BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Falck Winding Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Transkript

1 SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jungmandsstræde 10 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 1687 GJ fjernvarme Oplyst for perioden: 01/04/08-01/04/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 5 Merisolering af gennemstrømningsvekslere. 32 GJ Fjernvarme 5660 kr kr. 6.4 år 6 Udskiftning af cirkulationspumper kwh el kr kr. 6.8 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger.

2 SIDE 2 AF 9 De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 3500 kr./år Samlet besparelse på el: kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: F Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 1 Merisolering af gulve. 81 GJ Fjernvarme kr. 2 Merisolering af ydervægge. 292 GJ Fjernvarme kr. 3 Merisolering af loftkonstruktion. 296 GJ Fjernvarme kr. 4 Udskiftning til lavenergiruder. 122 GJ Fjernvarme kr.

3 SIDE 3 AF 9 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Der er enkelte forslag til energimæssige forbedringer i ejendommen med god rentabilitet og med en tilbagebetalingstid under kun 10 år. Herudover er udarbejdet flere forslag, der bør overvejes i forbindelse med en evt. renovering eller ombygning af ejendommen. Følges anvisningen, vil man være sikret, at projektet er i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav til isolering. Bygningen anvendes til bolig. Bygningen er i 1 og 2 plan, opført år 1978 med 3232 m² boligareal. Energimærkningsrapporten er en del af en samlet energimærkning af hele ejendommen bestående af i alt 2 stk. rapporter. Denne energimærkningsrapport omhandler flere bygninger - benævnt bygning Jungmandsstæde 2-20 og styrmandsstræde 1-28 på ejendommen, da de anvendes til samme formål og byggeteknisk ikke adskiller sig væsentligt. En repræsentant for ejer var ikke til stede ved besigtigelsen. Ved besigtigelsen blev forelagt tegningsmateriale af Oplysningerne i denne dokumentation er anvendt til vurdering af isoleringsforhold i de skjulte konstruktioner angående ydervægge, skråvægge, loft, skunke og terrændæk. Der var i forbindelse med besigtigelsen adgang til følgende lejemål/lokaler Jungmandsstræde 10 og Styrmandsstræde 18. Der er i beregningen forudsat samme niveau angående radiatorventiler, isoleringsforhold m.v., som de registrerede rum. Kun direkte adgang vil kunne verificere forholdene. Der kan derfor forekomme afvigelser fra faktiske forhold. Fjernvarmeforbruget er kun oplyst i GJ. Til beregning af udgiften er anvendt en GJ pris på kr. 175,14 kr. samt fast afgift på 15 kr./m² og en afgift på kr. - oplyst fra Rønne Vand og Varmeforsyning Amba ( ). Fjernvarmeforbruget er derefter graddøgns korrigeret. Oplyst korrigeret forbrug GJ - kr Fjernvarmeforbruget er beregnet til kr Det beregnede varmeforbrug er større end det oplyste varmeforbrug. Årsagen skyldes især, at det beregnede forbrug er baseret på et normforbrug. I normforbruget er det bl.a. forudsat - at hele boligen er opvarmet til i gennemsnit 20 C året rundt. - at der sker en total luftudskiftning i alle rum hver anden time. - at varmtvandsforbruget er 25 m³ for et hus på 100 m² - opvarmet til 55 C. - at de sidste års milde vintre har betydet afvigelser på over 25% fra beregningens normalår. Endvidere har vaner og forbrugsmønster -/ Vaner og forbrugsmønster har en væsentlig indflydelse i forhold til normforbruget. En undersøgelse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut har påvist afvigelser i helt ens huse, der kan svinge helt op til 300%. Ved energimærkning af et hus er det afgørende, at det er husets energitilstand, der afspejles, - og ikke sælgers energivaner. Derfor er det oplyste varmeforbrug ikke et relevant tal at vurdere en ejendoms energitilstand ud fra.

4 SIDE 4 AF 9 KOMMENTARER TIL FORBEDRINGSFORSLAG: KOMMENTARER TIL YDERVÆGGE: Forbedringsforslaget til isolering af ydervægge er montage af en let forsatsvæg i et metalskinnesystem beklædt med gipsplade, der malerbehandles. Hermed afbrydes kuldebroer i sammenmuringer omkring vinduer og døre. I forslaget er medregnet omkostninger til flytning af radiatorer, elinstallationer og lysninger om vinduer mv. KOMMENTARER TIL LET YDERVÆG: Ydervægge kan merisoleres ved at fjerne beklædningen og evt. dampspærre på bagvæggene. Der monteres en ny isolerende forsatsvæg uden på det eksisterende lægteskelet, hvor der afsluttes med gipsplade, der malerbehandles. I forslaget er medregnet omkostninger til flytning af radiatorer, elinstallationer og lysninger om vinduer mv. KOMMENTARER TIL TERRÆNDÆK: Er der planer om renoveringer eller ombygninger, der bl.a. omfatter gulvbelægningen, bør det overvejes i samme forbindelse at forbedre isoleringen af gulvkonstruktionerne. Der skal regnes med udgravning, da isoleringstykkelsen alene er 300 mm. Selve isoleringsmaterialet er polystyrenplader, hvorpå der udstøbes et armeret betondæk. Langs fundament kantisoleres med henblik på reducering af kuldebroer. Stort set alle slags gulvbelægningstyper er egnet til denne gulvkonstruktion. Er der ældre indstøbte rør til varme, vand osv. vil det ofte være relevant med en udskiftning. Dermed reduceres faren for lækager med efterfølgende vandskader. Foran i rapporten under Forslag til forbedringer kan aflæses den beregnede varmebesparelse ved at isolere gulvet op til Bygningsreglementets krav. KOMMENTARER TIL TAG OG LOFT: Isolering af lofter er en relativ enkel foranstaltning med et fornuftigt sparepotentiale. Der er valgt at efterisolere til en samlet lagtykkelse på 275 mm. Evt. eksisterende nedslidt isoleringsmateriale fjernes og derefter isoler med 275 mm - dampspærreforhold sikres. På grund af adgangsforhold er det kun muligt at isolere skrå- og skunkvægge indefra. For at opnå optimale isoleringstykkelser og sikre, at fugtforholdene (dampspærre) er i orden, skal den eksisterende beklædning fjernes. I omkostningen er inkluderet ny dampspærre og ny beklædning. KOMMENTARER TIL VARMEANLÆG: I sommerperioden er der mulighed for at lukke varmeanlægget ned til kun at producere varmt brugsvand. Ved denne sommerdrift spares der på varmebudgettet. I energimærkningen forudsættes dette gjort. Forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbstemperatur og returløbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere returvandet er jo bedre har udnyttelsen været. Regulering af varmtvandsbeholder og termostatventiler har betydning for afkølingen. Afkølingen i vinterperioden bør kunne holdes på min. 35 C. I sommerperioden kan det svinge under og over de 35 C alt efter varmebehov. Hvis der er mere end 2-5 C forskel på vekslerens retur til fjernvarmeværk- og returtemperatur fra varmeanlægget, kan veksleren enten være tilsmudset, dimensioneret for lille eller forkert monteret. Styring med termostatventiler kan også være en løsning. KOMMENTARER TIL FORDELINGSSYSTEM: Fordelingsanlægget til rumopvarmning er et 1-strengsanlæg. Alle ukontrollerede former for varmeafgivelse fra rør bør elimineres, selv om man ofte møder det argument, at det kommer bygningen til gode. Specielt i overgangsperioderne forår og efterår holder argumentet ikke, idet der ofte bliver en alt for høj

5 SIDE 5 AF 9 rumtemperatur, alene fra de uisolerede rør. Kan fremløbstemperaturen blot sænkes 1 C uden at det går ud over komforten, øges anlæggets effektivitet med 1-3%. Længde, dimension og isoleringstilstand er skønnede da de var delvis tilgængelige. Der er stillet forslag til udskiftning af pumper. KOMMENTARER TIL AUTOMATIK: Termostatventiler kan med tiden miste evnen til at fungere korrekt. Det anbefales derfor 1 gang årligt at kontrollere termostatventiler for funktionssvigt. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft - Skråvægge, lodret og vandret skunke er isoleret med 100 mm. - Loft er isoleret med 100 mm. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Forslag 3: - fjerne eksisterende nedslidt isoleringsmateriale på skråvægge og skunke lerindskud og isoler derefter med nyt isoleringslag på 275 mm. - fjerne eksisterende nedslidt isoleringsmateriale på loft og isoler derefter med nyt isoleringslag på 275 mm. (Tilbagebetalingstid ca. 41 år). Ydervægge - Hulmur er 30 cm isoleret med 75 mm murbatts. Bagmur i 11 cm tegl. - Let ydervæg er som stolpekonstruktion med ca mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Forslag 2: - efterisolere hulmure indvendigt med 175 mm i en ny let væg. - fjerne den indvendige beklædning på lette ydervægge og merisolere med 100 mm. Samlet isoleringstykkelse er derefter på ca. 225 mm. Afsluttes med ny beklædning. (Tilbagebetalingstid ca. 54 år). Vinduer, døre, ovenlys mv. Bygningen har udelukkende vinduer/glasdøre med 2 lags termoruder. Ældre ovenlysvinduer/tagvinduer bør eftergås og tætnes. Massive yderdøre er isolerede.

6 SIDE 6 AF 9 Forslag 4: Termoruder er generelt over 15 år med begyndende tendens til løbende punkteringer. Det anbefales at skifte til lavenergiruder med varme kanter og kryptongas i hulrummet. Foruden at øge komforten vil udskiftningen medføre en energibesparelse. Ruderne er egnede til udskiftning med lavenergiruder. I samme forbindelse kan der foretages vedligehold eller forbedringer af vinduernes overflader og tæthed. Varmetabet på disse bygningsdele vil blive reduceret mærkbart ved disse tiltag. (Tilbagebetalingstid ca. 46 år). Gulve og terrændæk - Terrændæk er med betongulv på 50 mm isolering. Isoleringsforhold er som anført på forevist tegningsmateriale. Forslag 1: - fjerne den eksisterende gulvkonstruktion. Ny gulvkonstruktion opbygges som støbt betondæk på 300 mm isolering. Kuldebro i sokkel reduceres væsentligt. (Tilbagebetalingstid ca. 405 år). Ventilation Ventilation Den naturlige ventilation sker gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Varme Varmeanlæg Ejendommens varmeproducerende anlæg består af 36 stk. fjernvarmevekslere fra 1989 af fabrkat: Redan der er væghængt og placeret i bryggers. Varmt vand Det varme brugsvand produceres i 36 stk. gennemstrømningsvekslere fra 1989 og er placeret i bryggers. Forslag 5: - merisolere gennemstrømningsvekslere med 50 mm isolering. Fordelingssystem Varmefordeling til radiatorer sker ved et 1-strengsanlæg. Varmerør er ført i terrændæk og er utilgængelige men skønnet med 10 mm isolering. På anlægget er monteret 36 stk. cirkulationspumper af type: UPS der er i konstatnt drift i opvarmningssæsonen. Pumperne har flere trin med manuel indstilling af drift. Automatik Alle radiatorer er forsynet med termostatventiler. Pumper varme

7 SIDE 7 AF 9 Forslag 6: - udskifte nuværende pumper til nye af type: Alpha Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1978 År for væsentlig renovering: 1983 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (GJ) Ingen Boligareal i følge BBR: 3232 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 3232 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: De registreringer og opmålinger på ejendommen, der er foretaget i forbindelse med energimærkningen, er i god overensstemmelse med BBR-Oversigten, både hvad angår anvendelse og arealopgørelser for boligen. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./gj Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lej type A m kr. Lej type B 100 m kr. Lej type C 77 m kr.

8 SIDE 8 AF 9 Lej type D 67 m kr.

9 SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Tornegade 4, Rønne Telefon: lfw@obh-gruppen.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.