Analyse af praktiske erfaringer med energirenovering i fire bygningssegmenter. Foreløbigt udkast Bygningsstyrelsen

Transkript

1 Analyse af praktiske erfaringer med energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Foreløbigt udkast Bygningsstyrelsen 31. januar 2013

2 Notat Bygningsstyrelsen ANALYSE AF PRAKTISKE ERFARINGER MED ENERGIRENOVERING AF BYGNINGER I FIRE BYGNINGSSEGMENTER Status 31. januar 2013 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af JBI, VHK Kontrolleret af Godkendt af Status, indledende resultater og erfaringer fra et studie omkring bygherres bevægegrunde og udfordringer i forbindelse med gennemførsel af energirenovering, samt sammenhængene mellem foreslåede og gennemførte energirenoveringer og de reelt realiserede energibesparelser. 1 INDLEDNING De seneste 10 år har der været væsentlig fokus på reduktion af byggeriets energibehov. Indsatsen omkring nybyggeri har allerede vist væsentlige resultater og givet anledning til, at nybyggeriet i dag har en klar og realiserbar køreplan, som kan understøtte den langsigtede målsætning om, at den danske energiforsyning skal være baseret på vedvarende energi i Imidlertid tilbagestår en meget væsentligt udfordring omkring det eksisterede byggeri, som i al væsentlighed, i forhold til energieffektivitet, fremstår utidssvarende. Gennemførslen af en række bygningsreglementsmæssige reguleringer, samt udviklings- og demonstrations-projekter, har ikke bidraget til, at der i nær tilstrækkelig grad gennemføres den nødvendige energieffektivisering af det eksisterende byggeri. Som et element i at forstå og skabe vilkår for at der fremover i højere grad gennemføres energirenoveringer indenfor 4 bygningssegmenter, har analysen til formål at skabe formaliseret viden om: 1. De for bygherre væsentligste faktorer der har indflydelse på beslutningen om at gennemføre en energirenovering, eksempelvis efterspørgsel fra lejere, image, ønske om transformering, indeklima, reducerede driftsomkostninger eller klimabevidsthed. 2. Praktiske muligheder for at gennemføre beslutningen omkring energirenovering, eksempelvis ejer/lejer problematik, økonomi, tilstrækkeligt vidensniveau, tilskudsmuligheder o.l. 3. Forståelse af forholdet mellem forventede og realiserede energibesparelser og årsager til forskelle heri, eksempelvis ændret adfærd, manglede evner og metoder til retmæssige analyser af forventede energibesparelser m.v. Analysen sigter mod at skabe en bred og robust anvendelig metodik til strukturering og analyse af viden omkring energirenovering og arbejder mod at skabe et NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: E: jbi@niras.dk 3450 Allerød E: niras@niras.dk

3 bredt datagrundlag omkring energirenovering og dermed indhente viden fra renoveringssager, der ikke tidligere er studeret. 2 METODE Analysen er under gennemførsel for fire bygningssegmenter, enfamilieshuse, etageboliger, offentlige bygninger og erhvervsbyggerier. Den baseres på en omfattende dataindsamling fra et større antal caseleverandører, bygningsejere/administratorer der har gennemført energirenovering. Fra caseleverandører indsamles via en kvantitativ og kvalitativ analyse, data for de gennemførte energirenoveringer. Den kvantitative analyse indsamler primært oplysninger omkring den gennemførte renovering, herunder planlagte og gennemførte tiltag, økonomi og energibesparelser blandt andet energiforbrug før og efter energirenoveringen. De indsamlede oplysninger kvalificeres i den kvalitative analyse via tilhørende spørgeskemaundersøgelse/interview. Her bliver uklarheder i den kvantitative analyser belyst og der indsamles samtidigt viden om bygherres beslutningsproces, bevæggrunde samt de oplevede barrierer og erfaringer fra processen. Data salmes i et case katalog som basis for de videre analyser/afprøvning af teser. 3 STATUS Analysen har forløbet siden ultimo december 2012 og har foreløbigt indsamlet og struktureret viden fra i alt 33 enfamilieshuse samt 7 større porteføljeejere /administratorer, der i alt foreløbigt har leveret data omkring energirenoveringen af i alt 83 ejendomme herunder 6 etageboliger, 66 offentlige byggerier samt 11 erhvervsbyggerier. 3

4 Tabel 1 Foreløbigt er der indsamlet data fra følgende caseleverandører Kategori Type Antal Case leverandør Enfamiliehuse Private enfamiliehuse 31 Middelfart Kommune Private enfamiliehuse 2 Høje Tåstrup Kommune Etageboliger Andelsboliger 4 Københavns Kommune Ejerboligforeninger 2 Københavns Kommune Offentlige byggerier Kontor 49 Bygningsstyrelsen Skoler, sportshaller, 12 Københavns Ejendomme kulturhuse mm Børneinstitutioner 5 Albertslund Kommune Erhvervsbyggerier Kontorejendom 1 Novo Nordisk Kontorejendom 2 DATEA Kontorejendom 8 ATP 3.1 Udfordringer og udestående afklaringer: Ønsket med analysen - at gennemføre en større systematisk indsamling af data og erfaringer med energirenoveringer og skabe en metode, som er robust og generel anvendelig - har i processen medført en række udfordringer og problemstillinger. De væsentligste problemstillinger er som følger: Processen omkring gennemførsel af energirenovering og de reelt anvendte tiltag her ser vi, at bygherre særligt på enfamilieshuse i omfattende grad vælger at gennemføre andre tiltag end dem, de er blevet foreslået. Dette medfører, at de ofte ikke har klare forventninger til energibesparelsen og dermed rentabiliteten. At den tilgængelige viden for de forskellige cases/bygninger er af meget varierende karakter, både hvad angår datamængde men i særdeleshed dataenes karakter/detaljeringsniveau. At det viser sig vanskeligt at fordele investeringer i forbindelse med renovering mellem energiforbedringstiltag og øvrige tiltag. At fastlægge en retvisende definition af, hvorledes omkostningen på en anvendt komponent/virkemiddel fordeles mellem almindelig forbedring og marginal energiforbedring. At energieffektivisering i sig selv i en række segmenter, primært private erhvervsejendomme ikke vurderes, som det væsentligste i forbindelse med en renoveringsindsats og dermed ikke dokumenteres separat. 4

5 At der for en række særligt private ejendomme gennemføres energibesparelser af mere procesmæssig karakter. At der i forbindelse med energirenovering af særligt offentlige og private erhvervsejendomme samtidigt gennemføres indeklimaforbedrende tiltag, som isoleret set forøger energiforbruget eksempelvis øget klimastyring. At der generelt gennemføres at relativt lille antal af det, der kan beskrives som dybe energirenoveringer. Hvorledes konvertering af energiforsyning kategoriseres som en del af energirenovering eller ej. I erkendelse af ovenstående udfordringer er der i forbindelse med opgaven opstillet en række delmetoder/definitioner, som vil blive præsenteret og afprøvet på midtvejskonferencen herunder særligt følgende: Generelt anvendeligt Case katalog til indsamling og systematisering af viden af forskelligt detaljeringsniveau for de enkelte ejendomme med tilhørende spørgeramme til kvalificering og uddybning af data. Definitioner af hvorledes fordeling mellem totalinvestering og energiinvestering foretages. Definition af renoveringstyper og omfang, kategoriseret efter typer af tiltag gennemført og omfang af den samlede renovering. 4 FORELØBIGE RESULTATER På baggrund af de data, der ind til videre er indsamlet i analysen, præsenteres nedenfor foreløbige resultater for hver analysens første 4 delanalyser (segmentanalyser). Ud over disse 4 segmentanalyser indgår yderligere 2 delanalyser i projektet. Det drejer sig om et desk study, der skal indsamle og analysere eksisterende eksempler på energirenoveringer, samt en tværgående sammenligning af de 4 segmentanalyser og analyser af eksisterende kilder. Sammenligningen foretages både på tværs af resultaterne og inden for hver af de 4 segmentanalyser. De fire delanalyser præsenteres i det følgende på forskellig vis, dels fordi de forskellige bygningssegmenter behandles forskelligt, dels med baggrund i ovenstående udfordringer og udestående afklaringer inden for de fire bygningssegmenter. Desuden er de fire delanalyser på nuværende tidspunkt på forskellige stader i processen med indsamling og analyse af data. De præsenterede tilgange giver et indblik i dybden af den samlede analysemetode og de forskellige elementer den består af. 5

6 4.1 Delanalyse 1 - Enfamiliehuse Delanalyse 1 skal beskrive de opnåede erfaringer med energirenovering af friststående parcel-, kæde- og rækkehuse. I første omgang er der med stor hjælp fra Middelfart Kommune indhentet oplysninger om 51 husstande, der har modtaget rådgivning om energirenovering af deres huse igennem Kommunens Klimaplanprojekter. For samtlige huse har Middelfart Kommune videreformidlet Minklimaplan rapporter med forslag til boligforbedringer. Disse husstande er alle forsøgt kontaktet telefonisk, og der er opnået kontakt med 31. Af disse 31 husstande, der alle har modtaget energirenoverings rådgivning, har 18 svaret, at de har gennemført en energirenovering, og de resterende 13 nævner forskellige årsager til at de ikke har. Udover Middelfart Kommune har Høje Tåstrup Kommune ligeledes været behjælpelige med oplysninger om 2 husstande, der har energirenoveret. Disse to husstande interviewes inden midtvejskonferencen, og deres besvarelser vil indgå i præsentationen. Efter midtvejskonferencen indhentes oplysninger om yderligere ca. 100 husstandes energirenoveringer med hjælp fra energiselskaberne. Pt. er der indgået aftale med Affaldvarme Aarhus. I disse foreløbige resultater tages udgangspunkt i besvarelserne fra de 18 husstande fra Middelfart Kommune, der har foretaget en energirenoveret i mere eller mindre omfattende omfang Kvalitativ analyse Husejerne er blevet interviewet om blandt andet bevæggrunde for at energirenovere, detaljer vedr. den konkrete energirenovering, deres beslutningsproces og valg af ambitionsniveau, deres opnåede energibesparelse og forhold, der har kunnet påvirke den faktiske besparelse i forhold til den beregnede, økonomiske forhold i energirenoveringen. Der kan være mange årsager til at man vælger at energirenovere sit hus. Husejerne fra Middelfart Kommune har svaret på, hvad der var den helt overordnede grund til at de kom i gang, og her svarer halvdelen at det var som led i almindelig vedligeholdelse (6 svar) eller som led i tilbygning eller udvidelse af huset (2 svar). Den anden halvdel (7 svar) svarer, at der var tale om et selvstændigt energirenoveringsprojekt. 6

7 Uanset om den overordnede grund til energirenoveringen har været almindelig vedligehold eller et selvstændigt energirenoveringsprojekt, ligger der oftest nogle mere eller mindre betydningsfulde årsager bag. I tabellen nedenfor ses, at størstedelen (14 af 18 husstande) svarer, at ønsket om at mindske udgifterne til husets energiforbrug har haft stor eller afgørende betydning for deres beslutning om at energirenovere. Et ønske om at reducere selve energiforbruget har også stor betydning for de fleste, og ligeledes har ønsket om et mere komfortabelt hus haft stor eller afgørende betydning for de flestes beslutning om at energirenovere. De kan fx have haft problemer med kuldenedfald og træk eller dårligt indeklima. Tabel 2. Fordeling af husejernes svar på spørgsmålet: I hvilken grad havde følgende årsager betydning for dit valg af omfang og niveau for energirenovering? Uden betydning Mindre betydning Nogen betydning Stor betydning Afgørende betydning Ved ikke/ikke relevant At gøre mit hus mere komfortabelt (fx bedre indeklima, mindre kuldenedfald og træk, forbedre belysning) At reducere problemer med fugt og skimmelsvamp At reducere energiforbruget i huset At mindske min miljøpåvirkning At mindske udgifterne til husets energiforbrug At øge værdien af mit hus At få mit hus til at se pænt ud/æstetik At tilpasse huset til ændringer i familiens forhold Udskiftning/renovering af nedslidte dele En energirenovering kan bestå af mange forskellige tiltag. Husejerne blev spurgt om, hvilke slags energirenoverings tiltag de har gennemført. Nogle husejere gennemfører flere tiltag og nogle gennemfører kun et enkelt. Fx har en husstand både skiftet vinduer, efterisoleret loft/tag og efterisoleret ydervæggen, mens en anden husstand blot har opsat en varmepumpe. Topscoren blandt gennemførte tiltag er, som det ses i tabellen nedenfor, udskiftning af vinduer. 7

8 Tabel 3. Fordeling af husejernes svar på hvilke tiltag de har gennemført. Antal husstande Udskiftning/energioptimering af vinduer 8 Efterisolering af loft/tag 3 Efterisolering af ydervæg 4 Efterisolering af terrændæk - Udskiftning/renovering af varmeanlæg (fx oliefyr, gasfyr, fjernvarmeunit) - Udskiftning af pumper 4 Isolering af varmerør 3 Udskiftning af varmeforsyning 6 Udskiftning/energioptimering af ventilationsanlæg. - Udskiftning af belysning. Etablering af automatik på belysning - Installering af vedvarende energi fx solceller, solvarme, jordvarmeanlæg - Husejerne blev også spurgt om, hvor de fandt den hjælp de havde brug for. Her svarer langt de fleste (16 af 18 husstande) at de fandt den nødvendige hjælp hos en håndværker. Man kan godt finde hjælp flere steder og således ses i besvarelserne at hjælpen fra håndværkeren supplerer hjælpen fra en energikonsulent, kommunen og/eller et energiselskab. Ingen af husejerne har haft problemer med at finde den hjælp, de havde brug for. Selv om man finder den hjælp man har brug for undervejs i et energirenoveringsprojekt, kan der ske mange ting, der kan påvirke ambitionsniveauet for den endelige renovering. Husejerne blev blandt andet spurgt Blev dine ambitioner for energirenoveringen indfriet?. Til dette svarer de fleste (13 af 18 husstande) Ja, jeg gennemførte præcis de ting, jeg oprindelig havde besluttet. 3 husstande oplever dog at have lavet mindre end de oprindelig havde besluttet. Som forklaring hertil fortæller en husejer Vi nåede ikke ret langt ind i forløbet pga. dårlig kommunikation. Et af formålene med denne analyse er at vurdere den beregnede energibesparelse i forhold til den reelt opnåede besparelse. Derfor er husejerne blevet spurgt om, hvor meget energi de regnede med at spare pga. energirenoveringen og hvem der havde beregnet denne mulige besparelse. Der kommer flere bud på størrelsen af den forventede besparelse, men knap halvdelen af husstandene har ikke beregnet en forventet besparelse. Blandt de husstande, der havde beregnet den forventede besparelse, er vurderingen hovedsageligt, at den faktiske besparelse stemmer godt overens med den beregnede. 1 husstand vurderer, at den faktiske besparelse er blevet mindre end den beregnede. De kommenterer deres vurdering med udsagnet Det var et alt for stort projekt for os. Undervejs i en energirenovering kan husejerne have kontakt med en række forskellige folk, fx håndværkere, rådgivere, forsyningsselskab og producenter. Hus- 8

9 ejerne blev spurgt om deres tilfredshed med de folk, de har haft kontakt med, og det generelle billede er positivt. Således svarer fx 16 af 18 husstande, at de har haft en positiv eller meget positiv oplevelse af kommunikationen med håndværkeren. Og 15 af 18 husstande har en positiv eller meget positiv oplevelse af kvaliteten af håndværkerens arbejde. Interviewundersøgelsen indeholder en del flere svar, end præsenteret her, men de er indtil videre baseret på et forholdsvist lille datagrundlag. Den endelige afrapportering af analysen vil behandle alle relevante svar for disse husstande samt en mængde supplerende energirenoveringer i enfamiliehuse Kvantitativ analyse Husejerne har fx også oplyst deres energiforbrug fordelt på el og varme både før og efter energirenoveringen, de har oplyst konkrete detaljer vedr. deres renovering og flere har desuden givet et bud på, hvor meget de regnede med at kunne spare på den konkrete energirenovering. Efterfølgende analyse af disse tal vil resultere i en vurdering af, om der er forskel på de forventede energibesparelser og de reelt opnåede energibesparelser. Denne vurdering bliver sammenholdt med husstandenes evt. beskrivelse af forhold, der kan have påvirket størrelsen af energibesparelsen. Desuden sammenholdes forholdet mellem den forventede energibesparelse og den reelt opnåede besparelse med de forskellige typer og niveauer af energirenovering samt forskellige huskarakteristika fx husets alder. Disse analyser foretages først senere i projektet, når der er indhentet data for en større population af energirenoverede huse. 4.2 Delanalyse 2 Private og almene etageboliger Delanalyse 2 skal beskrive de opnåede erfaringer med energirenovering af private beboelsesejendomme, der har modtaget byfornyelsesstøtte til renoveringen. Center for Bydesign i Københavns Kommune har udvalgt 6 ejendomme, hvor en del af renoveringsarbejdet kan beskrives som en klimarenovering. Det er typisk udskiftning af vinduer og isoleringsprojekter. I flere af sagerne er ejendommens beboelsesareal steget i forbindelse med renovering, enten ved at udnytte tagetagen til boliger, eller ved at udvide køkkenarealet i forbindelse med opførsel af nye badeværelser, typisk i ejendomme hvor der tidligere var toilet på bagtrappen Kvantitativ analyse Oplysninger om energiforbrug i de enkelte ejendomme før og efter energirenovering er hentet fra forsyningsselskabernes hjemmeside efter accept fra ejendom- 9

10 menes administratorer, hvilket ofte er en tidskrævende proces. Frem til nu er det lykkedes at skaffe energidata, i form af fjernvarme og el fra stort set alle ejendommene. For at kunne udføre en reel sammenligning mellem før- og efter renoveringen skal varmeregnskabsperioden vurderes nøje, så der vælges en periode der er uforstyrret af renoveringen, både før og efter. Det kompliceres både af forskellige varmeregnskabsperioder og upræcise oplysninger om renoveringsperioden. De fundne varmeforbrug er efterfølgende graddagekorrigeret og fordelt efter de korrekte kvadratmeter, før og efter renoveringen (særligt relevant for cases hvor areal ændres i forbindelse med renoveringen). Arealændringerne fremgår sjældent af BBR eller Energimærkningsrapporterne og disse arealer er i stedet fundet hos enten ejendommens beboere eller hos den respektive rådgiver med ansvar for renoveringen. Den samlede analyse af sagerne er endnu ikke afsluttet, men nedenstående figur viser to eksempler på renoveringer med forskellige udfald i energiforbruget. Serie 1 er sagen i Peter Fabers Gade 5-19, hvor der tagetagen er blevet udnyttet til beboelse, og i den forbindelse blev taget isoleret. Resultatet er et pænt fald i varmeforbruget pr. kvadratmeter. 200,00 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Serie1 Serie2 3 ÅR FØR: Korrigeret VARME 2 ÅR FØR: Korrigeret VARME 1 ÅR FØR: Korrigeret VARME SAMME ÅR FØR: Korrigeret 1 ÅR EFTER: Korrigeret VARME 2 ÅR EFTER: Korrigeret VARME [kwh/m2/år] [kwh/m2/år] [kwh/m2/år] VARME [kwh/m2/år] [kwh/m2/år] [kwh/m2/år] Figur 1. Udviklingen i varmeforbruget før og efter energirenovering Serie 2 viser udviklingen i varmeforbruget for ejendommen Enghavevej 53, hvor der i forbindelse med renoveringen blev lavet nye badeværelser og køkkener. Ejendommens ejer er endnu ikke blevet interviewet, og årsagen til de sti- 10

11 gende energiforbrug er ikke klarlagt. Det kan skyldes fejlagtig arealopgørelse efter renoveringen, en konstruktionsfejl eller en målerfejl Kvalitativ analyse I forbindelse med interviewet af bestyrelsesformanden for ejendommens Peter Fabers Gade 5-19, så blev det klarlagt at motivationen for at udvide ejendommens beboede areal, var simpelthen et ønske fra beboernes side om mere plads til børnefamilier. Endvidere ønskede man også flere huslejebetalende kvadratmeter, og salget af lejligheder i tageetagen har stort set dækket omkostningen til renoveringen. At ejendommens tag i den forbindelse blev isoleret, er så bare en gevinst man er glad for at få med. Undervejs i projektforløbet har den mulige energibesparelse ikke være drøftet, og der er heller ikke lavet nogen rentabilitetsundersøgelse. I bund og grund var projektet drevet nødvendigheden af at få udskiftet et nedslidt tag, og indretningen af tagetagen nødvendig for at sikre en lav husleje i ejendommen fremover. 4.3 Delanalyse 3 offentlige bygninger Delanalyse 3 beskriver de opnåede erfaringer med energirenovering af offentlige bygninger. Ind til videre er der modtaget 49 cases fra Bygningsstyrelsen, 12 cases fra Københavns Ejendomme og 5 fra Albertslund kommune. De behandlede cases fordeler sig på offentlige kontorejendomme, politistationer, arkiv, skoler, sportshaller, kulturhuse, daginstitutioner som vist nedenfor. Dvs. de dækker et bredt udsnit af offentlige ejendomme mht. anvendelse. Tabel 4. Cases fordelt på ejendomstyper Ejendomstype Antal Kontor 26 Politistationer 17 Arkiv 3 Skoler 7 Sportshaller 2 Kulturhus 2 Daginstitution Kvantitativ analyse Beskrivelse af udførte energirenoveringstiltag, registrering af forventet og realiseret energibesparelser, investeringsomkostninger og rentabilitet. Den endelige 11

12 opgørelse af de gennemførte energirenoveringstiltag er endnu ikke færdig, men den foreløbige gennemgang indikerer følgende. Ca. 2/3 af energirenoveringerne i de behandlede cases kategoriseres som lette (jf. notat Definition på energirenovering ) dvs. med få energirenoveringstiltag udført for sig, mens knap en tredjedel kategoriseres som dybe energirenoveringer, som er omfattende og berører store dele af bygningen. Endelig er der 6 cases med institutioner, som er blevet revet ned, slået sammen og genopført som 3 nye lavenergibygninger. I langt de fleste af sagerne vedrører energirenoveringerne både tiltag på klimaskærmen og installationerne. Det er fx udskiftning af vinduer/energiglas i forsatsrammer, efterisolering af tag og ydervæg samt udskiftning eller energioptimering af belysning, pumper, varme- og ventilationsanlæg. Kun en mindre andel af sagerne vedrører kun installationer eller klimaskærm for sig. Energibesparelse For de fleste af casene foreligger der energiforbrug for minimum tre år før energirenoveringen og minimum et år efter, hvilket er et rimeligt grundlag for at bestemme besparelsen. Derimod er en del af sagerne så nye at renoveringsarbejderne først er afsluttet i løbet af 2012 hvorfor der ikke findes et helt års forbrug efter renoveringen. I disse sager vil energibesparelsen, hvor det er muligt, blive beregnet ved sammenligning af forbruget i de måneder efter renoveringen med de tilsvarende måneder i året før energirenoveringen. Arbejdet med at bestemme realiserede energibesparelser og sammenholde med de forventede energibesparelser er i skrivende stund ikke færdiggjort. Det forventes dog at kunne præsentere de foreløbige resultater af denne centrale del af arbejdet på midtvejskonferencen d. 6. februar. En foreløbig tese er, at der for en overvejende del af sagerne ikke er opnået den forventede energibesparelse, hvilket fx kan skyldes for optimistiske indledende estimater af besparelserne, eller at en del af besparelsen er blevet omsat til bedre indeklima i form af større luftskifte eller højere indetemperatur. Forholdet mellem forventet og realiseret besparelse vil blive behandlet samlet for alle cases og fordelt på forskellige bygningstyper og forskellige kategorier af energirenovering fx let og dyb, for at vurdere om der er sammenhæng mellem hvor omfattende energirenoveringen er, og hvor vidt den lever op til de forventninger, man havde inden renoveringen blev sat i gang. 12

13 4.3.2 Kvalitativ analyse Spørgeskemaundersøgelse som skal afdække betydningen af en række baggrundsvariabler og deres betydning ved vurdering og forklaring af før- og efterforbrug samt belysning af hvilke faktorer, incitamenter eller barrierer der har haft indflydelse på beslutningen om at gennemføre energirenoveringer. Der er foreløbig gennemført interviews af relevante personer for ca. halvdelen af casene fra Bygningsstyrelsen og ca. 1/3 fra Københavns Ejendomme, mens der endnu ikke er foretaget interviews med Albertslund Kommune. De 49 energirenoveringscases fra bygningsstyrelsen er alle gennemført som en del af Bygningsstyrelsens indsats for at nedbringe energiforbruget i statslige bygninger med 10% i perioden Bygningerne blev udvalgt blandt bygninger med energimærke E, F og G, og der blev i første omgang taget udgangspunkt i de energiforbedringsmuligheder, der var skitseret i energimærkerapporterne. I de fleste tilfælde er energirenoveringsprojektet blevet kombineret med større eller mindre vedligeholds/genopretningsprojekter for ejendommen. Den del af investeringen, der handler om gennemførelse af rentable energiforbedringer er normalt blevet lagt oven på huslejen med en afdragsperiode på seks år. I forbindelse med de gennemførte interview er følgende erfaret: Det har i mange tilfælde vist sig, at energimærkerapporten var mangelfuld, både i forhold til kortlægning af udgangspunktet og i forhold til de foreslåede energiforbedringer. Det var derfor nødvendigt i mange tilfælde at gennemføre mere detaljerede undersøgelser og justere det praktiske projekt. Dette arbejde blev typisk udført af de tilknyttede rammerådgivere. Bygningsstyrelsen var dog i flere tilfælde utilfredse med rammerådgiverne projektoplæg primært fordi de var for uambitiøse. I nogle tilfælde blev rådgiverne af denne grund skiftet ud undervejs. Alt i alt har der været en udvikling i projekterne, hvor de første projekter fokuserede mest på lavt-hængene frugter og symptombehandling, men de senere projekter har været præget af væsentligt mere helhedsorienterede projekter med modige og nyskabende løsninger. For Københavns Ejendommes vedkommende er størstedelen af energirenoveringerne i de aktuelle cases udført i forbindelse med, at der fra politisk side er afsat særlige midler i energisparepuljer øremærket til energirenovering som led i opfyldelse af kommunens ambitiøse energisparemålsætninger. Der er dog også flere af de ældre sager hvor energioptimeringerne helt naturligt er fulgt med re- 13

14 novering eller genopretning af bygningerne. Fx er det oplagt at efterisolere taget i forbindelse med tagudskiftning både fordi det er økonomisk fordelagtigt når man alligevel er i gang, men også af den simple grund at det er krav i bygningsreglementet såfremt det er rentabelt. Der er således mange faktorer som har indflydelse på beslutningerne om at gennemføre energibesparelser, og hvor på hvor omfattende de bliver. Hvad skal der til for at skabe et ambitiøst energirenoveringsprojekt? (Følgende er foreløbige konklusioner efter gennemførelse af ca. halvdelen af de kvalitative interviews blandt Bygningsstyrelsens byggekoordinatorer. Det er ikke direkte citater, men et redigeret sammendrag af væsentlige lessons learned i forskellige cases) Bygherren skal sætte en ambitiøs ramme for rådgiverne. Efterspørg innovative helhedsløsninger i stedet for lappeløsninger Bygherrerådgiveren skal følge det færdige projekt tæt i det første år for at sikre, at det bliver indreguleret/optimeret. og generelt evaluere resultatet af projektet Vær ambitiøs Det kan godt lade sig gøre at løfte en klassik ejendom til energimærke A uden at ændre facaden Enkel finansieringsmodel, som er populær hos lejerne: Investering i rentable energirenoveringstiltag finansieres via højere husleje i 6 år. Derefter scorer lejerne hele gevinsten på det lavere energiforbrug. Tænk i helhedsløsninger. Det er meget bedre at reducere behov for ventilation (fx ved at effektivisere belysning og computere) end at udbygge og efterfølgende varmegenvinde fra ventilationsanlæg Rådgiverne skal turde udfordre rammerne, foreslå brug af nye materialer og løsninger. Kun på denne måde får vi nye erfaringerne, der kan bringe energirenovering videre, ikke mindst i forhold til ældre bevaringsværdige bygninger Brugernes faktiske adfærd er et vigtigt element i vurdering af energispare potentialer og konkrete rentable tiltag i bygninger, og derfor bør dette element udgøre en større del af rådgivernes vurdering, end det tidligere har gjort Hvis bygningens energiforbrug skal endnu længere ned, så er det nødvendigt at afstemme forventninger med brugeren fx at brugerne ikke kan stillekrav om at kunne regulere temperaturen individuelt i hvert rum og uafhængigt af årstid. Dyb energirenovering af en bygning giver kun mening som en del af en generel opgradering af bygningen. Bygningens fremtidige funktion og 14

15 arkitektoniske udtryk skal nytænkes og vurderes i sin helhed især hvis der planlægges udvendig efterisolering. 4.4 Delanalyse 4 erhvervsbygninger Delanalyse 4 skal beskrive de opnåede erfaringer med energirenovering af erhvervsbygninger. Der er ind til videre modtaget oplysninger i mindre omfang om 8 bygningscases fra ATP Ejendomme og 2 cases fra DATEA, mens der er forventning om cases fra bl.a. NOVO Nordisk A/S, Jeudan A/S med flere. Da det modtagne datamateriale på nuværende tidspunkt er meget begrænset, er der ikke foretaget egentlige analyser endnu i denne kategori. Der er foretaget enkelte indledende interviews med nogle af bygningsejerne, men resultater herfra afventer. En af de foreløbige vurderinger er dog, at der er stor forskel på baggrunden og incitamentet til at foretage energirenoveringer i private erhvervsbygninger sammenlignet med fx offentlige bygninger. For erhvervsbygninger handler det ofte mere om at transformere og modernisere ejendommen, hvilket i mange tilfælde uundgåeligt fører energibesparelser med sig, end det handler om egentlig energioptimering. 15