Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Fanø Kommune. Vurdering af vandløbsanalyser for bakterier

Transkript

1 Fanø Kommune Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 22. november 2016 Sagsbehandler Else Lindegaard Starup Telefon direkte Sagsid 15/22403 Vurdering af vandløbsanalyser for bakterier I har bedt om en vurdering af nedenstående resultater fra prøver udtaget af Mads Peter Hedegaard Sørensen og Lars Sigurd Mortensen fra Fanø Kommune. Formålet med prøverne er bl.a. at vurdere, om udledning fra vandløb kan være problematisk for østersplukningen. Min baggrund for at foretage denne vurdering er, at vi i Esbjerg Kommune de seneste 2 somre har fået undersøgt en række prøver udtaget i Guldager Møllebæk, for at komme nærmere en forklaring på, hvor bakterierne kommer fra. Det har vist sig vanskeligt at finde oplysninger i litteraturen om, hvilket niveau man kan forvente i et vandløb. Heller ikke fra andre kommuner er der ret meget erfaring at finde. Vurderingen er derfor vores bedste bud, primært ud fra egne erfaringer, men også udfra en svensk undersøgelse /1/ Udover selve resultaterne er anvendt luftfoto og spildevandsplanens kort over regnvandsafledning. Generelt om østers Embedslæge Lene Løgstrup har oplyst, at de sygdomstilfælde, hun kender til er undersøgt, skyldes norovirus. Seruminstituttet (Hanne Vestergaard) har oplyst, at norovirus i østers ikke kan stamme fra dyr. Fødevarestyrelsen (Bjarne Ring Thorbjørnsen) tilslutter sig dette. Naturvejleder Marco Brodde har oplyst, at det drejer sig om østers placeret cirka som herunder. Telefon

2 Fødevarestyrelsen har bl.a. disse råd på deres hjemmeside : Gode råd, hvis du vil samle østers og muslinger: Norovirus kan fjernes ved varmebehandling af østers Saml ikke i nærheden af å- eller spildevandsudløb, havneudløb og byer Resultater og metoder E. coli og enterokokker er indikatorbakterier, der findes i tarmen hos varmblodede dyr og mennesker. Dvs. de kan dels komme fra spildevand, men også fra fugle, hunde, køer, heste osv. De har derfor deres begrænsning som indikatorbakterier, hvis man kun er interesseret i at opspore spildevand fra mennesker. Vi kender ikke bedre metoder. DNAtest er en mulighed for at detektere spildevand blandet fra flere ejendomme, men kan ikke med sikkerhed udelukke, at der tilføres spildevand fra enkelte ejendomme. Prøvedato Prøvetager MPHS & LSM MPHS LSM Enterokokker Entero- Entero- Vandløb E.coli E.coli kokker E.coli kokker Pakhusbækken ( 3), ST Vareranden (5), ST Tilløb til Varerenden (5.1), ST Søjordsbækken (6), ST Skideneng bæk (7), ST Sandflod Bæk (8), ST <15 15 <15 <15 Prøvedato >20mm dagen før Ca. 5mm dagen før, og regn før da Ca. 5mm dagen før, og regn før da Regn Generelt Niveauet for bakterietallene tyder ikke umiddelbart på forurening med spildevand, men det vil aldrig helt kunne udelukkes. Hvis man fra separatkloakerede områder ikke finder toiletpapir o.l. fra udledningerne, kan det bestyrke formodningen om, at der ikke er fejlkoblinger. Hvis en ejendom med privat spildevandsanlæg udleder ulovligt over en længere periode, vil det kunne ses i vandløbet. Sådanne undersøgelser er ikke omfattet at dette notat. Tallene svinger meget mellem de forskellige dage. Dette stemmer med vores erfaring. Desuden er vores erfaring, at tallene svinger meget indenfor samme regnhændelse, og derfor vil sådanne målinger være behæftet med stor usikkerhed. Som om nogle af tallene umiddelbart ser høje ud, er de ikke over det niveau, vi tidligere har set i rent regnvand fra en vej

3 Det siges, at hvis der er flere enterokokker end e. coli i en prøve, tyder det på dyr, og omvendt tyder det på mennesker. I de udtagne prøver er der ikke en entydig sammenhæng. Vi har desuden ikke kunnet finde litteratur, der belyser det bedre, udover at der er enighed om at det er usikkert, om der er forskelle for hhv. enterokokker og e. coli i overlevelse i hhv. fersk- og saltvand, og i sediment i vandløbene. Der er desuden teorier om at e. coli kan opformeres i sediment eller i vandløbsbrinker. Dette siger noget om, hvor komplekst problemet er. Pakhusbækken, st. 210 Pakhusbækken afleder overfladevand fra det nordvestlige Nordby. Indholdet af enterokker er højere end vi har set i Esbjerg. Det passer til gengæld bedre med den svenske undersøgelse /1/, hvor de har fundet e. coli og enterokokker i cirka samme niveau. Tallene er forholdsvis høje, men ikke unormale for afstrømmende overfladevand

4 Syd for Pakhusbækken, langs Nordby findes adskillige udledninger af overfladevand, hvor man også må forvente, at der er bakterier i: Tilløb til Varerenden, st. 310 Tilløb til Varerenden modtager overfladevand fra den sydlige del af Nordby, samt sandsynligvis fra Kirkevejen, da den løber langs med denne. De forholdsvis høje tal er ikke unormale for afstrømmende overfladevand

5 Varerenden, st 742 Varerenden starter langs et stykke af Postvejen og følger Engvejen indtil den fortsætter mod vandet. Der er enkeltbeliggende huse langs vandløbet. Tallene indikerer ikke, at der skulle blive tilført spildevand

6 Søjordsbækken St 531 og Skideneng Bæk St. 344 Begge stationer har forholdsvis pæne tal, der stemmer godt overens med, at der ikke tilledes vand fra veje af betydning. Vand tilføres sandsynligvis kun ved at sive fra marker og grusveje, og bliver delvis filtreret gennem jorden. Bakterieindholdet vil afhænge af dyr og gødningsforhold i nærheden

7 Sandflod Bæk, St. 414 Vandet ser, ud fra luftfoto, ud til at komme dels fra naturområder, dels fra dyrkede marker. Tallene er flot lave. Det viser tydeligt forskellen mellem vand, der forventes at tilføres ved at sive gennem (forholdsvis ren) jord, og vand, der løber af befæstede arealer, typisk veje. Litteratur /1/ Ohlsson et al. 2011: Tätorters inverkan på recipienters bakteriella status Venlig hilsen Else Lindegaard Starup Miljøtekniker - 7 -