Andelsbevægelsen på Drejø.

Transkript

1 Andelsbevægelsen på Drejø. Af Drejø Sogns LokalArkiv Andelsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de forskellige danske økonomiske foreninger, der drives efter andelsprincipperne. Det betyder i almindelighed, at deres formål er at ordne deres medlemmers forbrug eller produktion eller fremme deres fælles økonomiske interesser på den for dem mest frugtbringende og almengavnlige måde. Sædvanlig er de "åbne" foreninger bygget på solidaritet, og som regel har hver mand én og kun én stemme, og fortjenesten fordeles til de enkelte medlemmer i forhold til disses omsætning. Bevægelsen havde sin storhedstid fra slutningen af 1800-tallet til 1960'erne. Andelsejede virksomheder er en slags kooperativer. Andelsbevægelsens indtog på Drejø. Fra 1880èrne og frem til 1920èrne havde Drejø sin store opblomstringsperiode. Øen havde dengang o. 350 indbyggere. Øen havde i forvejen både Kirke og Skole, en træskofabrik, et bageri, 4 købmandsforretninger (den ene fik tilføjet øens telefoncentral), og i 1927 også et badehotel. På relativt få år, i tiden fra 1880érne og til 1920érne blev der opført en del på aktie- eller andelsbasis: Kvasefart, Mejeri, Forsamlingshus, Teglværk, Smedje og Elektricitetsværk. Fællesskabsstanken havde igen gjort sit indtog på øen! Om Oldermandsinstitutionen. Fra gammel tid har ethvert mindre samfund haft en ældst eller en øverste myndighed, hos hvem man kunne søge råd, og som havde det fornødne overblik, hvormed samfundet kunne fungere. Den øverste person på Drejø var tidligere Oldermanden. Oldermand menes at komme af at være ældst, og ældst betød dengang ikke nødvendigvis i alder, men i viden og myndighed. Bymændene var samlet i et Bylaug med Oldermanden som formand. Han blev tidligere valgt på Tingstedet og for et år ad gangen, men med tiden kom hvervet til at gå på omgang bymændene rundt efter gårdenes matrikelnummer. Skiftedagen var lidt forskellig fra egn til egn. På Drejø skiftede Oldermanden Askeonsdag (første onsdag efter fastelavn), men invitationen til oldermandsgildet (på drejøsk blev det til Àlmaisjiil ) skulle ske søndagen før. På Skarø og Hjortø fandt skiftet og dermed også festen sted den 1.maj, Voldermissedag (Valborgsdag), derfor blev festen der kaldt Voldermissegilde, der på ø-dialekt blev til Volmsjiil. Hvornår Oldermandsinstitutionen på øerne er opstået, er der ingen der ved, kun at den er meget gammel. De fleste små ø- og landsbysamfund kan føre den tilbage til omkring 1400-tallet eller i hvert tilfælde i begyndelsen af 1500-tallet. Drejø har allerede på den tid været et velordnet ø- samfund med sin egen oldermand i spidsen for bymændenes laug, hvilket vi ved fra den gamle lovbog Bysenslov fra år 1705, der omhandler alle sider af samfundslivet. Indtil Fællesskabets ophør (1832) gik Oldermanden med trommen og Stolebroder tudede i hornet. Med tiden overgik hornet til Byens ungdom. I byhornet er indridset en mængde tal og bogstaver fra 1856 til 1928, måske ungdomsformændenes initialer og årstal. Godt nok er årstallet 1444 indridset, det er sandsynligvis en spøgefugl, der har været på spil; men ingen ved det med sikkerhed, og måske er det ældre, end vi tror? 1

2 De sidste mange, mange år har det fulgt Drejø Ungdomsforening, som i 1980èrne fik lavet en glasmontre, med henblik på at udstille hornet i Drejø Forsamlingshus. Det kom dog aldrig op at hænge på væggen, men kom i stedet til opbevaring på Svendborg Museum sammen med Oldermandens øvrige effekter, da smedjen ophørte i Med Oldermandens ting er også en pose gamle mønter (Byens Lodder), alle ½ skilling fra i alt 26 mønter, opbevaret i 2 skindposer og yderst en lærredspose hvorpå står Byens. Mønterne er hver især præget med en gårdmands initialer, og har været brugt ved lodkastning, hvor man ikke kunne finde enighed på anden måde, f.eks. ved udflytningen til Skoven i Hvem ville frivilligt flytte uden for den trygge by og ud til Drejø Skov? Efter ansøgning fra Drejø Sogns Lokalarkiv kom alle effekter tilbage til arkivet i 2001 i form af en langtidsdeponering. Alle 3 protokoller og gamle papirer blev overdraget Drejø Arkiv til eje, effekterne (Byhorn, Bysensbræt fra 1888 og poserne med de 26 mønter) udstilles permanent på museet Gl.Elmegaard. Det nye Bysensbræt fra 1972 hænger i forgangen på Drejø Kro. Hvad der fulgte oldermanden. Med oldermanden fulgte, og blev opbevaret hos ham, det år han var oldermand: Bysenslov, Bysensbræt, tromme og byhorn, en lærredspose med 26 mønter (Byens lodder hver præget med en gårdmands inialer), samt 3 forhandlingsprotokoller. Bytrommen gik desværre tabt under branden i 1942, og Bysensbrættet fra 1888 blev meget forkullet. Var Branden indtrådt blot få måneder tidligere, ville det sandsynligvis stadig være intakt, idet den tidligere oldermand Henning Henningsen, Drejø Skov havde afleveret alle effekterne askeonsdag 1942, men det er et af skæbnens uheldige, lunefulde puds! Til afløsning for det gamle Bysensbræt, der brændte, lavede snedker Hans Mortensen et nyt, som han forærede Oldermandslauget Askeonsdag Rettede man sig ikke efter det vedtagne, blev der idømt bødestraf. Dertil brugtes Bysensbrættet, en træplanke med alle gårdenes Bomærker indridset. Hver forseelse gav en kridtstreg på brættet. Det brugtes bl.a. andet også, når gårdmændene tog på handlen f.eks. til Ærø. Skulle de have et krus øl, som de ikke betalte med det samme, fik de en kridtstreg. Heraf betydningen at få på kridt. Mosen sidste bindeled til en svunden tid. Efter udskiftningen i 1832 stoppede oldermandens egentlige funktion som arbejdsleder og fordeler. Mange af hans funktioner blev overtaget af andre instanser som f.eks. sognefogeden og sognerådsformanden, samt det, at gårdmændene i mellemtiden havde frikøbt deres gårde, og var blevet selvstændige. Efterhånden som de øvrige fællesopgaver svandt ind, var der nu kun Smedelauget tilbage, som gårdmændene var fælles om, og den til enhver tid siddende oldermand var formand for. Da oldermandens sidste hverv, som formand for smedelauget, forsvandt med salget af Drejø smedje, stoppede også den oprindelige form for oldermandsgilde. Sidste rigtige oldermandsgilde holdt Regner Andersen, Vesterbo gård matr. 11, den 17.marts Året efter afløstes oldermandsgildet af fællesspisning på Restaurant Drejø. Man tilmeldte sig fællesspisningen og betalte selv, hvilket de havde gjort på Skarø i mange år. På Drejø holdt den nye form kun få år, hvorefter de gamle traditionsrige gilder ophørte helt. Moselauget er den sidste rest, der endnu er tilbage af det gamle oldermandslaug, men efterhånden som de 26 oprindelige gårde er blevet sammenlagt på få hænder, er vel snart også denne sidste del en saga blot. Siden 1990 har der hvert år på Grundlovsdag den 5. juni kl. 14 været afholdt Mosemøde på en bænk ved Mosen, som efterhånden ikke har svært ved at rumme de resterende parthavere! 2

3 Når Drejøfolk fanger harer. To Dage gaar det for sig paa den herlige Ø, og så godt som alle Mand gaar af Hus for at deltage, og saa er der Haregilde ovenpaa. Midt i Drejø By staar den gamle Tingsten, som i mangfoldige Aar var Samlingssted for Øens Bylaug, og her mødtes også Harefængerne før Fangstens Begyndelse. Da Klokken var ni, og Morgenens Tusmørke var forsvundet ud over Vandet, blæste dette Aars Formand for Hareselskabet, Købmand Nellemann Larsen til Samling i det næsten 500 Aar gamle Byhorn, hvorefter Sognefoged Rasmus Henningsen gjorde rede for, hvorledes Fangsten skulde gribes an. Man skulle begynde ved Kirkevejen med Østergang til Knappen Fangstnet var i Brug, og ca. 150 Mand Halvdelen af Øens Befolkning formede den ca. 700 m lange Fangstkæde. Der blev normalt fanget ca. 200 levende Harer, der blev sendt ud som Bestandsfornyelse til alle Egne af Landet. Om aftenen var der Haregilde i Forsamlingshuset. Uddrag fra Svendborg Amts. Den 16. december 1953 Købmand Nellemann Larsen blæser til samling i det gamle Byhorn. Til højre: Hans Strange og Sognerådsformand Axel Hansen sorterer harerne i kasser. 3

4 Oldermandens Byhorn med årstal, og initialer indridset. Årstal på Bylaugets horn: RKR JJ (eller 28)? 1891 MILSE 1892 Bysensbræt fra 1888, der blev forbrændt i 1942, og Byens 26 mønter fra

5 Drejøs ældst kendte Bysensbræt fra 1776 er på Nationalmuseet. 10. Lenesgård 11. Vesterbo 9. Vestergård 12. Hans Erk sens gård 8. Valdemargården 13. Øster Skovgård 7. Søndergård 14. Strandager 6. Bækskildegård 16. Gammel Pers gård 5. Elmelund 15. Agnetes gård 4. Stjernegården 19. Nyager 3. Skovgård 18. Sognefogedgården 28. Rasmus Hansens gård 17. Jeppelunden 27. Klintegården 20. Hestmaegård 26. Brolykke 21. Nygården 25. Christoffer Mortsens gård 22. Gl. Elmegård 24. Rasmus Madsens gård 23. Strangegården 1. Præstegården 5

6 6

7 Drejø Andelssmedje Smed Vagn Nielsen og lærling Johannes Madsen Drejø smedje o F.V.: Smed Jørn Sørensen, stationsleder Ewald Madsen med tidligere smed Vagn Nielsen under en brandøvelse i Fotograf og copyright: Ole Berner, FAA Arkiv Så langt tilbage man kan se i Folketællingerne, har der boet en smed på Drejø. Udgravninger omkring Mejlbækhuset har vist slagger og sort jord, som kan tyde på, at der har fundet en større forbrænding sted, sandsynligvis fra en smedje, hvilket der er stor mulighed for, da her lå en kilde. Mosehuset er dog det første kendte smedehus på Drejø, hvor der i 1787 boede en smed, Christoffer Hansen. Formentlig lå smedjen her indtil 1833, hvor Anders Olsen byggede et hus på grunden lige bag Kalles Hus ved Gl. Havn - på den grund hvor gartner Thomsens hus blev bygget, efter det første hus brændte i Det første hus blev kaldt Smedehuset, og var i 1834 beboet af smeden Rasmus Hansen. I 1901 bebos Smedehuset, af en grovsmed Christoffer Andersen * Hans søn Rasmus Hansen Andersen var uddannet smedesvend hos faderen, hvis smedje han overtog efter faderens død o. 1905, hvor den nye smedje blev bygget ved By-Mosen. Der har måske været kamp om øens 2 smedjer, og hvem der ville bruge hvem? I 1909 ser vi smed Rasmus Hansen Andersen som teglværksarbejder, så han har givet på det tidspunkt måtte lukke sin smedje til fordel for den ny smedje. I 1905 besluttede Oldermandslauget at bygge en ny smedje ved Bymosen. Jorden blev taget fra matr. 3a, og den ny smedje fik matr. nr.52. Gældsbevis Undertegnede bestyrelse for et Interessantskab bestående af Beboere paa Drejø, til opførelse af en Smedie i Byen, nemlig: Gaardejer Morten Jensen, Formand Niels Petersen, Rasmus Nielsen, Hans Larsen Hansen og Jens Hansen Snedker. Alle af Drejø. tilstaar herved for modtaget kontant laan til hjælp ved opførelsen af bemeldte Smedie, at være bleven skyldige til efternævnte Gaardejere her paa Drejø, nemlig til: Morten Hansen 600 kr. - Sex Hundrede Christoffer Mortensen 500 kr. - Fem Hundrede Jens Hansen Snedker 400 kr. - Fire Hundrede Der blev herefter dannet en Andelssmedje med egen bestyrelse. Den ordinære generalforsamling i Drejø Andelssmedje og Oldermandsgildet blev slået sammen Askeonsdag 7

8 den 10. januar Det betød, at Oldermandsgildet nu startede kl med smedjens generalforsamling, som blev ledet af den afgående oldermand. Efter generalforsamlingen overtog den nye oldermand - han blev nu også formand for smedjen. Indkøb af større maskiner til smedjen, samt den almindelige vedligeholdelse stod tillige Oldermandslauget for. Fra starten indkøbte de blæsebælg, ambolt, boremaskine og skruestik samt andre mur- og nagelfaste genstande. Alle andre redskaber skulle smeden selv anskaffe. I 1976 fik stuehuset nyt tag, og indsat nyt køkken, lavet af gårdmændene i fællesskab. Ved samme tid blev gangdøren i gavlen sløjfet. Aske Onsdag 1972 Blev efter Den gamle Omgang Carl Julius Pedersen Oldermand og Sognefoged Rs. M. Henningsen Stolebroder. Den nye Oldermand overtager Bysens bræt, de gamle Mønter, Forhandlings- og Regnskabsbog, samt forskellige Papirer. Ved Oldermandsgildet skænkede den 81 årige Snedker Hans Mortensen, Gårdmandslauget et nyt Bysens Bræt, dette er fremstillet af en gammel Eg, opgravet i Bymosen Matr. 52, under tørvegravningen i Sommeren På det nye Bysens Bræt er der ud for hvert Bomærke, skrevet ejendommens matr. nr. så det altid kan ses, hvor de hører til. Rs. M. Henningsen Oldermand. (Afskrift af Oldermandslaugets forhandlingsprotokol) Smedemestre på Drejø fra : Carl West Larsen Kristoffer Christensen Hans Valdemar Povlsen Johannes Vilhelm Eriksen Johan Hansen Sten Andersen Arne Stokholm Willy Pedersen Vagn Nielsen Jørn Sørensen Erik Mayer Lars Madsen I 1986 rejste øens sidste smed, Lars Madsen L.M. Teknick. Smedjen kunne ikke længere forsørge en familie, og det blev besluttet at sælge den. Som ved alle afgørelse fra fællesskabstiden, skulle der være 100% enighed, både omkring salget og til hvem, hvilket gav en del diskussioner, da blot en stemme kunne vælte alt. Efter mange, lange og seje drøftelser lykkedes det dog at nå til enighed. Inden salget blev Mosen framatrikuleret. Smedjen blev solgt i febr til Johannes Nielsen fra Brudager, som en kort tid også ejede gård matr.7. Den 11.marts 1988 blev der holdt auktion over resterende værktøj og gamle effekter. Salgssummen beløb sig til kr ,- + kr ,- for de løse effekter fra auktionen. Beløbet blev fordelt ligeligt mellem de 26 parter. Johannes Nielsen videresolgte huset i 1991 til Aps Drejø Grønt (v/max Kristensen). I 1993 overgik smedjen til Johnny Don Kristiansen, hvorefter huset gik på tvangsauktion, og blev i 1999 købt af Lars Milling. Han udlejede huset i 2000 til Egon Filsted, som boede der til Lars Milling selv flyttede derned i 2004, hvor huset blev købt af Susanne Larsen. 8

9 Kvaseselskabet Drejø I begyndelsen af 1880èrne tog fiskeriet for alvor fart på øen. Det var især torsk, der blev fanget, og opkøberne strømmede til øen i deres kvaseskibe. Det fik drejøfiskerne til at indse, at den mellemhandel leverance kunne de lige så godt selv håndtere. Christen Mortensen Pedersen fra Hjortø havde i 1881 ladet bygge en kvase Thor på J. Ring Andersen i Svendborg. Han var nu sin egen reder. Nogle år efter flyttede han til Drejø, blev gift med Margrethe fra Den gamle Skole, og de byggede Tolderhuset på Husmandsvej 11. I 1885 tog en drejøfisker Rasmus Christensen sammen med Peder Larsen fra Strandhuse i Svendborg derfor initiativet til at danne Kvaseselskabet Drejø bestående af 19 parter, og øen havde fået sin første kvase, med Peter Larsen som skipper. I 1891 blev der købt endnu en kvase, Christine bygget i Svendborg Hun blev afløst i 1898 af Heimdal nybygget på Thurø. Disse to førtes af Christen M. Petersen fra Hjortø. Det var Christens morbror fisker Rasmus Christensen, Drejø, der var igangsætter og fik organiseret kvasesejlads med fiskernes egne kvaser med hjælp fra Peder Larsen (Pave), Strandhuse (han blev senere Sognefoged i St. Jørgens Sogn). I mange år var Kristiania (Oslo) et vigtigt marked for drejøtorsk. Nordmændene fangede selv store torsk, men Kristianitterne foretrak de mindre kogetorsk, som drejøkvaserne hentede fra Østersøen. I Oslo hed det: Spis norsk, men spis danske torsk! For at illustrere drejøkvasernes barske vilkår i 1890érne følger her en kort beretning: To kvaser fra Drejø, Lykkens Håb og Thor stod ud af Oslofjorden d. 23. november 1890 efter, at de havde fået afsat deres torsk. Lykkens Håb strandede på Sjællands Rev i storm fra NV og snetykning. Besætningen reddede sig i land i jollen og måtte rejse hjem over land. Da de kommer til Drejø er Thor ikke kommet, og man anser den for forlist. På Thor tør de ikke løbe inden om Skagen, men lægger sig underdrejet for 4-rebet stor-sejl og rebet fok. På denne måde driver de igen op mod Norge, hvor de får land i sigte og vender. Nu driver de igen sydover. Den 30. november 1890 kommer de til Hirtshals, vejret er blevet roligere, og de kan runde Skagen. De er forkomne, især deres fødder er medtaget af kulde, men de kommer ind til Hirtsholmene og får købt petroleum, som de mangler til lanternerne. D. 5/12 er de hjemme på Drejø. (Torvald Markert) Nye Thor Gamle Thor blev i 1900 afløst af Nye Thor, bygget i Frederikshavn, og Peter Larsen blev afløst af en skipper fra Hirtshals, Peter Thomsen, som bosatte sig på øen, blev gift med en gårdmandsdatter fra Nyager og byggede hus matr.19b, Hansine Thomsens Hus. Den gamle Havn var foruden Drejødamperen nu også hjemsted for øens kvaser, så det begyndte at knibe med pladsen i den lille havn. I 1901 søgte Drejø Fiskeriforening derfor Staten om støtte til anlæg af en ny fiskerihavn på sydsiden af øen. 9

10 Den strategisk bedre beliggenhed ville desuden give mulighed for, at Ærødamperen kunne anløbe øen, hvilket fiskerne så som en mulighed for hurtigere afsætningsmulighed for øens fiskeri. Fra 1913 havde Drejø kun én kvase tilbage. Sidste kvaseskipper blev Thorvald Larsen fra Læsø, som havde Nye Thor indtil kvasefarten ophørte i Selve fiskerierhvervet var dog på sit højdepunkt i 1930érne. Drejø og Skarø havde tilsammen en fiskerflåde på 16 motorskibe, 50 sejl- og robåde og ca. 40 mand beskæftiget med fiskeri som hovederhverv; men op i 50èrne svandt fiskebestanden, og hermed forsvandt kutterne fra Drejø. Den sidste, der holdt stand, var fisker Jens Jensen, der, sammen med sønnen Hans, blev ved til Strenge Jens, som han blev kaldt, var langt op i 80érne. De sidste år lå deres kutter Fiona ved den nye færgebro. Snart lå den gamle havn øde hen, kun enkelte fiskere med deres damjoller blev tilbage. Fisker Strenge Jens o Fotograf: Poul Gertz Andersson. Copyright: Drejø Sogns Lokalarkiv. Kvaseselskabet Drejø havde i alt 4 kvaser fra : Kvasens navn og data Byggeår og sted Købt Solgt Til Thor NSVW 26 BRT 1881 Svendborg Grenå Christine NVRQ 23 BRT 1885 Svendborg Thorøhuse Heimdal OWLM? BRT 1898 Troense Frederikshavn Ny Thor OWZQ 29 BRT 1900 Frederikshavn Svendborg (P. Clausen og Marius Raun) Kvasens navn. Reder Kvaseskipper Styrmand Thor Mads Nielsen Chr. M. Pedersen N. Jørgensen Chr. M. Pedersen Peder L. (Pave) Chr. M. Pedersen Rasmus Christensen Peder L. Pave Lars P. Thomsen Rasmus Christensen. Lars Peder Thomsen Christine Rasmus Christensen Christen M. Pedersen Heimdal Rasmus Christensen Christen M. Pedersen Lars Peder Thomsen Christen M. Pedersen Ny Thor Rasmus Christensen Lars Peder Thomsen Lars Peder Thomsen Thorvald Martinus Larsen

11 Redere og skippere på Drejø kvaserne. 1881: 6 drejøfiskere går sammen med hver 1/6 og køber kvasen Thor. 1885: 3 mænd, alle i familie og med tilknytning til Hjortø og Drejø starter Kvaseselskabet Drejø. De 6 andele sælges og deles i 19 parter. Christen Mortensen Pedersen (født på Hjortø). Han flyttede 1895 til Drejø, hvor han byggede Skomagerens Hus. Med i opstart af kvaseselskabet. Peder Larsen Pave (født i St. Jørgens, Strandhuse) morbror til Rasmus Larsen Markert, som var gift med en søster til Christen Mortensen Pedersen. Med i opstart af kvaseselskabet. Rasmus Christensen (født på Drejø) morbror til Christen Mortensen Pedersen. Med i opstart af kvaseselskabet. Lars Peder Thomsen var født i Horne ved Hirtshals. Han kom til Drejø som styrmand på Gl. Thor fra , og kvaseskipper fra , derefter kvaseskipper på Ny Thor fra Han blev gift med gårdmandsdatter Anne Margrethe Hansen, Nyager, Drejø. De boede på Drejø Skovvej 20, som han lod bygge på en lod af svigerforældrenes gård. Han døde i Thorvald Martinus Larsen var født på Læsø. Sejlede på langfart, men kom til Drejø i Han var kvaseskipper på Ny Thor fra , og blev øens sidste kvaseskipper. Efter endt kvasesejlads blev han på øen, hvor han fortsatte med lidt fiskeri. Derudover gik han som maler rundt på gårdene om vinteren samlede han siv og flettede sivsko, som han solgte og efterhånden blev kendt for. Han blev gift i 1908 med Marie Hansen fra Mejlbækhuset, Drejø Skovvej 11, hvor han boede til sin død d

12 Parthavere i Kvaseselskabet-Drejø mastet kvase NSVW Thor af Svendborg bygget 1881 på J. Ring- Andersen, Svendborg Redere: 1881: Mads Nielsen, * på Drejø. Best. Reder, fisker. Drejø pr. Svendborg. 1/6 del. Samt følgende fiskere, alle Drejø med hver 1/6 del: Rasmus Andersen, Rasmus Christensen, Hans Jensen, Jens Jensen og Christen Mortensen Pedersen (Hjortø) Ved skøde dat. Drejø sælger: Rasmus Christensen 1/12 del og Jens Jensen 1/12 del = 1/6 del til skipper Anders Spotsbjerg, Svendborg. Mads Nielsen sælger sin 1/6 del til fisker Niels Mortensen, Drejø. 1884: Anders Spotsbjerg sælger sin 1/6 del til fisker Rasmus Christensen, Drejø med 1/12 del og fisker Jens Jensen, Drejø med 1/12 del. 1884: Christen Mortensen Pedersen, Hjortø er bestyrende reder. 1891: Ovennævnte sælger skibet til følgende, som hver får 1/19 part: 1) Fisker Rasmus Christensen * på gård nr.10, Drejø. Bestyrende reder. Hans far var Sognefoged på Drejø. 2) Skipper H. P. Larsen, St. Jørgens, Strandhuse 3) Skipper Christen Mortensen Pedersen * på gård nr.4 Hjortø på Husmandsvej 11, Drejø. I 1884 var han bestyrende reder på kvasen Thor. Gik i land 1913 p.g.a. dårligt helbred. Blev derefter distriktstolder og sognerådsformand på Drejø. 4) Fisker Jørgen Pedersen * på gård nr.4 Hjortø. (Bror til Rasmus og Christen M. Pedersen) 5) Rasmus Pedersen * Hjortø. (Bror til Jørgen og Christen M. Pedersen) 6) Fisker Niels Mortensen * , Møllen på Husmandsvej 11, Drejø. Han var skipper på den 1. Drejødamper som hans far Christen Mortensen købte i 1883 i Göteborg, hvor Niels var med for at hente den hjem til Drejø. Fra var han speditør ved Drejø Bro for Ærøselskabet. 7) Fisker Lars Jensen * i et fiskerhus i Drejø Skov. Hans søn var præstegårdsforpagter på Drejø. 8) Fisker Jens Hansen * i hus på Skarø. Flyttede o.1880 til Drejø Skov, som fisker 9) Fisker Jens Jensen * i fiskerhus ved Hespen, Drejø. Han er far til Strenge Jens, som havde kutteren Fiona. 10) Fisker Rasmus M. Hansen, Drejø. (I FT 1890 er der en husmand Rasmus Morten Hansen * 1840, (uvist, om det er ham. - Det kunne også være Styrmand Rasmus Hansen * på Skarø.???). 11) Fisker Hans Jensen * i Smedehuset ved Gl. Havn på Drejø. Han var født uden for ægteskab. Udlagt barnefader var Jens Hansen fra Skarø. 12) Fisker Christoffer Jensen * i fiskerhus på Hespen, Drejø. Han er ½ bror til fisker Jens Jensen (nr. 9). 13) Fisker Rasmus Andersen * i Falkhuset på Husmandsvej 7, Drejø. 14) Fisker Joseph Hansen * i huset, hvor han startede Nellemanns Butik, Drejø. 15) Fisker Hans C. Rasmussen * Drejø 16) Fisker og skibsbygger Jørgen Jørgensen * i Bageriet, Strædet 1, Drejø. 17) Fisker Mads Hansen * Skarø 18) Fisker Jørgen Banke Mortensen * i hus på Skarø. 19) Fisker Lars P. Juul, Korshavn. (ikke undersøgt) 12

13 Interessentskabet Drejø Forsamlingshus Spredt rundt i Danmark findes et utal af forsamlingshuset. De opstod midt i en brydningstid i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor højskole- og andelsbevægelsen i særlig grad prægede de mindre ø- og landsbysamfund. Sammenkomster havde hidtil foregået i præstegårde eller private hjem, hvilket nok kunne blive en bekostelig affære. Andelstanken var nærliggende. I 1894 blev man på Drejø enige om, at øen skulle have et forsamlingshus. Der blev indkaldt til møde, hvor Interessentskabet Drejø Forsamlingshus blev dannet. Der blev nedsat en bestyrelse, som skulle tage sig af det fornødne, og man blev enige om, at købe grunden fra gård matr. 26 Brolykke, der var udflyttet i Der blev tegnet aktier af alle beboere - hver aktie beløb sig til 2 kr. 50 øre. Aktiekapitalen betalte materialerne, og øboerne udførte selv arbejdet. Drejø Forsamlingshus stod færdig i Huset, som det hed i daglig tale, blev bygget i røde mursten med skiffertag. Det bestod af en stor sal, og et mindre rum kaldet Slyngelstuen, samt et lille køkken med et bryggers. Indgangsdøren sad i gavlen mod vest, og førte direkte ind i salen, hvor overtøjet hang langs endevæggen. Salen blev opvarmet af en stor, koksfyret kakkelovn. Toiletterne var to gammeldags das i en sidebygning af træ uden for selve huset. Forsamlingshuset blev med tiden for trangt, og på et bestyrelsesmøde den 1. juli 1922 blev det vedtaget at optage et lån på hos grdr. Jens Hansen, Drejø Skov, til brug ved den nye forsamlingshusbygning, efter nærmere aftale. På bestyrelsesmøde den 26. september 1923 blev det besluttet: at der ikke maa nydes Spiritus i Forsamlingshuset uden paa Lovmæssig maade med Polititilladelse og Betaling af Skat. Endvidere står i protokollen: Paa Ekstrageneralforsamling den 9. November 1924 var mødt 23 Medlemmer, der blev enstemmigt vedtaget, at installere Elektrisk Lys i Salen. Udgifterne ved Installationen vedtoges at indgaa i Elektrisitetslaanet, hvis det kan lade sig gøre at blive optaget i dette, hvis ikke opkræves Udgifterne pr. andel i Forsamlingshuset. På generalforsamling den 30. august 1925 blev byggesagens forløb fremstillet, og meddelt at bestyrelsen havde fået tilsagn hos Sogneraadsformand Jens Hansen mod 1. Prioritets Panteret i Forsamlingshuset og Solidarisk Kaution af samtlige Interessender. Af Låneprovenuet kr. udbetaltes de gamle Interessenter kr., medens resten kr. anvendtes til dækning af selskabets udgifter ved køb af matr.nr. 26 d, kr. og ombygningen ca kr. Det ny Forsamlingshus. Huset fik herefter en stor ombygning, hvor det blev forøget med nogle meter. Det gav plads til et større køkken, og indgangsdøren blev flyttet om midt for nordsiden med en forgang, hvor overtøjet kunne hænge. Fra forgangen blev der lavet en trappe op til en nybygget balkon, med udkik ud over den store sal. I salen blev der i årene omkring 1963 malet 3 store malerier direkte på den kalkede væg mod vest. Det øverste af Drejø Gl. Havn blev malet af Jens Peder Jespersen de 2 nederste med motiver fra den gamle Drejø By blev malet af hans søn, Povl Jespersen. Kunne Forsamlingshuset tale, havde det rigtig mange historier at fortælle - nok til adskillige romaner! Huset rummer slægters minder om væsentlige begivenheder i tilværelsen, fulgt drejøboernes gang og færden igennem tykt og tyndt. Det har levet med i alle øens fester, sorg og samvær fra dåb til gravøl, fra foreningsliv til dilettantkomedie. Hvor mange par, der har 13

14 mødt hinanden her til et bal, som er endt med et bryllup, runde fødselsdage, børnenes konfirmation og endelig den sidste rejse - ved kun Huset! Mange ungdomsfester er her også været holdt gennem tiderne. At de ikke altid er gået stille af, vidner dette indlæg i protokollen om: Generalforsamling den Ved samme vedtoges følgende: Hvis Ungdommen opfører sig med Slagsmaal eller lignende Tilbøjelighede som ved Midsommerfesten 1926 til deres Ungdomsbal, skal Forsamlingshuset lukkes for dem. Formanden skal paatale til dem, der lejer Huset, at hvis lignende gentager sig, skal der lukkes for Ballet med det samme. I dag bruges Huset stadig meget, også af mange uden for øen. Det er ramme om sociale og kulturelle aktiviteter - Øens vigtigste samlingssted Øens sociale center og måske det eneste, som alle på øen kan blive enige om, skal værnes! Det er upolitisk og upartisk - kort sagt, det optager ingen kontroversielle emner! Man kan altid komme, som man er! Hvilket vi håber, vil fortsætte i mange, mange år endnu. Drejø Forsamlingshus har med årene gennemgået mange ændringer og renoveringer, hvilket også er en nødvendighed, hvis det skal følge med tiden og stadig være et levende hus. I 2012 fik bestyrelsen fra generalforsamlingen godkendelse til at søge midler til en totalrenovering, der omfatter en udvidelse med ekstra tilbygninger, som bl.a. kan huset nye toiletter incl. et offentligt handicaptoilet, et informationsrum samt Drejø Sogns Lokalarkiv. Priser for udlejning af Huset i 1926: Bryllupper 25 kr. Ungdomsbal 20 kr. Konfirmationsgilde 25 kr. Begravelse 15 kr. Foredrag og Møder 8 kr. Mejeriet for 1 år 60 kr. Sogneraadet for 1 år. 60 kr. Sangforeningen pr.år.25 kr. Oldermandsgilde pr.år. 25 kr. Hmd. I Leje for 1 år. 20 kr. Leje af den lille stue. 5 kr. (uden lys) Leje af den lille stue. 8 kr. (med lys) Leje af Stue og Køkken. 10 kr. Drejø Forsamlingshus o

15 Interessentskabet Drejø Teglværk Morten Hansen, der ejede Klintegården fra , fik ideen til at udnytte det ler, der var på hans marker ud mod klinterne og Næbbesodde. Han fik hjælp af en teglbrænder, som fik lavet en prøvebrænding på leret, der viste sig at være af god kvalitet. Nu kunne man gå i gang, og et nedlagt teglværk fra herregården Tisselholt på Fyn blev købt i Materialerne blev sejlet over til øen og det brugte teglværk, samt nogle huse til arbejderne blev opført på Nebbesodde. Maren og Jens Hansen, søn af Morten Hansen, ejede Klintegården fra Ælteværket blev trukket af heste i en rundgang, og de første råsten blev formet. Der blev opført en højovn, så nu kunne den første brænding begynde. Morten Hansens søn Jens Hansen satte for sjov sine initialer i nogle sten fra den første brænding. En af arbejderne på teglværket købte disse sten til at bygge sit hus, som han byggede i Det var Prip s Hus, på Drejø Brovej. Selvsamme hus købte Jens Hansen i 1950, da han blev pensioneret, uvidende om, at hans initialer var havnet i dette hus. Citat fra Jens Hansens beretninger: Jeg følte nu, at det var det rigtige hus, jeg havde valgt til vores pensionisttilværelse. Teglværkets økonomi gik ikke så godt. Morten Hansen havde betalt alt selv, og det kunne hans økonomi ikke holde til i længden. Han stod selv for brændingen, men det viste sig hurtigt nødvendigt at ansætte folk med faglig ekspertise, hvis værket skulle være bæredygtigt. Han måtte finde en ny måde at tilfører kapital på. Andelstanken var nærliggende. Han samlede derfor øens beboere, og Interessentskabet Drejø Teglværk blev dannet. Der blev nedsat en bestyrelse med Morten Hansen som formand. Der blev tegnet andele til en pris à kr. 75,- pr. andel, og for den tilførte kapital kunne man nu begynde på en udbygning og modernisering af bygningerne. Der blev ansat en teglværksmester I. Friis, og der blev bygget en bestyrerbolig til ham og hans hustru Erna. Der blev ligeledes ansat en uddannet fyrpasser. De øvrige arbejdere var hovedsagelig arbejdsmænd fra Drejø, bl.a. Jens Hansen (Degn), Jens Hansen (Østmark), Peder Espensen Pedersen (jordemodermanden), Hans Jepsen (Apoteket), Niels Gade Nielsen, Mads Pedersen (Skrædder). Der var ca mand ansat ved teglværket. Øens største arbejdsplads nogensinde. Mange af øens huse, bygget mellem 1900 og 1917, er bygget af Drejø sten, men langt de fleste blev eksporteret fra øen. Af kendte bygninger er bl.a. Restaurent Borgen på Tuxensvej i Svendborg bygget i 1916 af Lacoppidan Petersen. Der blev produceret 1 2 mill. mursten om året. Det lyder nok af meget, men var ikke nok. Det var dyrt og ofte problematisk at fragte stenene fra øen. De vestvendte klinter lå på et udsat sted. Driften gav ikke den ønskede profit, og man blev enige om at sælge værket efter små 18 års drift. Det blev solgt med tab i Købmand Foldager og sagfører Lacoppidan Petersen samt en teglværksmester købte bygninger og maskiner billigt. Det blev genopført på fastlandet, hvor transport udgifterne ikke var så store, og blev derved en konkurrent til de øvrige teglværker på Fyn. Resultatet blev, at Stenstrup Teglværk ret hurtigt købte det - og rev det hele ned så var den epoke slut! 15

16 Morten Hansen, ejer af Klintegården fra , startede Drejø Teglværk. Hans søn, Jens Hansen overtog gården og Teglværket i Teglværket med tilliggende arbejderhuse og bestyrerbolig. Luftfoto af Klintegården taget af Sylvest Jensen i Copyright: Det kongelige Bibliotek. 16

17 Huse bygget på Drejø mellem huse er med sikkerhed bygget af sten fra Drejø Teglværk husene med (?) er muligvis! Skomagerhuset (?) Hansine Thomsens (?) Christian Møllers o.1900 (?) Marius Post 1901 (?) Løkken 1905 (?) Vort Hjem Køsters Hus Prips hus 1901 Smedjen 1905 Hestmaegård 1909 (?) Stuehuset til Elmelund 1902 Tolderhuset 1905 Vestervig 1913 (?) Jordmoderhuset (?) Borgen på Tuxensvej

18 Andelsmejeriet Bækskilde Drejø I 1882 bygges det første andelsmejeri i Danmark og andelstanken brede sig hurtig. Økonomisk blev det en nødvendighed at tænke i nye baner - også på Drejø. Tre af øens aktive bønder, Jeppe Henningsen, Niels Christensen og Claus Henningsen, købte i fællesskab en bygning for at starte et mejeri. Det var det gamle stuehuset efter Brolykke, som var udflyttet i 1893, og lå der hvor forsamlingshuset nu ligger, men da planen blev kendt, var der flere, der ville med, og man tog den store beslutning, at bygget et helt nyt mejeri. Man besluttede at købe ½ skp. land for 800 kr. af gdm. Hans Rasmussen. Der blev optaget et lån i Faaborg Sparekasse, og i sommeren 1894 blev der opført en mejeri- og beboelsesejendom samt indkøb af nødvendige maskiner. Det blev den nærliggende kilde Bækskilde, der gav mejeriet navn. Det var meningen, at øens egne murer og tømrer, brødrene Hans og Rasmus Mortensen skulle bygge mejeriet, men da de havde fået arbejdet med opførelsen af Skarø Mejeri, der blev opført samme år, blev det en tredje bror Anders Mortensen, som blev bygmester. Den 29. juli 1894 begyndte et nyt betydningsfuldt afsnit i øens historie. Ved indvielsen var næsten alle Drejøboere mødt op, selvom mange var bange for, at det nymodens skulle forarme hele øen, men alle var spændte på, om der kunne komme gang i de nyindkøbte, store maskiner. Carl Elmer var den 1. mejeribestyre, efter hans eget udsagn, på Danmarks dårligst udstyrede mejeri. Bestyrelsen havde ingen sagkyndige til at rådføre sig med, så derfor blev der købt for gamle og mindre driftssikre maskiner. Der var ingen dampkedel, men en dampgryde, der ikke kunne opvarme mælken og pasteurisere fløden, ej heller et ishus, men det største problem var en petroleums motor, der stod midt i mejerilokalet op til kærnen og sendte sine røgskyer ud i lokalet, så det kunne lugtes, ikke bare i hele huset, men i hele byen. Det var ikke hver dag maskinerne kom i gang til tiden, så der blev ofte lang ventetid, men med 40 leverandører, som alle selv leverede deres mælk, var der nok at få en snak med. Carl Elmer var en dygtig bestyre, og det lykkedes ham, trods det beskedne udstyr, at vinde præmier både for ost og smør. Allerede en af de første dage, gik han i gang med at producere oste, og det blev en betydelig forretning. Oste fra Drejø mejeri kom langt omkring, ja selv den fine Restaurant Wivel i København købte ost fra Drejø. Om det var fordi ostene blev 18

19 lagret i Præstegårdens lade vides ikke! Mejeriet beskæftigede 3 personer. Mejeribestyreren, en hjælper og en mejerske. Den første mejerske var lærer Koch s datter. Ud over Carl Elmers virke på mejeriet var han aktiv sammen med ungdommen. Han startede Drejø Skytte- og Gymnastikforening, hvor han blev formand og leder af gymnastikholdet, hvorfra han især mindes Amts gymnastikopvisningen i Tankefuld sammen med holdet fra Drejø. Også besøget af Egense Skytteforening til kapskydning blev en stor dag på øen. Det var også Carl Helmer, der købte den første cykel på Drejø. Efter Carl Elmer kom en lang periode med skiftende mejeribestyrere, der hver især forsøgte at forbedre forholdene på det lille mejeri. Mejeribestyrere ansat på Drejø Andelsmejeri Bækskilde gennem alle årene. Carl Elmer Jørgensen Anne Eriksen Kristian H. Kristiansen Hans Peder Hansen Hermann Rasmussen Aage Henrik Press Forskellige forbedringer foretaget gennem årene Der blev bygget en jordgrotte til ostelager for 200 oste - den blev nedrevet i Blev kedelrummet udvidet, og der blev indrettet et lille rum med bruser til badning, hvor øens beboere kunne købe sig et bad for 5 øre Blev der bygget en dampskorsten samt anskaffelse af en ny centrifuge Køb af ny dampkedel, samt udvidelse af beboelsen og indlæggelse af centralvarme Foretoges en omfattende restaurering af mejerilokalerne og omgrupering af maskiner. Der blev indsat et nyt hvælvet loft, og et køleanlæg blev anskaffet. Før den tid brugtes is fra Mosen. Et ishus, blev bygget ved mejeriet, det blev senere indrettet til ostelager og kulrum Anskaffelse af en ny centrifuge en Alfa Laval Installering af elektrisk lys Anskaffelse af pasteurer til 3-apperats-system Tilbygning med fladt tag, hvor der blev indrettet, kedelrum, vaskerum, baderum med badekar og et laboratorie. Tuberkulosen var udbredt; man indførte Tuberkulinprøven, og tog hermed kampen op. Allerede i 1934 kunne Drejø, blandt nogle af de første mejerikredse melde rent land Anskaffelse af en ny centrifuge - en Titan til ca kr På grund af krigen var det nødvendigt at bygge et tørveskur Anskaffelse af en ny, brugt dampkedel p.g.a. krigen kunne man ikke købe en ny. 19

20 Den 29. juli 1944 havde Andelsmejeriet Bækskilde 50 års jubilæum. Der blev i den anledning holdt en stor fest samt udgivet et jubilæumsskrift. Stående fra venstre: Mejeriets 1. bestyrer Carl Elmer sammen med den sidste bestyrer Aage Press. Siddende i vognen er mejerilærling Svend Press, søn af Aage Press. Billedet er taget ved Mejeriets 50 års Jubilæum. Et lille udpluk af de mange medaljer bestyrer Aage Press fik for sine mejeriprodukter: 1938 Anerkendelse smør 1948 Anerkendelse smør 1950 Sølv smør 1951 Sølv smør 1952 Anerkendelse smør 1953 Landsudstilling: Guld smør 1954 Sølv Ost 1954 Anerkendelse smør 20

21 Peder Thomsen Andersen (søn af Margrethe og murer Laurits Andersen, Drejø) var i lære hos Aage Press på Drejø Mejeri fra Han fortæller: Det ostelager man havde i min tid, var en tilbygning, hvor der var ostelager i den ene ende og kullager i den anden ende. De oste mejeriet havde på det tidspunkt, var oste, der var købt på Skårup Mejeri til brug for befolkningen på øen. Grdr. Jens (Kock) Jensen var dengang formand for mejeriets bestyrelse, og var først i 1950 erne med til at beslutte, at der skulle udbygges med osteproduktion p.g.a problemerne med landmændene i "Skoven" og Hedegaards Mejeri, og for at holde på de resterende mælkeproducenter. Det nye ostelager blev bygget o. 1953, men det hjalp kun få år. Peter T. Andersen har desuden en lille sjov historie om øens præst: Pastor Blum havde været på mejeriet for at købe ost. Mejeribestyrer Press havde fundet et stykke, der passede ham, og Blum fik det udleveret. Som den fine og sirlige mand han var, så sagde han, da han gik, "Nu kan jeg ikke give hånd og sige farvel, da mine fingre nu lugter af ost!" - mon ikke mejeribestyrerens fingre også lugtede af ost? Mejeriets sidste bestyrer. Aage Press kom i 1920, og var mejeribestyrer på Drejø i 36 år. Han var gift med Bertha, og sammen fik de 3 børn: Carl, Svend og Mary. Aage Press var også en dygtig mejerist, som vandt mange både guld og sølvmedaljer for sine oste- og smørprodukterne såvel på Landsmejeri Udstillingen som på Den provinsielle Mejeriudstilling. Oste og smør fra Drejø var efterspurgt i hele landet. I den tid Aage Press var bestyrer, blev der foretaget mange forbedringer på mejeriet Aage Press var nok en dygtig mejerist, men han var også mejeribestyrer i en periode, hvor udviklingen inden for landbruget gik stærkt især efter 2.verdenskrig. Ikke alle leverandører var lige tilfredse med driften og udbyttet af leveret mælk. O besluttede bestyrelsen derfor, at udvide mejeriet med et nyt ostelager til en større produktion; man håbede dermed at øge afkastet til mejeriet og leverandørerne. Desværre var der i de foregående år blevet så store uenigheder imellem bestyrelsen og leverandørerne i Skoven, at et samarbejde ikke var muligt længere, de valgte i stedet at få en aftale med Hedegårds mejeri i Svendborg. Efter det brud var mælkeleverancen blevet for lille til at opretholde mejeriets drift og Andelsmejeriet Bækskilde måtte lukke i Det havde nok også kun været et spørgsmål om tid, da udviklingen var ved at løbe fra de små husdyrbrug med en 7-8 køer. I løbet af det næste årti var stort set alle kobesætninger væk fra øen. Tendensen også på Drejø gik mod større svinebesætninger. Drejø bibliotek havde i alle årene med Aage Pres som mejeribestyrer været i kontoret på Mejeriet. Da Mejeriet lukkede flyttede Biblioteket om til Margrethe Sommer i Strædet. 21

22 Mejeriets første Bestyrelse med Fruer! Bagerst fra venstre: Gmd. Niels Christensen, Gmd. Claus Henningsen, Møller Christoffer Rasmussen, Gmd. Anders Rasmussen og Fru Karen Henningsen. Siddende fra venstre: Fru Maren Rasmussen, Fru Karen Christensen, Fru Marie Rasmussen. Liggende foran: Mejeribestyrer Carl Elmer. 22

23 Drejø Andels-elektricitetsværk: Hvedholms gave, som var drejøbøndernes kornmølle, brændte i Møllen skulle ikke genopbygges. Morten Hansen Mortensen, som ejede et hus med 2 lejligheder på Husmandsvej, sejlede dengang med fragt mellem øerne, tog herefter også korn fra Drejø med til møllen på Ærø. Niels Hansen Eriksen, som kom fra Ærø, var en driftig ung mand. Han tog til Drejø for at arbejde på en af gårdene, og mødte her Morten Hansen Mortensen. Niels Eriksen var en fremsynet ung mand, og han så nu mulighed for en fremtid på Drejø som møller. I 1921 købte han derfor det halve af Morten Hansens hus på Husmandsvej samt grunden ved siden af, hvor han i 1922 byggede et møllehus og en vindmølle. Året efter giftede han sig med Morten Hansens datter Karen Marie, og sammen fik de 3 børn: Carlo, Ellen og Lilian. I 1924 tilbød Dansk Elektricitets Compagni (D.E.C.) at etablere et elektricitetsværk i møllehuset. Niels Eriksen udbyggede nu møllehuset med et motor- og batterirum, som han udlejede til formålet. D.E.C. installerede et jævnstrøms elværk. Drejøboerne fik således mulighed for elektrisk lys og Niels H. Eriksen, blev ansat som elværksbestyrer. Ved siden af drev han stadig kornmøllen, som desuden fungerede som trækkraft for elværket under 2.verdenskrig. I 1944 dannede drejøboerne Drejø Elektricitets - Forbruger forening. Formålet var at sikre medlemmernes lys og kraft på den billigste og mest betrykkende måde. Der blev holdt stiftende generalforsamling i Drejø forsamlingshus d Første bestyrelse på 5 medlemmer var: Henning Henningsen, N. H. Nielsen, H. Mortensen, Carl Julius Petersen og Gunnar Pedersen. Værket, som kørte på jævnstrøm, havde besvær med at trække strøm nok ud til alle brugerne, især til Skoven, og der var ofte klumper i strømmen. Med årene var den gamle motor blevet slidt og stålkonstruktionen med møllevingerne ved at ruste op. D.E.C. ønskede ikke at bekoste flere penge i værket. Det havde de sidste 5 år givet underskud. Dette tvang Drejøboerne til at stå sammen og igen tænke nyt. Der blev indkaldt til møde og der kom forskellige forslag: Køb eller leje af elværket, med eller uden bygninger? Bygning af nyt elværk vest for byen, med eller uden privat bolig? Andelstanken var nærliggende, og det lykkedes at få tegnet 100 andele à kr Derefter nedsattes et udvalg, der skulle forhandle: - en lejeaftale med møller, Niels Eriksen - købsprisen af Elværket med D.E.C. - samt indkøbe en ny motor. Det lykkedes til under den pris andelshaverne havde betalt. Elværket, med nyt ledningsnet fra Husmandsvej til Skoven, kostede kr En ny og kraftig Ruston motor blev handlet ned til kr ,-. Det nye selskab Drejø Andels - Elektricitetsværk blev grundlagt d Vedtægterne blev godkendt, og den nyvalgte bestyrelse kunne begynde sit arbejde. Bestyrelsen var: Aksel Hansen, Jens Jensen, Alfred Christensen, Rs. M. Henningsen, Søren Thomsen. Den aften lejen af møllen blev vedtaget, kom der et forfærdeligt uvejr om natten med et stormvejr, der fik hele den forfaldne møllekonstruktion til at kollapsede - heldigvis var dens tid udløbet! 23

24 Niels Eriksen fortsatte som elværks bestyrer under den ny bestyrelse. Arbejdet bestod bl.a. i pasning af motoren, tilsyn og rengøring af bygningen, tilsyn og repr. af luftledninger og aflæsning af måler 6 gange om året, hvor der samtidig skulle opkræves tilgodehavende hos forbrugerne. Niels Eriksen døde i Svigersønnen Erik Ovesen overtog arbejdet på elværket, dog nåede han ikke at få så mange år som elværksbestyrer, idet Svendborg Kommune ved kommunesammenlægningen i 1964 besluttede, at lægge søkabler med vekselstrøm fra Tåsinge til øerne. Herefter var det slut med flere klumper i strømmen! Det gamle Elværk, der havde tjent øen godt i 40 år, lukkede i Selvom det var trist, den dag den gamle motor blev sat i stå, var det et stort og nødvendigt fremskridt for øen. Med den udvikling, der var sket efter krigen i landbruget og husholdningen med elektriske maskiner, var det blevet endnu sværere at levere strøm til alles behov. Elværksbestyrer Erik Ovesen Elværksbestyrelsen besøger værket den sidste dag. Fra venstre: Grdr. August Hjort Nielsen, Alfred Jensen, Erik Ovesen, Grdr. Christoffer Strange, Murer Laurits Andersen, Grdr. Sognefoged Rasmus Henningsen (Rasse). 24