Indhold Abstract 3 Undersøgelsens forhistorie 4 Administrative data 4 Topografi, terræn og undergrund 7 Øvrige data 8 Udgravningsmetode 9

Transkript

1 HAM5319 Løgumkloster Fjernvarme, Løgumkloster matr m.fl., Løgumkloster sogn, Løgumkloster herred, tidl. Tønder amt. Sted nr Sb.nr Forundersøgelse med positivt resultat i forbindelse med etablering af solpaneler ved Løgumkloster. Der blev forundersøgt på fire arealer. På et af arealerne fremkom den østlige gavl, vægstolper og skillerum fra et treskibet langhus fra ældre bronzealder. På et andet areal fremkom to kogestensgruber. To af arealerne var fundtomme. Rapport nr. 310

2 Indhold Abstract 3 Undersøgelsens forhistorie 4 Administrative data 4 Topografi, terræn og undergrund 7 Øvrige data 8 Udgravningsmetode 9 Undersøgelsens resultater 10 Opregning 10 Konstruktioner 10 Naturvidenskabelige undersøgelser 11 Kulturhistorisk perspektivering 12 Fremtidigt arbejde på stedet 14 Konstruktionsbeskrivelse 15 Søgegrøfter 16 Anlægsbeskrivelse 18 Anlægsliste 21 Fundliste 24 Tegningsliste 26 Fotoliste 27 Bilag 1: De arkæologisk undersøgte områder 29 Bilag 2: K1 30 Bilag 3: 14C rapport, fra Afdelingen for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum 31 Bilag 4: Resultater fra AMS 14C Dateringscenter 32 Bilag 5: Kontaktark af digitalbillederne FE Bilag 6: Stolpehulsskemaer 41

3 Abstract I forbindelse med etablering af solpaneler lige syd for Løgumkloster by blev der foretaget en arkæologisk forundersøgelse på fire matrikler (bilag 1). Undersøgelsen resulterede i fund af 38 fyldskifter i det nordvestligste hjørne af matrikel 2226a. Heraf kan udledes den østlige gavl, vægge og en skillerumsvæg til et treskibet hus fra ældre bronzealder. Huset fortsætter ud af udgravningsfeltet mod vest, hvor den nuværende Dravedvej er placeret. Søgegrøfterne på det resterende areal samt søgegrøfterne på de tre andre matrikler var fundtomme, bortset fra to kogestensgruber på den nordligste matrikel Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Anvendte forkortelser i teksten A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 3

4 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med etablering af solpaneler i den sydlige del af Løgumkloster by blev der foretaget en arkæologisk forundersøgelse på de fire berørte matrikler (se bilag 1). Planområdet er mod øst afgrænset af en bæk, der munder ud i det vandløb, som afvander de navnkundige lokaliteter Draved Skov og Kongens Mose og som munder ud i Brede Å. Langs kanterne af dette vandløb er der med jævne mellemrum registreret bopladser fortrinsvis fra yngre stenalder. Vest og nordvest for området er der registreret flere væsentlige fortidsminder: En overpløjet gravhøj vest for området samt bopladsspor fra bronzealder og spor efter jernudvinding nordvest for området. Områdets placering på det lille næs mellem å og mose/eng tyder på, at der må findes en boplads tæt ved, muligvis indenfor området. Administrative data Arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med etablering af solpaneler ved Løgumkloster Bygherre: Tønder Kommune Bygherres kontaktperson: Rambøll A/S, Miljø & Forsyning, Midt & Nord, Prinsessegade 11, 9000 Ålborg, Att. Rikke Gramstrup Jensen Løgumkloster Fjernvarme, att. Peter G. Andersen Sogn Løgumkloster Stednummer Herred Løgumkloster Kommune Tønder Tidligere amt Tønder Kortnummer 1112 II SØ Sagsnummer 11/ , derefter HAM5319 Sagsnavn Løgumkloster Fjernvarme (Løgumkloster matr m.fl.) Sb.nr. 103 Kulturarvsstyrelsens journalnummer /MSJ-0038 Forundersøgelse udført af Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Sagens opståen: : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev udarbejder en 23-udtalelse og forundersøgelse anbefales : Løgumkloster Fjernvarme A.m.b.a. (Peter G. Andersen, driftschef) fremsender mail til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev med forespørgsel om jordundersøgelser 4

5 : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev fremsender mail til Løgumkloster Fjernvarme A.m.b.a. (Peter G. Andersen, driftschef) vedr. forespørgsel om område til placering af solpaneler ved Løgumkloster : Løgumkloster Fjernvarme A.m.b.a. (Peter G. Andersen, driftschef) fremsender mail til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev med kort- og matrikeloplysninger : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev fremsender mail til Løgumkloster Fjernvarme A.m.b.a. (Peter G. Andersen, driftschef) med arkæologisk udtalelse : Rambøll (Rikke Gramstrup Jensen, planlægger) fremsender mail til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev med forespørgsel om arkæologisk udtalelse : Møde med Rambøll og Løgumkloster Fjernvarme : Team Ejendomme Teknik og Miljø (Gurli Møller Alm, konsulent) fremsender mail til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev vedr. spørgsmål om der findes væsentlige faste fortidsminder på matr Løgumkloster : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev fremsender mail til Rambøll (Rikke Gramstrup Jensen, planlægger) vedr. ændringer i projektets placering : Rambøll (Rikke Gramstrup Jensen, planlægger) fremsender mail til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev vedr. ændring i placering af projektet, som svar på ovenstående : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev fremsender mail til Rambøll (Rikke Gramstrup Jensen, planlægger) med arkæologisk udtalelse vedr. etablering af solpaneler ved Løgumkloster : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev fremsender mail til Tønder Kommune Team Ejendomme Teknik og Miljø (Gurli Møller Alm, konsulent) med arkæologisk udtalelse vedr. etablering af solpaneler ved Løgumkloster : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev fremsender brev til Kulturstyrelsen med anmodning og godkendelse af forundersøgelsesbudget : Kulturstyrelsen fremsender brev til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev med godkendelse af budget for den større forundersøgelse ved Løgumkloster : Kulturstyrelsen fremsender brev til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev med godkendelse af budget for den større forundersøgelse (pløjning) ved Løgumkloster : Rambøll (Benjamin Kjelkvist Larsen, ingeniør) fremsender mail til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev med anmodning om at få foretaget arkæologiske forundersøgelser : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev fremsender mail til Rambøll (Benjamin Kjelkvist Larsen, ingeniør) mht. afsætning af rørtraceerne : Rambøll (Benjamin Kjelkvist Larsen, ingeniør) fremsender mail til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev med svar på ovenstående mail, og hvor regningen skal stiles til : Rambøll (Benjamin Kjelkvist Larsen, ingeniør) fremsender mail til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev om, at skal gøres opmærksom på en vandledning 5

6 : Rambøll (Benjamin Kjelkvist Larsen, ingeniør) fremsender mail til LandSyd (Steen Utoft, landinspektør) og Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev om afsætning for arkæologiske forundersøgelser mm : Rambøll (Benjamin Kjelkvist Larsen, ingeniør) fremsender mail til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev : LandSyd (Steen Utoft, landinspektør) fremsender mail til Rambøll (Benjamin Kjelkvist Larsen, ingeniør) med svar på ovenstående mail : Rambøll (Benjamin Kjelkvist Larsen, ingeniør) fremsender mail til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev om at traceerne er afsat : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev svarer på ovenstående mail : Opstart prøvegravning : kr. ekstra udover budget til afdækning af hus : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev fremsender brev til Rambøll A/S med resultatet af forundersøgelsen : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev modtager meddelelse om ny plan i PlansystemDK: Udvidelse af Løgumkloster Fjernvarme : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev modtager meddelelse om ny plan i PlansystemDK: Kommuneplanlægning nr Udvidelse af Løgumkloster Fjernvarme : Kulturstyrelsen fremsender brev til Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev med godkendelse af delregnskab for den større forundersøgelse ved Løgumkloster : Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev fremsender regning og regnskab til Løgumkloster Fjernvarme. Vedlagt dette brev var Kulturstyrelsens godkendelse af regnskabet Budget for forundersøgelse Godkendt bygherrebudget: ,38 kr. (inkl. moms) Godkendt af KUAS: og Regning for forundersøgelse Beløb: ,17 kr. (inkl. moms) Evt. bemærkninger til forundersøgelsens administrative forløb, f.eks. specielle aftaler: Dette er kun en del af det planlagte areal. Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. 6

7 Topografi, terræn og undergrund Undersøgelsens arealer er placeret på det lille næs mellem å og mose/eng. Areal lå på et forholdsvis fladt terræn. På matr. 862, hvor arealet stod i græs, blev der trukket 10 søgegrøfter: Søgegrøft 1 Matr. 862 Muldtykkelse: 45 cm i nord, 40 cm i syd Undergrund: Gulbrunt-rødligbrunt sand, mange og store gruslommer. En del moderne forstyrrelser. Søgegrøft 2 Matr. 862 Muldtykkelse: 30 cm i nord, 40 cm i syd Undergrund: Gulbrunt-brungult sand med lommer af grus. Mange små dyregange og -huller. Søgegrøft 3 Matr. 862 Muldtykkelse: 30 cm i syd, 40 cm i nord Undergrund: Gulbrunt-brungult sand med lommer af grus. Mange små dyregange og -huller. Søgegrøft 4 Matr. 862 Muldtykkelse: 40 cm i syd, 40 cm i nord Undergrund: Gulbrunt-brungult sand med lommer af grus. Mange små dyregange og -huller Søgegrøft 5 Matr. 862 Muldtykkelse: 40 cm i syd, 35 cm i nord Undergrund: Gulbrunt-brungult sand med lommer af grus, dog færre end i S2, og med plamager af rødligt sand. Mange små dyregange og -huller Søgegrøft 6 Matr. 862 Muldtykkelse: 35 cm i syd, 35 cm i nord Undergrund: Gulbrunt-brungult sand med lommer af grus, dog færre end i S2, og med plamager af rødligt sand. Mange små dyregange og -huller Søgegrøft 7 Matr. 862 Muldtykkelse: 40 cm i syd, 30 cm i nord Undergrund: Gulbrunt sand med enkelte gruslommer. Mange små dyregange og -huller Søgegrøft 8 Matr. 862 Muldtykkelse: 40 cm i syd, 35 cm i nord Undergrund: Som i S7 Søgegrøft 9 Matr. 862 Muldtykkelse: 40 cm i syd, 30 cm i nord 7

8 Undergrund: Ca. halvdelen af grøften var undergrunden gulbrunt let gruset sand som var mørkere end i de andre grøfter. Den anden halvdel var gulbrunt sand Søgegrøft 10 Matr. 862 Muldtykkelse: 40 cm i syd, 50 cm i nord. Undergrund: Som i 2. halvdel af S9 med naturlige røde og gråbrune plamager På matr. 1996, hvor arealet stod i græs, blev der trukket 4søgegrøfter: Søgegrøft 11 Matr Muldtykkelse: Ca. 30 cm Undergrund:Meget moderne affald og nedgravninger. Jorden var meget kompakt med moderne affald Søgegrøft 12 Matr Muldtykkelse: cm Undergrund: Samme som S11 Søgegrøft 13 Matr Muldtykkelse: cm Undergrund: Samme som S11 Søgegrøft 14 Matr Muldtykkelse: cm Undergrund: Samme som S11 På matr. 2226a, hvor arealet stod i stub, var der cm muld. Undergrunden bestod af lyst gult-rødbrunligt til gult-gulbrunt sand med jernudfældninger, stedvist med store og små plamager af al. Huset på matriklen lå på en lille forhøjning. På matr. 515 var der cm muld. Der, hvor der var 90 cm muld, var der flyvesand hen over undergrunden. Arealet har stået i skov, som var fjernet og fræset, og var derfor meget præget af rødder og store plamager af kompakt mørkt al. Øvrige data Dato for undersøgelsen: marts 2013 Deltagere: Cand. mag Katrine Moberg Riis (Leder) Udgravningsassistent Niels J. Michaelsen Opmåling: Cand. mag Katrine Moberg Riis Landmåler Tomas Hunniche Gravemaskine : Entreprenør Jens Vejrup, kørt af Jens Vejret var solrigt, til tider med blæst. Der var 5-20 cm frost i jorden. Den sidste dag i felten var der meget sne i luften, som hurtigt dækkede fladen. 8

9 Udgravningsmetode Matr. 2226a er m 2. Der blev kun gravet, der hvor der skulle nedlægges kabler, se de skraverede felter på bilag 1. Der er således op mod 60 m mellem søgegrøfterne, mod normalt 20 m. Mulden i grøfterne blev afrømmet med gravemaskine med en rabatskovl på 2,5 meter. I de nordvestlige hjørne af dette areal blev der erkendt en klynge af stolpehuller. Efter henvendelse til bygherrerådgiver blev det aftalt at udgrave fortidsmindet i forlængelse af forundersøgelsen, fordi det lå på en sådan måde, at undersøgelsen hurtigt kunne afsluttes for en beskeden ekstraudgift. Herefter blev grøften derfor udvidet til begge sider i kabelgrøftens fulde brede. Her fremkom den østlige gavl af et hus fra ældre bronzealder (bilag 2). Efter muldafrømningen blev samtlige fyldskifter afrenset med skovl, om nødvendigt med graveske. Der søgtes efterfølgende efter flere anlæg omkring bygningskonstruktionen og i andre områder, hvor eventuelle anlæg kunne mangle. Alle anlæg blev indridset med skovl og opmålt med en robotstation af mærket Trimble S6 GNSS og indmålt i projektion UTM zone 32 ED 50. Anlæg erkendt efter den første registrering var foretaget, blev enten indmålt med GPS, med robotstation eller indtegnet på plantegning ud fra indmålinger fortaget i feltet. Anlæggene blev snittet med skovl. Enkelte anlæg blev tømt, da de havde indhold af et godt keramik- eller jordmateriale. Profiler blev registreret i målestoksforhold 1:20 på stolpehulsskemaer. Ikke alle anlæg/fyldskifter blev undersøgt, dette gælder især naturlige forekomster og moderne fyldskifter. Huset og området omkring huset blev afsøgt med metaldetektor, uden resultat. Prøver til flotering blev udtaget af stolpeaftryk. Prøverne blev nummererede med anlægsnummer og fundnummer. Prøverne bliver floteret ved Scanflot i Sommersted, vedbestemmelsesanalyse og udtagelse af materiale til 14 C-analyse skal på Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum. Videre 14 C-analyse skal ske på AMS-laboratoriet ved Aarhus Universitet. De dateringer, der er blevet udført på baggrund af husenes opbygning og udseende samt på baggrund af den fundne keramik, skal sammenholdes med AMS- og vedbestemmelsesanalyserne for at opnå en nærdatering af konstruktionerne. Matr. 515 er m 2. Der blev kun gravet, der hvor der skulle nedlægges kabler, se de skraverede felter på bilag 1. Her blev grøften nærmest Dravedvej gravet først. På grund af jordens sammensætning og at skoven og fræsning af skoven har ødelagt alt, der måtte have været, blev det besluttet at grave den anden søgegrøft med spring. Mulden i grøfterne blev afrømmet med gravemaskine med en rabatskovl på 2,5 meter. Matr. 862 er m 2. Her blev lagt 10 nord-syd orienterede søgegrøfter, som blev målt ind med håndholdt GPS med 3 meters unøjagtighed. Søgegrøfterne blev udlagt med målebånd og kompas ud fra en nord-syd orienteret linje for hver 20. meter. Mulden i grøfterne blev afrømmet med gravemaskine med en rabatskovl på 2,5 meter. Matr er 4815 m 2. Her blev der lagt fire nord-syd orienterede søgegrøfter, som blev målt ind med håndholdt GPS med 3 meters unøjagtighed. Søgegrøfterne blev udlagt med målebånd og kompas ud fra en nord-syd orienteret linje for hver 20. meter. Søgegrøfterne blev hver delt i flere, da det blev nødvendigt at lave spring for at undgå et påfyldt lag med murblokker og andet affald og finde ren undergrund. Mulden i grøfterne blev afrømmet med gravemaskine med en rabatskovl på 2,5 meter. 9

10 Undersøgelsens resultater På det ene af de fire forundersøgte områder (matr. 2226a) blev der fundet et væsentligt jordfast fortidsminde, K1, som er beskyttet af museumslovens 27. Efter henvendelse til bygherrerådgiver blev det aftalt at udgrave fortidsmindet i forlængelse af forundersøgelsen, fordi det lå på en sådan måde, at undersøgelsen hurtigt kunne afsluttes for en beskeden ekstraudgift. Det påviste fortidsminde blev undersøgt og området, samt det syd for liggende område (matr. 515) kunne derefter benyttes til etablering af det påtænkte solfangeranlæg, uden risiko for at påtræffe væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. Det vil sige i ledningstracéerne. På matr. 862 fandtes to kogestensgruber. På matr kunne der ikke erkendes jordfaste fortidsminder. Opregning 38 fyldskifter 5 naturlige forekomster, så som dyregange 33 stolpehuller, heraf 6 gavlstolper, 4 skillevægsstolper, 9 stolpehuller, 1 evt. støttestolpe, 4 tagbærende stolper og 9 vægstolper 20 søgegrøfter, heraf er 14 målt op 1 bygning 16 fund 11 jordprøver 5 keramik 16 fotos 5 tegninger 4 i målestok 1:50 1 i målestok 1:100 Konstruktioner Det fortidsminde, som blev erkendt og undersøgt, blev udskilt blandt en klynge af stolpehuller, som fremkom i det nordvestlige hjørne af matr. 2226a. Blandt stolpehullerne kunne den østlige del af et treskibet langhus erkendes (bilag 2). Huset bestod af to sæt tagbærende stolper med en skillevæg mod vest. Umiddelbart vest for skillevæggen fandtes en nordvendt indgang. Den viste sig ved, at vægstolperne her stod tættere end de øvrige vægstolper. Den store afstand mellem vægstolperne 2,3-2,7 m viser, at væggene har været bulbyggede. Gavlen var rundet og sat med to stolper i forlængelse af de tagbærende stolper. Gavlen er muligvis blevet udskiftet. Huset er bevaret i en længde af 10,25 m og er 6,27 m bredt. 10

11 Huset kan typologisk dateres til ældre bronzealder og repræsenterer nogle af de ældste treskibede langhuse, vi kender. At der kun findes to stolper i gavlen viser, at huset antagelig skal dateres til omkring 1400 f.kr. Typisk har den slags huse med to skillevægge været opdelt tre nogenlunde lige store rum. På den baggrund kan K1 beregnes til at have været omkring 25,5 m langt og 6,25 m bredt, hvilket er et hus af mellemstørrelse. Eftersom der ikke er påvist ildsteder, er det antagelig stalden, der er udgravet. Resten af huset findes mod vest og rækker ud under asfaltvejen Dravedvej og måske over på den anden side af denne. Naturvidenskabelige undersøgelser Der blev indsendt 11 jordprøver til flotering, og herudaf blev der sat midler af til at udføre 3 stk. vedanalyser og 3 stk. 14 C dateringer fra huset K1. Resultatet (se bilag 4) af 14 C dateringerne vil både blive fremlagt for 68,2% probability (står angivet først) og 95,4% probability (står angivet derefter, adskilt af /). Dog er det resultaterne med 68,2% probability, der vil blive set som resultat. Resultatet af de tre prøver var: 1) (4 årringe fra en gren/stamme af el) BC / BC 2) (2 årringe fra en gren/stamme af el/hassel) BC / BC 3) (4 årringe fra en gren/stamme af birk) BC / BC Således kan huset med stor sikkerhed dateres til ældre bronzealder (midt periode II-start periode III). Den fundne keramik, der kan relateres til huset, er dateret til bronzealder. 11

12 Kulturhistorisk perspektivering Nord for Løgumkloster ligger Vognshøj. Og dem der har boet i huset ved solfangeranlægget kan meget vel have været med til at opføre netop Vognshøj, eller nogle af de andre gravhøje som findes her. Lignende huse er fundet ved Højer (19 km nord for), Drengsted (15 km nordvest for) og i nærheden af Højgård (25 km nord for). Hidtil har de ikke været påvist mellem israndlinjen og Vadehavet. Der er derfor tale om et vigtigt fund, som er med til at udfylde et udbredelsesmæssigt tomrum i vores viden om bebyggelsen i ældre bronzealder. Netop højklyngen ved Vognshøj viser, at området omkring Løgumkloster var tæt beboet i bronzealderen og dem der boede her hørte absolut ikke til samfundets fattigste. Nu har vi fået et konkret bevis på, hvorledes deres huse så ud. Gravhøjenes udbredelse i området omkring lokaliteten HAM5319 Løgumkloster fjernvarme. Kort udarbejdet af: Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev 12

13 Udbredelseskort over lokaliteter med hustomter fra ældre bronzealder ( f.kr.) fra det sønderjyske område. Pladserne 1-14 er fundet før år 2000, mens pladserne er fundet efterfølgende. Kort tegnet af: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev 13

14 Fremtidigt arbejde på stedet Bygherre blev underrettet om, at man skal være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejdet på matr. 2226a og 515 alligevel påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg i ledningstracéerne, skal anlægsarbejdet (jf. museumslovens 27, lov nr. 473 af 7. juli 2001) omgående indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet og Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev adviseres. Bygherre blev desuden underrettet om, at ønskes der gennemført jordarbejder, som berører jordlag under normal pløjedybde, mellem de udstukne ledningstracéer på matr. 2226a og 515, anbefaler Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, at der gennemføres en supplerende forundersøgelse, idet der er langt mellem søgegrøfterne (60 m mod normalt 20 m). På matr. 862 fandtes to kogestensgruber. På matr kunne der ikke erkendes jordfaste fortidsminder. Der skal ikke foretages yderligere udgravning af arealerne. Begge arealer blev således frigivet. Haderslev, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Katrine Moberg Riis, Arkæolog 2015 Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 14

15 Konstruktionsbeskrivelse K1 Bygning, 3-skibet hus, Ældre Bronzealder Ø-V orienteret treskibet langhus. Huset er bevaret i en længde af 10,25 m og er 6,27 m bredt. Huset består af to sæt tagbærende stolper (A16+A5 og A23+A21). Den tværgående afstand mellem de tagbærende stolper er 2,5-2,7 m. Den langsgående afstand er 3,7 m i nord og 4,5 m i syd. Afstanden fra de tagbærende stolper til vægstolperne er 1,7-2,1 m. Afstanden fra de tagbærende stolper til skillevægsstolperne er 1,8-2 m. Afstanden fra de tagbærende stolper til de gavlstolper, der er længst væk (fase 2), er 2,3-3 m. Afstanden fra de tagbærende stolper til de gavlstolper, der er tættes på (fase 1), er 1-1,2 m. Der er en skillevæg mod vest (12, A11, A10 og A7). Afstanden fra vægstolpen i syd til skillevæggen er 1,9 m. I nord står skillerumsstolpen nærmest væggen helt op af denne. Afstanden mellem de tre inderste skillevægsstolper er 1,2 m. Afstanden fra den skillevægsstolpe, der står næsten op ad væggen i nord, og den syd for liggende skillevægsstolpe er 1,7 m. Umiddelbart vest for skillevæggen findes en nordvendt indgang (A14 og A13). Den viser sig ved, at vægstolperne her står tættere end de øvrige vægstolper (1,4 m afstand). Den store afstand mellem vægstolperne 2,3-2,7 m viser, at væggene har været bulbyggede. Gavlen er muligvis udskiftet. Gavlens fase 1, rundet: A25, A28, A29 og A37. Disse stolpers afstand til hinanden er 1,7-2,2 m. Afstanden mellem de to gavle er ca. 1,7 m. Gavlens fase 2, rundet og sat med to stolper (A31 og A30) i forlængelse af de tagbærende stolper. Gavlstolpernes indbyrdes afstand er 2,4 m. De tagbærende stolper var cm i diameter og 8-38 cm dybe. Vægstolperne var cm i diameter og cm dybe. Skillevægsstolperne var cm i diameter og cm dybe. Gavlstolperne i fase 1 var cm i diameter og cm dybe. Gavlstolperne i fase 2 var cm i diameter og cm dybe. Indenfor husets areal falder terrænet 5-10 cm mod øst og 4-9 cm mod nord. Huset har sandsynligvis oprindeligt været 25,5 m langt. Det er ikke muligt at udvide mere mod vest pga. Dravedvej. Mod øst blev der udvidet så meget, at det kan ses, at huset ikke fortsætter yderlige mod øst. Der er ikke fundet ildsteder eller kogestensgruber, hvilket må betyde, at de antagelig er stalden, der er udgravet. Resten af huset findes mod vest og rækker ud under asfaltvejen Dravedvej og måske over på den anden side. Tegninger: 1,2 309/1,309/13 A1,A2,A4,A5,A7,A8,A10,A11,A12,A13,A14,A16,A17,A20,A21,A23,A24,A25,A26,A28,A29,A30,A31 1: til makrofossilanalyse, Udateret; 2: til makrofossilanalyse, Udateret; 3: til makrofossilanalyse, Udateret; 4: til makrofossilanalyse, Udateret; 5: til makrofossilanalyse, Udateret; 6: til makrofossilanalyse, Udateret; 7: til makrofossilanalyse, Udateret; 8: Vævevægt, Udateret; 9: Sideskår, Bronzealder; 10: Keramik diverse, Bronzealder; 11: Sideskår, Bronzealder; 12: til makrofossilanalyse, Udateret; 13: til makrofossilanalyse, Udateret; 14: til makrofossilanalyse, Udateret; 15: til makrofossilanalyse, Udateret 15

16 Søgegrøfter S1 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr. 862 N x y S x y m lang søgegrøft. 45 cm muld i nord, 40 cm muld i syd. Undergrund: Gulbrunt-rødligbrunt sand, mange og store gruslommer. En del moderne forstyrrelser. 6 m fra nordkant: Moderne grøft 13 m fra nordkant: Moderne grøft Tegninger: 309/9 S2 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr. 862 N x y S x y m lang søgegrøft. 30 cm muld i nord, 40 cm muld i syd. Ca. 18 m fra nordkant fund af kogestensgrube i den vestlige side af søgegrøften (x , y ) Undergrund: Gulbrunt-brungult sand med lommer af grus. Mange små dyregange og -huller. 4 m fra nordkant: Moderne grøft 11 m fra nordkant: Moderne grøft Tegninger: S3 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr. 862 S x y N x y m lang søgegrøft 30 cm muld i syd, 40 cm muld i nord. Undergrund: Gulbrunt-brungult sand med lommer af grus. Mange små dyregange og -huller m fra nordkant: Moderne grøft Tegninger: S4 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr. 862 N x y S x y m lang søgegrøft 40 cm muld i syd, 40 cm muld i nord. Undergrund: Gulbrunt-brungult sand med lommer af grus. Mange små dyregange og -huller. 4 m fra nordkant: Moderne grøft Tegninger: S5 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr. 862 N x y S x y m lang søgegrøft 40 cm muld i syd, 35 cm muld i nord. Undergrund: Gulbrunt-brungult sand med lommer af grus, dog færre end i S2, og med plamager af rødligt sand. Mange små dyregange og -huller. 7 m fra nordkant: Kogestensgrube (x , y ) Tegninger: S6 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr. 862 N x y S x y m lang søgegrøft 35 cm muld i syd, 35 cm muld i nord. Undergrund: Gulbrunt-brungult sand med lommer af grus, dog færre end i S2, og med plamager af rødligt sand. Mange små dyregange og -huller. 1 m fra nordkant: Moderne grøft 6 m fra nordkant: Moderne grøft Tegninger: S7 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr. 862 N x y S x y m lang søgegrøft 40 cm muld i syd, 30 cm muld i nord. Undergrund: Gulbrunt sand med enkelte gruslommer. Mange små dyregange og -huller. 16

17 De første 7 m fra nordkant er forstyrret af moderne nedgravninger, bl.a. den gennemgående grøft Tegninger: S8 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr. 862 N x y S x y m lang søgegrøft 40 cm muld i syd, 35 cm muld i nord. Undergrund: Som i S7 De første 12 m fra nordkant er forstyrret af moderne grøfter, bl.a. den gennemgående grøft Tegninger: 309/10 S9 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr. 862 N x y S x y m lang søgegrøft 40 cm muld i syd, 30 cm muld i nord. Undergrund: Ca. halvdelen af grøften var undergrunden gulbrunt let gruset sand som var mørkere end i de andre grøfter. Den anden halvdel var gulbrunt sand. Tegninger: 309/11 S10 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr. 862 N x y S x y m lang søgegrøft 40 cm muld i syd, 50 cm muld i nord. Undergrund: Som i 2. halvdel af S9 med naturlige røde og gråbrune plamager Tegninger: S11 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr N x y S x y Grøften kunne have været 29 m lang. Fra nord blev der trukket en grøft på ca. halvdelen af strækningen. Heri lå meget moderne affald og nedgravninger. Jorden var meget kompakt med moderne affald. Mulden var ca. 30 cm tyk. Mod syd blev der trukket en lille søgegrøft, som viste det samme billede som det første stykke. Tegninger: S12 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr N x y S x y Grøften kunne have været 53 m lang. Der blev trukket to små grøfter, som viste det samme billede som S11. Mulden var cm tyk. Tegninger: S13 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr N x y S x y Grøften kunne have været 59 m lang. Der blev trukket tre små grøfter, som viste det samme billede som S11. Mulden var cm tyk. Tegninger: S14 Udgravningsteknisk, Søgegrøft, Udateret Matr N x y S x y Grøften kunne have været 54 m lang. Der blev trukket en lille grøft, som viste det samme billede som S11. Tegninger: 17

18 Anlægsbeskrivelse A1 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Bronzealder Tegninger: 2 9: Sideskår, Bronzealder A2 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Bronzealder Tegninger: 2 1: til makrofossilanalyse, Udateret A3 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Tegninger: 2 A4 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Bronzealder Tegninger: 2 2: til makrofossilanalyse, Udateret A5 Stolpehul, Tagstolpehul, Ældre Bronzealder Tegninger: 2 3: til makrofossilanalyse, Udateret A6 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Tegninger: 2 A7 Stolpehul, Skillevægsstolpehul, Ældre Bronzealder Tegninger: 2 A8 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Bronzealder Stolpehul med stolpespor Tegninger: 2 5: til makrofossilanalyse, Udateret A9 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Tegninger: 2 A10 Stolpehul, Skillevægsstolpehul, Ældre Bronzealder Stolpehul med stolpespor Tegninger: 1 A11 Stolpehul, Skillevægsstolpehul, Ældre Bronzealder Tegninger: 1 A12 Stolpehul, Skillevægsstolpehul, Ældre Bronzealder Grænsen til A13 svær at erkende Tegninger: 1 A13 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Bronzealder Grænsen til A12 svær at erkende Tegninger: 1 18

19 A14 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Bronzealder Tegninger: 1 6: til makrofossilanalyse, Udateret A15 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Stolpehul med stolpespor Tegninger: 1 A16 Stolpehul, Tagstolpehul, Ældre Bronzealder Tegninger: 1 4: til makrofossilanalyse, Udateret A17 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Bronzealder Stolpehul med stolpespor Tegninger: 1 7: til makrofossilanalyse, Udateret; 8: Vævevægt, Udateret A18 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Tegninger: 1 A19 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Tegninger: 1 A20 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Bronzealder Stolpehul med stolpespor Tegninger: 1 A21 Stolpehul, Tagstolpehul, Udateret Stolpehul med stolpespor Tegninger: 2 A22 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Tegninger: 1,2 A23 Stolpehul, Tagstolpehul, Ældre Bronzealder Tegninger: 1 A24 Stolpehul, Støttestolpehul?, Ældre Bronzealder Tegninger: 1 A25 Stolpehul, Gavlstolpehul, Ældre Bronzealder Gavl 1. fase Tegninger: 1 A26 Stolpehul, Vægstolpehul, Ældre Bronzealder Stolpehul med stolpespor Gavl 2. fase Tegninger: 1 12: til makrofossilanalyse, Udateret A27 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Tegninger: 1 19

20 A28 Stolpehul, Gavlstolpehul, Ældre Bronzealder Gavl 1. fase Tegninger: 1 10: Keramik diverse, Bronzealder; 13: til makrofossilanalyse, Udateret A29 Stolpehul, Gavlstolpehul, Ældre Bronzealder Stolpehul med stolpespor Gavl 1. fase Tegninger: 1,2 11: Sideskår, Bronzealder; 14: til makrofossilanalyse, Udateret A30 Stolpehul, Gavlstolpehul, Ældre Bronzealder Stolpehul med stolpespor Gavl 2. fase Tegninger: 2 15: til makrofossilanalyse, Udateret A31 Stolpehul, Gavlstolpehul, Ældre Bronzealder Gavl 2. fase Tegninger: 1 A32 Stolpehul, Stolpehul, Udateret Ej snittet Tegninger: 1 Tegninger: 1 A34 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret Ej snittet Tegninger: 1 A35 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret Ej tegnet Tegninger: 2 A36 Naturfænomen, Dyregang, Udateret Ej tegnet Tegninger: 2 A37 Stolpehul, Gavlstolpehul, Ældre Bronzealder Gavl 1. fase Tegninger: 2 A38 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret Tegninger: 3,4 A33 Naturfænomen, Naturfænomen, Udateret Ej snittet 20

21 Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A1 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Bronzealder A2 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Bronzealder 2 K1 2 K1 A3 Stolpehul Stolpehul Udateret 2 A4 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Bronzealder A5 Stolpehul Tagstolpehul Ældre Bronzealder 2 K1 2 K1 A6 Stolpehul Stolpehul Udateret 2 A7 Stolpehul Skillevægsstol pehul Ældre Bronzealder A8 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Bronzealder 2 K1 2 K1 A9 Stolpehul Stolpehul Udateret 2 A10 Stolpehul Skillevægsstol pehul A11 Stolpehul Skillevægsstol pehul A12 Stolpehul Skillevægsstol pehul Ældre Bronzealder Ældre Bronzealder Ældre Bronzealder A13 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Bronzealder A14 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Bronzealder 1 K1 1 K1 1 K1 1 K1 1 K1 A15 Stolpehul Stolpehul Udateret 1 A16 Stolpehul Tagstolpehul Ældre Bronzealder A17 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Bronzealder 1 K1 1 K1 A18 Stolpehul Stolpehul Udateret 1 21

22 A19 Stolpehul Stolpehul Udateret 1 A20 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Bronzealder A21 Stolpehul Tagstolpehul Ældre Bronzealder 1 K1 2 K1 A22 Stolpehul Stolpehul Udateret 1,2 A23 Stolpehul Tagstolpehul Ældre Bronzealder A24 Stolpehul Støttestolpehul? Ældre Bronzealder A25 Stolpehul Gavlstolpehul Ældre Bronzealder A26 Stolpehul Vægstolpehul Ældre Bronzealder 1 K1 1 K1 1 K1 1 K1 A27 Stolpehul Stolpehul Udateret 1 A28 Stolpehul Gavlstolpehul Ældre Bronzealder A29 Stolpehul Gavlstolpehul Ældre Bronzealder A30 Stolpehul Gavlstolpehul Ældre Bronzealder A31 Stolpehul Gavlstolpehul Ældre Bronzealder 1 K1 1,2 K1 2 K1 1 K1 A32 Stolpehul Stolpehul Udateret 1 A33 Naturfænomen Naturfænomen Udateret 1 A34 Naturfænomen Naturfænomen Udateret 1 A35 Naturfænomen Naturfænomen Udateret 2 A36 Naturfænomen Dyregang Udateret 2 A37 Stolpehul Gavlstolpehul Ældre Bronzealder 2 A38 Naturfænomen Naturfænomen Udateret 3,4 K1 Bygning 3-skibet hus Ældre Bronzealder 1,2 A1,A2,A4,A5,A7,A8,A10,A11, A12,A13,A14,A16,A17,A20,A2 1,A23,A24,A25,A26,A28,A29, 22

23 A30,A31 S1 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S2 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S3 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S4 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S5 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S6 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S7 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S8 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S9 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S10 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S11 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S12 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S13 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret S14 Udgravningste knisk Søgegrøft Udateret 23

24 Fundliste Fund Materiale Genstand Datering Beskrivelse Anlæg 1 Jord til makrofossilanalyse Udateret 8 liter. En del trækul. 1 korn. Kviste A2,K1 2 Jord til makrofossilanalyse Udateret 6 liter. En del trækul A4,K1 Indsendt til C14 Fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum: Prøven består af ca. 150 små til mellemstore stykker trækul. Til datering er udtaget 4 årringe fra en gren/stamme af el. AMS-prøve. 1 stk. Alnus, el 3 Jord til makrofossilanalyse Udateret 6 liter. Moderat trækul A5,K1 Indsendt til C14 Fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum: Prøven består af ca. 150 små til mellemstore stykker trækul, sand og flere recente rødder. Til datering er udtaget 2 årringe fra en gren/stamme af el/hassel. AMS-prøve. 1 stk. Alnus/Corylus, el/hassel 4 Jord til makrofossilanalyse Udateret 5 liter. Lidt trækul A16,K1 5 Jord til makrofossilanalyse Udateret 5 liter. Moderat trækul A8,K1 6 Jord til makrofossilanalyse Udateret 5 liter. Lidt trækul A14,K1 7 Jord til makrofossilanalyse Udateret 5 liter. En del trækul A17,K1 Indsendt til C14 Fra Afdeling for Konservering og Naturvidenskab Moesgård Museum: Prøven består af ca. 100 små-mellemstore stykker trækul, altovervejende af eg. Til datering er udtaget 4 årringe fra en gren/stamme af birk. AMS-prøve. 1 stk. Betula, birk 8 Keramik / oldtid Vævevægt Udateret Meget fragmenteret A17,K1 9 Keramik / oldtid Sideskår Bronzealder A1,K1 10 Keramik / oldtid Keramik diverse Bronzealder Fra samme kar: 9 sideskår, 4 randskår og 1 A28,K1 sideskår med "øre", der rager ca. 1 cm ud fra skåret og som sidder vandret og er ca. 3 cm langt 11 Keramik / oldtid Sideskår Bronzealder A29,K1 12 Jord til makrofossilanalyse Udateret 7 liter. En del trækul A26,K1 13 Jord til makrofossilanalyse Udateret 6 liter. Moderat trækul A28,K1 14 Jord til makrofossilanalyse Udateret 6 liter. Lidt trækul A29,K1 24

25 15 Jord til makrofossilanalyse Udateret 7 liter. En del trækul A30,K1 16 Keramik / oldtid Sideskår Bronzealder Fra dyregang Meget groft Dyregang 25

26 Tegningsliste Tegning Målestok Type Anlæg Fund Beskrivelse Dato Tegner 1 1:50 Oversigtsteg ning A10,A11,A12,A13,A14,A15,A16,A 17,A18,A19,A20,A22,A23,A24,A2 5,A26,A27,A28,A29,A31,A32,A33, A34,K1 Udgravningsfladen Tomas Hunniche 2 1:50 Oversigtsteg ning A1,A2,A3,A4,A5,A6,A7,A8,A9,A2 1,A22,A29,A30,A35,A36,A37,K1 Udgravningsfladen Tomas Hunniche 3 1:50 Oversigtsteg ning 4 1:50 Oversigtsteg ning 5 1:100 Oversigtsteg ning A38 Udgravningsfladen A38 Udgravningsfladen Hele udgravningen Tomas Hunniche Tomas Hunniche Katrine Moberg Riis 6 Ikke målfast Oversigtsteg ning De arkæologisk undersøgte områder Katrine Moberg Riis 26

27 Fotoliste Filmnr.: FE 309 Alle fotos er digitale. Billed Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 309/1 Hus K1, set fra SV K1 digitalt foto Katrine Moberg Riis 309/2 Søgegrøft SV for spejderhytte, matr. 2226a, set fra SSØ digitalt foto Katrine Moberg Riis 309/3 Areal set fra søgegrøft på matr. 515, set fra SØ digitalt foto 309/4 Areal set fra søgegrøft på matr. 515, set fra NØ digitalt foto Katrine Moberg Riis Katrine Moberg Riis 309/5 Areal set fra søgegrøft på matr. 515 SV for spejderhytte, set fra SV digitalt foto Katrine Moberg Riis 309/6 Areal matr. 2226a, set fra skurvogn, set fra SSØ digitalt foto 309/7 Areal matr. 2226a, set fra skurvogn, set fra SV digitalt foto 309/8 Areal matr. 2226a, set fra skurvogn, set fra V digitalt foto 309/9 Søgegrøft 1 matr. 862, set fra SSV S1 digitalt foto 309/10 Søgegrøft 8 matr. 862, set fra S S8 digitalt foto 309/11 Søgegrøft 9 matr. 862, set fra S S9 digitalt foto Katrine Moberg Riis Katrine Moberg Riis Katrine Moberg Riis Katrine Moberg Riis Katrine Moberg Riis Katrine Moberg Riis 27

28 309/12 Arealet matr. 862, set fra SV digitalt foto 309/13 Hus K1, set fra Ø K1 digitalt foto 309/14 Matr. 1996, lille parcel, set fra SØ digitalt foto 309/15 Matr. 1996, lille parcel, set fra V digitalt foto 309/16 Matr. 1996, lille parcel, set fra NV digitalt foto Katrine Moberg Riis Katrine Moberg Riis Katrine Moberg Riis Katrine Moberg Riis Katrine Moberg Riis 28

29 Bilag 1: De arkæologisk undersøgte områder 29

30 Bilag 2: K1 30

31

32 Bilag 4: Resultater fra AMS 14 C Dateringscenter 32

33

34

35

36

37

38

39 Bilag 4 Katrine Moberg Riis Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev Dalgade Haderslev INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI AMS 14 C Dateringscenter SPECIFIKATION fra AMS 14 C Dateringscenteret EAN nr.: Deres Ref.: SPECIFIKATION nr (Faktura følger) HAM 5319, Katrine Moberg Riis Dato: 14. november 2014 Direkte tlf: Direkte fax: c14@phys.au.dk Web: Afsenders CVR-nr: Specification nr Måling af følgende prøver (3 stk.) AAR-20697, AAR-20698, AAR Konto: prøver á 3000 DKK moms 25% DKK 2250 Total DKK Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Bygning 1520 Ny Munkegade Århus C Tlf: Fax: E-post: phys@phys.au.dk Web:

40

41 Bilag 6: Stolpehulsskemaer 41

42

43

44

45

46

47

48

49