Nr. 7 JULI årg. Templet i Nauvoo.

Transkript

1 Nr. 7 JULI årg. Templet i Nauvoo.

2 : SKANDINAVIENS STJERNE ORGAN FOR JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 7 JULI årg, SKANDINAVIENS STJERNE udkommer den 1. hver måned, og abonnementsprisen (incl. porto) er 7 kr. i Danmark og lvå dollar i U. S. A. Betaling kan ske gennem postgiro til Den danske missions hovedkontor, Priorvej 12, København F. Mary Kaiser, Edward H. Sørensen, Inger Pedersen, forretningsfører. missionspræsident, assist. redaktør, ansvarshavende red. INDHOLDSFORTEGNELSE Fra missionens præsidentskab 215 Hvem er mormonerne? 216 Kredslærernes budskab 223 Uddrag af taler ved General-Konferencen i Salt Lake City, sept.-okt Guddommelig beskyttelse 226 Kirken ude omkring 228 Budget-systemet i den danske mission 229 Kvindelig hjælpeforening 230 Søndagsskolen 231 Primary 232 Genealogisk forening 233 Kor-aktiviteter 234 Ungdomsforeningen 236 Fra missionsmarken 236 KLOSTERTRYKKERIET

3 c r p DENTSIKA Travlheden i det moderne liv gør i mange tilfælde et liv i gudsfrygt og andægtighed vanskeligt; i det mindste føler folk, at det gør det, men selve travlheden og hastigheden gør trangen til det endnu større. Hvis Jesus bad, hvem af os kan så tillade sig at undlade det? Foruden at den i sig selv er moralsk styrkende, bringer bønnen himmelens velsignelser ned til os. Derfor skulle den gennemtrænge hele vort liv, og vi skulle gøre bønnens stund til den lykkeligste tid på dagen. En kaldelse til gudstjeneste er en kaldelse til bøn. Og når et menneske en gang har besvaret den indtrængende kaldelse, som først betog fiskerne i Galilæa, så de blev Herrens disciple, finder han en gudsdyrkelse, som kalder på alle han kræfter og på samme tid forædler ham. Hans eget SELV synker ned i Kongerigets lykke, og ved alvorlig bøn og gudsdyrkelse føler han sig i højeste grad beriget. Ved daglig samtale med de himmelske magter opdager han en styrke, som kan forædle hans instinkter og skaffe ædelt udløb for al hans energi. Han opdager, at syndens grusomme virkelighed kan overvindes gennem Guds kærlighed, en kærlighed, som finder sit største og mest sande udtryk i korset. Han erfarer en ny kraft, som gør arbejdet til et sakramente, og bruger den ledige stund til bøn. Ja, hemmeligheden ved livets berigelse er at finde i den indflydelse, som den guddommelige ånd har på menneskets sjæl, når denne sjæl åbnes for Gud i bøn. Og som svar på bønnen bliver vore uoverensstemmelser udjævnet og vor svaghed overvundet. Sand gudsdyrkelse er en velsignelse fra Gud, og bønnen er den enkleste og sandeste form for gudsdyrkelse. Den er den stærkeste drivkraft i menneskets liv. Alle, som bliver kaldet, indsat eller anmodet om at udføre en eller anden pligt indenfor denne store kirke, kan ikke tillade at planlægge møder, sammenkomster, udflugter eller nogen anden slags aktivitet uden hjælp fra vor himmelske Fader. Lad os derfor, når som helst vi samles for at planlægge eller forberede noget, forberede os selv først ved at bede om bistand fra vor Fader i Himlen. Edward H. Sørensen. Henry J. Løjborg. Theral R. Nielsen. sig 215

4 Fortsat artikel: Hvem er mormonerne?" Profeten planlagde også byen. Hans form for byplanlægning var en ny og betydningsfuld idé. Der ville ikke være nogen af de slumkvarterer og ødelagte arealer, der var så karakteristiske for datidens byer. På den anden side skulle farmerens familie heller ikke leve isoleret og ensom. Denne by skulle være en engelsk mil i kvadrat, delt i såkaldte blokke på ti acres hver med gader, der var ca. 40 m brede. Blokkene i centrum skulle reserveres til offentlige bygninger. Lader og stalde skulle ligge på den jord, der stødte op til byen langs med gårdene. Jordbrugeren så vel som købmanden og mekanikeren skal bo i byen", sagde profeten. Farmeren og hans familie skal nyde godt af alle fordelene ved skolevæsen, offentlige foredrag og andre møder. Hans hjem skal ikke mere være isoleret og hans familie berøvet fordelene ved et samfund, som har været og altid vil være menneskehedens store opdrager, men de skal have de samme privilegier fra samfundets side og skal kunne omgive deres hjem med samme intellektuelle liv, den samme forfinelse, som kan findes i købmandens, bankdirektørens og den akademisk uddannedes hjem. Når denne kvadrat er anlagt og ordnet," fortsatte profeten, anlæg da en anden på samme måde og opfyld således verden i disse sidste dage." Medens der ikke var nogen mulighed for i alle enkeltheder at sætte planen i kraft, så gjorde dens fundamentale grundsætninger det dog muligt med held at kolonisere vesten nogle år senere. Den tids sædvanlige fremgangsmåde var for hver mand at sætte sig i besiddelse af så megen jord som muligt, hvor han var isoleret fra sine naboer. Men mormonerne foretog opdyrkningen af nyt land i grupper, idet de først byggede et lille samfund med kirke og skole og sociale muligheder, hvor de havde deres hjem, medens deres farme omgav byen. Noget af det første, de gjorde i den nye bebyggelse, var at oprette et trykkeri for udgivelsen af et tidsskrift The Evening and Morning Star så vel som anden litteratur. Til at redigere the Star" udpegedes William W. Phelps, som, før han blev omvendt til mormonismen, havde virket som redaktør af en avis i New York. Han var en mand med ikke ringe litterære evner, og hans blad blev snart en betydningsfuld faktor i samfundet. Bryderiernes begyndelse. Med lyse udsigter foran sig begyndte de hellige med beslutsomhed at opbygge deres Zion. Men snart var de indviklet i al- 216

5 vorlige vanskeligheder. De gamle kolonister tog deres religion og foretagsomhed ilde op. To præster i særdeleshed var virksomme med at skabe modstand. Mormonerne skildredes som menneskehedens fælles fjende". Et forhold, der særligt lægges vægt på, var, at de fleste mormoner var fra øststaterne, medens Missouri var lænket sammen med Syden som en pro-slavestat. I virkeligheden var mormonerne anderledes end de gamle beboere, og resultatet var et spændt modsætningsforhold. Det første virkelige tegn på, at bryderier skulle komme, skete en aften i foråret 1832, da en pøbelhob slog ruderne itu i en del mormon-hjem. Om efteråret samme år blev høstakke brændt, og der blev skudt ind i husene. Disse handlinger var blot begyndelsen til en storm af voldsomheder, som lidt efter lidt ville feje mormonerne bort fra staten Missouri. I juli 1833 mødtes de gamle nybyggere, som var blevet ophidset af fredsforstyrrere, i Independence i den hensigt at finde midler til at blive af med mormonerne, fredeligt hvis vi kan, med vold, hvis det bliver nødvendigt." Der var ingen antydning af, at mormonerne havde brudt nogen lov; det blev blot hævdet, at de var et onde, som var kommet ind i deres midte, og som måtte fjernes, koste hvad det ville. De krævede derfor, at ingen mormon for fremtiden måtte bosætte sig i Jackson County, at de, der boede der nu, skulle love, at de ville flytte fra amtet, at de skulle holde op med at trykke deres tidsskrift, og at andre foretagender skulle ophøre med deres virksomhed. Der blev udarbejdet et ultimatum, som gik ud derpå, og der blev nedsat et udvalg på tolv til at overrække mormonerne det. Mødet blev hævet i to timer, så at iidvalge kunne aflevere manifestet og vende tilbage med et svar. Da erklæringen blev overrakt mormonerne, var disse ikke i stand til at give et svar. De opstillede krav var naturligvis helt lovstridige. De hellige havde købt den jord, de boede på; de havde ikke forset sig mod nogen lov og var ikke blevet anklaget for at bryde nogen. De var lamslåede over hele sagen, og de krævede tre måneder til at overveje sagen. Det blev øjeblikkelig nægtet dem. Så bad de om ti dage, men det blev sagt dem, at femten minutter var nok. De kunne naturligvis ikke gå ind på de betingelser, der blev forelagt dem. Pøbelvælde. Det nedsatte udvalg vendte tilbage til mødet og aflagde rapport. Resultatet blev en resolution om at ødelægge trykkeriet. Tre dage senere blev dette udført. En hob på fem hundrede mænd red gennem Independences gader og viftede med et rødt flag og svingede med pistoler, køller og piske. De svor, at de ville befri Jackson County for mormonerne. Hver eneste bøn 217

6 om nåde og retfærdighed blev der gjort grin med. I et forsøg på at redde deres fæller tilbød seks af de ledende ældster sig som gidsler for de hellige. De gav udtryk for deres beredvillighed til at lade sig piske eller endog lide døden, hvis det kunne tilfredsstille pøbelen. Med en ed blev det svaret dem, at ikke alene de, men alle deres trosfæller ville blive pisket og drevet ud, dersom de ikke forlod stedet. Da de var klare over deres hjælpeløshed, gik mormonerne under tvang ind på, at de ville påbegynde evakueringen omkring april Med denne forståelse spredtes pøbelen. Men det var kun et spørgsmål om få dage, førend hjemmene igen blev udsat for overfald og de hellige truet. Da de vidste, at der ikke var nogen sikkerhed for dem, appellerede mormonerne til statens guvernør. Han svarede, at de skulle indbringe deres sag for de lokale domstole. Sådant et forslag var latterligt i betragtning af, at dommeren for retten, to fredsdommere og andre embedsmænd var anfører for pøbelen. Alligevel søgte de juridisk bistand for at forelægge deres sag. Som man kunne have ventet, forblev resultatet af retsforhandlingerne uden betydning, med mindre de yderligere tjente til at ophidse pøbelen. Den 31. oktober begyndte et sandt rædselsregimente. Dag og nat red bevæbnede mænd gennem Independences gader og satte ild på huse, ødelagde møbler og trampede kornmarker ned, samtidig med at de piskede og overfaldt mænd og kvinder. Da de ikke vidste, hvor de skulle vende sig, flygtede indbyggerne nordpå til de øde flodlejer. Deres vej over den frosne, sludfulde jord var mærket af blod fra deres ophovnede og sønderflængede fødder. INogle mistede livet som følge af farerne og sulten. Heldigvis bragte deres brødre i Ohio, da de fik at vide, hvad der var sket, hjælp så hurtigt som muligt. Foruden den elendighed og de ulykker, som de var blevet udsat for, løb deres tab i Jackson County op til omkring to hundrede tusind dollars, en aniselig sum dengang. Der var blevet ødelagt mere end to hundrede hjem. Og hvad der var mere tragisk, deres drøm om Zion var blevet knust. I Øvre Missouri De hellige fandt imidlertid ly i Clay County på den anden side af Missouri-floden overfor Jackson County. For at kunne underholde sig selv og deres familier arbejdede de for kolonisterne dér, idet de udførte al slags arbejde, lige fra at hugge brænde og til at undervise i skolen. Midlertidige bjælkehuse blev opført, hvor de levede under ynkelige forhold, til de kunne sikre sig mere blivende bopladser. 218

7 Nordøst for Clay County lå et vildt, til dels updyrket prærieland. Men de så i det et mulighedernes land, og andre så i det et sted, hvor mormonerne kunne anbringes, hvor de i det store og hele ville være for sig selv. I december 1836 skabte de lovgivende myndigheder i Missouri Caldwell County med den tanke, at det ville blive et mormon county". Med karakteristisk foretagsomhed købte de hellige den pågældende jord og gik i gang med at anlægge byer og farme. Deres hoved-bebyggelse var Far West, og en anden vigtig koloni blev anlagt nord for Diaham. To år efter at det nye amt eller county" var skabt, havde Far West en befolkning på fem tusind med to hoteller, et trykkeri, smedeværksteder, forretninger og 150 huse. Meget af denne vækst skyldtes tilstrømningen af kirke-medlemmer fra Ohio, indbefattende Joseph Smith, der, som vi har set, forlod Kirtland i januar Kirkens financielle lov. I denne periode af intens virksomhed og aktivitet forkyndte profeten som åbenbaring tiendeloven, under hvilken alle medlemmer skal betale en tiendedel af alle deres årlige indtægter." Med andre ord skulle en tiendedel af et menneskes indtægt gives til kirken til dens arbejde. Dette var naturligvis kun en genindførelse af en gammel lov. I virkeligheden var indførelsen af tiende i 1838, ligesom tilfældet var med andre lærdomme og anden praksis, blot en gengivelse af et princip, som var blevet forkyndt i bibelsk tid. Det havde været Guds lov til folket på Abrahams tid og i profeternes dage, som havde fulgt efter ham; og nu havde Gud erklæret påny, at hans folk skulle betale tiende, og at det skulle være en evig lov for dem." Sorg og ulykker. Den 4. juli 1838 fejrede mormonerne i Far West Amerikas uafhængighedsdag og den frihed, som de da kunne glæde sig ved uden overfald fra pøbelens side. Selvsamme dag lagde de hjørnestenen til et nyt tempel. Det skulle være 110 fod langt og 80 bredt, større end templet i Kirkland. Musik og parade, der efterfulgtes af en højtidelig indvielse, gjorde denne dag til en mindedag i deres liv. Men disse tilstande, hvor der herskede fred og fremgang, og som de festede for, skulle blive af kort varighed. Deres gamle fjender, der lagde mærke til den stadig voksende mormonbefolkning, såede igen splittelse. Det må her bemærkes, at Missouri dengang var Amerikas vestlige grænse. Og grænseområderne karakteriseredes almindeligvis af en lovløshedens ånd, af forblindelse, som igen er et resultat af uvidenhed og yderst be- 219

8 grænset socialt samkvem, af mistænksomhed og jalousi. 1 sådan atmosfære var det let at puste til ulmende ild af intolerance og had. Sådan agitation førte til en konflikt i byen Gallatin den 6. august Det var en ubetydelig ting, næppe værd at omtale, havde det ikke været for de frygtelige konsekvenser, som den medførte. En ikke-mormon kandidat, der ønskede at opnå valg til statens lovgivende forsamling, ophidsede de gamle kolonister med erklæringer, der gik ud på, at hvis mormonerne fik lov til at stemme, ville de gamle nybyggere snart miste deres rettigheder. Det var simpelthen en politisk valgkamp. imen da mormonerne kom for at stemme, blev de med magt forhindret i at gøre det. En overdreven rapjdort om sagen nåede Far West, og nogle medlemmer af kirken undersøgte sagen. Der blev ikke foretaget noget skridt af nogen art, og på hjemvejen til Far West aflagde de besøg bos Adam Black, der var fredsdommer, og fik af ham en attest, der gik ud på, at han var fredeligt sindet mod mormonerne, og at han ikke ville slutte sig til nogen pøbelhob. Men de helliges fjender gjorde snart et stort nummer af denne tur til Gallatin. Flere af dem, deriblandt den samme Black, underskrev en erklæring, der gik ud på, at fem hundrede bevæbnede mormoner var taget ind til Gallatin for at gøre dem fortræd. Denne ondskabsfulde løgn var som en tændstik til en høstak. Den lille fjer blev til fem høns, indtil der var fabrikeret en masse indbildte klagepunkter. For at gøre situationen endnu alvorligere var Lilburn W. Boggs, en svoren fjende af mormonerne i Jackson County, blevet guvernør. Voldsmændene sendte ham rapporter om, at mormonerne var ved at gøre oprør, at de nægtede at efterkomme loven, og at de forberedte sig på at føre krig mod de gamle kolonister. Igen red pøbelskarer truende gennem bebyggelserne, besluttet på at føre en udslettelseskrig". Da nogle fredelige ikke-mormoner appellerede til guvernøren, svarede han: Striden er mellem mormonerne og pøbelen, og de må selv udkæmpe den." Med en sådan autorisation spredtes ulykken som en præriebrand for storm. Mormonerne prøvede på at forsvare sig. Dette blev straks en undskyldning, under hvilken guvernøren udstedte en umenneskelig og ulovlig udryddelses-ordre Mormonerne må behandles som fjender og må udryddes eller drives ud af staten, om det bliver nødvendigt for at sikre den offentlige fred og orden." Den 30. oktober nærmede en pøbel-milits sig byen Far West. Obers': George M. Hinkle, som ledede byens forsvarere, anmodede om en samtale med general Samuel D. Lucas, der stod i spidsen for militsen. Under denne samtale gik han ind på at 220

9 overgive mormon-lederne uden at rådspørge disse mænd. Dette var simpelthen forræderi, som resulterede i udleveringen af Joseph Smith, Hyrum Smith, Sidney Rigdon, Parley P. Pratt og Lyman Wight. Den af.en blev der afholdt krigsret, og de fængslede blev dømt til at blive skudt ved solopgang på Far Wests offentlige torv. General A. W. Doniphan blev beordret til at forestå eksekutionen. På denne ordre svarede Doniphan harmfuldt: Det er mord, begået med koldt blod. Jeg vil ikke adlyde Deres ordre. Min brigade vil i morgen tidlig klokken otte marchere til Liberty, og hvis De skyder disse mænd, vil jeg holde Dem ansvarlig for en jordisk domstol, så sandt hjælpe mig Gud!" Doniphan blev aldrig indkaldt for at gøre rede for denne insubordination, hvad der reddede profetens liv. Med hensyn til mormon-lederen og hans medfanger blev de sat i et skiddent fængsel, hvor de i fem måneder fristede en kummerlig tilværelse. Meget underlegne i tal og nægtet enhver form for lovens beskyttelse, flygtede af kirkens medlemmer fra deres hjem i Missouri, der var vurderet til halvanden million dollars. I løbet af vinteren banede de sig med møje og besvær østpå til Illinois, idet de ikke vidste, hvor de ellers skulle gå hen. Mange døde af anstrengelse eller sygdom, som forværredes af den. Kirkens førsl'e præsident var i fængsel, og Brigham Young, medlem af De tolv Apostles Råd, ledede den sørgelige udvandring, som skulle blive forløberen til en endnu mere tragisk skæbne knap otte år senere, og som han skulle komme til at lede. 11. kap. Det skønne Nauvoo Folk i Quincy, Illinois, modtog mormon-flygtningene med venlighed. Det blev imidlertid snart klart for Brigham Young og andre, at der måtte træffes foranstaltninger, hvorved denne store gruppe flygtninge kunne slå sig ned og igen gøre produktivt arbejde. Den 22. april 1839 kom Joseph Smith og de, der havde været fængslet sammen med ham i Liberty, Missouri, til Quincy. Deres fangevogtere havde ladet dem gå, og de havde banet sig vej til Mississippi-flodens Illinois side. Den næste dag sammenkaldte profeten en konference, og der blev nedsat et udvalg til at undersøge mulighederne for køb af jord. Den 1. maj gjordes det første køb og andre køb blev senere foretaget, indtil de havde 221

10 Mansion House, Joseph Smiths hjem i Xctiwoo. sikret sig omfattende besiddelser på både Iowa og Illinois siden af floden. Hoved-beboelsen var Commerce, ea. 70 km nord for Quincy. På detie sted drejer floden af og giver landet på østbredden udseende af et næs. Da købet blev foretaget, udgjorde et stenhus, tre træhuse og to blokhuse landsbyen. Det var ikke noget sundt sted, det var så fugiigt og vådt, at man havde vanskelighed med at gå over det meste af det, og hestene sank i til bugen. Om stedet og købet deraf sagde profeten senere: Commerce var et usundt sted, kun få kunne leve dér; men da jeg troede, at det måske kunne blive et sundt sted gennem himlens velsignelser til de hellige, og da der ikke var noget bedre, mente jeg, at det var klogt at gøre et forsøg på at bygge en by." Profetens tro på dette steds fremtid fremgår tydeligt af det navn, ban gav det Nauvoo, taget fra hebraisk og betydende det skønne sted". En dag af Guds kraft Sumpene blev drænet, og der blev anlagt en by med gader, der krydsede hinanden i rette vinkler. Men arbejdet gik kun 222

11 langsomt fremad. Befolkningen var lammet og udmattet af de prøver, som de havde gået igennem. Deres energi var udtømt, og de blev lette ofre for malaria. Om morgenen den 22. juli så Joseph, som selv var syg, sig omkring for kun a'i se andre syge overalt. Det hus, han boede i, var fyldt med dem, og telte, der gav ly for andre syge, stod i gården. Wilford Woodruff genfortæller de begivenheder, der fulgte profetens vurdering af denne nedslående situation: (Fortsættes) Kredslærernes budskab Den sjette trosartikel. Vi tror på den samme organisation, som fandtes i den oprindelige Kirke, nemlig apostle, profeter, evangelister, hyrder, lærere osv. Dei'; skulle synes naturligt for alle mennesker, når de tror på Jesus Kristus, da at tilstræbe at leve efter de bud og befalinger, Kristus gav sine disciple, og som den oprindelige kirke efterlevede. Paulus skriver gang på gang til menighederne, at det er nødvendigt, at Kirken er opbygget efter dei mønster, Kristus viste dem, og dermed også os. I brevet til Efes. 2. kap. vers 20 siger Paulus, at de embedsmænd, der skal være grundloven i menigheden, skal være apostlene og profeterne med Kristus som hovedhjørnesten. Og i Efes. 4. kap. vers siger han, at han (Kristus) gav nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere. Paulus fortæller, a<t disse mænd skulle være tjenere i menigheden og berede de hellige til en fuldkommen forståelse af evangeliet, så vi alle kunne nå til enheden i troen på, og erkendelsen af Jesus Kristus som Guds søn, og derigennem nå til større modenhed, og ved efterlevelse af de sande principper nå en fylde af vækst. Med andre ord, have en sikker og stadig fremgang mod en frelse i Gud vor Faders rige. Paulus forklarer, at disse embedsmænd skal være der, for at vi ikke mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver lærdommens vind. Se hvordan verden i vor tid lider under de mange lærdommes forbandelse, og lad os så være med til at opretholde de tjenere, Gud har sat, for at vi kan have sunde vejledere, og vi gør det bedst ved at efterleve de principper, de lærer os, og ved i ord og gerning at vise verden, at Guds Evangelium igen er på jorden. Henry Løjborg. Citater og henvisninger" kan nu atter fås på Missionskontoret. Pris kr

12 : Uddrag af taler ved General-Konferencen i Salt Lake City, sept.-okt Ældste Bruce R. McConkie. Almas forklaring. Alma fremsagde denne personlige frelsens pagt ved Mormons vande i et sprog som dette altsammen naturligvis sammenfattet i det løfte at holde Guds befalinger men Alma giver disse enkeltheder: Han siger, at når vi går i dåbens vande, slutter vi den pagt, at vi vil komme ind i Kristi fold og tælles blandt Hans folk. Vi slutter den pagt, at vi vil påtage os Kristi navn og være virkelige Hellige. Vi slutter den pagt, at vi vil bære hinandens byrder, så at de kan blive lette. Vi slutter den pagt, at vi vil sørge med dem, der sørger. Vi slutter den pagt, at vi vil trøste dem, der trænger til trøst. Vi slutter den pagt, at vi vil stå som vidner for Kristus og for Gud til alle tider og i alle ting og på alle steder, hvor vi end færdes, ja lige til døden. Således sammenfatter Alma det, når han siger, at vi slutter pagt om, at vi vil tjene Gud og holde Hans befalinger. Fornyelse af Pagten. Så vigtig er denne pagt i Herrens øjne, at han har skaffet os midler og udveje til ofte at forny den. Den ordinance, hvormed vi kan forny denne pagt, er nadveren. Hver gang vi værdigt tager del i nadveren, med ydmygt hjerte og angerfuldt sind, indvilliger vi igen i, at vi vil påtage os Kristi navn, altid ihukomme Ham øg holde Hans befalinger, som Han har givet os. Og Herren samtykker igen i, at Han ønsker, at Hans ånd altid skal være med os; og endvidere, at vi vil få et evigt liv i Hans rige i overensstemmelse med åbenbaringerne, som siger Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har et evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag" (Johs. 6: 54) Ældste Eldred G. Smith. Familiebøn. Det er forbavsende, hvor tidligt et barn kan tage del i familiebonnen, og netop tænke på det gode, som kommer til familien. Hvis vi knæler ned sammen øg samlet takker Gud for Hans mange velsignelser, takker fordi Han leder os, takker for fred og kærlighed i vore hjerter, hvis vi beder for andre, som er i nød, beder for Guds værks fremgang på jorden, hvorledes kan det så undgå at gøre vort hjem til et bedre sted? Kan vi lade være med at blive mere taknemlige mod andre, mere venlige og kærlige? En mand og en hustru, som beder sammen og beder højt, vil have mere kærlighed og tilfredshed i de- 224

13 res hjem. Hvis vi kunne lære at påkalde Gud oftere, ville det ikke være nødvendigt at bruge skilsmissedomstolene så meget. Lær Deres børn det ene stærke hjælpemiddel, som aldrig vil svigte dem. Hjælp dem til at være klare over, at de har en evig ven, en, som de kan kalde på, når deres hjerte er fyldt med glæde og når det er fyldt med tvivl eller sorg eller frygt. Når de så vokser til og lever deres eget liv, når de er hjemme, eller i skole, eller på de fjerne krigsskuepladser, da har de Gud som deres partner; de er ikke bange. Det vil bringe fred, lykke og glæde. En sindssyg verden ville blive hævet op af afgrunden, hvis vi blot ville vende os til Herren i bøn. Hvad bedre kunne vi gøre for vore børn? Jeg nedbeder Guds velsignelser på alle, som ydmygt søger Ham i bøn, i Jesu Kristi navn. Amen. Ældste Ezra Taft Benso n. Støtte fra familien. Medens jeg sad alene i mit værelse hjemme efter morgenmødet i dag, kom en af mine sønner ind til mig og sagde: Far, jeg har lagt mærke til, at du har fastet og bedt meget under denne konference. Jeg vil gerne fortælle dig, at jeg har gjort det samme. Herren velsigne dig." Da jeg forlod værelset, mødte jeg min gode hustru, som altid trofast og ydmyg, og hun sagde: De yngste børn har foreslået, at det ville være godt, hvis vi knælede ned i familiebøn." Så tilføjede hun: Vi havde bøn til morgen, men de ville gerne være med til at bede sammen med dig nu." Jeg er taknemlig, mine kære søskende, for den støtte, vi får fra vor familie. Kritisk periode. I denne kritiske periode, og det er en kritisk periode vi lever i, håber jeg, at vi altid må have ånden i det store værk, som vi repræsenterer, brændende i vore hjerter. Hvis vi gør det, behøver vi ikke at nære ængstelse; vi vil ikke frygte; vi behøver ikke bekymre os om fremtiden, fordi Herren har givet os den forsikring, at hvis vi lever retfærdigt, hvis vi holder Hans befalinger, hvis vi ydmyger os for Ham, vil alt blive godt. Jeg henviser til to skriftsteder, som jeg gerne vil læse:» vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi Herren din Gud er med dig på al den vej, som du skal vandre på". (Josva 1: 9). Dette var Herrens formaning til sin søn, Josva, idet Han opmuntrede ham til at stole på Gud. Josva besvarede denne formaning med at råde sit folk med disse ord:» så udvælger eder i dag, hvem I ville tjene ; men jeg og mit hus, vi ville tjene Herren". (Josva 24: 15). 225

14 : Det vigtigste for sikkerheden. Skjult i disse to skriftsteder ligger de to vigtigste principper for sikkerhed og fred: først og fremmest, tro på Gud; dernæst, en beslutning om at holde Hans befalinger, at tjene Herren; at gøre, hvad der er ret. Sidste-Dages Hellige, som lever efter disse to formaninger tro på Gud og holde Hans befalinger har intet at frygte. Herren har i sine åbenbaringer gjort det klart, at selv om tiderne bliver farlige, selv om vi bliver omgivet af fristelser og synd, selv om der skulle komme en følelse af usikkerhed, selv om menneskenes hjerter svigter og ængstelse fylder deres sjæl, hvis vi blot tror på Gud og holder Hans befalinger, behøver vi ikke frygte. I nutidens åbenbaring har Herren understreget dette meget klart. Selv før Kirken blev organiseret, da der kun var en lille håndfuld mennesker, som fulgte den unge profet, sagde Herren til sine Hellige: Frygter derfor ikke, lille hjord, gør godt; lad jord og helvede forene sig imod eder; thi dersom I er byggede på min klippe, kunne de ikke få overhånd Se hen til mig med hver tanke. Tvivl ikke, frygt ikke." (Pagtens bog 6:34,36). Han har også sagt Og det er min hensigt at sørge for mine hellige; thi alle ting er mine". (Pagtens bog 104: 15). Guddommelig beskyttelse. Tænkende mennesker verden over betragter de nuværende tilstande med dyb bekymring. Hvad vil fremtiden bringe? Skal vi kastes ud i en ny krig? Er det muligt at bevare freden på en eller anden måde, selv en væbnet fred? Hvor miange af vore unge vil blive taget til militærtjeneste? Vil mange af dem miste livet? Frygten knuger forældrenes hjerter, særlig når de tænker på disse ting. Og de unge mennesker selv er dybt bekymrede. Det er dem, der skal betale den højeste pris for krigen, hvis den kommer. Unge mennesker spekulerer på, hvorledes de skal planlægge fremtiden. Nogle siger, at det ikke nytter noget at planlægge, at de er redskaber af omstændighederne, og at alle de planer, de kan lægge, på en eller anden måde bliver sprængt af verdensbegivenhederne. Mange af dem famler efter el sømærke, som kan lede dem. Det er sandt, at vi lever i usikre, farlige tider. Det er sandt, at vi lever i de sidste dage, med krige og rygter om krige, oversvømmelser, flodbølger, jordrystelser og pest. Skriften er ved at gå i opfyldelse for øjnene af os, så vidt vi kan se. Men for en sand Sids^e-Dages Hellig er der en stråle af lys i disse mørke skyer. Herren har gjort det klart for os, at Han vil kontrollere begivenhederne og vil bringe sit værk frem i disse sidste dage, og vil gøre det samtidig med, at Han sender trængslerne ud over jorden. 226

15 Hans værk med at frelse sjæle vil fortsætte, selv om der er krige og naturkatastrofer. Han vil samtidig arbejde ved hjælp af dem, der tror på Ham, og således som de troende tjener Ham, vil Han velsigne dem. Behøver nogen virkelig frygte, når de har Hans velsignelser? Nogle af de retfærdige vil uden tvivl dø under de prøvelser, der vil komme. Hvis de gør det, vil de»dø til Herren«, og Han vil modtage dem og rigeligt belønne dem. Men i det store og hele vil Han beskytte og bevare sine retfærdige tjenere. Han vil være som et skjold for dem mod farerne i de sidste dage. Han har sagt, at om fornødent vil Han sende ild ned fra himlen for at ødelægge de onde og beskytte dem, der følger Ham. Selv i denne stridige og besværede verden kan vi vandre med tillid. Vi kan få den»fred, der overgår al forstand«i vore hjerter, selv om hele verden er forstyrret. Vi kan få dette gennem den enkle lydighedens lov. På intet tidspunkt har Han sagt, at vi skulle blive befriet for alle problemer og vanskeligheder i denne verden. Vi behøver problemer til at hjælpe os at udvikle vor karakterstyrke og til at prøve os. Men Han vil velsigne os i vor lydighed, hvis vi blot er villige til at adlyde. En af de store sandheder, som Herren har åbenbaret for os, siger, at alle velsignelser er forudsagt ved lov, og at nårsonihelst vi modtager velsignelser fra Ham, er det ved lydighed mod de love, som er en forudsætning for dem. Vi ved, at Hans ord ikke vil slå fejl. Han har lovet sine Hellige sine velsignelser, selv midt i trængslerne. Disse velsignelser kan vi opnå på betingelse af vor trofasthed. Hvis vi i fremtiden beslutter, at vi vil tjene Herren, vi og vor familie, vil vi gøre os skikkede til disse velsignelser. Hvis så lidelserne kommer til os, vil vi dog vide, at Gud huker på os, at vi skal gøre Hans vilje, og at Hans vilje er god. Han elsker os som sine børn, Han vil ikke give os sten, når vi beder om brød. Unge så vel som gamle kan se fremtiden i møde med tillid. Selv om der vil komime skuffelser til dem, og adskillelse fra deres kære, kan der dog komme glæde og tilfredshed til dem, hvis de blot vil have tillid til Gud og gøre Hans vilje. Det er en stor fejltagelse at indtage det standpunkt, at i morgen skal vi dø, så lad os spise, drikke og være glade i dag. Hav tillid til Gud, gør Hans vilje og gå frem med fortrøstning i den forvisning, at Herren vil ordne tingene, så at du kan få et fuldt mål af lykke, hvis du er trofast. Fra Deseret News. 227

16 KIRKEN UDE OMKRING To af General-autoriteterne er bleveil udnævnt til forbindelsesled mellem Indianerne og Kirken som en del af det program, der skal bringe Evangeliet til det lamanitiske folk. Det Første Præsidentskab Hunter, har kaldet præsident Dilworth Young og præsident Milton R. begge af de Halvfjers' Råd, til dette hverv. o Tværs over Stillehavet fra Hongkong til San Francisco 6047 miles borte er det nye hovedkvarter for den kinesiske mission netop blevet - fuldfør;. Da missionærerne fik ordre til at forlade Kina på grund af de urolige politiske forhold der, troede de, at de kunne arbejde blandt kineserne på Hawaii, men da de kom til Honolulu, fortsatte de deres rejse til Californien. Her vil de fortsætte deres arbejde blandt kineserne i San Franciscos verdensberømte Ghinå Town. o Verdensberømt sportsmand råder ungdommen til et rent liv. Ungdommen i Weiser Stake hørte Glenn Cunningham, indehaver af verdensrekorden i indendørs mile løb, og som var i byen for at fejre sine forældres guldbryllup, opmuntre ungdommen til at leve et rent liv, efterleve deres religion og erindre, at ægteskab og grundlæggelsen af en familie er en af de vigtigste ting i livet. Den berømte Princeton løber tilskriver sin sukces en fast beslutsomhed om at leve et rent liv. Han indrømmer, at han kunne blive økonomisk uafhængig nårsomhelst, hvis han ville tillade, at hans navn blev brugt som reklame for spiritus og tobak, men han sagde, at hvis han blot kunne få nogle af de unge fra at optage disse uvaner, var det langt mere værd for ham end alle de penge, som de interesserede firmaer ville betale ham. o»the Relief Society Magazine«, Kvindelig Hjælpeforenings tidsskrift, har nu nået 95,000 abonnenter. Det er udbredt i alle staterne i Amerika og læses også af hundreder af kvinder overalt i den øvrige verden. I maj nummeret af bladet finder vi aftrykt et brev fra Canada fra søster Karen Margrethe Andersen, som vil være kendt af mange danske søskende fra den tid, hun oversatte Kvindelig hjælpeforenings lektier i Danmark efter»the Relief Society Magazine«. I Brevet udtaler søster Andersen, hvor meget hun påskønner bladet og hvor stor betydning det har haft for hende, både dengang og nu. o Det må have været et mærkeligt sted for et vidnesbyrd, men en af de mest inspirerende fortællinger, der nogensinde er blevet fortalt, 228

17 kom for dagens lys ved en banket, der fornylig blev afholdt til ære for trænerne i fodbold- og basket-ball ved Brigham Young universitetet i Provo, Utah. To af spillerne kom til skade og den ene mentes at have fået hjernerystelse. Medens han var bevidstløs, blev han salvet af sin manuduktør og hjulpet af sin træner. Idet han vendte sig mod den store forsamling ved banketten, sagde Ældste Mortensen, den tilskadekomne unge mand:»hvor ellers i hele verden kunne man gå hen og finde en sådan træner-stab, hvor en tilskadekommen sportsmand kunne blive salvet af dens medlemmer og blive så hurtisit rask?«budgetsystemet i den danske mission. I 20 år har budget-systemet været i funktion i Kirkens organiserede wards og stave. Dette giver lejlighed for Kirkens medlemmer til at hjælpe med til vedligeholdelsen af Kirkens bygninger, og støtte arbejdet i hjælpeorganisationerne. Dette budget-system blev indført i den danske mission i januar 1950 og har i det store og hele virket med et godt resultat, skønt nogle af de større grene, hvor driftsudgifterne er høje, har fundet det temmelig vanskeligt. Planen går ud på, at missionen betaler 70 % og grenene skaffer 30 9c af de almindelige udgifter, som f. eks. husleje, lys, varme, rengøring, kontorartikler o. s. v. Driftsudgifterne i hjælpeorganisationerne betales fuldtud af grenen. Der er mange måder at skaffe de 30 % på. Et middel er et individuelt bidrag fra medlemmerne hver måned, idet tiende- og fasteoffer-kuverten anvendes. Der foreslås et beløb på 1 % af indtægten, hvorved det ville blive ensartet, ligelig fordelt og retfærdigt for alle. Præstedømmet bør gå i spidsen i denne sag og vise vejen for de øvrige medlemmer. Andre midler er ved hjælp af bazarer eller andre fester. På denne måde vil enhver få lejlighed til at støtte grenen. Fester giver grenens medlemmer og venner lejlighed til at komme sammen i et selskabeligt samvær, samtidig med at det hjælper til at klare grenens økonomiske forpligtelser. Vi beder om Deres støtte og opmuntrer Dem til at stå bag Deres egen gren ved at give den Deres fulde medvirken. Ved forenede anstrengelser kan dette fuldføres. Lad os ikke glemme det løfte, der blev givet Nephi, 1. Nephi 3:7: Og det skete, at jeg, Nephi, sagde til min fader: Jeg vil gå og gøre det, som Herren har befalet, thi jeg ved, at Herren ikke giver menneskene nogen befaling, uden at han aabner en udvej for dem, så at de kan udføre det, som han befaler dem". Missions Præsidentskabet. 229

18 Nyt fra hjælpeorganisationerne" Kvindelig hjælpeforening* I åbenbaringen, givet til Emma Smith gennem Profeten Joseph Smith i 1830, sagde Herren:»De retfærdiges sang er en bøn til mig,«og han kaldte søster Smith til at finde et udvalg af hellige sange, som kunne bruges i kirken, og dette gjorde hun. Gennem hele sin historie har Kvindelig hjælpeforening opmuntret både sang af forsamlingen og korsang, og Kvindelig hjælpeforenings medlemmer har altid sunget med hjerte og stemme. Da Joseph Smith i 1842, gennem inspiration fra Herren, organiserede den Kvindelige hjælpeforening, sang kvinderne af deres fulde hjerte frydesange. Kvindelig hjælpeforenings kor har opnået en høj og agtet plads i de Sidste-Dages-Helliges hjerter. Lad os her i den danske mission bruge vore Kvindelig hjælpeforenings kor ved vore Kvindelig hjælpeforenings møder og understøtte denne vigtige gren af Kvindelig hjælpeforenings arbejde, som skaber kærlighed og glæde blandt os alle. Ved vore sidste møder i forbindelse med distriktskonferencerne havde vi det privilegium at høre fra adskillige af vore kor, såvelsom duetter osv. fra vore søstre i Kvindelig hjælpeforening. Billedet viser Kvindelig hjælpeforenings kor i København, som blev 230

19 inviteret til at synge ved aftenmødet i Malmø søndag den 10. juni. Dets leder er Valborg Johansen og dets organist Mary Kaiser. Kan vi få billeder af.de øvrige Kvindelig hjælpeforenings kor? Kvindelig hjælpeforenings hovedbestyrelse. Søndagsskolen / Jesu navn vi nyder her symboler for vor Frelser kær; lad os erindre, at vor hånd er renset ligesom vor ånd. Nadververs for juli-august. Som regel er vi mennesker tilbøjelige til at mene, at de eneste, der har pligter, er de, som holder stillinger... men det er ikke således. Også De har, som almindeligt medlem af søndagsskolen, mange pligter. Ved at komme til søndagsskolen har De vist vor Himmelske Fader, at De ønsker at lære Hans veje og hensigter. Vi er alle ansvarlige overfor Ham. De har villigt opretholdt dem, der er anbragt i stillinger over Dem, og De har derfor pligt til i ord og gerning at vise den tillid, De har til dem. Søndagsskole-organisationen kunne ikke fungere uden medlemmernes støtte... der ligger Deres ansvar. Støt søndagsskoleforstanderen 100 procent, han arbejder først og fremmest for Deres velfærd, ligesom alle de andre funktionærer og lærere i Deres gren. Giv søndagsskole-læreren en lille opmuntring ved at tage aktivt del i klassearbejdet. Til Deres overraskelse vil De finde klassen langt mere interesant og gavnlig og vil også gøre lærerens arbejde så meget lettere og behageligere. Husk, at søndagsskolen består af dets medlemmer, som altså også omfatter Dem. Styrken og effektiviteten af Deres støtte afhænger fuldstændig af Dem. De har noget, som andre kan få gavn af. Som vor Himmelske Faders børn er vi selv ansvarlige for vore tanker og handlinger. Ja, det er sandt, at vi kan gøre eller sige, som det passer os, men der vil altid være en rigtig og en forkert måde at gøre noget på. Hvis vi vælger den forkerte måde, vil vi få skuffelser og blive ulykkelige, medens vi på den anden side, hvis vi vælger det rette, vil få tilfredsstillelse, fremgang og lykke. 1 alle ting vil det onde bringe det bitre... medens det gode vi bringe det søde. Herren har sørget for de nødvendige ting, som kan føre til evig lykke. Han har bygget sin kirke op i de sidste dage og sørget for myndighed og inspirerede mænd og kvinder til at udføre Hans hensigter. Er det ikke kun naturligt, at Herren, efter at have gjort så meget for os, venter, at vi skal gøre vor part? Vi ønsker Dem glæde i Deres arbejde! Søndagsskolens hovedbestyrelse. 231

20 Primary Vi har med taknemmelighed modtaget nogle billeder fra Aarhus primary, og vi lader her to af dem gå videre til missionens øvrige primary-organisationer.»aarhus primary er delt i tre grupper: solskinsbørn, lærker og stifindere. Det er ikke akid så let at holde solskinsbørnenes interesse fangen om lektien, men det synes Aarhus primary at have klaret på en god måde ved at lade børnene udføre aktiviteter, som passer til lektien. På billedet er børnene ved at lege med»prærievogne«, som de selv har sat sammen af dele, der er klippet ud og tilpasset æsker til vogne tag, hjul og okser af karton. Børnene laver dem samtidig med, at deres lærerinde, str. Marva Sørensen, fortæller om Joseph Smiths første bøn Kirkens organisation og rejsen over prærien til Saltsødalen. Selv de mindste børn kan være med her, og lektien vil meget lettere blive husket på grund af de små»prærievogne«. Men lærkerne er ikke mindre flittige; de har deres samlebog med alle de forskellige ting, de skal udføre og lære, inden primary-sæsonen slutter. Der gøres meget ud af samlebøgerne, som er meget populære blandt de store piger i Aarhus. På billede! er de ved at kolorere»mor Hubbards skab«, medens deres lærerinder giver en hjælpende hånd. Ligeledes er det lykkedes Aarhus primary at fremskaffe en del til at klæbe ind i samlebogen, og billeder velegnede til børn, herunder skriver lærkerne så passende tekster. Det skal nok blive nogle flotte samlebøger, Aarhus lærkerne får. Primary bestyrelse Aarhus gren.«232

21 Primary hovedbestyrelse vil gerne takke Aarhus primary for de indsendte billeder. Vi påskønner det meget, og vi håber, at vi snart må modtage billeder eller blot en artikel fra andre primary-organisationer, der fortæller om, hvorledes primary-arbejdet går i Deres gren, og som kan give andre primary-organisationer nye ideer. Primary hovedbestyrelse. Genealogisk forening Det var Elias' mission at genoprette præstedømmets fyldes magt. Elias var i besiddelse af nøglerne til frelse, myndigheden til at kunne besegle. Dette var, hvad han bragte tilbage, og grunden til, at han blev sendt herned, var, at han var den sidste profet, som var i besiddelse af disse nøgler i det gamle Israel. Da Elias kom til profeten Joseph Smith, var han ikke et forvandlet væsen, men et opstandent væsen. Han viste sig for Joseph Smith ligesom Peter, Jakob og Johannes havde vist sig for ham, og på samme måde, som han (Elias) havde givet disse tre nøglerne til beseglingsmyndigheden ved forklaringen på bjerget, gav han denne myndighed til Joseph Smith og Oliver Cowdery, således at arbejdet nu kan udføres, ikke blot for de levende, men også for de døde, og da der kræves de samme ordinancer for de døde som for de levende, så hører disse nøgler også til de dødes frelse. Vi kan ikke være taknemmelige nok for, at vi tilhorer den sande Kirke, hvor denne myndighed findes, men lad os også vise vor taknemmelighed ved blandt andet at sørge for, at vore afdøde slægtninge kan opnå de velsignelser, som denne myndighed kan bringe dem. Genealogisk forenings hovedbestyrelse. 233

22 Kor-aktiviteter Det er ofte blevet sagt, at musik er verdens fælles sprog. Det er det ene sprog, som vi alle kan forstå. Musikken inspirerer menneskene, bringer dem opmuntring og stimulerer ønsket om de bedre ting i livet. Musik er også et middel til gudsdyrkelse. Ved vore møder hver søndag har vi vore sangkor, som priser vor Himmelske Fader i sang og inspirerer dem, der er tilstede. Vi påskønner meget vore sangkor her i den danske mission og det fine arbejde, som de udfører. Der er mere velsignelse ved at give end ved at modtage, og vore kormedlemmer nyder sikkert denne måde at tjene Herren på, og som skaber så megen glæde, lige så meget som de, der lytter til deres musik hver søndag. Disse fotografier er af tre af vore sangkor her i Danmark: København, Esbjerg og Odense grens. Da billederne blev tage'., var i København missionær, søster Ida Lubbers korleder med Niels Hendriksen som organist, i Esbjerg Ældste Rex V. H. Smith korleder med Ældste David Haldeman som organist, og i Odense Ældste Gilbert Stevenson korleder med Ældste Richard Parker som organist. Med broder Einar Corelli som dirigent afholdt København grens sanskor en vellykket koneert i Malmø lørdag den 9. juni. København grens sangkor, 234

23 Esbjerg grens sangkor. Odense grens sangkor. 235

24 Ungdomsforeningen Mens alle endnu taler om ungdomsstævnet, vil vi gerne give et hjerteligt håndtryk og et klap på ryggen til alle, som hjalp med til at gøre det til en sukces. Vi vil også gerne sige: Fortsæt det gode arbejde i Deres lokale forening". Ungdomsforeningens mål for det kommende år er at give medlemmerne mere aktivitet og større interesse. Ved stævnet fangede vi et glimt af nogle forslag og ideer, som skulle kunne gøre året til det bedste i ungdomsforeningens historie. Nu hviler arbejdet på Dem! Brug ideerne og forslagene fra stævnet og tilbered selv et rødglødende og virksomt program! Gør et omhyggeligt udvalg ved at bruge G.U.F.-kalenderen til at sætte smag og duft på det! Brug alle og enhver! Vi vil gerne have en smag af noget virkeligt godt. Husk: hav en god opskrift, tilbered maden godt, og alle vil komme igen efter mere. Noget nyt. Et nyt spejder-program er netop blevet indført i den Danske mission. Dette program, som følger»det danske Spejderkorps«, er beregnet til at lære drengene at leve et rent liv gennem virksomhed og morskab. Delte nye program kan kun blive en sukces, hvis fra ethvert medlem af Kirken. det får støtte Fornuftige forældre er interesserede i at finde ud af, hvad spejdertroppen venter af deres søn, og hvad deres søn til gengæld har ret til at vente af troppen. De ønsker at lære spejderføreren at kende. De ønsker at gøre deres del til, at spejderarbejdet bliver til gavn for deres søn. Hvis der endnu ikke er en spejdertrop i Deres gren, så få en startet og hjælp med til at holde den i gang. Hjælp med til at få drengene i Deres gren ind i spejderarbejdels verdensbroderskab. De drenge, vi lærer op i dag, vil blive vore ledere i morgen. Ungdomsforeningernes hovedbestyrelse. Fra missionsmarken Esbjerg: Den 3. maj foretog ungdomsforeningen i Esbjerg en travetur på Fanø. Vejret var ualmindelig fint, og deltagerne, ialt ca. 25, havde en fornøjelig tur tværs over øen til Vesterhavsbadet og derfra langs stranden til Bindby, og tilbage til Nordby, hvor vi tog færgen tilbage til Esbjerg. 236

25 Mormons Bog-udstilling Bazar i Kolding. Kolding gren afholdt en meget vellykket bazar lørdag den 26. maj. Efter forskellige sang- og musiknumre ved Kolding grens sangkor og distriktsmissionærer og søskende viste missionspræsident Edward II. Sørensen to film, og derefter blev de forskellige boder: fiskedam, skydebod, og ikke mindst den meget fine håndarbejdsbod åbnet. Desuden var der salg af smørrebrød, desserter og andre forfriskninger. Der var også en fin udstilling om Mormons Bog, og den fik mange komplimenter af de tilstedeværende. Der var næsten 100 tilstede, og bazaren gav et meget fint udbytte, både åndeligt og økonomisk. J. W. W. Horsens. Torsdag den 31. maj afholdt Kvindelig hjælpeforening en lille fest. Hver deltager skulle som indgangsbillet give en lille ting til velfærdsplanen. Aftenens program bestod af forskellig underholdning, og derefter kunne der købes forfriskninger og forskellige ting, som allesammen var skænket af medlemmerne, og aftenen gav derfor et fint overskud til den Kvindelige hjælpeforening. Tirsdag den 5. juni, Grundlovsdag»afholdtes der en skovtur. Turen gik til Dyrehaven i Skanderborg. Vi startede kl. 2, medbringende en madpakke. Vejret var fint; nogle af deltagerne var på en sejltur på søen, og andre legede. Vi var ca. 40 deltagere og turen gik fint. J. W. A. 93

26 Aarhus distrikts guld- og grønt bal den 19. maj Distriktets guld- og grønt bal blev afholdt i Thors Mølle i den smukke Marselisborg Skov ved Aarhus. Til festen mødtes søskende og venner fra alle distriktets byer, og missionspræsident Sørensen med sine to rådgivere og de 5 distriktspræsidenter kastede en særlig glans over vor fest. Missionær Richard Hansen, præsidenten for Aarhus G.U.F., var aftenens konferencier. Mange ældre søskende overværede festen og syntes, det var en smuk fest. Forskellige programmer blev udført af de deltagende søskende. Broder og søster Svend Svendsen fra Odense, som var tilstede, dansede for os. Aftenens højdepunkt var udvælgelsen af ballets dronning, det blev søster Lilly Mortensen fra Tilstede ca Silkeborg. Vi vil gerne bringe en tak til søskende, venner og missionærer for deres medvirken til det gode resultat. Tak allesammen! Aarhus G. U. F. Fra Odense. Vi har i maj måned haft 4 udflugter, arrangeret af 4 af kirkens organisationer. G. U. F. begyndte 2. pinsedag med en tur til Langesø, og som slut på denne dag blev der lagt an til bål og stegt pølser på spid. Den 18. maj om eftermiddagen holdt Kvindelig hjælpeforening en udflugt, hvor der blev serveret kakao og kage som tak for søstrenes anstrengelser til grenens konference i april. Den 26. maj havde både Primary og Sangkoret arrangementer. Primary havde som afslutning på årets primary-klasse planlagt en udflugt til Odense Zoo. Sangkorets tur gik til Vossemose, hvor vi legede forskellige lege. M. S. R. Guld- og grønt bal i Odense. For at danne en festlig ramme om kåringen af Odense grens kandidat til Guld- og grønt ballet i København, arrangerede G. U. F. en fest den 2. maj. Festen indledtes med en sketch, hvorefter vi gik over til dansen, der vekslede med sange, lege og danseopvisning samt kåringen af dronningen. Den heldige var Inge Kristiansen, der efter kroningen dansede en æresvals med broder Svend Svendsen. Ved festen kunne der købes forfriskninger, ligesom der var lejlighed til at bese udstillinger over gleaner-, bikube- og spejder-klassens arbejder. Et niiissionærorkester, dannet af tre Odense missionærer, leverede aftenens glimrende dansemusik. Festen var ualmindelig vellykket, og der var godt 100 tilstedeværende. E. M. S. R. 238

27 SILKEBORG: 2 9. april: Knud Sønderhede Larsen, døbt af ældste Dennis Carlsen, håndspålæggelse af samme. DÅB sen, døbt af ældste Heinrich S. Andersen, håndspålæggelse af ældste Frode H. Sørensen. Ruth Sørensen, døbt af ældste Frode H. Sørensen, håndspålæggelse af samme. Jens Sønderhede Larsen, døbt af ældste Dennis Carlsen, håndspålæggelse af ældste Rulon N. Jørgensen. Gerda Marie Nielsine Larsen J. Petersen, døbt af ældste David Haldeman, håndspålæggelse af ældste Roy Gibson. Henrik Christian Sand Ander- SLAGELSE: 3. juni: Jens Gunner Andersen, døbt af ældste Dan R. Olsen, håndspålæggelse af ældste Villy H. Mouritsen. Emma Elise Jensen Andersen, døbt af ældste Dan R. Olsen, håndspålæggelse af ældste Allen D. Pedersen. Velsignelser: Esbjerg: 3. maj: Henry Due og Gunhild Damgaard Sørensen Dues to sønner, Johannes Thorvald Due og Palle Damgaard Due, velsignet af henholdsvis ældste Delbert J. Seamons og ældste Harold E. Stevens. Ordinationer: Esbjerg: 6. maj: Henry Thomassen Kronborg ordineret til præst af ældste Blaine LeCheminant. 13. maj: Gerner Rasmussen ordineret til præst af ældste J. G. Bjarnson. Odense: 27. maj: Kai Marius Lykkegaard Nielsen ordineret til lærer af ældste Don J. Fife. Fredericia: 27. maj: Christian Johannes Villy Liljengren ordineret til ældste af missionspræsident Edward H. Sørensen. Silkeborg: 29. april: Heinrich Sand Andersen ordineret til ældste af missionspræsident Edward H. Sørensen. Fødselsdag: Odense: Broder Jørgen W. Christensen fylder den 4. juli 72 år. Vi ønsker broder Christensen hjertelig til lykke! 239