Statistikdokumentation for Udsatte børn og unge 2012

Transkript

1 Statistikdokumentation for Udsatte børn og unge / 16

2 1 Indledning Formålet med statistikken om støtte til børn og unge er at belyse hjælpeforanstaltninger ydet til børn og unge i henhold til den gældende lovgivning om særlig støtte til børn og unge. Statistikken er udarbejdet siden april For perioden 1. april december 1976 var statistikken begrænset til en summarisk opgørelse. Fra og med 1977 har statistikken været omlagt til personniveau, og indeholder alle sagshændelser siden Med virkning fra 1993 blev statistikken udvidet med en summarisk opgørelse på familieniveau for de familieorienterede forebyggende foranstaltninger. Fra 2013 vil den summariske opgørelse på familieniveau blive omlagt til personniveau. Fra bistandslovens ikrafttræden den 1. april 1976 til 1. juli 1998 var statistikken baseret på bistandsloven. Fra 1. juli 1998 og frem er ydelserne givet i henhold til paragraffer i lov om Social Service. 2 Indhold Statistikken giver oplysninger om hjælpeforanstaltninger til børn og unge i henhold til lov om social service over for familier med børn og unge, der har behov for særlig støtte. Statistikken omfatter dels anbringelser uden for hjemmet med eller uden forældrenes samtykke og dels forebyggende foranstaltninger. Tallene er fordelt på alder, køn, ydelsesart, anbringelses- og udskrivningssted samt varighed. Statistikken opdeles på kommuner. De forebyggende foranstaltninger indberetter kommunerne direkte til, mens anbringelsestallene indsamles af Ankestyrelsen. Statistikkens resultater formidles via statistikbanksmatricer og via årlig Nyt-artikel. 2 / 16

3 2.1 Indholdsbeskrivelse Registret for udsatte børn og unge er et forløbsregister, der indeholder personer der i løbet af deres første 23 leveår har modtager støtte efter Servicelovens pargraffer dvs. været anbragt udenfor hjemmet og/eller modtaget forebyggende foranstaltninger.hver record i registret beskiver et hændelsesforløb og en hændelse er defineret som: 1. Tilkendelse af hjælp 2. Skift i den pargraffen barnet modtager hjælp efter 3. Flytning til anden type af anbringelsessted (gælder kun ved anbringelser) 4. Både 2 og 3 5. Ophør af støtten (også ved død) Registrets centrale variable er: Personnummer, kode for hvilken paragraf i Lov om Social Service (tidligere Bistandsloven) støtten er ydet efter, starttidspunkt (effektueringstidspunkt) for hver hændelse, sluttidspunktet for hver hændelse og institutionstype (typen af anbringelsessted) som barnet er anbragt på. Ud fra registrets centrale variable er der indgået aftale med med Social- og Finansminsterie, om at skal danne og offentliggøre nedenstående 19 indikatorer årligt. For 2012 og 2013 offentliggøres 11 af de 19 indikatorer. Data til de resterende forventes at blive indsamlet i løbet af 2015 og Antal foranstaltninger til udsatte børn og unge 2. Udgifter til foranstaltninger til udsatte børn og unge 3. Anbringelsens gennemsnitlige varighed 4. Årsager til anbringelsen for udsatte børn og unge 5. Kriminel adfærd 6. Andel udsatte børn og unge på alderssvarende klassetrin 7. Andel udsatte unge, der gennemfører skolegang/uddannelse 8. Selvmord/selvskadende adfærd blandt udsatte børn og unge 9. Fagligt niveau blandt udsatte børn og unge 10. Udsatte børns vægt og højde (når der er etableret en national data-base om børns sundhed). 11. Misbrug (behandlingskrævende) 12. Sammenbrud i anbringelsen 13. Tid fra underretning til kontakt til fagperson/forældre 14. Udsatte børn og unges ulovlige fravær i folkeskolen 15. Udsatte børns fritidsaktiviteter 16. Venskaber hos de udsatte børn 17. Karakter og omfang af voksenkontakt blandt udsatte børn 18. Kontakt til forældre/søskende 19. Trivsel generelt blandt udsatte børn 2.2 Grupperinger og klassifikationer Kommuner, Landsdele (NUTS 3), Køn, Aldersgrupper. 2.3 Sektordækning Ikke relevant for denne personrettede statistik. 2.4 Begreber og definitioner 3 / 16

4 Foranstaltningsmodtager: Foranstaltningsmodtageren er den borger (barnet/den unge/forældre/familie) som modtager støtte Handlekommune: Den kommune, der træffer afgørelse om at yde hjælp eller støtte efter reglerne om særlig støtte til børn og unge, jf. Serviceloven. Indikator 01 - Antal foranstaltninger til udsatte børn og unge: Indikatoren vedrørende børn og unge tager udgangspunkt i de personer (0-22 år), som er registreret i s akkumulerede børn og unge register (B&U) pr. 31. december i det aktuelle år. Børn, der udelukkende fik økonomisk støtte til kost- og efterskoleophold, indgår ikke, idet ordningen fra og med 2006 gik over til at være en familierettet støtte, som først indgår i s datagrundlag på personniveau fra Der forekommer desuden enkelte registreringer af personer over 22 år i registeret, som der ses bort fra. Ved aldersangivelser er alderen beregnet ultimo året. Indikator 02 - Udgifter til foranstaltninger til udsatte børn og unge: Indikatoren angiver de samlede offentlige nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge. Tallene stammer fra de kommunale regnskaber, og er angivet i årets niveau i henhold til kommunal pris- og lønudvikling. Udgifterne opgøres på funktionsniveau: 5.17 (særlige dag- og klubtilbud) 5.20 (plejefamilie og opholdssteder) 5.21 (forebyggende foranstaltninger) 5.23 (døgninstitutioner) 5.24 (sikrede pladser) Indikator 03 - Anbringelsesforløbets gennemsnitlige varighed: Indikatoren angiver den gennemsnitlige varighed beregnes separat for børn 0-17 år og for unge på efterværn, og alderen er registreret på den dato, hvor anbringelsen ophører. Varigheden opgøres på to måder, nemlig varigheden af senest afsluttet anbringelse i året og varigheden af senest afsluttet anbringelses forløb i året. Anbringelser der stopper 31/12 betragtes som afsluttet i året. Seneste anbringelse. Optræder der for samme barn flere anbringelsesophør i løbet af året tælles kun den seneste anbringelse med i beregning af varighed for senest afsluttede anbringelse. Seneste anbringelsesforløb. Er der mindre end 10 dage fra et ophør indtil ny anbringelse iværksættes, kobles hændelserne sammen ved beregning af varighed af seneste anbringelsesforløb. I et anbringelsesforløb indgår således fra en til mange afsluttede anbringelser. De dage der er mellem to anbringelser, tælles ikke med. Dvs. ophører en anbringelse fredag den 25. marts og barnet anbringes på ny mandag den 4. april, så regnes de to anbringelser med i samme anbringelsesforløb men når barnet på et tidspunkt slutte sit anbringelsesforløb vil de 9 dage, som er mellem 25. marts og 4. april ikke tælle med i opgørelsen af anbringelsesforløbets samlede varighed. Afsluttes en anbringelse fx 29. december betragtes anbringelsesfoløbet ikke som afsluttet, hvis der indenfor 10 dage (hen over årsskiftet) starter et nyt anbringelsesforløb. Indikator 04 - Årsager til anbringelsen for udsatte børn og unge: Indikatoren angiver årsager til nyanbringelser i året for 0-17-årige, hvor alderen er opgjort på afgørelsestidspunktet. Årsager til nye afgørelser om anbringelser er kategoriseret af Ankestyrelsen, og årsagskategorierne er fortrykt på de elektroniske indberetningsskema, som kommunen udfylder ved hver anbringelse. Der skal indberettes årsager, hver gang et barn eller en ung besluttes anbragt, det vil sige også ved genanbringelser efter hjemgivelse/ophør. Når et barn anbringes, angiver kommunen ofte flere årsager. Der er ifølge vejledningen til Serviceloven (Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier - Vejledning nr. 3 til Serviceloven) forskellige årsager til, at børn og unge bliver anbragt eller får forebyggende foranstaltninger: Barnet er psykisk eller fysisk funktionshæmmet, forældrene magter ikke forældrerollen, eller pga. problemer hos barnet eller den unge fx adfærdsproblemer af den ene eller anden karakter. Børnenes problemer er ofte kombinationer af ovenstående, og hjælpen skal være målrettet barnets behov. I de elektroniske indberetningsskemaer skelner kommunerne mellem årsager til anbringelse hos barnet og årsager der kan relateres til 4 / 16

5 forældrene. Indikator 05 - Kriminel adfærd: Indikatoren angiver kriminel adfærd for aldersgrupperne årige og årige. I opgørelserne opdeles aldersgrupperne i de personer som er eller tidligere har modtaget støtte (dvs personer som på et tidspunkt efter 1977 har modtaget støtte og derved er med i registret for udsatte børn og unge), og dem som ikke er i registret for udsatte børn og unge. Alderen er opgjort pr. 31. december i året. En person defineres som kriminel, såfremt de i registret for strafferetslige afgørelser har modtaget fældende afgørelse, dvs. er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Dog er bøde under kroner for færdselslovsovertrædelser og hovedparten af særlovsovertrædelserne, ikke med i opgørelserne. Data stammer fra Rigspolitiets centrale kriminalregister. Indikator 06 - Andel udsatte børn og unge på alderssvarende klassetrin: Indikatoren angiver antallet af børn, der går på alderssvarene klassetrin og antallet som går i klasser under deres alderssvarende trin. I opgørelserne opdeles børn og unge i to grupper, alt efter om de modtager eller tidligere har modtaget personrettet støtte (udsatte) og den anden gruppe består af børn og unge, som aldrig har modtaget personrettet støtte. Opgørelsen dannes for børn mellem 6-16 år, og alderen er opgjort pr. 31. december i året. Klassetrinet hentes som igangværende uddannelse fra Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Aldersvarende trin vil sige at man fylder 6 år i det år, man starter i 0.klasse, fylder 7 år i det år man starter i 1. klasse osv. Dvs. dem der har skolestart i 0. klasse i august 2010, skal være født mellem 1. januar 2004 og 31. december 2004 for at blive betragtet som alderssvarende. Indikator 07 - Andel udsatte unge, der gennemfører skolegang/uddannelse: Indikatoren angiver hhv. andelen af 18-årige og 25-årige, som pr. 31. december i analyseåret mindst har fuldført 9. klasse pr. 1. oktober. Alderen er beregnet pr. 31. december i analyseåret. Til opgørelsen er anvendt registret for højst fuldførte almen uddannelse, som angiver den højeste fuldførte uddannelse i en persons uddannelseskarriere blandt grundskole og gymnasiale uddannelser. I opgørelserne opdeles de 18- årige og 25 årige i to grupper. Den første gruppe består af personer som er eller tidligere har modtaget støtte (dvs personer som på et tidspunkt efter 1977 har modtaget støtte og derved er med i registret for udsatte børn og unge). Den anden gruppe består af dem i de to aldersgrupper, som ikke er i registret for udsatte børn og unge Indikator 08 - Selvmord blandt udsatte/tidligere udsatte børn og unge: Indikatoren angiver antallet af selvmord for hhv 0-17-årige, årige og årige. Alderen er opgjort på dødstidspunktet. Opgørelsen over selvmord stammer fra de dødsattester, som lægen udfylder ved ligsyn, og som danner grundlag for sundhedsstyrelsens dødsårsags-registrer og s døderegister. I opgørelserne opdeles aldersgrupperne i de personer som er eller tidligere har modtaget støtte (dvs personer som på et tidspunkt efter 1977 har modtaget støtte og derved er med i registret for udsatte børn og unge), og dem som ikke er i registret for udsatte børn og unge. Data for denne indikator er ikke tilgængelig via Danmaks Statistiks statistikbank men kun i tabel på hjemmesiden for dokumentationsprojektet for udsatte børn og unge. Indikator 09 - Fagligt niveau blandt udsatte børn og unge: Indikatoren angiver scoren i de nationale test i 6. klasse (dansk og matematik) for henholdsvis børn der modtager eller tidligere har modtaget støtte (udsatte) og for børn som aldrig har modtaget støtte efter de paragraffer, som afgrænser populationen af udsatte børn og unge i s register. Data til indikatoren stammer fra UNI-C, som er databehandler for Ministeriet for Børn og Undervisning. De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen, også for elever i specialklasser, på specialskoler og i dagbehandlingstilbud. Dog kan skolens leder efter samråd med eleven og dennes forældre fritage eleven for deltagelse i testen på grund af fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, utilstrækkelige danskkundskaber eller fordi eleven er fritaget for undervisning i faget. I løbet af et skoleforløb (2. til 8. klassetrin) skal en elev tage ti obligatoriske test. Indikatoren Fagligt niveau blandt udsatte børn og unge benytter testresultaterne fra de nationale test i dansk og matematik i 6. klasse. Testene tegner et billede af, hvad elever kan og ved i 6. klasse inden for tre centrale områder i fagene. 5 / 16

6 Resultaterne, bliver omregnet til en skala fra 1 til 100 og med følgende gruppering: Klart under middel (1-10), Under middel (11-35), Middel (36-65), Over middel (66-90) og Klart over middel (91-100). Testene er adaptive og tilpasser sig elevens niveau. Hvis en elev svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Hvis eleven svarer forkert på et spørgsmål, bliver spørgsmålene lettere. Elevens resultat beregnes automatisk i testsystemet. Hver elev får sin egen skræddersyede test, men testsystemet er bygget op, så resultaterne kan sammenlignes alligevel. Indikator 10 - Udsatte børns vægt og højde: Data endnu ikke tilgængelige og indikator derfor ikke beregnet. Indikator 11 - Misbrug (behandlingskrævende): Indikatoren angiver antallet af misbrugere blandt hhv 0-17-årige, årige og årige. Alderen er beregnet pr. 31. december i analyseåret. Data til indikatoren stammer fra Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling (SIB) og alkoholikere i behandling (NAB). Opgørelserne over stofmisbrugere dækker de personer, der inden for analyseåret har startet et behandlingsforløb. Oplysningerne er optaget ved klientens indskrivning i behandling og indberettes løbende fra kommunerne til Sundhedsstyrelsen. Opgørelserne over alkoholmisbrugere dækker primært de alkoholikere som er i behandling på de institutioner, som kommunerne visiterer klienter til. Opgørelserne dækker desuden de klienter, som deltager i privat finansieret behandling, og hvor der er foretaget indberetning. (I disse tilfælde er indberetningen frivillig) I opgørelserne medtages de personer der inden for analyseåret har startet et behandlingsforløb. I opgørelserne opdeles aldersgrupperne i de personer som er eller tidligere har modtaget støtte (dvs. personer som på et tidspunkt efter 1977 har modtaget støtte og derved er med i registret for udsatte børn og unge), og dem som ikke er i registret for udsatte børn og unge. Indikator 12 - Sammenbrud i anbringelsen: Indikatoren angiver sammenbrud i anbringelsen for 0-17-årige, hvor alderen er opgjort pr. 31. december i analyseåret. For perioden dækker Ankestyrelsens register kun sammenbrud i anbringelsen for 0-17-årige i forbindelse med flytning af det anbragte barn til andet anbringelsessted. Registret indeholder således oplysninger om iværksættelse af ændret anbringelsessted (flytninger, hvor årsagen til skiftet er at barnet/den unge enten har forladt anbringelsesstedet eller anbringelsesstedet har opgivet barnet). Opgørelserne indeholder for således ikke oplysninger om sammenbrud, hvor barnet er ophørt eller evt. midlertidigt ophørt med at være anbragt, da dette ikke registreres som en flytning. For 2010 og frem indeholder Ankestyrelsens anbringelsesregister også sammenbrudsoplysninger om 0-17-årige, hvor barnet ophører med at være anbragt. Indikator 13 - Tid fra underretning til kontakt til fagperson/forældre: Data endnu ikke tilgængelige og indikator derfor ikke beregnet. Indikator 14 - Udsatte børn og unges ulovlige fravær i folkeskolen: Indikatoren angiver antal elevforløb fordelt på kommuner opdelt efter procentandel med ulovligt favær. De fleste elever har kun ét elevforløb, som dækker hele skoleåret på én skole. En mindre andel elever har flere elevforløb, idet de har gået på flere skoler i året. I opgørelserne opdeles eleverne i gruppen af udsatte og ikke udsatte. gruppen af udsatte elever dækker de børn som er eller tidligere har modtaget støtte (dvs er med i registret for udsatte børn og unge), og dem som ikke er i registret for udsatte børn og unge. Fraværsoplysninger, opgjort som antal dage med fravær, indberettes for hver elev for hver måned eleven har gået på skolen. Endvidere indberettes antal skoledage eleven har været indskrevet på skolen i den pågældende måned. Det er op til de enkelte skoleledere at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Hvis fx eleven har haft ulovligt fravær "den første time", eller lignende delfravær, som skolelederen ikke har defineret som dagsfravær - er dette ikke med i opgørelserne.der indberettes elevfravær for elever i 1. til 10. klassetrin. I skoleåret 2010/2011 blev der indberettet elevfravær fra 89 % af landets folkeskoler og 69 % af landets kommunale specialskoler. Alle folkeskoler og specialskoler indberetter fraværsoplysninger fra og med skoleåret 2010/2011, via en system-til system grænseflade. Elevfraværet bliver indberettet via skolernes administrative systemer. Fraværet registreres løbende gennem året via disse systemer og overførslen af data til UNI-C foregår i slutningen af skoleåret. 6 / 16

7 Indikator 15 - Udsatte børns fritidsaktiviteter: Data endnu ikke tilgængelige og indikator derfor ikke beregnet. Indikator 16 - Venskaber hos de udsatte børn: Data endnu ikke tilgængelige og indikator derfor ikke beregnet. Indikator 17 - Karakter og omfang af voksenkontakt blandt udssatte børn: Data endnu ikke tilgængelige og indikator derfor ikke beregnet. Indikator 18 - Kontakt til forældre/søskende: Data endnu ikke tilgængelige og indikator derfor ikke beregnet Indikator 19 - Trivsel generelt blandt udsatte børn: Data endnu ikke tilgængelige og indikator derfor ikke beregnet Foranstaltning (Støtte): Tiltag eller beløb, der ydes en borger (barnet/den unge/forældre/familie). Støtten kan i visse tilfælde bestå af tvangsmæssige tiltag, som fx anbringelse uden tilsagn eller forældrepålæg. 2.5 Enheder Antal effektuerede foranstaltninger (sager) og antal børn som modtager støtte via disse foranstaltninger. 2.6 Population Børn der i 2012 og 2013 modtog støtte efter følgende paragraffer i Lov om Social Service: , , , 54a, 57b, 76.2, , , , 76.5, 76.6, Geografisk dækning Statistikken dække alle børn der modtager foranstaltninger efter paragrafferne i Serviceloven - også hvis børnene ikke opholder sig i Danmark. 2.8 Tidsperiode Forløbsregister fra 1980 og frem. 2.9 Basisperiode Ikke relevant for denne statistik Måleenhed Personer og effektuerede foranstaltninger (sager). 7 / 16

8 2.11 Referencetid Referencetiden er et kalenderår. fx til Hyppighed Årlig Indsamlingshjemmel og EU regulering Paragraf 6 i lov om Danmarkd Statistik. Derudover specifikke bekendtgørelser knyttet til de enkelte registre, som benyttes til dannelse af indikatorerne. Statistikken er en ren dansk statistik, som ikke videresendes til EU Indberetningsbyrde De kommuner, som har valgt at benytte Danmark Statistik websystem til indberetning af deres hændelsesdata, skal bruge ekstra tid på at rapportere til Danmark Statistik. De kommunerne, som har valgt at transmiterer data direkte fra kommunens sagsbehandlingssystem, skal ikke bruge ekstra tid Øvrige oplysninger Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til. 3 Statistisk behandling Grundregistret for udsatte børn og unge dannes ved at "flette" oplysninger om hvilke ydelser kommunerne har ydet til hvilke børn i kalenderåret, med registrets oplysninger om "aktive" foranstaltninger på børn opgjort pr. 31. december året før. Indikatorerne beregnes derefter ved at sammenkøre grundregistrets oplysninger om udsatte børn og unge med andre registre i (Befolkningsstatistikregisteret, Kriminalregistret, Uddannelsesregistret og Indkomstregistret) og med registre fra eksterne (Nationale Alkoholbehandlingsregister, Register over stofmisbrugere i behandling, Landspatientregistret og Registret med resultater opnået i de nationale test). Inddata om forebyggende foranstaltninger valideres både løbende og årligt - mens det for alle øvrige kilder gælder, at de modtages årligt, og tjekkes ved at foretage sammenligning med tidligere års leverancer. 3.1 Kilder Data indberettes fra de 98 kommuner samt fra Ankestyrelsen. For de forebyggende foranstaltninger kan kommunerne vælge at benytte et sagssystem, som transmiterer data direkte til Danmarks Statistik. Der er i øjeblikket 7 forskellige "system-til-system" leverandører. Hvis kommunerne ikke anvender en af disse 7 systemer, skal de indberette vi s web-system, som de kan tilgå fra s hjemmeside. For anbringelserne kommer alle data direkte fra Ankestyrelsen, som også indsamler data enten via system-til-system eller via web. 8 / 16

9 3.2 Indsamlingshyppighed Løbende indberetninger om forebyggende foranstaltninger fra landets 98 kommuner. Oplysninger om anbringelser indsamles løbende af Ankestyrelsen og modtager årligt ét samlet register fra Ankestyrelsen. 3.3 Indsamlingsmetode Anbringelser modtages som et samlet hændelsesregister fra Ankestyrelsen en gang om året. Forebyggende foranstaltninger overføres fra nogle kommuner løbende via en system-til-system løsninger, og fra andre kommuner sker indberetningen via indtastninger i et web-baseret indberetningssystem. En række kommuner har valgt at indberette alle hændelser for året samlet efter årets afslutning. Der findes syv forskellige system-til-system løsninger samt et web-baseret indberetningssystem. 3.4 Datavalidering For hver kommunen dannes hvert år lister med optællingern over antallet af nyoprettede børn, antallet af nye sager på eksisterende børn, antallet af ændringer på eksisterende sager (herunder afslutning på sagen), antallet af slettede børn, samt hvor mange gange kommunene har indberettet oplysninger for tællingsåret. Det testes for hver variabel om variabelværdierne falder indenfor det tilladelige, hvis ikke udskrives indberetningen på fejlliste. De indberetninger hvor slutdata er mindre end startdato udskrives på fejlliste. Der dannes rangoptællinger fordelt på kommune, paragraf, antal afsluttede og antal påbegyndte foranstaltninger. Optællingerne sammenholder årets indberetninger med tilsvarender opgørelser fra de forrige år. Årets indberetninger sammenkobles med data i det eksisterende forløbsregister og der udskrives fejlliste for de sager, hvor der ikke kan findes match. 9 / 16

10 3.5 Databehandling Kommunernes indberetninger for det aktuelle år sammenkædes med "aktive foranstaltninger" på børn opgjort pr. 31. december året før. For hvert barn opdateres eksisterende sager med det, der er blevet indberettet i løbet af året. Hvis der opstår no-match udskrives barnet med tilhørende foranstaltninger på fejlliste, som behandles manuelt. Der kan opstå no-match på grund af lovmæssige ændringer i paragraffer over tid. I disse situationen justeres opdateringsprogrammene, så det kan håndtere match hen over disse paragrafskift. Statistikken dannes ved at samkøre en række registre på baggrund af følgende kilder: Kilder i : Børn- og ungeregistret (forebyggende foranstaltninger) Befolkningsstatistikregisteret Kriminalregistret Uddannelsesregistret Indkomstregistret Andre kilder: Anbringelsesregistret (Ankestyrelsen) Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB - Sundhedsstyrelsen) Register over stofmisbrugere i behandling (SIB - Sundhedsstyrelsen) Landspatientregisteret (LPR - Sundhedsstyrelsen) De nationale test (UNI-C) For de forebyggende foranstaltninger valideres inddata både løbende og årligt - mens det for alle øvrige kilder gælder, at de modtages årligt, og tjekkes via sammenligning med tidligere års leverancer fra samme kilde. 3.6 Korrektion Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der er beskrevet under datavalidering og databehandling. 4 Relevans Statistikken bruges af kommuner, regioner, ministerier, pressen, forskere og private personer. Statitikken anvendes til offentlig planlægning og administration, forskning, offentlig debat og uddannelse. Statistikken population danner basis for fire af regeringens sociale 2020-mål. 4.1 Brugerbehov Statistikken bruges af kommuner, regioner, ministerier, pressen, forskere og private personer. Statitikken anvendes til offentlig planlægning og administration, forskning, offentlig debat og uddannelse. Statistikken population danner basis for fire af regeringens sociale 2020-mål. 10 / 16

11 4.2 Brugertilfredshed Fra Kundemagasinet Statistisk Perspektiv nr. 8 - December En af dem, som har brugt mulighederne for at lave krydstabeller, er Ida Skytte Jakobsen, som er lektor på University College Lillebælt. Hun fandt ved hjælp af s data ud af, at der er en tendens til at børn, der er anbragt uden samtykke, har forældre, der er ringere stillet end forældre til børn, der er anbragt med samtykke. Men forskellene var ikke så markante som forventet. Dette havde hun ikke kunnet undersøge uden brugen af krydstabeller. Krydstabellerne fra giver rigtig meget, for de kan simpelthen aflive nogle myter. De kan også give svar på nogle af de spørgsmål, vi får stillet, når vi underviser om anbragte børn. 4.3 Fuldstændighed af data Data betragtes som fuldstændige. 5 Præcision og pålidelighed Data betragtes generelt som rimeligt pålidelige, idet indberetningerne i forbindelse med opdatering af forløbsregistret gennemgår en ret grundig validering. Forskelle i sagssystemer betyder dog, at alle kommuner ikke registrerer data på systematisk og ensartet vis. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf, som ikke bliver indberettet. Det er ikke muligt at skønne over, hvor stor denne fejlkilde er. 5.1 Samlet præcision Registret skønnes retvisende. kan dog ikke give et skøn af størrelsesordnen for den totale usikkerhed. Forskelligheden i kommunernes sagssystemer betyde, at alle kommuner ikke registrerer data ensartet. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf, som er med i Børn- og Ungeregistret - vil måske i en anden kommune, blive registreret under en anden paragraf, som ikke bliver indberettet til Børn og unge registret. 5.2 Stikprøveusikkerhed Det er en totaltælling, hvorfor stikprøveusikkerheden er nul. Usikkerheden i datamaterialet skyldes mangler og fejl i kommunernes registreringer. 5.3 Anden usikkerhed Forskelle i sagssystemer betyder, at alle kommuner ikke registrerer data ensartet. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf, som er med i Børn og unge registret - vil måske i en anden kommune, blive registreret under en anden paragraf, som ikke bliver indberettet til Børn og Ungeregistret. 11 / 16

12 5.4 Kvalitetsstyring følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer. 5.5 Kvalitetssikring følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres. 5.6 Kvalitetsvurdering Data betragtes generelt som rimeligt pålidelige, idet indberetningerne i forbindelse med opdatering af forløbsregistret gennemgår en ret grundig validering. Forskelle i sagssystemer betyder dog, at alle kommuner ikke registrerer data på systematisk og ensartet vis. Så hvad der i en kommune konteres på en paragraf - vil måske i en anden kommune blive registreret under en helt anden paragraf, som ikke bliver indberettet. Det er ikke muligt at skønne over, hvor stor denne fejlkilde er. 5.7 Revisionspolitik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis. 5.8 Praksis for revisioner Tallene revideres to år tilbage i tid. 6 Aktualitet og punktlighed Statistikken er i de seneste år publiceret med nogen forsinkelse pga. kommunalreform, lovændringer, ændringe i opgørelsesmetode og omlægning af registreringssystemerne i kommunerne. 6.1 Udgivelsestid for foreløbige og endelige tal Statistikken udgives årligt. 12 / 16

13 6.2 Publikationspunktlighed Statistikken er i de seneste år publiceret med nogen forsinkelse pga. kommunalreform, lovændringer, ændringe i opgørelsesmetode og omlægning af registreringssystemerne i kommunerne. 7 Sammenlignelighed Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af større lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem alle årene. Fra 2012 er indberetningsformen overgået til elektroniske medier og de familierettede foranstaltninger bliver fra 2013 indberettet på cpr-nummer. Om disse omlægninger vil resultere i databrud er ikke kendt på nuværende tidspunkt. 7.1 International sammenlignelighed Mange lande udarbejder statistik over udsatte børn og unge, som enten anbringes på institution eller i plejefamilie - men der foretages ikke internationale sammenligninger, eller udarbejdes internationale analyser på dette statistikområde. 7.2 Sammenlignelighed over tid Statistikken er udarbejdet siden 1977, men på grund af lovændringer i henholdsvis 1985, 1993 og 2006 er statistikken ikke direkte sammenlignelig gennem alle årene. Efter ændringer i bistandsloven pr. 1. januar 1985 udgik anbringelse efter loven om "henstilling eller pålæg om døgnophold", hvorefter samtlige døgnanbringelser fik hjemmel i de almindelige anbringelsesparagraffer, dvs. anbragt uden for hjemmet enten med eller uden forældrenes samtykke. Fra januar 1993, indebar lovændringer, at visse former for støtte, som tidligere blev betragtet som anbringelse uden for hjemmet, blev flyttet til gruppen af forebyggende foranstaltninger. Samtidig blev indført en række nye forebyggende foranstaltninger. De mange samtidige ændringer vedrørende dataindsamlingen for anbringelsesreform, ny indberetningsmetode vedr. anbringelelser samt kommunalreformen - medførte et betydeligt databrud og gav også vanskeligheder med kvaliteten af indberetningerne. Lovændringen medførte f.eks., at økonomisk støtte til kost- og efterskole ikke længere indgik i den personorienterede opgørelse, men blev betragtet som familierettet støtte tal kan derfor på flere punkter ikke sammenlignes med tidligere år og tallene er heller ikke ubetinget sammenlignelige med Fra 2012 er indberetningsformen overgået til elektroniske medier og de familierettede foranstaltninger bliver fra 2012 indberettet på cpr-nummer. Dette forventer også at give et databrud 2011/2012. Omfanget af databrudet er ikke kendt på nuværende tidspunkt. 13 / 16

14 7.3 Sammenhæng med anden statistik Registret indeholder personnumre, hvilket gør det muligt at foretage samkørsler med andre statistikker. Statistikken over anbringelser dannes ud fra Ankestyrelsens opgørelser over anbringelser. Der er altid et begrænset antal af afvigelser (15-35 personer), idet foretager en række særlige opretninger, i forbindelse med opdateringen af forløb og kobling med andre registre. 7.4 Intern konsistens Registret er et forløbsregister, som opdateres årligt. Tallene revideres to år tilbage i tid, hvorefter de betragtes som endelige. 8 Tilgængelighed Statistikken offentliggøres via: Nyt fra,statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og i Statistikbanken Statistikbank Det er også muligt at få adgang til mikrodata gennem Damarks Statistiks forskerordning Udgivelseskalender Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden Udgivelsespolitik - brugeroplysning Statistikker offentliggøres altid kl. 09:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet. Temapublikationer mv. kan offentliggøres på andre tidspunkter af dagen. Rigsstatistikeren kan beslutte, at sådanne publikationer kan udleveres før udgivelsestidspunktet, fx til interessenter og pressen Udgivelseskalender - adgang Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender. 8.4 NYT/Pressemeddelelse Nyt-artiklen offentliggøres på s hjemmeside: NYT-artikel. 8.5 Publikationer Der er udgivet en temapublikation "udsatte børn og unge" tilbage i 2010 (med tal frem til og med 2007). Der er ingen nuværende planer om ny temapublikation. 14 / 16

15 8.6 Statistikbanken Statistikbanksmatricerne er placeret under Levevilkår/Sociale ydelser/ Sociale ydelser til børn og unge. Forebyggende Anbringelser 8.7 Adgang til mikrodata I det akkumulerede Børn og unge register ligger alle sagshændelser på individniveau. Det er muligt at få adgang til anonymiserede mikrodata gennem Damarks Statistiks forskerordning. 8.8 Anden tilgængelighed Statistikken er anonymiseret og lagt som moduldata, og er tilgængelige for både Danmarks Statistiks Forskningsservice og Kundecenter. 8.9 Diskretioneringspolitik Diskretionspolitikken betyder dels, at visse tabeller i Statistikbanken kun kan offentliggøres på landsdele (NUTS3) frem for på kommuner, dels at offentliggørelser fordelt på alder kun sker på aldersgrupper Diskretionering og databehandling Data offentliggøres i flere matricer i statistikbanken kun i aldergrupper og for landsdele på grund af diskretionering Reference til metodedokumenter Registret er højkvalitetsdokumenteret. Dokumentation: Højkvalitetsdokumentation Dokumentation af kvalitetssikring Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i deltajeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet. 9 Administrative oplysninger Administrativt er statistikken placeret i kontoret Velfærd. De statistikansvarlige er: Nonnie Westphall, tlf , new@dst.dk Birgitte Brøndum, tlf , bbr@dst.dk 15 / 16

16 9.1 Organisation 9.2 Kontor, afdeling Velfærdskontoret i Personstatistikafdelingen 9.3 Kontaktpersonens navn Birgitte Brøndum 9.4 Kontaktpersonens funktion Statistikansvarlig 9.5 Adresse, 9.6 adresse bbr@dst.dk 9.7 Telefonnummer Faxnummer / 16