Andelsbevægelsen på Drejø.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Andelsbevægelsen på Drejø."

Transkript

1 Andelsbevægelsen på Drejø. Af Drejø Sogns LokalArkiv Andelsbevægelsen er en fællesbetegnelse for de forskellige danske økonomiske foreninger, der drives efter andelsprincipperne. Det betyder i almindelighed, at deres formål er at ordne deres medlemmers forbrug eller produktion eller fremme deres fælles økonomiske interesser på den for dem mest frugtbringende og almengavnlige måde. Sædvanlig er de "åbne" foreninger bygget på solidaritet, og som regel har hver mand én og kun én stemme, og fortjenesten fordeles til de enkelte medlemmer i forhold til disses omsætning. Bevægelsen havde sin storhedstid fra slutningen af 1800-tallet til 1960'erne. Andelsejede virksomheder er en slags kooperativer. Andelsbevægelsens indtog på Drejø. Fra 1880èrne og frem til 1920èrne havde Drejø sin store opblomstringsperiode. Øen havde dengang o. 350 indbyggere. Øen havde i forvejen både Kirke og Skole, en træskofabrik, et bageri, 4 købmandsforretninger (den ene fik tilføjet øens telefoncentral), og i 1927 også et badehotel. På relativt få år, i tiden fra 1880érne og til 1920érne blev der opført en del på aktie- eller andelsbasis: Kvasefart, Mejeri, Forsamlingshus, Teglværk, Smedje og Elektricitetsværk. Fællesskabsstanken havde igen gjort sit indtog på øen! Om Oldermandsinstitutionen. Fra gammel tid har ethvert mindre samfund haft en ældst eller en øverste myndighed, hos hvem man kunne søge råd, og som havde det fornødne overblik, hvormed samfundet kunne fungere. Den øverste person på Drejø var tidligere Oldermanden. Oldermand menes at komme af at være ældst, og ældst betød dengang ikke nødvendigvis i alder, men i viden og myndighed. Bymændene var samlet i et Bylaug med Oldermanden som formand. Han blev tidligere valgt på Tingstedet og for et år ad gangen, men med tiden kom hvervet til at gå på omgang bymændene rundt efter gårdenes matrikelnummer. Skiftedagen var lidt forskellig fra egn til egn. På Drejø skiftede Oldermanden Askeonsdag (første onsdag efter fastelavn), men invitationen til oldermandsgildet (på drejøsk blev det til Àlmaisjiil ) skulle ske søndagen før. På Skarø og Hjortø fandt skiftet og dermed også festen sted den 1.maj, Voldermissedag (Valborgsdag), derfor blev festen der kaldt Voldermissegilde, der på ø-dialekt blev til Volmsjiil. Hvornår Oldermandsinstitutionen på øerne er opstået, er der ingen der ved, kun at den er meget gammel. De fleste små ø- og landsbysamfund kan føre den tilbage til omkring 1400-tallet eller i hvert tilfælde i begyndelsen af 1500-tallet. Drejø har allerede på den tid været et velordnet ø- samfund med sin egen oldermand i spidsen for bymændenes laug, hvilket vi ved fra den gamle lovbog Bysenslov fra år 1705, der omhandler alle sider af samfundslivet. Indtil Fællesskabets ophør (1832) gik Oldermanden med trommen og Stolebroder tudede i hornet. Med tiden overgik hornet til Byens ungdom. I byhornet er indridset en mængde tal og bogstaver fra 1856 til 1928, måske ungdomsformændenes initialer og årstal. Godt nok er årstallet 1444 indridset, det er sandsynligvis en spøgefugl, der har været på spil; men ingen ved det med sikkerhed, og måske er det ældre, end vi tror? 1

2 De sidste mange, mange år har det fulgt Drejø Ungdomsforening, som i 1980èrne fik lavet en glasmontre, med henblik på at udstille hornet i Drejø Forsamlingshus. Det kom dog aldrig op at hænge på væggen, men kom i stedet til opbevaring på Svendborg Museum sammen med Oldermandens øvrige effekter, da smedjen ophørte i Med Oldermandens ting er også en pose gamle mønter (Byens Lodder), alle ½ skilling fra i alt 26 mønter, opbevaret i 2 skindposer og yderst en lærredspose hvorpå står Byens. Mønterne er hver især præget med en gårdmands initialer, og har været brugt ved lodkastning, hvor man ikke kunne finde enighed på anden måde, f.eks. ved udflytningen til Skoven i Hvem ville frivilligt flytte uden for den trygge by og ud til Drejø Skov? Efter ansøgning fra Drejø Sogns Lokalarkiv kom alle effekter tilbage til arkivet i 2001 i form af en langtidsdeponering. Alle 3 protokoller og gamle papirer blev overdraget Drejø Arkiv til eje, effekterne (Byhorn, Bysensbræt fra 1888 og poserne med de 26 mønter) udstilles permanent på museet Gl.Elmegaard. Det nye Bysensbræt fra 1972 hænger i forgangen på Drejø Kro. Hvad der fulgte oldermanden. Med oldermanden fulgte, og blev opbevaret hos ham, det år han var oldermand: Bysenslov, Bysensbræt, tromme og byhorn, en lærredspose med 26 mønter (Byens lodder hver præget med en gårdmands inialer), samt 3 forhandlingsprotokoller. Bytrommen gik desværre tabt under branden i 1942, og Bysensbrættet fra 1888 blev meget forkullet. Var Branden indtrådt blot få måneder tidligere, ville det sandsynligvis stadig være intakt, idet den tidligere oldermand Henning Henningsen, Drejø Skov havde afleveret alle effekterne askeonsdag 1942, men det er et af skæbnens uheldige, lunefulde puds! Til afløsning for det gamle Bysensbræt, der brændte, lavede snedker Hans Mortensen et nyt, som han forærede Oldermandslauget Askeonsdag Rettede man sig ikke efter det vedtagne, blev der idømt bødestraf. Dertil brugtes Bysensbrættet, en træplanke med alle gårdenes Bomærker indridset. Hver forseelse gav en kridtstreg på brættet. Det brugtes bl.a. andet også, når gårdmændene tog på handlen f.eks. til Ærø. Skulle de have et krus øl, som de ikke betalte med det samme, fik de en kridtstreg. Heraf betydningen at få på kridt. Mosen sidste bindeled til en svunden tid. Efter udskiftningen i 1832 stoppede oldermandens egentlige funktion som arbejdsleder og fordeler. Mange af hans funktioner blev overtaget af andre instanser som f.eks. sognefogeden og sognerådsformanden, samt det, at gårdmændene i mellemtiden havde frikøbt deres gårde, og var blevet selvstændige. Efterhånden som de øvrige fællesopgaver svandt ind, var der nu kun Smedelauget tilbage, som gårdmændene var fælles om, og den til enhver tid siddende oldermand var formand for. Da oldermandens sidste hverv, som formand for smedelauget, forsvandt med salget af Drejø smedje, stoppede også den oprindelige form for oldermandsgilde. Sidste rigtige oldermandsgilde holdt Regner Andersen, Vesterbo gård matr. 11, den 17.marts Året efter afløstes oldermandsgildet af fællesspisning på Restaurant Drejø. Man tilmeldte sig fællesspisningen og betalte selv, hvilket de havde gjort på Skarø i mange år. På Drejø holdt den nye form kun få år, hvorefter de gamle traditionsrige gilder ophørte helt. Moselauget er den sidste rest, der endnu er tilbage af det gamle oldermandslaug, men efterhånden som de 26 oprindelige gårde er blevet sammenlagt på få hænder, er vel snart også denne sidste del en saga blot. Siden 1990 har der hvert år på Grundlovsdag den 5. juni kl. 14 været afholdt Mosemøde på en bænk ved Mosen, som efterhånden ikke har svært ved at rumme de resterende parthavere! 2

3 Når Drejøfolk fanger harer. To Dage gaar det for sig paa den herlige Ø, og så godt som alle Mand gaar af Hus for at deltage, og saa er der Haregilde ovenpaa. Midt i Drejø By staar den gamle Tingsten, som i mangfoldige Aar var Samlingssted for Øens Bylaug, og her mødtes også Harefængerne før Fangstens Begyndelse. Da Klokken var ni, og Morgenens Tusmørke var forsvundet ud over Vandet, blæste dette Aars Formand for Hareselskabet, Købmand Nellemann Larsen til Samling i det næsten 500 Aar gamle Byhorn, hvorefter Sognefoged Rasmus Henningsen gjorde rede for, hvorledes Fangsten skulde gribes an. Man skulle begynde ved Kirkevejen med Østergang til Knappen Fangstnet var i Brug, og ca. 150 Mand Halvdelen af Øens Befolkning formede den ca. 700 m lange Fangstkæde. Der blev normalt fanget ca. 200 levende Harer, der blev sendt ud som Bestandsfornyelse til alle Egne af Landet. Om aftenen var der Haregilde i Forsamlingshuset. Uddrag fra Svendborg Amts. Den 16. december 1953 Købmand Nellemann Larsen blæser til samling i det gamle Byhorn. Til højre: Hans Strange og Sognerådsformand Axel Hansen sorterer harerne i kasser. 3

4 Oldermandens Byhorn med årstal, og initialer indridset. Årstal på Bylaugets horn: RKR JJ (eller 28)? 1891 MILSE 1892 Bysensbræt fra 1888, der blev forbrændt i 1942, og Byens 26 mønter fra

5 Drejøs ældst kendte Bysensbræt fra 1776 er på Nationalmuseet. 10. Lenesgård 11. Vesterbo 9. Vestergård 12. Hans Erk sens gård 8. Valdemargården 13. Øster Skovgård 7. Søndergård 14. Strandager 6. Bækskildegård 16. Gammel Pers gård 5. Elmelund 15. Agnetes gård 4. Stjernegården 19. Nyager 3. Skovgård 18. Sognefogedgården 28. Rasmus Hansens gård 17. Jeppelunden 27. Klintegården 20. Hestmaegård 26. Brolykke 21. Nygården 25. Christoffer Mortsens gård 22. Gl. Elmegård 24. Rasmus Madsens gård 23. Strangegården 1. Præstegården 5

6 6

7 Drejø Andelssmedje Smed Vagn Nielsen og lærling Johannes Madsen Drejø smedje o F.V.: Smed Jørn Sørensen, stationsleder Ewald Madsen med tidligere smed Vagn Nielsen under en brandøvelse i Fotograf og copyright: Ole Berner, FAA Arkiv Så langt tilbage man kan se i Folketællingerne, har der boet en smed på Drejø. Udgravninger omkring Mejlbækhuset har vist slagger og sort jord, som kan tyde på, at der har fundet en større forbrænding sted, sandsynligvis fra en smedje, hvilket der er stor mulighed for, da her lå en kilde. Mosehuset er dog det første kendte smedehus på Drejø, hvor der i 1787 boede en smed, Christoffer Hansen. Formentlig lå smedjen her indtil 1833, hvor Anders Olsen byggede et hus på grunden lige bag Kalles Hus ved Gl. Havn - på den grund hvor gartner Thomsens hus blev bygget, efter det første hus brændte i Det første hus blev kaldt Smedehuset, og var i 1834 beboet af smeden Rasmus Hansen. I 1901 bebos Smedehuset, af en grovsmed Christoffer Andersen * Hans søn Rasmus Hansen Andersen var uddannet smedesvend hos faderen, hvis smedje han overtog efter faderens død o. 1905, hvor den nye smedje blev bygget ved By-Mosen. Der har måske været kamp om øens 2 smedjer, og hvem der ville bruge hvem? I 1909 ser vi smed Rasmus Hansen Andersen som teglværksarbejder, så han har givet på det tidspunkt måtte lukke sin smedje til fordel for den ny smedje. I 1905 besluttede Oldermandslauget at bygge en ny smedje ved Bymosen. Jorden blev taget fra matr. 3a, og den ny smedje fik matr. nr.52. Gældsbevis Undertegnede bestyrelse for et Interessantskab bestående af Beboere paa Drejø, til opførelse af en Smedie i Byen, nemlig: Gaardejer Morten Jensen, Formand Niels Petersen, Rasmus Nielsen, Hans Larsen Hansen og Jens Hansen Snedker. Alle af Drejø. tilstaar herved for modtaget kontant laan til hjælp ved opførelsen af bemeldte Smedie, at være bleven skyldige til efternævnte Gaardejere her paa Drejø, nemlig til: Morten Hansen 600 kr. - Sex Hundrede Christoffer Mortensen 500 kr. - Fem Hundrede Jens Hansen Snedker 400 kr. - Fire Hundrede Der blev herefter dannet en Andelssmedje med egen bestyrelse. Den ordinære generalforsamling i Drejø Andelssmedje og Oldermandsgildet blev slået sammen Askeonsdag 7

8 den 10. januar Det betød, at Oldermandsgildet nu startede kl med smedjens generalforsamling, som blev ledet af den afgående oldermand. Efter generalforsamlingen overtog den nye oldermand - han blev nu også formand for smedjen. Indkøb af større maskiner til smedjen, samt den almindelige vedligeholdelse stod tillige Oldermandslauget for. Fra starten indkøbte de blæsebælg, ambolt, boremaskine og skruestik samt andre mur- og nagelfaste genstande. Alle andre redskaber skulle smeden selv anskaffe. I 1976 fik stuehuset nyt tag, og indsat nyt køkken, lavet af gårdmændene i fællesskab. Ved samme tid blev gangdøren i gavlen sløjfet. Aske Onsdag 1972 Blev efter Den gamle Omgang Carl Julius Pedersen Oldermand og Sognefoged Rs. M. Henningsen Stolebroder. Den nye Oldermand overtager Bysens bræt, de gamle Mønter, Forhandlings- og Regnskabsbog, samt forskellige Papirer. Ved Oldermandsgildet skænkede den 81 årige Snedker Hans Mortensen, Gårdmandslauget et nyt Bysens Bræt, dette er fremstillet af en gammel Eg, opgravet i Bymosen Matr. 52, under tørvegravningen i Sommeren På det nye Bysens Bræt er der ud for hvert Bomærke, skrevet ejendommens matr. nr. så det altid kan ses, hvor de hører til. Rs. M. Henningsen Oldermand. (Afskrift af Oldermandslaugets forhandlingsprotokol) Smedemestre på Drejø fra : Carl West Larsen Kristoffer Christensen Hans Valdemar Povlsen Johannes Vilhelm Eriksen Johan Hansen Sten Andersen Arne Stokholm Willy Pedersen Vagn Nielsen Jørn Sørensen Erik Mayer Lars Madsen I 1986 rejste øens sidste smed, Lars Madsen L.M. Teknick. Smedjen kunne ikke længere forsørge en familie, og det blev besluttet at sælge den. Som ved alle afgørelse fra fællesskabstiden, skulle der være 100% enighed, både omkring salget og til hvem, hvilket gav en del diskussioner, da blot en stemme kunne vælte alt. Efter mange, lange og seje drøftelser lykkedes det dog at nå til enighed. Inden salget blev Mosen framatrikuleret. Smedjen blev solgt i febr til Johannes Nielsen fra Brudager, som en kort tid også ejede gård matr.7. Den 11.marts 1988 blev der holdt auktion over resterende værktøj og gamle effekter. Salgssummen beløb sig til kr ,- + kr ,- for de løse effekter fra auktionen. Beløbet blev fordelt ligeligt mellem de 26 parter. Johannes Nielsen videresolgte huset i 1991 til Aps Drejø Grønt (v/max Kristensen). I 1993 overgik smedjen til Johnny Don Kristiansen, hvorefter huset gik på tvangsauktion, og blev i 1999 købt af Lars Milling. Han udlejede huset i 2000 til Egon Filsted, som boede der til Lars Milling selv flyttede derned i 2004, hvor huset blev købt af Susanne Larsen. 8

9 Kvaseselskabet Drejø I begyndelsen af 1880èrne tog fiskeriet for alvor fart på øen. Det var især torsk, der blev fanget, og opkøberne strømmede til øen i deres kvaseskibe. Det fik drejøfiskerne til at indse, at den mellemhandel leverance kunne de lige så godt selv håndtere. Christen Mortensen Pedersen fra Hjortø havde i 1881 ladet bygge en kvase Thor på J. Ring Andersen i Svendborg. Han var nu sin egen reder. Nogle år efter flyttede han til Drejø, blev gift med Margrethe fra Den gamle Skole, og de byggede Tolderhuset på Husmandsvej 11. I 1885 tog en drejøfisker Rasmus Christensen sammen med Peder Larsen fra Strandhuse i Svendborg derfor initiativet til at danne Kvaseselskabet Drejø bestående af 19 parter, og øen havde fået sin første kvase, med Peter Larsen som skipper. I 1891 blev der købt endnu en kvase, Christine bygget i Svendborg Hun blev afløst i 1898 af Heimdal nybygget på Thurø. Disse to førtes af Christen M. Petersen fra Hjortø. Det var Christens morbror fisker Rasmus Christensen, Drejø, der var igangsætter og fik organiseret kvasesejlads med fiskernes egne kvaser med hjælp fra Peder Larsen (Pave), Strandhuse (han blev senere Sognefoged i St. Jørgens Sogn). I mange år var Kristiania (Oslo) et vigtigt marked for drejøtorsk. Nordmændene fangede selv store torsk, men Kristianitterne foretrak de mindre kogetorsk, som drejøkvaserne hentede fra Østersøen. I Oslo hed det: Spis norsk, men spis danske torsk! For at illustrere drejøkvasernes barske vilkår i 1890érne følger her en kort beretning: To kvaser fra Drejø, Lykkens Håb og Thor stod ud af Oslofjorden d. 23. november 1890 efter, at de havde fået afsat deres torsk. Lykkens Håb strandede på Sjællands Rev i storm fra NV og snetykning. Besætningen reddede sig i land i jollen og måtte rejse hjem over land. Da de kommer til Drejø er Thor ikke kommet, og man anser den for forlist. På Thor tør de ikke løbe inden om Skagen, men lægger sig underdrejet for 4-rebet stor-sejl og rebet fok. På denne måde driver de igen op mod Norge, hvor de får land i sigte og vender. Nu driver de igen sydover. Den 30. november 1890 kommer de til Hirtshals, vejret er blevet roligere, og de kan runde Skagen. De er forkomne, især deres fødder er medtaget af kulde, men de kommer ind til Hirtsholmene og får købt petroleum, som de mangler til lanternerne. D. 5/12 er de hjemme på Drejø. (Torvald Markert) Nye Thor Gamle Thor blev i 1900 afløst af Nye Thor, bygget i Frederikshavn, og Peter Larsen blev afløst af en skipper fra Hirtshals, Peter Thomsen, som bosatte sig på øen, blev gift med en gårdmandsdatter fra Nyager og byggede hus matr.19b, Hansine Thomsens Hus. Den gamle Havn var foruden Drejødamperen nu også hjemsted for øens kvaser, så det begyndte at knibe med pladsen i den lille havn. I 1901 søgte Drejø Fiskeriforening derfor Staten om støtte til anlæg af en ny fiskerihavn på sydsiden af øen. 9

10 Den strategisk bedre beliggenhed ville desuden give mulighed for, at Ærødamperen kunne anløbe øen, hvilket fiskerne så som en mulighed for hurtigere afsætningsmulighed for øens fiskeri. Fra 1913 havde Drejø kun én kvase tilbage. Sidste kvaseskipper blev Thorvald Larsen fra Læsø, som havde Nye Thor indtil kvasefarten ophørte i Selve fiskerierhvervet var dog på sit højdepunkt i 1930érne. Drejø og Skarø havde tilsammen en fiskerflåde på 16 motorskibe, 50 sejl- og robåde og ca. 40 mand beskæftiget med fiskeri som hovederhverv; men op i 50èrne svandt fiskebestanden, og hermed forsvandt kutterne fra Drejø. Den sidste, der holdt stand, var fisker Jens Jensen, der, sammen med sønnen Hans, blev ved til Strenge Jens, som han blev kaldt, var langt op i 80érne. De sidste år lå deres kutter Fiona ved den nye færgebro. Snart lå den gamle havn øde hen, kun enkelte fiskere med deres damjoller blev tilbage. Fisker Strenge Jens o Fotograf: Poul Gertz Andersson. Copyright: Drejø Sogns Lokalarkiv. Kvaseselskabet Drejø havde i alt 4 kvaser fra : Kvasens navn og data Byggeår og sted Købt Solgt Til Thor NSVW 26 BRT 1881 Svendborg Grenå Christine NVRQ 23 BRT 1885 Svendborg Thorøhuse Heimdal OWLM? BRT 1898 Troense Frederikshavn Ny Thor OWZQ 29 BRT 1900 Frederikshavn Svendborg (P. Clausen og Marius Raun) Kvasens navn. Reder Kvaseskipper Styrmand Thor Mads Nielsen Chr. M. Pedersen N. Jørgensen Chr. M. Pedersen Peder L. (Pave) Chr. M. Pedersen Rasmus Christensen Peder L. Pave Lars P. Thomsen Rasmus Christensen. Lars Peder Thomsen Christine Rasmus Christensen Christen M. Pedersen Heimdal Rasmus Christensen Christen M. Pedersen Lars Peder Thomsen Christen M. Pedersen Ny Thor Rasmus Christensen Lars Peder Thomsen Lars Peder Thomsen Thorvald Martinus Larsen

11 Redere og skippere på Drejø kvaserne. 1881: 6 drejøfiskere går sammen med hver 1/6 og køber kvasen Thor. 1885: 3 mænd, alle i familie og med tilknytning til Hjortø og Drejø starter Kvaseselskabet Drejø. De 6 andele sælges og deles i 19 parter. Christen Mortensen Pedersen (født på Hjortø). Han flyttede 1895 til Drejø, hvor han byggede Skomagerens Hus. Med i opstart af kvaseselskabet. Peder Larsen Pave (født i St. Jørgens, Strandhuse) morbror til Rasmus Larsen Markert, som var gift med en søster til Christen Mortensen Pedersen. Med i opstart af kvaseselskabet. Rasmus Christensen (født på Drejø) morbror til Christen Mortensen Pedersen. Med i opstart af kvaseselskabet. Lars Peder Thomsen var født i Horne ved Hirtshals. Han kom til Drejø som styrmand på Gl. Thor fra , og kvaseskipper fra , derefter kvaseskipper på Ny Thor fra Han blev gift med gårdmandsdatter Anne Margrethe Hansen, Nyager, Drejø. De boede på Drejø Skovvej 20, som han lod bygge på en lod af svigerforældrenes gård. Han døde i Thorvald Martinus Larsen var født på Læsø. Sejlede på langfart, men kom til Drejø i Han var kvaseskipper på Ny Thor fra , og blev øens sidste kvaseskipper. Efter endt kvasesejlads blev han på øen, hvor han fortsatte med lidt fiskeri. Derudover gik han som maler rundt på gårdene om vinteren samlede han siv og flettede sivsko, som han solgte og efterhånden blev kendt for. Han blev gift i 1908 med Marie Hansen fra Mejlbækhuset, Drejø Skovvej 11, hvor han boede til sin død d

12 Parthavere i Kvaseselskabet-Drejø mastet kvase NSVW Thor af Svendborg bygget 1881 på J. Ring- Andersen, Svendborg Redere: 1881: Mads Nielsen, * på Drejø. Best. Reder, fisker. Drejø pr. Svendborg. 1/6 del. Samt følgende fiskere, alle Drejø med hver 1/6 del: Rasmus Andersen, Rasmus Christensen, Hans Jensen, Jens Jensen og Christen Mortensen Pedersen (Hjortø) Ved skøde dat. Drejø sælger: Rasmus Christensen 1/12 del og Jens Jensen 1/12 del = 1/6 del til skipper Anders Spotsbjerg, Svendborg. Mads Nielsen sælger sin 1/6 del til fisker Niels Mortensen, Drejø. 1884: Anders Spotsbjerg sælger sin 1/6 del til fisker Rasmus Christensen, Drejø med 1/12 del og fisker Jens Jensen, Drejø med 1/12 del. 1884: Christen Mortensen Pedersen, Hjortø er bestyrende reder. 1891: Ovennævnte sælger skibet til følgende, som hver får 1/19 part: 1) Fisker Rasmus Christensen * på gård nr.10, Drejø. Bestyrende reder. Hans far var Sognefoged på Drejø. 2) Skipper H. P. Larsen, St. Jørgens, Strandhuse 3) Skipper Christen Mortensen Pedersen * på gård nr.4 Hjortø på Husmandsvej 11, Drejø. I 1884 var han bestyrende reder på kvasen Thor. Gik i land 1913 p.g.a. dårligt helbred. Blev derefter distriktstolder og sognerådsformand på Drejø. 4) Fisker Jørgen Pedersen * på gård nr.4 Hjortø. (Bror til Rasmus og Christen M. Pedersen) 5) Rasmus Pedersen * Hjortø. (Bror til Jørgen og Christen M. Pedersen) 6) Fisker Niels Mortensen * , Møllen på Husmandsvej 11, Drejø. Han var skipper på den 1. Drejødamper som hans far Christen Mortensen købte i 1883 i Göteborg, hvor Niels var med for at hente den hjem til Drejø. Fra var han speditør ved Drejø Bro for Ærøselskabet. 7) Fisker Lars Jensen * i et fiskerhus i Drejø Skov. Hans søn var præstegårdsforpagter på Drejø. 8) Fisker Jens Hansen * i hus på Skarø. Flyttede o.1880 til Drejø Skov, som fisker 9) Fisker Jens Jensen * i fiskerhus ved Hespen, Drejø. Han er far til Strenge Jens, som havde kutteren Fiona. 10) Fisker Rasmus M. Hansen, Drejø. (I FT 1890 er der en husmand Rasmus Morten Hansen * 1840, (uvist, om det er ham. - Det kunne også være Styrmand Rasmus Hansen * på Skarø.???). 11) Fisker Hans Jensen * i Smedehuset ved Gl. Havn på Drejø. Han var født uden for ægteskab. Udlagt barnefader var Jens Hansen fra Skarø. 12) Fisker Christoffer Jensen * i fiskerhus på Hespen, Drejø. Han er ½ bror til fisker Jens Jensen (nr. 9). 13) Fisker Rasmus Andersen * i Falkhuset på Husmandsvej 7, Drejø. 14) Fisker Joseph Hansen * i huset, hvor han startede Nellemanns Butik, Drejø. 15) Fisker Hans C. Rasmussen * Drejø 16) Fisker og skibsbygger Jørgen Jørgensen * i Bageriet, Strædet 1, Drejø. 17) Fisker Mads Hansen * Skarø 18) Fisker Jørgen Banke Mortensen * i hus på Skarø. 19) Fisker Lars P. Juul, Korshavn. (ikke undersøgt) 12

13 Interessentskabet Drejø Forsamlingshus Spredt rundt i Danmark findes et utal af forsamlingshuset. De opstod midt i en brydningstid i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor højskole- og andelsbevægelsen i særlig grad prægede de mindre ø- og landsbysamfund. Sammenkomster havde hidtil foregået i præstegårde eller private hjem, hvilket nok kunne blive en bekostelig affære. Andelstanken var nærliggende. I 1894 blev man på Drejø enige om, at øen skulle have et forsamlingshus. Der blev indkaldt til møde, hvor Interessentskabet Drejø Forsamlingshus blev dannet. Der blev nedsat en bestyrelse, som skulle tage sig af det fornødne, og man blev enige om, at købe grunden fra gård matr. 26 Brolykke, der var udflyttet i Der blev tegnet aktier af alle beboere - hver aktie beløb sig til 2 kr. 50 øre. Aktiekapitalen betalte materialerne, og øboerne udførte selv arbejdet. Drejø Forsamlingshus stod færdig i Huset, som det hed i daglig tale, blev bygget i røde mursten med skiffertag. Det bestod af en stor sal, og et mindre rum kaldet Slyngelstuen, samt et lille køkken med et bryggers. Indgangsdøren sad i gavlen mod vest, og førte direkte ind i salen, hvor overtøjet hang langs endevæggen. Salen blev opvarmet af en stor, koksfyret kakkelovn. Toiletterne var to gammeldags das i en sidebygning af træ uden for selve huset. Forsamlingshuset blev med tiden for trangt, og på et bestyrelsesmøde den 1. juli 1922 blev det vedtaget at optage et lån på hos grdr. Jens Hansen, Drejø Skov, til brug ved den nye forsamlingshusbygning, efter nærmere aftale. På bestyrelsesmøde den 26. september 1923 blev det besluttet: at der ikke maa nydes Spiritus i Forsamlingshuset uden paa Lovmæssig maade med Polititilladelse og Betaling af Skat. Endvidere står i protokollen: Paa Ekstrageneralforsamling den 9. November 1924 var mødt 23 Medlemmer, der blev enstemmigt vedtaget, at installere Elektrisk Lys i Salen. Udgifterne ved Installationen vedtoges at indgaa i Elektrisitetslaanet, hvis det kan lade sig gøre at blive optaget i dette, hvis ikke opkræves Udgifterne pr. andel i Forsamlingshuset. På generalforsamling den 30. august 1925 blev byggesagens forløb fremstillet, og meddelt at bestyrelsen havde fået tilsagn hos Sogneraadsformand Jens Hansen mod 1. Prioritets Panteret i Forsamlingshuset og Solidarisk Kaution af samtlige Interessender. Af Låneprovenuet kr. udbetaltes de gamle Interessenter kr., medens resten kr. anvendtes til dækning af selskabets udgifter ved køb af matr.nr. 26 d, kr. og ombygningen ca kr. Det ny Forsamlingshus. Huset fik herefter en stor ombygning, hvor det blev forøget med nogle meter. Det gav plads til et større køkken, og indgangsdøren blev flyttet om midt for nordsiden med en forgang, hvor overtøjet kunne hænge. Fra forgangen blev der lavet en trappe op til en nybygget balkon, med udkik ud over den store sal. I salen blev der i årene omkring 1963 malet 3 store malerier direkte på den kalkede væg mod vest. Det øverste af Drejø Gl. Havn blev malet af Jens Peder Jespersen de 2 nederste med motiver fra den gamle Drejø By blev malet af hans søn, Povl Jespersen. Kunne Forsamlingshuset tale, havde det rigtig mange historier at fortælle - nok til adskillige romaner! Huset rummer slægters minder om væsentlige begivenheder i tilværelsen, fulgt drejøboernes gang og færden igennem tykt og tyndt. Det har levet med i alle øens fester, sorg og samvær fra dåb til gravøl, fra foreningsliv til dilettantkomedie. Hvor mange par, der har 13

14 mødt hinanden her til et bal, som er endt med et bryllup, runde fødselsdage, børnenes konfirmation og endelig den sidste rejse - ved kun Huset! Mange ungdomsfester er her også været holdt gennem tiderne. At de ikke altid er gået stille af, vidner dette indlæg i protokollen om: Generalforsamling den Ved samme vedtoges følgende: Hvis Ungdommen opfører sig med Slagsmaal eller lignende Tilbøjelighede som ved Midsommerfesten 1926 til deres Ungdomsbal, skal Forsamlingshuset lukkes for dem. Formanden skal paatale til dem, der lejer Huset, at hvis lignende gentager sig, skal der lukkes for Ballet med det samme. I dag bruges Huset stadig meget, også af mange uden for øen. Det er ramme om sociale og kulturelle aktiviteter - Øens vigtigste samlingssted Øens sociale center og måske det eneste, som alle på øen kan blive enige om, skal værnes! Det er upolitisk og upartisk - kort sagt, det optager ingen kontroversielle emner! Man kan altid komme, som man er! Hvilket vi håber, vil fortsætte i mange, mange år endnu. Drejø Forsamlingshus har med årene gennemgået mange ændringer og renoveringer, hvilket også er en nødvendighed, hvis det skal følge med tiden og stadig være et levende hus. I 2012 fik bestyrelsen fra generalforsamlingen godkendelse til at søge midler til en totalrenovering, der omfatter en udvidelse med ekstra tilbygninger, som bl.a. kan huset nye toiletter incl. et offentligt handicaptoilet, et informationsrum samt Drejø Sogns Lokalarkiv. Priser for udlejning af Huset i 1926: Bryllupper 25 kr. Ungdomsbal 20 kr. Konfirmationsgilde 25 kr. Begravelse 15 kr. Foredrag og Møder 8 kr. Mejeriet for 1 år 60 kr. Sogneraadet for 1 år. 60 kr. Sangforeningen pr.år.25 kr. Oldermandsgilde pr.år. 25 kr. Hmd. I Leje for 1 år. 20 kr. Leje af den lille stue. 5 kr. (uden lys) Leje af den lille stue. 8 kr. (med lys) Leje af Stue og Køkken. 10 kr. Drejø Forsamlingshus o

15 Interessentskabet Drejø Teglværk Morten Hansen, der ejede Klintegården fra , fik ideen til at udnytte det ler, der var på hans marker ud mod klinterne og Næbbesodde. Han fik hjælp af en teglbrænder, som fik lavet en prøvebrænding på leret, der viste sig at være af god kvalitet. Nu kunne man gå i gang, og et nedlagt teglværk fra herregården Tisselholt på Fyn blev købt i Materialerne blev sejlet over til øen og det brugte teglværk, samt nogle huse til arbejderne blev opført på Nebbesodde. Maren og Jens Hansen, søn af Morten Hansen, ejede Klintegården fra Ælteværket blev trukket af heste i en rundgang, og de første råsten blev formet. Der blev opført en højovn, så nu kunne den første brænding begynde. Morten Hansens søn Jens Hansen satte for sjov sine initialer i nogle sten fra den første brænding. En af arbejderne på teglværket købte disse sten til at bygge sit hus, som han byggede i Det var Prip s Hus, på Drejø Brovej. Selvsamme hus købte Jens Hansen i 1950, da han blev pensioneret, uvidende om, at hans initialer var havnet i dette hus. Citat fra Jens Hansens beretninger: Jeg følte nu, at det var det rigtige hus, jeg havde valgt til vores pensionisttilværelse. Teglværkets økonomi gik ikke så godt. Morten Hansen havde betalt alt selv, og det kunne hans økonomi ikke holde til i længden. Han stod selv for brændingen, men det viste sig hurtigt nødvendigt at ansætte folk med faglig ekspertise, hvis værket skulle være bæredygtigt. Han måtte finde en ny måde at tilfører kapital på. Andelstanken var nærliggende. Han samlede derfor øens beboere, og Interessentskabet Drejø Teglværk blev dannet. Der blev nedsat en bestyrelse med Morten Hansen som formand. Der blev tegnet andele til en pris à kr. 75,- pr. andel, og for den tilførte kapital kunne man nu begynde på en udbygning og modernisering af bygningerne. Der blev ansat en teglværksmester I. Friis, og der blev bygget en bestyrerbolig til ham og hans hustru Erna. Der blev ligeledes ansat en uddannet fyrpasser. De øvrige arbejdere var hovedsagelig arbejdsmænd fra Drejø, bl.a. Jens Hansen (Degn), Jens Hansen (Østmark), Peder Espensen Pedersen (jordemodermanden), Hans Jepsen (Apoteket), Niels Gade Nielsen, Mads Pedersen (Skrædder). Der var ca mand ansat ved teglværket. Øens største arbejdsplads nogensinde. Mange af øens huse, bygget mellem 1900 og 1917, er bygget af Drejø sten, men langt de fleste blev eksporteret fra øen. Af kendte bygninger er bl.a. Restaurent Borgen på Tuxensvej i Svendborg bygget i 1916 af Lacoppidan Petersen. Der blev produceret 1 2 mill. mursten om året. Det lyder nok af meget, men var ikke nok. Det var dyrt og ofte problematisk at fragte stenene fra øen. De vestvendte klinter lå på et udsat sted. Driften gav ikke den ønskede profit, og man blev enige om at sælge værket efter små 18 års drift. Det blev solgt med tab i Købmand Foldager og sagfører Lacoppidan Petersen samt en teglværksmester købte bygninger og maskiner billigt. Det blev genopført på fastlandet, hvor transport udgifterne ikke var så store, og blev derved en konkurrent til de øvrige teglværker på Fyn. Resultatet blev, at Stenstrup Teglværk ret hurtigt købte det - og rev det hele ned så var den epoke slut! 15

16 Morten Hansen, ejer af Klintegården fra , startede Drejø Teglværk. Hans søn, Jens Hansen overtog gården og Teglværket i Teglværket med tilliggende arbejderhuse og bestyrerbolig. Luftfoto af Klintegården taget af Sylvest Jensen i Copyright: Det kongelige Bibliotek. 16

17 Huse bygget på Drejø mellem huse er med sikkerhed bygget af sten fra Drejø Teglværk husene med (?) er muligvis! Skomagerhuset (?) Hansine Thomsens (?) Christian Møllers o.1900 (?) Marius Post 1901 (?) Løkken 1905 (?) Vort Hjem Køsters Hus Prips hus 1901 Smedjen 1905 Hestmaegård 1909 (?) Stuehuset til Elmelund 1902 Tolderhuset 1905 Vestervig 1913 (?) Jordmoderhuset (?) Borgen på Tuxensvej

18 Andelsmejeriet Bækskilde Drejø I 1882 bygges det første andelsmejeri i Danmark og andelstanken brede sig hurtig. Økonomisk blev det en nødvendighed at tænke i nye baner - også på Drejø. Tre af øens aktive bønder, Jeppe Henningsen, Niels Christensen og Claus Henningsen, købte i fællesskab en bygning for at starte et mejeri. Det var det gamle stuehuset efter Brolykke, som var udflyttet i 1893, og lå der hvor forsamlingshuset nu ligger, men da planen blev kendt, var der flere, der ville med, og man tog den store beslutning, at bygget et helt nyt mejeri. Man besluttede at købe ½ skp. land for 800 kr. af gdm. Hans Rasmussen. Der blev optaget et lån i Faaborg Sparekasse, og i sommeren 1894 blev der opført en mejeri- og beboelsesejendom samt indkøb af nødvendige maskiner. Det blev den nærliggende kilde Bækskilde, der gav mejeriet navn. Det var meningen, at øens egne murer og tømrer, brødrene Hans og Rasmus Mortensen skulle bygge mejeriet, men da de havde fået arbejdet med opførelsen af Skarø Mejeri, der blev opført samme år, blev det en tredje bror Anders Mortensen, som blev bygmester. Den 29. juli 1894 begyndte et nyt betydningsfuldt afsnit i øens historie. Ved indvielsen var næsten alle Drejøboere mødt op, selvom mange var bange for, at det nymodens skulle forarme hele øen, men alle var spændte på, om der kunne komme gang i de nyindkøbte, store maskiner. Carl Elmer var den 1. mejeribestyre, efter hans eget udsagn, på Danmarks dårligst udstyrede mejeri. Bestyrelsen havde ingen sagkyndige til at rådføre sig med, så derfor blev der købt for gamle og mindre driftssikre maskiner. Der var ingen dampkedel, men en dampgryde, der ikke kunne opvarme mælken og pasteurisere fløden, ej heller et ishus, men det største problem var en petroleums motor, der stod midt i mejerilokalet op til kærnen og sendte sine røgskyer ud i lokalet, så det kunne lugtes, ikke bare i hele huset, men i hele byen. Det var ikke hver dag maskinerne kom i gang til tiden, så der blev ofte lang ventetid, men med 40 leverandører, som alle selv leverede deres mælk, var der nok at få en snak med. Carl Elmer var en dygtig bestyre, og det lykkedes ham, trods det beskedne udstyr, at vinde præmier både for ost og smør. Allerede en af de første dage, gik han i gang med at producere oste, og det blev en betydelig forretning. Oste fra Drejø mejeri kom langt omkring, ja selv den fine Restaurant Wivel i København købte ost fra Drejø. Om det var fordi ostene blev 18

19 lagret i Præstegårdens lade vides ikke! Mejeriet beskæftigede 3 personer. Mejeribestyreren, en hjælper og en mejerske. Den første mejerske var lærer Koch s datter. Ud over Carl Elmers virke på mejeriet var han aktiv sammen med ungdommen. Han startede Drejø Skytte- og Gymnastikforening, hvor han blev formand og leder af gymnastikholdet, hvorfra han især mindes Amts gymnastikopvisningen i Tankefuld sammen med holdet fra Drejø. Også besøget af Egense Skytteforening til kapskydning blev en stor dag på øen. Det var også Carl Helmer, der købte den første cykel på Drejø. Efter Carl Elmer kom en lang periode med skiftende mejeribestyrere, der hver især forsøgte at forbedre forholdene på det lille mejeri. Mejeribestyrere ansat på Drejø Andelsmejeri Bækskilde gennem alle årene. Carl Elmer Jørgensen Anne Eriksen Kristian H. Kristiansen Hans Peder Hansen Hermann Rasmussen Aage Henrik Press Forskellige forbedringer foretaget gennem årene Der blev bygget en jordgrotte til ostelager for 200 oste - den blev nedrevet i Blev kedelrummet udvidet, og der blev indrettet et lille rum med bruser til badning, hvor øens beboere kunne købe sig et bad for 5 øre Blev der bygget en dampskorsten samt anskaffelse af en ny centrifuge Køb af ny dampkedel, samt udvidelse af beboelsen og indlæggelse af centralvarme Foretoges en omfattende restaurering af mejerilokalerne og omgrupering af maskiner. Der blev indsat et nyt hvælvet loft, og et køleanlæg blev anskaffet. Før den tid brugtes is fra Mosen. Et ishus, blev bygget ved mejeriet, det blev senere indrettet til ostelager og kulrum Anskaffelse af en ny centrifuge en Alfa Laval Installering af elektrisk lys Anskaffelse af pasteurer til 3-apperats-system Tilbygning med fladt tag, hvor der blev indrettet, kedelrum, vaskerum, baderum med badekar og et laboratorie. Tuberkulosen var udbredt; man indførte Tuberkulinprøven, og tog hermed kampen op. Allerede i 1934 kunne Drejø, blandt nogle af de første mejerikredse melde rent land Anskaffelse af en ny centrifuge - en Titan til ca kr På grund af krigen var det nødvendigt at bygge et tørveskur Anskaffelse af en ny, brugt dampkedel p.g.a. krigen kunne man ikke købe en ny. 19

20 Den 29. juli 1944 havde Andelsmejeriet Bækskilde 50 års jubilæum. Der blev i den anledning holdt en stor fest samt udgivet et jubilæumsskrift. Stående fra venstre: Mejeriets 1. bestyrer Carl Elmer sammen med den sidste bestyrer Aage Press. Siddende i vognen er mejerilærling Svend Press, søn af Aage Press. Billedet er taget ved Mejeriets 50 års Jubilæum. Et lille udpluk af de mange medaljer bestyrer Aage Press fik for sine mejeriprodukter: 1938 Anerkendelse smør 1948 Anerkendelse smør 1950 Sølv smør 1951 Sølv smør 1952 Anerkendelse smør 1953 Landsudstilling: Guld smør 1954 Sølv Ost 1954 Anerkendelse smør 20

21 Peder Thomsen Andersen (søn af Margrethe og murer Laurits Andersen, Drejø) var i lære hos Aage Press på Drejø Mejeri fra Han fortæller: Det ostelager man havde i min tid, var en tilbygning, hvor der var ostelager i den ene ende og kullager i den anden ende. De oste mejeriet havde på det tidspunkt, var oste, der var købt på Skårup Mejeri til brug for befolkningen på øen. Grdr. Jens (Kock) Jensen var dengang formand for mejeriets bestyrelse, og var først i 1950 erne med til at beslutte, at der skulle udbygges med osteproduktion p.g.a problemerne med landmændene i "Skoven" og Hedegaards Mejeri, og for at holde på de resterende mælkeproducenter. Det nye ostelager blev bygget o. 1953, men det hjalp kun få år. Peter T. Andersen har desuden en lille sjov historie om øens præst: Pastor Blum havde været på mejeriet for at købe ost. Mejeribestyrer Press havde fundet et stykke, der passede ham, og Blum fik det udleveret. Som den fine og sirlige mand han var, så sagde han, da han gik, "Nu kan jeg ikke give hånd og sige farvel, da mine fingre nu lugter af ost!" - mon ikke mejeribestyrerens fingre også lugtede af ost? Mejeriets sidste bestyrer. Aage Press kom i 1920, og var mejeribestyrer på Drejø i 36 år. Han var gift med Bertha, og sammen fik de 3 børn: Carl, Svend og Mary. Aage Press var også en dygtig mejerist, som vandt mange både guld og sølvmedaljer for sine oste- og smørprodukterne såvel på Landsmejeri Udstillingen som på Den provinsielle Mejeriudstilling. Oste og smør fra Drejø var efterspurgt i hele landet. I den tid Aage Press var bestyrer, blev der foretaget mange forbedringer på mejeriet Aage Press var nok en dygtig mejerist, men han var også mejeribestyrer i en periode, hvor udviklingen inden for landbruget gik stærkt især efter 2.verdenskrig. Ikke alle leverandører var lige tilfredse med driften og udbyttet af leveret mælk. O besluttede bestyrelsen derfor, at udvide mejeriet med et nyt ostelager til en større produktion; man håbede dermed at øge afkastet til mejeriet og leverandørerne. Desværre var der i de foregående år blevet så store uenigheder imellem bestyrelsen og leverandørerne i Skoven, at et samarbejde ikke var muligt længere, de valgte i stedet at få en aftale med Hedegårds mejeri i Svendborg. Efter det brud var mælkeleverancen blevet for lille til at opretholde mejeriets drift og Andelsmejeriet Bækskilde måtte lukke i Det havde nok også kun været et spørgsmål om tid, da udviklingen var ved at løbe fra de små husdyrbrug med en 7-8 køer. I løbet af det næste årti var stort set alle kobesætninger væk fra øen. Tendensen også på Drejø gik mod større svinebesætninger. Drejø bibliotek havde i alle årene med Aage Pres som mejeribestyrer været i kontoret på Mejeriet. Da Mejeriet lukkede flyttede Biblioteket om til Margrethe Sommer i Strædet. 21

22 Mejeriets første Bestyrelse med Fruer! Bagerst fra venstre: Gmd. Niels Christensen, Gmd. Claus Henningsen, Møller Christoffer Rasmussen, Gmd. Anders Rasmussen og Fru Karen Henningsen. Siddende fra venstre: Fru Maren Rasmussen, Fru Karen Christensen, Fru Marie Rasmussen. Liggende foran: Mejeribestyrer Carl Elmer. 22

23 Drejø Andels-elektricitetsværk: Hvedholms gave, som var drejøbøndernes kornmølle, brændte i Møllen skulle ikke genopbygges. Morten Hansen Mortensen, som ejede et hus med 2 lejligheder på Husmandsvej, sejlede dengang med fragt mellem øerne, tog herefter også korn fra Drejø med til møllen på Ærø. Niels Hansen Eriksen, som kom fra Ærø, var en driftig ung mand. Han tog til Drejø for at arbejde på en af gårdene, og mødte her Morten Hansen Mortensen. Niels Eriksen var en fremsynet ung mand, og han så nu mulighed for en fremtid på Drejø som møller. I 1921 købte han derfor det halve af Morten Hansens hus på Husmandsvej samt grunden ved siden af, hvor han i 1922 byggede et møllehus og en vindmølle. Året efter giftede han sig med Morten Hansens datter Karen Marie, og sammen fik de 3 børn: Carlo, Ellen og Lilian. I 1924 tilbød Dansk Elektricitets Compagni (D.E.C.) at etablere et elektricitetsværk i møllehuset. Niels Eriksen udbyggede nu møllehuset med et motor- og batterirum, som han udlejede til formålet. D.E.C. installerede et jævnstrøms elværk. Drejøboerne fik således mulighed for elektrisk lys og Niels H. Eriksen, blev ansat som elværksbestyrer. Ved siden af drev han stadig kornmøllen, som desuden fungerede som trækkraft for elværket under 2.verdenskrig. I 1944 dannede drejøboerne Drejø Elektricitets - Forbruger forening. Formålet var at sikre medlemmernes lys og kraft på den billigste og mest betrykkende måde. Der blev holdt stiftende generalforsamling i Drejø forsamlingshus d Første bestyrelse på 5 medlemmer var: Henning Henningsen, N. H. Nielsen, H. Mortensen, Carl Julius Petersen og Gunnar Pedersen. Værket, som kørte på jævnstrøm, havde besvær med at trække strøm nok ud til alle brugerne, især til Skoven, og der var ofte klumper i strømmen. Med årene var den gamle motor blevet slidt og stålkonstruktionen med møllevingerne ved at ruste op. D.E.C. ønskede ikke at bekoste flere penge i værket. Det havde de sidste 5 år givet underskud. Dette tvang Drejøboerne til at stå sammen og igen tænke nyt. Der blev indkaldt til møde og der kom forskellige forslag: Køb eller leje af elværket, med eller uden bygninger? Bygning af nyt elværk vest for byen, med eller uden privat bolig? Andelstanken var nærliggende, og det lykkedes at få tegnet 100 andele à kr Derefter nedsattes et udvalg, der skulle forhandle: - en lejeaftale med møller, Niels Eriksen - købsprisen af Elværket med D.E.C. - samt indkøbe en ny motor. Det lykkedes til under den pris andelshaverne havde betalt. Elværket, med nyt ledningsnet fra Husmandsvej til Skoven, kostede kr En ny og kraftig Ruston motor blev handlet ned til kr ,-. Det nye selskab Drejø Andels - Elektricitetsværk blev grundlagt d Vedtægterne blev godkendt, og den nyvalgte bestyrelse kunne begynde sit arbejde. Bestyrelsen var: Aksel Hansen, Jens Jensen, Alfred Christensen, Rs. M. Henningsen, Søren Thomsen. Den aften lejen af møllen blev vedtaget, kom der et forfærdeligt uvejr om natten med et stormvejr, der fik hele den forfaldne møllekonstruktion til at kollapsede - heldigvis var dens tid udløbet! 23

24 Niels Eriksen fortsatte som elværks bestyrer under den ny bestyrelse. Arbejdet bestod bl.a. i pasning af motoren, tilsyn og rengøring af bygningen, tilsyn og repr. af luftledninger og aflæsning af måler 6 gange om året, hvor der samtidig skulle opkræves tilgodehavende hos forbrugerne. Niels Eriksen døde i Svigersønnen Erik Ovesen overtog arbejdet på elværket, dog nåede han ikke at få så mange år som elværksbestyrer, idet Svendborg Kommune ved kommunesammenlægningen i 1964 besluttede, at lægge søkabler med vekselstrøm fra Tåsinge til øerne. Herefter var det slut med flere klumper i strømmen! Det gamle Elværk, der havde tjent øen godt i 40 år, lukkede i Selvom det var trist, den dag den gamle motor blev sat i stå, var det et stort og nødvendigt fremskridt for øen. Med den udvikling, der var sket efter krigen i landbruget og husholdningen med elektriske maskiner, var det blevet endnu sværere at levere strøm til alles behov. Elværksbestyrer Erik Ovesen Elværksbestyrelsen besøger værket den sidste dag. Fra venstre: Grdr. August Hjort Nielsen, Alfred Jensen, Erik Ovesen, Grdr. Christoffer Strange, Murer Laurits Andersen, Grdr. Sognefoged Rasmus Henningsen (Rasse). 24

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932

DANSK MEJERISTAT. Redigeret af G. ELLBRECHT. Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt. Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 DANSK MEJERISTAT Redigeret af G. ELLBRECHT Randers Amt, Hjørring Amt, Aalborg Amt og Thisted Amt Udgivet af SELSKABET VORT SAMFUND KØBENHAVN 1932 Andelsmejeriet Godthåb, Uglev side 2 Andelsmejeriet Jegindø

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Side Spalte Afsnit Linje Tekst

Side Spalte Afsnit Linje Tekst Side Spalte Afsnit Linje Tekst Forklaring 5 v 1 5 Viggos hus Dybvigvej 40 5 Morten Hansens hus Dybvigvej 51 9 Maskinfabrik Dybvigvej 45 h 3 2 Kaj Nielsens forretning Dybvigvej 41 8 h 1 4 Ejler Kulles hus

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

LIDT HISTORIE OM: Erhvervsliv på Drejø

LIDT HISTORIE OM: Erhvervsliv på Drejø LIDT HISTORIE OM: Erhvervsliv på Drejø Samlet til Drejø Arkiv af Else Hjort Nielsen. Jan. 2010 Øboernes kontakt med omverdenen: Indtil 1883, hvor Drejø fik den første dampdrevne passager- og fragtbåd,

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Øboernes kontakt med omverdenen:

Øboernes kontakt med omverdenen: Erhverv på Drejø historisk set. Samlet til Drejø Arkiv af Else Hjort Nielsen. Jan. 2010 Øboernes kontakt med omverdenen: Indtil 1883, hvor Drejø fik den første dampdrevne passager- og fragtbåd, foregik

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen

Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel og Hustru Maren Larsen. Jensine

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Uddannelsesudvalgets beretning. 4. Fremlæggelse af regnskab. 5. Behandling af

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Han Herred Bogen - Billedindex - 2004

Han Herred Bogen - Billedindex - 2004 Han Herred Bogen - Billedindex - 2004 INDHOLD ÅRGANG SIDE ART NOTE Apoteker. Frøstrup 2004 (138) Foto Apoteker. Frøstrup 2004 (139) Foto Dagligstueinteriør, 1925 Apoteker. Frøstrup 2004 (142) Foto Vaskedag,

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Gård ~ datteren Anne Marie Jørgensdatter Hans Rasmussen Korshavn af Peder Hansen Korshavn Avernakø 01-05- 1803 II- Gård. Munkø Avernakø 22-02- 1803

Gård ~ datteren Anne Marie Jørgensdatter Hans Rasmussen Korshavn af Peder Hansen Korshavn Avernakø 01-05- 1803 II- Gård. Munkø Avernakø 22-02- 1803 Hvedholm fæsteregister 1697-1807, Horne, Sallinge herred, Svendborg amt Det originale fæsteregister findes på www. Ny fæster Fra, født, evt. Gl. fæster Sted Sogn Dato År Pag. andet Anders Hansen Korshavn

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Slægtsoptegnelser vedr. Edel Marie Kjær (1789-1839), gift med Anders Sehested, Broholm, og mor til N.F.B. Sehested.

Slægtsoptegnelser vedr. Edel Marie Kjær (1789-1839), gift med Anders Sehested, Broholm, og mor til N.F.B. Sehested. Brevkort (Luftfoto af Langholmsvej 4 o.a.) Landmandens juridiske håndbog, 1943-1945 Anden Verdenskrig i billeder og tekst, 1945 DVD: Dilettant i Gudbjerg 2009-02-25 CD-R: Holdbilleder GOG 2007/2008 Jubilæumsbog

Læs mere

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1 Kirkebog 1813-1 1. Rasmus Kristensen, 40 Aar, Tjenestekarl i. Johanne Kirstine Kristensdatter, 32 Aar, hos sin Moder, Enken Maren Kristens paa Skov. 2. Hans Rasmussen, 50 Aar, Hmd. og Hjulmand i Lakkendrup

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Gudbjerg Kirkebog Døbte Drenge og Pigebørn - 1885-1891 1

Gudbjerg Kirkebog Døbte Drenge og Pigebørn - 1885-1891 1 Gudbjerg Kirkebog Døbte Drenge og Pigebørn - 1885-1891 1-1885, 5. maj. Carl Gothard Rasmussen, døbt i Vantinge 31. maj 1885, Ugift, Marie Nielsen af Vantinge, Udlagt Barnefader, Ungkarl Rasmus Nielsen

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

for Lyne Sogn Marts 2014

for Lyne Sogn Marts 2014 Til: Samtlige husstande kontorer butikker AKTIVITETSKALENDER for Lyne Sogn Marts 2014 Indhold: * Avisindsamling: * Konfirmationer i 2015 & 2016 * Vennekredsen: Foredrag * Familie & Fritid: Køkkenfri aften

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Find vej i Birkerød By del 1

Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By - er en anderledes tur i Birkerød. Kortet er fremstillet efter standarden for et orienteringskort i byområde. Posterne er vist med en cirkel og et nummer

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Den første onsdag I måneden eller efter aftale.

Den første onsdag I måneden eller efter aftale. Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2011 Avis nr. 10 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43, Halvrimmen, 9460 Brovst Mail: dgbhalvrimmen@gmail.com WWW.detgamlebibliotek.nordjyskeklubber.dk

Læs mere

Risagervej 2 4a 1878

Risagervej 2 4a 1878 Risagervej Risagervej 1 3f 1858 1858 Niels Johannes Holm Ellen Kirstine Aagaard 1868 Ellen Kirstine Aagaard, enke 1876 Johanne Kathrine Holm, syerske, ugift 1926 Anna Kirstine Holm 1943 Marius Mortensen,

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Beretning for Jelling Bryggeri A/S regnskabsåret 2013/2014 afgivet på generalforsamlingen fredag den 29.august 2014.

Beretning for Jelling Bryggeri A/S regnskabsåret 2013/2014 afgivet på generalforsamlingen fredag den 29.august 2014. Beretning for Jelling Bryggeri A/S regnskabsåret 2013/2014 afgivet på generalforsamlingen fredag den 29.august 2014. Efter sidste års generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ifølge vedtægterne

Læs mere

Vedr. Gudme Møbelfabrik: Luftfotos, kataloger, logo og skilt, 1948-2008

Vedr. Gudme Møbelfabrik: Luftfotos, kataloger, logo og skilt, 1948-2008 Vedr. Gudme Møbelfabrik: Luftfotos, kataloger, logo og skilt, 1948-2008 Vedr. Østifternes Haveselskab/Det Danske Haveselskab, Gudme og Vejstrup kredse: Årsrapporter, regnskaber, medlemslister, dagsordener,

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1

Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1 Gudme Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt - Begravede 1833-1863 1 206 Begravede Mandkøn 1. 1833, 11. februar, Begravet 16. februar 1833. Anders Hansen Lang. Gaardmand Hans Pedersen Langs Enkes Søn i Gudme.

Læs mere