Sct. Jørgens Park. Historie, Love og Bekendtgørelser BEBOER- REPRÆSENTATIONENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sct. Jørgens Park. Historie, Love og Bekendtgørelser BEBOER- REPRÆSENTATIONENS"

Transkript

1 Sct. Jørgens Park BEBOER- REPRÆSENTATIONENS Historie, Love og Bekendtgørelser

2 Forord Beboerrepræsentationen for Sct. Jørgens Park har fundet det naturlig at stoppe op og se tilbage på de første 25 år med beboerdemokrati. Der skal lyde en stor tak til alle dem der med deres deltagelse stor eller mindre - har bidraget til at vi i fællesskab er kommet så vidt. Uden lyst og vilje til at deltage i de lokale demokratiske opgaver så bliver vi alle fattigere. Vi har sammen med en af Danmarks største private udlejere vist vejen for andre beboerrepræsentationer. Vi har et godt samarbejdsklima på trods af forskellig opfattelse af hvordan lejelovens forskellige skøn og bestemmelser skal forstås. Vi håber at de efterfølgende ord kan give anledning til lidt eftertanke og et lille smil. Sct. Jørgens Park december 2003 Beboerrepræsentationen for Sct. Jørgens Park Et kvart århundrede med beboerdemokrati For mange beboere i Sct. Jørgens Park er beboerdemokratiet en selvfølgelig og naturlig del af det at være lejer, men sådan har det nødvendigvis ikke altid været siden starten sommeren I dag har beboerdemokratiet bidt sig fast og beboermøderne samler en trofast skare på mennesker. Beboerrepræsentationen har haft mange og til dels indviklede sager på tapetet; varmen og ikke mindst varmeregningen er altid genstand for polemik, en inspektørfyring i 1996 havde nær kostet beboerne kroner ekstra, mens et større vandudslip sidst i 1990 erne kostede lejerne i omegnen af kroner. Også en slags penge. Det egentlige startskud for beboerdemokratiet gik den 26. august 1978, hvor den første bestyrelse blev valgt. Knud O. Frandsen blev formand, næstformand 2

3 blev Birger Larsen, mens Merete Brostrøm blev sekretær og Ruth Nielsen samt Stephan Walker blev bestyrelsesmedlemmer. Den gang var lejeloven skruet sådan sammen, at halvdelen af lejerne skulle møde frem til det årlige beboermøde for at kunne vælge en beboerrepræ-sentation; i Sct. Jørgens Park ville det betyde over 400 mennesker. Det opgav man på forhånd og valgte i stedet at lave en beboerforening, som via LLO (Lejernes Landsorganisation) kunne være lejernes talerør over for udlejer. Konkret betød det, at kun de lejere, der samtidig var medlem af LLO, også kunne være medlem af beboerforeningen. Op gennem årene har der været forskellige fælles sociale aktiviteter. I 1978 tog Ruth Hansen initiativ til en hyggeklub. Med starttilskud fra beboerforeningen udviklede det sig til tirsdagsklubben, der har bidt sig fast og eksisterer endnu. Lidt senere i begyndelsen af 1980 erne startede Inger Hansen en weekendtræf-ordning sammen med Humlebien. En hobbyklub i kælderen under blokken nummer 93 til 97 har også været på programmet med støtte fra beboerforeningen. Nævnes skal også Plant et træ-komiteen. Paradisæbletræerne, der blev plantetsom optakt til Næstveds 850 års byjubilæum året efter, pryder stadig i og omkring Sct. Jørgens Park. De blev plantet i Drivkraften var formanden for Danmarks Naturfred-ningsforenings Næstved-afdeling, Poul Torekov, og udlejer Jacob Hartmann. Billig varme Udgifterne til varme i Sct. Jørgens Park har altid været blandt de laveste i Næstved. Med bange anelser skulle den forurenende olie skiftes ud med andre former for varme. Sådan lød rygterne og den politiske dagsorden op gennem 1980 erne og i starten af 1990 erne. Heldigvis havde Beboerforeningen og udlejer Jacob Hartmann sammenfaldende interesser. Et forslag om tvungen tilslutning til fjernvarme på standardvilkår blev skudt ned i Energiministeriet, som med en professionel mødeledelse fortalte varmeværket, at det måtte hjem og tænke sig om. Det gjorde man og fandt frem til en genial og billig løsning. Ved at lægge en ledning til den gamle varmecentral udnyttede man den høje fremløbstemperatur, som Sct. Jørgens Park havde og stadig har brug for videre ude i systemet. Varmen kom ind med en høj temperatur og blev sendt videre med standardtemperatur. Nogle år senere fandt man så ud af, at de målere, der målte energimængden var indstillet forkert. For lejerne i de yderste afkroge af Sct. Jørgens Park har det budt på forsyningsproblemer, at varmeanlægget er opført i flere etaper. En årlig rapport fra 3

4 Energiledelsesordningen foreslår forskellige tiltag, der skal være med til at nedbringe energi- og vandforbruget. Diverse gennemgange af lejernes varmeregninger viser, at det ikke er dyrere at opvarme en lejlighed med ydervægge end en uden, hvilket er hele ideen med fordelingsregnskabet til varmeudgifterne. Dramatisk beboermøde Ændringen af Lejeloven i 1986 fik den betydning, at Beboerrepræsentationen kunne oprettes med et almindeligt flertal på et beboermøde. Det skete så i slutningen af oktober året efter på Sct. Jørgens Skole. Fordi flere end halvdelen af lejemålene havde valgt at blive hjemme skulle beslutningen til urafstemning. Allerede 14. november 1987 åbnede Sparekassen SDS stemmeboksen, der under afstemningen stod på det lokale bibliotek. Af 294 gyldige stemmer var 190 for, mens resten stemte i mod. I overensstemmelse med loven valgte man tre beboerrepræsentanter; Knud O. Frandsen, Birger Larsen og Hanne Andersen. Suppleanter blev John Rung Nielsen, Inger Larsen og Sonja Henriksen. Det første beboermøde den 3. december pænt inden for fristen på to måneder var ikke helt uden dramatik. For det første skulle der træffes en beslutning om at opkræve bidrag til Beboerrepræsentationen. For den det andet mente en lejer, at han ikke havde modtaget nogen stemmeseddel, hvorfor urafstemningen var ugyldig. Årsagen skulle ifølge den pågældende være, at 600 andre lejere heller ikke havde fået en stemmeseddel. Ellers bød mødet på diskussion om kontingentet. Efter kampafstemning endte det med syv kroner, efter alt fra 25 øre og op til tre fire kroner var foreslået. Beboerrepræsentationens første ordinære beboermøde fandt sted den 21. marts Her blev de første vedtægter vedtaget. De nuværende ligner stadig dem fra den gang. Ellers blev det besluttet, at en registreret revisor skulle revidere regnskabet ud over en lokal en af slagsen. Det betyder, at der har været ordnede forhold omkring regnskab og revision. Der har kun været mindre justeringer af vedtægterne siden grundet prisudviklingen. På samme møde var der debat om opkrævningen til Beboerrepræsentationen. Nogle af dem, der havde stemt nej, ville ikke være med til at betale. Beboerrepræsentationen oplyste pligtskyldigst, hvem det drejede sig om, til udlejer. Han valgte at sende det fulde beløb, frem for at bruge tid på at holde styr på den håndfuld, der ikke ville bidrage. Allerede i 1989 var der uenighed mellem Beboerrepræsentationen og udlejer om budgettet. Forhandlinger resulterede i en nedsættelse på ikke mindre end kroner; ikke dårligt i betragtning af, at vi opkrævede kroner i 4

5 bidrag til Beboerrepræsentationen. Et ganske fornuftigt afkast på nogle hundrede procent, som kom i hus med juridisk og økonomisk opbakning fra LLO i Næstved. I 1990 kom så den første større tvist mellem Beboerrepræsentationen og udlejer. Efter installationen af fjernvarme dukkede spørgsmålet om, hvor meget den koster op. Ifølge loven har udlejer ret til at opkræve en tidsbestemt betaling typisk over 10 år fra omlægningen fra oliefyr til fjernvarme. Kort fortalt skal man også modregne, hvad man sparer på ikke at skulle etablere nyt varmeanlæg samt udgifter til fornyelse. Beboerrepræsentationen og udlejer blev enige om at vælge en opmand, som skulle komme med en afgørelse. Den faldt ud til lejernes fordel, i det betalingen løber over 20 år. Det er blandt andet med til at gøre beløbet, der skal betales, lille. I 1993 overtog STOFA ejerskabet af fællesantennekablerne frem til den enkelte lejer. Huslejen blev mere overskuelig, fordi STOFA-selskabet nu stod for udgifterne til drift, vedligehold og programpakkerne. Hver enkelt lejer aftaler selvstændigt med STOFA hvilken pakke man ønsker. Vask og tør Over en periode på en halv snes år har man diskuteret behovet for at trimme vaske- og tørremulighederne. Beboerrepræsentationen var af den opfattelse, at tørretumblere ikke er hensigtsmæssige, hvis man ser på energiforbruget. Samtidig har flere og flere fået egne vaskemaskiner, og det har gjort det endnu vanskeligere at kortlægge behovet for at vaske tøj. Midt i 1990 erne har der været et udtalt ønske om at få ordentlige tørremuligheder; det vil i praksis sige, at tøjet skal tørre hurtigt. Siden år 2000 har man arbejdet på at renovere vaskefaciliteterne i Sct. Jørgens Park. Beboerrepræsentationen har i den forbindelse givet tilsagn om en stigning i huslejen på to kroner pr. kvadratmeter om året. I stedet for betaling med mønter, skal man nu bruge genopladelige chipkort. Det er beboerrepræsentationen, der betaler udgifterne til anskaffelsen af disse kort, og de indgår derfor ikke i lejeforhøjelsen. Der er nu installeret tørretumblere i alle vaskerum. Det betyder samtidig, at antallet af vasketure er tre ture á fire timer. Som om det ikke var nok, forbedres reservationen også. Med en nøgle er det nu muligt at låse reservationen. Og nøglen kan man parkere under tavlen, så man ikke behøver at tage den med. 5

6 Nye vinduer Mange beboere i den ældre del af Sct. Jørgens Park husker sikkert med gru tilbage på de gamle skydevinduer og alt bøvlet, når de skulle pudses. Beboerrepræsentationen har altid haft det som et punkt på dagsordnen at få skiftet vinduerne i de ældste dele af bebyggelsen. Efter aftale med udlejer blev udgifterne til at skifte vinduerne taget fra den udvendige vedligeholdelseskonto.. Siden starten for over 25 år siden har rimelighed og kulance da også været et kendetegn for administrationen af Sct. Jørgens Park. De nye termoruder har sin helt egen historie. Lovgivningen skelnede ikke mellem ruder, der var itu og punkterede termodruder. Ifølge loven var ruderne enten hele eller i stykker, men i Sct. Jørgens Park fortæller rygterne, at punkterede ruder ofte var itu; det vil sige, at en stol eller andet mere eller mindre tilfældigt gjorde det af med ruden. Det er interessant, fordi vedligeholdelseskontoen dækker vedligehold, mens forsikringen dækker den nye rude. Nu er loven dog ændret, så man kun skal skelne mellem driftsudgifter og udgifter til vedligehold og fornyelse; for eksempel er de nye tørre tumblere forbedringsudgifter, fordi de ikke har været i ejendommen før. Inspektøren fyret Forsommeren 1996 blev inspektøren meldt til politiet efter at være blevet bortvist fra sit job. Årsagen var, at en lejer John Rung Nielsen gennem længere tid havde undret sig over, hvordan man kunne kontrollere forbrugte møntantal med tal fra tællere, når der nu ikke var mønttællere på alle vaskemaskinerne, fordi nogle var taget ned, mens andre var i stykker. Lovgivningen giver beboerrepræsentationen ret til at få oplysninger om indtægter og udgifter på ejendommens budgetter. Således også for vaskemaskinerne, men svarene fra administrationen var uklare på disse spørgsmål. Allerede nævnte lejer undrede sig blandt andet over, at optællingslistens antal af mønter var mindre end dem, som mindst to lejere til sammen havde kommet i mønttælleren den pågældende måned. Antallet af mønter passede fint med det antal kroner, inspektøren oplyste, han havde modtaget for de mønter, der blev leveret til salgsstederne. Kort fortalt så forsvandt der et eller andet sted penge ud af systemet. Inspektøren mente ikke, at der var nogen grund til at fyre ham, og hans fagforening var enig med ham. Der var ikke beviser for, at det var inspektøren, der havde uorden i regnskaberne. Op gennem årene var de aldrig blevet revideret. 6

7 Inspektøren anlagde erstatningssag om ubegrundet bortvisning. Han vandt sagen. Politiet fandt aldrig nogen beviser og henlagde sagen akkurat som statsadvokaten. Inspektøren fik tilkendt kroner i erstatning, som skulle betales af lejerne som lønudgift. Beboerrepræsentationen var ikke enig i, at lejerne skulle betale. Indsigelsen gik til Huslejenævnet, der afgjorde, at lejerne skulle betale. Anken i boligretten i Næstved vandt Beboerrepræsentationen. Herefter ankede udlejer sagen til Østre Landsret i København, hvor Beboerrepræsentationen var så heldig, at en specialist i lejeret afgjorde sagen til lejernes fordel. Sagsomkostningerne blev betalt af udlejer. I parentes skal det bemærkes, at indtægterne fra vaskemønterne steg fra cirka kroner til knap kroner det første år efter inspektørens fyring. Der er vist ingen, der tror, at vaskeomfanget steg til det dobbelte. Ikke et bevis, men et indicium. Folk er jo uskyldige, til de er dømt. Dyr vandlækage I 1997 dukkede en ekstraregning på en million kroner for 1996 op. Årsagen var et merforbrug på kubikmeter vand på måleren i nummer 118. Udstrømningen var sket i en periode fra juni til august, hvor der ikke var nogen inspektør. Derfor var måleren, som det ellers var normalt netop for at opdage denne slags brud ikke blevet aflæst. Det normale forbrug lå på et sted mellem og kubikmeter, så der var tale om et merforbrug på lidt over 20 procent og med en pris pr. kubikmeter på 28 kroner endte ekstraregningen på en million kroner. Skaden blev først opdaget, da nogle beboere ringede og klagede over manglende tryk i vandhanerne. Mængden af det vand, der forsvandt kan bedst illustreres ved at forestille sig et areal på 19 gange 100 meter fyldt op med vand i én meters højde. Efter forhandlinger med udlejer endte det med, at lejerne skulle betale cirka kroner efter reduktion på grund af spildevandsafgift og andre nedslag. Beboerrepræsentationen ankede til Huslejenævnet ved formand Jørgen Gerner Hansen, Svend Lauridsen og lejerepræsentant Finn Oddermose, men tabte. Hvis vi den gang havde vist, det vi ved i dag, hvor Landsretten har afgjort, at vandbrugsændringer ikke kan opkræves over skatter og afgifter og ikke mindst, at engangsudgifter ikke kan optages på budgettet, så havde vi ikke skulle betale. Først blev inspektøren fyret, så forsvandt en masse vand, og som om det ikke var nok, så bød 1996 også på forkerte beregningerne af huslejen pr. kvadratme- 7

8 ter i samme blok. Beboerrepræsentationen fik nogle eksempler på folk, der betalte forskellig leje, hvilket vi prøvede at forklare på mange andre måder end den simpleste; nemlig at der var en regnefejl. Den samlede leje for hver blok var ikke for høj, men fordelingen mellem lejerne var forkert. Den for megen betalte leje varierede fra ganske få kroner til omkring 1000 kroner, som udlejer betalte tilbage. Renten af det for meget opkrævede beløb blev udbetalt samlet til Beboerrepræsentationen. Formand i en og samme person Gennem otte år var formanden for henholdsvis Beboerrepræsentationen for Sct. Jørgens Park og LLO Næstved én og samme person. Formanden var tillige valgt ind i bestyrelsen i LLO Danmark. Bestyrelsesformanden i LLO Danmark og Knud O. Frandsen veje skiltes, da det stod klart, at formandens politik ikke var forenelig med Knud O. Frandsens. Ligeledes skiltes vejene i LLO Næstved, da bestyrelsen dér heller ikke syntes det samme som Knud O. Frandsen. Det skete i november Som en følge deraf opsagde Beboerrepræsentationen den aftale om bistand til foreningens arbejde, som man ellers betalte en samlet sum penge for. Det betød, at Beboerrepræsentationen nu skulle stå på egne ben. Reelt var det formanden begge steder, der udførte sagsbehandlingen, og sekretæren i LLO Næstved, der bistod med skrivning og trykning. Punktet var på beboermødets dagsorden i marts Det endte med, at der var flertal for at fortsætte bistandsaftalen med LLO. 58 stemte for, 41 i mod, mens 12 stemte blankt på mødet, hvor LLO s landssekretær Kurt Jeppesen deltog. Konkret betød det, at Beboerrepræsentationens medlemmers og suppleanters forslag var stemt ned. Det var en klar mistillidsafstemning om, at vi ikke kunne selv. Normalt vil det betyde, at bestyrelsen går, men Beboerrepræsentationen har jo opgaver at udføre over for udlejer, og vi kan ikke vælge nye medlemmer uden, at en ny dagsordnen skal sendes ud. Når der er uenighed blandt beboere foreslår LLO almindeligvist en urafstemning blandt alle beboere. Beboerrepræsentationen for Sct. Jørgens Park besluttede derfor at afholde en urafstemning på grund af uenigheden på beboermødet. Resultatet, der var klart midt i april, viste en ganske klar opbakning til Beboerrepræsentationen, som er dem, der kan beslutte at opsige og indgå sekretariatsaftaler. Af 388 stemmer stemte 299 for, at Beboerrepræsentationens skulle fortsætte. 81 sagde nej. På den tillid, som afstemningen viste, fortsatte vi vores arbejde og sagde sekretariatsaftalen, som den hedder, op. Beboerrepræsentationen, som består af 3 repræsentanter og 3 suppleanter i alt 8

9 seks personer, er fuldt digitaliseret. Siden den gang i 1997 har der ikke været repræsentanter for LLO Næstved til beboermøderne i Sct. Jørgens Park. Vanskelig Lejelov Lejelovgivningen er ikke nem at tolke. Der er naturligvis en række regler, men også masser af skøn og vurderinger. Som det er åbenlyst for alle og en hver, ligger der et butikscenter i Sct. Jørgens Park. Det ejes af samme person, som ejer boligerne i Sct. Jørgens Park. Tydeligt er det også, at der er en fælles varmecentral og fælles ansatte. Driftsudgifterne til maskiner og personale skal fordeles efter nogle bestemte regler, som er blevet ændret meget igennem de seneste 25 år. Tidligere var alle af den opfattelse, at butikscenter og boligblokke var én ejendom med fælles budget, der skulle fordeles efter lejeindtægt. Derefter skulle det opgøres efter antal bruttoetagemetre. Her var vi ikke lige enige om, hvordan arealet skulle gøres op i butikscentret. Bruttoetagemeter opgøres efter nogle regler, som ikke er helt simple. Efter en del skriverier med Grundejernes Investeringsfond, som er den, der holder øje med den ene af de udvendige vedligeholdelseskonti, er vi kommet frem til, at vi ikke er en blandet ejendom, men en boligejendom, der ligger ved siden af en butiksejendom. Tilfældigvis med samme ejer. Det har taget lang til at komme dertil for os, som jo ikke er vant til at tænke juridiske tanker. Når nu driftsudgifterne skal til at fordeles, er der ingen spidsfindige regler. Indtil videre fordeles fælles driftsudgifter efter areal i butikscenteret og i boligejendommen. Andre forhold Forhold som trafik, folks drikkevaner, hundeluftning i butikscentret og så videre er ting, der ligger uden for Beboerrepræsentationens område. Her har man ikke andre midler end alle andre beboere. Vi har dog den klare fornemmelse af, at kommunen lytter til Beboerrepræsentationen, når den meddeler sin opfattelse af tingene. Herunder følger en gengivelse af en del af lejelovens bestemmelser om Beboerrepræsentationens opgaver anno Listen er ikke fuldstændig, fordi Beboerrepræsentationen er nævnt andre steder i lovene: 9

10 Kapitel XI Beboerrepræsentation 64. I ejendomme med mindst 6 beboelseslejemål har lejerne ret til at vælge beboerrepræsentanter. Stk. 2. Ved oprettelen af beboerrepræsentation i en ejendom skal mindst 50 pct. af de på et beboermøde fremmødte lejere vælge beboerrepræsentanter. Er der ikke 50 pct. af lejerne til stede på beboermødet, skal en beslutning om at oprette beboerrepræsentation bekræftes ved en efterfølgende urafstemning blandt samtlige lejere. Der skal vælges 3 beboerrepræsentanter. I ejendomme med mindre end 13 lejligheder nedsættes antallet til 1. Stk. 3. I ejendomme med mindre end 6 og mere end 2 udlejede beboelseslejligheder har et flertal af lejerne samme beføjelser som beboerrepræsentationen i andre ejendomme. Der skal vælges en talsmand til at repræsentere lejerne over for udlejerne. Talsmanden skal handle i overensstemmelse med lejerflertallets beslutninger. Stk. 4. Er der oprettet beboerrepræsentation i en ejendom, fortsætter den, indtil den besluttes ophævet, jf. dog stk. 5 og 6. En beslutning om at ophæve beboerrepræsentationen skal drøftes efter reglerne i stk. 2. Stk. 5. Såfremt det ikke med sikkerhed kan konstateres, hvorvidt der stadig er beboerrepræsentation i ejendommen, herunder om de valgte beboerrepræsentanter stadig bebor ejendommen, kan udlejeren anmode samtlige beboelseslejere om inden en vis frist skriftligt at oplyse, hvem der er beboerrepræsentanter. Svarfristen skal være mindst 6 uger, dog således at der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned. Hvis udlejeren ved svarfristens udløb ikke har modtaget den udbedte oplysning, anses beboerrepræsentationen for bortfaldet. Stk. 6. Beboerrepræsentationen bortfalder, såfremt der ikke har været afholdt beboermøde med valg af boerrepræsentanter i 2 år. Stk. 7. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, kan der oprettes beboerrepræsentation, når ejendommene i alt har mindst 13 beboelseslejligheder. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen. I sådanne ejendomme skal beboerrepræsentationen omfatte samtlige ejendomme. Stk. 8. I en ejendom, der er opdelt i ejerlejligheder, gælder reglerne om bebo- 10

11 errepræsentation for lejere, hvis udlejeren ejer mindst 6 beboelseslejligheder i ejerforeningen. Stk. 9. I en ejendom, der ejes af en andelsboligforening, gælder reglerne om beboerrepræsentation, hvis mindst 6 beboelseslejligheder ikke bebos af andelshavere. Stk. 10. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler om afholdelse af beboermøde og valg af beboerrepræsentanter samt om afholdelse af udgifter i forbindelse med beboerrepræsentation. 65. Beboerrepræsentanterne har ret til at drøfte ethvert spørgsmål af betydning for ejendommens drift med udlejeren. Repræsentanterne har ret til at a) få udleveret ejendommens driftsregnskab samt drøfte ejendomsbudgettet og spørgsmål om lejeforhøjelser med udlejeren; b) blive orienteret om udlejerens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer; c) være rådgivende med hensyn til anvendelse af de midler, der er afsat til vedligeholdelse og renholdelse m. v.; d) foreslå gennemførelse af forbedringer, når der samtidig anvises mulighed for finansiering til dækning af de driftsudgifter, der følger af forbedringens gennemførelse; e) føre tilsyn med planlægningen af gennemførelsen af alle større arbejder i ejendommen; f) få adgang til regnskabsmateriale og andre bilag, når arbejder, jf. litra e, er afsluttet, og g) få tilsendt udkast til driftsbudget for ejendommen; driftsbudgettet skal være opstillet som de senest aflagte regnskaber og have samme periode, ligesom eventuelle ændringer i grundlaget for udarbejdelse af budget (i forhold til regnskabet) klart skal præciseres. Stk. 2. Udlejeren skal holde beboerrepræsentanterne løbende orienteret om beboeres klager over andre beboere. Endvidere skal udlejeren orientere beboerrepræsentanterne, når der foretages genudlejning af beboelseslejligheder med oplysning om indestående på kontoen for indvendig vedligeholdelse efter Udlejeren kan ikke, forinden beboerrepræsentanterne i en periode på 3 uger har haft adgang til at ytre sig, a) fremsætte krav om lejeforhøjelse efter 47 i beboelseslejemål, b) iværksætte forbedringer, der vil medføre lejeforhøjelse for beboelseslejemålene. 11

12 Stk. 2. Beboerrepræsentanterne skal med en rimelig frist skriftligt indkaldes til møde med udlejeren om gennemførelse af planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, når den samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m_ bruttoetageareal, med henblik på orientering om og drøftelse af det pågældende arbejde, udbudsmateriale og overslag over de huslejemæssige konsekvenser. Samtidig med indkaldelsen skal udlejeren fremsende skriftligt materiale vedrørende ovenstående. Stk. 3. Såfremt arbejder efter stk. 2 udbydes i bunden licitation, skal beboerrepræsentanterne, samtidig med at udlejer indkalder til møde, tilbydes at udpege mindst en bydende i licitationen. Udlejeren skal skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til deltagelse i licitationsforretningen. Stk. 4. Ved gennemførelse af arbejder efter stk. 2 skal udlejeren i byggeperioden skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til samtlige byggemøder og efter arbejdets gennemførelse indkalde beboerrepræsentanterne til afleveringsforretninger og kontroleftersyn. Stk. 5. Udlejeren skal hvert år indkalde beboerrepræsentanterne til en gennemgang af ejendommens bygninger m.v., og på et efterfølgende møde drøfte og fastlægge en vedligeholdelsesplan for ejendommen. Stk. 6. Er en beslutning efter stk. 1 uopsættelig, skal beboerrepræsentanterne orienteres om, at fristen som følge heraf ikke kan respekteres. 66 a. Beboerrepræsentanterne kan på samtlige lejeres vegne tiltræde forbedringsarbejder, der sammen med forbedringsarbejder, som beboerrepræsentanterne inden for de sidste 3 år har tiltrådt efter denne bestemmelse, medfører lejeforhøjelser på maksimalt 64 kr. pr. m 2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden de tiltræder forbedringsarbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de pågældende forbedringsarbejder, og der skal på beboermødet være flertal blandt de fremmødte beboere for forbedringsarbejdernes gennemførelse. Efter beboermødet skal beboerrepræsentanterne snarest skriftligt meddele samtlige beboere om beslutningen samt oplyse, at såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger efter meddelelsen forlanger det, skal beboerrepræsentanterne foranstalte urafstemning blandt ejendommens beboere. Huslejenævnet kan på en lejers begæring tilsidesætte aftalen mellem beboerrepræsentanterne og udlejeren, såfremt den er åbenbart urimelig. Det i 1. pkt. nævnte beløb er opgjort i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 1. pkt. i stedet efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode 12

13 sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. 67. Er der valgt beboerrepræsentanter, kan et beboermøde vedtage en husorden. Den skal være gældende, medmindre udlejeren har vægtige grunde til at modsætte sig dette. Stk. 2. I ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, og i ejendomme, der ejes af andelsboligforeninger, skal samtlige beboere indkaldes til det beboermøde, der træffer afgørelse om husordenen. For hver beboelseslejlighed kan afgives en stemme. 68. Reglerne i dette kapitel kan ikke ved aftale fraviges til skade for lejeren. Det var så lejelovens ord om hvad Beboerrepræsentationen for Sct. Jørgens Park blandt kan arbejde med. Hvordan man vælger en beboerrepræsentation står der noget om i Bekendtgørelse om beboerrepræsentation. Bekendtgørelse om beboerrepræsentation I medfør af 64, stk. 10, i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 20. september 1996, fastsættes efter bemyndigelse: 1. Lejerne kan etablere beboerrepræsentation i: 1) en ejendom, der består af mindst 6 beboelseslejligheder; 2) en ejendom, der er opdelt i ejerlejligheder, når udlejer ejer mindst 6 beboelseslejligheder i ejerforeningen; 3) en ejendom, der ejes af en andelsboligforening, hvis mindst 6 af beboelseslejlighederne ikke bebos af andelshavere. Stk. 2. Stk. 3. Er flere ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for driftsfællesskab, kan der oprettes beboerrepræsentation, når ejendommene i alt har mindst 13 beboelseslejligheder. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller samnoteret i tingbogen. I sådanne tilfælde skal beboerrepræsentationen omfatte samtlige ejendomme. I ejendomme med mindre end 6 og mere end 2 udlejede beboelseslejligheder har et flertal af lejerne samme beføjelser, som beboerrepræsentationen i andre ejendomme. Lejerne skal vælge en talsmand til at 13

14 repræsentere lejerne over for udlejeren. Reglerne i 2-9 finder tilsvarende anvendelse. 2. Enhver lejer af en beboelseslejlighed, et medlem af dennes husstand eller en lejerforening, som har et eller flere medlemmer blandt beboerne, kan indkalde til beboermøde for at vælge beboerrepræsentanter. Stk. 2. Indkaldelse skal ske med mindst 8 dages varsel ved opslag på passende sted og eventuelt samtidig ved brev til samtlige lejere i ejendommen, herunder også til andre lejere end lejere af beboelseslejligheder. Udlejeren indkaldes skriftligt med samme varsel. Stk. 3. Adgang til beboermødet har lejere af beboelseslejligheder, medlemmer af disses husstand, erhvervslejere, fuldmægtige for lejerne, repræsentanter for udlejeren og - såfremt en lejer ønsker det - repræsentanter for en lejerforening, hvoraf pågældende er medlem. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for lejere i fremlejeforhold. 3. Beboermødet kan oprette en beboerrepræsentation og vælge beboerrepræsentanter, når mindst 50 pct. af de fremmødte lejere af beboelseslejligheder giver tilslutning hertil. Stk. 2. Lejerne skal møde personligt eller lade sig repræsentere af et husstandsmedlem eller ved fuldmagt. Stk. 3. Er der ikke 50 pct. af samtlige beboelseslejere tilstede ved beboermødet, skal beslutning om at oprette beboerrepræsentation efterfølgende bekræftes ved en urafstemning blandt lejerne af beboelseslejlighederne. Stk. 4. Beboerrepræsentationen er herefter oprettet, såfremt flertallet af de ved urafstemningen afgivne stemmer går ind herfor. Stk. 5. Urafstemningen er skriftlig. Hvert enkelt beboelseslejemål har 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved beslutninger om at ophæve beboerrepræsentationen. 4. Beboermødet vælger selv sin dirigent. Stk. 2. Beboermødet foretager valg af beboerrepræsentanter og suppleanter for disse. Der skal vælges 3 beboerrepræsentanter. I ejendomme med mindre end 13 beboelseslejligheder skal der vælges 1 beboerrepræsentant. Der kan samtidig ske valg af revisor. Genvalg kan finde sted. Stk. 3. Valgbare som beboerrepræsentanter og revisor er lejere af beboelseslejligheder i ejendommen og medlemmer af disses husstand. 14

15 Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for lejere i fremlejeforhold. Stk. 4. På beboermødet skal der træffes beslutning om, at et beløb på indtil 240 kr. årligt pr. beboelseslejemål skal opkræves til dækning af udgifterne ved beboerrepræsentanternes arbejde i ejendommen. Opkrævning af større beløb kan ske med tilslutning fra den enkelte lejer. Stk. 5. Det i stk. 4 nævnte beløb reguleres for 1999 og fremover en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12 måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. 5. Når beboerrepræsentanterne er valgt, påhviler det dem at meddele udlejeren resultatet af valget med angivelse af, til hvem udlejeren med frigørende virkning kan eller skal henvende sig angående spørgsmål, som kan eller skal forelægges for beboerrepræsentanterne. Stk. 2. Beboerrepræsentanterne skal samtidig give meddelelse til udlejeren om størrelsen af det beløb, der er truffet beslutning om i henhold til 4, stk. 4. Udlejeren opkræver beløbet hos beboelseslejerne sammen med huslejen og udbetaler det til beboerrepræsentanterne i takt hermed. Beløbet skal fremgå af huslejeopkrævningen. 6. Beboerrepræsentanterne kan beslutte at søge bistand i en lejerforening. Udlejeren kan ikke modsætte sig, at lejerforeningen som bistand for beboerrepræsentanter deltager med 1 repræsentant i forhandlinger om ejendommens forhold. Stk. 2. Hvervet som beboerrepræsentant bortfalder ved den valgte persons fraflytning. Det samme gælder hvervet som revisor. 7. De valgte beboerrepræsentanter skal i hvert kalenderår inden 1. april afholde beboermøde i ejendommen. Dagsordenen for beboermødet skal mindst omfatte følgende punkter: 1) Aflæggelse af beboerrepræsentanternes beretning samt regnskab for det forløbne år. 2) Fremtidig virksomhed. 3) Fastsættelse af beløb til dækning af udgifterne ved beboerrepræsentanternes arbejde, jf. 4, stk. 4. 4) Valg af beboerrepræsentanter og eventuelt af revisor. 15

16 Stk. 2. Reglerne i 2, stk. 2-4, og i 5 finder tilsvarende anvendelse. 8. Beboermøde afholdes endvidere, når beboerrepræsentanterne finder anledning hertil, eller når mindst 1/4 af beboelseslejerne begærer dette, eller når der på et tidligere beboermøde er truffet beslutning herom. Stk. 2. Reglerne i 2, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. 9. Beboermødets beslutninger træffes på grundlag af almindelig stemmeflerhed blandt de mødende beboelseslejere. Hver beboelseslejlighed har 1 stemme. Stemmeret kan udøves af et husstandsmedlem eller ved fuldmagt. Udlejeren kan ikke udøve stemmeret for lejeren ved fuldmagt. Stk. 2. Til beslutninger vedrørende forslag om husorden, jf. lejelovens 67, kræves, at et flertal af samtlige beboelseslejere på et beboermøde stemmer herfor. Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter denne regel har opnået tilslutning fra mindst halvdelen af de fremmødte beboelseslejere, afholdes nyt beboermøde inden 1 måned, og på dette møde kan forslaget - uanset antallet af fremmødte - vedtages med halvdelen af de afgivne stemmer. Stk. 3. I ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, og i ejendomme, der ejes af andelsboligforeninger, skal samtlige beboere indkaldes til det beboermøde, der træffer afgørelse om husordenen. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse. 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober Stk. 2. Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr af 14. december 1994 om beboerrepræsentation ophæves. Boligministeriet, den 9. september 1997 Ole Løvig Simonsen / Margrete Pump Ovenstående regler har vi præciseret i vore egne vedtægter som findes på vor hjemmeside. Du er velkommen til at kontakte Beboerrepræsentationen for Sct. Jørgens Park på vor tlf.nr. der står i vort blad eller skrive til os. Formand Knud O. Frandsen siger tak for tilliden i 25 år på vegne af beboerrepræsentanterne og suppleanterne. Imprint Grafiske

FRA BEBOERREPRÆSENTATIONEN

FRA BEBOERREPRÆSENTATIONEN FRA BEBOERREPRÆSENTATIONEN brigadegarden@hotmail.com BEBOERREPRÆSENTATIONEN INDKALDER HERMED TIL DET ÅRLIGE BEBOERMØDE NR.: 85/15 Beboermødet afholdes mandag den 23/3 2015 kl. 19.00 På Amager Fælled skole,

Læs mere

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260 VEDTÆGTER For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Vesterled beboerrepræsentation efterfølgende kaldet Foreningen.

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Bomiva

Vedtægter for Bomiva Vedtægter for Bomiva Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Bomiva. Organisationen har hjemsted i Skive Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud. 3.

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB VEDTÆGTER for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIG- SELSKAB. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1

Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1. Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Vedtægter Indhold Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Kapitel 2 Medlemskab og kapitalforhold 1 Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse (repræsentantskabet) 1 Kapitel 4 Afdelingernes ledelse 5 Kapitel 5

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold

Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Stk. 3. Repræsentantskabet træffer beslutning. om følgende forhold Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen ØsterBO. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Vejle Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret: 1) Uden medlemsindskud. 3. Boligorganisationens

Læs mere

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening

Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Vedtægter for Sporvejsfunktionærernes Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Sporvejsfunktionærernes Boligforening. Stk. 2. Organisationens har hjemsted i Københavns

Læs mere

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61)

Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Vedtægter for den almene boligorganisation Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet af 1961 i Greve (BS 61). Stk. 2. Organisationen

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark.

1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Den Almene Andelsboligforening Eskemosepark. I det følgende Eskemosepark. Boligorganisationen har hjemsted i Birkerød, Rudersdal Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab

Vedtægter for Silkeborg Boligselskab Vedtægter for Silkeborg Boligselskab SILKEBORG, DEN 23. APRIL 2014 INDHOLD KAPITEL 1: Navn, hjemsted og formål 1. side 3 3. side 3 KAPITEL 2: Medlemskab og kapitalforhold 4 side 3 KAPITEL 3: Boligorganisationens

Læs mere

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Vedtægter for CVR 3517 8953 Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, Startbo Navn, hjemsted og formål 1. Den selvejende almene ungdomsboliginstitutions navn er: Startbo Stk. 2. Ungdomsboliginstitutionen

Læs mere

Beboerrepræsentationen Mikkelborg Park. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. Beboerrepræsentationen navn er Beboerrepræsentationen Mikkelborg Park.

Beboerrepræsentationen Mikkelborg Park. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. Beboerrepræsentationen navn er Beboerrepræsentationen Mikkelborg Park. 1 OPLÆG Vedtægter for Beboerrepræsentationen Mikkelborg Park Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Beboerrepræsentationen navn er Beboerrepræsentationen Mikkelborg Park. Stk. 2. Beboerrepræsentationen har

Læs mere

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR

«Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR «Selskab_Navn» VEDTÆGTER FOR Vedtægter For Boligforeningen Fredensbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligforeningen Fredensbo Stk. 2. Organisationen har hjemsted i

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene boligorganisation Brøndby Boligselskab TRYGHED - FÆLLESSKAB - KVALITET - DIALOG 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd 1 08/07/15 16.18 9011 Brøndby Boligselskab_Vedtægter_A5.indd

Læs mere

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter

Gentofte Ejendomsselskab. Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab Vedtægter Gentofte Ejendomsselskab 2015 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Gentofte Ejendomsselskab Boligorganisationen har hjemsted i Gentofte

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation

VEDTÆGTER. For. Den almene boligorganisation VEDTÆGTER For Den almene boligorganisation BOLIGSELSKABET AF 2014 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Boligselskabets navn er Boligselskabet af 2014. 1. Selskabet har hjemsted i Randers Kommune. 2. Selskabet

Læs mere

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab

VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab VEDTÆGTER for Farsø Boligselskab Den 21. maj 2014 VEDTÆGTER FOR FARSØ BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er Farsø Boligselskab Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening

Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening Vedtægter for Ringkøbing-Skjern Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Ringkøbing- Skjern Boligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Ringkøbing-Skjern

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter

VEDTÆGTER. Vedtægter Vedtægter 1 Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Tårnbyhuse Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Tårnby Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret: Uden medlemsindskud.

Læs mere

8. Fastsættelse af beløb for kommende regnskabsårs beboerfaciliteter 9. Indkomne forslag 10. Evt.

8. Fastsættelse af beløb for kommende regnskabsårs beboerfaciliteter 9. Indkomne forslag 10. Evt. Vedtægter for beboerrådet på Ravnsbjerg Kollegiet 23. november 2011 1 Formål Beboerrådet ved Ravnsbjerg Kollegiet har til opgave at varetage beboernes interesser og medindflydelse på kollegiets drift efter

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Aftale om grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer

Aftale om grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer 1 Aftale om grøn byfornyelse efter kapitel 6 a i lov om byfornyelse og udvikling af byer Aftaleblanket udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter juni 2014. Denne blanket skal anvendes ved

Læs mere

Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010

Vedtægter Boligselskabet AKB, København - med i KAB-fællesskabet 2010 Vedtægter Boligselskabet AKB, København 2010 Vedtægter for Boligselskabet AKB, København Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet AKB, København med

Læs mere

Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro

Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro Vedtægter for Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro Kapitel 1 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Sct. Jørgen, Holstebro. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Holstebro Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening

Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Vedtægter for Arbejdernes Byggeforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Byggeforening. Stk. 2. Organisationen har

Læs mere

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste.

4. Som medlemmer af boligorganisationen anses dennes lejere og enhver, der er opnoteret på organisationens venteliste. VEDTÆGTER for 2 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligkontoret Fredericia. Organisationen har hjemsted i Fredericia Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold

Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab. Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål. Kapitel 2, Medlemskab og kapitalforhold Vedtægter Nykøbing F. Boligselskab Kapitel 1, Navn, hjemsted og formål 1 Stk. 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing F. Boligselskab Stk. 2. Dets hjemsted er Nykøbing F. 2 Nykøbing F. Boligselskab er

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune.

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 2 Den selvejende institution har hjemsted i Høje-Taastrup kommune. V E D T Æ G T E R for Den selvejende almene ældreboliginstitution Birthe Marie Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Den selvejende almene boliginstitutions navn er Birthe Marie. Den selvejende institution

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/4 2010 VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ 1. Foreningens navn og hjemsted. 1.1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rødtjørnvej

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby

Vedtægter. for. Boligselskabet Domea Låsby Vedtægter for Boligselskabet Domea Låsby Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Domea Låsby. Boligorganisationen er en datterorganisation af Domea s.m.b.a. Stk.

Læs mere

Boligregulerings lovens 18 b

Boligregulerings lovens 18 b Boligregulerings lovens 18 b Boligreguleringslovens 18 b Formål I denne pjece kan du læse om bindingspligten efter boligreguleringslovens 18 b. Du kan læse mere om reglerne på gi.dk. Her kan du også få

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN ØRESUNDSGÅRDEN

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN ØRESUNDSGÅRDEN V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN ØRESUNDSGÅRDEN Navn og hjemsted: 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Øresundsgården. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Foreningens formål: 2 Stk.

Læs mere

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Nykøbing Mors Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing Mors Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Morsø Kommune.

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud VEDTÆGTER Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. stk. 2. Organisationen har hjemsted i Århus Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene Plejeboliginstitution Fortegårdens Plejeboliger

VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene Plejeboliginstitution Fortegårdens Plejeboliger VEDTÆGTER FOR Den selvejende almene Plejeboliginstitution Fortegårdens Plejeboliger Kapitel 1. Navn, Hjemsted og formål 1. Den selvejende institutions navn er Den Selvejende almene Plejeboliginstitution

Læs mere

Bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte

Bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte Bekendtgørelse om organisation af ungdomsboliger, der er opført med offentlig støtte I medfør af 67, stk. 7, og 75 i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 20. august 1993, som ændret senest

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS

VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS VEDTÆGTER FOR KOLLEGIEKONTORET I AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Kollegiekontoret i Aarhus. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aarhus Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 4 Institutionen er stiftet af Fonden Mariehjemmene, Onsgårdsvej 35, 2900 Hellerup.

V E D T Æ G T E R. for. Stk. 4 Institutionen er stiftet af Fonden Mariehjemmene, Onsgårdsvej 35, 2900 Hellerup. V E D T Æ G T E R for Den selvejende almene ældreboliginstitution Inge Marie Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1 Den selvejende almene boliginstitutions navn er Inge Marie. Den selvejende institution

Læs mere

for Antenneforeningen Tolveren 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Foreningens navn er Antenneforeningen Tolveren.

for Antenneforeningen Tolveren 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Foreningens navn er Antenneforeningen Tolveren. VEDTÆGTER for Antenneforeningen Tolveren 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Foreningens navn er Antenneforeningen Tolveren. 1.2 Foreningen dækker område 43 (tidligere område 12) i henhold til opdelingskort

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København. Stk. 2.

Læs mere

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde

- 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde - 1 - Vedtægter for Arbejdernes Andels-Boligforening Varde Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål. 1. Stk. 1. Den almene boligorganisations navn er: Arbejdernes Andels-Boligforening. Stk. 2. Organisationen

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

Vedtægter boligforeningen aab

Vedtægter boligforeningen aab Vedtægter boligforeningen aab Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen AAB, almen boligorganisation med begrænset ansvar. Boligforeningen er grundlagt den 12.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET 1 Introduktion Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet på afdelingsmødet på Birkerød Kollegiet. Forretningsordenen er underordnet DUAB s vedtægter og

Læs mere

Love for Lyndby By- & Bådelaug Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i april 2009

Love for Lyndby By- & Bådelaug Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i april 2009 Love for Lyndby By- & Bådelaug Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling i april 2009 1. Formål Lyndby By- & Bådelaug har til formål : varetage medlemmernes fælles interesser ved samarbejde med kommunalbestyrelsen

Læs mere

- - Grundejerforeningen Ville Heise

- - Grundejerforeningen Ville Heise - - Grundejerforeningen Ville Heise Afskrift af vedtægter Advokat Lone Refshammer Toldbodgade 37A, 1253 København K., Tlf. 3314 1438, Fax 3314 1944, Giro 766 9259 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Ville

Læs mere

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen. FORENINGSVEDTÆGTER 1. Foreningens navn Foreningens navn er Sædding-Guldager Idrætsforening Fodbold. Dens hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningen er medlem af JBU og derigennem DBU samt DIF. Desuden er

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010

Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010 Vedtægter for Boligforeningen Fjordblink 2010 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Stk. 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Fjordblink Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Aalborg Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5

VEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 UDKAST VEDTÆGTER FOR Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] C V R

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS

VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS VEDTÆGTER FOR ALBOA, ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 1.1. Boligorganisationens navn er ALBOA, Almen Boligorganisation Aarhus. 1.2. Boligorganisationen har hjemsted i

Læs mere

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab

Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Selskabets vedtægter Vedtægter for Det selvejende Boligselskab Hvidovre almennyttige Boligselskab Administrator: DAB 55 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Navn 1. Selskabets navn er Hvidovre almennyttige

Læs mere

A/B GUDENÅ. Vedtægter

A/B GUDENÅ. Vedtægter A/B GUDENÅ Vedtægter Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er A/B Gudenå, Randers. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Randers kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tvungen administration af udlejningsejendomme

Bekendtgørelse af lov om tvungen administration af udlejningsejendomme LBK nr 884 af 17/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 2. august 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2006-71 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vedtægter for. Vorbasse Grundejerforening cvr.nr. 86815915.

Vedtægter for. Vorbasse Grundejerforening cvr.nr. 86815915. BILLUND Hedemarken 23 DK 7200 Grindsted Tlf. +45 76 10 00 88 Fax +45 75 32 06 16 billund@advodan.dk CVR-nr. 25 57 52 88 Sag nr. 660-47268-TRH Vedtægter for Vorbasse Grundejerforening cvr.nr. 86815915.

Læs mere

Vedtægter for Ejerforeningen Vibeparken Flintebakken 6-84.

Vedtægter for Ejerforeningen Vibeparken Flintebakken 6-84. Vedtægter for Ejerforeningen Vibeparken Flintebakken 6-84. Side 1 af 6 1 Navn, Hjemsted og Formål. Stk. 1. Foreningens navn er Ejerforeningen Vibeparken, Flintebakken 6-84. Stk. 2. Foreningens hjemsted

Læs mere

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Web adresse: www.trans-danmark.dk Lørdag den 26. april 2003 I Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Navn

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Vedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab

Vedtægter. for. den selvejende boligorganisation. Køge Boligselskab Vedtægter for den selvejende boligorganisation Køge Boligselskab Indholdsfortegnelse Kapitel I. Navn, hjemsted og formål... 1 Kapitel II. Organisationens ledelse... 2 4-10 Repræsentantskabet... 2-4 11-13

Læs mere

Vedtægter. for. E/F Ejerforeningen Femkanten

Vedtægter. for. E/F Ejerforeningen Femkanten Anmelder: Advokat Sune Westrup Valkendorfsgade 16 1151 København K Vedtægter for E/F Ejerforeningen Femkanten Foreningens navn er Ejerforeningen Femkanten. Navn og medlemmer Stk.2. Foreningens formål er

Læs mere

Normalvedtægt for ejerforeninger, som er omfattet af lov om ejerlejligheder. Vedtægt. for Ejerforeningen Langelandsgade 208 ...

Normalvedtægt for ejerforeninger, som er omfattet af lov om ejerlejligheder. Vedtægt. for Ejerforeningen Langelandsgade 208 ... Normalvedtægt for ejerforeninger, som er omfattet af lov om ejerlejligheder Vedtægt for Ejerforeningen Langelandsgade 208......... 1. Indledning, formål, medlemskab og hæftelse Nærværende vedtægt regulerer,

Læs mere

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene Boligafdelinger Nr. 1299 15. december 2009 I medfør af 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204

Læs mere

EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION

EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION Vedtægter Bo42 CVR-nr.: 38428411 EN SELVEJENDE ALMEN BOLIGORGANISATION Oprindeligt: Knudsker Boligselskab, Svaneke Boligforening og Boligselskabet af 1942 i Rønne vedtaget 31. maj 2016 Kapitel 1 Navn,

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Blåbjerg. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Boligselskabet Blåbjerg. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Side 1 Vedtægter for Boligselskabet Blåbjerg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Blåbjerg. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Varde Kommune. Stk. 3.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN SOMMERHUSBYEN HOUSTRUP Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 2. Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 3.

Læs mere

DANSK FOLKEBÅDSKLUB KLUBBENS LOVE

DANSK FOLKEBÅDSKLUB KLUBBENS LOVE Navn og formål 1 Klubbens navn er Dansk Folkebådsklub, forkortet DFK. Klubben er ikke knyttet til et geografisk hjemsted, men afholder årlige generalforsamlinger, hvor bestyrelsen skønner, der gives mulighed

Læs mere

Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36, Fredericiagade 36, 1310 København K. Ejerlejlighed 1-10

Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36, Fredericiagade 36, 1310 København K. Ejerlejlighed 1-10 Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36, Fredericiagade 36, 1310 København K. Ejerlejlighed 1-10 Vedtægter for Ejerforeningen Fredericiagade 36 Side 1 1.1 Foreningens medlemmer er de til enhver

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo

Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Vedtægter For Boligforeningen Ringbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Ringbo. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Glostrup Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød

Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening. Hillerød Vedtægter for Frederiksborg Almene Boligforening Hillerød Kapitel 1 Navn, hjemsted, formål 1. Boligorganisationens navn er Frederiksborg Almene Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationens hjemsted er Hillerød

Læs mere

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund

Vedtægter. for. Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Vedtægter for Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligselskabet Vendersbo Guldborgsund. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Guldborgsund

Læs mere

Forslag til nye vedtægter for E/F Danasvej 4-6 Marts 2009

Forslag til nye vedtægter for E/F Danasvej 4-6 Marts 2009 Forslag til nye vedtægter for E/F Danasvej 4-6 Marts 2009 1 Indledning, formål, medlemskab og hæftelse Nærværende vedtægt regulerer forholdene om ejerforeningens ledelse, regnskabsaflæggelse, revision,

Læs mere

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug LOVE og STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug Dansk Vandrelaug, Kultorvet 7, 1., 1175 København K Tlf: 33 12 11 65 E-mail: dvl@dvl.dk Hjemmeside: www.dvl.dk Love for Dansk Vandrelaug Almindelige bestemmelser

Læs mere

Vedtægter for Vivabolig

Vedtægter for Vivabolig Vedtægter for Vivabolig Vesterbro 23 Postbox 213, 9100 Aalborg Tel. 9630 9460 E-mail: mail@viva-bolig.dk www.viva-bolig.dk Vedtægter for Vivabolig Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens

Læs mere

VEDTÆGTER. Vedtægter.indd 1 21/05/

VEDTÆGTER. Vedtægter.indd 1 21/05/ VEDTÆGTER 2008 2012 Vedtægter.indd 1 21/05/12 10.42 Vedtægter For Arbejdernes Andels Boligforening: Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Andels Boligforening A.M.B.A.

Læs mere

Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011

Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011 Vedtægter Samvirkende Boligselskaber 2011 Vedtægter for Samvirkende Boligselskaber Kapitel 1 Navn, hjemsted, medlemskab og formål 1 Boligorganisationens navn er Samvirkende Boligselskaber, herefter kaldet

Læs mere

Referat beboermøde 2015 Beboerrepræsentation Lyngby Søpark Onsdag den 18. marts 2015, kl. 18.30

Referat beboermøde 2015 Beboerrepræsentation Lyngby Søpark Onsdag den 18. marts 2015, kl. 18.30 Referat beboermøde 2015 Beboerrepræsentation Lyngby Søpark Onsdag den 18. marts 2015, kl. 18.30 Tilstede: til beboermødet var der repræsenteret 12 stemmeberettigede lejemål Referent: Charlotte Siig Niclasen

Læs mere

Vedtægter for fsb. fsb

Vedtægter for fsb. fsb Vedtægter for fsb fsb Indhold 3 3 6 11 11 11 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Navn, hjemsted og formål Boligorganisationens ledelse Boligafdelingernes ledelse Valg af revisionsselskab

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013 Sag 285/2011 (1. afdeling) Folke Greisen (advokat Lars Langkjær) mod Hellebo Park Helsingør ApS (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling. Grenaa & Anholt Vandforsyning A.m.b.A.

Referat af ordinær generalforsamling. Grenaa & Anholt Vandforsyning A.m.b.A. J. nr. 66-017270-G JS/jv Referat af ordinær generalforsamling i Grenaa & Anholt Vandforsyning A.m.b.A. Den 19. april 2007 blev der på Helnan Marina Hotel, Grenaa, afholdt ordinær generalforsamling i Grenaa

Læs mere

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager

Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager Vedtægter for "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager. Vedtaget på generalforsamlingen 25. Oktober 2013 l Foreningens navn er "Grundejerforeningen Højager, Ringvejen og Hvesager". Stiftelsen

Læs mere

Vedtægter for Ejerlejlighedsforeningen Belek

Vedtægter for Ejerlejlighedsforeningen Belek Vedtægter for Ejerlejlighedsforeningen Belek 1. Navn identifikation 1.1 Foreningens navn er Ejerlejlighedsforeningen Belek i vedtægter kaldet foreningen. 1.2 Ejendomsprojektet består af 56 ejerlejligheder

Læs mere

Vedtægter for Boliggården

Vedtægter for Boliggården Vedtægter 1. side 1 Vedtægter for Boliggården Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boliggården. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Helsingør Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

ActaAdvokater Hjultorv 18, 1., 4700 Næstved

ActaAdvokater Hjultorv 18, 1., 4700 Næstved J.nr.: N-2-013209 psp/agl Matr. nr.: ActaAdvokater Hjultorv 18, 1., 4700 Næstved Afgift kr. 5.500,00 Anmelder: 13 eq, 13 ep og 13 eo Ejerlav: ActaAdvokater Lille Næstved by, Hjultorv 18, 1. Herlufsholm

Læs mere

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen

Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Djurslands Udlejerforening 20. maj 2015 Ændringer i lejelovgivningen Lov nr. 310 af 30. marts 2015 Obligatoriske ind- og fraflytningssyn Vedligeholdelse i lejeperioden Istandsættelse ved fraflytning Obligatoriske

Læs mere

Boligreguleringsloven

Boligreguleringsloven 1 Boligreguleringsloven Indholdsfortegnelse Lovens gyldighedsområde... 2 Huslejeregulering for beboelseslejligheder... 3 Vedligeholdelse og opretning...14 Vedligeholdelseskonto i Grundejernes Investeringsfond...19

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere