FØNIX 19. oktober 2009 nr. 9

Transkript

1 FØNIX 19. oktober 2009 nr. 9 øget engagement i undervisning side 2 ny art i de danske klitter side 6 se verden i fugleperspektiv side 8

2 2 indhold kurt nielsen, vicedirektør Øget engagement i undervisning Captia flytter fra MIM til DJF To tætpakkede dage på Fuglsøcentret Ny art i de danske klitter Se verden i fugleperspektiv Julelukning Roskilde kaster bolden op! Månedens skrivebord Ringmærker man gulerødder? Influenza vaccinationer Øget engagement i undervisni FØNIX Danmarks MIljøundersøgelsers interne blad Redaktion: Britta Munter og Jens Christian Pedersen (ansvars.) Kontaktperson i Silkeborg: Aase Dyhl Hansen og på Kalø: Hanne Fensbæk Oversættelse: Carey Smith Indlæg sendes til: fonix@dmu.dk Grafisk opsætning: Britta Munter Forsidefoto: Hans Jørgen Degn. Print: DMU Printer: Xerox WC Papir: Optimage 100 g, ISO certificeret. Oplag: 550 stk Udkommer normalt én gang om måneden med undtagelse af juli. Næste udgivelse omkring den 10. november Deadline hertil: Tirsdag den 23. november Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte indlæg. DMU er ikke et fakultet, men vi underviser langt mere, end de fleste tror, viser en nylig foretaget opgørelse. Vi vil fortsat øge vores engagement i undervisning og hvorfor så det? Undervisning er en kerneydelse for et universitet, og som en del af Aarhus Universitet (AU) vil vi bidrage til undervisningen i samarbejde med fakulteterne. DMU s forskningskompetencer kan bidrage til at skabe nogle tilbud, som er unikke for AU. Samtidig viser opgørelsen for optag af studerende på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), at der er behov for at tænke nyt. Forskere fra DMU har i gennemført en række kurser i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet (NAT) og DJF flere med stor succes, både når det drejer sig om deltagerantal og de studerendes evaluering. Dette viser, at DMU har noget unikt at bidrage med, når uddannelserne på AU skal skrues sammen. Vi kan dels bidrage med vores forskningskompetencer inden for natur og miljø samtidig med, at vi kan bidrage med forvaltningsvinkelen. Jeg har aftalt med NAT, at vi skruer en kursuspakke om miljøforvaltning sammen, svarende til et semesters arbejde, hvilket svarer til 30 ETCS point. Dette vil være en markant udbygning af det nuværende kursus i miljøforvaltning på 10 ETCS point. Jeg forventer, at vi kan skabe en kursuspakke, som vil være særdeles interessant for studerende på både

3 FØNIX ng Fotos: Peter Sunde. NAT, DJF og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAM). Men det er kun begyndelsen. Brug kompetancerne på tværs Det fortsat lave optag på DJF, og det generelt lave optag inden for jordbrugsuddannelser, kalder på nytænkning ikke kun på DJF, men på tværs af hovedområderne. Lad os lige lægge grænserne mellem hovedområderne ned et øjeblik, løfte blikket og tænke på, hvilke unikke muligheder AU har, hvis vi tænker på tværs af hovedområder i stedet for fortsat at øge konkurrencen mellem hovedområderne. Udnyttelse af kompetencerne på tværs af landbrug, natur og andre natur- og samfundsvidenskabelige forskningsdiscipliner kan skabe helt nye kursustilbud på kandidatstudier. Bedømt ud fra den store søgning til flere af vores kurser forventer jeg, at kurser på tværs af hovedområderne vil være meget attraktive for de studerende. Unikke uddannelsestilbud Samtidig har vi mulighed for at udarbejde undervisningstilbud, som er langt mere internationalt rettet. Et eksempel herpå er forslaget om at oprette et center for Integrated management of water, land, and biodiversity in a world of global change, som især har fokus på Afrika. Netop ved at udnytte kompetencerne på tværs af hovedområderne, og i dette tilfælde supplere med de nødvendige kompetencer fra andre universiteter og forskningsinstitutioner, kan vi skabe nye, unikke uddannelsestilbud, som på bedste vis profilerer Danmark og ikke mindst det samlede Aarhus Universitet. Konkret vil vi via DMU s uddannelsesudvalg udarbejde et oplæg til en uddannelsesstrategi, hvor miljøforvaltning bliver en af de centrale brikker. Dernæst vil vi i dialog med de relevante hovedområder afklare idéer og muligheder for fælles undervisningstilbud på tværs af hovedområderne til gavn for både danske og udenlandske studerende..samt DMU. Undervisning er jo vores bedste udstillingsvindue for fremtidige ph.d.- og kandidatstuderende. PS. Husk at registrere alle dine undervisningsaktiviteter i PURE Læs mere: Se opgørelsen i materialet til chefmødet august 2009, punkt 10. Increased involment in teaching NERI is not a faculty, but new figures show that we teach more than most think we do, often with great success in terms of course evaluation and student participation. We as part of AU will continue to increase our involvement in teaching. Further exploitation of expertise across AU s core areas will allow us to produce new, unique and attractive course options for students as well as enable a more international focus in our teaching activities. PS. Remember to register all your teaching activities in PURE.

4 FØNIX Søren Skovsgaard Jensen, sek 4 Captia flytter fra MIM til DJF Ved årsskiftet lægger vi Captia om, så den fremover driftes i DJF. For brugerne betyder det at vi kan slippe af med nogle uhensigtsmæssigheder og at du skal sørge for at være up-to-date med at journalisere (også!) pr. 3. december, hvor vi får et såkaldt periodeskifte. Det er vist efterhånden banalt at indlede med en konstatering af at vi arbejder i fusionstider. Ikke desto mindre er det årsagen til at vi nu forlader Captia-samarbejdet med Miljøministeriet (MIM). Den ny samarbejdspartner er Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), som implementerede Captia på nogenlunde samme tid som DMU og har driftet systemet uafhængigt af Fødevareministeriet. Derfor har vi nu mulighed for at flytte ind hos DJF. Flytning af DMUs data fra MIM til DJF er planlagt til at finde sted omkring juletid. Erfaringerne i en nøddeskal I MIMs delprojektlederkreds brugte vi oceaner af tid på at skabe et system som kunne rumme både de mange forskellige dokumentgrupper og arbejdsopgaver som bliver løst i et ministerium. Beriget med bagklogskabens nådegave er det jo altid let at se hvad der kunne være gjort bedre. I min personlige optik står det ret klart at man ikke ender med et godt system ved blot at lade alle få en passende afmålt portion indflydelse. Sådan designes politiske aftaler muligvis, men ITsystemer risikerer at blive hverken fugl eller fisk med den fremgangsmåde. Hvor et politisk forlig ofte er godt, hvis ingen er helt tilfredse, kan det være noget mere problematisk for et IT-projekt. De gode nyheder DJF har aldrig været en del af et kæmpeprojekt i stil med Miljøministeriets koncernprojekt. DJF har med sine 500 Captia brugere også været stor nok til at stå på egne ben. Derfor er det lykkedes DJF at slippe lidt bedre af sted med projektet, end det var tilfældet med de såkaldte FESD-særtogs projekter som kørte i en række ministerier, herunder MIM. Mange af de oplysninger som man i Captia kan vælge at sætte på sine dokumenter er hos DJF tilpasset arbejdet i en forsknings- Winnie grynnerup, mar To tætpakkede dage på Fuglsøcentret Fuglsøcentret ved Ebeltoft var rammen om MAR s årlige afdelingsseminar den september. Programmet for de to dage var spækket med spændende emner, diskussioner og problemstillinger bl.a. økonomistruktur, faglige fora, strategiske udfordringer, kulturambassadører og APV. Der var oplæg fra flere medarbejdere og efterfølgende gruppearbejde. Golf på Mols Seminaret blev afholdt i et stort, lokale med et kæmpe lærred, så præsentationerne var læsbare for alle. Trods den tætte dagsorden var der også afsat tid til sociale aktiviteter. Der var frit valg mellem golf, badminton, høvdingebold, historisk vandring og geocaching. En tidligere DMU-ansat, biolog Jens Reddersen, er i dag er naturvejleder på DGI Karpenhøj, tog os med ud på 1½ times vandring i de flotte Mols Bjerge. Vi hørte bl.a. om dødishuller og hvordan bjergene er dannet af sand og sten, som istungerne skubbede op imellem sig og ismasserne på Djursland. Andre muntrede sig på 9 hullers golfbanen eller skød hinanden i sænk i høvdingebold. Årets Kaospilot Inden spisningen sang vi en sang tilpasset MAR, skrevet af Bo. Den gik på Den spillemand snapped fiolen fra væg med tilpasset tekst til MAR. Således opvarmet indtog vi aftenens 2-retters menu, som undervejs blev krydret med et festligt indslag fra kulturambassadørerne (dannet ud fra den omstillingsproces, som MAR har været igennem), repræsenteret ved Birgit Søborg. Her blev årets kaospilot, endorfinjunkie, videndeler, linselus, vagthund og hemmelighed (overraskelsen alt arbejdsmæssigt som privat, man ikke tidligere har kendt til) i afdelingen kåret. Der var flere nominerede til priserne, og de måtte hver især give et bud på, hvorfor de mon var kåret. Det kom der ganske sjove bud på. MAR er en danseglad afdeling, og der gik da heller ikke lang tid efter middagen, før tonerne fra medbragte CD ere klingede ud i den lune efterårsaften og mange kom på dansegulvet. Det blev halvsent, inden de sidste lukkede og slukkede.

5 FØNIX institution. En lille, men irriterende uhensigtsmæssighed i DMU er pt. at sagsbilledet viser både parter og dokumenter når man slår op på en sag. Begrebet sagspart er langt mere fremtrædende i f.eks. et klagenævn end i en forskningsinstitution. Derfor er det for os et irriterende og intuitionsstridende ekstraklik der skal til før man kan tilgå dokumenterne i sagen. Der bliver mulighed for at slippe af med flere af den slags små irritationsmomenter. Og de mindre gode På trods af de gode nyheder bliver ikke tale om en revolution. Der er tale om det samme produkt baseret på den samme designfilosofi, som grundlæggende er konstrueret med henblik på sags- og ikke projekttunge institutioner. Derfor vil der givet også i fremtiden være udfordringer forbundet med at håndtere Captia. I forbindelse med overgangen til drift hos DJF skal vi desuden gennemføre et periodeskift efter krav fra Statens Arkiver. Det betyder at sidste frist for journalisering inden periodeskiftet bliver 3. december. Omkring et periodeskifte er det vigtigt at man er ajour med at journalisere. Alle dokumenter fra før periodeskiftet skal nemlig journaliseres i det gamle system. hedspunkter med tidligere tiders periodeskift, hvor vi brugte lang tid på at finde sager, fjerne klips og redegøre for forsvundne akter. Det er min forventning at de fleste videnskabelige medarbejdere vil opleve periodeskiftet som en opgradering af brugerfladen. For de kolleger som i dagligdagen er journalansvarlige i afdelingerne vil periodeskiftet dog nok kaste lidt opgaver af sig, men slet ikke i et omfang som ligner tidligere tiders periodeskift. Captia to move from MIM to DJF At the end of the year Captia is moving out of the Ministry of the Environment (MIM) and in with the Faculty of Agricultural Sciences (DJF), who have operated Captia since roughly the same time as it was introduced in NERI. For users this means some of improvements to the interface but also that you need to make sure that by 3 December you are up-to-date with your archiving, as here we will be carrying out what is known as a period change. Frisk på en dukkert Det sene tidspunkt til trods, var løbeholdet SCREAM TEAM næste morgen på pletten fra den årle morgenstund, ligesom primus motor for vinderbadning, Birgit, havde sat interesserede i stævne kl uden for receptionen. Det regnede lidt, da 8 morgenfriske personer traskede de 800 meter til den nærliggende strand med badebro. SCREAM TEAM var allerede i bølgerne, da vi ankom. Det blev en herlig, forfriskende dukkert. Hele 12 personer ud af de i alt 49 deltagere på seminaret var en tur i bølgerne. En pænt høj score. scientific fora, strategic challenges and workplace assessment (APV). On the social side there was a walking tour of beautiful Mols Bjerge led by a former NERI employee, golf on Foto: Winnie Grynnerup Det videre arbejde På anden seminardag fortsatte gruppearbejdet og diskussionerne. Mødet sluttede kl Roskildemedarbejderne steg ind i den ventende bus til hurtigfærgen i Ebeltoft, mens kolleger fra Silkeborg denne gang havde en noget kortere hjemtransport. Seminaret var hermed slut. Og dog! Outputtet fra seminaret danner basis for det videre arbejde bl.a. i de faglige fora. Tak for hyggeligt samvær til alle kolleger i MAR. Two packed days at Fuglsøcentret MAR s departmental seminar took place this year in Fuglsøcentret near Ebeltoft with interesting topics such as finance structure, Det eneste du skal gøre er at journalisere løbende Sørg for at dokumenter som skal journaliseres, er gemt i Captia senest 3. december. Derudover vil der næppe blive mange ligthe hilly course, badminton or geocaching, etc. Also dancing and winter bathing found their way into the program as well as awards for e.g. endorphin junkie or knowledge sharer of the year. Thank you to all in MAR for a successful and enjoyable seminar.

6 6 FØNIX knud erik nielsen, teri NY ART I DE DANSKE Græsarten bølget bunke har invaderet de danske klitter. Udviklingen er parallel til den invasion af græsser vi har set i hederne. Årsagen er givet den samme, nemlig nedfald af kvælstof fra luften. Bølget bunke er sgu da ikke nogen klitplante!! Arten plejer kun at forekomme i større mængder på heder og skove inde i landet og specielt i forbindelse med rydning, eller brand hvor der momentant kan forekomme megen næring vil den ofte dominere i en periode. En undren over det lidt naturstridige i denne opdagelse er baggrunden for dette indslag. Efter en lang snak med Hans Jørgen Degn fra det hedengangne Ringkøbing Amt blev vi enige om, at dette var ret specielt. Hans Jørgen granskede sine hylder med al skolelærdommen (Böcher, Raunkjær og Warming for at nævne nogle af de tidligere mentorer) og undertegnede kontaktede den øvrige klitekspertise i landet. Det mest pudsige i denne rundspørge skete da jeg kontaktede Peter Witt fra Ribe Miljøcenter, som kunne fortælle, at han for nylig havde modtaget et brev fra en 85-årig gammel skovfoged som havde sommerhus på Mandø. Han skriver, at han med stigende bekymring ser bølget bunke overtage pladsen for sand-hjælme og da bølget bunke ikke er nogen sandbinder vil han spørge de rette myndigheder, hvad de har tænkt sig at gøre ved det! Flere planter har øget deres dækning Det er imidlertid ikke kun bølget bunke der har øget sin dækning i klitten. Alle øvrige dominerende arter som revling, hedelyng, sandstar og sand-hjælme er ligeledes gået frem (se figur 1). Det tyder på en øget vækst i klitnaturen, idet der ikke umiddelbart er noget der er gået tilbage udover turismen! At sand-hjælmen næsten har fordoblet sin dækning kan hænge sammen med se seneste års meget kraftige storme, hvilket kan have øget sandflugten og dermed begunstiget hjælmens konkurrenceevne. Sand-star har ligeledes fordoblet sin dækning og de meget store arealer med sand-star minder betænkeligt meget om velgødede græsmarker. En analyse af de indsamlede overvågningsdata bekræftede, at bølget bunke ikke blot forekommer, men tillige er en dominerende art i de danske kystklitter ikke kun i den sure klithede men sandelig også i den grå og grønne klit. Hvornår bølget bunke for alvor fik fodfæste eller rodfæste i de danske klitter vides ikke, men historien minder lidt om den udvikling der er foregået på hederne inde i landet. På de våde klokkelyngheder udgør græsarten blåtop over 50 % af dækningen og selv på de tørre lyngheder er blåtop blevet almindelig på såvel skrænter som bakketoppe. Tidligere forekom blåtop som spredte forekomster i fugtigere lavninger med trykvandspåvirkning. Både bølget bunke og blåtop har for alvor bredt sig på indlandshederne gennem de seneste år. Årsagerne til disse ændringer er givetvis mange, men det er almindelig kendt at ændrede driftsforhold, dræning og omfattende tilplantninger, sammen med regnvandets forandring til noget der minder om Substral, altså med masser af kvælstof, har afgørende betydning. På indlandshederne syd for landets grænser blev disse forhold dokumenteret af Roland Bobbink og kolleger fra Holland i starten af 1980 erne. Det er givet de helt samme årsager der har gjort sig gældende i klitterne blot med lidt tidsforsinkelse. Det er en kendt sag at kvælstofdepositionen medvirker til at forarme vores natur ikke kun på heder, men også på overdrev hvor Carly Stevens i England har påvist sammenhængen mellem artstilbagegang og kvælstofnedfaldet. Hurtigtvoksende og store græsarter udkonkurrerer langsomtvoksende små urter og lav, som i stigende grad forsvinder fra en række naturtyper. Dækningsgraden af lav i hederne er nu nede omkring 2 %. Ændring af artsammensætningen fra dominans af dværgbuske til dominans af græsser har stor betydning for disse økosystemers fremtidige udvikling. De vegetationsmæssige betingelser på jordbundstyper som podzoljord og brunjord (se figur 2) er grundlæggende forskellige og dværgbuskene kan ikke etablere sig på brunjorden, som er dannet under græs. Konklusion Invasionen af bølget bunke i de danske klitter er en nyopdaget parallel udvikling til den, der er foregået på indlandsheder i forskellige europæiske lande, hvor de to græsarter blåtop og bølget bunke har bredt sig. Fra hver sin ende af en fugtighedsgradient er begge græsarter blevet dominerende og ekspansive i deres normale naturtyper som er de våde klokkelyngsheder og de tørre lyngheder. Tillige er begge arter blevet invasive i naturtyper hvor de ikke tidligere har optrådt. I blåtops tilfælde optræder arten nu med knap 10 % dækning på de tørre lyngheder og bølget bunke har nu etableret sig med 20 % dækning i klitnaturtyperne. Og hvad svarer vi så den 85-årige skovfoged? Pointen med at klitten vokser mere til, og at der blir mere styr på sandet er ikke en positiv udvikling, idet klitten er karakteriseret som en naturtype med stadig succession og resuccession altså at sandet med mellemrum bliver ommøbleret, så der til stadighed findes åbne områder, hvor små urter og laver kan etablere sig.

7 FØNIX KLITTER Konsekvensen er således at naturtyperne konvergerer mod hinanden med et nogenlunde ensartet artsindhold. Hederne startede med at blive til sure overdrev, højmoserne fik græs på og kom til at ligne våde enge,... og klitterne er nu også på vej mod noget, som før var forbeholdt de indre og mere forurenede naturtyper inde i landet, nemlig overdrevslignende med en ny art som bølget bunke. Endelig så handler det jo også om biodiversitet. Danmark har forpligtet sig til at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden 2010, ligesom Habitatdirektivet siger, at udbredelse og tilstand af landets naturtyper ikke må gå tilbage. A. Dækning bølget bunke (pct) B. Dækning sand-star (pct) D. Dækning hedelyng (pct) C. Dækning sand-hjælme (pct) Figur 1. Dækning med (A) bølget bunke, E. Dækning (B) sand-star, revling (C) (pct) sand-hjælme 12 og (D) hedelyng i prøvefelterne på klithede 48 i perioden D. Dækning hedelyng (pct) 35 A. Dækning bølget bunke (pct) B. Dækning sand-star (pct) C. Dækning sand-hjælme (pct) Bølget bunke på Stenbjerg klithede. Foto: Hans Jørgen Degn. New species on Danish Dunes Wavy Hair-grass has invaded Danish coastal dunes to the extent that it has become a dominant species at the expense of e.g. small plants and lichens. The trend echoes that of the invasion of grasses experienced in heaths. The reason is the same in both cases nitrogen deposition from the air. Heaths and dunes turn into acid grassland and inland dry grassland, respectively with implications e.g. for biodiversity as well as attainment of European and international targets and objectives. 20 E. Dækning revling (pct) Figur 2. Tv. Jordbundsprofiler under lyng. Jordbunden er en typisk podzoljord, øverst med et morlag, herunder blegsand og et kraftigt udvik let allag. Morlag er en de mest spændende jordbundstyper der findes det 2004 at planter, 2005 så 2006 at sige, 2007løsriver 2008 sig fra sit underlag og skaber deres helt eget løsrevne næringsstofkredsløb og delvist også eget interne hydrologiske kredsløb fuldkommengjort hos tørvemossernes morlag. Pointen her er, at processen derfor bliver irreversibel og hederne og klitheden kun med stort besvær vil kunne retableres med en ny landnamfase altså en udpining som nutidens naturplaner vist ikke rækker til. Th. Jordbundsprofiler under en 50-årig solitær eg, hvor vegetationen er domineret af bølget bunke og jordbundens surhedsgrad er ændret betydeligt. I løbet af få år er hedens skarpe horisonter forsvundet og jordbunden ligner en østdansk brunjord iblandet pletvis al-lag. Brunjord, er en jordbund med en helt anden næringsstofcyklus og biologi. Bundfoto: Bølget bunke på klithede: Knud Erik Nielsen.

8 8 FØNIX winnie grynnerup, mar Se verden i fugleperspektiv Jeg startede med at flyve paraglider i Det var et rent tilfælde, at det blev flyvning, som kom til at fylde meget i min tilværelse. Jeg cyklede med min mand forbi Herstedhøje i Albertslund, hvor nogle instruktører skolede elever. Min mand var tændt med det samme og tilmeldte sig få dage efter en klub. Hans iver og snak om paragliding smittede helt naturligt af på mig og snart var også jeg ihægtet skærm, sele og hjelm i fuldt sving med at lære at beherske skærmen på jorden (såkaldt groundhandling) og tage de første indledende skridt til ned- og henflyvninger. Mange er overraskede, når de hører, at jeg flyver paraglider. De tror, det kun kan lade sig gøre i bjergene i udlandet. Det er slet ikke tilfældet. I Danmark udøves paragliding langs kyster med skrænter. Dem er der rigtigt mange af i Jylland fx Løkken, Bovbjerg Fyr ved Lemvig, Marselisborg i Århus osv., men Sjælland kan skam også være med, fx Stevns, Møns Klint og Sjællands nordkyst. En anden mulighed er optræk ved spil eller efter bil på optrækspladser fx Skjoldenæsholm ved Ringsted og Fasterholt syd for Herning. Der er omkring 400 paraglider- og hanggliderpiloter i Danmark. Langt størstedelen af dem er mænd. Måske hænger det sammen med, at det er en drenget sport. Du må nemlig ikke være nervøs for at få knubs ind imellem og lange negle hører heller ikke rigtigt hjemme i det miljø. Tingene kan gå endog meget hurtigt. Når der sker uheld så skyldes det oftest pilotfejl og sjældent fejl ved materiellet. Man kan ikke bare købe en skærm og gå i gang på egen hånd. Du skal være tilknyttet en klub, hvor du gennemfører et skolingsforløb med praktiske øvelser, teoretisk undervisning samt afsluttende prøver. Først herefter er du selvstændig pilot. Flyvecertifikatet fornys hvert år via chefinstruktøren i ens stamklub. Paragliding betegnes som en ekstremsport, så derfor må du tegne særlige forsikringer. Endvidere er sporten underlagt Statens Luftfartsvæsens love og bestemmelser. Det kan der ind imellem komme nogle pudsige ting ud af. Det var i alt fald en underlig fornemmelse at blive grounded, fordi præsident George W. Bush kom på besøg i Danmark i sin tid. Tænk engang, flyveforbuddet gjaldt også paragliding! Det var for vildt! Paragliderpiloter respekterer naturen, i særdeleshed når vandrefalkene yngler på Stevns og Møns Klint. Faktisk udstedes der flyveforbud! Skov- og Naturstyrelsen giver besked til Dansk Hanggliding og Paragliding Union (DHPU), som informerer sine medlemmer, så må piloterne pænt holde sig væk, til ungerne har forladt reden. Fuglene betragter paragliderpiloten som ligesindet Det er svært at forklare udenforstående, hvad flyvning gør ved en. Det går i blodet. Du bliver urolig og irritabel indvendig, hvis du ikke har været i luften længe. Det er en helt igennem fantastisk fornemmelse at slippe jordforbindelsen og svæve frit i luften helt på vindens præmisser. Miljømæssigt set belaster sporten ikke naturen. Du får nogle naturoplevelser, der er de færreste forundt, og du kan komme de mest øde og uvejsomme steder i din higen efter Julelukning 2009 DMU holder lukket fra og med torsdag den 24. december 2009 til og med søndag den 3. januar Det henstilles, at man i den forbindelse afvikler ferie/særlige feriedage/afspadsering (i alt 3 dage, nemlig december 2009). I det omfang enkelte medarbejdere har særligt behov for at arbejde i lukkeperioden, skal det aftales med chefen i god tid inden. Infrastrukturen (dvs. omstilling, post, varemodtagelse og journal i Roskilde også kantinen) vil blive lukket ned i hele perioden. For alle tre tjenestesteder vil der blive indgået aftale med postkontoret om, at posten først bringes ud mandag den 4. januar På IT-området vil de centrale systemer være i normal drift, men driftsafviklingen foregår uovervåget, idet IT-Afdelingens medarbejdere også afspadserer. Hvis der i forbindelse med enkelte af afdelingernes særligt højt prioriterede arbejdsopgaver, som skal udføres mellem jul og nytår, er behov for et beredskab fra IT-Afdelingens side (fx i form af en mulighed for telefonkonsultation med en IT-medarbejder), kan det kun forventes håndteret i det omfang, der forudgående er truffet konkret aftale herom med IT-Afdelingen mindst to uger inden jul. Christmas closure 2009 NERI will be closed 24 December 2009 to 3 January 2010 inclusive. Use of holiday/extra holiday days/flex balance is recommended (i.e. 3 days, December 2009). If you need to work in this period, you should arrange this in good time with your manager. /LIE, HR

9 FØNIX at komme op på et bjerg fx i Spanien. Jeg har en enkelt gang oplevet at blive sat af ved foden af et bjerg ved Hondón (Spanien) for at klatre op ad det med alt udstyret på nakken. Det vejer såmænd bare 18 kg. Dét var en udfordring! Normalt kan man blive transporteret helt op til startstedet. Når du flyver, er du i direkte kontakt med vinden og i luften betragter fuglene dig som en ligesindet. Specielt ved termikflyvning i bjergene kan paragliderpiloter opleve at flyve sammen med ørne og gribbe. Udover at være et fantastisk syn er fuglene samtidig gode indikatorer for, hvor der er termik, så det er med at holde godt øje med dem oppe i det enorme lufthav. Sammenlignet med andre sportsgrene som dykning, kitesurfing og lignende er paragliding ikke en specielt dyr hobby. Vælger du at købe nyt udstyr, kan du komme i luften for ca kr., men som med så meget andet kan du selvfølgelig også købe det brugt og dermed reducere omkostningerne væsentligt. I 2008 dannede min mand og jeg en klub, som kombinerer det at flyve med interessen for at fotografere. Det skyldes, at alle piloter har et kamera på sig, når de flyver. Der tages billeder i ét væk, og der er stor interesse for fotografering. Derfor kom FotoPilot til verden sidste år. Klik evt. ind på for mere information. Det er også muligt at købe sig til tandemture, hvis du vil prøve, hvordan det føles at svæve i luften og måske overvejer at uddanne dig til pilot. Som paragliderpilot bliver du automatisk optaget i et fællesskab, som strækker sig ud over landets grænser. Ja, det omfatter hele verden. På din færd i ind- og udland knyttes hurtigt venskaber. Du er straks på bølgelængde med andre piloter, da alle deler samme passion flyvning ung som gammel. Den ældste paragliderpilot i Danmark er i starten af 70 erne. Bird s eye view of the world I came to the sport of paragliding in 2003 and have been hooked ever since. Once up in the sky among the birds a new world of inaccessible places, nature experiences and people opens up to you. As a paraglider you become part of the wider pilot circle e.g. being subject to civil aviation rules, we were grounded once when George Bush visited Denmark! Also, my husband and I have recently started a club that combines photography with flying ( En paraglider må ikke forveksles med en hangglider. Det er 2 forskellige flyvere, men begge flyver på vindens præmisser. Paraglideren har er faldskærmslignende vinge, som på dette bilelde. En hangglider er en helt anden konstruktion. Den er trekantet med et stel af metal. Du kan se et billede af hangglidere på De 2 flyvere har forskellige flyveegenskaber. Hangglideren flyver betydeligt hurtigere end paraglideren. Derimod kan man lave mange andre ting i en paraglider. Der er nogle, som gør det i acroflyvning, hvor de laver de mest utrolige stunts. Det er meget avanceret flyvning og ikke for sarte sjæle! Foto: Allan Grynnerup

10 10 FØNIX fie kraa, kontorelev, sek Roskilde kaster bolden op! Solen skinner og nettet er sat op for sidste gang i år. Volleyballkampen er i gang, spillerne hygger og griner, mens de spiller. Kun en enkelt tilskuer er mødt op, men gør sit for at være en god hepper! Kulturforeningen Kulturforeningen i Roskilde er en forening, hvor alle medarbejdere automatisk er medlemmer. Målet er at styrke de sociale bånd på tværs af DMU, så der kommer større kendskab og samarbejde afdelingerne imellem. Flere gange inden for de sidste par år har det ikke været muligt at få en kulturforening stablet på benene, men denne gang lykkedes det. Ledelsens opbakning har været en stor hjælp til stiftelsen af denne forening. Bestyrelsen har undersøgt, hvad der er gået galt de andre gange og har ændret visse ting. Vi er ikke interesseret i at lukke afdelingernes egne personaleforeninger, men i at tilbyde alle medarbejdere en forening, som styrker det sociale bånd i hele DMU, siger Lotte Frederiksen, Mimi, der er formand for kulturforeningen. Det er ikke bestyrelsen pligt at stå for alle aktiviteter og arrangementer. Bestyrelsen vil skabe rammerne og derefter har alle i Roskilde et medansvar for at prioritere det sociale samvær. Medarbejderne er drivkraften og alle skal komme med ideer og hjælpe til på lige fod med bestyrelsen. Aktiviteter i Kulturforeningen Torsdagsbar Sommerfest Julefrokost (den fælles del) Forum - med mulighed for planlægning af fx etnisk aften, filmaften, kortklub og andre sociale arrangementer KUNSTFORENINGEN Medlemsskab frivilligt KULTURFORENINGEN (herunder Festudvalg) ALLE er automatisk medlem IDRÆTSKLUBBEN Medlemsskab frivilligt Det er vigtigt, at folk ved, vi er et supplement til de andre foreninger og ikke en konkurrent siger Lotte Frederiksen formand for kulturforeningen. Torsdagsbaren skal være en tradition, så den afholdes den første torsdag i måneden. Derudover er kulturforeningens lokale i DMU-Øst fyldt med muligheder fx bordtennis, bordfoldbold, dart, brætspil og selvfølgelig en bar. Det er meningen, at lokalet skal være åbent hver dag, så alle kan benytte det, når det passer ind i deres kalender. Husk at benytte kulturforeningens aktiviteter og lær dine kollegaer på tværs af afdelinger at kende på en anden måde, opfordrer Lotte Frederiksen. Idrætsklubben Vi er ikke helt oppe på beatet endnu - vi mangler flere ting, men alt i alt er det, som vi havde forventet. Det er hårdt at starte en klub op fra bunden af, fortæller Jonas Teilmann, formand for idrætsklubben. Han er meget stolt af idrætsklubben, som blev stiftet d. 7. maj Den har i dag ca. 50 medlemmer.

11 FØNIX Det er flot, ja skide godt klaret at få denne klub stablet på benene siger en stolt formand. Det er rart at få ansvar for egne aktiviteter. At foreningen er medarbejderstyret, så vi selv skal styre økonomien og kun bruger penge på de ting, som klubbens medlemmer har lyst til, betyder meget, da medlemmerne får lov til at have en finger med i spillet. Det kræver mere, men er det hele værd. Aktiviteter i samarbejde med Risø Bestyrelsen ønsker at øge samarbejdet med Risø, så vi kan nyde godt af deres ressourcer og muligheder og derved få nogle nye spændende aktiviteter tilknyttet. I øjeblikket har vi fodbold, motionscenter med bl.a. spinning og Risø løbet. Derudover arbejder vi på, at få vinterbadning og kajakker, fortæller Jonas Teilmann. Hvorfor har DMU- Roskilde brug for en idrætsforening? Der er to væsentlige ting, som gør, at DMU har brug for en idrætsforening. DMU er et stort sted med mange afdelinger, som kun hænger sammen fagligt. Vi har også mange udlændinge som skal føle sig velkomne og vi har alle et ansvar for at de bliver integrerede i fællesskabet. En idrætsklub er derfor en god måde at få folk til at holde sammen på I dag er der meget fokus på sundhed og motion i vores samfund, så derfor er det vigtigt, at DMU gør en indsats. Aktiviteter i idrætsklubben Arrangementer og aktiviteter kører uden de store problemer, så medlemmerne ikke mister interessen, fortæller Jonas Teilmann. I første omgang er det løb og volleyball, som har stået på programmet, men der arbejdes på højtryk for at få flere aktiviteter. Som nystartet klub er det vigtigt, at der ikke er fiaskoer, så folk falder fra. Selvfølgelig skal der være plads til at lære af sine fejl, men alt i alt skal aktiviteterne køre siger Jonas Teilmann. Aktiviteter Løb DHL-stafet Volleyball Planlagte aktiviteter Vinterbadning Kajak Kampsport Kom og mød dine kolleger på tværs af afdelingerne! Næste Torsdagsbar 5. november. Alle som kan have interesse i idrætsklubben er velkomne til at komme med nye tiltag, ris, ros eller bage en kage! Det koster kun 25 kr. om måneden at være medlem. Kunstforeningen Kunstforeningen i Roskilde har eksisteret i mange år og vil fortsætte som hidtil. Arrangementer som foredrag, rundvisninger, vinsmagning og ølsmagning er blot nogle af de aktiviteter kunstforeningen byder på. Hver måned holdes der en udstilling med værker af forskellige kunstnere eller gallerier og én gang årligt arrangeres en udstilling, hvor medarbejderne kan udstille deres egne værker. Det koster kun 50 kr. at være medlem af kunstforeningen, fortæller Peter Aastrup, formand. Læs iøvrigt mere om kulturforeningen, idrætsklubben og kunstforeningen på Bazaren. Roskilde s Cultural Society All Roskilde NERI staff are automatically members of the Cultural Society founded earlier this year. Membership is free. The aim of the society is e.g. to strengthen social ties and collaboration across NERI in Roskilde. It is also the umbrella organisation for the Sports Club (with currently 50 members), established at the same time, as well as Roskilde s Art Club, which has existed for many years now and which will continue in its present form with exhibitions, lectures, wine and beer tasting, etc. Hyggelige glimt fra den første torsdagsbar. Fotos: Anne Grethe Holm-Jensen, MIMI

12 12 Månedens skrivebord Gurli Dybro, ATMI - Foto: Britta Munter Gulerodshistorien fra Fønix nr. 7, 2009 har spredt sig til dpechen, blad for intern kommunikation. De bringer den som et eksempel på en rigtig god historie. INFLUENZA VACCINATIONER DMU har gennem en årrække tilbudt medarbejderne influenza vaccination. I år sker vaccinationerne på de tre tjenestesteder på følgende datoer: Tirsdag den 27. oktober kl. 10:00 på Kalø Torsdag den 29. oktober kl. 8:45 i Roskilde Fredag den 30. oktober kl. 9:00 i Silkeborg INFLUENZA VACCINATIONS For a number of years NERI has been offering influenza vaccinations to staff. This year vaccinations will be taking place on the following dates Tuesday 27 October 10:00 at Kalø Thursday 29 October 8:45 in Roskilde Friday 30 October 9:00 in Silkeborg