Indregning og måling af omsætning

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud Forfattere: Heidi Nedergaard Jensen Jesper Lund Andersen Vejleder: Finn Schøler Indregning og måling af omsætning En komparativ analyse af IAS 18 og IAS 11 i forhold til IASB/FASB's Revenue Recognition Project Handelshøjskolen, Århus Universitet August 2008

2 Executive summary Revenue is the most essential and often biggest item and typically also the item which receives the most attention from investors and other interested parties. The accounting treatment of revenue is regulated by the International Accounting Standards IAS 18 and IAS 11 for reporting class D enterprises. The International Accounting Standards IAS 18 and IAS 11 which deal with Revenue and Project Contracts respectively were both last revised in In line with the developments in society, the sales transactions have become increasingly complicated, which has increased the demand for a reassessment of the present standards. For this reason, the IASB has initiated a convergence project with the American standard setters FASB. The aim of the convergence project is to homogenise the accounting regulations in Europe and the United States respectively, with the primary objective of enhancing the comparability of the annual reports between the two continents. In relation to revenue, the aim is to prepare a single accounting standard to deal with the treatment of revenue and thereby eliminate existing inconsistencies under the present standards. As the national accounting regulation is influenced by the international accounting regulation to some extent, the result of the Revenue Recognition Project could turn out to be relevant for companies in spite of them not being directly affected by the regulation. The reason for this is that even though a future revenue standard is not directly implemented in the national legislation, it is still probable that it will affect the national financial reporting, as presenters of annual reports will seek guidance from it. It is therefore interesting to examine what implications a change of the present standards will have for the companies subject to the standard and whether the changes generate a more true and fair view of the annual report. The most essential issue in connection with the accounting treatment of revenue is when it can be recognised. The two present International Accounting Standards IAS 18 and IAS 11 apply two different methods for recognition of revenue, the completed contract method and the percentage-of-completion method respectively. The present regulation according to the International Accounting Standards is problematic due to the inconsistent treatment of revenue depending on whether recognition is made according to IAS 18 or IAS 11, the inconsistent accounting treatment in IAS 18, the inconsistencies be- Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen

3 tween the standards and the framework, the recognition of assets and liabilities which do not correspond to the definitions, the requirement of comparability is not met, as different recognition methods are applied, and the poor guidance on specific matters. In connection with the Revenue Recognition Project, the Board has discussed several different recognition methods which form the basis of the subsequent preparation of the models: Measurement Model and Customer Consideration Model. Both models are based on an asset and liability approach, which causes revenue to be the residual value of the contractual asset and the contractual liability. The Measurement Model applies the measuring attribute current exit price for the measurement of the contractual assets and the contractual liability. In the Customer Consideration Model, the contractual asset is measured at the remuneration agreed upon in the customer agreement. Measurement of the contractual liability is made by allocation of the remuneration. The main issue of both models is when legal transfer to the customer has taken place. According to the two models as well as IAS 11, recognition of revenue results in a more even impact on the results through out the production period than is the case with IAS 18. In the Measurement Model and Customer Consideration Model a more reliable recognition of assets and liabilities from customer agreements are achieved due to the requirement that the accounting treatment must reflect the actual financial contents of the agreement. It is difficult to determine which of the two models presents the most true and fair view. In our opinion both models resolve the issues in the present accounting regulation, and the aim of the Revenue Recognition Project to increase the comparability of annual reports is fulfilled. The primary criticism of the models relates to the practical issues in the application of the measuring attribute current exit price. The Revenue Recognition Project is an ongoing project, and consequently a number of unclarified matters still exist concerning among other things presentation, including the distinction between production earnings and revenue as well as whether changes in current exit price should be presented on the basis of a net position. The Board further- Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen

4 more acknowledges the need to define without ambiguity when legal transfer to the customer has taken place. It is also essential for the aim of the project to increase the comparability that uniform methods for the recognition of revenue are prepared across industries and product types. Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen

5 Indholdsfortegnelse Executive summary 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Struktur og metode Begrebsafklaring Kildekritik Beskrivelse af nuværende regnskabsregulering Indregning og måling af omsætning ifølge IAS Indregning og måling af omsætning ifølge IAS Delkonklusion Analyse af nuværende regnskabsregulering Delkonklusion IASB/FASB s omsætningsprojekt Regnskabsteoretisk anskuelse Indregningsmetoder Extinguishment-Based Method Performance-Based Method EBM with an Exception for Long-Term Contracts Customer Benefit Method PBM with Application Accommodations Valg af indregningsmetode Definition af begrebet omsætning Aktivitetsforpligtelse Målingsmetoder Measurement Model Måling af aktiver og forpligtelser Indregning og måling af omsætning Customer Consideration Model Måling af aktiver og forpligtelser Indregning og måling af omsætning Delkonklusion Komparativ analyse Delkonklusion Konstrueret virksomhedseksempel Kolonihuse A/S IAS IAS Measurement Model Customer Consideration Model Sammenligning af de fire metoder Delkonklusion Konklusion Efterfølgende udvikling i omsætningsprojektet Litteraturliste Bilagsoversigt Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen

6 1 Indledning Omsætning er den væsentligste og ofte den største regnskabspost og typisk den post, der tiltrækker sig størst opmærksomhed for investorer og øvrige interessenter 1. Den regnskabsmæssige behandling af omsætning sker efter de internationale regnskabsstandarder IAS 18 og IAS 11 i regnskabsklasse D virksomheder. Denne regnskabsklasse omfatter blandt andet børsnoterede koncernforbundne selskaber, som ultimo 2006 udgjorde 190 selskaber registreret på den Københavnske Fondsbørs 2. Derudover omfatter regnskabsklasse D en række særligt betydningsfulde selskaber, som ligeledes skal aflægge koncernregnskab efter IFRS. Der er desuden fra EU vedtaget et lovforslag, som ligeledes forpligter moderselskabet til at aflægge årsrapport efter IFRS fra I Danmark er det imidlertid netop vedtaget, at der er valgfrihed om, hvorvidt moderselskabets årsrapport ønskes aflagt efter IFRS. Danske virksomheder, som ikke lovgivningsmæssigt er forpligtet til at aflægge årsrapport efter IFRS, kan dog vælge at anvende enkelte af eller alle de internationale regnskabsstandarder. IASB, som udarbejder de internationale standarder, er en privat organisation bestående af 14 medlemmer, henholdsvis revisorer, regnskabsaflæggere, regnskabsbrugere samt universitetsfolk 3. Standardernes retsvirkning i de respektive medlemslande forudsætter dog en godkendelse fra EU. De internationale regnskabsstandarder udarbejdes ud fra et principbaseret synspunkt, hvilket jævnligt giver anledning til et behov for yderligere uddybning. Vejledning til standarderne formidles i form af fortolkningsbidrag, som udsendes af IFRIC og udarbejdes med udgangspunkt i IASB s begrebsramme. Regnskabsstandarderne IAS 18 og IAS 11, som behandler henholdsvis Omsætning og Entreprisekontrakter er begge senest ajourført i I takt med samfundsudviklingen er salgstransaktioner blevet mere komplicerede, hvilket har øget kravet om en revurdering af de nuværende standarder. På baggrund af dette har IASB påbegyndt et konvergensprojekt med de amerikanske standardsættere, FASB. Konvergensprojektet har til 1 Sudan, , s Københavns Fondsbørs, 2006, s. 6 3 Fedders og Steffensen, 2008, s. 73 Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 1

7 formål at homogenisere regnskabsreguleringen i henholdsvis Europa og USA med det primære mål at øge sammenligneligheden af årsrapporter mellem de respektive lande. I relation til omsætning er formålet at udarbejde én regnskabsstandard til behandling af omsætning og derved eliminere eksisterende inkonsistens under de nuværende standarder. Den nationale regnskabsregulering er i nogen grad influeret af den internationale regnskabsregulering, hvorfor resultatet af omsætningsprojektet kan vise sig at være relevant for selskaber, til trods for at de ikke er direkte reguleret herefter. Årsagen hertil er, at selvom en kommende omsætningsstandard ikke direkte implementeres i lovgivningen, er det sandsynligt, at den vil påvirke den nationale regnskabsaflæggelse, fordi regnskabsaflæggere vil søge vejledning heri. Det er derfor interessant at undersøge, hvilken betydning en ændring af de nuværende standarder vil få for de omfattede virksomheder, og hvorvidt ændringerne frembringer et mere retvisende billede af regnskabet. 2 Problemformulering Formålet med afhandlingen er at foretage: En komparativ analyse af IAS 18 og IAS 11 i forhold til Measurement Model og Customer Consideration Model i relation til indregning og måling af omsætning Ovenstående komparative analyse søges operationaliseret ved besvarelse af nedenstående undersøgelsesspørgsmål: Afsnit 3 Hvordan indregnes og måles omsætning i overensstemmelse med IAS 18 og IAS 11? Afsnit 4 Hvilke problemstillinger er der i forhold til anvendelsen af IAS 18 og IAS 11? Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 2

8 Afsnit 5 Hvilken regnskabsteoretisk anskuelse er anlagt i omsætningsprojektet? Hvilke indregningsmetoder er der taget udgangspunkt i ved udarbejdelse af Measurement Model og Customer Consideration Model? Hvordan indregnes og måles omsætning efter Measurement Model? Hvordan indregnes og måles omsætning efter Customer Consideration Model? Afsnit 6 Hvilke problemstillinger er der i forhold til anvendelsen af Measurement Model og Customer Consideration Model? Hvordan løser Measurement Model og Customer Consideration Model de nævnte problemstillinger i IAS 18 og IAS 11? Afsnit 7 Hvilke konsekvenser får det for resultatet, såfremt der indregnes omsætning efter de nuværende standarder IAS 18 og IAS 11 illustreret ved et konstrueret eksempel? Hvilke konsekvenser får det for resultatet, såfremt der indregnes omsætning efter Measurement Model og Customer Consideration Model illustreret ved et konstrueret eksempel? Besvarelsen af ovenstående undersøgelsesspørgsmål resulterer i en hovedkonklusion, der belyser afhandlingens formål. 2.1 Afgrænsning Der fokuseres på de generelle problemstillinger i IAS 18 og IAS 11, hvorfor der afgrænses fra at behandle branchespecifikke problemstillinger omfattet af øvrige standarder. Eksempelvis IAS 41 vedrørende landbrug. Ligeledes afgrænses fra behandlingen af forskellige transaktionstyper såsom renter, royalties, udbytte, leasing med videre. Ovenstående afgrænsning foretages primært, fordi Boardet endnu ikke har taget stilling til behandlingen heraf. Den regnskabsmæssige behandling af specifikke problemstillinger Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 3

9 såsom returret og garantier diskuteres alene i den udstrækning det tillades i forhold til Boardets diskussion. Beskrivelsen af IAS 18 og IAS 11 foretages med det formål at give et sammenligningsgrundlag for den komparative analyse, hvorved der afgrænses fra at foretage en uddybende beskrivelse af den praktiske fortolkning af standardernes ordlyd. Årsagen hertil er, at den praktisk fortolkning af standarderne anses for værende omfangsrigt beskrevet i den eksisterende regnskabslitteratur samt allerede kendt af afhandlingens målgruppe. Den komparative analyse foretages med udgangspunkt i den nuværende begrebsramme, hvormed der afgrænses fra at analysere IASB og FASB s projekt: "Conceptual Framework". Afhandlingen afgrænses desuden fra at analysere konsekvenserne af andre sideløbende projekter fra IASB, som eksempelvis "Fair Value Measurement Guidance" samt "Liabilities", grundet afhandlingens tilladelige omfang. Med samme begrundelse afgrænses der fra at analysere øvrige internationale standarder, som eventuelt kunne konflikte med Measurement Model og Customer Consideration Model. Afhandlingen fokuserer primært på indregning og måling af omsætning, hvorfor der afgrænses fra at diskutere præsentation, klassifikation og oplysning nærmere. Analyse heraf foretages udelukkende i det omfang, emnet behandles af Boardet, samt det vurderes som væsentligt. Idet fokus fastholdes på regnskabsregulering efter IFRS og betydningen af ændringen i disse, foretages der ikke en analyse af den amerikanske regnskabsregulering i forbindelse med indregning og måling af omsætning. Det vil dog i enkelte tilfælde være nødvendigt, i forhold til afhandlingens formål, at medtage enkelte forhold vedrørende den amerikanske regulering. Afhandlingen fokuserer på virksomheder, der aflægger regnskab efter IFRS eller dele heraf, da det er disse virksomheder, der primært bliver berørt af de kommende ændringer. Dermed afgrænses fra at analyse konsekvenserne for virksomheder, der aflægger regnskaber efter eksempelvis U.S. GAAP eller Årsregnskabsloven. Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 4

10 Den praktiske analyse, der har til formål at illustrere konsekvenserne af en implementering af Measurement Model og Customer Consideration Model, er baseret på fiktive oplysninger. Årsagen til, at den praktiske analyse tager udgangspunkt i et konstrueret eksempel, er, at en analyse med udgangspunkt i en reel virksomhed kræver omfattende virksomhedskendskab, det ikke vil være sandsynligt at komme i besiddelse af. Derfor vil en analyse ud fra en reel virksomhed indeholde uhensigtsmæssigt mange antagelser og forudsætninger, hvorfor analysen under alle omstændigheder ikke vil give et repræsentativt billede af konsekvenserne for den valgte virksomhed. Desuden kan en komparativ analyse ud fra et konstrueret eksempel belyse konsekvenserne af en implementering tilstrækkeligt fyldestgørende. Litteraturindsamlingen er afsluttet primo april, hvorfor senere udkommet materiale ikke er medtaget i afhandlingen. Årsagen til fastsættelse af skæringsdato skyldes, at der ofte publiceres omfangsrigt nyt materiale fra Boardet. 2.2 Struktur og metode Dette afsnit beskriver afhandlingens struktur og den valgte metode. Afhandlingen består af en deskriptiv, analytisk og praktisk del. Afhandlingen er primært teoretisk funderet, den praktiske del har udelukkende det formål at illustrere de teoretiske problemstillinger i den komparative analyse. Nedenstående figur 1 giver en illustration af afhandlingens struktur. Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 5

11 Figur 1 - Afhandlingens struktur Afsnit 1-2: Indledning og problemformulering Deskriptiv del Afsnit 3: Nuværende regnskabsregulering Afsnit 5: IASB/FASB s omsætningsprojekt Analytisk del Afsnit 4: Analyse af nuværende regnskabsregulering Afsnit 6: Komparativ analyse Praktisk del Afsnit 7: Konstrueret virksomhedseksempel Afsnit 8: Konklusion Kilde: Egen tilvirkning Afsnit 9: Perspektivering I afsnit 3 foretages en teoretisk beskrivelse af indregning og måling af omsætning efter de nuværende standarder IAS 18 og IAS 11. Formålet med beskrivelsen er at give et teoretisk grundlag for den komparative analyse. I afsnit 4 analyseres problemstillingerne i IAS 18 og IAS 11, hvorved nødvendigheden af det igangværende omsætningsprojekt illustreres. Afsnittet er desuden udgangspunkt for den senere analyse af, hvorvidt Measurement Model og Customer Consideration Model løser de illustrerede problemstillinger. I afsnit 5 redegøres der for IASB og FASB's omsætningsprojekt samt en del af det indledende arbejde, Boardet har foretaget i denne forbindelse. Indledningsvist beskrives de af Boardet drøftede fem indregningsmodeller. De to valgte indregningsmodeller: Customer Benefit Method og Performance Based Methods with Application Accommondations danner grundlag for modellerne: Measurement Model samt Customer Consideration Model, som beskrives efterfølgende. Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 6

12 I afsnit 6 foretages en komparativ analyse af IAS 18 og IAS 11 samt Measurement Model og Customer Consideration Model. Den komparative analyse struktureres ud fra IASB s Begrebsrammes kvalitative egenskaber: Forståelighed, relevans, pålidelighed samt sammenlignelighed. Afsnittet resulterer i vores vurdering af, hvorvidt de nye modeller giver et mere retvisende billede end de nuværende standarder. I afsnit 7 efterfølges den deskriptive del samt den analytiske del af afhandlingen af en gennemgang af et konstrueret virksomhedseksempel. Formålet med eksemplet er at illustrere den forskellige resultatpåvirkning ved anvendelsen af IAS 18, IAS 11, Measurement Model eller Customer Consideration Model og derved illustrere en række af de problemstillinger, som gennemgås i den komparative analyse. I afsnit 8 konkluderes på afhandlingens afsnit. Afsnit 9 indeholder et kort referat af de væsentligste beslutning siden litteraturindsamlingens afslutning. Da omsætningsprojektet er igangværende, og der arbejdes på nuværende tidspunkt intenst i Boardet, publiceres der hyppigt nyt materiale. Det har medført et behov for at afgrænse litteraturindsamlingen fra materiale udgivet efter primo april. Referatet har det formål at redegøre for de væsentligste drøftelser i Boardet efter litteraturindsamlingens ophør. 2.3 Begrebsafklaring Dette afsnit har til formål at beskrive centrale begreber, der er anvendt i afhandlingen. Begreberne er listet alfabetisk. Begrebsrammen Her refereres til IASB s nuværende begrebsramme, som er godkendt af IASB i Begrebsrammen har blandt andet til formål at være vejledende ved udarbejdelse og vurdering af årsrapporter samt regnskabsstandarder. Boardet Deltagerne i omsætningsprojektet udgøres af to boards bestående af medlemmer fra henholdsvis IASB og FASB, samt ansatte i de to organisationer. Der refereres i afhand- Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 7

13 lingen til denne gruppe af personer samlet som Boardet. Der sondres ikke mellem hvem, der udsender det anvendte materiale eller kommer med specifikke udtalelser, med mindre det direkte fremgår af afhandlingen. Begrundelsen herfor er, at det ikke i alle publikationer fremgår entydigt hvem af IASB og FASB, der kilde til udtalelserne. Endvidere anses det for at være uden betydning, da omsætningsprojektet skal resultere i én fælles regnskabsstandard. Internationale regnskabsstandarder De internationale regnskabsstandarder omfatter både IFRS og IAS. Kontraktaktiv og kontraktforpligtelse Begreberne kontraktaktiv og kontraktforpligtelse fremkommer som nettoeffekten af det kontraktmæssige aktiv og den kontraktmæssige forpligtelse, hvilket illustreres i nedenstående figur 2. Figur 2 - Illustration af kontraktaktiv og kontraktforpligtelse Kontraktaktiv og kontraktforpligtelse Kontraktmæssig aktiv Elementer: - Kundens vederlag Kontrakmæssig forpligtelse Elementer: - Produkt - Installation - Garanti Kilde: Egen tilvirkning Det afgørende for, hvorvidt der indregnes et kontraktaktiv eller en kontraktforpligtelse, er, om de kontraktmæssige aktiver er større henholdsvis mindre end de kontraktmæssige forpligtelser. I den forbindelse henledes opmærksomheden på at der i Boardets Agenda papers ikke er en konsistent anvendelse af begreberne contract asset, contract right og contractual asset, samt tilsvarende med hensyn til forpligtelserne. Boardet har tidligere erkendt at Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 8

14 det kan være forbundet med problemer for udenforstående at følge projektforløbet, da der til tider anvendes forskellig terminologi til at beskrive identiske forhold. 4 I enkelte tilfælde anvendes i afhandlingen blot kontraktaktiv selvom der reelt ligeledes kan være tale om en kontraktforpligtelse. Dette er gjort for at øge læsevenligheden. Kontraktmæssig aktiv og kontraktmæssig forpligtelse Begreberne kontraktmæssig aktiv og kontraktmæssig forpligtelse kan dekomponeres i kontraktens elementer bestående af eksempelvis: produkt, installation, garanti, med videre. Såfremt kontrakten indeholder flere separerbare produkter, udgør hvert produkt et selvstændigt element. Kontraktaktivet udgøres udelukkende af værdien af kontraktens vederlag. For at øge læsevenligheden anvendes begreberne aktiver og forpligtelser synonymt med henholdsvis kontraktmæssige aktiver og kontraktmæssige forpligtelser. I afhandlingen relateres der udelukkende til aktiver og forpligtelser, der opstår som følge af en kundekontrakt. Omsætning Når der i afhandlingen benyttes begrebet omsætning, refereres der til resultatopgørelsens øverste linie. Denne har forskellige benævnelser. Blandt de hyppigst anvendte er nettoomsætning samt indtægter. Omsætning hidrører fra virksomhedens ordinære drift. Omsætningsprojekt Anvendes synonymt med begrebet Revenue Recognition Project. Projektet er påbegyndt i 2002 og er en del af det overordnede konvergensprojekt mellem IASB og FASB. Produkter I afhandlingen anvendes begrebet produkter i relation til både fysiske varer samt levering af tjenesteydelser. Enkelte engelske begreber og definitioner fra Boardet er ikke oversat, eksempelvis current exit price, og fremstår derfor på engelsk. Årsagen til, at denne oversættelse ikke er foretaget, skyldes dels risikoen for fejlfortolkninger og dels risikoen for at miste en 4 Sumit, juni 2007, bilag 16 Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 9

15 del af betydningen ved oversættelsen. Dermed fremstår begreberne og definitionerne i den af Boardet tiltænkte betydning. 2.4 Kildekritik De primære kilder i afhandlingen består af regnskabsregulering i form af begrebsrammen samt IAS 18 og IAS 11, samt en række Agenda papers publiceret af Boardet i forbindelse med omsætningsprojektet. Regnskabsreguleringen anses for værende objektiv og i høj grad troværdig og må antages ikke at være påvirket af individuelle holdninger. Det begrundes med, at IASB er et uafhængigt og respekteret organ. De af Boardet udarbejdede Agenda papers vurderes ligeledes at være objektive og pålidelige. Boardets Agenda papers er udarbejdet med henblik på at give interessenter til Boardets møder assistance til at følge diskussionen. Til trods for, at individuelle holdninger fra Boardets medlemmer udtrykkes heri, vurderes det, at der gives et repræsentativt billede af samtlige synspunkter. Sekundære kilder udgøres af faglitteratur, artikler, publikationer, årsrapporter samt afhandlinger. Disse anses for at være af mere subjektiv karakter, da de ofte er præget af forfatterens synspunkter til de pågældende emner. Der er foretaget en kritisk vurdering af kvaliteten og subjektiviteten af de anvendte kilder. Vurderingen går dels på, om indholdet er præget af forfatterens holdninger, og dels hvorvidt forfatteren anses for at være en troværdig kilde. 3 Beskrivelse af nuværende regnskabsregulering Den regnskabsmæssige behandling af omsætning sker efter den nuværende regulering med udgangspunkt i IAS 18, Omsætning. Undtagelsen hertil er indregning efter IAS 11, Entreprisekontrakter. Øvrige standarder indeholder den regnskabsmæssige regulering af visse specifikke aktiviteter herunder leasingkontrakter, forsikringskontrakter, dagsværdiændringer i finansielle aktiver og forpligtelser med flere. I IAS 18 og IAS 11 anvendes to forskellige indregningsprincipper, henholdsvis faktureringskriteriet og produktionskriteriet. Indregning af omsætning hidrørende fra salg af varer indregnes jævnfør IAS 18 efter faktureringskriteriet, hvorimod omsætning hidrørende fra salg af ydelser jævnfør IAS 18 og entreprisekontrakter jævnfør IAS 11 indregnes efter produktionskri- Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 10

16 teriet. Grundet forskellen i indregningsprincip er sondringen mellem omsætning hidrørende fra forskellige aktiviteter væsentlig. 3.1 Indregning og måling af omsætning ifølge IAS 18 Standardens formål er at foreskrive den regnskabsmæssige behandling af omsætning fra salg af varer, levering af tjenesteydelser samt andres anvendelse af virksomhedens aktiver mod vederlag. 5 Den væsentligste problemstilling ved den regnskabsmæssige behandling af omsætning er, hvornår indregningen kan ske. Indregning foretages når nedenstående definition 1 er opfyldt. 6 Definition 1 når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, og disse fordele kan måles pålideligt I tilfælde, hvor der hersker tvivl om, hvorvidt vederlaget vil tilgå virksomheden, er det ikke tilladt at indregne omsætning, før tvivlen er fjernet. Såfremt det konstateres, at vederlaget eller dele heraf er uerholdeligt, efter indregning er foretaget, skal beløbet indregnes som omkostning frem for at foretage regulering af omsætning. Omsætning ifølge IAS 18 fremgår af nedenstående definition 2. 7 Definition 2 bruttotilgangen af økonomiske fordele i regnskabsåret, der opstår som led i en virksomheds ordinære drift, når disse tilgange resulterer i vækst i egenkapitalen, bortset fra forøgelser som følge af indbetalinger fra ejere Beløb, der indkasseres på vegne af tredjemand, eksempelvis salgs- og merværdiafgifter, er ikke økonomiske fordele, der tilgår virksomheden og forårsager vækst i egenkapitalen, og indgår derfor ikke i omsætningen. Det er alene bruttotilgange af modtagne beløb eller tilgodehavender, der opnås for egen risiko. 5 Afsnittet er baseret på IAS 18 6 IAS 18, formål 7 IAS 18, afsnit 7 Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 11

17 Indregning af omsætning efter IAS 18 sker med udgangspunkt i den enkelte transaktion. I tilfælde, hvor en transaktion kan opdeles i separate identificerbare elementer, anvendes indregningskriterierne dog på de enkelte elementer med det formål at reflektere det reelle indhold af transaktionen. Et typisk eksempel herpå er efterfølgende service på et produkt. Hvis salgsprisen kan opdeles i produkt- og servicedel, indregnes produktdelen ved levering og servicedelen indregnes løbende henover serviceperioden. Det kan omvendt være nødvendigt at indregne omsætning for flere transaktioner samlet, hvis den økonomiske virkning kun kan vurderes ud fra en helhedsbetragtning. Varer omfatter både produkter, der er produceret af virksomheden selv, samt produkter der er erhvervet med henblik på videresalg. Grunde og ejendomme er ligeledes omfattet af standarden, såfremt de besiddes med videresalg for øje. Indregning af varesalg kræver, at der er sket overdragelse til køber af væsentlige risici og afkast, at det ledelsesmæssige engagement og kontrollen over produkterne er overdraget, at omsætningen samt omkostningerne relateret til transaktionen kan måles pålideligt, og at det er sandsynligt, at de økonomiske fordele herved vil tilgå virksomheden. Overførslen af risici og afkast sker typisk samtidig med, at ejendomsretten eller besiddelsen overgår til køber. Den juridiske ejendomsret overgår oftest i forbindelse med levering, hvilket benævnes faktureringskriteriet. Der kan være tilfælde, hvor der ikke må indregnes omsætning, til trods for at varen er leveret, fordi virksomheden stadig har væsentlige risici tilknyttet ejendomsretten. Det er eksempelvis gældende, hvis virksomheden har en forpligtelse for utilfredsstillende opfyldelse af kontrakten, der er mere vidtgående end den almindelige garanti, hvis omsætningens størrelse er afhængig af købers omsætning, hvis installationen er omfattet af aftalen og udgør en væsentlig del heraf, og denne endnu ikke er opfyldt, samt hvis køber har en kontraktlig returret begrundet i et specificeret forhold, og der er usikkerhed om sandsynligheden for brugen af denne ret. Sidstnævnte skal ikke forveksles med den situation, hvor der i forbindelse med detailsalg ydes tilfredshedsgaranti. I det tilfælde foretages indregning under den forudsætning, at der optages en forpligtelse opgjort på baggrund af tidligere returstatistik samt øvrige relevante faktorer, og at opgørelsen heraf kan foretages pålideligt. Bevarelse af ejendomsretten til varen alene med det formål at opnå sikkerhed for ens fordring hindrer ikke indregning af omsætning, da det anses som bevarelse af uvæsentlige risici. Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 12

18 Levering af tjenesteydelser er virksomhedens opfyldelse af en kontraktlig aftalt opgave over en aftalt periode. Leveringsperioden kan eventuelt strække sig over flere regnskabsperioder. Tjenesteydelser, der er direkte tilknyttet en entreprisekontrakt, eksempelvis ydelser fra arkitekter og projektledere, behandles regnskabsmæssigt efter IAS 11, Entreprisekontrakter. Omsætning, hidrørende fra levering af tjenesteydelser, skal indregnes, når udfaldet af transaktionen kan skønnes pålideligt. Det er tilfældet, når målingen kan opgøres pålideligt, når det er sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, når færdiggørelsesgraden på statustidspunktet kan opgøres pålideligt, og når omkostningerne vedrørende transaktionen kan måles pålideligt. Såfremt udfaldet af transaktionen ikke kan skønnes pålideligt, indregnes alene omsætning svarende til de omkostninger, virksomheden vil kunne genindvinde. Indregning af tjenesteydelser foretages, til forskel fra salg af varer der følger faktureringskriteriet, med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden, det vil sige produktionskriteriet. Ifølge produktionskriteriet foretages indregning af omsætning i de regnskabsperioder, hvor tjenesteydelserne udføres. Pålidelige skøn kan normalt foretages, når der mellem parterne foreligger aftale om de indbyrdes rettigheder, kontraktens vederlag samt betalingsmetode og -betingelser. Der er forskellige metoder til opgørelse af færdiggørelsesgraden. Metoder hertil er eksempelvis en vurdering af stadiet for den færdiggjorte del, en procentsats opgjort ved leverede ydelser i forhold til de samlede ydelser eller en procentsats opgjort ved forholdet mellem afholdte omkostninger og de samlede budgetterede omkostninger. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at definere det leverede antal ydelser over en given periode, skal indregning foretages efter et lineært grundlag. Der er dog den undtagelse, at såfremt én specifik begivenhed er mere væsentlig end de øvrige, udskydes indregning til efter denne er gennemført. Der generes omsætning fra virksomhedens aktiver, herunder likvider, tilgodehavender og anlægsaktiver i det omfang, der modtages vederlag ved andres anvendelse heraf i form af renter, royalties og udbytteudlodning af overskuddet. Dette vil ikke blive behandlet nærmere jævnfør afgrænsningen i afsnit 2.1. Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 13

19 Måling af omsætning skal foretages til dagsværdien af kontraktvederlaget. Definitionen af dagsværdien fremgår af nedenstående definition 3. 8 Definition 3 det beløb, et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse kan indfries til, ved en handel mellem kvalificerede, villige, indbyrdes uafhængige parter Den beløbsmæssige størrelse af omsætningen skal reduceres med eventuelle afgivne forhandler- og mængderabatter. Den regnskabsmæssige behandling af omsætning, hidrørende fra varer eller tjenesteydelser i et bytteforhold, er forskellig, afhængigt af om der er tale om produkter af samme art eller værdi, eller ej. I førstnævnte tilfælde må omsætning ikke indregnes, da transaktionen ikke anses som værende omsætningsgenererende, men alene en udveksling af varebeholdninger, for eksempel med det formål at imødekomme efterspørgslen rettidigt et givent sted. Såfremt de udvekslede produkter ikke er af samme art eller værdi, anses transaktionen derimod som omsætningsgenererende. Måling sker til dagsværdien af de modtagne produkter med regulering af eventuelle udvekslede likvider, såfremt denne kan opgøres pålideligt. Alternativt måles omsætningen til dagsværdien af de afgivne produkter. 3.2 Indregning og måling af omsætning ifølge IAS 11 Standardens formål er at foreskrive den regnskabsmæssige behandling af entreprisekontrakter. 9 Entreprisekontrakter er karakteriseret ved at være længerevarende projekter, der som hovedregel ikke påbegyndes og afsluttes indenfor samme regnskabsperiode. Det regnskabsmæssigt væsentligste i forbindelse med entreprisekontrakter er derfor korrekt allokering af omsætning og omkostninger. Definition af entreprisekontrakter fremgår af nedenstående definition IAS 18, afsnit 7 9 Afsnittet er baseret på IAS IAS 11, afsnit 3 Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 14

20 Definition 4 En entreprisekontrakt er en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres design, teknologi og funktion eller deres endelig formål eller anvendelse Entreprisekontrakter omfatter desuden tjenesteydelser, der er direkte forbundet med opførslen af et aktiv, nedtagning eller genoprettelse af aktiver samt eventuel genetablering af miljøet. Entreprisekontrakterne klassificeres som enten fastpriskontrakter eller kostpris-pluskontrakter. I en fastpriskontrakt aftales en fastpris eller en fast sats per produceret enhed, der eventuelt indeholder bestemmelser om omkostningsbaserede prisreguleringer. I en kostpris-plus-kontrakt betales der for godkendte eller forud definerede omkostninger med tillæg af en procentdel eller et fast honorar. Entrepriseomsætning og -omkostninger indregnes, når udfaldet af kontrakten kan vurderes pålideligt. Udgangspunktet for indregningen er en opgørelse af færdiggørelsesgraden på statustidspunktet. Såfremt der forventes tab på kontrakten, skal indregning heraf foretages straks. Der kan foretages et pålideligt skøn af fastpriskontrakter, når den samlede omsætning kan opgøres pålideligt, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele forbundet med kontrakten vil tilgå virksomheden, når både færdiggørelsesomkostninger og - graden kan opgøres pålideligt, og når de til kontrakten knyttede omkostninger kan identificeres og måles pålideligt. Sidstnævnte med det formål at sammenligne faktisk medgåede omkostninger med de budgetterede omkostninger. For kostpris-plus-kontrakter kan der foretages et pålideligt skøn, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele forbundet med kontrakten vil tilgå virksomheden, samt når de til kontrakten knyttede omkostninger kan identificeres og måles pålideligt uafhængigt af, hvorvidt de skal dækkes af kunden. Såfremt udfaldet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, indregnes kun omsætning svarende til de omkostninger, der sandsynligvis kan genindvindes. Omkostninger der sandsynligvis ikke kan genindvindes, skal indregnes straks, og indregningen skal foretages i det regnskabsår, de er afholdt. Såfremt en kontrakt forventes at blive tabsgivende, indregnes tabet straks Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 15

21 som en omkostning. Opgørelsen af tabets størrelse sker uden hensyntagen til, om arbejdet er påbegyndt, stadiet af færdiggørelsen og om der forventes overskud på andre kontrakter, der ikke indregnes som særskilte kontrakter. Til opgørelsen af en entreprises færdiggørelsesgrad anvendes én af følgende metoder: forholdet mellem afholdte omkostninger til dato og de samlede budgetterede omkostninger vurdering af stadiet af udførte arbejder den fysisk færdiggjorte del af entreprisen Valg af metode skal foretages med udgangspunkt i hvilken, der pålideligt måler det udførte arbejde. Ved anvendelse af den første metode medtages alene de omkostninger, der afspejler det udførte arbejde til dato. Omkostninger, der er afholdt, og vedrører arbejde, der først udføres i fremtidige regnskabsperioder, indregnes som et aktiv igangværende arbejde for fremmed regning, såfremt det er sandsynligt, at disse kan genindvindes. Indregning af entrepriseomsætning og -omkostninger med udgangspunkt i færdiggørelsesgrad benævnes produktionskriteriet. Herved matches omsætning med de omkostninger, der er afholdt for at opnå det udførte arbejde. Formålet er, at der foretages indregning af omsætning, omkostninger og overskud i overensstemmelse med den opgjorte færdiggørelsesgrad. Udgangspunktet for indregning af omsætning er, at kravene anvendes på de enkelte kontrakter. I konkrete tilfælde kan det være nødvendigt at opsplitte eller sammenlægge kontrakter for at afspejle det reelle indhold af entreprisen. I tilfælde af at en kontrakt vedrører mere end et aktiv, skal de regnskabsmæssigt behandles separat, hvis der for hvert aktiv er foretaget en individuel forhandling af pris og opførselsbetingelser, samt at omkostninger og omsætning kan henføres til det enkelte aktiv. Hvis kontrakten giver kunden mulighed for opførelse af yderligere et aktiv, behandles denne separat, såfremt aktivet adskiller sig væsentligt med hensyn til design, teknologi eller funktion, og prisen er uafhængig af den oprindelige entreprise. Modsat skal kontrakter, indgået med en eller flere kunder, sammenlægges, når forhandlingen af dem er sket samlet, når der en sådan sammenhæng, at det reelt er ét projekt med en samlet overskudsmargin, og når udførslen heraf sker samtidig eller i umiddelbar forlængelse af hinanden. Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 16

22 Omsætningen udgøres af det oprindeligt aftalte kontraktvederlag og ændringer i det aftalte arbejde, krav samt bonusbetalinger. Ændringer indregnes under forudsætning af, at det er sandsynligt, at de vil medføre omsætning, og måling kan foretages pålideligt. Måling skal foretages til dagsværdien af det modtagne eller tilgodehavende vederlag. Måling af entrepriseomsætning er præget af vurderinger, fordi der oftest er usikkerhed om udfaldet af fremtidige begivenheder. Ændringer i skøn vil derfor løbende være nødvendige, efterhånden som kendskab til udfaldet af eksisterende begivenheder opnås, samt eventuelle nye usikkerheder opstår. Begivenheder, der medfører regulering af entrepriseomsætningen, kan eksempelvis være ændringer af den oprindelige aftale indgået mellem parterne efter første regnskabsperiode, senere opståede krav, regulering på baggrund af en omkostningsbaseret kontraktpris klausul, bod for forsinkelse af projektet, eller at producerede antal enheder øges i en kontrakt med fastpris per enhed. Omkostningerne udgøres dels af de direkte omkostninger vedrørende den specifikke entreprise dels af de indirekte omkostninger, der kan henføres dertil, samt dels af de øvrige omkostninger, der er aftalt afholdt af kunden. Allokering af indirekte omkostninger skal foretages ensartet for samme type af omkostninger ved hjælp af systematiske metoder med udgangspunkt i det normale produktionsniveau. Medmindre de er tilknyttet en konkret kontrakt, kan omkostninger til salgsarbejde, afskrivninger på produktionsanlæg og driftsmidler, generelle administrationsfunktioner samt forskning og udvikling ikke allokeres. 3.3 Delkonklusion Den væsentligste problemstilling ved den regnskabsmæssige behandling af omsætning er, hvornår indregning kan foretages. Udgangspunktet for indregning af omsætning efter de nuværende standarder er IAS 18. Indregning af omsætning hidrørende fra varer indregnes efter faktureringskriteriet, hvorimod indregning af ydelser indregnes efter produktionskriteriet. Indregning af omsætning hidrørende fra entreprisekontrakter bliver derimod behandlet efter IAS 11, der ligeledes anvender produktionskriteriet. Indregning foretages i standarderne, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, og disse fordele kan måles pålideligt. Måling af omsætning foretages ifølge begge standarder til dagsværdi. Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 17

23 4 Analyse af nuværende regnskabsregulering Målsætningen med årsrapporten er at give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, ændringer i denne samt indtjeningen. Det overordnede mål er at finde en passende balance mellem begrebsrammens kvalitative egenskaber, således at målsætningen om at forsyne regnskabsbrugeren med en troværdig præsentation opfyldes. Begrebsrammens fire kvalitative egenskaber: Forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed skal tilsammen gøre informationerne i årsrapporten nyttige for regnskabsbrugere ved deres økonomiske beslutningstagen. Øget internationalisering har medført et behov for, at der globalt sker indregning på ensartet vis, fordi regnskaber skal kunne sammenlignes på verdensplan af regnskabsbrugere. Det er som tidligere nævnt det tilsigtede mål med Boardets konvergensprojektet at sikre en mere ensartet regnskabsaflæggelse, således kravet om sammenlignelighed er opfyldt på tværs af landegrænser. Derfor lægges der i nedenstående analyse særligt vægt på, hvordan de nuværende standarder opfylder kravet om sammenlignelighed, hvilket ikke er ensbetydende med, at de nævnte problemstillinger ikke også relaterer sig til de øvrige tre kvalitative egenskaber. Men da øget sammenlignelighed altså er det primære fokus, finder vi det ikke hensigtsmæssigt for læsevenligheden at gentage problemstillingen i de tilfælde, hvor den relaterer sig til flere af de kvalitative egenskaber. Regnskabsregulering efter IAS i forhold til US GAAP adskiller sig på nuværende tidspunkt væsentligt fra hinanden ved det forhold, at IAS er principreguleret, hvorimod US GAAP er detailreguleret. IASB s principregulering betyder, at én standard skal dække over alle brancher, konsekvensen er at IAS 18 giver utilstrækkelig vejledning. Det medfører et behov for udfyldende vejledning i grænsetilfælde. Det er et generelt problem med principbaserede standarder og dermed under IASB s regnskabsregulering, at der åbnes op for større fortolkningsmuligheder, hvilket kan medføre uensartet indregning, fordi fortolkningen er forskellig mellem forskellige regnskabsaflæggere. Det medfører, at til trods for hensigten i begrebsrammen bliver sammenlignelighed problematisk. Alternativet hertil er detailregulering tilsvarende US GAAP, som er reguleret i forhold til brancher og virksomhedstyper. Det problematiske i denne form for regulering er, at der kræves hyppig opdatering af standarder og vejledninger, fordi de hurtigere bliver mangelfulde. Der vil med en hurtig udvikling af produkt- og virksomhedstyper Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 18

24 være en større risiko for at ramme mellem to regelsæt ved anvendelse af en detailbaseret regnskabsregulering frem for en principbaseret. Det problematiske bliver da at afgøre, hvilket regelsæt der i sådanne tilfælde skal anvendes, hvis virksomheden ikke passer ind i nogen af dem. Regnskabsaflæggelse efter principregulering betyder, at dersom regelsættet ikke giver tilstrækkelig vejledning, må der søges udfyldende vejledning med udgangspunkt i begrebsrammens kvalitative egenskaber og anvende den regnskabsmetode, der giver det mest retvisende billede. Under en sådan form for regulering er det, udover den blotte inkonsistens i tankegangen bag, derfor et særligt problem, at IAS 18 ikke er konceptuelt korrekt i forhold til IASB s begrebsramme. I de tilfælde, hvor der er konflikt mellem den overordnede begrebsramme og den specifikke standard, har detailreguleringen forrang. Det har den konsekvens, at man i en række tilfælde risikerer, at må gå på kompromis med, at regnskabet skal udvise et retvisende billede. Problemet er særligt IAS 18, fordi indregning af omsætning, hidrørende fra salg af varer, herefter tager udgangspunkt i det transaktionsbaserede regnskabsprincip, det vil sige, at fokus er rettet mod transaktioner og matching af omsætning med tilhørende omkostninger, hvorimod begrebsrammen samt IAS 11 tager udgangspunkt i det formueorienterede princip. Der er i henhold til IAS 11 intet krav om overgang af ejendomsretten, før indregning kan foretages. Ændring til det formueorienterede princip vil ofte medføre, at indregning sker på et tidligere tidspunkt. Derved er der en afgørende forskel på tidspunktet for indregning, der afhænger udelukkende af hvilken standard omsætning indregnes efter, hvorved begrebsrammens sammenligneligheds kriterium ikke kan anses for værende opfyldt. I IAS 18 er det særligt kriterierne overførsel af alle væsentlige risici og fordele til køber samt ledelsens engagement og kontrol over aktivet, der anses for at være i konflikt med den formueorienterede regnskabsteori og dermed begrebsrammen. En del af problemstillingen udgøres af, at en række større aktiver med langvarig produktionstid, som eksempelvis vindmøller, produceres som standardvarer, hvilket medfører, at indregning sker efter faktureringskriteriet i IAS 18. Årsagen hertil er, at der ikke er tale om individuelt forhandlede kontrakter i tilstrækkelig grad til, at der kan foretages indregning efter produktionskriteriet i IAS 11. Det har den konsekvens, at der ikke Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 19

25 løbende sker indregning af omsætning, men først ved levering. Det har store konsekvenser for virksomhedernes regnskaber, fordi det ikke udtrykker den værditilvækst, der skabes i forbindelse med produktion af aktiverne, hvilket bryder med begrebsrammens definition af, hvornår der skal foretages indregning af indtægter: 11...når der er sket en stigning i fremtidige økonomiske fordele tilknyttet en stigning i aktiver eller et fald i forpligtelser... Det er desuden problematisk, at det ikke opfylder det overordnede mål om et retvisende billede samt begrebsrammens krav om sammenlignelighed af regnskaber. Det er formentlig et særligt problem for nystartede virksomheder samt virksomheder, der har behov for at skaffe ny kapital. I velkonsoliderede virksomheder vil det sandsynligvis ikke udgøre et stort problem, at der sker fremrykning af resultatet, men såfremt virksomheden har likviditetsproblemer, kan det være vanskeligt at fremskaffe kapital, såfremt virksomheden ikke kan fremvise et lovende regnskab for investorer og långivere. Udover inkonsistensen mellem IAS 18 og begrebsrammen samt IAS 11 er der også i IAS 18 en intern konflikt. Salg af varer indregnes ved risikoovergang og levering, hvilket vil sige efter realisations- og indtjeningsprincippet og dermed som tidligere nævnt den transaktionsbaserede regnskabsteori, hvorimod salg af tjenesteydelser i overensstemmelse med entreprisekontrakter og IAS 11 sker efter den formueorienterede regnskabsteori. Det betyder, at til trods for at indregning af omsætning i to konkrete tilfælde sker efter samme standard, er det ikke givet, at de behandles regnskabsmæssigt ens. I tillæg til ovenstående problemstillinger har de nuværende standarder yderligere den svaghed, at der i en række situationer indregnes aktiver og forpligtelser, som ikke opfylder begrebsrammens definition heraf. Følgende eksempel illustrerer inkonsistensen: 12 HH Malerfirma A/S skal levere maling samt en maler til at male Frk. Jensens hus. Frk. Jensen kommer ind i butikken den 5. januar og betaler for den samlede ydelse. Det samlede vederlag udgør kr., hvoraf malingen, som også sælges separat i butikken, koster kr. (kostprisen udgør 800 kr.). Malingen leveres samme dag til Frk. Jensen. Selve malerarbejdet udføres først den 31. januar. Ifølge aftalen overgår risikoen på 11 IASB, Begrebsrammen, afsnit Sudan, juni 2007, s. 24 Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 20

26 malingen ved levering. Såfremt HH Malerfirma A/S ikke fuldfører opgaven, har Frk. Hansen ret til at returnere den ubrugte maling. Prisen for selve malerarbejdet hos andre malere ligger på kr. Der er tale om en samlet kontrakt. Figur 3 - Eksempel HH Malerfirma A/S Posteringer den 5. januar Balance Likvider Varelager Periodiseret oms. Periodiseret vareforbrug Posteringer den 31. januar Resultatopgørelse Balance Omsætning Vareforbrug Periodiseret oms. Periodiseret vareforbrug Kilde: Sudan, juni 2007, s.24 Ad eksemplet ses, at der på tidspunktet for kontraktens indgåelse den 5. januar indregnes udskudte periodiserede aktiver og forpligtelser. Årsagen er, at der som følge af syntaktiske regler, 13 der har afsæt i det dobbelte bogholderis princip, i forbindelse med leveringen af malingen samt betalingen af vederlaget skal foretages en modpostering. Aktivposten, periodiseret vareforbrug, opstår som følge af, at der er sket levering af malingen, hvorfor værdien heraf skal krediteres varelageret, da malingen ikke længere er i virksomhedens besiddelse. Det er ikke muligt at omkostningsføre vareforbruget, fordi der endnu ikke er sket realisering og indtjening. Det sker først i forbindelse med levering af den resterende del af kontrakten den 31. januar, jævnfør indregningskriterierne for omsætning, således at der sker matching af omsætning og omkostninger. Hvilket medfører, at i perioden fra aftalens indgåelse til endelig levering af den samlede ydelse indregnes et aktiv i balancen, der ikke opfylder to af begrebsrammens tre kriterier til definition af et aktiv. Særligt kriteriet om, at virksomheden skal have aktivet under kontrol, kan ikke anses for indfriet, idet der er sket levering. Desuden kan aktivet ikke, ud fra en isoleret betragtning, anses for at skabe fremtidige økonomiske fordele. Det er 13 Elling, 2002, s. 48 Heidi Nedergaard Jensen og Jesper Lund Andersen 21