Sct. Georg. Gildespejderlejr i Portugal Åbent hus Danmarks dragedag Har Sct. Georgs Gilderne mod på mere?? NUMMER. Oktober

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Gildespejderlejr i Portugal Åbent hus Danmarks dragedag Har Sct. Georgs Gilderne mod på mere?? Sct. Georg Oktober ÅRGANG 5

2 LANDSGILDELEDELSEN Landsgildemester Hanne Borgstrøm Ruskær 15, st. tv., 2610 Rødovre Tlf.: Landsgildekansler Bente Christensen Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund Tlf.: Landsgildeskatmester Karsten Barfoed Elme Alle 3, V. Nebel, 6040 Egtved Tlf.: International sekretær Søren Silving Stutmestervej 21 C, 3400 Hillerød Tlf.: Uddannelsessekretær Leif Stilling Slugten 8, Hald Ege, 8800 Viborg Tlf.: PR-sekretær Henning Rose Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen Tlf.: Øvrige landsgildeadresser på side Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf.: , fax: Bladet udsendes 6 gange årligt: 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 15. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon , giro nr Telefax: Internet: kontoret@sct-georg.dk Kontortid: man.-tors Landsgildekontoret holder lukket uge 42 Kontorleder: Kirsten Christensen Arrangementer på landsplan 28. november 2006 Fredslysarrangement, Roskilde 29. november 2006 Fredslyset sendes rundt i Danmark januar 2007 Distriktsforum for LGL og DGM Hotel Trinity, Fredericia Internationalt november 2006 Mediterranean Gathering, Catania, Italien januar 2007 Europæisk Gildeforum, Grossarl 2007 Spejderbevægelsens 100 års jubilæum juni Europakonference, Krakow, Polen 2008 Verdenskonference ISGF, Tunis Læs om What s on... 4 Gilderne og de andre... 6 Fra gildebror til gildebror... 8 Debat Opslagstavlen Navnestof Forsiden: Drageflyvning på GM-stævnet Foto: Bente Christensen Oplag: eksemplarer. Produktion: Prinfomega, 4200 Slagelse. ISSN: Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 2

3 Vi har da mod på mere ikk? af Henning Rose, landsgildets PR-Sekretær På gildemesterstævnet den september fik vi en udstrakt hånd fra spejderkorpsene om samarbejde og samtidig en lille provokation. Korpsene benytter spejderbevægelsens 100-års jubilæum til bl.a. en række fælles og koordinerede aktiviteter under sloganet»mod på mere«. Provokationen kom i slutningen af præsentationen.»har Sct. Georgs Gilderne mod på mere? Vil I være med vil I give os en hjælpende hånd?«selvfølgelig har vi mod på mere. I kan læse mere om aktiviteterne længere omme i bladet. På denne plads skal det blot siges så tydeligt som muligt: Kan vi ved en aktiv indsats være med til at gøre spejderbevægelsen mere synlig i samfundet, så flere får øjnene op for spejderidéens kvaliteter, og så spejderkorpsene går styrket ud af jubilæumsåret, så har vi for alvor ageret i overensstemmelse med vores formål. Ved samme lejlighed kan vi også få lidt af den synlighed, vi går og sukker efter. Det er jo nu engang sådan, at den bedste synlighed, vi kan få, får vi i forbindelse med aktiviteter med direkte relation til gildernes hjerteblod og så tilmed i nær kontakt med dem, som vi håber skal være vores fremtidige gildebrødre. På gildemesterstævnet havde vi også besøg af Iben de Neergaard, som er journalist og arbejder i Dansk Flygtningehjælps kommunikationsafdeling. Hun fortalte os lidt om, hvordan kommunikation virker og ikke virker. Blandt andet understregede hun betydningen af, at man beslutter sig til, hvilket budskab man vil have frem og så blive ved igen og igen. I en såkaldt én-til-mangekommunikation skal budskabet gentages adskillige gange, før det opfattes og forstås i den ønskede udstrækning. Som gildebrødre lider vi nok af den skavank, at vi, når vi endelig har chancen, gerne vil fortælle hele historien om gilderne med alle nuancer på én gang. Iben opfordrede til, at vi koncentrerer os om ét budskab ad gangen. Det får mig til at tænke på, hvor mange af os, der mon kan bestå elevatortesten? Kan vi på den tid, det tager at køre fra stuen til femte sal, forklare vores medpassagerer, hvad Sct. Georgs Gilderne står for? Hvordan tegner vi med få ord en skarp profil af Sct. Georgs Gilderne? Vi har alle ikke mindst os i landsgildeledelsen en opgave! Vi skal nemlig kunne bestå elevatortesten lige om lidt. I 2007 er der sat et landsdækkende åbenthusarrangement på kalenderen. Det kan du også læse om i dette nummer af Sct. Georg. Bl.a. skal vi flyve med drager, men dragerne er kun et middel til synliggørelse. Vi er jo ikke blot»dem, der flyver med drager«. Dagen skal have et gilderelevant indhold, og profilen skal være tydelig. I landsgildeledelsen er vi trukket i arbejdstøjet, så I i gilderne kan få hjælp og inspiration til at lave et godt og synligt arrangement. Det kræver seriøst arbejde og fodslag. Men tilbage til spejdernes udfordring: Handsken er kastet lad os tage udfordringen op. Vi har nemlig mod på mere ikk?! 3

4 What s on... internationalt Gildespejderlejr i Portugal Af Birgit og Niels Rosenbom, Fortun gildet august afholdt FNA, den katolske gildebevægelse, deres årlige sommerlejr ved kysten ud for Aveiro, lidt syd for Porto. Det var deres 5. sommerlejr, men den første internationale. Vi var 220 deltagere, 200 portugisere, 12 spaniere og så enkelte deltagere fra Holland, Belgien, Frankrig og Slovenien samt os fra Danmark. Det internationale islæt var faktisk et gensynstræf for deltagere i ungdomsforum i Lillehammer sidste år. Yngste deltager var ½ - og ældste 75 år, så det var en rigtig familielejr. Mange aktive spejdere iblandt og helt sikkert også kommende spejdere blandt de mange herlige unger. Lejrpladsen lå i en fyrreskov, få hundrede meter fra en vidunderlig atlanterhavsstrand. Det var en teltlejr, men der var køkken- og toiletbygninger. Vejret var pragtfuldt med masser af høj sol. Dog måtte portugiserne erkende, at det faktisk godt kan regne i august. Vi fik nogle gevaldige byger, så hele lejren sejlede, men solen tørrede hurtigt op efter disse skybrud. Programmet var bygget op omkring en tredages tidsmaskine. En dag i fortiden, en i nutiden og en i fremtiden. Vi var delt op i patruljer efter den høje hats princip, så i min patrulje startede vi med, at portugiserne først forklarede opgaverne til en spanier, hvorefter han oversatte til engelsk. Efter et par timer viste det sig, at de fleste kunne klare sig på engelsk og tegnsprog. Og så kastede vi os over de mange spændende opgaver, fra patruljeråb og -sang over test på viden til fysiske opgaver. Åbnings- og afslutningshøjtideligheden inkluderede en katolsk messe, flagceremoni, taler - og en masse sang. Faktisk vil vi også huske lejren for sangene. Enhver lejlighed blev udnyttet til at hive en guitar frem og synge i vilden sky. Ofte stod deltagere, med eller uden guitar, i kø for at få lov til at føre an i en fællessang. På afslutningsaftenen førte det fremragende køkkenhold an i en uendelig elefantsang. Vi sluttede vist ved vers 38, og godt for det, ellers er jeg bange for, at hytten var sunget og danset helt i ruiner. Det var svært at sige farvel til vores mange ny venner, og vi måtte love at komme igen næste år - i Lissabonregionen. Efter lejren havde vi 6 dages fantastisk home-hospitality hos Rui og hans familie, hvor vi så lidt af turiststederne - men frem for alt det vidunderlige Portugal, hvor turisterne ikke kommer, bl.a. bjergvandring, kajaksejlads og to vidunderlige landsbybutikker med krostue på ca. 10 kvm med ustyrligt dejlige indehavere, unge piger på 83 og 86, som serverede sur landvin fra køleskabet og fortalte stedets historie. Aldrig har sur landvin smagt bedre! Vi fik en på opleveren - og det er helt sikkert, at vi bare MÅ tilbage. 4

5 Grossarlerlauget Af Kiss Messmann, Laugsmester Den 13. til den 20. januar 2007 finder det årlige Europæiske Gilde Forum sted i Grossarl i Østrig, hvor gildebrødre, evt. med ledsagere, samles fra hele Europa for 39. gang. Temaet for 2007 har (naturligvis) noget at gøre med spejderbevægelsen, og man har derfor kaldt temaet Idéen og Oplevelsen som Spejder, så der er både arrangeret en stor udstilling om spejderne igennem de 100 år og workshops om emnet. Derudover har arrangørerne tilrettelagt et interessant program med bl.a. foredrag af Hartmut Keyler, WOSM, til sang, musik, inden- og udendørs sportsaktiviteter samt vandreture til bondegårdene i omegnen, hvor lokale retter og drikkevarer er billigt til salg til forumdeltagerne, ligesom der er udflugter, bl.a. i spejdernes spor i Salzburg og et besøg til de enorme saltminer i Hallein. Laugsmedlemmernes efterårstræf vil finde sted på Spejderbakken i Vejle i weekenden den november 2006, hvor vi som sædvanlig får besøg fra Østrig. Invitationer udsendes direkte til laugets medlemmer. Program, tilmeldingsblanket og yderligere oplysninger om laugets arrangementer kan fås ved henvendelse til Kiss Messmann på eller messmann@stofanet.dk 5

6 Gilderne og de andre I Sct. Georg nr. 4 anbefaler Finn Wulf fra Narkolauget, at vi skal Slå et slag - for en god sag Af Lis Møller Jensen, Bramming Gildet I 2004 prøvede vi, for første gang og i samarbejde med Narkolauget, at arrangere en Narkodag for alle elever i kommunens 8. klasser. Vi havde samlet ca. 225 elever, der hørte cleane narkomaner fortælle om deres liv før, under og efter deres misbrug af forskellige stoffer. Vi fik dengang en stor hjælp fra Narkolauget til, hvordan man kunne gribe et sådant arrangement an. I 2005 blev vi så enige om, at vi i samarbejde med kommunens SSP-konsulent ville lave vores egen Bramming-model til, hvordan en sådan dag skulle foregå. Før pausen har vi 2 cleane narkomaner fra vores nærområde (Esbjerg) til at fortælle. Efter pausen får SSP-konsulenten og en repræsentant fra den lokale politistation så ordet, inden der sluttes af med spørgsmål til panelet. Vi deler eleverne over 2 dage med ca elever hver dag. Det har givet en rigtig god tilbagemelding fra lærere, der på denne måde fik noget, de kunne arbejde videre med i klasserne. Mange elever benytter også pausen til at sludre med panelet. I pausen har vi lidt mad og drikke klar til elever og lærere. I 2006 skal vi i november gentage succesen fra i fjor - og igen har vores sociale udvalg bevilget os penge fra 115, så vi kan holde disse dage, uden vi skal grave ned i vores egen lille, slunkne kassebeholdning. Vi kan fra Bramming-gildet kun anbefale, at man går ind i dette stykke arbejde. Kan vi ved vores indsats bare holde et ungt menneske væk fra stofferne, så er det rigelig løn for vores indsats. Vi tror ikke, man kan bruge for megen tid på oplysning omkring dette emne. Og som en lille ekstragevinst får vi masser af opmærksomhed - vi har opnået en meget stor goodwill fra Bramming kommune. Vores SSP-konsulent forsømmer aldrig en chance for at fortælle om vores lille projekt, som han er meget begejstret for. Og aviserne er meget flinke til både at bringe billeder og omtale af disse dage. PS: Jeg er ked af, hvis vi har gjort Narkolauget arbejdsløse, men det må da være en trøst, at I har været med til at sætte noget i gang her i Bramming. Send en hilsen, der gør en forskel Dette års Unicef julekort byder på et stort udvalg af stemningsfulde kort i smukke design og farver. Og så er der masser af gaveideer at hente hos Unicef i år. Lækre tasker og tørklæder. Lysestager i fint strukturpapir og let duftende røgelse i smukke gaveæsker. Til børnene er der sjove spil i solid kvalitet, og som noget nyt sælger Unicef nu også BRIOs myre med æg. De større og mere kreative børn kan selv sammensætte deres helt egne kort ved at købe et af de to sæt med figurer, klistermærker og folie. Der skal så lidt til for at redde et liv og give et fattigt barn en værdig fremtid. 6

7 sct_georg_indstik_02.qxd :53 Side 1 Landsindsamling til. Liberias flygtninge Liberia ligger i ruiner efter 15 års blodig borgerkrig. Nu er freden på vej og tusindvis af flygtninge vender hjem, men deres huse og indtægtsmuligheder er ødelagte. Derfor samler Dansk Flygtningehjælp ind til Liberias flygtninge den. 12. november. En af de flygtninge, som er vendt hjem er Esther Cooper. Sammen med hendes syv børn slap hun med livet i behold, da soldater ødelagde familiens hjem og stjal deres kvæg. Naboerne var mindre heldige. De fleste blev voldtaget, udplyndret og myrdet. Soldaterne jagtede min familie, og forsøgte at slå os ihjel, fordi de ville tvinge min søn ind i deres hær, fortæller den 39-årige kvinde. Vi flygtede, da soldaterne begyndte at hærge det eneste vi kunne tage med, var det tøj vi stod i. hjem med håb om en bedre fremtid. Hver indsamler får ca kr. i indsamlingsbøssen. Det er nok til at skaffe redskaber og såsæd til tre familier, så de kan dyrke jorden og få et liv uden sult. Bliv indsamler Indsamlingen er søndag den 12. november kl Tilmelding på tlf eller Esther Cooper er en af de flygtninge, der har fået en startpakke med redskaber og såsæd fra Dansk Flygtningehjælp. Hjælpen giver hende mulighed for at dyrke jorden og holde sulten fra døren. Tusinder af andre hjemvendte flygtninge venter stadig på hjælp. Der skal bygges skoler, brønde, sundhedskliniker og veje. Og flygtningene skal have hjælp til at dyrke jorden, så de kan holde sulten fra døren. Som indsamler kan du være med til at hjælpe flygtninge, der som Esther Cooper vender Esther Cooper og hendes familie måtte flygte til nabolandet Elfenbenskysten, da militssoldater plyndrede og ødelagde deres landsby. Nu er de hjemme igen, men de har desperat brug for hjælp. DANSK FLYGTNINGEHJÆLP 50 ÅRS JUBILÆUM /

8 Fra gildebror til gildebror Landsgildeting i Dronningens København Her fortælles lidt om LGT2007. I forrige nummer af Sct. Georg var første del af historien om spejderbevægelsen i anledning af 100 året for dets start. Her er anden del: Spejderbevægelsen Spejderarbejdet spredtes hurtigt til andre lande, bla til Danmark, som i 1924 var værter ved den anden verdensjamboree, som blev afholdt på Ermelunden i Danmark. I Danmark oprettede rektor Hartvig Møller fra Gl. Hellerup gymnasium i 1909 den første egentlige spejderpatrulje med drenge fra skolen; det blev i 1910 starten på Det Danske Spejderkorps, DDS. Der var dog nogle piger, som fik lov til at danne en patrulje i en drengespejdertrop, og det blev starten på Det Danske Pigespejderkorps, DDP. Mange af ideerne for pigerne kom fra B.P. s søster Agnes og senere overtog Lady B.P. opgaven. Hun rejste verden rundt med B.P. for at holde foredrag og udbrede spejderbevægelsen. I 1910 nåede spejderideen til en flok KFUM er. De blev først optaget som en division under DDS, men i 1916 blev de et selvstændigt korps under navnet KFUMspejderne i Danmark. I 1919 kunne KFUK ikke vente længere, de stiftede så KFUKspejderne i Danmark dermed havde Danmark 4 spejderkorps. Fortsættes Ved dette landsgildeting har vi valgt at sætte 100 året for spejderbevægelsen i centrum. Vi vil se lidt tilbage, men samtidig vil vi tænke fremad - prøve at se ind i de næste 100 år derfor vil vi gerne se så mange gildebrødre som muligt i Dronningens by København. På gildegensyn LGT2007 udvalget i København - 8

9 Naturlaug Fyn besøger Ærø Af Bent Andersen, Ringe Gilde Naturlaug Fyn har en regel om, at én af de danske øer skal besøges årligt, og det skal selvfølgelig være en ny hvert år. En augustmorgen stævnede vi ud fra Svendborg Havn med det gode skib Fylla, en tremastet skonnert, med 42 naturlaugsfolk om bord. vi drøftede, om man havde forsøgt sig med silkeorme i det milde klima, som man har i sydhavet. På vej hjem fik vi lejlighed til at hjælpe med at sætte sejl. Det var turens højdepunkt at sejle uden motor og kun lytte til lidt knagen fra reb, vandets klukken for boven og et mågeskrig i ny og næ. Der var masser af fugle og et marsvin leverede svømmeopvisning. I 9 år har vi nu været et supplement til gildernes aktiviteter på Fyn. 16 gilder er repræsenteret, og vi er nu ca. 80 medlemmer. Vi lærer nye egne og nye folk at kende. Vi får god motion og frisk luft. Vort motto er Lænestolen er verdens farligste opfindelse. Det bliver en god dag, når hvert distrikt eller område har fået et naturlaug, for det er med til at give livskvalitet. Da solen havde brændt den sidste dis bort, blev sigtbarheden perfekt, og den ene grønne og frodige ø efter den anden dukkede op af det solbeskinnede blå hav. Efter et par timers sejlads, hvor vi bl.a. drak kaffe og spiste den medbragte mad, lagde vi til i Ærøskøbing. En af vore stedkendte naturlaugsfolk stod på kajen og bød velkommen og tog os med ud på en timelang vandretur i byen med det enestående hyggelige og fredelige miljø. Vi så flere herlige udskænkningssteder i baggårde med løvtag, men tiden var for knap til et længere ophold. Der var endda et morbærtræ, så 9

10 LIS-stævne 2006 Af Ingvar Frier, Værløse Gildet Landsgildets Internationale Stævne blev i år afholdt på Christianslyst, Süderbrarup i Sydslesvig, et af danskhedens samlingssteder syd for grænsen. Omkring 80 GIM er m.v. var samlede til en spændende weekend med hovedvægten på mindretallenes situation i grænselandet. For Europa som helhed skulle ca. hver 7. indbygger være del af et mindretal i sit land, så emnet er måske ikke helt uinteressant. Om lørdagen havde vi to gode foredragsholdere, der begge fortalte medrivende om hvert sit mindretal. Siegfried Matlok, chefredaktør for Der Nordschleswiger fortalte om vanskelighederne i at fastholde de unge nord for grænsen i en tyskhed, netop i disse tider, hvor åbenheden og forståelsen over grænserne bliver mere og mere fremherskende - og måske specielt Danmarks lidt bløde samfundsform med stor tolerance gjorde det svært at fastholde forskelligheden. Han havde et godt udtryk for det, frit citeret fra en kendt sang: For de gamle der faldt - er der ny overalt - hvilket vi måske kunne bruge i gilderegi. Den største trussel så han lige nu i gennemførelsen af strukturreformen, der vil komme til at gribe voldsomt ind i de historiske identiteter, der ligger bundet i de gamle små kommuners forskelligheder - hvor f.eks. små lokale repræsentationer havde lettere ved at få politisk gehør i lokale ønsker, men hvor indflydelsen vil være forsvindende lille i de kommende storkommuner. Matlok understregede vigtigheden af, at mindretal ikke må gå hen og blive folklore, men skal være et seriøst bud på sammenhold. Dieter Lenz, landssekretær for SSW, det danske politiske parti i Sydslesvig, fortalte i modsætning hertil, om en stigende tilgang og tiltagende samling omkring danskheden syd for grænsen. Han talte om de krav til gensidig respekt og tolerance, om viljen til konfliktløsninger, som var forudsætningen for et samarbejde. Det gik som en rød tråd gennem hans foredrag, at der var mange kampe og mange stridsspørgsmål på alle niveauer, som naturligvis styrker sammenholdet som i skolerne, hvor forståelsen for dansksprogetheden som 10 en del af læseplanerne, var et stadigt stridsemne. Mange af disse spørgsmåls løsninger gjordes lettere af det stående statstilskud fra Danmark til skoler og ungdomsarbejde. Det poliske samarbejde havde fået store skår ved valget sidste år til Landdagen, hvor SSW blev tungen på vægtskålen blandt to nøjagtigt lige store fløje, hvoraf fulgte vold, trusler - ja endda politianmeldelser og dødstrusler. Dette har medført store samarbejdsproblemer i Landdagen - men naturligvis styrket sammenholdet i danskheden. Om ungdomsarbejdet fortalte Anne Kämper, formand for SDU, Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger, om vanskelighederne ved fastholdelsen af dansk som omgangssprog, om naturlige lederkriser, om optagelse af enkelte tyske unge i arbejdet - det kan jo f.eks. være svært at lave fodboldhold med 7 danske alene - men samtidig også om de mange gode sejre, hvoraf spejderarbejdet ligger langt fremme. Mest spændende var nok fortællingen om minoriteternes samarbejde i en fælles kongres på europæisk niveau, hvor det danske arbejde står som et lysende, næsten uforståeligt eksempel for europas øvrige minoriteter. Mange spændende timer, men kun 40 minutter Søren Silving, LGIS og Mogens Kristensen fra Internationalt Udvalg, til at fortælle om det internationale arbejde i Danmark. Søren fortalte om det første træf i den Nordisk-Baltiske Subregion i Bodø, og Mogens om resultaterne fra Litauen-gruppens arbejde gennem 3 år, om forsøgene på at oprette kontakter og et mislykket forsøg på at etablere et arrangement i Litauen med deltagelse af Gildebrødre og spejdere. Efterfølgende var der lidt debat om den splittelse, der er opstået i gildearbejdet i de baltiske lande på gund af den delvise optagelse af nogle af landene i den Nordisk-Baltiske Underregion. Denne diskussion vil vi nok høre mere til i den kommende tid. Det var en god og interessant weekend, der gav deltagerne noget med hjem.

11 Åbent Hus Danmarks Dragedag Af Hanne Borgstrøm, landsgildemester Året 2007 bliver et travlt år for os gildebrødre med masser af muligheder for spejderkontakt i forbindelse med spejderbevægelsens 100 års jubilæum, men også med en nyskabelse i Gildebevægelsen! Nemlig Åbent Hus hos gilderne i hele Danmark - og på den samme dato. I de allerfleste gilder har man i flere år gjort en stor indsats for på forskellig måde at tiltrække nye gildebrødre. Og det er altså ikke nemt! Landsgildeledelsen har derfor på Distriktsforum i januar i år og senest på det netop afholdte GM-stævne præsenteret ideen om at holde Åbent Hus i efteråret 2007, og for at gøre arrangementet så synligt som muligt, satser vi på, at flest mulige gilder tager imod udfordringen og afholder Åbent Hus søndag den 30. september Da 2007 som nævnt bliver et travlt år, opfordrer jeg til, at I i gildet nedsætter en projektgruppe, som allerede nu kan begynde planlægningen, for det er vigtigt, at gildets arrangement er velforberedt. Vores gæster skal jo gerne have en god oplevelse, hvor de samtidig får ordentlig information om, hvad vi beskæftiger os med i gildet, og hvorfor det er en personlig berigelse at blive gildebror. Som en synlig markering af Sct. Georgs Gildernes Åbent Hus dag håber vi i landsgildeledelsen, at rigtig mange gilder vil benytte lejligheden til at bygge drager sammen med de forhåbentlig mange gæster - og naturligvis få dragerne op at flyve. Vi er i landsgildeledelsen parat til at bruge penge på markedsføringen af Åbent Hus dagen, og kursusudvalget og PR-udvalget vil samarbejde om at klæde gilderne på til at kunne gennemføre et succesfuldt arrangement. Bl.a. er et idekatalog snart på vej med tips til, hvorledes dagen kan afvikles, så der både bliver tid til at informere om Gildebevægelsen og til at flyve med drager. Distrikternes DUS er og deltagerne i GM-stævnet har alle lært at bygge og flyve med drager - det er nemlig slet ikke svært! Vi regner i landsgildeledelsen bestemt med, at Åbent Hus 2007 bliver en succes, og at der også i Gildebevægelsens 75 års jubilæumsår - og de nærmeste år derefter kan afholdes Åbent Hus i efteråret på den samme dato. 11

12 I weekenden den september havde landsgildeledelsen sat gildemestrene i stævne på Vingstedcentret. Gildemesterstævnet afholdes hvert andet år på lige årstal, dvs. de år, hvor der ikke er landsgildeting. Efter en kort velkomst, hvor landsgildemesteren også præsenterede den øvrige landsgildeledelse, de tilstedeværende medlemmer af de faste udvalg samt Kirsten og Henning fra landsgildekontoret, tog man fat på weekendens program, som bød på information, inspiration, lidt leg og megen god snak tilsat et mål socialt samvær. Ét budskab ad gangen Første programpunkt bød på en workshop om»god kommunikation«med journalist Iben de Neergaard fra Dansk Flygtningehjælp som tovholder. Efter en hurtig gennemgang af nogle af grundbegreberne gav Iben sine tilhørere nogle eksempler fra kampagnen for Dansk Flygtningehjælps forestående landsindsamling samt nogle konkrete anvisninger. En af de vigtigste var, at man skal gøre sig sit budskab klart og prioritere benhårdt.»ét budskab trænger bedre igennem end tre«, sagde Iben og tilføjede bl.a., at gentagelse fremmer forståelsen. Det er ikke nok at bringe budskabet én gang det skal gentages igen og igen. Derefter var det tiden at trække i arbejdstøjet for i grupper at arbejde med en pressemeddelelse om det forestående åbenthusarrangement. Dragerne flyver Efter frokost orienterede landsgildeledelsen om det forestående åbenthusarrangement, som skal afholdes den 30. september Tanken blev præsenteret for distriktsgildemestrene på distriktsforum i januar, hvor der var bred enighed om at bære idéen videre. For at synliggøre arrangementet skal der bygges og flyves med drager. Men drager alene gør det ikke. Åbenthusdagen skal bæres af et gilderelevant indhold, og vi skal i informationsindsatsen op til arrangementet tegne en så skarp og retvisende profil af Sct. Georgs Gilderne som muligt. Landsgildeledelsen trækker nu i arbejdstøjet for at få lavet et godt oplæg, som gilderne kan arbejde videre udfra. Læs mere andetsteds i bladet. Deltagerne fik dog også mulighed for at lege med dragerne. Under kyndig instruktion af Lone Erkmann fra kursusudvalget blev der med stor entusiasme bygget drager, og under den efterfølgende»sludre-og-slentre-pause«var der lejlighed til at prøve at få luft under dragens vinger. Det var der rigtig mange, der fik. Det er sejt at være spejder! Så var det Helle Dydensborgs tur. Helle er korpschef i Det Danske Spejderkorps, og hun fortalte levende om DDS i dag og om spejderkorpsenes aktuelle situation, hvor man også har problemer med faldende medlemstal. Det har man naturligvis meget fokus på, og spejderkorpsene har (ligesom Sct. Georgs Gilderne (red.) ) behov for at have en tydeligere profil udadtil. Det skal være sejt at være spejder, også i ikke-spejderes øjne. Har I mod på mere? Jesper Nyboe Andersen, ligeledes fra DDS, fik det utaknemmelige hverv at fastholde forsamlingens opmærksomhed lige før spisetid, og det klarede han med bavour. Jesper er formand for den fælles styregruppe, spejderkorpsene i Danmark har nedsat i anledning af det forestående 100-års jubilæum for spejderbevægelsen, og han fortalte levende 12

13 Læs mere på Alle præsentationer, der blev brugt på gildemesterstævnet, kan hentes på hjemmesiden under gildeservice/dowmload. om planerne. Det fælles motto er»mod på mere«. Der er også en rolle at udfylde for Sct. Georgs Gilderne, så spørgsmålet til os var, om vi»også havde mod på mere«. Der kan læses mere herom andetsteds i bladet. Efter middagen var der sat idéudveksling på programmet. Det blev til yderligere en times arbejde for deltagerne, inden det var tid til at slappe af under mere uforpligtende former. Nyt fra Sct. Georgs Fonden Første punkt på søndagens program var en orientering fra Sct. Georgs Fonden. Fondens formand, Michael Elvekjær, fortalte om, hvor langt man var nået med at få normaliseret situationen efter betalingsstandsningen i 2003 (som blev ophævet igen i december 2003). Michael berettede om principperne i nutidens samarbejde med kommunerne og om de lokale gilders og institutionsbestyrelsers rolle. Interesserede kan søge yderligere oplysninger på Efter indlægget var der livlig spørgelyst, og der blev beredvilligt svaret på alle de spørgsmål, der kunne svares på, og mon ikke også der i løbet af debatten blev ryddet nogle rygter og misforståelser af vejen. Den»nye«hjemmeside Landsgildets hjemmeside er under fortsat udvikling, og det aktuelle stade blev gennemgået sammen med planerne for den nærmeste fremtid. Flere og flere ting vil kunne hentes fra hjemmesiden, således at den i stadig højere grad bliver stedet, hvor det er naturligt at søge oplysning, dokumentation og inspiration. Derfor er det også besluttet at opdele hjemmesiden i en generel del og i sider kun for gildebrødre. For at komme ind på disse sidstnævnte sider kræves password. Det aktuelle password vil fremover kunne findes nederst på side 2 i Sct. Georg. Spørgetid Så var det tid for den afsluttende runde, hvor landsgildeledelsen besvarede spørgsmål fra deltagerne, både dem, der var indsendt på forhånd, og dem der dukkede op mere spontant. Nogle af de emner, der var oppe at vende, var bestemmelsen i vores love om, at samme gildebror højst måtte sidde i samme ledelsesfunktion i 6 år. Det er landsgildeledelsens klare holdning, at denne regel skal respekteres, bl.a. fordi den er med til at sikre, at flere kan få lov til at prøve kræfter med opgaverne i en gildeledelse. Personlig udvikling er jo en af gildebevægelsens tre grundsøjler. Da spørgelysten ebbede ud, var det tid til frokost og afsked efter en travl weekend. LGPR 13

14 Nyt fra frimærkebanken! Frimærkebanken modtager heldigvis stadig mange frimærker fra gilder over hele landet, og som hovedregel er det meget fint både hvad angår tilklipningen og sorteringen i danske og udenlandske frimærker. Men der er desværre få undtagelser herfra. Og det er ikke klipningen, der er problemet, men sorteringen. Det er nemlig sådan, at når vi sælger frimærkerne videre til vores forskellige kunder, får vi meget mindre for dem, hvis de ikke er sorterede i danske frimærker for sig og udenlandske for sig. Jeg vil gerne opfordre disse få gilder til at læse vejledningen, som frimærkebanken har udsendt, samt på / frimærkebanken. Men bortset herfra går det støt og stabilt i bankens dagligdag, og vi sender vores varmeste sensommerhilsener til alle gildebrødre over det ganske land. Med gildehilsen og takker, Nils Liljeberg, bankdirektør FREDSLYSET 2006 TÆNDES Sct. Georgs Gilderne i Roskilde Tirsdag den 28. november Alle er velkomne kl Sankt Laurentii katolske kirke Frederiksborgvej 11, Roskilde Olielampen tændes i kirken. Faklerne tændes fakkeltoget starter. kl Gl. Vor Frue Kirke Grønnegade 2, Roskilde Fredslyset føres ind. Gudstjeneste Efter gudstjenesten vil der være mulighed for at få tændt et lys ved Fredslysets flamme. Indbydelse til spejderledere, gruppestyrelsesmedlemmer, gildebrødre og andre venner af huset. Efter arrangementet i Gl. Vor Frue kirke byder Sct. Georgs Gilderne i Roskilde på en kop kaffe og lidt hyggeligt samvær i Gildehuset Sankt Agnes Sankt Agnes 2B, Roskilde (Indkørsel via Sankt Agnes vej v/parkforvaltningen) Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det (Johannes 1. v. 4-5) 14

15 Fredslyset Af Egon R. Bruun, 2. Skælskør Gilde / Ingvard F. Skøtt, 2. Korsør Gilde På opfordring fra lgm Hanne Borgstrøm har vi lovet at fortælle om oplevelser ved modtagelse af Fredslyset. Fredslyset kom første gang til Korsør i Lyset blev modtaget på Odense station og derefter videreført med IC-toget til Korsør station, hvor spejderledere, gildebrødre og andre interesserede samt den lokale presse, stod klar til at modtage Fredslyset. I ankomsthallen blev der holdt en kort modtagelsestale og derefter blev de medbragte flagermuslygter tændt ved Fredslyset. En arbejdsgruppe med 2 gildebrødre fra hver af de to gilder i Korsør samt en aktiv spejderleder fra Skælskør havde lagt et foreløbigt program for Fredslyset. Der var truffet aftale med sognets præster om modtagelse af Fredslyset i de enkelte kirker, bl.a. 1. søndag i advent, lysgudstjeneste, skoleafslutningsgudstjeneste, og endvidere blev Fredslyset bragt til spejderarrangementer, plejehjem og loger. På turistkontoret blev lyset tændt de sidste 2 dage før juleaften, så man kunne få tændt et lys, som kunne bringes med hjem til juleaften eller sættes på kirkegården. Vi havde som sikkerhed tændt 2 flagermuslygter, idet vi ønskede at behandle Fredslyset med dybeste respekt - Fredslyset brændte ud efter nytårsaften, vores forbrug var 8 liter olie. Tilbagemelding fra præster, spejderledere og institutioner var meget positive, og vi har efterfølgende modtaget Fredslyset hvert år. I 2001 tilrettelagde vi første gang en Fredslysmarch gennem Korsør, hvor vi sluttede ved Sct. Georgs Gildernes hus, hvor der blev serveret æbleskiver, gløgg og sodavand, godteposer til børnene og med musikalsk underholdning - denne tradition har vi siden fulgt. Der er indkøbt en større flagermuslygte og sikringsbeholder, og der er budgetteret med 500 kr pr. gilde til modtagelse af Fredslyset. I forbindelse med modtagelse af Fredslyset har Sct. Georgs Gilderne i de lokale medier fået megen positiv presseomtale. Fra den aktive spejderleder (nu gildebror i 2. Skælskør) fik vi denne kommentar til Fredslyset: Udover at have bragt spejderne og gildefolket tættere sammen har det også haft positive kontakter mellem gilderne til følge. Ideer er blevet vendt, hvilket resulterede i fakkelmarch med efterfølgende arrangement i gildehuset, specielt afholdte gudstjenester i samarbejde med et anseeligt antal sognepræster og møderne i spejderhusene, når vi bragte lyset ud til dem. Senere kom alle spørgsmålene fra naboer og forbipasserende, hvad det dog var, der stod og brændte i min udestue - og hvorfor. Pressens bevågenhed har været helt i top, og det er vi meget taknemmelige for. Sidder der gildebrødre eller spejdere, der vil høre mere om vore udfoldelser, er I velkomne til et ring. Vi brænder hele året for Fredslyset. 15

16 Fredslys 2006 Af Vagn Dalsgaard, Fredslyskoordinator... Nu er det tid for tilmelding til Fredslys På gildemesterstævnet blev pjecen udleveret, efterfølgende sendt til samtlige gilder og kan hentes på Fredslyset afsendes med InterCitytog fra Roskilde den 29. november, og jeres tilmelding skal være Landsgildekontoret i hænde senest den 1. november Tjek op på, om dit gilde har tilmeldt sig. Det er dejligt at se de forskellige initiativer rundt om i gilderne. Nogle har stor erfaring med presseomtale - for andre volder det store problemer, men brug eventuelt pressemeddelelsen på Odense - Berlin, tur - retur Af Gunhild Kristensen, 3. gilde i Odense Vi har nu et farvelagt logo, som alle kan bruge. Alle, der måtte være interesseret i en transportspand skal rette henvendelse til Landsgildekontoret. Aftenen før afsendelse af Fredslys 2006 fra Roskilde har Sct. Georgs Gilderne i Roskilde arrangeret afhentning i Sankt Laurentii Kirke, hvorfra det føres i fakkeloptog til Gl. Vor Frue Kirke, hvor det videregives til alle interesserede. Her overtager jeg Fredslys 2006 for at videresende det næste formiddag med et antal stafetter. I 1994 så jeg lidt af det fattige Østberlin og ganske lidt af Vestberlin. Når man 12 år efter besøger byen, forbavses man. Skyskraber ved skyskraber, et sandt paradis for glarmestre og vinduespudsere. Et topmoderne forretningscentrum midt i byen - Potzdamer Platz lå i ruiner efter anden verdenskrig. Ikke langt herfra kommer man forbi monumentet Denkmal - tænk på de 6 mill. jøder, der blev slået ihjel under Holocaust. Monumentet er et centralt beliggende område med 2711 betonkasser i varierende højde - skal nok minde om sarkofager, det giver et enormt og iskoldt indtryk. Heldigvis er det fri for graffiti, og man kan kun håbe, at det varer ved. For 5. gang havde Birthe Mikkelsen arrangeret en tur for gildebrødre, familie og venner. Vi var ca. 50 (heraf var Fyn pænt repræsenteret med 11 gildebrødre). Vi blev varmt modtaget på hotellet og indlogeret på de to gæstehuse, der var næsten ingen grænser for, hvad værtsparret og deres personale gjorde for os. Hotellet lå i en park, og vi spiste ude så meget, som vejret tillod. En aften var der arrangeret grill, men desværre ville vejrguderne det anderledes. Hertil var der tilrettelagt et bål for disse pfadfindere fra Danmark, en helt speciel hjemlig atmosfære. Afskedsmiddagen var italiensk mad, bordene dækket i italienske farver, det søde personale i samme farver - alt gennemført. Hver dag kørte bussen os rundt. Rigsdagskuplen med udsigt, TV-tårnet med hele Berlin under os, sejlture på Spree, Sct. Georg og dragen, det nye jødiske museum, den nye banegård (også i glas), olympia-stadion, Gedächtniskirche, Europacentret med vanduret samt flere store varehuse. En aften var en helt speciel oplevelse, Friedrichstadt Palast med forestillingen Casanova - et fyrværkeri af sang, dans, artister og vand. En flot hjemtur, hvor vi oplevede Berlin by night. Vor skandinavisk talende guide, Gunnar, var helt unik, havde boet i Berlin i ca. 25 år og mente med rette at kunne sige Ich bin ein Berliner. Den næstsidste dag kørte vi med Gunnar til Potsdam, et smukt område så tæt på storbyen. Her besøgte vi bl.a. Cecilienhof, hvor Potsdam-konferencen fandt sted i meget levende, uhyre interessant. En stor, stor tak til Birthe. Du havde samlet trådene, og der var mange. Vi kom hjem med endnu en stor oplevelse. 16

17 Har Sct. Georgs Gilderne mod på mere?? Af Bente Christensen, landsgildekansler På gildemesterstævnet blev spejderjubilæet i 2007 præsenteret af formanden for styregruppen Jesper Nyboe Andersen. Hans præsentation havde basis i det motto, der er valgt for jubilæet: mod på mere spejderne.dk, som skal signalere, at spejderarbejdet gør de unge i stand til at tage lederskab for eget liv. Han sluttede af med at spørge, om gilderne også har mod på mere og om de har mod på at hjælpe med jubilæet. Det er en opfordring, vi som bevægelse, ikke kan sige nej til. De arrangementer, der skal ske decentralt, vil være med udgangspunkt i de nye kommuner, og dermed på tværs af de i dag kendte divisioner i spejderkorpsene. Vi har mulighed for at hjælpe/deltage således: På Spejderdagen den 22. februar 2007 bærer alle spejdere og spejdervenner en synlig ting, der markerer at de går ind for spejdersagen. Den 1. august kl om morgenen mødes spejderne for at aflægge deres spejderløfte. Dette vil ske i de enkelte kommuner, samtidig med at der også vil være arrangementer, hvor der i forvejen er mange spejdere samlet.til denne aktivitet mangler koordinatorer og måske også praktisk hjælp i forbindelse med afviklingen. Den 25. august skal der være en stor spejderfest i Roskilde (Reload2007). Der skal Bente Christensen i dagens løb være spejderaktiviteter i bykernen, mens der om aftenen skal være fest for Landsgildekansler spejderne. Her er behov for masser af hænder i forbindelse med afviklingen Spejderne vil det kommende år samle ind til at bygge skoler i Angola (fredsgaven). Man har som mål at bygge en skole pr. kommune i Danmark. Det lyder af meget, men det er muligt, hvis hver spejder kan indsamle 100 kr. Der vil i løbet af dette efterår skulle holdes møder med en ambassadør for fredsgave-projektet samt spejderlederne i én eller flere kommuner her kan distrikterne gå ind som arrangører af møderne. Der skal i løbet af det kommende år samles ind dette koordineres i de enkelte nye kommuner her kan gilderne være koordinatorer, vi kan hjælpe med pengeskabende aktiviteter, og vi kan selv samle ind. Spejderne vil hen over året arbejde med spejderbevægelsens historie og fremtid. Dette afsluttes med en patruljedyst. Her kan der også være behov for vores hjælp ved afviklingen. Spejderne har behov for, at dette bliver en succes, og gilderne har behov for det tilsvarende derfor vil landsgildeledelsen agere styregruppe for vore aktiviteter i jubilæumsprojektet, og vi vil kontakte de relevante distrikter / gilder, når vi får henvendelser om hjælp. Landsgildeledelsen håber, at I også har mod på mere, specielt på mere spejderkontakt og at I vil bakke op om vore bestræbelser for, at dette bliver en succes. Spejderne har behov for at dette bliver en succes, og gilderne har behov for det tilsvarende derfor vil landsgildeledelsen agere styregruppe for vore aktiviteter i jubilæumsprojektet, og vi vil kontakte de relevante distrikter / gilder når vi får henvendelser om hjælp. Landsgildeledelsen håber, at I også har mod på mere og specielt på mere spejderkontakt og at I vil bakke os op i vore bestræbelser for at dette bliver en succes. PS: Vil I vide mere om spejderjubilæet så kig ind på hjemmesiden PS. Vil I vide mere om spejderjubilæet så kig ind på hjemmesiden: Fredsgave-koordinering Okt-nov fredsgavemøder 22-2 Spejderdagen Maj Patruljedyst 1-8 Sunrise 25-8 Reload

18 Debat Rejseholdet til Nuuk - svar til Helle B. Neess, 3. Gilde Odense Af Poul V. Hebsgaard, Nuuk Rejsehold 2005/2006 Ja Helle, vi er i fuld gang med at pakke til årets store udfordring, det at være med til at gennemføre årets tivoliweekend i Nuuk. Min bedre halvdel og jeg er blandt de heldige, der igen i år får lov til at være med til at gennemføre projektet. Jeg ønsker, at vi får denne oplevelse sammen, og har derfor valgt, at bemærke dette i min ansøgning, idet det kun er mig, der er gildebror. Du angriber udvælgelseskomiteen for kamerateri, men jeg kendte ingen i udvalget, førend vi var deroppe sidste år. Jeg synes i stedet, at du skal prøve at kigge lidt på dig selv. Har du de nødvendige kvalifikationer, det fremgår ikke i dit indlæg, at du er istand til at lave 3 daglige festmåltider til 50 personer, eller at du er i besiddelse af en bred praktisk erfaring inden for et eller andet håndværk, eller hvilke øvrige kvalifikationer, du ellers mener, du er i besiddelse af ud over, at du er gildebror. Det er måske et gammelt ønske, du har, om at holde en billig ferie på Grønland, der får dig til at søge om at være med på holdet? Men er det for feriens skyld, så tager du fejl, det er hårdt fysisk arbejde at være med til at gennemføre projektet, og selvom jeg intet har med udvælgelsen at gøre, er jeg af den mening, at det er en meget svær opgave, at stykke det rigtige hold sammen. Jeg syntes, der skal en anbefaling eller lignende med ansøgningen fra gildemesteren, om man er social nok, om man har de nødvendige praktiske kvalifikationer. Jeg er af den absolutte mening, at det ikke er kvindearbejde, men hårdt mandearbejde. Selvfølgelig skal der kvinder med, nogle som ægtefæller og andre i køkkenet. Sidste år var vi 18 personer - 2 specialister på karussellen - 8 kvinder og 8 mænd. Jeg syntes det var de 4 kvinder for meget, men hvem kunne vi undvære, det ville være umuligt, at pille nogen fra, men det resulterede i, at de resterende 8 mænd, måtte arbejde endnu hårdere. Med hensyn til din bemærkning om, at ansøgerne fra sidste år bliver tilbudt rejsen, kan jeg kun sige, at dette tilbud har jeg til gode, men derfor glæder vi os alligevel til, at flyet letter på fredag kl

19 Opslagstavlen Lejlighed i Sydfrankrig Vor vinterbolig i udkanten af Perpignan, 8 km fra Canet-stranden ved Middelhavet udlejes i sommerhalvåret til venner og gildebrødre. Lejligheden er 110 kvm med stor stue, køkken, 4 værelser, 2 badeværelser og 2 toiletter samt 2 sydvendte terrasser samt stor garage. Parabol med bl.a. danske TV-programmer. Lejligheden er baseret på 6 voksne og ikke velegnet til mindre børn. Udlejes inkl. el, gas og vand for en ugepris på 400 euro i april, maj og september og 500 euro i juni, juli og august. Kontakt Grethe Lis / Gert Nielsen på mobil eller i perioden frem til 31/10 og frem til påsken 2007, alternativt g-l.gm.nielsen@mail.tele.dk Gl. Skagen Dejligt 6-pers. sommerhus nær strand, med 3 soveværelser, udlejes hele året, fra kr. / uge. For yderligere information tlf Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8 Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4 Minna Sandahl Christensen Damsbovej 71, 7000 Fredericia Tlf Sct. Georgs Gildet i Herlev fejrer 50 års jubilæum mandag den 30. oktober 2006 I den anledning er gildebrødre med ledsager og venner til gildet velkommen til at deltage i vores reception på dagen kl i Præstebro Kirke Tornerosevej, 2730 Herlev Med gildehilsen jubilæumsgruppen Julemærker fra 12. Ålborg gilde - igen Først tak for interessen for vores julemærke, hvor første udgave kom i Af årets overskud blev der doneret penge til - Læger uden grænser - Guatemala projektet (læs om det på Ålborg gildernes hjemmeside), samt til - Kirkens Korshærs varmestue. Vi vil, som sidste år, glæde Hendes Majestæt Droning Margrethe med ark nr. 1, Hendes kongelige højhed prinsesse Benedikte med ark nr. 2 og Hans Kongelige Højhed prins Christian med ark nr (hans fødselsdag). Årets udgave er igen tegnet af den kendte kunstner Esben Hanefelt Kristensen. Arkene koster 25 kr. stykket + forsendelse og kan bestilles på telefon hos GS Anne-Marie Pedersen, Kløvervej 42, 9400 Nørre Sundby. Vi har stadig ark tilbage fra sidste år. 19

20 Foreningen Nuuk Rejsehold fejrer 20 års jubilæum Lørdag d. 18. november 2006 på Lyngsbo,Ballesvej 40, Fredericia Tidligere medlemmer er velkomne til at deltage i vor 20 års jubilæumfest, der finder sted som ovenfor nævnt. Arrangementet består af Gildehal 3 retters festmiddag Dans til Madam Blue s Jazz Band pris 250 kr drikkevarer kan købes til rimelige priser Tilmelding senest 20. oktober 2006 til Ilse Rosgaard, Sønderskovvej 18, 6360 Tinglev tlf ilse_rosgaard@mail.dk Betaling kan ske ved check til ovennævnte eller til Danske Bank mrk. jubilæumsfest senest 20. oktober 2006 Gildeflag, til 8 m stang Gildeflag til 14 m stang Bøllehuer, hvide eller blå Kasketter, hvide/blå/grønne Gildetørklæder, hvide Bagtæppe til gildehal Julemærker pr. ark Henvendelse: Anne-Marie Pedersen Gildeskatmester tlf Sct. Georgsgildet i Brønderslev kr kr. 25 kr. 25 kr. 40 kr kr. 25 kr. har 50-års jubilæum den 28. oktober Jubilæums-festen afholdes på Luneborg Kro. Festlighederne indledes kl med vandrehal og festgildehal. Efter gildehallen følger middag. Arresø distrikt afholder distriktsgildehal evt. med ridderoptagelse onsdag den 15. november 2006 kl i Valhalla Kalvøvej 26, Frederikssund. Vandrehal fra kl Pris 60 kr. Tilmelding senest den 8. november til GM 2. Fr.sund Birgit L. Nielsen tlf mail bln@city.dk eller GK, 2. Fr.sund Elisabeth la Cour tlf mail lafi@webspeed.dk Københavns Stadsgilde indbyder til distriktsgildehal med ridderoptagelse tirsdag den 31. oktober 2006 kl. 19:30 i Gildegården, Vanløse Allé 41, Vanløse. Vandrehal fra kl. 19:00 Gildehallen ledes af stadsgildemester Lise Skov. Påklædning: mørkt tøj eller tilsvarende festdragt. Efterhallens traktement koster kr. 60 Alle gildebrødre er velkomne Tilmelding senest den 24. oktober til Alice & Peter Kjær, Randkløve Allé 102, 2770 Kastrup, telefon

21 Aalborg Distriktsgilde afholder Distriktsgildehal med ridderoptagelse torsdag den 2. november 2006 kl i Helligåndsklosteret Adelgade, 9000 Aalborg med optagelse af Ellen Henriksen og Bente Frederiksen 12. Sct. Georgs Gilde i Aalborg samt Kirsten Jensen Sct. Georgs Gildet i Birkerød 65 år 60 år 50 år 40 år Jubilæer Tilmelding til den efterfølgende spisning i Aalborg Væddeløbsbanes Restaurant, Skydebanevej 25 (elevator forefindes) til DUS Eva Madsen tlf fammads@get2net.dk senest mandag den 30. oktober kl P.S. Det bemærkes, at spisningen er til de sædvanlige Gildeborg priser. 25 år Sct. Georgs Gildet Haslev har 60 års jubilæum mandag den 23. oktober 2006 Vi holder åben gildehal kl på Haslev Museum Frederiksgade 6, 4690 Haslev og håber at se venner og bekendte. Hvis man vil deltage i samvær over et par stykker smørrebrød efter gildehallen (for egen regning) bedes man tilmelde sig til Bent Klemmensen, tlf senest den 20. oktober års gildejubilæum 2. Horsens

22 Nye gildebrødre Egtvedpigens SGG Ebeltoft Gribskov 1. Glostrup 2. Randers 2. Roskilde 10. Aalborg Internationalt udvalg (IU) Formand Søren Silving (LGIS) Mogens Kristensen, Hjortevænget 30, 3450 Allerød Tlf , Kursusudvalget (KU) Leif Stilling (LGUS), formand Lone Erkmann, Munkebanken 5, 4681 Herfølge tlf , Bjarne Mortensen, Langelinie 34, 5230 Odense tlf , PR-udvalget (PR) Formand Henning Rose (LGPR) Webmaster Kjeld Krabsen, Brørupvej 21, 8660 Skanderborg Tlf , John Høst Schmidt, Strandgårdsvej 3, Strøby Egede, 4600 Køge Tlf Adresser og telefonnumre på de medlemmer af landsgildeledelsen, der sidder i de forskellige udvalg, findes på side 2. Narkolauget Formand Verner Larsen, Rebæk Søpark 15, 1. th., 2650 Hvidovre Tlf LGS Karsten Barfoed (LGS) Gambia Projektet Formand Karin Boldsen, Havnevej 2, Jegindø, 7790 Thyholm, Tlf , kb@thyholm.dk Henning Rose (LGPR) Sct. Georgs Fonden Sct. Georgs Fonden, Nordhavnsvej 1, 3000 Helsingør Formand Michael Elvekjær, Blokhaven 25, st. tv, 2740 Skovlunde tlf , mobil , micelv@stofanet.dk Karsten Barfoed (LGS) Netværket sggnet@sctgeorgsgilderne.dk Birgit Kristensen Erik Lundsgård Michael Engell Hansted Hanne Borgstrøm (LGM) 22

23 1. Køge Frimærkebanken Postadresse: Hans Fink, Postbox 55, 8310 Tranbjerg Tlf Bankdirektør Nils Liljeberg Tlf Leif Stilling (LGUS) Good-Turn Mærket Formand Lars Grentzmann, Sprogøvej 4, 8600 Silkeborg Tlf Leif Stilling (LGUS) Gildecenter Rodbjerggaard Gildecenter Rodbjerggaard Vorkvej 73, 6040 Egtved Bestyrer Hartvig Kjeldgaard, Ørvigvej 100, 6040 Egtved Tlf , mobil Friluftsrådet Ingvar Frier, Hjortfølgegård, Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup Tlf Karsten Barfoed (LGS) Landsgildeledelsens kontaktpersoner LGT2007 Bente Christensen (LGK) Baden-Powell Stammen Søren Silving (LGIS) Dansk Flygtningehjælp Hanne Borgstrøm (LGM) Spejderprojekt Østeuropa Søren Silving (LGIS) Bloddonorerne Jørgen Jakobsen, Hobro Bente Christensen (LGK) Dansk Unicef Søren Silving (LGIS) Hartvig Møllers Efterskole Bente Christensen (LGK) SOS-Børnebyerne Landsgildekontoret Danmarks-Samfundet Johan Evensen, Varde Karsten Barfoed (LGS) 23

24 Sct. Georges Gilderne Mikkel Bryggers Gade København K (09000 KHC) ID nr ALM. MAGASINPOST B