Emmerske Efterskole Årsskrift 2010

Transkript

1 Emmerske Efterskole Årsskrift 2010

2 Emmerske Efterskole, Aabenraavej 14, 6270 Tønder Tlf fax Hjemmeside: INDHOLD: Forord Årets gang Høstfest Indvielse af Eksperimentarium Fortsat byggeri Sammenhængskraft som dynamo i klasseværelset Nyt fra skolevejleder Lykken er Elevfoto 2009/ Natur udeliv Hvad kan en læser med god læseforståelse Uge Østrig Elever fra 2000/2001 fortæller Personalenyt Nyt fra bestyrelsen Tønderstævne Besøg fra Nislevgård Efterskole Personale Elevliste Emmerske Efterskoles årsskrift årgang Redaktion: Niels og Mette Johansen. Foto: skolens lærere og elever Tryk: Digeposten 2

3 Atter er der gået et år, det er fløjet af sted. Det er tid til at stoppe op og gøre status.vi prøver med årsskriftet at give lidt indtryk af noget af alt det, der sker på skolen. Vi lever også i en verden, hvor vi hele tiden udfordres. Den verden, det samfund, vi uddanner vore elever til forandres med lynets hast, sådan føles det. Regeringen har sat som et af sine mål, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er uomtvisteligt, at efterskolen er en vigtig medspiller her. Vi har på skolen lavet mange ændringer i de senere år, både i undervisningen og de fysiske rammer. Det har været spændende at være med i, at se rammerne forbedres, at se det fungerer. Udviklingen skal fortsætte, vi skal hele tiden fremad. Dan Turell sagde: Allermest holder jeg af hverdagen. Hverdage er der flest af, de binder højdepunkterne sammen. Men hverdagene må ikke medføre, at vi taber fart og stagnerer. Vi må aldrig slappe af, vi lever i en evig konkurrence, der al mulig grund til at give sig selv fuldt ud hele tiden.vi skal værne om vores position som en eftertragtet skole, hvor eleverne får et godt undervisningstilbud, hvor vi får styrket det hele menneske, og hvor den enkelte elev får gåpåmod og faglig styrke til at fortsætte i en uddannelse! Vi har et rigtig godt hold i år, der er en glad og positiv stemning på skolen. Gode medarbejdere der arbejder på samme hammel vi skaber sammen med eleverne et godt efterskoleår. Det mærkes under morgensangen, mange elever i weekenderne, ved arrangementer, i spisesalen, ikke meget vrøvl på værelserne. Dejligt! Med ønsket om en glædelig jul samt et godt nytår siger vi tak for samarbejdet i det forløbne år til medarbejdere, elever, forældre, bestyrelse og skolekreds, PPR kontorer og andre samarbejdspartnere, der med interesse følger skolens virke. Niels og Mette Johansen.

4 Årets gang. Januar I januar havde vi sne, masser af sne. En lang måned med masser af undervisning og forberedelser til lejrskolen i februar. Geografi, historie og biologiundervisning: Emnet Østrig. Februar Før lejrskolen holdt vi fastelavnsfest. En hyggelig fest, godt organiseret af festudvalget. Østrig. Igen en fin lejrskole, hvor vi kom hjem uden skader. Nemme, ivrige og trætte elever, en god tur. I år havde vi også sne i Danmark, så vi var ikke så snehungrende som andre år. Efter Østrig fulgte vinterferien. Straks efter vinterferien skulle 8. årgang i praktik og 9. på Teknisk Skole. 10. årgang gik i gang med OSO opgaven. April Projektuge op til påskedagene. Desuden en enkelt naturfaglig dag. Maj Prøver, mange gik til dansk og matematik, alle afviklet i hallen. Desuden skulle 9. og 10. årgang i praktik og det var 8. årgangs tur til en uge på Teknisk Skole. Tønderstævne, i år med dejligt vejr, gensyn igen med mange venner fra de andre efterskoler.vi fik ingen første pladser i år, men gjorde os igen bemærket i langbold. Jette Lausten startede i køkkenet, Jette er uddannet køkkenleder, har været aktiv i foreninger med unge mennesker og har en masse erfaring med sig. Vi er meget glade for at have Jette på holdet. En aften havde vi besøg af Lokalhistorisk Forening. Igen en fremragende rundvisning af vore elever. Juni Så er det snart slut, men først en teateruge. En mulighed for dramaholdet for at vise vinterens og forårets anstrengelser. En uge, hvor man arbejder Marts Så igen almindelig undervisning, desuden begyndende forberedelser til projektugen i april.vi har tre optaktseftermiddage til projektugen, det er rigtig godt at få tankerne ledt på vej. Hvad skal jeg beskæftige mig med, hvordan skal det struktureres, og hvem skal man arbejde sammen med? Desuden forældresamtaler og ikke mindst: tilmelding til ungdomsuddannelserne.

5 med noget helt andet, spændende med lys, lyd og masser af rekvistitter, hele skolen i gang. Samtidig en uge, hvor man kan få snakket på kryds og tværs og få de sidste gode oplevelser i et efterskoleår. Trods mange vanskeligheder blev det igen en god forestilling. For at gul gang og den nye overetage skal blive færdig til efterårsferien, skulle vi igang i juni. De elever, der boede på gul gang, blev fordelt rundt på værelser, hvor der var en tom seng, og de sidste indrettede sig på sovesal i musiklokalet. Og der råhygger de sig de sidste uger af skoleåret. Ingen afslutning på et skoleår uden en afslutningsfest. Juli En måned, hvor mange tror, at alle medarbejdere på en efterskole har ferie. Det har alle ikke! Der bliver gjort hovedrent, der bliver malet, alle værelser gås igennem.vi har en velholdt skole, det har vi fordi eleverne passer på den, men sandelig også fordi de ansatte i køkken og pedel sammen med indkaldte hjælpere lægger et meget stort arbejde her i sommerferien. I år byggede vi også, så der var høj aktivitet hele sommeren ude og inde.

6 August Skolestart. Der er mange festdage i løbet af et skoleår. En af dem er den dag, hvor eleverne strømmer til. Først andenårseleverne. Gensynsglæde, ro, vi kender det her og så alligevel spænding, hvordan er de nye? Og så kommer de, myldrende med tasker, kufferter, dyner, cykler, skolen bliver FYLDT. Den første tid er altid forvirrende. Hvor skal man være, der bliver taget en masse prøver og efterhånden kommer holdene på plads. Det sker stort set den første uge, derefter starter valgfag, og vi er i gang. Men der er meget nyt, der skal huskes, og det trætter. Hvordan en elev oplever skolestarten, skriver Pernille om: Jeg forventer af mig selv, at jeg blver bedre fagligt & at jeg ikke er så pjattet i timerne. Men jeg forventer også at skolen hjælper mig til at blive bedre, men det skal være min egen indsats, der skal gøre det. Og jeg håber, at jeg ikke kommer til at føle mig sådan ubrugelig og dum i timerne. Søndag og mandag var jeg lidt genert og usikker, fordi jeg ikke kendte nogen. Men der gik ikke så lang tid, før jeg begyndte at snakke med folk. Tirsdag og onsdag var gode dage, da snakkede jeg med mange.torsdag: ja i dag har det været en hyggelig dag ligesom de andre, det skal nok gå. September Den første weekend i september er der Tønderløb. Vi havde mange deltagere i år, elever og voksne. De fik en fin weekend med gode oplevelser. I år har vi forskellige lande som tema for den varme mad i en uge. I september var det Italien. Det bliver knyttet sammen med lidt undervisning om Italien. Andre madlande uge i årets løb bliver Tyskland, England og Frankrig. Gammel Elevdag. Igen godt besøgt, dejligt at møde gamle elever, der gerne vil fortælle, hvad de nu laver. Den første fællesbegivenhed er Tønder Festival. Besøg på festpladsen, overværelse af lydprøver og en tur i Visemølllen og Vandtårnet er faste programpunkter. I august havde vi også en cykeltur mod vest. Alle cyklede til Nolde Museet syd for grænsen. Desuden besøgte vi et lille Digemuseum, hvor man kan se, hvordan digebygningen har udviklet sig gennem århundreder.

7 Høstfest. I september blev dette skoleårs første fest afholdt. Og hvilken fest, et super festudvalg, der havde styr på det hele. Underholdning, udsmykning, mad, afviklingen af festen. Udvalget tog virkelig ansvar, og alle havde en god aften. Efterskolernes Dag. Her ser vi en flok glade elever, der modtager gæster. De viser rundt og alle de, der ikke er rundvisere er smilende og imødekommende ambassadører for deres skole i de forskellige arbejdende værksteder. Igen og igen hører vi: Hvor er jeres elever glade for deres skole, hvor var det en god rundvisning.tak for det. Maja Martensen kom tilbage fra orlov.vi havde delt hendes timer mellem os, så det var dejligt at se hende igen.tak til Bjarne Østerlund, der trådte til og tog sig godt af Majas fysiktimer Oktober Uge 41. Anderledes uge, den er beskrevet på side 20 og 21. Sidste dag havde vi forældresamtaler, en hyggelig eftermiddag, hvor elevernes indsats kommmenteres. Dagen sluttede med gangturnering i høvdingebold. Mærkeligt at lærerne ikke vandt. November Som november tit er, regn og blæst. Lygterne skal frem. 10. årgang i brobygning og en teatertur til Odense. Desuden juleklip i alle klasser og julehygge, samt indhentning og indpakning af pakker til pakkekalenderen i Oasen- så er det snart jul. December 10. igen i brobygning, en kort måned, da vi holder tidlig juleferie i år.

8

9 Indvielse af Eksperimentarium. Den sidste dag før juleferien var en festdag.vi indviede vores store tilbygning med to klasseværelser og et kæmpe Eksperimentarium for Ordblinde. I køkkenet var der travlhed, da der var tilmeldt rigtig mange til julefrokost i hallen, så Birgit og Heidi lavede sammen med deres elever flotte forfriskninger.viceborgmester Peter Christensen holdt indvielsestalen. Peter Christensen er formand for Infoko Fonden, der har doneret kr. til Eksperimentariet.Vi er meget stolte over dette lokale.vi er også stolte over, at have modtaget de mange penge, det er en stor anerkendelse af skolens arbejde. Lokalet lever i det daglige op til alle forventninger, der bliver nu lavet mange spændende eksperimenter.

10 Fortsat byggeri! Vores ønske om, at kunne tilbyde eleverne de bedste faciliteter resulterede 2010 i byggeri af 6 nye elevværelser. Nu tilbyder Emmerske Efterskole udelukkende to sengsværelser. Gul gang er blevet renoveret, der er kommet nye lofter, gulve og vinduer, gardiner og centralstøvsuger. Ovenpå gul gang er der bygget en første sal, der rummer den nye afdeling. Der er ikke så langt fra tanke og ide til handling, så tegninger blev udarbejdet og ændret adskillige gange. Da vi var enige om indretningen, blev tegningerne sendt til Tønder Kommune, projektet sendt i udbud, licitation 14. april og første byggemøde Det gik hurtigt, derefter byggemøde hver onsdag, også i sommerferien. Byggestart 7.6. Håndværkerne startede med at fjerne tag og loft på gul gang, så de elever, der boede der, måtte flytte. Musik blev indrettet til sovesal, og der var ren hygge resten af skoleåret. Der var fart på, da gul gang skulle være færdig til starten af det nye skoleår. Eleverne var optaget, så der skulle være en seng til alle 8.august, det var der også, men der var travlhed i sommerferien. Undervejs måtte der også træffes beslutninger, for da vi så, hvordan tæpperne så ud efter en omgang cementstøv, var det tydeligt, at de ikke kunne rengøres.vi lagde derfor også nyt gulv i hele fløjen, det var ikke meningen fra starten. I den nye etageadskillelse ligger al teknikken, alle rør og der er mange. Taget er fjernet på gul gang, værelserne er tømt og stålskelettet, der skal bære den nye etage påbegyndt. Der er lang vej endnu, bliver vi mon færdige? Vi kigger op i den blå luft.

11 De nye værelser skulle være færdige til efterårsferien, vi havde aflevering 15. oktober. Flot klaret på så kort tid. Efter efterårsferien kom så de store flyttedage, 34 elever flyttede værelser, det tog to gange to timer, så var det på plads, men inden foregik en del forhandlinger! Alle kan nu bo på to mandsværelser, det er rart, det giver mere ro. Det er nyt for os at have en første sal med værelser, og der kom desværre et uforudset krav fra brandmyndighederne.vi skulle have et ABA anlæg. Et nyt brandanlæg, der sender besked direkte til brandværnet, hvis der opstår brand et sted på skolen, eller der er røgudvikling.vi har fået sat følere op OVERALT, toiletter, små depoter, kontorer, ja overalt. Det var ikke med i budgettet! I sommerferien bleb lev v to små klasselokaler slået sammen til et.

12 I foråret 2010 blev vi fra Efterskoleforeningen opfordret til at deltage i et stort anlagt udviklingsprogram under Region Syd. Regionsrådet har afsat 80 millioner kroner til at bakke op om regeringens målsætning om at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelser. I vores region er især frafaldet på erhvervsuddannelserne alt for stort. Efter en række indledende møder, der skulle fastslå, hvordan man bedst muligt udnyttede midlerne, blev resultatet to projekter, hvor alle ungdomsuddannelser samt afleverende skoler kunne byde ind. Vi sendte denne ansøgning, og er nu med som eneste efterskole. Det bliver spændende, hvad der kommer ud af alle anstrengelserne. Ansøgning om at blive partner i projekt Sammenhængskraft som dynamo i klasseværelset under Syddansk Uddannelsesaftale. Emmerske Efterskole er en efterskole for normaltbegavede unge med læse- stavevanskeligheder. Vi ligger i regionens sydvestligste hjørne, 3 km øst for Tønder. Vi har 85 elever fordelt på 8., 9. og 10. klassetrin. I 10. årgang har vi de senere år arbejdet med at udvikle et særligt tilbud til vore elever. Vi samarbejder med EUC Tønder om et forløb med meritgivende brobygning. Brobygningsforløbet starter i august/september, eleverne undervises på EUC Syd hver tirsdag. Undervisningen fortsætter 20 tirsdage året igennem. De første timer er teori, resten foregår på henholdsvis produktionslinjen samt mad til mennesker. 12 Af meritgivende fag kan nævnes Dansk på F niveau. Eleverne starter på Teknisk Skole, og undervisningen følges op i dansktimerne på efterskolen. Eleverne kan indstille sig til dansk prøve på F niveau. Desuden undervises i hygiejne, førstehjælp, brand og kurser ude i værkstederne. Der erhverves hygiejnebevis, førstehjælp, brand samt enkelte kurser. Når en elev består et fag får han/hun merit for faget. Det er lærerne fra erhvervsskolen, der er ansvarlige for tilrettelæggelsen af den del af undervisningen der sikrer, at eleverne kommer igennem det pensum, der kræves. Lærerne fra Emmerske Efterskole følger hjemme på skolen op på undervisningen fra Teknisk Skole og tilrettelægger undervisningen på holdet, så den understøtter de krav, der stilles fra Teknisk Skole. Formål: At hjælpe eleverne godt i gang med deres videre uddannelse. At forberede eleverne på den undervisningsform, der findes i det videre uddannelsesforløb. At øve projektarbejdsformen. At give eleverne kendskab til undervisningsmiljøet på teknisk skole. At fastholde elevernes motivation for undervisningen på deres 10. skoleår og i en efterfølgende ungdomsuddannelse. Lykkes det så? Målt på karakterer og bestået - ikke bestået - ja. Trods elevernes store faglige vanskeligheder i dansk består alle. Alle får hygiejnebevis og i år var karaktergennemsnittet i dansk 9,5, godt hjulpet af 7 12 taller - ja det virker! Fra vores nuværende 10. årgang fortsætter 56% på Teknisk Skole på en erhvervsuddannelse, 30% på HG, 6% på HTX og 6% på landbrugsskole.

13 Og hvad er det så der virker? Det vil vi gerne forske i. Vi får vore elever fra hele landet, de samles som en lidt vingeskudt flok i august, alle medbringer deres del af nederlag i det danske skolesystem. Alle har store vanskeligheder i dansk. De møder to lærere, der formår at få eleverne samlet til et hold, til en sammentømret klasse. Lærerne har faglig kompetence, de har et godt samarbejde med lærerne på teknisk skole. De har også et godt undervisningssamarbejde indbyrdes. Men især vil vi fremhæve deres relationskompetence, de formår at knytte tætte relationer til eleverne, de forstår at give eleverne lyst til det, de altid har haft svært ved. De tager mange snakke på sengekanten, de involverer sig i hver enkelt elev, de er til at stole på, de giver eleverne tryghed. verden en ungdomsuddannelse er, fratages de en del af denne usikkerhed. De finder ud af, at der også er nogle ting, jeg kan bidrage med her. Her er en plads til mig. Vi sørger for at timerne på brobygning er fordelt med lige dele teori og praksis. Vi bygger hele tiden på, at der er ting, der er svære og ting, der falder lettere. Mange af vore elever har gavn af deres praktiske evner i værkstedsfagene. Usikkerheden omkring uddannelsesvalg falder. Det, at man kan starte på sin uddannelse, og vide at de fag, hvor der er store vanskeligheder, er overstået, hjælper. Vi giver dem også andre værktøjer, der afhjælper de faglige problemer i dansk. Med denne model som vi gerne vil udvide styrker vi overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Vi vil være med til at udvikle redskaber, der kan bruges til at fastholde eleverne i ungdomsuddannelserne. Lisbeth Gotthardsen Lærer Thomas Gläser Lærer Niels og Mette Johansen forstanderpar Samtidig er de muren, der kan spilles op ad, de er entydigt lederne i klassen. De viser med hele deres væremåde, at her har vi et fælles projekt, og det skal lykkes! Lærerne arbejder til stadighed med at styrke elevernes selvtillid. De arbejder med at sammensætte grupper, så eleverne oplever at hjælpe hinanden på mange forskellige måder. Lærerne bestemmer gruppe sammensætningerne. Der er klare regler i klassen og på skolen, det giver ro til undervisning. Der er en fast målsætning: I skal alle bestå, men alle følger ikke samme vej til målet. Ingen er i tvivl om forventningerne, der er hurtig feedback og konstant og kontant vejledning. Alt dette er grobund for en kolossal læring. Vi har som kostskole store fordele af at have eleverne hele døgnet. Men vi har også en flok unge, der er meget usikre på deres fremtidige rolle i samfundet. Ved stille og roligt at blive ført ind i den 13

14 Nyt fra skolevejleder. For alle på skolen er det vigtigt, at vi forbereder/uddanner vore elever, så de kan få en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at vi giver eleverne mod og selvværd, så de er klar til at fortsætte i en uddannelse.vi arbejder her på skolen meget med udslusning, alle er i praktik og alle er en tur omkring forskellige ungdomsuddannelserne i løbet af et skoleår. Desuden har vi - som lige omtalt - vores meritgivende brobygning i 10. Hvor fortsætter vore elever så? Det viser nedenstående oversigt, alle fortsætter på en uddannelse eller i en 9. eller 10. klasse. 9. klasse på almindelig skole klasse klasse almindelig efterskole 2 Anden ordblindeefterskole 6 Ungdomsklasse 1 Særlig tilrettelagt ungdomsudd. 2 Landbrugsuddannelsen 3 Handelsskole 7 Teknisk skole 13 HTX 1 Emmerske Efterskole 10. /

15 Fra en fællestime: Hvad er vigtigt for min fremtid og hvad er ikke vigtigt. Det kan sætte tanker i gang.vi har prøvet og her er et bud. 15

16 16 17

17 Portræt af et valgfag. Natur udeliv er et populært kvartårsfag. Om indholdet skriver Thomas Gläser: Vi sejler i kano, fisker i henholdsvis søen ved Toftvej og Vidåen, ved broerne ved St. Emmerske og Korntved samt flyver med drager.vi har set naturfilm og film om anvendelse af kano og har beskæftiget os lidt med teori indenfor naturemner med relation til vores lokale placering - herunder "Sort Sol", diger og snæbelprojekt.vi har "tørtrænet" kast med spinder, og vi vedligeholder vores udstyr.

18 Hvad kan en læser med god læseforståelse? I denne tekst redegøres for, hvad læsere med god læseforståelse gør, og hvad læseren selv kan gøre for at få en bedre læseforståelse. Læsning = afkodning * forståelse Den traditionelle afkodning af skriftsprog sker med øjnene. I dag kan en computer med talesyntese oplæse tekst dvs. at afkodningen kan være auditiv - med ørene. Dette er meget positivt, for læsere med afkodnings-vanskeligheder, men der opstår også nye udfordringer. Hvad forventes den lyttende læser at kunne, når afkodningen nu beherskes ved hjælp af computeren? Uanset om teksten kommer ind via øjnene eller ørene, så er det afgørende om læseren forstår indholdet af teksten. Videnskab kan fortælle os noget om, hvad det er læseren med god læseforståelse kan. En læser med god forståelse: Kan lave inferenser / følgeslutninger dvs. læse mellem linjerne Kan vælge den mest hensigtsmæssige læsestrategi ud fra læseformålet og kontrollere egen forståelse (metakognition) Har kendskab til forskellige genre og deres særlige struktur. Kan aktivere baggrundsviden Har et godt ordkendskab Har en velfungerende arbejdshukommelse i Hvad er det for en proces som læseren skal igennem for at opnå en god forståelse? Et meget udbredt metakognitivt program er Recibrocal Teaching, der er udviklet af Palinscar og Brown. I Recibrocal Teaching undervises eleverne i at anvende følgende strategier i deres læsearbejde: Forudsige, hvad teksten omhandler. Stille spørgsmål til teksten. Løse forståelsesproblemer i svære eller uklare dele af teksten. Opsummere tekstens hovedpunkter. ii At opsummere iii betyder, at give en meget kort sammenfatning af det væsentligste i teksten. Det er den korteste form i forhold til: Resumé = kort gengivelse af teksten med egne ord i selvvalgt rækkefølge. Referat = Lidt længere gengivelse af en tekst, med tekstens egne ord i den rækkefølge, der kommer i teksten. Ud fra det ovenstående bliver det tydeligt, at det langt fra er nok at lytte passivt til en oplæst tekst. Hvis der skal opstå en læseforståelse, så er det nødvendigt, at læseren er aktiv: før, under og efter. En begyndervanskelighed ved tekst lytning er ofte, at det kan være svært at huske teksten. Ofte er det fordi læseformålet er uklart for læseren. Hvad er det læseren skal lede efter undervejs i læseprocessen? Den største enkeltdel, som indvirker på læserens læseforståelse, er om læseren har kendskab til tekstens indhold i forvejen. Derfor er det vigtigt at arbejde med at tydeliggøre læserens baggrundsviden, før teksten læses. Det har også den fordel, at det bliver tydeligt, hvor teksten adskiller sig fra læserens nuværende viden. i Elisabeth Arnbak: Faglig læsning, kap. 3 lettere omskrevet ii Elisabeth Arnbak: Faglig læsning, kap. 4 s39 iii Læseforståelsesstrategier og andre litteraturpædagogiske værktøjer af Mette Henriksen & Martin Holm, læsevejledere, Skolen på la Cours Vej, Frederiksberg forklaring af ordene: opsummering, resumé og referat fra 19

19 En anderledes uge I uge 41 havde vi naturfaglige dage dage fyldt med oplevelser og udfordringer. Mandag stod på en ca. 12 km. kanosejlads. For nogle en grænseoverskridende oplevelse, for andre (færre end forventet) også en våd og kold oplevelse, som krævede både udholdenhed og samarbejde. Efter igen at have fået fast grund under fødderne blev nogle elever og pakkede sammen, mens de øvrige spadserede tilbage til skolen. Her ventede boller og varm kakao. Tirsdag stod den på masser af pedaltramp. Her cyklede vi til Emmerlev med det formål at besøge hjortefarmen der, et besøg der bød på rundvisning i slagteriet, overværelse af hvordan man flår skindet af en kronhjort, samt en tur i traktortrukket vogn ud på markerne blandt de ca. 250 krondyr. Derpå cyklede vi på diget, langs vadehavet, ned til Vidå Slusen, hvor de medbragte madpakker blev fortæret i strålende solskin. Herfra satte vi os for 3. gang på cyklerne for, via Møgeltønder, at vende næserne hjemad. Onsdag var der forskellige aktiviteter på skolen. Vi havde besøg af 4 fysikstuderende fra Århus Universitet, som lavede et flot fysikshow for eleverne. I fysikshowet var der både musik, ild, bulder og brag samt en smule teori. Herudover fik eleverne testet deres kondition med en bip-test. Desværre viste testen, at der er plads til forbedring, hvad kondition angår. Desuden fik vi inspiration til bedre kost og mere motion fra en tv-udsendelse med 20

20 Chris Macdonald. Om eftermiddagen havde vi besøg af naturvejleder Ivar Gram, som holdt et spændende foredrag om dyrelivet i og omkring Vadehavet.Ved foredraget blev eleverne inddraget som hovedpersoner i form af sæler og fugle på fornøjelig vis. Torsdag gik turen til eksperimentariet Phänomenta i Flensborg. Phänomenta gav rig mulighed for at få afprøvet forskellige færdigheder. Eleverne var meget interesserede i de forskellige aktiviteter. Efter at have indtaget den medbragte frokost på stedet, var der mulighed for at gå en tur i Flensborgs gågade. Midt på eftermiddagen kørte busserne igen mod Emmerske Efterskole, hvor der ventede en forfriskning. For lærerne har det været en fornøjelse at opleve, at dagene har været præget af hjælpsomme, glade, positive og - sidst på dagen meget trætte, rødkindede elever. Fredag. Skolernes motionsdag. Eleverne blev sendt af sted på tid og cyklede først 1,5 km ud til en løberute på 3,4 km, videre på cykel til Soldaterskoven, hvor der endnu var en løberute på ca. 2,4 km, hvorefter turen gik videre på cykel hjem til skolen og tidtageren. Alt i alt ca. 18 km gratis motion på tid. Alle elever gennemførte i fin stil, en god måde at slutte en fantastisk anderledes uge af på. Lisbeth, Heidi og Birgit. 21

21

22 Elever 2000 til Anders Simonsen. Efter et år på Emmerske kom jeg til Kragelund Efterskole, der tog jeg tog jeg på et 10. klassecenter, Kløften i Haderslev. Efter skolen arbejdede jeg et halvt år på en maskinstation og blev bekræftet i, at jeg gerne ville uddanne mig til landbrugsmaskinmekaniker. Efter jul startede jeg på EUC Syd og tog grundforløbet. Jeg fik en læreplads og blev uddannet. Jeg er glad for den uddannelse, den giver mange muligheder. Efter endt læretid skulle der ske noget. Jeg kendte en, der importerede traktorer fra Tyskland og henvendte mig til ham. Der blev jeg ansat som mekaniker. En dag skulle vi aflevere en stor traktor til en maskinstation på Sydsjælland, og jeg kørte med. Inden vi havde forladt maskinstationen på Sjælland, havde jeg fået arbejde der. Jeg flyttede så og begyndte på maskinstationen, der passede ca. 900 ha. Efter en tid blev jeg forvalter der. Men desværre gik maskinstationen konkurs. Da havde jeg besluttet, at der igen skulle ske noget andet. Jeg ville gerne kombinere min landbrugsmekanikeruddannelse med en egentlig landbrugsuddannelse og henvendte mig til Asmildkloster Landbrugsskole. Fordi jeg har min anden uddannelse kan jeg få en del merit i landbrugsuddannelsen. Men en del praktik skal der til, derfor er jeg lige nu i Minnesota i USA sammen med en kammerat. Her er jeg i praktik. Det er en farm på acers, ca ha. Jeg får dansk elevløn, der er skattefri, da jeg er her over et halvt år.vi dyrker majs, sukkerroer, hvede, soja og solsikker. Jeg arbejder her til 1. december og planen er så, at jeg holder jul herovre hos en onkel. Sammen med min kammerat har jeg været på en 3 måneders tur gennem Texas, Grand Canyon, Route 66, Las Vegas, Los Angeles, Sacramento og staten Washington. Jeg er meget glad for at arbejde på farmen, der er ejet af far og søn.vi snakker naturligvis engelsk, det er ikke noget problem.vi bor i et Farmerhome. Det er en slags mobilhome, men med 3 lejligheder med hver tre værelser. Her bor vi 6 ansatte, heraf to danskere. Der er 12 til 15 danske elever i området. Når vi har travlt, kommer der mange løsarbejdere, der er de samme, der kommer år efter år. Dennis Mai Larsen. Efter 2 år på Emmerske, tog jeg til Dybbøl Efterskole, det var ok. Efter 10. vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle. Derfor tog jeg på Bov Produktionsskole. De havde en grøn linje, som jeg godt kunne lide. Herfra kom jeg en uge i praktik hos en landmand, derefter tilbage til produktionsskolen på landbrugslinjen. Jeg fik mod på at begynde en landbrugsuddannelse, eller i første omgang at arbejde på en gård. Jeg kom så tilbage til det sted, hvor jeg havde været i praktik og var der 1? år, før jeg tog på landbrugsskole.tilbage igen til yderligere et praktikophold, derefter landbrugsskole og sidste praktiksted blev i Uge. Hele tiden med køer og markarbejde. Jeg har nu det grønne bevis, en fuld landbrugsuddannelse.vil jeg engang have min egen gård, kan jeg bygge ovenpå den uddannelse, men det har jeg ikke planer om lige nu. Efter endt uddannelse skulle der ske noget andet. Jeg trak frinummer til militæret, men meldte mig frivilligt til Garderhusarerne i Slagelse.Vi har heste derhjemme, og det har altid interesseret mig at ride. De første 3 måneder kom jeg igennem den almindelige militæruddannelse, og derefter var det heste og ridning. Hvis man ikke kan ride, lærer men det. Og kan man ride, bliver man meget dygtigere.vi red dressur, og jeg kom til de kongelige stalde og var bl.a. med til at ekskortere Dronningen i forbindelse med hendes 70 års fødselsdag. Garderhusarerne har den længste tjenestetid, et år. Det har været en rigtig sjov periode, jeg flyttede til Slagelse, boede på Kasernen og fik mange nye kammerater og lærte i det hele taget en masse nye folk at kende. Jeg kunne godt have forlænget min kontrakt, men så betød det udsendelse, og det havde jeg ikke behov for. Nu er jeg flyttet tilbage og bor på en nedlagt ejendom i Vilsbæk. Jeg hjælper min nabo, der er landmand, engang imellem. Men ellers kunne jeg godt tænke mig at arbejde på et lager i Padborg. De tager dog ikke folk ind lige nu. Jeg er tilmeldt et vikarbureau og er en del ude, desuden arbejder jeg fast hver lørdag hos H.P.Terkelsen i Padborg. De ringer også efter mig, når de mangler folk, så det går fint. Måske skal jeg tilbage til landbruget, bare ikke lige nu. 23

23 Jacob Helt. Efter et år på Emmerske Efterskole, det var 10. klasse, kom jeg på grundforløb på Teknisk Skole i Tønder.Vi var et par, der kørte frem og tilbage fra Bojskov ved Gråsten, hvor mine forældre bor. Jeg ville gerne være vvser, og havde en læreplads i Ullerup allerede før Teknisk Skole. Der fortsatte jeg så i praktik og blev udlært som VVSer og blikkenslager. Jeg er meget glad for at have et arbejde, hvor jeg får lov at bruge mine hænder. Da jeg var udlært, fik jeg arbejde hos en anden mester og var der et par år, hvor jeg mest udførte blikkenslagerarbejde. Derefter arbejdede jeg et par år i København, rejste frem og tilbage i weekender. Det var i de år, hvor alle jyske håndværkere kunne få arbejde i København, super tider og gode penge at tjene. Nu har jeg været 1 1 /2 år i Bravida. Det er Danmarks største VVS og EL firma. Jeg kører service, tager ud og skifter vandlåse, ordner badeværelser samt laver tagrender, kort sagt meget forskelligt. Lige nu er vi i gang på Blans Slagteri, hvor vi laver en del nyt. Jeg er meget tilfreds med mit arbejde. Jeg bor i Graasten, hvor jeg sammen med min kæreste har købt et murermesterhus. Det går jeg og restaurerer lidt. Det er meningen, at vi skal bytte med mine forældre om nogle år, de har et nedlagt landbrug. Lige nu laver jeg børneværelse, da vi venter barn i november. Det er min plan at tage kloakmesteruddannelsen i løbet af de næste år. Men først skal jeg være far. Personalenyt. Som nyansat på Emmerske Efterskole vil jeg gerne præsentere mig i årsskriftet. Jeg hedder Jette Lausten, er 43 år, bor i Sejerslev ved Højer, er gift med Søren og har 3 børn på 18,15 og 11 år. Jeg blev ansat på skolen som køkkenassistent og timelærer. Jeg er uddannet køkkenleder og har virket som dette i det kommunale i 15 år og 2 år på Skærbæk Kursus og Fritidscenter. Jeg har altid gerne villet arbejde på en efterskole og nyder rigtig meget samværet og omgangen med de unge mennesker på Emmerske. Jeg er en glad, udadvendt kvinde som elsker lidt spræl i gaden. Min fritid går med løb, fitness, revy, læser meget, lokalhistorie og lidt slægtsforskning. Derudover er jeg frivillig hjælper i idrætsforening mm. Med børn og mand er der sport, skoler, hus og have, der skal følges med i og er der mulighed for en dans, siger jeg aldrig nej. Jeg vil gerne arbejde for efterskolens værdier og lægge mine kræfter der, hvor de kan bruges og føler mig godt modtaget af elever, ledelse og de øvrige kollegaer. Camilla Frederiksen 24

24 Jeg hedder Camilla. Jeg kommer oprindelig fra Gallehus ved Møgeltønder. Efter 10 klasse på Højer Efterskole tog jeg et år til Australien. Jeg er uddannet pædagog, men arbejder nu som køkkenmedarbejder her på Emmerske. Jeg bor til daglig i Ballum sammen med min kæreste, vi er i gang med at renovere vores gamle stråtækte hus. Som hobby samler jeg på gamle/antikke brugsgenstande. Når jeg skal slappe af, læser jeg en bog af Johannes Møllehave eller en god krimi. Jeg er spinninginstruktør og har hold tre gange om ugen. Jeg bruger også meget tid i min have, som jeg er ved at anlægge i bedste mormor stil. Jeg elsker at være kreativ og lave eksperimenterende mad.vi har en stenovn i køkkenet, så jeg kan lave mad som i gamle dage. Om sommeren bliver al mad lavet i haven på bålet. Det er vigtigt for mig, at de unge på Emmerske får en god oplevelse i vores køkken. Nyt fra bestyrelsen. Sidste år forlod Søren Frederiksen bestyrelsen, da han flyttede til Ringkøbing. Søren Frederiksen var formand for skolen, denne post overtog næstformanden, Margit Herkert.Ved generalforsamlingen blev Eivind Underberg Hansen valgt som nyt bestyrelsesmedlem. Margit Herkert fortsatte som formand. Eivind Underberg Hansen: Jeg er gift med Agnes, og vi har 4 børn, Cathrine på 11 år, Agnethe på 14 år, Asger på 17 år, og Carina på 20 år.vi bor i Rødekro by i et parcelhus, og vores hobby er dans, som vi går til to gange i ugen. Desuden følger vi vores børns fritidsinteresser, som er gymnastik, håndbold, spejder, m.m. Min skoletid i Hellevad Skole og Rødekro Skole var ikke det sjoveste, da jeg blev meget mobbet. I Hellevad Skole fik jeg specielundervisning, hvor jeg var ude af nogle idrætstimer og andre timer, som jeg godt kunne lide. Jeg tog også 10. klasse for bedre at kunne klare min læretid. Dengang var jeg overhovedet ikke åben om min ordblindhed, men jeg kunne se at den var gal, da jeg altid havde halvdelen som fejl i mine ord diktat. Jeg følte mig mindre værd, og andre havde den holdning, at jeg bare var dum. Jeg er udlært som landbrugsmaskinmekaniker på Års Erhvervsskole. Dengang var der ikke så meget bogligt, men mere praktisk i værkstedet. Så det var ikke så svært for mig, men i dag er der rigtigt meget bogligt, så der er meget brug for hjælpemidler til at skrive og læse. Efter min læretid, kom jeg hjem på maskinstationen. Der kunne jeg vise, at jeg havde evne til at gøre en forskel. Jeg har været med til at udvikle forskellige maskiner.vi var de første, der byggede snitter på en presse.vi var også de første, der lavede en sortjordsnedfælder. Så jeg har altid kunne regne den ud. Det gav stor selvtillid, som jeg havde meget brug for. Her var pludselig noget, jeg var meget god til. Efter få år blev jeg kørselsleder på maskinstationen. Det var en stor udfordring da jeg skulle skrive ordrer.hvis jeg skulle skrive noget ud af huset, var jeg nød til at have en til at gøre det. I 1994 overtog jeg sammen med min Bror Eilif Langelund Maskinstation hvor vi er tredje generation. At være selvstændig kræver en stor arbejdsindsats, så i den periode var der ikke muligt at få tid til at gå på kursus. Sidst i 90erne købte vi vores første vindmølle, og i 2004 købte vi den første i Tyskland, som er en 2 megawatt RePower. Det var en kompliceret affære, så med den viden vi fik med købet af vindmøllen, startede vi et nyt selskab sammen med Jan, der skulle formidle tysk vindmølle til danskerne. Så næsten alt min broders tid gik med vindmølle. Så jeg var ved at få for stor en arbejdsbyrde på maskinstationen. Så den tog vi tre medarbejdere med i ejerkredsen, så jeg skulle ikke længere være kørselsleder. Men så skulle jeg tage mig af forsikringerne, varekøb, lave tilbud til licitationerne, bankerne, og meget andet. Så det var meget mere der skulle læses og skrives, og det var et af de områder, jeg ikke var god til. Men jeg var heller ikke så meget bundet mere. I sommeren 2008 på dyrskuepladsen i Aabenraa, havde VUC en stand med deres mobile klasselokale. Jeg var inde på standen, for jeg var parat til at modtage hjælp, der kunne hjælpe mig i min hverdag. VUC i Aabenraa var utroligt fleksibel til at lave et undervisningsforløb der passede til mig. Jeg var glad for de 4 timers undervisning i ugen, for jeg kunne mærke en forskel. Min lærer kunne også mærke den begejstring, hvormed jeg kom til undervisningen.ville i dag nødigt undvære CD- 25

25 ord til at skrive og læse med, så alt i dag bliver skrevet på computer. Kan nu skrive læserbrev uden andres hjælp. Bestyrelser Med i skolebestyrelsen på Rødekro Skole i min 4. periode nu som formand. Med i bestyrelsen på Emmerske Efterskole Med i bestyrelsen: Rødekro Vandværk (med ca forbruger) Formand i Venstre Rødekro Med i kommuneforening Venstre Aabenraa Venstres Europaudvalget i Syddanmark Venstres netværksgrupper i børn og skole Med i SydEnergis repræsentantskab En glad formands strøtanker I 2 år har jeg været så heldig at have deltaget i skolens dagligdag herunder ikke mindst at følge processen omkring diverse nybyggerier. I 2oo9 blev der opført en bygning indeholdende et stort dejligt faglokale i stueetagen og 2 klasselokaler på 1.sal. Det var en stor mundfuld, men flot resultat. Ud over nybyggeriet blev der anlagt en ny multibane som eleverne er rigtig glade for. Ud over til fritidsaktiviteter bruges den også i idrætstimerne. Desuden blev lærerværelset udvidet og renoveret. Det var hårdt tiltrængt. Efter således at have fokuseret på faglokaler var tiden nu kommet til elevfaciliteterne.tremandsværelser er nok ikke det mest optimale. Hvad gør man så, når man ikke vil indskrænke skolens grønne områder? Jo man bygger da bare en 1. sal på en bestående elevfløj. Denne overbygning blev færdig op til efterårsferien. Det færdige resultat har fuldt ud indfriet vore forventninger. Undervejs har der selvsagt været mange byggemøder. Det har været en god oplevelse at følge den positive dialog mellem byggeriets forskellige parter. Byggerierne er nu færdige og taget i brug. Stort til lykke til skolen med de nye faciliteter. I år var jeg besøgende på Efterskolernes Dag. En elev stod ved indgangen og bød velkommen. Det var dejligt at mærke den gejst og det engagement eleven lagde for dagen under den efterfølgende rundvisning. Godt gået EE. Margit Herkert Rengøringen tjekkes! 26

26

27 Sidste år besøgte vi i september Nislevgaard Efterskole på Fyn.Vi var inviteret til idrætsdag og havde en herlig dag med solskin hele dagen. I år var det så vores tur. Her på skolen blev der lagt et fint program, alle hold blev dannet, og vi var klar! Men denne gang spillede vejret os et puds, regnvejr. Der måtte i hast ændres på indholdet. Alle tog det med godt humør, og det blev som det ses af billederne- en god dag.

28 Skolens personale ULLA BLÆDEL Ulla underviser i år i dansk, matematik, fællestime og drama. Desuden passer Ulla biblioteket. BJARNE BRUVIK Bjarne underviser i år i dansk, matematik, fællestime og metal. BIRGIT CLAUSEN Birgit underviser i dansk, matematik, engelsk og hjemkundskab. LIS CHRISTENSEN Lis holder skolen ren og arbejder i køkkenet. HANS FRANK Hans er pedel. CAMILLA FREDERIKSEN Camila arbejder i køkkenet MIKAEL GALMAR Mikael underviser i år i dansk, matematik, musik, idræt, edb og sang. THOMAS GLÂSER Thomas underviser i dansk, brobygning, matematik, natur-udeliv, idræt, håndbold og engelsk. LISBETH GOTTHARDSEN Lisbeth underviser i år i dansk, brobygning, drama, engelsk og idræt. BRITTA HEICK HANSEN Britta er køkkenleder. NIELS JOHANSEN Niels er forstander og underviser i år i svømning, vikartimer, bordtennis og fællestime. METTE JOHANSEN Mette er skolevejleder, viceforstander og underviser i år i svømning, vikartimer og fællestime. INGER JØRGENSEN Inger er sekretær. NINNE KRÜGER. Ninne underviser i år i dansk, matematik, fællestime, zumba, idræt og håndarbejde. UFFE MADSEN Uffe underviser i år i dansk, matematik, engelsk, fysik, løb, badminton og idræt. JETTE LAUSTEN Jette arbejder i køkkenet og underviser i bagning og scoremad. OLE PETERSEN. Ole er pedelmedhjælper. MAJA MARTENSEN Maja underviser i matematik, engelsk, fysik, fodbold og idræt. HEIDI H. ØSTERLUND Heidi underviser i år i dansk, matematik, maleri, smykker, matematik og engelsk. LENHARD VODDER Lenhard underviser i år i dansk, matematik, engelsk, billedkunst og træ. 29

29 Elevliste 1011 Alberte Fyhn Nygade Brørup Anders Dall Finsensvej Ribe Andreas Hylleborg Bodumvej Rødekro Anne Sofie Nielsen Lokesvej Haderslev Bo Muis Renbækgårdsvej Skærbæk Bøje Van der Meer Skærbækvej Toftlund Camilla Schmidt Vyffsvej Kolding Casper Kjeldsen Tulipanvej Skjern Cebrina Jæger Vestergade 55 1.tv 8660 Skanderborg Cecilie Kellner Præsteskoven Aabenraa Christian Christensen Lundsmarkvej Ribe Christian Ibsen Ubjergvej Tønder Christoffer Rasmussen Ejby møllevej 64 lejl OdenseSsø Christoffer Riess Hybenhaven Odense Nø Daniel Møller Vennemosevej Tønder Esben Qvist-Jakobsen Kallemosen 38, 2.Th 6200 Aabenraa Frederik Lindgren Bøffelkobbelvej Sønderborg Freja Kristensen Lykkevej Aabenraa Glenn Luff Borg Bredebro Hans Ahlgren Højen Frederikshavn Henning Jensen Gl.Tøndervej Rangstrup Henrik Drøhse Hjellevadvej Løgumkloster Jan Eric Christensen Fjordkobbel Graasten Jannick Frederiksen Hybenvænget Tinglev Jannik Steffensen Tevringvej Skærbæk Jeppe Gregersen Sejmosevej Augustenborg Jeppe Juhl Gammelmark Rødding Jeppe Lindtofte Ellipsen nr Fredericia Jeppe Sch.-Boisen Hejsager Strandvej Haderslev Jesper Andersen Blommehaven Vipperød Jesper Fuglsbjerg Lyngbyvej Spurup Jesper Hansen Aabenraavej Skærbæk Jessica Heick Taksvej Kolding Johannes Mortensen Haderslevvej Gram Jonas Christensen Østre villavej Give Jonas Iversen Engen Tønder Jonas Nielsen Stjernevej Gråsten Jørgen Madsen Luneparken Christiansfeld Kasper Paag Vårhøj Gråsten Kerstin Buss Dybbølsten Sønderborg Kim Kjær Thrigesvej Haderslev Klaus Hansen Branderupvej Løgumkloster Laust Nielsen Grønnevej Fanø Lena Burgwaldt Højbjergvej Bredebro Lena Juhl Hokkerupvej Kruså Louis Wilhelmsen Ballumvej Højer Mads Jørgensen Ginegårdsvej Løgumkloster Mads Ludvigsen Nydamvej Sønderborg Mads Mikkelsen Klovtoftvej Rødding Mads Sørensen Stokbrovej Esbjerg N Malene Jessen Saksborgvej Bylderup bov Marius Jensen Forsomhovej 6870 Ølgod Mark Sørensen Stenløkke Sønderborg Martin Mandau Vendekobbel Haderslev Mathias Tolbøll Søparken Rødding Michael Vodder Rønnebærparken Ribe Mie Jensby Dybbøl Bygade Sønderborg 30

30 Mikkel Callesen Slotsbakken 33a 6300 Graasten Mikkel Rørup Varnæsvej Aabenraa Morten Andersen Arnumvej Toftlund Nanna Horn Søndervang Oksbøl Natascha Jepsen Overgade Vissenbjerg Nicklas Dall Frederikm.Vænget Assens Nicolai Nørregaard Færgevej Haderslev Nicolai Toft Thulevej Esbjerg n Patrick Pisalita Hoptrup Hovedgade Haderslev Peder Hansen Ballevej Vojens Pernille Nielsen Blegindvej Hørning Philip Daka Skælskør Landevej Skælskør Rasmus Christensen Rovedvej Vejen Rasmus Gubi Strucks Allé 80 F Tønder Rasmus Jakobsen Irisvej Vejen Rasmus Smidt Aarøsundvej Haderslev Rikke Jakobsen Sysselhaven Almind Rikke Kruse Nørrebyvej Gredstedbro Sara Clausen Mimersvej Haderslev Simon Nielsen Tøndervej Vojens Stefan Meier Hipholm Åbenrå Thomas Appel Haverbækvej Toftlund Thomas Hundebøl Hustedgade Brørup Thor Larsen Varminglundvej Ribe Tjorven Dau-Schmidt Schulstr Ramstedt Zenia Damkjer Villavej Varde 31

31 GAMMEL ELEVDAG Søndag den 4. september 2011 fra kl til Husk at tilmelde dig senest 22. august 2011 Udfyld vedlagte girokort med navn og adresse - det bruges som kartotek.