HEM 5315 Frøsig Sinding Motorbane

Transkript

1 HEM 5315 Frøsig Sinding Motorbane Tillægsrapport for Museum Midtjyllands arkæologiske forundersøgelse forud for motorvejen Herning og Holstebro (HEM5090 Etape II) Sinding Motorbane. Ældre kortmateriale før 1976 Abstract Museum Midtjylland udførte i perioderne marts og november forundersøgelser på et areal beliggende på matr.15k, Nyby By, Sinding Sogn, nord-nordvest for ejendommen Frøsig på Sindinggårdvej 1. Der fremkom spor efter den nu nedlagte Sinding Motorbane, en speedwaybane som var i brug i perioden Banens omkreds/længde har været meter, hvilket er helt i overensstemmelse med datidens typiske banelængde på meter. Banen har efterladt sig nogle få, men utvetydige spor i undergrunden og den ses endvidere tydeligt på højdemodellen DHM 1,6 m. Banen har sandsynligvis været anlagt blot ved fjernelse af græstørven. Der er ikke fundet væsentlige fortidsminder og museet anser arealet for undersøgt.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data... 3 Topografi, terræn og undergrund... 3 Målesystem... 3 Øvrige data... 3 Metode... 4 Undersøgelsens resultater... 4 Konklusion... 8 Anlægsliste... 8

3 Undersøgelsens forhistorie Forundersøgelsen er udført som et led i den samlede, større forundersøgelse (HEM5090) forud for anlæggelsen af motorvejen Herning-Holstebro, som Museum Midtjylland udfører på foranledning af Vejdirektoratet. Museet har i 2011 lavet arkivalsk kontrol. Herefter har museet i 2012 udført en arkæologisk analyse på baggrund af historiske kort, luftfotoserier og lidar-scanninger, med henblik på at give en vurdering af, hvor stor sandsynlighed der er for skjulte fortidsminder i de områder, som berøres af anlægsarbejdet. Administrative data Undersøgelsen betales af Vejdirektoratet, Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg, som er bygherre. Undersøgelsen er journaliseret som HEM 5315 Frøsig, Ørre-Sinding Sogn, men er direkte udskilt af HEM 5090 Etape II, og faktureres som denne. Den arkæologiske forundersøgelse blev udført af Herning Museum, som er en del af Museum Midtjylland. Sagens akter, originaldokumentation og indsamlede genstande befinder sig efter undersøgelsens afslutning på museet. Topografi, terræn og undergrund Arealet udgør dele af matriklen 15k, Nyby By ejerlav, Sinding sogn, Hammerum Herred, i det gamle Ringkøbing Amt. Arealet ligger nord-nordvest for stedet, hvor ejendommen Frøsig lå på Sindinggårdvej 1. Ejendommen er nu nedrevet på grund af motorvejsbyggeriet. Terrænet består af en stor, ret jævn flade. Mod nord ligger fladen omkring kote 52, mens den i syd ligger omkring kote 48. Arealet har ikke været dyrket i en længere periode, jfr. ortofotos fra Undergrunden bestod hovedsagligt af gult til gulbrunt ler med en del sorte udfældninger. Muldtykkelsen må generelt betegnes som værende over middel, ca På arealet ligger to registrerede gravhøje, sb. 8 og sb. 9. Førstnævnte er fredet, mens sidstnævnte allerede i 1895 af Nationalmuseets berejser beskrives som stærkt beskadiget af grusgravning. Målesystem Søgegrøfter og anlæg blev opmålt med Trimble R8 præcisions GPS i projektionen System 34 Jylland/Fyn. Data blev herefter digitaliseret i programmet Arkdigi og redigeret i GIS-programmet MapInfo. Data blev 19. januar 2015 konverteret til projektionen Euref89 DVR90, men de originale data bevares ligeledes. Øvrige data Den arkæologiske forundersøgelse af lokaliteten fandt sted i perioden marts og november. I begge perioder var vejret godt. Forundersøgelsen fra foråret er behandlet i forundersøgelsesrapporten af Nærværende rapport dækker de supplerende søgegrøfter som blev udlagt i november, samt inddrager de søgegrøfter fra marts, som berører fundet af speedway-banen. På fig. 1 ses det samlede antal søgegrøfter på arealet, pr. januar For undersøgelserne i de to sidstnævnte perioder stod arkæolog Esben Klinker Hansen, assisteret af Kamma Poulsen-Hansen og Ditte Guldager Nielsen. Maskinarbejde blev udført af maskinfører Ketil Andersen, firmaet Gustav H. Christensen A/S, Herning.

4 Fig. 1. Samlede søgegrøfter på området. Metode Med gravemaskine på bælter udlagdes søgegrøfter af fire meters bredde. Grøfterne blev udlagt med ca. 20 meters mellemrum. På arealer, hvor der kunne konstateres reolpløjning blev der udlagt mindre grøfter og små prøvefelter. Alle grøfter og anlæg blev indmålt med GPS. Undersøgelsens resultater På stedet, hvor søgegrøfterne A88, A90, A92, A6586, A6587 og A6591 blev udlagt, fremkom anlæg, der umiddelbart fremstod som fragmentariske vejforløb. Ved sammenlægning af data med kortmateriale fra før 1976, stod det klart at der på stedet jfr. ældre kortmateriale og historiske flyfoto, var tale om spor efter Sinding Motorbane (forsideillustration, samt fig.2-4). Sinding Motorbane var en speedwaybane, anlagt og drevet af foreningen Herning Motor Sport. Banen var i brug fra 10. maj 1956 til juni 1965 og havde i sin funktionsperiode stor succes. Ofte var tilskuertallene mellem og men kunne nå , når foreningen havde engageret udenlandske topnavne. Som et kuriosum kan det nævnes, at den senere berømte Ole Olsen, som bl.a. blev verdensmester i speedway i 1971, 1975 og 1978, vandt førsteplads i Junior Special 500cc i det sidst dokumenterede løb på banen i ( oplysninger iflg. gamle løbsprogrammer på denne side. ) Banen ses tydeligt på luftfotos fra samt på kortmateriale fra tiden. På luftfotos fra 1976 er banen forsvundet, men kan lige akkurat anes. På højdemodellen DHM 1,6 m, kan banens forløb

5 stadig erkendes (fig.5). På kortmaterialet måler banen ca. 200 meter i nord-sydlig retning og ca. 100 meter i øst-vestlig retning. På højdemodellen synes banen lidt mindre, ca. 180x100 meter. Banens omkreds/længde er meter, hvilket er helt i overensstemmelse med datidens typiske banelængde på meter. Banen har ikke efterladt sig særligt markante spor i undergrunden, dog fremkom anlæggene A89, A91, A6588, samt A (Fig. 3). Disse havde karakter af recente fyldskifter bestående af brunlig muld iblandet tegl, m.m. I et af fyldskifterne kunne der endvidere observeres hjulspor. Anlæggene ligger helt i overensstemmelse med placeringen af banen, men i dennes periferi. Der er ikke fundet spor efter fundering eller vejbelægning. Vi ved dog, at banerne ofte ikke var funderede, men blot anlagt som jordbaner ved fjernelse af græstørven. Afgrænsningen bestod ofte af halmballer eller gamle dæk. Der er stedligt pløjet ret hårdt, formentlig i et forsøg på at udjævne terrænet efter banens nedlæggelse. Syd for de ovenfor nævnte anlæg fremkom fyldskifter med lignende fyld, som formentlig må tilskrives kørespor udenfor selve banen. På et luftfoto fra ses banen meget tydeligt. Der ses en del spor udenfor selve banen, men følgende dennes forløb. Endvidere ses der syd-sydvest for den egentlige bane nogle karakteristisk slyngede vej- eller sporforløb (Fig. 4). Det er sandsynligt, at der her har været en motor-cross bane, idet luftfotos af andre midtjyske baner viser næsten samme karakteristiske, slyngede mønster. Således ses f.eks. ved de midtjyske baner Uhre Speedway ved Karup (fig. 6) og Ellingbanen ved Silkeborg nogle lignende slyngede, irregulære forløb der anvendes til Motor-cross. Anlæggelsen af en motocross-bane i tilknytning til speedwaybanen virker desuden sandsynlig på baggrund af den voldsomme popularitet, som sporten fik i 1950 erne. I denne periode bredte moto-cross sporten sig over hele Europa. Som et eksempel på sportens popularitet kan nævnes, at et enkelt moto-cross stævne i Vølk Mølle ved Randers april 1956 blev overværet af tilskuere. Fig. 2. Matrikel 15k, Nyby By, Sinding Sogn. Søgegrøfter markeret med grønt.

6 Fig. 3. Fyldskifterne A88, A90, A6588, samt A , som alle er spor efter banen. Kortmateriale før Fig. 4. Flyfoto fra Sindingbanens regulære forløb ses tydeligt. Syd-sydvest herfor ses slyngede forløb, der formentlig har været en motor-cross bane. Foto: Flyfotoarkivet, Kort- og Matrikelstyrelsen/GeoMidt.

7 Fig. 5. På lidar-scanningen anes banen stadig i terrænet Fig. 6. Uhre Speedwaybane. Bemærk motorcrossbanens slyngede forløb.

8 Konklusion Under den arkæologiske forundersøgelse fremkom spor efter Sinding Motorbane, som kendes fra ældre kortmateriale og skriftlige kilder. Der var kun relativt beskedne spor i jorden efter banen, som dog fremtræder ret tydeligt på DHM s 1,6m højdemodel. Museet vurderer, at der ikke er fundet væsentlige fortidsminder og der er derfor ikke foretaget en egentlig udgravning. Arealet betragtes dermed som undersøgt. Esben Klinker Hansen, Arkæolog, Museum Midtjylland, 22. juli Anlægsliste Note: nedenstående anlægsliste berører de supplerende undersøgelser udført i november og januar Anlægsliste A Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter Dybde 6564 Søgegrøft 732 m2. Tom Kogestensgrube Mørk gråbrun leret muld med ildpåvirkede sten og enkelte trækulsnister. T udgår natur udgår natur udgår natur udgår natur Grube Øverst ses 1. gråbrun leret muld med enkelte trækulsnister. Herunder ses 2. Gråsort leret muld med gråbrune oeg lysegrå lerede og sandede partier. Fund af X2426 Randskår og sideskår med øreknopper udgår For diffus udgår For diffus udgår Stenspor Stolpehul Gråbrun leret muld F Dato Sign Bemærkninger 6575 Stolpehul Gråbrun leret muld

9 Anlægsliste A Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter 6576 Kogestensgrube Øverst ses 1. heterogent gråbrunt leret sand med trækulsnister.herunder ses 2. heterogent lysebrunt leret sand. Underst ses 3. sort trækulsholdig muld med ildpåvirkede sten. Dybde T F Dato Sign Bemærkninger Stolpehul Gråbrun leret muld Søgegrøft 864 m2. Tom. Muldtykkelse Meget svær at observere i. Rødbrunt sand med mange grå og sorte udfældninger, gl. hedejord. En del recente forstyrrelser Markskade Søgegrøft 269 m2. Tom. Gulbrunt groft sand med mange gråsorte og sorte udfældninger. Gl. hedejord Søgegrøft 253 m2. Tom. Gulbrunt groft sand med mange gråsorte og sorte udfældninger. Gl. hedejord Søgegrøft 192 m2. Tom. Gulbrunt groft sand med mange gråsorte og sorte udfældninger. Gl. hedejord Søgegrøft 197 m2. Tom. Gulbrunt groft sand med mange gråsorte og sorte udfældninger. Gl. hedejord Søgegrøft 250 m2.tom. Gulligt til lysebrunt sand med en del sorte udfældninger Søgegrøft 135 m2.tom. Gulligt til lysebrunt sand med en del sorte udfældninger Søgegrøft 229 m2. Tom. På sydvenst skråning. Gulligt sandet undergrund med plamager af al og udvasket sand Søgegrøft 310 m2. Indeholder moderne opfyld og vejforløb. Undergrund som A Fyldskifte Moderne opfyld i grube. De første 4 meter fra syd er lyst gråbrunt sand med pletter af tegl. Herefter mørk gråbrunt sand med pletter af sort gråt og lysgult samt plamager af undergrund Vejforløb Undersøgt i grøft I fladen gråbrunt og gråt meget homogent sand.2 mulige grøftforløb/hjulspor ses som mere grågråhvide fyldskifter i sandet Fyldskifte Moderne. Spættet heterogent fyld bestående af opblandet undergrund og mere gråbrunt sand Søgegrøft 306 m2. Som A6586 dog knapt så mange al-pletter 6592 Vejforløb Som A6589 i fladen. To ca. 10 dybe, parallelle spor ses i tværsnit. Lyst gråt til gråt udvasket sand. Mulige hjulspor Fyld Moderne opfyld.som A6588

10 Anlægsliste A Objekt Beskrivelse Kontekst Fund Diameter 6594 Grøftforløb Mærkegråt til mørkt rødbrunt meget sandet fyld, meget diffust.snit i østlig del Fyld Moderne opfyld. Mørkegråt sandet fyld med indslag af opblandet undergrund. Mod syd stribe på ca. 50 af lyst brunt sand Hjulspor Udgør sammen med A6597 en vejgrøft. Begge anlæg ca. 15 dybe, afstanden indbyrdes er ca Gråbrunt sand med bræmme af mørkebrunt meget muldet sand Hjulspor Udgør sammen med A6596 en vejgrøft. Begge anlæg ca. 15 dybe, afstanden indbyrdes er ca Gråbrunt sand med bræmme af mørkebrunt meget muldet sand. Dybde T F Dato Sign Bemærkninger Søgegrøft Mindre søgegrøft på tværs genne dige Grøft Dige/vej. Heterogent gråbrunt til hvidbrunt sand Vej Dige/vej, a) gråhvidt sand, b)lomme med hvidgult sand, c) heterogent gråbrunt til brunt sand, d) gråbrunt sand. Forløbet manifesterer sig ved fyldskifter ned i undergrunden Markskade 6602 Søgegrøft 10 m2. Prøvehul. Der ses tydelige tegn på dybdepløjning/reolpløjning, hvorfor yderligere er formålsløst på det aktuelle stykke. DGN Etape II DGN Etape II