Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling

Transkript

1 Rapport fra Moesgårds konserverings og naturvidenskabelig afdeling Moesgård d. 21/ Arkæobotanisk analyse fra Tokkendrup (OBM 7730, FHM 4296/188), ældre romersk jernalder. Indledning: Under udgravningerne ved Tokkendrup (OBM 7730) i forår/sommer 2005 ved Kirsten Prangsgård, Odense Bys Museer afdækkedes spor efter bl.a. langhuse og gruber fra ældre romersk jernalder. 1 I forbindelse med udgravningerne blev der udtaget en del jordprøver til flotering. Disse blev efter udgravningens afslutning sendt til Moesgårds konserverings- og naturvidenskabelige afdeling til videre behandling. Prøvebehandling: Efter prøvemodtagelsen blev alle prøver indledningsvis tørret og floteret af arbejdsmand Arne Åkjær Rasmussen på Moesgård Museums floteringsanlæg på Fyn. I dette anlæg tilføres vand gennem flere dyser nederst på en skråtstillet sliske, hvor også jordprøven påhældes. Efterhånden som vandstanden stiger, frigøres elementer i jordprøven, der er lettere end vandet, såsom forkullede planterester, og flyder til sidst ud over den øverste ende af slisken, hvor de opfanges i et stofnet med maskestørrelser på godt 0,25 mm. Floteringsprøven i stofnettet tørres og er nu klar til gennemsyn, mens den tunge floteringsrest, der ligger tilbage i floteringsmaskinen efter den afsluttede flotering tørres og gemmes separat. Det kursoriske gennemsyn: Resultatet af det arkæobotaniske gennemsyn, der efterfølgende blev foretaget af undertegnede, kan ses i tabel 1: X-NR EGNET TIL ANTAL ANALYSE? ML KORN FRØ TRÆKUL ØVRIGE BEMÆRKNINGER 33 Nej 10 <5 0 XXX Byg. (Knogle. Keramik). 56 Evt XXXX Avnklædt byg. (Brændt knogle). 57 Evt XXXXX Havre. Byg. (Knogler). 58 Nej XXXX (Keramik). 59 Nej XX Byg. (Keramik. Knogle. Brændt knogle). 60 Nej XXXXX (Knogle). 1 Udgravningerne ved Tokkendrup har museumsnumrene OBM 7730 (FHM 4296/188). Udgravningen blev ledet af Mette Sejr Thomsen, har SB/Sted-nr og er beliggende i Otterup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt. Koordinaterne er: 1313 II SV (4 cm kort) og zone / (UTM).

2 62 Nej X 63 Nej (Keramik. Knogle). 64 Nej X (keramik. Brændt knogle). 65 Nej X 96 Nej XXXXX 111 Nej XX 118 Nej XX 119 Nej X (Keramik. Knogle). 120 Nej XXXXX 125 Nej X Byg. (Keramik). 128 Nej XXX 129 Nej XX 131 Nej XX 136 Nej XX Mange små sneglehuse. (Knogle. Brændt knogle). 137 Nej X (Store knoglestykker). 10- Sneglehuse. Meget uforkullet materiale - forurening eller opr. Vanddruknet mat. (Knogle. Ubrændt 138 Nej? 0 20 xx træ) 139 Nej XXX Sneglehuse. (Brændt knogle). 146 Nej 25 <10 0 XXX Havre. Byg. (Keramik. Knogle). 147 Nej XX (Keramik. Brændt knogle). 147 Nej X 148 Nej XXXXX Havre. Byg. (Meget store keramikskår. Knogle. Brændt knogle). 149 Nej 10 <10 0 XX Avnklædt byg. (Keramik). 150 Nej XX Byg. Brændt knogle. (Knogle). 153 Nej XXX (Keramik). 165 Nej XX 166 Nej X (Knogle. Keramik). 183 Nej 50 <5 0 XXXX (Keramik. Brændt knogle). 184 Nej 20 <5 0 XXX Byg. 185 Nej XXXX (Knogle). 189 Nej 20 <5 0 XXX Byg. (Keramik. Knogler). 190 Nej XX Byg. (Brændt knogle. Knogle - bl.a. tænder). 198 Evt * XXX Havre. Byg. *Hasselnøddeskal. 199 Nej XXX Havre. (Flint. Knogle. Keramik). 200 Nej XXXXX* *Rigtig meget trækul. (Brændt knogle). 203 Nej XX 204 Nej X 222 Nej 10 <5 0 XXX (Keramik. Knogle. Brændt knogle). 284 Nej 25 <5 0 XXX (Keramik. Knogle). 324 Nej XXX Byg. Havre. (Knogle). 325 Nej 10 <5 0 XX Byg. 332 Nej 20 <5 0 Byg. (Knogler). 555 Nej XXXX (Knogle). Vedrørende tolkningen af tabel 1 skal det noteres, at mængden af trækul i prøverne blev vurderet subjektivt ud fra en skala på 1-5 X er, hvor X udgør en meget lille mængde trækul og XXXXX udgør en meget stor mængde. Desuden skal det noteres, at alle fund i parentes i kolonnen Øvrige bemærkninger markerer fund i restprøven, mens markeringer udenfor parentes viser bemærkninger vedrørende selve floteringsprøven. Endelig skal det pointeres, at angivne mængder i tabellen er skøn baseret på et hurtigt kursorisk gennemsyn og derfor ikke skal betragtes som eksakte angivelser.

3 Som det fremgår af tabel 1 optrådte der forkullede kornkerner og frø i mindre mængder i en del af prøverne fra lokaliteten. Det blev herudfra besluttet at afsætte 8 timer til udførelsen af analyser af prøverne X56, X57, X148, X149 og X185 med efterfølgende minirapport. Gennemgang af de analyserede prøver: Resultatet af de egentlige prøveanalyser kan ses i tabel 2 nedenfor. X-NR: X56 X57 X148 X149 X185 X-NR Floteret (ml.) Floteret (ml.) Arrhenaterum elatius var. Bulbosum (rodknolde) 1 23 Knoldet draphavre (Rodknolde) Avena sp. (kerner) Havre sp. (kerner) Cf. Avena sp.(kerner) 2 1f. Cf. Havre (kerner) Camelina sativa cf. (kerner) 1 2 Sæddodder cf. Cerealia indet (kerner) 2+5f. 5+1f. 4 21f. 2+1f. Korn ubestemmelig (kerner) Hordeum vulgare var. vulgare (kerner) f. 2 Avnklædt byg (kerner) Hordeum sp. (kerner) Byg sp. (kerner) Hordeum sp. (aksled) 3~4 Byg sp. (aksled) Cf. Hordeum (aksled) 2~2 Cf. Byg (aksled) Linum usitatissimum Almindelig hør Bromus sp f. Hejre sp. Bromus cf. 1 1 Hejre cf. Bromus/Avena 1 Hejre/Havre Carex sp Star sp. Cf. Carex 1 Cf. Star carex/scirpus 1 Star/Scirpus Caryaphyllaceae 4 Nellikefamilien Chenopodium cf. album 80+8f Gåsefod cf. hvidmelet gåsefod Chenopodium sp. 25+5f. 22+5f. 22 Gåsefod sp. Cf. Echinochloa crus gali Cf. Hanespore Fabaceae 2 Ærteblomstfamilien Fabaceae cf. 1 Ærteblomstfamilien cf. Fallopia convolvulus 3 1 Snerlepileurt Galium sp. 7 6 Snerre sp. Galium cf. boreale 1 Snerre cf. Trenervet Snerre Persicaria merculosa/lapathifolium 27+15f. 28+7f. 1 2 Bleg-/Fersken-pileurt Cf. Persicaria merculosa/lapathifolium 1 Cf. Bleg-/Fersken-pileurt Plantago lanceolata 3 Lancetbladet vejbred Cf. Plantago lanceolata 1 Cf. Lancetbladet vejbred Poaceae 22 4 Græsfamilien Potentilla sp. 1 Potentil sp. Prunella vulgaris 1 Almindelig brunelle Ranunculus sp. 1 Ranunkel sp. Rumex acetosella 4 1 Rødknæ Rumex sp. 1 Skræppe sp. Spergula arvensis Almindelig spergel Stellaria cf. media 15 Fladstjerne cf. Almindelig fladstjerne Stellaria sp. 6 3 Fladstjerne sp. Trifolium sp. 4 2 Kløver sp. Indet Ubestemmelige

4 Forkullede kornstrå 3 Forkullede kornstrå Uforkullede ganverknogler 4 Uforkullede gnaverknogler Trækul (X-XXXXX) XXXX XXXXX XXXXX XX XXXX Trækul (X-XXXXX) Tabel 2. Ligesom det var tilfældet med tabel 1, skal der indledningsvis knyttes et par kommentarer til tolkningen af tabel 2. Mht. trækulsmængden er denne angivet subjektivt som i tabel 1 (se ovenfor). Der anvendes desuden flere forkortelser i tabellen. Betegnelsen cf. betyder, at den givne planterest sandsynligvis, men ikke fuldstændig sikkert tilhører pågældende art mens sp. betegner, at planteresten kunne henføres til slægt, men ikke nærmere til art. Endelig markerer flere plantenavne adskilt af skråstreg /, at der er flere tolkningsmuligheder for den pågældende planterest. De fem analyserede prøver fra Tokkendrup er udtaget fra i alt tre anlæg. X56 og X57 kommer fra affaldsgruben DE, X148 og X149 fra grube/brønd EC, mens X185 er udtaget fra stolpehullet K1. Den arkæobotaniske udsagnsværdi for prøver fra anlæg som gruber og brønde kan afvige en del alt efter om prøverne kommer fra primære brugslag, naturlige vækstlag eller opfyldningslag (se f.eks. Micsicek 1987). Set i forhold hertil kan stolpehuller både indeholde materiale fra stolpens opsætningstidspunkt (fra stolpenedgravningsfylden) og materiale fra stolpens opgivningstidspunkt (fyld der dratter ned i stolpehullet, når stolpen trækkes op eller bortrådner) (Mikkelsen 1998, Engelmark 1985). Alle de analyserede prøver fra Tokkendrup bestod af en blanding af forskellige dyrkede arter og ukrudtsfrø, hvor ukrudtsgruppen forekom i forholdsvis store mængder i forhold til mængden af dyrkede planter. Af særligt fremtrædende ukrudtsarter kan nævnes gåsefod (Chenopodium sp.), sandsynligvis i form af hvidmelet gåsefod (Chenopodium cf. album), bleg-/ fersken-pileurt (Persicaria merculosa/lapathifolium) og i X56 og X57 desuden Formodet hanespore (Cf. Echinochloa crus gali). Og formodet almindelig fladstjerne (Stellaria cf. media). Alle disse arter forekommer typisk på agerjord og anden forstyrret jord. Samlet set tyder det på, at der er sket en opblanding af flere forskellige urensede afgrøder i prøvetagningskonteksterne på stedet. En alternativt tolkning kan dog også være, at prøverne repræsenterer mere eller mindre tilfældigt forkullede rensede afgrøder med et islæt af affald fra afgrøderensningen Af dyrkede arter optrådte der byg, formodentlig i form af avnklædt byg, havre, hør og sæddodder. Alle disse arter er i forvejen kendt fra det fynske område i perioden. I forbindelse med både sæddodder og havre skal det dog nævnes, at de begge også kan optræde som ukrudt. Pga. de lave forekomster af de to arter kan det ikke siges med fuldstændig sikkerhed, om de har været dyrket ved Tokkendrup. Mht. byggen forekommer denne i ældre jernalders fund i Danmark både i form af nøgen og avnklædt seksradet byg. Fordelingen af de to arter varierer tilsyneladende noget fra landsdel til landsdel i perioden omkring ældre jernalder. Mens skiftet tilsyneladende sker allerede i yngre bronzealder på Sjælland (Henriksen 2003), holder nøgen byg sig tilsyneladende som den dominerende bygsort helt op i ældre romersk jernalder i Limfjordsområdet (se f.eks. Henriksen & Harild 2002a b, Henriksen & Robinson 1994). Foreløbige undersøgelser tyder på, at skiftet mellem de to bygsorter sker omkring overgangen til romersk jernalder på Fyn (Jensen 2009), og undersøgelserne fra Tokkendrup passer fint ind i dette billede. De forkullede rodknolde af knoldet draphavre (Arrhenaterum elatius var. bulbosum) fra affaldsgruben DE giver et sjældent indblik i anvendelsen af denne art på Tokkendrup. Draphavre er en græsart og rodknoldene, som findes på en variant af draphavren, indeholder meget stivelse og kan spises som en slags små kartofler. En decideret dyrkning af arten kan ikke udelukkes, men kan

5 dog på den anden side heller ikke påvises. En række kursoriske gennemsyn af arkæobotaniske prøver fra fynske bopladser fremviser efterhånden en del eksempler på denne type plantemateriale, selv om knoldene i de enkelte fund kun forekommer i meget begrænsede mængder, hvilket gør fundene svære at tolke sikkert. Arten kendes dog helt tilbage fra yngre bronzealder i en række endnu upublicerede brandgrave fra Kildehuse II ved Tietgenbyen, dvs. Fra en kultisk sammenhæng, men de relativt store mængder, der er fundet på Tokkendrup, må siges at være en helt klar indikator på udnyttelse med henblik på føde også i det alminelie liv. Draphavrekknoldene føjer således vigtig ny viden til billedet af fødeindsamlingen i ældre jernalder Litteratur: Engelmark, R. 1985: Carbonized seeds in postholes a reflection of human activity. Iskos 5. s Henriksen, P. S. 2003: Arkæobotaniske undersøgelser af materiale fra Kroppedal Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi. NNU Rapport nr. 12, Henriksen, P.S. & J.A. Harild 2002a: Arkæobotanisk analyse af materiale fra Nørre Hedegård, en byhøj ved Aalborg. NNU-Rapport nr. 13, s Henriksen, P.S. & J.A. Harild 2002b: Smedegård, en byhøj fra Thy. Arkæobotaniske undersøgelser. NNU-Rapport nr. 20, s Henriksen P.S. & D. Robinson 1994: Ældre jernalders agerbrug: arkæobotaniske analyser af kornfundene fra Overbygård, Østerbølle, Fjand og Alrum. NNU Rapport nr. 12, Jensen, P. M. 2009: Arkæobotanisk analyse fra OBM 2747, Hyllehøjvej Vest. Rapport, Moesgårds Konserverings og Naturvidenskabelig Afdeling (in press). Mikkelsen, P.H. 1998: Markens Grøde - Driftsformer og Dyrkningsstrategier i Jernalderens Agerbrug. Arkæobotaniske Undersøgelser af Skaktovnsanlæg fra Årh. E.Kr. Ph.d. afhandling ved Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi. Århus Miksicek, C.H. 1987: Formation Processes of the Archaeobotanical Record. I: Advances in Archaeological Method and Theory vol. 10, s Planterne de dyrkede og indsamlede arter Arrhenaterum elatius var. bulbosum L. Knoldet draphavre cm. Variant af Arrhenaterum elatius med knoldformede, underjordiske opsvulmede stængelled, der let adskilles fra hinanden Blomstrer juni-juli. Trives på marker. Indsl. Sj. (Hansen 1993). Avena sativa L. Almindelig Havre cm høj. Optræder ofte sammen med Flyvehavre. (Hansen 1993) Camelina sativa (L.) Crantz. Sæd-Dodder. Omkring frø pr. plante. Blomstrer junijuli, frøene modnes august sammen med Hørplanten. Er tæt forbundet med Hørdyrkning, og frøene er olieholdige. (Frederiksen et al. 1950) Hordeum vulgare Vulgare L. Avnklædt Byg cm høj. Højden kan have ændret sig på grund af avling. (Hansen 1993) Linum usitatissimum L. Almindelig Hør. Højde cm. (Hansen 1993)

6 Identificerede planter Avena fatua L. Flyvehavre cm ( cm) høje, omkring 450 frø (250 frø) pr. plante. Blomstring og frømodning juni-august. I reglen sommerannuel, frøene spirer overvejende om foråret sammen med kornet. Optræder mest ondartet i vårsædmarken, kan reducere udbyttet med op til 50%. Kornmarker, vejkanter og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Høst 1982) Fallopia convolvulus L. Snerle Pileurt cm lange stængler, som enten er nedliggende eller slynger sig op om stængler, strå og blade fra andre planter, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodning juli-september. Udpræget sommerannuel, modnes sammen med korn og hør. Knyttet til kornmarkerne og forekommer almindeligt i vårsæd hvor den er mest generende samt i Hør, kan fremme lejesæd i kornet. Agerjord, ved bebyggelse. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950) Plantago lanceolata L. Lancetbladet Vejbred cm (10-30 cm) langt blomsterskaft, omkring frø pr. plante, dog på en stor plante. Blomstrer maj-juni, frømodning august-oktober. Flerårig. Overdrev, skrænter, marker, vedvarende græsmarker og ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Prunella vulgaris L. Almindelig brunelle cm. Blomstrer juli-august. Foretrækker kalkholdige kyststrækninger. (Hansen 1993) Rumex acetosella L. Rødknæ cm høj, omkring frø pr. plante. Flerårig. Udpræget vegetativ formering. Optræder som ukrudt i alle afgrøder på magre kalkfattige sandjorder og tørre humusagtige jorder. Grå klit, strandoverdrev, sandede overdrev og vedvarende græsmarker, vejkanter, skovrydninger, agerjord. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Spergula arvensis L. Alm. Spergel cm (10-30 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juni-september. Frøene spirer både forår og efterår, men de efterårsspirende fryser som regel bort om vinteren og kan kun overleve meget milde vintre. Kan optræde uhyre talrigt i vårsædsmarker, især på lette kalktrængende jorder. Værdsat i stubmark som foder til fårene. Agerjord, især næringsfattig bund. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Svært adskillelige planter Persicaria merculosa L. Ferskenbladet Pileurt cm høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og frømodner juli-september. Rent sommerannuel (kan også forekomme i vintersæd, Melander 1998). Forholder sig som Persicaria lapathifolium. Agerjord, ofte vandlidende, ruderater. (Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) og Persicaria lapathifolium L. Blegbladet Pileurt cm (25-80 cm) høj, omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø i juli-september. Udpræget sommerannuel plante. Kan være meget skadelig i vårsæden, især i lave noget vandlidende marker, hvor den kan

7 forekomme meget talrigt, kan også forekomme i vintersæden. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Usikker bestemmelse Chenopodium cf. album L. Hvidmelet Gåsefod cm høj (30-70 cm), gennemsnitlig omkring frø pr. plante ( frø), dog frodige eksemplarer helt op til frø. Blomstrer og frømodning juni-oktober. Udpræget sommerannuel, meget skadelig ukrudt i vårsædsmarker. Især på velgødet jord. Omkring bebyggelse, agerjord og ruderater. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993, Jessen & Lind 1922) Cf. Echinochloa crus gali L. Cf. Hanespore cm. Therofyt, Sommerannuel. Blomstrer juli-august. Foretrækker ruderater og dyrket jord (Hansen 1993). Galium cf. Boreale L. Snerre cf. Trenervet snerre cm. Blomstrer juli-august. Foretrækker overdrev, skrænter og kratbevoksede skovenge. (Hansen 1993). Cf. Scirpus. Cf. Kogleaks Stellaria cf. media (L.) Mill. Alm. Fuglegræs cm (5-20 cm) lange nedliggende stængler, omkring frø pr. plante. Blomstrer og modner frø næsten hele året. Både sommerannuel og vinterannuel. Danmarks hyppigst forekommende ukrudtsart. Planten kan optræde meget talrig i kornmarker. Agerjord, haver, tanglinier. (Melander 1998, Frederiksen et al. 1950, Hansen 1993) Planter identificeret til slægt eller familie Avena sp. Havre sp. Bromus sp. Hejre sp. Carex sp. Star sp. Caryopfyllaceae. Nellikefamilien Chenopodium sp. Gåsefod sp. Fabaceae sp. Ærteblomstfamilien. Galium sp. Snerre sp. Poaceae sp. Græsser sp. Potentilla sp. Potentil sp. Ranunculus sp. Ranunkel sp. Rumex sp. Syrefamilien sp Stellaria sp. Fladstjerne sp. Trifolium sp. Kløver sp. Litteraturliste Frederiksen, H. & P. Grøntved, H.I. Petersen 1950: Ukrudt og ukrudtsbekæmpelse. Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. København Hansen, K. 1993: Dansk feltflora. 1. udgave, 6. oplag. København. Høst, O. 1982: Danske Kulturplanter. DSR Forlag.

8 Jessen, K. & J. Lind 1922: Det Danske Markukrudts Historie. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Række, VIII. København. Melander, B. 1998: Beskrivelse af ukrudtsplanterne. I: Ukrudtsbekæmpelse i landbruget. Forskningscenter Flakkebjerg. Afdeling for Plantebeskyttelse. 3. udgave. pp Peter Mose Jensen, cand.mag.