holder sig i minimum 72 timer, og halveringstiden efter fjernelse af plasteret er relativ kort (få timer). (11). Hos kat anvendes 2μg/kg/time, og der opnås maximal plasmakoncentration efter 6-12 timer. Den analgetiske plasmakoncentration holder i minimum 104 timer, og halveringstiden efter seponering af plasteret er lang, ca. 17 timer (12). Fentanyl plastre fås i følgende størrelser: 12, 25, 50, 75 og 100μg/time, hvorfor der kan doseres relativt præcist til de fleste størrelser patienter. Ved dosering til små hunde og katte kan det dog være nødvendigt at afdække en del af plasterets bagside, for derved at mindske den tildelte dosis. Det skal erindres at fentanyl er en μ-receptor agonist, hvorfor samtidig behandling med yderligere opioider (kan være nødvendigt, da fentanylplastre udviser variation i den resulterende plasmakoncentration, og da der er individuel variation på patienters behov for analgesi) bør foretages med opioider med lignende receptor aktivitet (metadon eller morfin), således at fentanyls effekt ikke antagoniseres. Epidural analgesi Epidural adminstration af analgetika resulterer i god analgesi med forholdsvis lav dosis stof. Næsten alle tænkelige kombinationer af analgetika er beskrevet anvendt epiduralt, men på IMHS anvendes en kombination af morfin og bupivakain. Denne kombination administreres lumbosacralt og giver analgesi af bagparten og kaudale abdomen samt nogen analgesi af kraniale abdomen og thorax i timer. Der anvendes 0,1mg/kg morfin samt maximalt 0,5mg/ kg bupivakain i et volumen på 1ml/4,5 kg legemsvægt (dog maximalt 6ml uanset patientens størrelse). Samtidig administration af andre opioider bør ske med μ-receptor agonister for ikke at modvirke effekten af epidural analgesien. Bivirkninger ved epidural analgesi er bl.a. urinretension, nedsat gi-motilitet, kløe og langsom hårvækst over det barberede område. Alfa-2-adrenerge agonister Alfa-2-adrenerge agonister (f.eks. xylazin (Narcozyl, Rompun), dexmedetomidin (Dexdomitor) og romifidin (Romidys) producerer analgesi ved binding til α-2-adrenerge receptorer i CNS. Receptorernes aktivering forårsager modulering af frigivelsen af neurotransmittere, hvorved transmissionen af nociceptive signaler til højere beliggende centre hæmmes. Den analgetiske effekt af alfa-2-adrenerge agonister er ganske potent. Disse stoffer anvendes dog oftest for deres sedative effekt, som er særdeles kraftig, hvorfor anvendelse alene for den analgetiske effekt er vanskelig. Kardiovaskulære bivirkninger er bradykardi, risiko for hjertearytmi samt hypotension. Desuden påvirkes de termoregulerende mekanismer, hvorfor kropstemperaturen stiger eller falder afhængigt af omgivelsernes temperatur. Smertebehandlings protokoller Ovarioektomi hos hund Præooperativt indgives metadon 0,4mg/ kg im som en del af præmedicineringen. Intraoperativt administreres fentanyl 2µg/kg langsomt iv i forbindelse med træk i ovarier samt ved kliniske tegn på smerte (puls- og blodtryksstigning). Postoperativt indgives til ambulante patienter carporfen (Rimadyl) 4mg/kg iv samt buprenorfin (Vetergesic) 0,015mg/ kg im 3½-4 timer efter administration af metadon. Hunden hjemsendes med carprofen 4mg/kg SID eller 2mg/kg BID po i 4 dage. Ortopædiske procedurer på bagparten hos hund Præoperativt indgives metadon 0,3-0,4mg/kg im som en del af præmedicineringen. Der anlægges epidural analgesi med morfin og bupivakain efter induktion af anæstesi. Intraoperativt adminstreres fentanyl efter behov sjældent ved korrekt anlagt epidural analgesi. Postoperativt påsættes fentanyl plaster (3μg/kg/time) samt administres valgt NSAID præparat i hht. stoffets doseringsvejledning. Såfremt der postoperativt er brug for yderligere analgesi, adminstreres metadon (0,2mg/kg) hver 4. time. Det er yderst sjældent at der er behov for yderligere opioid postoperativt, da fentanyl plasmakoncentrationen stiger omvendt proportionalt med den aftagende effekt af epidural analgesien. Fentanylplasteret forbliver siddende i minimum 72 timer, hvorefter det evt. udskiftes. Total øregangsablation hos hund Metadon 0,3-0,4mg/kg im som en del af præmedicineringen samt fentanyl bolus eller infusion intraoperativt. Desuden administreres ketamin infusion som beskrevet ovenfor perioperativt for at modvirke neurogene smerter og hypersensibilisering. Postoperativt indgives NSAID samt metadon hver 4. time eller altenativt påsættes fentanylplaster afhængigt af patientens analgetiske behov. Ovarioektomi hos kat Anæstesi induceres med dexmedetomidin (Dexdomitor) og ketamin og vedligeholdes med isofluran. Ved akut analgetisk behov intraoperativt administreres fentanyl 1-2μg/kg langsomt iv. Der adminstreres robenacoxib (Onsior) 2mg/kg sc præoperativt samt buprenorfin (Vetergesic) 0,015mg/kg im postoperativt. Kattene hjemsendes med robenacoxib 1-2,5mg/kg po SID i 4 dage. Pancreatitis hos hund Ved milde smerter adminstreres butorphanol 0,2mg/kg im efter behov (hver time). Ved lidt kraftigere smerter eller ønske om længere behandlingsinterval indgives buprenorfin 0,01-0,015mg/kg im hver time. Hos patienter med stærke smerter adminstreres fentanyl som infusion 0,1-0,2μg/kg/min efter en loading-dose på 2μg/kg iv samt påsættes fentanylplaster. dyrlæge magasinet 4 9

10 Smerteevaluering Smerteevaluering af patienter med akutte smerter kan være en udfordring, hvorfor der foregår intens forskning på netop dette område. Til brug ved smertevurdering af hunde med akutte smerter er bl.a. udarbejdet The short form composite measure pain score (CMPS-SF) af smertegruppen på Glasgow Universitet (13). Udover en god smertebehandlingsprotokol inkl. smerteevaluering nyder smertepatienter også godt af god sygepleje såsom passende bandager, et varmt og rart leje, smagfuldt foder, pelspleje og naturligvis TLC (Tender Loving Care). Litteratur: 1. Dahl JB, Miniche S.: Pre-emptive analgesia. Br. Med. Bull.; 71, p (2004) 2. Lascelles BD, Cripps PJ, Jones A, Waterman AE: Post-operative central hypersensitivity and pain: the pre-emptive value of pethidine for ovariohysterectomy. Pain; 73(3), p (1997) 3. Lascelles BD, Cripps PJ, Jones A, Waterman AE: Efficacy and kinetics of carprofen, administered preoperatively or postoperatively, for the prevention of pain in dogs undergoing ovariohysterectomy. Vet.Surg.; 27 (6), p (1998) 4. Kerr C.: Pain Management I: systemic analgesics ch. 9 in BSAVA Manual of Canine and Feline Anaesthesia and Analgesia 2nd ed. (2007) 5. Lindegaard C, Thomsen MH, Larsen S, Andersen PH: Analgesic efficacy of intra-articular morphine in experimentally induced radiocarpal synovitis in horses, Vet Anaest Analg 37, p (2010) 6. Kristensen HH: Propofol and fentanyl as total intravenous anaesthesia in dogs. Ph.D. thesis, The Royal Veterinary and Agricultural University, Copenhagen, Denmark (2003) 7. Robertson SA, Lascelles BD, Taylor PM, Sear JW: PK-PD modeling of buprenorphine in cats: intravenous and oral transmucosal administration. J Vet Pharm Ther.; 28(5) p (2005) 8. Pfeffer M, Smyth R D, Pittman K A, Nardella P A: Pharmacokinetics of subcutaneous and intramuscular butorphanol in dogs. J Pharm Sc; 69, p (1980) 9. Smith, LJ et al.: Analgesia with Lidocaine for intraocular surgery. Vet Anaest Analg 31, p (2004) 10. Wagner AE, Walton JA, Hellyer PW, Gaynor JS, Mama KR: Use of low doses of ketamine administered by constant rate infusion as an adjunct for postoperative analgesia in dogs. J Am Vet Med Assoc. 221, p (2002) 11. Kyles A E; Papich M; Hardie E M: Disposition of transdermally administrated fentanyl in dogs. Am J Vet Research; 57, p (1996) 12. Scherk-Nixon M: A study of the use of a transdermal fentanyl patch in cats. J Am Hosp Ass; 32, p (1996) painandwelfareresearchgroup/downloadacutepainquestionaire/ Klinisk tastatur i hygiejnisk design GreenMatics dansk udviklede tastaturer er forseglet med industriel silikone, har lavprofilerede taster, er vandtætte og lette at rengøre med kliniske rengøringsmidler. GreenMatics tastaturer er derfor særdeles velegnede i miljøer, hvor der stilles store krav til hygiejnen. Fås både med og uden touchpad. Lundeager 24 Postboks Dragør Tel salg@klinisktastatur.dk GM_Annonce_Tastatur_180x128,5_0810.indd 1 10/08/

11 Denne side er reserveret Boehringer Ingelheim Vetmedica se venligst

12 Flot og funktionelt design! Quick-Fit selen er funktionel pga. de mange justeringsmuligheder, som sikrer en perfekt pasform! Reflekssyninger TM Quick-Fit Vario linen er to liner i én! Fungerer som trafikline og træningsline! Træk i ringen og værsgo: Du har nu 1.83 meter træningsline! Registrerings- D-ring Floyd, den irske ulvehund! TM sele og Vario line. Justérbar bryststøtte 1 Trafikline Dobbelt funktion! 2 Træningsline Neopren bryststøtte Rustfri stålring Quick Fit selen fås i følgende farver, Vario linen dog kun ensfarvet: Metacam (meloxicam) Oral suspension, 0,5 mg/ml til kat* Boehringer Ingelheim Præsentation: Nonsteroidt analgetikum med antiinflammatorisk, antiexudativ og antipyretisk virkning til kat. Virkningsmekanismer/egenskaber: Meloxicam er et NSAID fra oxicam-gruppen. Det virker ved hæmning af prostaglandinsyntesen, hvorved det har antiinflammatorisk, analgetisk, antiexudativ og antipyretisk effekt. Det reducerer leukocyt infiltration i det betændte væv. I mindre udstrækning hæmmes også collageninduceret trombocyt-aggregation. In vitro og in vivo studier har vist, at meloxicam i højere grad hæmmer cyclooxygenase-2 (COX-2) end cyclooxygenase-1 (COX- 1). Indikationer: Lindring af betændelse og smerter ved kroniske lidelser i bevægeapparatet på kat. Bivirkninger: Typiske NSAID-bivirkninger, så som appetitløshed, opkastning, diarré, fækal okkult blødning, apati og nyresvigt er af og til set. Disse bivirkninger er i de fleste tilfælde forbigående og forsvinder ved behandlingens ophør. I meget sjældne tilfælde kan de være alvorlige eller fatale. Kontraindikationer: Må ikke bruges til drægtige eller diegivende dyr. Må ikke bruges til dyr med gastro-intestinale lidelser som f.eks. irritation og tegn på blødning eller til dyr med svækket lever-, hjerte- eller nyrefunktion eller hæmoragiske lidelser. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, eller et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes til katte under 6 uger. Interaktioner: Må ikke gives samtidig med andre NSAID-præparater eller glucocortikosteroider. Andre NSAID-præparater, diuretika, antikoagulantia, aminoglykosid-antibiotika og substanser med høj proteinbinding kan konkurrere om bindingen og således føre til toksisk virkning. Samtidig administration af potentielt nefrotoksiske lægemidler bør undgås. Forudgående behandling med NSAID kan resultere i yderligere eller forstærkede bivirkninger, og derfor bør der indlægges en behandlingsfri periode på mindst 24 timer, inden behandling påbegyndes. Længden af den behandlingsfri periode bør dog fastlægges under hensyntagen til de farmakologiske egenskaber af tidligere anvendte NSAID. Drægtighed og laktation: Sikkerheden under drægtighed og laktation er ikke fastlagt. Cave: Hvis der forekommer bivirkninger, bør behandlingen afbrydes, og dyrlægen kontaktes. Undgå behandling af dehydrerede, hypovolæmiske eller hypotensive dyr, idet der foreligger en potentiel risiko for øget toksisk påvirkning af nyrerne. Reaktion ved langtidsbehandling bør overvåges regelmæssigt af dyrlægen. Metacam 0,5 mg/ml oral suspension til katte bør ikke anvendes i forlængelse af parenteral injektion af meloxicam eller et andet NSAID-præparat, da behørig dosering for en sådan opfølgningsbehandling ikke er fastlagt til katte. Personer med kendt overfølsomhed over for NSAID-præparater bør undgå kontakt med lægemidlet. I tilfælde af indtagelse ved hændeligt uheld skal der straks søges lægehjælp, og indlægssedlen eller etiketten bør vises til lægen. Bemærkning: Meloxicam har en snæver terapeutisk sikkerhedsmargen hos katte, og kliniske tegn på overdosering kan ses ved relativt små overdoser. I tilfælde af overdosering kan bivirkninger optræde alvorligere og hyppigere. I tilfælde af overdosering bør symptomatisk behandling initieres. Dosering: Indledende behandling: En enkelt oral dosis (opblandet i foder eller direkte i munden) på 0,1 mg/kg lgv. den første dag. Fortsat behandling én gang dagligt P.O. (24 timers interval) af en dosis på 0,05 mg/kg lgv. Der bør udvises særlig forsigtighed i forbindelse med doseringsnøjagtigheden. Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Omrystes godt før brug. Kan gives ved hjælp af flaskens dråbeanordning til alle katte uanset legemsvægt. Alternativt kan Metacam doseringssprøjten (vedlagt i pakken) bruges til katte med en legemsvægt på mindst 2 kg. Ved brug af flaskens dråbeanordning: Indledende dosis: 6 dråber/kg lgv. Vedligeholdelsesdosis: 3 dråber/kg lgv. Doseringssprøjten passer til flaskens dråbeanordning og er forsynet med en kg-legemsvægt skala, som svarer til vedligeholdelsesdosis. Den første dag gives der således som indledning til behandlingen dobbelt vedligeholdelsesdosis. En klinisk reaktion ses normalt inden for 7 dage. Behandlingen bør afbrydes senest efter 14 dage, hvis der ikke ses klinisk bedring. Undgå kontaminering under anvendelse. Holdbarhed: 5 år (15 ml) og 18 måneder (3 ml). Efter anbrud: 6 måneder (15 ml) og 14 dager (3 ml). Opbevaring: Ingen særlige forholdsregler. Pris/Pakning (Marts 2010): 15 ml polyethylen flaske og 3 ml polypropylen flaske. Begge med polyethylen dråbeanordning, en børnesikret lukning og en polyethylen doseringssprøjte. Erhverv (ekskl. moms) kr. 85,66 (15 ml), 51,19 (3 ml). AUP (inkl. moms) kr. 97,10 (15 ml), 54,00 (3 ml). Udleveringsgruppe: B. *Metacam anvendes også til andre dyr, i andre styrker og formuleringer. Yderligere oplysninger findes i produktresumé, der vederlagsfrit kan rekvireres fra Boehringer Ingelheim Vetmedica. For nærmeste forhandler, kontakt: Akudim A/S Ambolten 4 Dk-6715 Esbjerg N Tlf.: Fax.: ordre@akudim.dk -

13 af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dyrevelfærd i fremtidens svinestald Pig City er navnet på fremtidens grisestald. Her kommer svinene til at gå i samme stald fra de bliver født, til de bliver slagtet. Varme og gylle bliver brugt til tomatavl på etagen over staldene Affald og næringsstoffer fra produktionen af grise bliver forarbejdet til gødningsprodukter. Det overskydende vand bliver brugt i tomatavlen. Illustration: Nee Rentz-Petersen, fremtidsgaarde.dk Pig City er en helt ny måde at tænke landbrug på. F.eks. er der tale om en gård uden tilhørende jordarealer, og bygningerne er i to etager. Nederst går grisene, der lever i samme stald, fra de bliver født, til de bliver slagtet på gårdens eget slagteri. På første sal er der tomatavl. Affald og gylle fra griseavlen bliver forarbejdet til gødningsprodukter. Det overskydende vand fra den proces bliver brugt til tomatavlen. Det eneste, der bliver lukket ud til omgivelserne, er ren luft. I mit hoved er jeg startet fra Ground Zero. En masse klodser er kastet ud på gulvet, hvor de bliver sat sammen på en helt ny måde. Det bliver en anderledes måde at drive landbrug på, hvor omgivelserne ikke bliver plaget af lugtgener, og hvor vi ikke udleder noget, der kan skade miljøet, siger Søren Hansen, Galten, der er svineavler og idémand bag projektet. Ekstraordinær kvalitet Helt afgørende i udviklingen af projektet har været hensynet til dyrevelfærd. Staldene er indrettet, så grisene går frit og har adgang til halm, rodemateriale og grovfoder, som stimulerer dyrenes naturlige adfærd. Stierne er 50 procent større end ved konventionel landbrugsdrift, og halekupering og kastration foretages ikke. Målet er at producere slagtegrise eller 1,7 millioner kilo kød af meget høj kvalitet om året. Dyrevelfærd er ikke målet men midlet. Ved at sikre at grisene har det godt, minimerer vi medicinforbruget og antallet af døde grise. Den ekstra plads betyder, at grisene ikke skader hinanden, og risikoen for smitte fra udefrakommende grise er minimal, da det er de samme grise, der går her hele deres liv. Til gengæld giver de gode forhold et plus i tilvæksten og kvaliteten, og det er alt sammen med til at sikre en god økonomi i projektet, siger Søren Hansen. Grisenes velfærd er tænkt helt ned i detaljerne. Stierne bliver bygget i træ, da det er med til at give en bedre akustik i staldene. Desuden bliver staldene holdt i farver, der får dyrene til at slappe af. Søren S. Thielsen, dyrlæge, Ø-Vet i Næstved har arbejdet tæt sammen med Søren Hansen i flere år. Han er meget begejstret for tankerne bag Pig City. dyrlæge magasinet 4 13

14 - Hvis vi fortsat vil have fødevareproduktion i Danmark er vi nødt til at gå nye veje, mener Søren Hansen. Efter planen skal Pig City placeres i den nedlagte grusgrav, der ses til venstre i billedet. Foto: fremtidsgaarde.dk. Projektet er meget utraditionelt, men også meget gennemtænkt. Jeg tror, at der vil være et mindre medicinforbrug, og dermed vi vil i højere grad kunne koncentrere os om vejledning og rådgivning i stedet for behandling. Desuden bliver indeklimaet anderledes, så det bliver et rart sted at opholde sig, forudser Søren S. Thielsen. Pris: 100 millioner Fakta om Pig City kvadratmeter fordelt over to etager. - Stalde til 750 søer og en produktion på slagtesvin om året. - Slagteri. - Tomatgartneri på to hektar inkl. pakkeri. Produktionen er på 1100 ton tomater om året. - energi- og miljøanlæg. Biogasanlæg, separationsanlæg, gødningsanlæg, anlæg til rensning af frasepareret vand fra gyllen og forbrændingsanlæg til biomasse. Selve byggeriet bliver på kvadratmeter fordelt over to etager. En nedlagt grusgrav i Galten vest for Århus er udset til at huse byggeriet, der efter planen går i gang i Ideen opstod helt tilbage i Under hele forløbet har der været stor velvilje, men bl.a. økonomien har været vanskelig at få på plads. Nu er der foretaget justeringer, så projektet kan gennemføres til en pris på højst 100 millioner kroner, og det gør byggeriet rentabelt, siger Søren Hansen. Realdania har givet økonomisk tilsagn til projektet, og både Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer bakker op om ideen. Det er et meget komplekst byggeri. Både politikere og myndigheder er meget positive, og vi er netop nu i gang med at få de forskellige tilladelser i hus. Det er en vanskelig proces, da projektet ikke passer ind i de kasse, myndighederne plejer at arbejde med, siger Karsten L. Willeberg-Nielsen, landinspektør og seniorprojektleder i COWI, der står i spidsen for projektgruppen bag Pig City. - Lagertanke til opsamling af regnvand. - Lagertanke til separeret vand fra energi- og miljøanlæg. - Egen vandboring. - Personalefaciliteter til ansatte. - Besøgsfaciliteter. Erhvervsgartneriet på første sal bliver på ca. to hektar. Det er Mads Ulrik Pedersen, der står bag Katrine & Alfreds tomater, der skal stå for tomatavlen. Gartneriet bliver det største af sin art i Danmark. Som på morfars tid Der bliver tale om en helt ny måde at tænke landbrug på. Jeg har beskæftiget mig med svineavl i mange år og ved godt, hvordan grisene gerne vil have det, men i dag er alt optimeret ud for økonomiske parametre. I mine øjne er vi etisk gået for vidt. Jeg vil gerne tilbage til nogle af de dyder, som vi havde i landbruget for år siden. F.eks. at der bliver kigget på den enkelte gris hver eneste dag og taget stilling til, om den har det godt, siger Søren Hansen. Selv om projektet er blevet udskudt flere gange, så er han overbevist om, at det nok skal blive realiseret. Hvis vi fortsat vil have fødevareproduktion i Danmark, er vi nødt til at gå nye veje. Alle vinde blæser i min retning, og det kræver altid tid og energi at være pioner. Og jeg bliver ved, siger Søren Hansen.

15 Denne side er reserveret Merial Norden A/S se venligst

16 Salmonellaforekomsten i danske svin stiger Af souschef Dorte Lau Baggesen, ph.d., forskningsgruppeleder Søren Aabo, ph.d. og forskningsgruppeleder Tine Hald, ph.d. DTU-Fødevareinstituttet Det overordnede billede af udbyttet af 15 års salmonellakontrol i danske svinebesætninger er, at det i den indledende fase lykkedes at reducere niveauet af salmonellasmittede besætninger, men at denne gevinst er sat overstyr i de seneste år, og at forekomsten i dag er højere end ved programmets start Et væsentligt reservoir for Salmonella er svin, der typisk er subklinisk inficerede og derfor ikke udviser kliniske symptomer og svin og svinekød er derfor en betydelig kilde til human salmonellose (Anonym, 2010). Dette blev i Danmark tydeligt tilbage i 1993, hvor svinekød fra et enkelt slagteri blev sporet som kilde til et udbrud forårsaget af S. Infantis med mere end 500 registrerede patienter (Wegener & Baggesen, 1996). To analysemetoder Kortlægning og overvågning af Salmonella i svinebesætninger kan i princippet baseres på to forskellige analytiske metoder, der i praksis kombineres i de danske handlingsplaner. Den bakteriologiske metode påviser den kausale bakterie, Salmonella enterica, efter dyrkningsundersøgelser af eks. fæces fra stibundsprøver eller blindtarmsprøver. Den serologiske metode påviser antistoffer mod Salmonella og er således en indirekte påvisning af infektionen. For begge metoder findes fordele og ulemper (tabel 1), og da resultaterne af undersøgelserne afspejler forskellige forhold i relation til infektionen i besætningen, må overvågningsstrategien fastlægges på grundlag af en vurdering af formål med undersøgelserne og de praktiske og økonomiske muligheder. Skiftende planer Siden midten af 1990 erne, hvor den første nationale handlingsplan til overvågning og bekæmpelse af Salmonella i svineproduktionen blev implementeret, har indsatsen i primærproduktionen været rettet mod alle led af produktionspyramiden avls- og opformerings- Tabel 1 Karakterisering af bakteriologisk vs. serologisk metode til overvågning af Salmonella i svinebesætninger Bakteriologisk metode Serologisk metode Princip Direkte metode, der påviser tilstedeværelsen af Salmonella bakterier Indirekte metode, der påviser specifikke antistoffer mod Salmonella Prøvetype Gødning, gylle, stibundsprøver, miljøsvaber Blod, kødsaft m.v. Mulighed for epidemiologisk karakterisering Ja Nej af bakterien inkl. bestemmelse af resistensmønster Sensitivitet Medium Høj for S. Typhimurium, varierende/uvis for andre typer Specificitet Perfekt Høj, men ikke perfekt Dækker alle serotyper Ja Nej, i praksis S. Typhimurium Tid til reaktion efter smitte Timer 1 2 uger Standardisering og harmonisering Muligt Vanskeligt Automatisering Vanskeligt Muligt Analysetid Min. 2 dage, 4-5 dage ved fund Indenfor 1 dag Anvendelse Isolation af stamme for epidemiologisk karakterisering Påvisning af alle Salmonella typer Påvisning af ny eller klinisk infektion Generel beskrivelse af smittediversitet i en population Fritestning af besætninger Screening af mange prøver i forbindelse med monitorering/ overvågning Angivelse af besætningsstatus

17 besætninger, smågriseproducerende besætninger og slagtesvinebesætninger. Handlingsplanerne, der løbende er blevet revideret, bygger på en serologisk kontrol af avls- og opformeringsbesætninger samt slagtesvinebesætninger, hvor der gennem tiden er blevet pålagt forskellige restriktioner i de værst inficerede besætninger. Der er desuden fulgt op med bakteriologisk prøveudtagning i højrisikobesætninger med henblik på bl.a. at kortlægge, hvilke Salmonellatyper besætningerne er smittede med. På slagterierne foretages stikprøvevis bakteriologisk kontrol af slagtekroppe. Resultaterne vurderes løbende for hvert enkelt slagteri, og der sættes ind med tiltag for at reducere Salmonellaforekomsten, hvis denne i løbet af en nærmere defineret periode findes for høj. Overordnet er målet på slagterierne for det ferske kød, at forekomsten af Salmonella skal reduceres til 1%. Der har ikke været benyttet mål for forekomsten i primærproduktionen. Den serologiske overvågning har primært haft til formål at fastlægge, hvilken risiko en besætning udgør i relation til spredning af Salmonella til andre besætninger eller til slagteri. Sekundært har den også i nogen udstrækning givet informationer om infektionens udbredelse i de to besætningstyper over tid, men i praksis har det været vanskeligt at opretholde en stabil og sammenlignelig overvågning, hvorfor det har vist sig problematisk at bruge overvågningen som et troværdigt mål for ændringer i infektionernes udbredelse. Svært at sammenligne Den reelle beskrivelse af forekomsten af Salmonella i den danske svineproduktion gennem de sidste 15 år må derfor baseres på resultaterne af en række bakteriologiske studier (Christensen et al., 2002; Anonym, 2008; Anonym, 2009a) (tabel 2). Et generelt problem i forbindelse med at sammenligne resultaterne fra såvel bakteriologiske som serologiske undersøgelser er, at undersøgelsernes design prøvetype og -antal, frekvens mm., ofte ikke er identiske. For de danske undersøgelser præsenteret i Tabel 2 gælder, at der i 1993/94 blev udtaget 10 blindtarmsprøver fra slagtesvin, i 1998 blev udtaget 10 stibundsprøver (repræsenterende ca. 50, 6-9 mdr. gamle svin) og i 2008 blev udtaget 10 stibundssvabere (repræsenterende ca. 100 avlssvin ældre end 6 mdr.). Ved undersøgelsen i slagtesvineproduktionen i , der blev gennemført som led i et EU studium (se senere), blev der udtaget tarmlymfeknuder fra slagtesvin. Alle de nævnte prøvetyper blev analyseret enkeltvis med traditionel bakteriologisk metode baseret på ikke selektiv og selektiv opformering, detektion og serotypning af isolerede salmonellabakterier. Selvom hverken prøvetagning eller bakteriologisk metode var identisk i de tre besætningsundersøgelser vurderes det, at resultaterne med forsigtighed kan sammenlignes. Gevinst sat over styr Resultaterne af besætningsundersøgelserne viser, at fra en udgangsprævalens på 22,2 % Salmonella smittede slagtesvinebesætninger i 1993/94 var prævalensen halveret i Der var i samme periode også en halvering i prævalensen af besætninger smittet med S. Typhimurium. Undersøgelsen af Salmonella i slagtesvin i 2006/7 blev desværre ikke gennemført som besætningsundersøgelse, men som undersøgelse af forekomsten blandt slagtesvin generelt (enkeltdyrsprævalens). Der er derfor ikke på dette tidspunkt et sammenligneligt udtryk for besætningsprævalens, men det er den generelle opfattelse blandt fagfolk, at besætningsprævalensen i dag er væsentligt højere end i 1998 (og 1993/94). For avls- og opformeringsbesætninger og so-besætninger viser undersøgelserne, at besætningsprævalensen af såvel Salmonella spp. som S. Typhimurium er steget markant fra 1998 til Det overordnede billede Tabel 2 Bakteriologisk forekomst af Salmonella i forskellige led af den danske svineproduktion (Christensen et al., 2002; Anonym, 2008; Anonym, 2009a) 1992/ / /2007/2008 Avls- og opformeringsbesætninger Salmonella spp. - 11,7 % 42,7 % S. Typhimurium - 5,2 % 13,6 % Sobesætninger Salmonella spp. - 16,7 % 40,2 % S. Typhimurium - 8,2 % 23,6 % Slagtesvinebesætninger Salmonella spp. 22,2 % 11,4 % - S. Typhimurium 13,4 % 7,4 % - Slagtesvin Salmonella spp ,0 % S. Typhimurium - - 4,6 % dyrlæge magasinet 4 17

18 Figur 1. Prævalens af Salmonella-positive avls- og opformeringsbesætninger, EU baseline studie 2008 Kilde: Analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in holdings with breeding pigs, in the EU, 2008, Part A: Salmonella prevalence estimates, Summary: EFSA Journal 2009; 7(12) af udbyttet af 15 års salmonellakontrol i danske svinebesætninger bliver derfor, at det i den indledende fase lykkedes at reducere niveauet af salmonellasmittede besætninger, men at denne gevinst er sat overstyr i de seneste år, og at forekomsten i dag er højere end ved programmets start. En undtagelse fra denne negative udvikling er (måske) forekomsten i avls- og opformeringsbesætninger, idet svinebranchen inde for de seneste par år igen har skærpet indsatsen, og resultaterne af den serologiske overvågning indikerer, at dette har båret frugt. Harmoniserede mål Mens vi i Danmark har haft fokus på forekomst af Salmonella i svinebesætninger og svinekød siden midten af 1990 erne, er denne kilde til human salmonellose først kommet på EU s dagsorden indenfor de seneste år. I december 2003 blev en ny EU-forordning (nr. 2160/2003 af 17. november 2003) og et nyt direktiv (2003/99/EF af 17. november, 2003) vedtaget. Ifølge disse skal salmonellaovervågning og -kontrol fremover indgå i en større del af husdyrproduktionen i EU inklusiv avls- og slagtesvinebesætninger. Forordningen tilsiger desuden også, at der skal fastsættes specifikke mål for forekomsten af Salmonella, som medlemsstaterne er forpligtet til at opfylde inden for en bestemt periode. Harmoniserede overvågningsprogrammer og mål er etableret for avlsfjerkræ, slagtekyllinger og æglæggere. Mål for forekomst i svineproduktionen ventes at følge indenfor de næste par år og skal bl.a. baseres på resultaterne af to EU baseline studier for hhv. slagtesvin og avlsbesætninger, samt en kvantitativ risikoanalyse og costbenefit vurdering udarbejdet af den Europæiske Sikkerhedsautoritet (EFSA). Mest i Vesteuropa Undersøgelserne, der blev gennemført i Danmark i , var således en del af de to harmoniserede EU-baseline studier, der bidrager væsentligt til grundlaget for målfastsættelsen i EU. Gennem de harmoniserede studier opnås sammenlignelige data, der beskriver det aktuelle niveau af Salmonella i de konkrete populationer i samtlige medlemslande. Studierne viser en meget varierende forekomst af Salmonella i de forskellige dele af svineproduktionen (avls- og opformeringsbesætninger, so-besætninger og slagtesvin), men generelt er forekomsten højest i de vesteuropæiske lande, der har en stor og intensiv svineproduktion. Figur 1, 2 og 3 viser prævalens af Salmonella i de forskellige dele af produktionen for de enkelte medlemslande. Forekomsten af Salmonella i danske svin baseret på bakteriologisk undersøgelse af tarmlymfeknuder er 7,7 %, hvilket er lavere end i EU gennemsnittet (10,3 %). Forekomsten i danske avls- og opformeringsbesætninger og so-besætninger er imidlertid højere end for EU generelt (41,2 % vs. 28,7 % for avls- og opformeringsbesætninger og 41,4 % vs % for so-besætninger).

19 Går efter kilden Forekomst af Salmonella i primærsvineproduktion er et væsentligt reservoir for human smitte og inficerede slagtesvin er den væsentligste kilde til spredning af bakterierne videre i fødevareproduktionskæden. Der er således korrelation mellem omfanget at salmonellainficerede slagtesvin og niveauet af kontaminerede slagtekroppe, men niveauet af kontamination af slagtekroppe og svinekødsprodukter vil også afhænge meget af de konkrete forhold på slagteri og i de senere led af produktionskæden. Der er i Danmark (og EU) en tradition for at gribe fødevaresikkerhedsproblemerne an ved kilden, hvilket i denne sammenhæng betyder, at bekæmpelsen af Salmonella i svineproduktionen skal tage sit udgangspunkt i besætningerne. Reduceret men ikke væk I Danmark har vi gode erfaringer både i avls- og opformeringsbesætninger og slagtesvinebesætninger med i den enkelte besætning at opnå en reduktion af høje smittepres ved hjælp af konsekvent holddrift, foderændringer og indkøb af salmonellafrie svin. Erfaringerne viser dog også, at de anvendte tiltag ikke i sig selv er i stand til at rense besætningerne og bringe dem til Salmonella-fri status. Det har heller ikke været muligt at dokumentere en effekt af disse tiltag i sobesætninger (Anonym, 2009b). Når det trods gode erfaringer med reduktion af smittepres i de enkelte besætninger ikke har været muligt at undgå øget spredning og dermed øget besætningsprævalens på landsplan, skyldes det antageligt, at selv dyr fra besætninger med lavt smittepres udgør en risiko ved introduktion i rene besætninger, hvor management-forhold i modtagerbesætningen er afgørende for, om infektionen etableres og kommer til at udgøre et betydende problem i den videre produktionskæde. Indsats mod slagterierne Den manglende effektive metode til at rense inficerede besætninger til et niveau nær nul, hvor omsætning af levedyr ikke udgør en risiko for spredning af Salmonella, er en væsentlig barriere for kontrol af infektionen i besætninger. Herudover viser erfaringerne, at slagteristrukturen i Danmark med mange store slagterier, der håndterer dyr fra mange besætninger hver dag, resulterer i betydelig krydskontamination mellem svin fra forskellige leverandører. Dette betyder, at selv betydelig reduktion i forekomsten af Salmonella hos slagtesvin ikke vil give tilsvarende reduktion i niveauet af kontaminerede slagtekroppe. Tiltag i besætninger synes således ikke kost-effektive under danske forhold, hvorfor svinebranchen (Landbrug & Fødevarer) i videre udstrækning ønsker at rette indsatsen mod slagterierne og evt. senere led i kæden. Imidlertid vil særligt mindre slagterier ikke p.t. kunne intervenere cost-effektivt mod Salmonella f.eks. ved at dekontaminere slagtekroppe. Det er også vigtigt at pointere, at man ved en strategi, der alene retter sig mod slagteri og forarbejdning, risi- Figur 2 Prævalens af Salmonella-positive so-besætninger, EU baseline studie 2008 Kilde: Analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in holdings with breeding pigs, in the EU, 2008, Part A: Salmonella prevalence estimates, Summary: EFSA Journal 2009; 7(12) dyrlæge magasinet 4 19

20 kerer at niveauet i besætninger øges yderligere, hvilket vil øge risikoen for horisontal spredning til bl.a. andre husdyrbesætninger. Der er i gennem de seneste år opnået store forbedringer i Salmonella niveauet i den danske fjerkræproduktion, der i dag er sammenligneligt med niveauet i Sverige, og en øget risiko for introduktion af smitte til denne produktion fra svinebesætninger vil have store praktiske og økonomiske konsekvenser. Plads til forskelle I EU står medlemslandene overfor at skulle fastsætte fælles mål for reduktion af Salmonella i svineproduktionen, hvilket er en stor udfordring, da størrelse og struktur af svineproduktionen samt niveauet af Salmonella varierer meget mellem de enkelte lande. Fra dansk side ønsker vi at bidrage til arbejdet med de mange erfaringer, vi har opnået gennem de mangeårige nationale handlingsplaner. Særlig ønsker vi at arbejde for en løsning, hvor der nok sættes fælles mål på besætningsniveau og/eller slagteriniveau, men hvor der gives plads for fleksibilitet i forhold til de fagligt mest optimale og mest kost-effektive interventioner i de enkelte medlemslande. Referencer Anonym, Report of the Task Force on Zoonoses Data Collection on the analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in slaughter pigs, Part A, The EFSA Journal (2008) 135, Anonym, 2009a. Analysis of the baseline survey on the prevalence of Salmonella in holdings with breeding pigs, in the EU, 2008, Part A: Salmonella prevalence estimates, Summary: EFSA Journal 2009; 7(12) Anonym, 2009b. Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark. Udgivet i samarbejde med Fødevareinstituttet, DTU og Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Redigeret af Hanne Rosenquist, Peter Sandøe, Geir Tveit, Anne Wingstrand og Søren Aabo. ISBN Anonym, Annual report on Zoonosis in Denmark, DTU-Fødevareinstituttet, Default.aspx?ID=8561 Christensen J, Baggesen DL, Nielsen B, Stryhn H. Herd prevalence of Salmonella spp. in Danish pig herds after implementation of the Danish Salmonella Control Program with reference to a pre-implementation study. Vet Microbiol 2002 Aug 25;88(2): Wegener, H.C. and Baggesen, D.L. Investigation of an outbreak of human salmonellosis caused by Salmonella enterica ssp. enterica serovar Infantis by use of pulsed field gel electrophoresis. Int.J.Food Microbiol. 32: , Figur 3 Prævalens af Salmonella-positive slagtesvin, EU baseline studie Kilde: The Community Summary Report on Trends and Sources of Zoonoses and Zoonotic Agents in the European Union in 2007, The EFSA Journal (2009), 223