PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2014

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Ny Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Hovedgård Skole - Centerklasserne Horsensvej Hovedgård Hovedgaard-skole@horsens.dk Afdelingsleder Gitte Vistisen Praktikvejleder Cathrine Hviid Holm Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: kommunalt Regional: Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Skoledel og special-sfo Ca. 55 elever 0.kl-10.kl 8 klasser Special-SFO: kl og Skoledel: kl /15.10 Hovedgård skoles centerklasser bor i et nybyggeri fra Afdeling byder på alsidige, udfordrende og stimulerende læringsmiljøer, såsom en stor motoriksal, et krealokale for lette og tunge værkstedsarbejder og et velindrettet elevkøkken. Bygningen er opdelt i to afdelinger, en til overbygningseleverne og en til 0.kl til 6-1

2 7.klassetrin, hvilket tilgodeser de enkelte aldergruppers forskellige behov. Det er muligt at anvende offentlige transportmuligheder inden for praktikstedets åbningstider. Bussen holder lige uden for døren. Særlige forhold omkring ansættelsen: Der arbejdes ligeværdigt mellem pædagoger og lærere i en skoledel og derudover i en SFO-del. Der arbejdes ud fra en årsnorm, som er opgavebestemt og en deling med fast mødetid i skoleuger og andre i skolelukkeuger (skoleferier). Vi har et udvidet forældresamarbejde, hvor det hele menneske og netværket omkring eleverne vægtes højt for at højne den positive udvikling. Omkring klasserne arbejder lærere og pædagoger i et tæt lærende teamsamarbejde omkring 2 klasser storteam. Ansatte Pædagoger og lærere (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x) Pædagogisk grunduddannelse: x PD modul i praktikvejledning: x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: x - Efteruddannelse AKT 2

3 - Specialpædagogisk grundkursus - PD modul pædagogkompetencer og læreprocesser Vejlederens navn: Catrine Hviid Holm Mail: hviid.holm@hotmail.com Kontaktperson for praktikuddannelsen: Afd. leder Gitte Vistisen Mail: gvi@horsens.dk Formål jf. lovgrundlag. Der arbejdes under folkeskoleloven. Herunder også Nye forenklede Fælles Mål. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Centerklasseafdelingen varetager sammen med Højvangsskolens centerklasser undervisningen af elever med ADHD, Autisme og Autisme spektrumforstyrrelser og andre tillægsdiagnoser. Afdelingen har pt. 8 klasser fra 0. til og med 10 kl. Hver klasse består af 7-9 elever. Der er plads til i alt 56 elever, pt. er der indskrevet 55 elever. Hver elev får tildelt en primær kontaktperson, som også forældrene har den primære kontakt til. Eleverne har massive udfordringer på både det skolefaglige, sociale og personlige område. Der kræves stor indfølingsevne og rummelighed fra personalets side for at skabe grobund for en positiv læring og udvikling for disse børn. Der er brug for en tydelig struktur og en genkendelighed. ARBEJDSMETODER: Kort beskrivelse af praktikstedets Centerklasserne arbejder både på skole og elevniveau, ud fra Horsens kommunes 4 resultatmål for skoleområdet 3

4 pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) 1. Læring (elevernes faglige udvikling) 2. Trivsel 3. Personlig mestring (elevernes personlige og sociale kompetencer). 4. Samskabelse (medinddragelse af det lokale erhvervsog foreningsliv). Vi arbejder ud fra et værdibaseret grundlag, hvor det kommunale værdisæt, besluttet på kommunalpolitisk niveau, skal anvendes som pejlemærker for alle handlinger valg og beslutninger: - Helhed - Resultat - Respekt - Kvalitet Det lokale værdigrundlag for Hovedgård skole vedtages i Skolebestyrelsen og er under udarbejdelse. Medarbejdere og ledelse har arbejdet tæt sammen om at gøre centerklasse afdelingen til et læringssted, hvor der skal være mulighed for at kunne tilgodese både individuelle og fælles læringsbehov i de enkelte klasser. Dette gælder både i forhold til inde- og udemiljøet. Der er etableret helt nye udfordrende og kreative legemiljøer på tværs af eleverne i centerklasserne og den øvrige skole. I afdelingen udarbejdes der individuelle elev- og handleplaner, der danner baggrund for arbejdet med den enkelte elevs sociale og faglige læringsmål. Handleplanerne evalueres og justeres løbende. Undervisningsformen er i perioder fagdelt, og i andre perioder arbejdes der med projekter. Dette planlægges i de enkelte klasser ud fra personalets vurderinger af elevernes behov og forudsætninger. Pædagogisk praksis kan f.eks. være: Støttesystemer, såsom piktogrammer på skemaer og tavler Strukturering af dagen og arbejdsopgaverne, skriftligt og visuelt Social træning og konflikthåndtering 4

5 Forskellige former for belønningssystemer Elevsamtaler I specialsfo en kaldet Kærnehuset I dagligdagen vægtes nærvær og muligheder for valg og deltagelse højt. Der igangsættes forskellige projekter hen over året, for at styrke de sociale relationer på tværs af aldersgrupperne. Der henvises til Centerklassernes folder der beskriver og fortæller om Centerklassernes målgruppe, mål og pædagogisk praksis for helheldstilbuddet for skole og SFO. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Primærteamet omkring klassen består af 1-2 lærere og 1-2 pædagoger. Hertil kommer enkelte sekundære lærere og pædagoger. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? 2. og 3. praktikperiode: Den studerende er som udgangspunkt ikke på arbejdspladsen alene. I SFOdelen vil den studerende indgå i personalegruppen som kollega. Som pædagogstuderende i Specialklasserne på Hovedgård skole tilknyttes man en klasse og special SFO`en. Den studerende skal deltage i det pædagogiske arbejde på lige fod med de øvrige pædagoger i afdelingen. Alenetimer kan forekomme samt lektioner med et mindre hold, hvor den studerende selv varetager undervisningen. Indholdet skal være af social karakter eller forskellige emner, der aftales med praktikvejlederen. Antal timer i undervisningen : ca Antal timer i SFO-delen : ca.4 2 og 3 praktikperiode består af 26 uger inklusiv 10 studiedage. 32 ½ time pr. uge, idet der spares op til deltagelse af studiedage (24 uger x 32,5 time=780 timer) I de lønnede praktikker indgår den studerende som en del af praktikstedets normering og i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsmarkedets regler er gældende. Dog er den 5

6 studerende samtidig under uddannelse og praktikstedet skal understøtte den studerendes læring og erfaring med at udøve, undersøge, udvikle og perspektivere det pædagogiske arbejde på praktikstedet. Gældende regler for afholdelse af ferie, omsorgsdage og barnets 1. sygedag er at finde på Øvrige oplysninger At arbejde med børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme) og hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD) stiller store krav til dine personlige kompetencer og din psykiske robusthed. Vi forventer, at du udviser loyalitet, fleksibilitet og åbenhed i forhold til arbejdet i gruppen, og at du er ansvarlig og respektfuld i mødet med vores elever. Vi forventer, at du er psykisk/fysisk robust. Det er vigtigt, at du tør og vil arbejde med dig selv og dit udtryk. At der er overensstemmelse mellem det du siger og det du gør. Du vil nogle gange opleve situationer, hvor selvironi og det at turde kigge på sig selv er vigtige redskaber. Du skal kunne tåle/acceptere, at tingene ikke altid går, som du har planlagt. At arbejde med denne målgruppe kræver fleksibilitet og omstillingsevne, samtidig med at den pædagogiske målsætning lægger op til forudsigelig klarhed og kontinuitet. Det er et uundgåeligt paradoks, som du skal kunne rumme for at kunne få det optimale ud af praktikken. Vi forventer ligeledes, at du i din praktik er åben overfor at modtage og selv søge hjælp hos dine kollegaer, og at du ikke betragter det at få hjælp som et nederlag, men som en naturlig del af det tværfaglige gruppesamarbejde. Du bør være bekendt med, at nogle elever, når de har det svært, kan reagere meget voldsomt, både verbalt og fysisk At du laver en præsentation af dig selv, som skal 6

7 være tilgængelig på spec. loggen samt forældreintra i løbet af den første uge. At du holder dig orienteret på de forskellige logbøger minimum et par gange om ugen. I løbet af praktikperioden skriver minimum 3 referater på teammøder. Den studerende skal sørger for at lægge disse ind digitalt. Læser elevplaner på de børn der er tilknyttet teamet du er i. Holder dig orienteret om elevernes personlige læringsmål. Er bekendt med den de enkelte elevers aftaler og er med til at følge disse. Læser den anbefalet litteratur 7

8 Uddannelsesplan for de 4 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. x x x 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. 8

9 Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 9 Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål : Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? kommunikationsfor mer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, Vi har en bevidst faglig tilgang til den daglige pædagogiske praksis hvor vi ud fra en anderkendende tilgang, møder barnet med en åben og oprigtig interesse samt nysgerrighed. Herved opnås indsigt i barnets perspektiv og der skabes mulighed for at se bagom adfærden. Vi anvender kommunikationsformer som understøtter respekten for den enkeltes integritet. Dette både i forhold til børn, kollegaer, tværfaglige samarbejdspartner samt forældrene. Med udgangspunkt i en metodisk tilgang, afholdes der løbende elevsamtaler. Her skabes der via dialog en forståelse for barnets tankegang og det han/hun forstår. Der tages udgangspunkt i det der virker og derudfra skabes der mulighed for nye måder at håndtere situationer på. Den professionelle samtale med forældrene er grundlaget for et godt forældresamarbejde. Vi er fortrolige med en arbejds- og samværsform, hvor 9

10 man gennem dialogen reflektere, formulere sig, lytter til og reagere på, hvad andre mener og siger, og derved anvender samtalen som et redskab. Den studerende får mulighed for at udforske og afprøve dette i praksis ved: - spejling af kollegaer - i relationen til børnene - Modtage sparring i vejledningen - På ugentlige teammøder - Deltage i forældresamtaler, elevsamtaler, fagudvalg og evt. netværksmøder. professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, Det pædagogiske arbejde bygger på værdierne: - Omsorg er grundlæggende i pædagogisk arbejde. Omsorg omfatter værdierne empati, tryghed, tillid og ansvaret for den anden - Ligeværd Pædagogisk praksis tager udgangspunkt i menneskers ligeværd. Ligeværd i den pædagogiske relation kendetegnes ved dialog, anerkendelse, respekt og tolerance - Professionel integritet Professionel integritet er karakteriseret ved værdier som høj faglighed, ansvarlighed, troværdighed og åbenhed - Social retfærdighed Den professionelle praksis fremmer social retfærdighed og demokratiske værdier. Den kendetegnes ved værdier som inddragelse, mangfoldighed, fællesskab og rummelighed Professionen skal stræbe efter at skabe en etisk forsvarlig praksis, derfor skal personalet, samt den studerende: - Indgå i dialog med kolleger om etiske spørgsmål i eget og andres arbejde - Udvise rummelighed og se forskelligheder 10

11 som en styrke. - Besidde evnen til at reflektere over egne fordomme og holdninger. - Søge ny viden og indgå konstruktivt i pædagogfaglige debatter - Træffe etiske valg på baggrund af sin viden og evne til at analysere og reflektere - Formidle viden om det pædagogiske arbejde - Se forskelligheder som en styrke konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, Den studerende får mulighed får at udøve dette i praksis med børn, forældre, kollegaer, samarbejdsparter i såvel vejledningstimerne med vejlederen. Vi definerer en konflikt som en uoverensstemmelse mellem 2 personers umiddelbare behov konflikter er en nødvendighed i forbindelse med identitetsudvikling, afprøvning af grænser og indplacering af egne handlinger i forhold til gældende normer og rammer. Det er således ikke konflikten selv, der er det interessante, men konfliktens opståen og den læring der kan opstå i tilknytning til konflikter og deres løsning, idet det kan være en anledning til at komme tæt på og til at lytte. Den positive konfliktløsning er kendetegnet ved: - At der skabes win-win situation - At der vises respekt for begge parters synspunkter - At det enkelte barn kan bevare sin integritet. - At der klarlægges og gives rammer - At der gives handlemuligheder - At der skabes gensidig forståelse af 11

12 hinandens situation og motiver Ved konfliktløsning skal der tages hensyn til barnets dagaktuelle situation, da konfliktens karakter og løsning er præget af barnets sindstilstand. De studerende vil få hjælp/støtte og vejledning i ageren ved opstået konflikter. Vi vægter faglig sparring, både for at reflektere over episoden, men også hvis der er behov for at få den bearbejdet. Den studerende vil gennem observationer og deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde, opnå handlemuligheder, sådan at den studerende bliver mere sikker i konflikthåndteringsepisoder. Den studerende kan desuden finde viden og inspiration i denne pjece ikten_web.pdf bevægelsesmæssig e, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis. hjælpemidler og professionsteknolog ier i et lærings- og udviklingsperspekti v. tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknol ogier i samarbejde med mennesker med I henhold til undervisningsministeriets fælles forenklede mål, er der i løbet af ugen i alle klasser aktiviteter inden for de nævnte områder. Det vil her være muligt for den studerende at være en aktiv og deltagende part. Desuden skal den studerende i løbet af praktikken planlægge, gennemføre og evaluere én og gerne flere pædagogisk aktiviteter. Den studerende skal med støtte fra vejlederen finde den eller de didaktiske modeller der skal anvendes til forløbet. Der skal løbende i processen sparres med kollegaer og vejlederen med fokus på et optimalt læringsmiljø for det enkelte barn. Der vil her være mulighed for, at den studerende udvikler kompetencer på de tre praksisniveauer og derved udvikling af didaktisk rationalitet (Dales tre kompetenceniveauer) Den studerende skal tilegne sig viden og færdigheder i brugen af de hjælpemidler der er relevante for det enkelte barn og fællesskabet. Vi arbejder dagligt med: - Støttesystemer, såsom piktogrammer på 12

13 særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. skemaer og tavler - Synlige læringsmål - Strukturering af dagen og arbejdsopgaverne, skriftligt og visuelt - Forskellige former for belønningssystemer - Brug af digitale medier Stilladseringsbegrebet er et centralt, da målgruppen har brug for stilladser som på sigt kan blive strategier for deres tækning og handling. Derved understøttes deres evne til selvstændig mestring. I det daglige arbejde bliver den studerende introduceret for klassens og det enkelte barns hjælpemidler. I dialog med kollegaer og vejleder har den studerende mulighed for, at spørge ind til eller bidrage med nye og andre tiltag. Dog forventer vi at den studerende udviser loyalitet, fleksibilitet og åbenhed i forhold til arbejdet med de forskellige hjælpemidler og at man agerer ansvarligt og respektfuldt i mødet med børnene herom. Angivelse af relevant litteratur: Børn med blandingsdiagnoser af Martin L. Kutscher. Børn der er anderledes af Anegen Trillingsgaard, Mogens A. Dalby og John R. Østergaard. ADHD, et liv uden bremser af Martin L. Kutscher. samarbejdsbaseret problemløsning af Jenny Bohr CRCN6/$file/Paed%20i%20skolen_okt13_web.pdf 8R8FY9/$file/Det%20gode%20samarb_12_web.pdf Vejlederen vil desuden i løbet af praktikken lægge relevant litteratur ind på OneDrive Modulets Der afholdes statusmøde senest når 2/3 af praktikken er forløbet og 13

14 evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden efterfølgende formuleres praktikudtalelse der udtaler sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for gældende praktikperiode. Organisering af vejledning: a) Hvordan fastlægges og udarbejdes individuel uddannelsesplan for den studerende?: b) Hvordan inddrages den studerendes dokumentations- og portfolio-arbejde i vejledningsprocesse n? Det er altid en uddannet pædagog, som er vejleder for den studerende. Vejledning er 1 gange om ugen i ca. 1,5 times varighed. Den studerende skal medbringe og anvende sin arbejdsportofolie til hver vejledning, desuden skal dette være tilgængelig på OneDrive. Praktikvejlederen støtter den studerende med at vedligeholde sin arbejdsportofolie. Der spørges ind til arbejdet med de videns og - færdighedsmål der opfylder kompetencemålene for praktikken og om hvordan de skal udmøntes og kritisk reflekteres. Det er praktikvejlederen som har det overordenen ansvar for form og indhold i vejledningen. Dagsorden til næste møde fastlægges ved slutning af hvert møde, og den studerende laver et selvstændigt udkast som godkendes af vejlederen. Den studerende skriver referatet, som skal være tilgængelig på OneDrive senest 3 dage efter vejledningsmødet sammen med kommende dagsorden. Det er praktikvejlederens opgave at give den studerende faglig kritik af referatet for at kvalificere dette. Hovedgård skoles ledelse er øverste ansvarlig for praktikuddannelsen i centerklasse-afdelingen, herunder at skabe det nødvendige læringsrum for den studerende. Praktikvejlederen er, sammen med afdelingens øvrige personale, ansvarlige for at udmønte læringsmulighederne. Praktikvejlederens opgave er b.la. at: - Afholde vejledningsmøder i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden (jf. BEK nr , stk. 2) - Vedligeholde den studerenes arbejdsportofolie sammen med den studerende - Deltage i statusmøde som afholdes senest når 2/3 af praktikken er forløbet og efterfølgende formuleres en praktikudtalelse der udtaler sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for gældende praktikperiode - Endelig indstilling og evt. at deltage i møder vedrørende studerende som bedømmes betænkelige. 14

15 - Praktikvejlederen sørger for, at den studerendes læringsudbytte italesættes til hver praktikvejledning. - I den sidste uge af praktikperioden skal praktikvejlederen sammen med professionshøjskolen bedømme den studerende ved interne bedømmelse til en prøve planlagt og afholdt på professionshøjskolen. Ved pludselig opstået kortvarig sygdom, bliver vejlednings-timerne ikke erstattet. Afdelingslederen deltager sammen med vejlederen i opstarts og evalueringsmøde af den studerendes praktikperiode. Ved praktikkens afslutning får den studerende en praktikudtalelse. Den studerendes arbejdsplan: Udleveres ved opstartsmødet. Organisering af kontakt til uddannelsesinstit ution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis der støder problemer til i løbet af praktikperioden, eller hvis der opstår bekymring hos praktikvejlederen i forhold til den studerendes arbejde med videns og - færdighedsmål der skal opfylder kompetencemålene for praktikken, kontaktes professionshøjskolens praktiklærer. Den studerende informeres forinden herom. 15

16 Social- og specialpædagogik Uddannelsesplan for Modul 13 Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan a) Hvordan arbejder vi med dette? b) Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi? c) Hvordan understøtter vi den studerendes læring indenfor dette? Den institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, a) b) c) forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, a) b) tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et c) a) b) c) a) 16

17 professionelle, frivillige og pårørende, mangefacetteret samarbejde, b) c) forandringsprocesser og innovation, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og a) b) c) a) b) c) førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Undervisning på studiedage Angivelse af relevant litteratur: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Modulets evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? 17

18 Den studerendes arbejdsplan: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Organisering af praktikvejledning (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) 18

19 Uddannelsesplan 4. praktikperiode i Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. 19

20 Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) Kontaktperson for den studerende Denne praktikperiode tilbydes udelukkende tidligere studerende på stedet. 8. Praktikken tilrettelægges i fire perioder. Praktikuddannelsen Stk. 2. Første praktik, svarende til 10 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 2. semester med 32 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer pr. dag og med 3 studiedage på professionshøjskolen Stk. 3. Anden og tredje praktik: To specialiseringspraktikperioder, hver svarende til 30 ECTS point, tilrettelægges som lønnet praktik med start i henholdsvis 3. og 5. semester på et praktiksted i tilknytning til specialiseringsdelen. De to praktikperioder tilrettelægges hver over 6 måneder med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer. I hver af de to 6-måneders praktikperioder indgår 10 studiedage på professionshøjskolen. I forbindelse med tredje praktik gennemføres et uddannelsesforløb på 2 dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør på professionshøjskolen. Stk. 4. Fjerde praktik, svarende til 5 ECTS-point, tilrettelægges som ulønnet praktik på 7. semester i sammenhæng med bachelorprojektet på et praktiksted i tilknytning til specialiseringen. Praktikken indeholder den studerendes opsamling af empiri og fordeles over 16 arbejdsdage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer. Stk. 5. Studiedagenes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger studiedagene med udgangspunkt i de studerendes læring i den konkrete praktik gennem undersøgelse og udvikling af forholdet mellem teori og praksis. De studerendes dokumentation af praktikerfaringer indgår i studiedagene. 20

21 Stk. 6. Den studerende har mødepligt til praktikken, herunder studiedagene. Stk. 7. Regler om de fire praktikperioders placering i uddannelsen fastsættes i studieordningen, jf. 21, stk. 2, nr Praktikstedet udarbejder en praktikbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1) Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. 2) Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Stk. 2. Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. Stk. 3. Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet i første, anden og tredje praktikperiode, skal praktikstedet efter møde med professionshøjskolen og den studerende udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde kompetencemålene for den pågældende periode. 10. Professionshøjskolen forbereder forud for hver praktikperiode de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på studiemetoder, og på periodens kompetencemål. Stk. 2. I løbet af praktikperioden modtager den studerende i studiedagene, jf. 8, stk. 5, undervisning og vejledning af professionshøjskolen. Stk. 3. Efter praktikperioden inddrager professionshøjskolen løbende de studerendes erfaringer fra praktikken i undervisningen. Endvidere inddrager professionshøjskolen praktikstedets udtalelse om praktikforløbet i den løbende vejledning af den studerende. 11. Professionshøjskolen kan tillade en studerende at gennemføre praktik i udlandet, når praktikopholdet er et led i et formaliseret uddannelsessamarbejde mellem professionshøjskolen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftalen mellem de to uddannelsesinstitutioner om modtagelse af studerende i praktik skal være indgået senest 2 måneder før praktikperiodens begyndelse og udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for perioden. Stk. 2. Kravet om, at praktikken skal være lønnet, jf. 8, stk. 3, kan fraviges, hvis det udenlandske praktiksted skriftligt erklærer, at lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og at det i øvrigt ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikken. Stk. 3. I forbindelse med tilladelsen til praktik i udlandet kan professionshøjskolen fravige 10, stk. 2, når de hensyn, der ligger til grund for reglen, tilgodeses på anden måde. 17. Første, anden og tredje praktikperiode afsluttes hver med en prøve, der finder sted på praktikstedet eller professionshøjskolen. 21

22 Stk. 2. Første og anden praktikperiode bedømmes med intern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 3. Tredje praktikperiode bedømmes med ekstern bedømmelse af en praktikvejleder fra praktikstedet, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en censor. Stk. 4. De tre praktikperioder bedømmes med»bestået/ikke bestået«. Stk. 5. Bedømmes en praktikprøve til»ikke bestået«afholder professionshøjskolen en samtale om det videre forløb med den studerende. Som resultat af samtalen kan den studerende i særlige tilfælde tilbydes at gå praktikperioden om én gang. 18. Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-7. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Prøveformerne skal sikre professionskompetencer i forhold til en praksisnær problemstilling. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 22