Livet på landet frem til 1800 tallet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet på landet frem til 1800 tallet."

Transkript

1 Indledning. I dette skrift tager jeg udgangspunkt i mig selv, så hvis jeg f.eks. omtaler min farmor, er det dermed mine børns oldemor, og mine børnebørns tipoldemor. Tilbage omkring 2002 kom opfordringen til at finde ud af noget om slægten fra et par af mine kusiner, men efter en halvhjertet start, kom der først rigtig gang i slægtsforskningen da jeg i 2010 fik abonnement på det netbaserede program MyHeritage, hvor jeg kan indføre oplysninger på en organiseret måde. Jeg har givet alle familiemedlemmer fri adgang til selv at lave relevante tilføjelser, således at træet nu er blevet omfattende, men derfor også velbesøgt. MyHeritage giver faktuelle data, som det kan være svært ellers at overblik over. Men der savnes en fortælling, som kan give en forståelse af den omkringliggende historie. Jeg skriver nu fortællingen, som jeg har fra mine utallige opslag i kirkebøger og folketællinger med mere. Jeg vil sammenkæde mine observationer med dele af den almindelige historiske udvikling fra begyndelsen af 17-hundredtallet, og frem til nu. Forhåbentlig kan jeg give et lille indtryk af hvordan helt almindelige mennesker har levet. I familiehistorien her har jeg brugt deltavlerne fra min slægtsbogen, som jeg har fået udskrevet, ved at gå fra forsiden på MyHeritage > faneblad Stamtræ > diagrammer og bøger > type slægtsbog. Jeg har fået den udskrevet i PDF. I kan selv få en udskrift derfra, hvor I selv er i centrum. Livet på landet frem til 1800 tallet. De allerfleste boede i huse, som de selv ejede, de kaldtes i folketællinger for gårdejere eller husmænd. Gårdejerne betegnedes som "gårdejer og gårdbobonde", husmænd havde lidt jord til huset, så nogle "kunne leve af deres jord", de andre måtte supplere med arbejde som daglejere, eller havde et håndværk - smed, tømrer etc - som var tilføjet på tællingslisterne. Enkelte boede til leje, de kaldtes "insiddere", de kunne være omrejsende håndværkere, f.eks. skræddere, eller være folk på "fattigdomsunderstøttelse fra sognet" f.eks. gamle eller syge. Tjenestefolk indgik i gårdens husholdninger, og havde bopæl på gården. På gårdene levedes livet patriarkalsk under styring af husbond og madmoder. Alle spiste sammen ved det store langbord i køkkenet eller stuen, madmoder stod op og fordelte maden - der skulle jo være til alle hele vintertiden. De sov i alkover eller slagbænke rundt omkring. Måske havde karlen et lille rum ude i stalden ved dyrene, som kunne give lidt varme om vinteren. Tjenestefolkene blev ansat for et år ad gangen ved skiftedag, Mikkelsdag 29 september. Alle på gården deltog i arbejdet, også børnene fra de var helt små, og frem til konfirmationen. Derefter blev de anset for voksne, som måtte klare sig selv. Ofte blev børnene sendt ud at tjene allerede som 11 årige (røgterdreng, hønsepige). Stuehus fra Pebringe ca. 1830, Frilandsmuseet. Arbejdsdagen startede ved daggry, og fortsatte frem til aftensmad, kun afbrudt af et middagshvil. Aftnerne gik med nødvendigt husflid omkring langbordet. Livet har været nøjsomt og slidsomt, og ofte ser jeg at folk døde allerede når de var omkring 50 år gamle. Man giftede sig med nærtboende, og bevægede sig ikke langt væk fra fødesognet. Jeg har indtegnet en rød oval omkring det område, hvor min farfars familie med alle dens rødder har boet i hundreder af år. Jeg kalder den "familiereservatet", og vil prøve at lave det samme ved de efterfølgende bedsteforældres oprindelsessteder. De mønstre vi nu kommer til at se, med opbrud fra landlivet, vil gentage sig i de andre af vores familieslægter fra landet, som vi møder senere. Landet var midt i 1800-tallet overbefolket, fordi der blev født for mange børn, som fik for mange børn. Man måtte søge lykke og fremtid andre steder i ind- eller udlandet.

2 Farfar Alfred Simonsen (nr. 326). Vendsyssel Hjørring amt I dette område ("reservat") er min farfars rødder fra før 1600 og frem til slutningen af 1800 tallet blevet født, har levet og er døde Vores slægt stammer fra landsbyen Rubjerg i Vendsyssel (ligger 5 km nord for Løkken), vi er altså lidt vendelboere. Befolkningen levede et stille slidsomt liv, upåvirkede af større begivenheder i resten af landet. Bemærk i øvrigt også Øster Han Herred, hvorfra en del af min farmors forfædre stammer.

3 Rubjerg kirke Den middelalderlige Rubjerg kirke lå i et næsten ubeboet hjørne af sognet. I tallet var sandflugten hård ved sognet. Allerede o flyttede præsten med sin præstegård et par kilometer derfra til et sted, der ikke var udsat for sandflugt. Det samme gjorde den øvrige del af befolkningen. Efterhånden lå den middelalderlige kirke tilbage på en næsten tilsandet kirkegård. Kirken blev flyttet længere ind i landet i 1904, og forsynet med tårn. Havet gnavede flere meter af kysten år efter år, og sand blæste ind over baglandet, hvor det dækkede alt. Bagved den store klint Rubjerg Knude dækkede sandet Rubjerg fyr landet, som blev kaldet "Rubjergs sandflugtsprærie". Den er senere blevet til sommerhusområde, og er derfor nu bevokset med træer m.m. Her fotograferet fra Børglum kloster under ferierejse i Der var folketællinger (FT) i 1787, 1801 og 1834, og derefter med 5 til 10 års mellemrum. Her kan man studere sognene, og for Rubjerg sogn ser man at ved f. eks. FT 1787 var der 208 personer fordelt i 50 huse og gårde. I FT 1801 var der 232 personer, og i FT 1834 var der 343 personer. Alle gårdene var små, nærmest husmandssteder. Disse små gårde blev dengang kaldt boeler - de var boelsfolk, med små jordloddder. Næsten ingen gårde havde tjenestefolk, manden og konen måtte klare sig selv sammen med deres børn. Det ses i bøgerne, at når en mand eller kone døde, gik der kun kort tid før den efterladte fandt en anden ægtefælle, som kunne gå ind i husholdningen, og ofte var anden ægtefælle 20 år yngre end enken eller enkemanden (friske kræfter!), men det opsugede så også en del unge, som så kom i hus, i stedet for at være jordløse landarbejdere eller tjenestefolk. I en del af husene boede fattige jordløse gamle (tidligere tjenestefolk og daglejere), som "nød almisse fra sognet", altså fik fattighjælp fra de andre beboere i sognet. Gårdejerne kunne overlade gården til en søn når de ikke længere kunne klare arbejdet, og levede så på aftægt på gården. Mange historier er fortalt om at svigerdatteren - den nye gårdkone - kneb på maden til de gamle, som kun lige fik det nødvendigste, og var henvist til kakkelovnskrogen, hvis de ikke længere kunne bidrage til gårdens drift.

4 Scenen nu sat og klar til familiehistorien, hvor jeg begynder med Jens Villumsøn (469), som blev født i 1741 i Rubjerg, hvor hans familie havde levet i generationer som bønder. Jens giftede sig i 1770 med Maren Simonsdatter (470), som var født i 1747 i nabosognet Mårup. Her er et nutidigt billede af stamgården Mårupgård Marens farmor hed også Maren Simonsdatter (f.1646), og hun havde gennemført at ældste søn blev opkaldt efter hende - altså hed Simon til fornavn - og dette gjorde hendes barnebarn altså også. Så vores familie kom således til at hedde Simonsen. Marens far Simon Thomsen, blev begravet 1747 på Mårup kirkegård, som nu er nedbrudt af havet - knogler ligger på stranden (Lønstrup strand), og indsamles til genbegravning. Så der kan man måske finde resterne af min tiptiptipoldefar! Mårup kirke er nu under nedbrydning, for senere at blive genopført længere inde i landet. Jens og Maren havde en gård i Rubjerg - i FT betegnes hans kategori som "Gårdejer og Gårdbobonde". De fik to drenge, Simon (den ældste søn) og Villum, og to piger, Karen og Anne. Maren døde i 1793 (46 år gl.), og allerede et halvt år efter havde Jens (53 år gl.) fået en ny kone ind på gården, Sidsel Pedersdatter (30 år gl.), med hvem han fik 4 børn, 3 drenge og en pige. Jens døde i 1818, hvorefter Sidsel forsvandt fra sognet. Kirkebogen fra Rubjerg er i en så dårlig stand, at den mange steder er ulæselig, hun kan derfor godt være død og begravet i Rubjerg. Ved FT 1801 bor både Simon (27 år gl.) og Villum (24 år gl.) stadig hjemme, de burde jo for længst have været ude at arbejde som karle! I papirerne er noteret om dem, at de er "enroullerede matroser". Det betød at de stod i sørullen, som er listen over folk man kan indkalde til krigstjeneste i orlogsflåden. Ved gennemsyn af resten af FT 1801 både for Rubjerg, og andre sogne langs kysten, fandtes andre enroullerede, hvoraf nogen var "kaldt til orlogs", og rigtig mange var betegnet "søe limit". Så dæmrede det, landet var jo i krig, Englandskrigene), og hele folketællingen blev formentlig sat i værk for at få styr på befolkningen, og udpege nogen til tjeneste for fædrelandet. Med den vinkel åbnede sig et helt nyt kapitel for Nordjylland, som ellers ikke havde været indblandet i Kongens krige. Englandskrigen Fra 1801 til 1814 lå Danmark i krig med England. Englænderne havde udbredt deres kolonimagt til alle verdensdele, og forlangte respekt for deres overherredømme både på land og på havet ("Britania rules the waves") Danmark var også en stor søfartsnation, og ville selv bestemme, handelsskibe blev sendt i konvojer ledsaget af krigsskibe (orlogsmænd), og det kom til episoder med englænderne. I 1801 angreb den engelske flåde København, med henblik på at stække vores magt til søs, og slaget på Reden udkæmpedes, uden en egentlig vinder. Kongemagten frygtede især en engelsk landgang på Jyllands vestkyst, og det bestemtes at der skulle oprettes en Kystmilits (søelimit) og at bønderne skulle stille mandskab. Militsen måtte i den første tid klare sig med de ting de selv kunne finde som våben - leer og høtyve m.m. de fik øgenavnet træskoheltene. De fik 15 Daler i håndpenge ved ansættelsen, og hed derfor officielt Femtendalers-karle. De blev siden udrustede med lette våben og nogle kanoner. I 1807 blev København bombet af englænderne, og flåden blev brændt eller kapret. Englands mål var at knække Danmark totalt, og at få Norge adskilt fra riget. Engelske skibe patruljerede i danske farvande, og sænkede den sidste danske fregat i 1808, ved søslaget ud for Sjællands Odde.

5 Det var livsvigtigt for Tvillingerigerne Danmark og Norge at have forbindelse med hinanden, og den normale handelsrute gik fra vestkysten af Nordjylland op til det norske Sörlandet. Ruterne eksisterede i mange hundrede år, og blev besejlet med Sandskuder, små to mastede skibe, som kunne trækkes op på stranden for at laste og losse varer. Fra Norge kom jern og tømrer til det træfattige Nordjylland, og fra Danmark leveredes fødevarer, korn, mel, smør m.m. På land var der ingen havne, men man havde ladepladser flere steder, bl.a Thorup Strand (vest for Fjerritslev), Klitmøller og Løkken, som ses herunder. Englænderne ønskede at afbryde denne forbindelse og havde derfor en hel del krigskibe, som patruljerede i farvandet. Den 30. april 1809 blev Thorup Strand udsat for et angreb fra den engelske flåde. Det skete, hvor en fregat med 40 kanoner bombarderede kysten i fire timer for at forhindre korntransporterne til Norge. Men kystmilitsen samlede sig på stranden, og da fregatten begyndte at sætte både i søen for at nærme sig kysten, blev englænderne slået tilbage af 54 mand med geværer. Herefter blev stranden udrustet med tre kanoner i hver sin skanse. Også ladepladsen ved Løkken blev bombarderet. Skudehandlen var afbrudt i nogle år efter Danmark havde afstået Norge til Sverige i 1814, men derefter genoptaget i 1826 og eksisterede som en vigtig forsyningslinje frem til ca Tegningen her er nok udført ca Jammerbugten Note: Farvandet vest for Vendsyssel hedder Jammerbugten. I de hyppige vinterstorme "krapper søen op", indadgående bølger fra Nordsøen møder tilbageslaget fra kysten, og når de kommer i takt, bliver bølgehøjden og vildskaben meget stor. Umiddelbart efter Jens fødsel sejlede jeg med den meget store fregat Herluf Trolle til USA, og kom retur lige før jul Vi havde haft forfærdeligt vejr på hjemturen, og ved passagen af Jammerbugten havde jeg Hundevagten på broen (kl ). Det var fuldstændigt vildt, det over 100 m lange skib blev tumlet rundt i bølgerne. Efter beregningerne kunne skibet tåle at krænge max. 35 grader til hver side, før det ville krænge over og vende rundt - vi var ude på 45 grader, samtidig med at skibet girede (huggede op og ned) i søen. Jeg havde en værnepligtig fiskerdreng til rors, og lod ham styre skibet bedst muligt i søen - som han jo var opdraget til fra lille. Imens passede jeg navigationen, så vi ikke grundstødte på revlerne, og holdt øje med om der var andre skibe, som vi kunne kollidere med. Af og til dukkede et toplys på en mast op, for at forsvinde i den næste bølgedal. Vi kom godt igennem, og nåede hjem til jul, og for mit vedkommende Jens barnedåb som jeg havde aftalt med orlogspræsten skulle ske i Holmens kirke 2. juledag. Han var med til barnedåben hjemme, hvor min kompetente kone (23 år gammel) sørgede for at alt virkede - ligesom ved Annes barnedåb 3 år tidligere, hvor jeg også var på søen. Min lille beretning er med for at give indtryk af det farlige farvand. En del af de patruljerende engelske skibe blev fanget på de farlige revler, og nogen totalforliste. Største forlis var fregatten Sct.Georges hvor hele besætningen på 1400 mand druknede ud for klinten ved Bovbjerg og Klitmøller (nu om dage kendt som "Cold Hawai, surfing området), og et andet var fregatten The Crescent stranding ved Mårup strand Skibet førte 35 kanoner, og havde en besætning på 274 mand hvortil kom officererne med kvinder og børn,

6 som det dengang var skik. De døde under frygtelige omstændigheder, men det lykkedes enkelte at flikke en tømmerflåde sammen og 28 mand kom til land på den, heraf var 6 døde af strabadserne undervejs. Andre kom til land på anden vis. I alt godt 50 mand overlevede, og blev internerede i Ålborg. En af de overlevende har afgivet en detaljeret beretning om hvad der skete, og i den oprulles de lidelser sømænd kan komme ud for på den farefulde jyske kyst. De døde blev begravet i tre fællesgrave på Mårup kirkegård. Skibets storanker er blevet fisket op, og anbragt ved kirkens vestgavl. Vores stammoder Maren Simonsdatter blev døbt i denne kirke. Tilbage til familien. Ved FT 1787 ses, at familiegården kun rummede Jens og Maren med deres 4 børn, samt en tjenestedreng på 20 år. I FT 1801 ses 5 voksne, da kun datteren Karen (som var ældst) er flyttet (måske gift). Simon (28 år gl.) og Villum (24 år gl.) er stadig hjemme, uden anden bemærkning end den om at de var enroullerede. Endvidere har vi også 3 af det nye hold børn på gården, og en tjenestepige. I FT 1834 er gården solgt udenfor familien efter Jens død, og den drives nu af mand og kone, med 5 børn. Gårdens kategori er i 1834 nedgraderet til Husmandsted, hvor man lever af egen jord. Jeg antager at gården i 1801 ikke kunne give føde til så mange mennesker, og at de voksne drenge Simon og Villum må have haft anden indkomst. Havde de været i arbejde for andre f.eks. på ladepladsen ved Løkken, ville de være betegnede som daglejere. Det er derfor nærliggende at tro at de har været Femtendalers-karle i Kystmilitsen. Villum fik råd til at gifte sig i 1808, og købe en mindre gård - boelssted. Han giftede sig med Inger Christensdatter, og sammen fik de 6 børn, 3 drenge og 3 piger. Villum og Inger levede på gården til deres død i 1856 og Deres søn Jens Villumsen overtog i den sidste tid gården, og havde forældrene boende på aftægt. Min tipoldefar Simon rejste fra sognet, og har derfor ikke været til at spore, da der først blev folketælling igen 33 år senere (1834). En del kirkebøger (KB) er væk frem til 1814, hvor der indførtes nye standardiserede kirkebøger efter ændrede regler. Jeg fik omsider fat i ham i Sejlstrup 1829, hvor han (53 år gl.) begravede sin kone Johanne Marie Nielsdatter (70 år gl.). Han var anført som skolelærer og kirkesanger (degn) i Sejlstrup. Hende har jeg ikke flere oplysninger om, men tror at hun er enke efter en skolelærer, og at Simon derefter fik stillingen, mod at tage enken med - det var den måde man gav enkepension på, dengang. Et halvt år efter begravelsen, havde han fundet en ny kone, Karen Jensdatter fra Vennebjerg (34 år gl.), og nu kom der et par børn. Først sønnen Jens Michael Simonsen (oldefar), og så datteren Johanne Kirstine Simonsdatter. Men at bondedrengen var blevet skolelærer og kirkesanger kom som en overraskelse, hvordan havde han lært det? Skolevæsenet Bondefolket var helt frem til 1800-tallet ulærde, de kunne ikke læse og skrive. Skulle man skrive eller læse en meddelelse, gik man til præsten eller måske degnen, som var de eneste i sognet som kunne sådan noget - se dette eksempel fra en kirkebog 1743, trolovelse: "-- agter at indlade sig i ægteskab hvilket jeg med skrift undertegnede bogstaver tilstår og bekræfter."

7 De to gårdmænd har underskrevet sig med deres forbogstaver med store bogstaver, og præsten har så skrevet deres navne Ole Nielsen og Anders Jørgensen ved siden af. Dette er den juridisk bindende trolovelse. Bagefter er de blevet gift (copulerede) i kirken 2. søndag efter Hellig Trekonger (Domini 2 epiph). Skolevæsenet var i en ynkelig forfatning, ganske vist havde man oprettet skoler i rytterdistrikterne - de områder som skulle stille med soldater og heste hvis der blev krig. Andre steder skulle godsejerne oprette almueskoler. I de store byer havde man latinskoler, hvor børnene blev forberedt til universitetsstudier. Men på landet var almue- og rytterskolernes lærerstillinger blev besat med aftaklede (hjemsendte) soldater og matroser, og lignende. Godsejerne oprettede kun sjældent de skoler de skulle, og ved søgning i folketællingen 1801 i sognene omkring Børglum og Rubjerg, fandt jeg kun skole et sted, nemlig Rubjerg. Allerede ved FT 1787 er der i byen Rubjerg en degnegård med degnens 24 årige søn anført som skoleholder. I FT 1801 er degnen død, og sønnen, som nu er 34 år, har overtaget embedet som degn og er stadig skoleholder. Han har nu fundet sig en kone på 24 år. Med embedet er fulgt hans mor (76 år), og hans ugifte søster (40 år). Degnegården og præstegården lå i selve byen, og ved siden af lå Jens Villumsens gård, med sønnerne Simon og Villum. De to unge mænd har altså haft adgang til skoleundervisning under deres opvækst. Simon må også have vist musikalske evner, da hans senere karriere bliver et degnekald i Sejlstrup, hvor han er skolelærer og kirkesanger. Jeg har ikke fundet hans første kald, hvor han fik sin første kone. Med den navnetradition man havde, kom mange til at hedde det samme, derfor fik de et tilnavn, f.eks. deres gård (Østergård) eller deres fødeby (f.eks. Ugilt, Rubjerg eller Tostrup). Da Simon kom til Sejlstrup, blev han kaldt Simon Ruuberg (sådan hed landsbyen dengang) - efternavnet Jensen dukkede først op igen ved hans begravelse. Han var også sognets folketæller, og her er hans håndskrift og underskrift. Nydelig og velskolet skrift, så han har måske fået en videre uddannelse efter almueskolen. Skoleloven I slutningen af tallet opstod mange nye tanker om mennesket, tiden kaldtes oplysningstiden. Tankerne bredte sig fra franske grupper også til Danmark, og for skolevæsenet ændredes menneskesynet sådan, at børnene skulle betragtes som små mennesker, som skulle lære at læse, skrive og regne. Tidligere havde det drejet sig om udenadslære af religiøse tekster. Tankerne smittede også af på almueskolen, og der kom en ny skolelov med nye principper, der helt frem til nutiden har været en slags grundlov for det som nu hedder folkeskolen. Det blev en pligt at sørge for at alle børn fik en ordentlig uddannelse, så de kunne lære at læse, skrive og regne. Sognene måtte i gang med at bygge skoler og ansætte lærere, og der blev oprettet seminarier til uddannelse af lærere - måske har Simon uddannelse herfra. Simon var den første i familien som brød ud af bondetraditionen, men han forblev i "reservatet".

8 Simon og Karen fik kun de to børn, Jens Michael og Johanne. Johanne blev gift med Svenning Nielsen fra Vrensted, de fik et barn Niels Simon Svenningsen, og har ikke kunne spores siden de i 1854 flyttede til Sct. Olai sogn (Højene) ved Hjørring. Min oldefar Jens Michael Simonsen fik en håndværksmæssig uddannelse, han blev skrædder. Endvidere var han også musiker. Hermed var der sket et endeligt brud med fortidens bondetradition. Han rejste rundt og optrådte med folkemusik. Et forhold i 1853 med Marie, en ung pige i Rakkeby, fik følger. Hun fik en datter som blev døbt Semine Caroline Jensen, og Jens M. blev udlagt som far - under protest. Semines efterslægt dyrker også slægtsforskning, og har dermed også Jens M. som stamfader. Året efter 20 marts 1854, giftede Jens Michael Simonsen sig, 24 år gammel, med den 23 årige Ane Johanne Andersdatter fra Jelstrup, og de boede først til leje i Rubjerg, hvor de et par måneder senere fik deres første søn, Simon. Efterfølgende flyttede de til udkanten af Hjørring og fik børnene Carl Andreas, Kristian, Vilhelmine, Jens, Ane Margrethe og til slut i 1875 Alfred, min farfar. De fik alle efternavnet Jensen, selvom dåbsforordningen af 1828 havde krav om fast slægtsnavn for alle indbyggere. Som fremtidigt slægtsnavn skulle man bruge det patronym (faderens fornavn) eller tilnavn, som var almindeligt brugt i slægten på det tidspunkt. Hvis man ville bruge et patronym, skulle det være med endelsen -sen. Børnene skulle altså alle have heddet Simonsen efter deres far, men han havde fastholdt gammel tradition og døbt dem Jensen. Det ændrede børneflokken i midten af 1880 erne, hvor de alle tog efternavnet Simonsen. Ca blev Jens M. udnævnt til musikdirektør i Hjørring, han ledede altså byorkestret. I 1878 flyttede han til Flade ved Frederikshavn hvor han havde fået stillingen som musikdirektør i Frederikshavn. Jens M. blev dermed den første i familien som brød ud af familie reservatet, som er optegnet på kortet ovenfor. Vandring fra land mod by. Det var gode tider for landbruget fra omkring Der var høje kornpriser, så bønderne blev rigere, og kunne købe mere jord. Derved blev der ikke så mange gårde som der ellers havde været tidligere, og driften kunne rationaliseres, så der blev mindre brug for arbejdskraft. Måden at leve på ændredes. Tidligere havde alle på gården boet sammen rundt omkring i de små huses stuer og køkken. Nu blev gårdmanden finere på den, de gamle almuemøbler røg ud, og der blev bygget til og lavet stadsestuer - husfaderen og madmor fik eget soveværelse, medens de øvrige folk på gården blev underlagt en meget undertrykkende tyendelov af 1854, der til karle og piger kun gav nogle få rettigheder, men til arbejdsgiverne hele bundter af sanktionsmuligheder. Der var overbefolkning, og landarbejderne blev trykket lønmæssigt. Stuehus fra Fyn ca. 1890, Frilandsmuseet De unge ville ikke finde sig i dette, der var ikke mere gode fremtidsudsigter for karle eller piger på landet. Selv om deres skoleuddannelse var kort, havde de dog fået impulser fra en større verden gennem den nye generation af idealistiske skolelærere, der befolkede de mange små landsbyskoler. Den sociale opdrift, der løftede byernes handels- og industrifolk op til en højere status, blæste også nede i samfundets underklasse, i tarvelige karlekamre, hvor de unge drømte om at overskride grænser. Der var overskud af arbejdskraft, og et behov for at søge ud. Fra begyndelsen af 1860'erne startede store offentlige anlægsarbejder, der kunne opsuge mængder af arbejdere, først og fremmest anlæg af jernbaner overalt. Det var unge bondekarle - jernbanebørsterne - som var på vej fra landbruget over i andre erhverv. De blev et væsentligt incitament til det store opbrud i landbefolkningen, der vel nok er den største og mest afgørende sociale omvæltning i 1800-tallets Danmark.

9 På landet blev det svært at finde folk til det tunge lavtlønnede arbejde, så man måtte supplere med fattige indvandrere (fremmedarbejdere). I begyndelsen svenskere, som hjemme havde værre forhold, sidenhen også polakker. Udvandring. Hos mange af de unge voksede drømmen om et bedre liv med "guld og grønne skove" frem, og drømmelandet var Amerika. Der var muligheder for at komme af sted, hvis man havde sparet penge sammen, og også mange som mod god betaling ville hjælpe dem på vej ("bondefangere"). Sejladsen fra Danmark, blandt andet fra Frederikshavn gik til Liverpool, hvorfra de udskibedes i lasten på store oceangående sejlskibe, for at ende i det forjættede land måske måneder senere. En af lykkejægerne var farfars ældste bror Simon. Hans videre skæbne har jeg endnu ikke fundet. Missionering. En genvej til Amerika var at slutte sig til mormonerne som fra 1849 sendte missionærer til Danmark for at omvende folk til deres tro. Mormonernes missionærer fik hurtigt deres net fyldt med et stort antal danske, navnlig fra København og Nordjylland, som de under salmesang og mange ceremonier døbte i lokale gadekær og mergelgrave (til stor morskab for landsbyens andre beboere). Dåben indebar næsten som en pligt, at de omvendte også skulle udvandre til det himmelske Zion på jorden, Salt Lake City i den amerikanske stat Utah. Med en professionalisme næsten som moderne rejsebureauer arrangerede mormonmissionærerne massetransport med særligt chartrede skibe, som regel fra Ålborg og Frederikshavn, direkte til Amerika. Skibsladninger af syngende og bedende mormoner forlod landet hvert år fra Det var for størstedelen kvinder med mange børn, men også en del mænd, alle fra de fattigste lag i byerne. Lokkemaden var at rejsen som regel var gratis. Rejsen tog ofte op til fire måneder, først på sejlskibe over Atlanten, dernæst til fods over prærien og Rocky Mountains. En af mormonerne var oldemor Ane Johannes søster Maren Andersdatter (Andersen), som nåede frem til Utah og etablerede sig med familie. Hun døde i 1895 (66 år gammel) i landsbyen Goshen, Utah. Tilbage til oldeforældrene Jens Michael og Ane Johanne. De flyttede som tidligere skrevet til Frederikshavn i 1878, hvor de slog sig ned i baghuset til gården Frydenstrand, som ses her. Her levede de resten af deres liv, og fik de to sidste børn Ane Margrethe og Alfred. I efteråret 1971 var der en udsendelse i Danmarks Radio om gamle musikere her var Jens M. nævnt. Han har skrevet polkaer og lignende musik. Min kusine har fra sin mor, min faster Fuller, fået følgende anekdote fra vores bedstemor: Når Jens M. havde været ude at spille og kom sulten hjem, ryddede han spisekammeret. Han satte en pande på komfuret og startede med at lægge flæskerester på, derefter kartoffelrester, gule ærter og hvad der ellers var at finde. Retten spiste han af panden med ske. Når nogen kommenterede det sagde han: Åh to hwa a tøkkes håtte det er søj og hyttehej. Jens M. var så fed, at maven faldt ned mellem benene, når han sad.

10 Her har vi så Frederikshavn byorkester ca.1890, hvor vi ser den fede musikdirektør med klarinetten som nr. 2 fra venstre i bageste række. I første række står fra venstre min farfar Alfred med trompet, hans bror Kristian, en ukendt musikant, og helt til højre bror Jens (som fuldstændig ligner fætter Carl Erik, Alfreds sønnesøn) Billedet til venstre viser igen brødrene (fra venstre) Carl - skrædder og musiker (på billedet stabssergent), Kristian - skomager og musiker, og Jens - sadelmager og musiker (på billedet sergent). Jeg ved ikke mere om Carl og Kristian, men Jens forblev musiker i Ålborgs Regiment. Efter sin pension i 1915 flyttede han til København, og blev gift med Hanne Dorthea, som var økonoma. Han spillede i forskellige underholdningsorkestre blandt andet i Tivoli, og fik tilnavnet Jens Bas. Han har nok også spillet i Palmehaven i det nyopførte Paladsteater (taget i brug 1918), hvor siden hen også ovennævnte fætter Carl Erik spillede bas. Også min morfar musicerede på stedet (historien kommer senere). Bygherre og direktør for Paladsteatret hed Sophus Madsen, en guldsmedesvend, som havde været i Tyskland og lære om filmfremvisning, og derefter etablerede en række biografer i København. Han har vist sig at være min svigermors morbror og fadder. Jens kone Hanne Dorthea kom fra Alminde på Lolland, og startede som tjenestepige på hotel Phønix i Bredgade i København, samtidig med at Gittes bedstefar Axel Ancher arbejdede på hotellet som kok. Disse oplysninger er kun med her, fordi den viser tilfældighedernes spil - der vil dukke mere op af den slags pudsigheder. Den ældste bror Simon blev udannet som murer, og udvandrede til Amerika. Mere vides ikke. Begge søstrene Vilhelmine og (Ane) Margrethe blev uddannet til syersker, og rejste til København for at arbejde. Vilhelmine Christian Carla Marie Vilhelmine blev snart efter gift med arbejdsmand Anders Christian Petersen, som arbejdede ved firmaet Hoffmann og sønner med at anlægge nye jernbaner ("jernbanebørste") - skulle have været drikfældig. Familien rejste rundt og boede hvor banerne skulle anlægges, blandt andet i Skagen. Her fik de i 1908 en datter Carla, hvis datter Margrethe bor i Glostrup. I alt fik parret 8 børn.

11 Tante Margrethe forblev ugift hele livet, og var kendt som familiemenneske. Hun havde klumpfod, og var et sødt menneske, her fotograferet i 1938 sammen med mig. Fra syerske udviklede hun sig til herreskrædderinde hos Brdr. Møhl i Silkegade. København. - og så kommer tilsidst farfar, som var udlært murer. Han arbejdede også som murer ved siden at spille i sin far orkester, og var blandt andet med til at bygge badesanatoriet Frydenstrand i Han overtog jobbet som musikdirektør i Frederikshavn fra sin far i 1900, kort før sit bryllup med Karoline. De blev forlovet medens hun tjente på Skagen. I forlovelsestiden, tjente Karoline i København, og i den periode fik Alfred et barn, en søn. Efter 3 års forlovelse blev de blev gift i Åsted kirke 14 nov Hans søn levede til han blev 12 år gammelt, og Karoline var god ved det, siger fortællingen. Barnets data er endnu ikke fundet. farfar med trompet Alfred som dreng ung voksen og som musikdirektør med orkestret Orkestret fra Frederikshavn spillede til Drachmanns begravelse i Skagen der findes vistnok et maleri af det på Skagen Museum eller i Michael og Anna Anchers Hus. Skagen havde intet orkester, selvom der på den tid var byorkestre i alle byer. Billedet kunne være interessant at finde, da Michael Ancher var bror til Gittes oldefar Hans Michael Ancher, og dermed også en del af hendes familiehistorie. Farfar Alfred må have været et festligt menneske. Karoline betroede siden sin datter følgende: I må huske på, at ingen mænd bliver nogensinde over 14 år og min blev kun 12! Karoline blev min bedstemor (farmor), og hende skal vi læse mere om i næste afsnit. Derefter følger et afsnit om disse bedsteforældres liv sammen, og om deres efterslægt, frem til min søster og mig, samt mine fætre, kusiner

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Alfred og Marie, min farfar og farmor. Ane 4 og 5.

Alfred og Marie, min farfar og farmor. Ane 4 og 5. Alfred og Marie, min farfar og farmor. Ane 4 og 5. Alfred og Marie med Viggo Farfar Holger Alfred Hansen, normalt kaldet Alfred, er født i Damløkkehus i Otterup d. 5. juni 1895. Forældrene er Hans Laurids

Læs mere

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5 ELLEN KRISTINE JENSEN. Født: 12/5 1897. Fødested: Budolfi sogn, Hornum herred, Ålborg amt. Død: 26/2 1986 i Slagelse. Begravet på Slagelse Kirkegård. Forældre: Charles Georg Jensen (1876 -?) 1 og Ane Helene

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Første Generation. Anden Generation

Første Generation. Anden Generation Første Generation 1. Niels Christian Jensen, * 01.07.1811 i Ingstrup, døbt 01.09.1811. Forældre Jens NIelsen Jægerum og Johanne Christensdatter,Ved vielsen står en stiftsøn af Niels Christensen, Jaegerum

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Fra Vangså til Amerika

Fra Vangså til Amerika Fra Vangså til Amerika af Tage Grønkjær fortalt til Flemming Skipper Fem piger ud af en søskendeflok på ti udvandrede. En af dem måtte angiveligt ikke få naboens»ajjes«. Men han fulgte senere efter, fandt

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 )

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) En kort levnedsskildring af Birgit Larsen, Hedehusene 2005 birgit.jes@get2net.dk Dorthe Bejerholm 12 (3/5). På side 137 i slægtsbogen er Dorthe nævnt som datter

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

NB! Der er IKKE læst korrektur

NB! Der er IKKE læst korrektur NB! Der er IKKE læst korrektur Rød skrift betyder tvivl om tydningen Røde X er betyder at teksten ikke kunne læses Stavemåden er ensrettet og til dels moderne Død:18.apr 1841 Beg:25.apr 1841 15 år Far:

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Folketælling Lourup 1

Folketælling Lourup 1 Folketælling Lourup 1787 Familie: alder: husstand: ægtestand erhverv: 1. Niels Nielsen 50 husbond 2. ægteskab landbrug, gårdbeboer An Madsdatter 40 madmoder 1. -------- Niels Nielsen 20 børn af 1. ugift

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie.

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke Christiane Christensdatter. født 28-2 1823 i Odense. Skt. Knud Kirkebog 1822-27, opslag

Læs mere

Slægten fra Gyldenholm

Slægten fra Gyldenholm Slægten fra Gyldenholm 1. generation Gyldenholms stuehus Gyldenholms gårdsplads 1. Jens Madsen; 1,2 I Asnæs by lå vest for den gamle kirkegård en gård, som beboedes af Niels Jensen og hans hustru Else

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

DEN 2011. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

DEN 2011. KNU Marts. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338. Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1 KNU Marts DEN 2011 Sct. Georgs Gildet Ølstykke Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 34. Årgang Nr. 338 Side 1 Christian Petersen Anna Rasmussen Ingrid Petersen 1. Marts 25. Marts 28. Marts Redaktionen ønsker

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Første Generation. Anden Generation

Første Generation. Anden Generation Første Generation 1. Michel Lauritsen Vinther, * ca 1583 i Vejby, 1653, begravet 28.03.1653 i Vejby, stilling: Fæstebonde. Han blev gift med Maren Pedersdatter, * ca 1588 (datter af Peder Andersen og Margrethe

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere