SMS 1018A. Bygherrerapport. SMS1018A, Vium Mølle II

Transkript

1 Bygherrerapport Udgravning af gruber og hustomter fra jernalder og vikingetid/tidlig middelalder samt hegns- og grøftanlæg fra germansk jernalder/vikingetid. Sagsinfo SMS1018A Vium Hankanlæg, Vium Mølle II Stednr Hjerk sogn Harre herred Viborg amt Udgravningsleder Turi Thomsen Arkæologi Østerrisvej 15 B 7840 Højslev Tlf.: Kontortid: mandag-torsdag 9-13 arkaeologi@museumsalling.dk Kilde: Arkæologisk Afdeling Grøft- og stolpeanlægget i den østlige del af feltet. Set fra N. SMS Kilde: Arkæologisk Afdeling 1018A 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Bilag 2 AUD Undersøgelsens forhistorie 3 Øvrige data 3 Topografi, terræn og undergrund 4 Målesystem og fix-punkt 4 Udgravningsmetode 4 Udgravningens resultater 5 Perspektiv og fremtidigt arbejde 5 Oversigtsplaner og konstruktionsbeskrivelser 6 Udgravningsfelt 6 Renset plan 7 K1 Treskibet langhus. 8 K2,K3, K4, K5, K7, K8, K10 Ø-V-orienteret hegnsforløb og N-S-orienteret hegn og grøft 9 K6 Toskibet langhus. 10 Bilag A-liste X-liste T-liste F-liste 2

3 AUD 2008 Vium Mølle II Hjerk sogn Bebyggelse. Anlægsarbejde YRJA/GJ Ved en mindre arkæologisk undersøgelse forud for vejanlæg, blev fundet og undersøgt, et mindre område med bebyggelsesspor fra yngre romersk jernalder/germansk jernalder. Det drejer sig om i alt to huse: et treskibet (kun den østlige del var bevaret) med bevarede gavl- og vægstolper samt et hus med toskibet i vest og treskibet i øst. Længst i øst fandtes et nord-sydorienteret grøftforløb med tilhørende stolper og spor efter tætstillede stolper i bunden af grøften. Grøftforløbet hørte tilsyneladende sammen med et hegnsforløb i flere faser, der indkredser en tomt beliggende sydøst for husene. Derudover blev der registreret flere større og mindre gruber, enkelte af dem indeholdt keramik. (KUAS j.nr ). SMS1018A Turi Thomsen Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med en større omlægning af tilkørselsforholdene, etablering af et såkaldt hankanlæg, ved A26, hvor Saugstrupvej (fra Holstebro) og Viumvej (fra Roslev) møder A26, blev museet kontaktet af Vejdirektoratet. En prøvegravning af det berørte areal blev aftalt. Prøvegravningen afslørede bebyggelsesspor m.v. flere steder i traceet således, at der i alt blev tale om otte separate udgravninger (SMS1016A-1024A/sb.61-69). Kilde: Kulturarvstyrelsen Øvrige data Ved udgravningen deltog stud. mag. Inge Margrethe Jakobsen. Desuden deltog i enkelte dage udgravningsassistent Ole I. Jensen. Udgravningen fandt sted i perioden 4. april til 25. maj Udgravningsleder med beretningspligt var arkæolog Turi Thomsen, mens ansvarlig leder var museumsinspektør Inge Kjær Kristensen. 3

4 Topografi, terræn og undergrund Det berørte areal er beliggende på den sydvestlige del af et større plateau. Afgrænset i syd og vest af en fugtig lavning/slugt (Vium Mølle Å). Undergrunden består overvejende af fedt, gult ler med lommer af sand. Kilde: Kulturarvstyrelsen Målesystem og fix-punkt Der blev oprettet et vinkelret koordinatsystem med positiv østgående x-akse og positivt nordgående y-akse udlagt i forhold til feltets udstrækning NV-SØ. Y-aksen følger feltets længde og ligger således mere NV-SØ end N-S. Nulpunktet er benævnt 100/100. Fikspunktet var sømmet i koordinatpunkt 100/100 = kote 15,01. Fem koordinater blev opmålt med GPS af Geopartner, således at feltet kan indplaceres i UTM nettet. Udgravningsmetode Den ved prøvegravningen trukne søgegrøft blev udvidet til hele det berørte afgravningsområde på ca. 26x108 m, der blev fladeafrømmet med maskine. Anlægssporene tegnet i 1:50. Et udvalgt antal stolpehuller og gruber mv. blev snittet og tegnet i 1:20. Fra stolpehuller til husenes tagbærende stolper blev der udtaget jordprøver med henblik på makrofossilanalyser. Jordprøverne blev efterfølgende soldet i 0,25 mm og 0,20 mm sold. 4

5 Udgravningens resultater Udgravningens væsentligste resultat er det system af hegnspæle (K2, K4, K5, K7, K8, K10) og den grøft (K9) med tilhørende stolper og tætstillede pæle (K3 og K8), der tilsyneladende indhegner en tomt hovedsageligt beliggende syd for det undersøgte område. Derudover blev der fundet spor af i hvert fald to huse (K1, K6), som ikke lå indenfor hegnet, samt flere gruber enkelte indeholdende keramik, der generelt synes at stamme fra perioden yngre romersk jernalder til germansk jernalder. Perspektiv og fremtidigt arbejde Dateringsmæssigt (den yngre del af jernalderen) kan den fundne bebyggelse godt høre sammen med gravpladsen fundet ved en anden af de 8 gravninger i området (SMS1016A/sb.61). Sammenholder man bebyggelsen og gravpladsen med stednavnet Vium, der betyder stedet ved/med vien/helligdommen, eller med den nærliggende by Oddense, hvis navn betyder stedet viet til Odin, åbner der sig muligheder for at forstå lokaliteten og dens betydning i Salling under yngre jernalder. Højslev, d.30/ Turi Thomsen 5

6 Oversigtsplaner og konstruktionsbeskrivelser Udgravningsfelt 6

7 Renset plan 7

8 K1 Treskibet langhus. Treskibet langhus. Huset, hvor kun den østlige del er bevaret, er østvestorienteret, og min. 7,5 (15) m langt og min. 5,50 m bredt. I den bevarede del af huset er to sæt tagstolper (A27/A29 og A26/A24). Tagstolpernes diameter er 0,24-0,40 m, mens dybden er 0,28-0,32 m. Afstanden indbyrdes i sættene er 1,45-1,62 m. Vægforløb er delvist bevaret på husets tre sider. Til østgavlen regnes stolpehullerne A11-A17. Til sydsiden regnes stolpehullerne A18-A22, mens A23 falder lidt udenfor og måske i stedet kan være en stolpe i indgangspartiet, svarende til A3 i nordvæggen. Til nordsiden regnes A4-A10, samt den nævnte stolpe A3. Huset kan ikke dateres mere præcist end jernalder. 8

9 K2, K3, K4, K5, K7, K8, K10 Ø-V-orienteret hegnsforløb og N-S-orienteret hegn og grøft Hegn- og grøftanlæg i flere faser. Længst i øst markerer en lavbundet grøft K9 (A52-A54), hvad der tolkes som en tomt-grænse. Grøften var 0,4-0,85 bred og 0,1-0,18 m dyb. Flere steder erkendtes spor efter tætstillede stolper/planker i bunden af grøften, og længst i syd var det kun stolpesporene, der tydeligt viste forløbet. På vestsiden (indersiden?) af grøften fandtes en serie stolper, K8 (A209-A212 m.fl. samt A120-A121). Nord for K9 og K8 fandtes endnu en stolperække, K3 (A122-A138 m.fl. og A213) der synes at repræsentere endnu et nordsydorienteret hegnsforløb, der sammen med stolperækkerne K2, K4, K5, K7 og K10 danner nordøsthjørne. For K2 og K4 fandtes også et hjørne i nordvest. De forskellige forløb tolkes som flere faser, som det dog ikke var muligt at udrede yderligere. Det indhegnede areal er på mindst 48 x >18 m. Dateringen er usikker, men vurderes til den yngre jernalder/germansk jernalder eller vikingetid. 9

10 K6 Toskibet langhus. Toskibet langhus. Huset, der er Ø-V orienteret, er min. 12,5 m langt og min. 4,8 m bredt. Huset har fem (seks) midtstående tagstolper (A169-A174). Tagstolpernes diameter er 0,30-0,42 m, mens dybden er 0,16-0,46 m. Afstanden mellem stolperne er 1,70-2,60 m. Huset dateres, ud fra hustypen til yngre germanskjernalder/vikingetid/ældre middelalder. 10