Bygherrerapport SMS 1921A. Udgravning af gårdsanlæg fra germansk jernalder og enkelte huse fra formodet ældre middelalder.

Transkript

1 Bygherrerapport Udgravning af gårdsanlæg fra germansk jernalder og enkelte huse fra formodet ældre middelalder. Sagsinfo SMS 1021A Brovej II Stednr Hjerk sogn Harre herred Viborg amt Udgravningsleder Turi Thomsen Arkæologi Brårupgade 18A 7800 Skive Tlf.: Kontortid: mandag-torsdag 9-13 Kilde: Kulturarvsstyrelsen Oversigtsplan felt 2 Kilde: Arkæologisk Afdeling Felt 2, med udsigt til broanlægget. Set fra Ø. Kilde: Arkæologisk Afdeling SMS 1921A 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Bilag 2 AUD Undersøgelsens forhistorie 3 Øvrige data 3 Topografi, terræn og undergrund 4 Målesystem og fix-punkt 4 Udgravningsmetode 4 Udgravningens resultater 5 Perspektiv og fremtidigt arbejde 5 Oversigtsplaner og konstruktionsbeskrivelser 6 Udgravningsfelt 1 6 K1, Treskibet langhus. 7 K2, Treskibet langhus. 8 K3, 4-stolpeanlæg. 9 Udgravningsfelt 2 10 K4, mindre treskibet langhus. 11 K5, treskibet sektionsopdelt langhus. 12 K7, 4-stolpeanlæg. 13 K8, hegnsanlæg omkring en gårdsenhed 14 Oversigt over det samlede gårdsanlæg i felt K6, Treskibet langhus. 16 Bilag A-liste x-liste T-liste T-oversigt F-liste F-oversigt 2

3 AUD 2010 Brovej II Hjerk sogn Bebyggelse. Anlægsarbejde Yngre romersk og ældre germansk jernalder, ældre middelalder Ved en mindre arkæologisk undersøgelse forud for vejanlæg, blev fundet og undersøgt, et mindre område med bebyggelsesspor fra yngre romersk jernalder/germansk jernalder og muligvis ældre middelalder. Det drejer sig om i alt fem huse, 2 fir-stolpeanlæg samt et hegn: alle fem huse er tilsyneladende treskibede men i en noget varierende bevaringstilstand kun ved to af dem fandtes spor efter vægstolper. To af husene og det ene fir-stolpeanlæg er indhegnet og tolkes som en samlet gårdsenhed. Derudover blev der registreret flere større og mindre gruber, enkelte af dem indeholdt keramik. (KUAS j.nr ). SMS1021A Turi Thomsen Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med en større omlægning af tilkørselsforholdene, etablering af et såkaldt hankanlæg, ved A26, hvor Saugstrupvej (fra Holstebro) og Viumvej (fra Roslev) møder A26, blev museet kontaktet af Vejdirektoratet. En prøvegravning af det berørte areal blev aftalt. Prøvegravningen afslørede bebyggelsesspor m.v. flere steder i traceet således, at der i alt blev tale om otte separate udgravninger (SMS1016A-1024A/sb.61-69). Kilde: Kulturarvstyrelsen Øvrige data Ved udgravningen deltog cand. mag. Niels W. Baggesen og stud. mag. Signe Width Baggesen. Udgravningen fandt sted i perioden 29. sep. til 10. nov Udgravningsleder med 3

4 beretningspligt var arkæolog Turi Thomsen, mens ansvarlig leder var museumsinspektør Inge Kjær Kristensen. Topografi, terræn og undergrund Det berørte areal er beliggende på den sydlige del af et større plateau. Afgrænset i syd og vest af en fugtig lavning/slugt (Vium Mølle Å). Undergrunden består overvejende af fedt, gult ler med lommer af sand. Kilde: Kulturarvstyrelsen Målesystem og fix-punkt Der blev oprettet et vinkelret koordinatsystem med positiv østgående x-akse og positivt nordgående y-akse udlagt i forhold til feltets udstrækning NV-SØ. Y-aksen følger feltets længde og ligger således mere NV-SØ end N-S. Nulpunktet er benævnt 100/100. Fikspunktet var på en stor sten nær koordinatpunkt 120/120 (i felt 1 = kote 20,70. Fem koordinater blev opmålt med GPS af Geopartner, således at feltet kan indplaceres i UTM nettet. Udgravningsmetode De ved prøvegravningen trukne søgegrøfter blev udvidet til hele det berørte afgravningsområde fordelt på to (selvstændigt indmålte) felter; felt 1 på ca. 33x84 m, og felt 2 på ca.54x80 m, som blev fladeafrømmet med maskine. Anlægssporene er tegnet i 1:50. Et udvalgt antal stolpehuller og gruber mv. blev snittet og tegnet i 1:20. Fra stolpehuller til husenes tagbærende stolper blev 4

5 der udtaget jordprøver med henblik på makrofossilanalyser. Jordprøverne blev efterfølgende soldet i 0,25 mm og 2,0 mm sold. Udgravningens resultater Udgravningens væsentligste resultat er det indhegnede gårdsanlæg med mindst tre huse (K4, K5, K7) hovedsageligt beliggende i den nordligste del af det undersøgte område. Derudover blev der fundet spor af i hvert fald tre huse (K1, K2 og K6) og et firstolpeanlæg (K3), som ikke lå indenfor hegnet, samt flere gruber enkelte indeholdende keramik, der generelt synes at stamme fra perioden den yngre del af jernalderen. Perspektiv og fremtidigt arbejde Dateringsmæssigt (romersk jernalder, den yngre del) kan den fundne bebyggelse godt indgå i en udviklingsmæssig sammenhæng med den bebyggelse og gravplads, der blev fundet ved de øvrige udgravninger i området (SMS1016A, SMS1017A, SMS1018A, SMS1020A, SMS1022A, SMS1023A og SMS1024A). Sammenholder man bebyggelsen og gravpladsen med stednavnet Vium, der betyder stedet ved/med vien/helligdommen, eller med den nærliggende by Oddense, hvis navn betyder stedet viet til Odin, åbner der sig muligheder for at forstå lokaliteten og dens betydning i Salling under yngre jernalder. Skive, d.16/ Turi Thomsen 5

6 Oversigtsplaner og konstruktionsbeskrivelser Udgravningsfelt 1 6

7 K1, Treskibet langhus. Treskibet langhus. Huset er Ø-V orienteret og har muligvis haft et udhæng/halvtag ved den østre gavl. Der blev ikke fundet spor efter stolper i væglinjerne. Ved begge gavle findes en ekstra tagbærende midterstolpe (I vest; A298, i øst; A300). Huset er min. 10,5 m langt og min. 5 m bredt. Huset har 7 tagbærende stolpepar (A1/A2, A3/A4, A5/A6, A7/A8 og A9/A10 samt A43, A299, hvor den ene stolpe manglede ved enkelte stolpepar: den søndre stolpe til A43 og den nordre stolpe til A299). Enkelte af stolperne ser ud til at have bestået af dobbeltstolper (A2, A6, A8, A10 og A9/A11) eller der er tale om, at stolperne løbende er blevet udskiftet/suppleret. Tagstolpernes diameter er 0,30 0,80 m, mens dybden er 0,20-0,38 m. Afstanden mellem stolperne på tværs af huset er 2,4-2,8 m og mellem de enkelte stolpepar 0,75 1,50 m.. Huset kan ikke dateres mere præcist end jernalder. 7

8 K2, Treskibet langhus. Treskibet langhus. Huset, der er Ø-V orienteret, er min. 16 m langt og min. 7 m bredt. Der blev ikke fundet spor efter væglinjerne. Huset har seks parstillede tagstolper (A23, A25-A35). Tagstolpernes diameter er 0,35 1,50 m, med en dybde på 0,18-0,38 m. Afstanden mellem stolperne på tværs af huset er 2,25-3,00 m og mellem de enkelte stolpepar 1,6 2,50 m.. Huset kan ikke dateres mere præcist end jernalder. 8

9 K3, 4-stolpeanlæg. Firstolpeanlæg. Anlægget er rektangulært længst Ø-V, min. 3,3 m langt og min. 2,9 m bredt. Beliggende på sydsiden af hus K2. Anlægget er registreret med fire tagbærende stolper (A38- A41). Tagstolpernes diameter er 0,39-0,75 m, med en dybde på 0,09-0,36 m. Afstanden mellem stolperne er 1,10-2,10 m. Huset kan ikke dateres mere præcist end jernalder. 9

10 Udgravningsfelt 2 10

11 K4, mindre treskibet langhus. Treskibet langhus. Huset, der er Ø-V orienteret, er min. 15,5 m langt og min. 6,5 m bredt. Huset har tre sæt tagbærende tagstolper (A44-A49) og svagt buede langvægge. Ved begge gavle er der placeret 2 ekstra stolper (I vest: A53 og A56, i øst: A50 og A51) på indvendig side af væggen. Desuden er der registreret dobbeltstolper i et parti af nordvæggen (A68/A69, A172/A173 A174/A175 og A176/A177). Tagstolpernes diameter er 0,40-0,80 m, med en dybden på 0,60-0,76 m. Afstanden mellem stolperne på tværs af huset er 2,55-2,75 m og mellem de enkelte stolpepar er ca. 4,40 m. Fra husets sydvestre hjørne synes et parti af hegnet K8 at strække sig ud mod syd og indgår tilsyneladende i et samlet gårdsanlæg sammen med K5 og K7. Huset dateres, ud fra hustypen, til germansk jernalder. 11

12 K5, treskibet sektionsopdelt langhus. Sektionsopdelt langhus. Huset, der er Ø-V orienteret, er min. 33 m langt og min. 6,5 m bredt. Huset har 14 tagbærende stolpepar (fra vest mod øst: A93/A94, A99/A92, A85/A86, A83/A84, A81/A82, A79/A80, A77/A78, A75/A76, A79/A72, A73/A74 og A107/A108 samt A275, A105 og A106, hvor den nordlige stolpe manglede). Huset er opdelt i tre sektioner, med de kraftigste og dybeste tagstolper i vest: med en diam. på 0,40 0,69 m, i midten: 0,24 0,55 m og i øst: 0,28 0,48 m. og dybder på 0,28 0,44 m. Afstanden mellem stolperne på tværs af huset er 2,15-2,60 m og mellem de enkelte stolpepar er forskellig i de tre sektioner, med størst afstand imellem stolpeparrene i vest: ca. 4,00 m, i midten: 1,33 1,85 m og i øst: 1,27 1,40 m. I den sydvestligste del af huset fandtes en nedgravning (A114) med en mortersten (x24). Huset ligger parallelt med K4 og indenfor hegn K8 og opfattes som samtidige og som en samlet gårdsenhed, hvor også firstolpeanlægget K7 synes at indgå. Huset dateres, ud fra hustypen til yngre germanskjernalder. 12

13 K7, 4-stolpeanlæg. Firstolpeanlæg. Anlægget er kvadratisk, på ca. 4 x 4 m. Beliggende nord for hus K4. Anlægget er registreret med fire tagbærende stolper (A57-A60). Tagstolpernes diameter er 0,44-0,70 m, med en dybde på 0,20-0,25 m. Afstanden mellem stolperne er 2,78-3,10 m. Huset kan ikke dateres mere præcist end jernalder men synes at indgå i en samlet gårdsenhed sammen med K4 og K5, indhegnet af K8 som efter typen dateres til yngre germansk jernalder. 13

14 K8, hegnsanlæg omkring en gårdsenhed Hegnsanlæg. Hegnet omkranser en gårdsenhed på mindst tre huse K4, K5 og K7. Det indhegnede areal er på mindst 38 x >53 m. Dateringen er usikker, men vurderes på baggrund af hustyperne til yngre germansk jernalder. 14

15 Oversigt over det samlede gårdsanlæg i felt 2. 15

16 K6, Treskibet langhus. Treskibet langhus. Huset, der er Ø-V orienteret, er min. 12,5 m langt og min. 4,8 m bredt. Huset har fem (seks) parstillede tagstolper (A61-A62, A87-A91, A147-A149, A151 og A249). I vestgavlen fandtes en tagbærende midterstolpe (A272). Tagstolpernes diameter er 0,30-0,42 m, mens dybden er 0,16-0,46 m. Afstanden mellem stolperne er 1,70-2,60 m. Der blev ikke registreret nogle spor efter stolper i væglinierne. Huset dateres, ud fra hustypen til yngre germanskjernalder/vikingetid/ældre middelalder. 16

17 Tidstavle forhistorie Perioder repræsenteret ved udgravningen er markeret med fed skrift Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Middelalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Dolktid Enkeltgravskultur Tragtbægerkultur Tidlig tragtbægerkultur Ertebøllekultur Yngre Jægerstenalder Kongemosekultur Maglemosekultur ~ Ældre Jægerstenalder Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur ~