Livet på landet frem til 1800 tallet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet på landet frem til 1800 tallet."

Transkript

1 Indledning. I dette skrift tager jeg udgangspunkt i mig selv, så hvis jeg f.eks. omtaler min farmor, er det dermed mine børns oldemor, og mine børnebørns tipoldemor. Tilbage omkring 2002 kom opfordringen til at finde ud af noget om slægten fra et par af mine kusiner, men efter en halvhjertet start, kom der først rigtig gang i slægtsforskningen da jeg i 2010 fik abonnement på det netbaserede program MyHeritage, hvor jeg kan indføre oplysninger på en organiseret måde. Jeg har givet alle familiemedlemmer fri adgang til selv at lave relevante tilføjelser, således at træet nu er blevet omfattende, men derfor også velbesøgt. MyHeritage giver faktuelle data, som det kan være svært ellers at overblik over. Men der savnes en fortælling, som kan give en forståelse af den omkringliggende historie. Jeg skriver nu fortællingen, som jeg har fra mine utallige opslag i kirkebøger og folketællinger med mere. Jeg vil sammenkæde mine observationer med dele af den almindelige historiske udvikling fra begyndelsen af 17-hundredtallet, og frem til nu. Forhåbentlig kan jeg give et lille indtryk af hvordan helt almindelige mennesker har levet. I familiehistorien her har jeg brugt deltavlerne fra min slægtsbogen, som jeg har fået udskrevet, ved at gå fra forsiden på MyHeritage > faneblad Stamtræ > diagrammer og bøger > type slægtsbog. Jeg har fået den udskrevet i PDF. I kan selv få en udskrift derfra, hvor I selv er i centrum. Livet på landet frem til 1800 tallet. De allerfleste boede i huse, som de selv ejede, de kaldtes i folketællinger for gårdejere eller husmænd. Gårdejerne betegnedes som "gårdejer og gårdbobonde", husmænd havde lidt jord til huset, så nogle "kunne leve af deres jord", de andre måtte supplere med arbejde som daglejere, eller havde et håndværk - smed, tømrer etc - som var tilføjet på tællingslisterne. Enkelte boede til leje, de kaldtes "insiddere", de kunne være omrejsende håndværkere, f.eks. skræddere, eller være folk på "fattigdomsunderstøttelse fra sognet" f.eks. gamle eller syge. Tjenestefolk indgik i gårdens husholdninger, og havde bopæl på gården. På gårdene levedes livet patriarkalsk under styring af husbond og madmoder. Alle spiste sammen ved det store langbord i køkkenet eller stuen, madmoder stod op og fordelte maden - der skulle jo være til alle hele vintertiden. De sov i alkover eller slagbænke rundt omkring. Måske havde karlen et lille rum ude i stalden ved dyrene, som kunne give lidt varme om vinteren. Tjenestefolkene blev ansat for et år ad gangen ved skiftedag, Mikkelsdag 29 september. Alle på gården deltog i arbejdet, også børnene fra de var helt små, og frem til konfirmationen. Derefter blev de anset for voksne, som måtte klare sig selv. Ofte blev børnene sendt ud at tjene allerede som 11 årige (røgterdreng, hønsepige). Stuehus fra Pebringe ca. 1830, Frilandsmuseet. Arbejdsdagen startede ved daggry, og fortsatte frem til aftensmad, kun afbrudt af et middagshvil. Aftnerne gik med nødvendigt husflid omkring langbordet. Livet har været nøjsomt og slidsomt, og ofte ser jeg at folk døde allerede når de var omkring 50 år gamle. Man giftede sig med nærtboende, og bevægede sig ikke langt væk fra fødesognet. Jeg har indtegnet en rød oval omkring det område, hvor min farfars familie med alle dens rødder har boet i hundreder af år. Jeg kalder den "familiereservatet", og vil prøve at lave det samme ved de efterfølgende bedsteforældres oprindelsessteder. De mønstre vi nu kommer til at se, med opbrud fra landlivet, vil gentage sig i de andre af vores familieslægter fra landet, som vi møder senere. Landet var midt i 1800-tallet overbefolket, fordi der blev født for mange børn, som fik for mange børn. Man måtte søge lykke og fremtid andre steder i ind- eller udlandet.

2 Farfar Alfred Simonsen (nr. 326). Vendsyssel Hjørring amt I dette område ("reservat") er min farfars rødder fra før 1600 og frem til slutningen af 1800 tallet blevet født, har levet og er døde Vores slægt stammer fra landsbyen Rubjerg i Vendsyssel (ligger 5 km nord for Løkken), vi er altså lidt vendelboere. Befolkningen levede et stille slidsomt liv, upåvirkede af større begivenheder i resten af landet. Bemærk i øvrigt også Øster Han Herred, hvorfra en del af min farmors forfædre stammer.

3 Rubjerg kirke Den middelalderlige Rubjerg kirke lå i et næsten ubeboet hjørne af sognet. I tallet var sandflugten hård ved sognet. Allerede o flyttede præsten med sin præstegård et par kilometer derfra til et sted, der ikke var udsat for sandflugt. Det samme gjorde den øvrige del af befolkningen. Efterhånden lå den middelalderlige kirke tilbage på en næsten tilsandet kirkegård. Kirken blev flyttet længere ind i landet i 1904, og forsynet med tårn. Havet gnavede flere meter af kysten år efter år, og sand blæste ind over baglandet, hvor det dækkede alt. Bagved den store klint Rubjerg Knude dækkede sandet Rubjerg fyr landet, som blev kaldet "Rubjergs sandflugtsprærie". Den er senere blevet til sommerhusområde, og er derfor nu bevokset med træer m.m. Her fotograferet fra Børglum kloster under ferierejse i Der var folketællinger (FT) i 1787, 1801 og 1834, og derefter med 5 til 10 års mellemrum. Her kan man studere sognene, og for Rubjerg sogn ser man at ved f. eks. FT 1787 var der 208 personer fordelt i 50 huse og gårde. I FT 1801 var der 232 personer, og i FT 1834 var der 343 personer. Alle gårdene var små, nærmest husmandssteder. Disse små gårde blev dengang kaldt boeler - de var boelsfolk, med små jordloddder. Næsten ingen gårde havde tjenestefolk, manden og konen måtte klare sig selv sammen med deres børn. Det ses i bøgerne, at når en mand eller kone døde, gik der kun kort tid før den efterladte fandt en anden ægtefælle, som kunne gå ind i husholdningen, og ofte var anden ægtefælle 20 år yngre end enken eller enkemanden (friske kræfter!), men det opsugede så også en del unge, som så kom i hus, i stedet for at være jordløse landarbejdere eller tjenestefolk. I en del af husene boede fattige jordløse gamle (tidligere tjenestefolk og daglejere), som "nød almisse fra sognet", altså fik fattighjælp fra de andre beboere i sognet. Gårdejerne kunne overlade gården til en søn når de ikke længere kunne klare arbejdet, og levede så på aftægt på gården. Mange historier er fortalt om at svigerdatteren - den nye gårdkone - kneb på maden til de gamle, som kun lige fik det nødvendigste, og var henvist til kakkelovnskrogen, hvis de ikke længere kunne bidrage til gårdens drift.

4 Scenen nu sat og klar til familiehistorien, hvor jeg begynder med Jens Villumsøn (469), som blev født i 1741 i Rubjerg, hvor hans familie havde levet i generationer som bønder. Jens giftede sig i 1770 med Maren Simonsdatter (470), som var født i 1747 i nabosognet Mårup. Her er et nutidigt billede af stamgården Mårupgård Marens farmor hed også Maren Simonsdatter (f.1646), og hun havde gennemført at ældste søn blev opkaldt efter hende - altså hed Simon til fornavn - og dette gjorde hendes barnebarn altså også. Så vores familie kom således til at hedde Simonsen. Marens far Simon Thomsen, blev begravet 1747 på Mårup kirkegård, som nu er nedbrudt af havet - knogler ligger på stranden (Lønstrup strand), og indsamles til genbegravning. Så der kan man måske finde resterne af min tiptiptipoldefar! Mårup kirke er nu under nedbrydning, for senere at blive genopført længere inde i landet. Jens og Maren havde en gård i Rubjerg - i FT betegnes hans kategori som "Gårdejer og Gårdbobonde". De fik to drenge, Simon (den ældste søn) og Villum, og to piger, Karen og Anne. Maren døde i 1793 (46 år gl.), og allerede et halvt år efter havde Jens (53 år gl.) fået en ny kone ind på gården, Sidsel Pedersdatter (30 år gl.), med hvem han fik 4 børn, 3 drenge og en pige. Jens døde i 1818, hvorefter Sidsel forsvandt fra sognet. Kirkebogen fra Rubjerg er i en så dårlig stand, at den mange steder er ulæselig, hun kan derfor godt være død og begravet i Rubjerg. Ved FT 1801 bor både Simon (27 år gl.) og Villum (24 år gl.) stadig hjemme, de burde jo for længst have været ude at arbejde som karle! I papirerne er noteret om dem, at de er "enroullerede matroser". Det betød at de stod i sørullen, som er listen over folk man kan indkalde til krigstjeneste i orlogsflåden. Ved gennemsyn af resten af FT 1801 både for Rubjerg, og andre sogne langs kysten, fandtes andre enroullerede, hvoraf nogen var "kaldt til orlogs", og rigtig mange var betegnet "søe limit". Så dæmrede det, landet var jo i krig, Englandskrigene), og hele folketællingen blev formentlig sat i værk for at få styr på befolkningen, og udpege nogen til tjeneste for fædrelandet. Med den vinkel åbnede sig et helt nyt kapitel for Nordjylland, som ellers ikke havde været indblandet i Kongens krige. Englandskrigen Fra 1801 til 1814 lå Danmark i krig med England. Englænderne havde udbredt deres kolonimagt til alle verdensdele, og forlangte respekt for deres overherredømme både på land og på havet ("Britania rules the waves") Danmark var også en stor søfartsnation, og ville selv bestemme, handelsskibe blev sendt i konvojer ledsaget af krigsskibe (orlogsmænd), og det kom til episoder med englænderne. I 1801 angreb den engelske flåde København, med henblik på at stække vores magt til søs, og slaget på Reden udkæmpedes, uden en egentlig vinder. Kongemagten frygtede især en engelsk landgang på Jyllands vestkyst, og det bestemtes at der skulle oprettes en Kystmilits (søelimit) og at bønderne skulle stille mandskab. Militsen måtte i den første tid klare sig med de ting de selv kunne finde som våben - leer og høtyve m.m. de fik øgenavnet træskoheltene. De fik 15 Daler i håndpenge ved ansættelsen, og hed derfor officielt Femtendalers-karle. De blev siden udrustede med lette våben og nogle kanoner. I 1807 blev København bombet af englænderne, og flåden blev brændt eller kapret. Englands mål var at knække Danmark totalt, og at få Norge adskilt fra riget. Engelske skibe patruljerede i danske farvande, og sænkede den sidste danske fregat i 1808, ved søslaget ud for Sjællands Odde.

5 Det var livsvigtigt for Tvillingerigerne Danmark og Norge at have forbindelse med hinanden, og den normale handelsrute gik fra vestkysten af Nordjylland op til det norske Sörlandet. Ruterne eksisterede i mange hundrede år, og blev besejlet med Sandskuder, små to mastede skibe, som kunne trækkes op på stranden for at laste og losse varer. Fra Norge kom jern og tømrer til det træfattige Nordjylland, og fra Danmark leveredes fødevarer, korn, mel, smør m.m. På land var der ingen havne, men man havde ladepladser flere steder, bl.a Thorup Strand (vest for Fjerritslev), Klitmøller og Løkken, som ses herunder. Englænderne ønskede at afbryde denne forbindelse og havde derfor en hel del krigskibe, som patruljerede i farvandet. Den 30. april 1809 blev Thorup Strand udsat for et angreb fra den engelske flåde. Det skete, hvor en fregat med 40 kanoner bombarderede kysten i fire timer for at forhindre korntransporterne til Norge. Men kystmilitsen samlede sig på stranden, og da fregatten begyndte at sætte både i søen for at nærme sig kysten, blev englænderne slået tilbage af 54 mand med geværer. Herefter blev stranden udrustet med tre kanoner i hver sin skanse. Også ladepladsen ved Løkken blev bombarderet. Skudehandlen var afbrudt i nogle år efter Danmark havde afstået Norge til Sverige i 1814, men derefter genoptaget i 1826 og eksisterede som en vigtig forsyningslinje frem til ca Tegningen her er nok udført ca Jammerbugten Note: Farvandet vest for Vendsyssel hedder Jammerbugten. I de hyppige vinterstorme "krapper søen op", indadgående bølger fra Nordsøen møder tilbageslaget fra kysten, og når de kommer i takt, bliver bølgehøjden og vildskaben meget stor. Umiddelbart efter Jens fødsel sejlede jeg med den meget store fregat Herluf Trolle til USA, og kom retur lige før jul Vi havde haft forfærdeligt vejr på hjemturen, og ved passagen af Jammerbugten havde jeg Hundevagten på broen (kl ). Det var fuldstændigt vildt, det over 100 m lange skib blev tumlet rundt i bølgerne. Efter beregningerne kunne skibet tåle at krænge max. 35 grader til hver side, før det ville krænge over og vende rundt - vi var ude på 45 grader, samtidig med at skibet girede (huggede op og ned) i søen. Jeg havde en værnepligtig fiskerdreng til rors, og lod ham styre skibet bedst muligt i søen - som han jo var opdraget til fra lille. Imens passede jeg navigationen, så vi ikke grundstødte på revlerne, og holdt øje med om der var andre skibe, som vi kunne kollidere med. Af og til dukkede et toplys på en mast op, for at forsvinde i den næste bølgedal. Vi kom godt igennem, og nåede hjem til jul, og for mit vedkommende Jens barnedåb som jeg havde aftalt med orlogspræsten skulle ske i Holmens kirke 2. juledag. Han var med til barnedåben hjemme, hvor min kompetente kone (23 år gammel) sørgede for at alt virkede - ligesom ved Annes barnedåb 3 år tidligere, hvor jeg også var på søen. Min lille beretning er med for at give indtryk af det farlige farvand. En del af de patruljerende engelske skibe blev fanget på de farlige revler, og nogen totalforliste. Største forlis var fregatten Sct.Georges hvor hele besætningen på 1400 mand druknede ud for klinten ved Bovbjerg og Klitmøller (nu om dage kendt som "Cold Hawai, surfing området), og et andet var fregatten The Crescent stranding ved Mårup strand Skibet førte 35 kanoner, og havde en besætning på 274 mand hvortil kom officererne med kvinder og børn,

6 som det dengang var skik. De døde under frygtelige omstændigheder, men det lykkedes enkelte at flikke en tømmerflåde sammen og 28 mand kom til land på den, heraf var 6 døde af strabadserne undervejs. Andre kom til land på anden vis. I alt godt 50 mand overlevede, og blev internerede i Ålborg. En af de overlevende har afgivet en detaljeret beretning om hvad der skete, og i den oprulles de lidelser sømænd kan komme ud for på den farefulde jyske kyst. De døde blev begravet i tre fællesgrave på Mårup kirkegård. Skibets storanker er blevet fisket op, og anbragt ved kirkens vestgavl. Vores stammoder Maren Simonsdatter blev døbt i denne kirke. Tilbage til familien. Ved FT 1787 ses, at familiegården kun rummede Jens og Maren med deres 4 børn, samt en tjenestedreng på 20 år. I FT 1801 ses 5 voksne, da kun datteren Karen (som var ældst) er flyttet (måske gift). Simon (28 år gl.) og Villum (24 år gl.) er stadig hjemme, uden anden bemærkning end den om at de var enroullerede. Endvidere har vi også 3 af det nye hold børn på gården, og en tjenestepige. I FT 1834 er gården solgt udenfor familien efter Jens død, og den drives nu af mand og kone, med 5 børn. Gårdens kategori er i 1834 nedgraderet til Husmandsted, hvor man lever af egen jord. Jeg antager at gården i 1801 ikke kunne give føde til så mange mennesker, og at de voksne drenge Simon og Villum må have haft anden indkomst. Havde de været i arbejde for andre f.eks. på ladepladsen ved Løkken, ville de være betegnede som daglejere. Det er derfor nærliggende at tro at de har været Femtendalers-karle i Kystmilitsen. Villum fik råd til at gifte sig i 1808, og købe en mindre gård - boelssted. Han giftede sig med Inger Christensdatter, og sammen fik de 6 børn, 3 drenge og 3 piger. Villum og Inger levede på gården til deres død i 1856 og Deres søn Jens Villumsen overtog i den sidste tid gården, og havde forældrene boende på aftægt. Min tipoldefar Simon rejste fra sognet, og har derfor ikke været til at spore, da der først blev folketælling igen 33 år senere (1834). En del kirkebøger (KB) er væk frem til 1814, hvor der indførtes nye standardiserede kirkebøger efter ændrede regler. Jeg fik omsider fat i ham i Sejlstrup 1829, hvor han (53 år gl.) begravede sin kone Johanne Marie Nielsdatter (70 år gl.). Han var anført som skolelærer og kirkesanger (degn) i Sejlstrup. Hende har jeg ikke flere oplysninger om, men tror at hun er enke efter en skolelærer, og at Simon derefter fik stillingen, mod at tage enken med - det var den måde man gav enkepension på, dengang. Et halvt år efter begravelsen, havde han fundet en ny kone, Karen Jensdatter fra Vennebjerg (34 år gl.), og nu kom der et par børn. Først sønnen Jens Michael Simonsen (oldefar), og så datteren Johanne Kirstine Simonsdatter. Men at bondedrengen var blevet skolelærer og kirkesanger kom som en overraskelse, hvordan havde han lært det? Skolevæsenet Bondefolket var helt frem til 1800-tallet ulærde, de kunne ikke læse og skrive. Skulle man skrive eller læse en meddelelse, gik man til præsten eller måske degnen, som var de eneste i sognet som kunne sådan noget - se dette eksempel fra en kirkebog 1743, trolovelse: "-- agter at indlade sig i ægteskab hvilket jeg med skrift undertegnede bogstaver tilstår og bekræfter."

7 De to gårdmænd har underskrevet sig med deres forbogstaver med store bogstaver, og præsten har så skrevet deres navne Ole Nielsen og Anders Jørgensen ved siden af. Dette er den juridisk bindende trolovelse. Bagefter er de blevet gift (copulerede) i kirken 2. søndag efter Hellig Trekonger (Domini 2 epiph). Skolevæsenet var i en ynkelig forfatning, ganske vist havde man oprettet skoler i rytterdistrikterne - de områder som skulle stille med soldater og heste hvis der blev krig. Andre steder skulle godsejerne oprette almueskoler. I de store byer havde man latinskoler, hvor børnene blev forberedt til universitetsstudier. Men på landet var almue- og rytterskolernes lærerstillinger blev besat med aftaklede (hjemsendte) soldater og matroser, og lignende. Godsejerne oprettede kun sjældent de skoler de skulle, og ved søgning i folketællingen 1801 i sognene omkring Børglum og Rubjerg, fandt jeg kun skole et sted, nemlig Rubjerg. Allerede ved FT 1787 er der i byen Rubjerg en degnegård med degnens 24 årige søn anført som skoleholder. I FT 1801 er degnen død, og sønnen, som nu er 34 år, har overtaget embedet som degn og er stadig skoleholder. Han har nu fundet sig en kone på 24 år. Med embedet er fulgt hans mor (76 år), og hans ugifte søster (40 år). Degnegården og præstegården lå i selve byen, og ved siden af lå Jens Villumsens gård, med sønnerne Simon og Villum. De to unge mænd har altså haft adgang til skoleundervisning under deres opvækst. Simon må også have vist musikalske evner, da hans senere karriere bliver et degnekald i Sejlstrup, hvor han er skolelærer og kirkesanger. Jeg har ikke fundet hans første kald, hvor han fik sin første kone. Med den navnetradition man havde, kom mange til at hedde det samme, derfor fik de et tilnavn, f.eks. deres gård (Østergård) eller deres fødeby (f.eks. Ugilt, Rubjerg eller Tostrup). Da Simon kom til Sejlstrup, blev han kaldt Simon Ruuberg (sådan hed landsbyen dengang) - efternavnet Jensen dukkede først op igen ved hans begravelse. Han var også sognets folketæller, og her er hans håndskrift og underskrift. Nydelig og velskolet skrift, så han har måske fået en videre uddannelse efter almueskolen. Skoleloven I slutningen af tallet opstod mange nye tanker om mennesket, tiden kaldtes oplysningstiden. Tankerne bredte sig fra franske grupper også til Danmark, og for skolevæsenet ændredes menneskesynet sådan, at børnene skulle betragtes som små mennesker, som skulle lære at læse, skrive og regne. Tidligere havde det drejet sig om udenadslære af religiøse tekster. Tankerne smittede også af på almueskolen, og der kom en ny skolelov med nye principper, der helt frem til nutiden har været en slags grundlov for det som nu hedder folkeskolen. Det blev en pligt at sørge for at alle børn fik en ordentlig uddannelse, så de kunne lære at læse, skrive og regne. Sognene måtte i gang med at bygge skoler og ansætte lærere, og der blev oprettet seminarier til uddannelse af lærere - måske har Simon uddannelse herfra. Simon var den første i familien som brød ud af bondetraditionen, men han forblev i "reservatet".

8 Simon og Karen fik kun de to børn, Jens Michael og Johanne. Johanne blev gift med Svenning Nielsen fra Vrensted, de fik et barn Niels Simon Svenningsen, og har ikke kunne spores siden de i 1854 flyttede til Sct. Olai sogn (Højene) ved Hjørring. Min oldefar Jens Michael Simonsen fik en håndværksmæssig uddannelse, han blev skrædder. Endvidere var han også musiker. Hermed var der sket et endeligt brud med fortidens bondetradition. Han rejste rundt og optrådte med folkemusik. Et forhold i 1853 med Marie, en ung pige i Rakkeby, fik følger. Hun fik en datter som blev døbt Semine Caroline Jensen, og Jens M. blev udlagt som far - under protest. Semines efterslægt dyrker også slægtsforskning, og har dermed også Jens M. som stamfader. Året efter 20 marts 1854, giftede Jens Michael Simonsen sig, 24 år gammel, med den 23 årige Ane Johanne Andersdatter fra Jelstrup, og de boede først til leje i Rubjerg, hvor de et par måneder senere fik deres første søn, Simon. Efterfølgende flyttede de til udkanten af Hjørring og fik børnene Carl Andreas, Kristian, Vilhelmine, Jens, Ane Margrethe og til slut i 1875 Alfred, min farfar. De fik alle efternavnet Jensen, selvom dåbsforordningen af 1828 havde krav om fast slægtsnavn for alle indbyggere. Som fremtidigt slægtsnavn skulle man bruge det patronym (faderens fornavn) eller tilnavn, som var almindeligt brugt i slægten på det tidspunkt. Hvis man ville bruge et patronym, skulle det være med endelsen -sen. Børnene skulle altså alle have heddet Simonsen efter deres far, men han havde fastholdt gammel tradition og døbt dem Jensen. Det ændrede børneflokken i midten af 1880 erne, hvor de alle tog efternavnet Simonsen. Ca blev Jens M. udnævnt til musikdirektør i Hjørring, han ledede altså byorkestret. I 1878 flyttede han til Flade ved Frederikshavn hvor han havde fået stillingen som musikdirektør i Frederikshavn. Jens M. blev dermed den første i familien som brød ud af familie reservatet, som er optegnet på kortet ovenfor. Vandring fra land mod by. Det var gode tider for landbruget fra omkring Der var høje kornpriser, så bønderne blev rigere, og kunne købe mere jord. Derved blev der ikke så mange gårde som der ellers havde været tidligere, og driften kunne rationaliseres, så der blev mindre brug for arbejdskraft. Måden at leve på ændredes. Tidligere havde alle på gården boet sammen rundt omkring i de små huses stuer og køkken. Nu blev gårdmanden finere på den, de gamle almuemøbler røg ud, og der blev bygget til og lavet stadsestuer - husfaderen og madmor fik eget soveværelse, medens de øvrige folk på gården blev underlagt en meget undertrykkende tyendelov af 1854, der til karle og piger kun gav nogle få rettigheder, men til arbejdsgiverne hele bundter af sanktionsmuligheder. Der var overbefolkning, og landarbejderne blev trykket lønmæssigt. Stuehus fra Fyn ca. 1890, Frilandsmuseet De unge ville ikke finde sig i dette, der var ikke mere gode fremtidsudsigter for karle eller piger på landet. Selv om deres skoleuddannelse var kort, havde de dog fået impulser fra en større verden gennem den nye generation af idealistiske skolelærere, der befolkede de mange små landsbyskoler. Den sociale opdrift, der løftede byernes handels- og industrifolk op til en højere status, blæste også nede i samfundets underklasse, i tarvelige karlekamre, hvor de unge drømte om at overskride grænser. Der var overskud af arbejdskraft, og et behov for at søge ud. Fra begyndelsen af 1860'erne startede store offentlige anlægsarbejder, der kunne opsuge mængder af arbejdere, først og fremmest anlæg af jernbaner overalt. Det var unge bondekarle - jernbanebørsterne - som var på vej fra landbruget over i andre erhverv. De blev et væsentligt incitament til det store opbrud i landbefolkningen, der vel nok er den største og mest afgørende sociale omvæltning i 1800-tallets Danmark.

9 På landet blev det svært at finde folk til det tunge lavtlønnede arbejde, så man måtte supplere med fattige indvandrere (fremmedarbejdere). I begyndelsen svenskere, som hjemme havde værre forhold, sidenhen også polakker. Udvandring. Hos mange af de unge voksede drømmen om et bedre liv med "guld og grønne skove" frem, og drømmelandet var Amerika. Der var muligheder for at komme af sted, hvis man havde sparet penge sammen, og også mange som mod god betaling ville hjælpe dem på vej ("bondefangere"). Sejladsen fra Danmark, blandt andet fra Frederikshavn gik til Liverpool, hvorfra de udskibedes i lasten på store oceangående sejlskibe, for at ende i det forjættede land måske måneder senere. En af lykkejægerne var farfars ældste bror Simon. Hans videre skæbne har jeg endnu ikke fundet. Missionering. En genvej til Amerika var at slutte sig til mormonerne som fra 1849 sendte missionærer til Danmark for at omvende folk til deres tro. Mormonernes missionærer fik hurtigt deres net fyldt med et stort antal danske, navnlig fra København og Nordjylland, som de under salmesang og mange ceremonier døbte i lokale gadekær og mergelgrave (til stor morskab for landsbyens andre beboere). Dåben indebar næsten som en pligt, at de omvendte også skulle udvandre til det himmelske Zion på jorden, Salt Lake City i den amerikanske stat Utah. Med en professionalisme næsten som moderne rejsebureauer arrangerede mormonmissionærerne massetransport med særligt chartrede skibe, som regel fra Ålborg og Frederikshavn, direkte til Amerika. Skibsladninger af syngende og bedende mormoner forlod landet hvert år fra Det var for størstedelen kvinder med mange børn, men også en del mænd, alle fra de fattigste lag i byerne. Lokkemaden var at rejsen som regel var gratis. Rejsen tog ofte op til fire måneder, først på sejlskibe over Atlanten, dernæst til fods over prærien og Rocky Mountains. En af mormonerne var oldemor Ane Johannes søster Maren Andersdatter (Andersen), som nåede frem til Utah og etablerede sig med familie. Hun døde i 1895 (66 år gammel) i landsbyen Goshen, Utah. Tilbage til oldeforældrene Jens Michael og Ane Johanne. De flyttede som tidligere skrevet til Frederikshavn i 1878, hvor de slog sig ned i baghuset til gården Frydenstrand, som ses her. Her levede de resten af deres liv, og fik de to sidste børn Ane Margrethe og Alfred. I efteråret 1971 var der en udsendelse i Danmarks Radio om gamle musikere her var Jens M. nævnt. Han har skrevet polkaer og lignende musik. Min kusine har fra sin mor, min faster Fuller, fået følgende anekdote fra vores bedstemor: Når Jens M. havde været ude at spille og kom sulten hjem, ryddede han spisekammeret. Han satte en pande på komfuret og startede med at lægge flæskerester på, derefter kartoffelrester, gule ærter og hvad der ellers var at finde. Retten spiste han af panden med ske. Når nogen kommenterede det sagde han: Åh to hwa a tøkkes håtte det er søj og hyttehej. Jens M. var så fed, at maven faldt ned mellem benene, når han sad.

10 Her har vi så Frederikshavn byorkester ca.1890, hvor vi ser den fede musikdirektør med klarinetten som nr. 2 fra venstre i bageste række. I første række står fra venstre min farfar Alfred med trompet, hans bror Kristian, en ukendt musikant, og helt til højre bror Jens (som fuldstændig ligner fætter Carl Erik, Alfreds sønnesøn) Billedet til venstre viser igen brødrene (fra venstre) Carl - skrædder og musiker (på billedet stabssergent), Kristian - skomager og musiker, og Jens - sadelmager og musiker (på billedet sergent). Jeg ved ikke mere om Carl og Kristian, men Jens forblev musiker i Ålborgs Regiment. Efter sin pension i 1915 flyttede han til København, og blev gift med Hanne Dorthea, som var økonoma. Han spillede i forskellige underholdningsorkestre blandt andet i Tivoli, og fik tilnavnet Jens Bas. Han har nok også spillet i Palmehaven i det nyopførte Paladsteater (taget i brug 1918), hvor siden hen også ovennævnte fætter Carl Erik spillede bas. Også min morfar musicerede på stedet (historien kommer senere). Bygherre og direktør for Paladsteatret hed Sophus Madsen, en guldsmedesvend, som havde været i Tyskland og lære om filmfremvisning, og derefter etablerede en række biografer i København. Han har vist sig at være min svigermors morbror og fadder. Jens kone Hanne Dorthea kom fra Alminde på Lolland, og startede som tjenestepige på hotel Phønix i Bredgade i København, samtidig med at Gittes bedstefar Axel Ancher arbejdede på hotellet som kok. Disse oplysninger er kun med her, fordi den viser tilfældighedernes spil - der vil dukke mere op af den slags pudsigheder. Den ældste bror Simon blev udannet som murer, og udvandrede til Amerika. Mere vides ikke. Begge søstrene Vilhelmine og (Ane) Margrethe blev uddannet til syersker, og rejste til København for at arbejde. Vilhelmine Christian Carla Marie Vilhelmine blev snart efter gift med arbejdsmand Anders Christian Petersen, som arbejdede ved firmaet Hoffmann og sønner med at anlægge nye jernbaner ("jernbanebørste") - skulle have været drikfældig. Familien rejste rundt og boede hvor banerne skulle anlægges, blandt andet i Skagen. Her fik de i 1908 en datter Carla, hvis datter Margrethe bor i Glostrup. I alt fik parret 8 børn.

11 Tante Margrethe forblev ugift hele livet, og var kendt som familiemenneske. Hun havde klumpfod, og var et sødt menneske, her fotograferet i 1938 sammen med mig. Fra syerske udviklede hun sig til herreskrædderinde hos Brdr. Møhl i Silkegade. København. - og så kommer tilsidst farfar, som var udlært murer. Han arbejdede også som murer ved siden at spille i sin far orkester, og var blandt andet med til at bygge badesanatoriet Frydenstrand i Han overtog jobbet som musikdirektør i Frederikshavn fra sin far i 1900, kort før sit bryllup med Karoline. De blev forlovet medens hun tjente på Skagen. I forlovelsestiden, tjente Karoline i København, og i den periode fik Alfred et barn, en søn. Efter 3 års forlovelse blev de blev gift i Åsted kirke 14 nov Hans søn levede til han blev 12 år gammelt, og Karoline var god ved det, siger fortællingen. Barnets data er endnu ikke fundet. farfar med trompet Alfred som dreng ung voksen og som musikdirektør med orkestret Orkestret fra Frederikshavn spillede til Drachmanns begravelse i Skagen der findes vistnok et maleri af det på Skagen Museum eller i Michael og Anna Anchers Hus. Skagen havde intet orkester, selvom der på den tid var byorkestre i alle byer. Billedet kunne være interessant at finde, da Michael Ancher var bror til Gittes oldefar Hans Michael Ancher, og dermed også en del af hendes familiehistorie. Farfar Alfred må have været et festligt menneske. Karoline betroede siden sin datter følgende: I må huske på, at ingen mænd bliver nogensinde over 14 år og min blev kun 12! Karoline blev min bedstemor (farmor), og hende skal vi læse mere om i næste afsnit. Derefter følger et afsnit om disse bedsteforældres liv sammen, og om deres efterslægt, frem til min søster og mig, samt mine fætre, kusiner

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Øksendrup Kirke , opslag

Øksendrup Kirke , opslag Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen 1. generation 1. Laura Martine Jensine Nielsen, datter af Gårdejer Villads Laurids Johan Nielsen og Ane Marie Christensen, blev født den 9 Nov. 1897 i Ferslev Sogn, Fleskum Herred, 1 blev døbt den 24 Maj

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca. 1722-1771 Jeppe Hansen født ca. 1722 Jep Hansen Loserup grd - Soren Larsen dod 20/1 1749 Jeppe Hansen Løsserup gaard 14/7 1761 1 185 KB Udby 1737-1814, 1771 opslag 103 Jep Hansen begravet 5/8 D: 5

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Familiegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1

Familiegrupperapport for Hans Nielsen og Kirstine Andersdatter Mand Hans Nielsen 1 Mand Hans Nielsen 1 Født Før 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Dåb 22 Mar. 1772 Rørvig, Ods, Holbæk 2 Død 9 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk 3 Begravet 15 Nov. 1848 Nykøbing Sjælland, Ods, Holbæk

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

En hilsen fra Tyrkiet

En hilsen fra Tyrkiet 16. november 2015 En hilsen fra Tyrkiet Via min slægtsside på Internettet får jeg mange mails fra nære og fjerne slægtningen, men her forleden, så fik jeg en mail, der var ret udsædvanlig, for den kom

Læs mere

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Matr. 14a Varbrogaard Skagen Landevej 41 Folketælling 1787-1930 Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. 5. familie: Alder Ægtestand Stilling Peder Nielsen 60 Aar gift gmd

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Generalforsamling i Kyndby Bylaug Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Kyndby Bylaug. Onsdag den 28. marts 2012 kl. 19.00 i konfirmandstuen ved præstegården. Dagsorden

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:

Læs mere

far til Nancys aner 1. generation 1. far til Nancy [35606], søn af Laurits Christian Larsen [35602] og Marie Petrea Kristine Jensen [35603].

far til Nancys aner 1. generation 1. far til Nancy [35606], søn af Laurits Christian Larsen [35602] og Marie Petrea Kristine Jensen [35603]. 1. generation 1. far til Nancy [35606], søn af Laurits Christian Larsen [35602] og Marie Petrea Kristine Jensen [35603]. 2. generation (Forældre) 2. Laurits Christian Larsen [35602], søn af Anders August

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Kathe Ahlgren

Kathe Ahlgren Navn og anenummer: Niels Sørensen [52] side - 1 1816 09 18 Fødsel Stenderup Sogn Stenderup Kirke Forældre: Søren Jensen *13/7-1790 [104], Botillamarie Nielses *1797 [105a] 1816 09 20 Dåb Stenderup Kirke

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET

SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET SLÆGTSFORSKNING PÅ NETTET Jeg vil gerne fortælle lidt om slægtsforskning på nettet. Bagefter vil Dagny fortælle lidt om Rosendalslægtens forfædre. Vores interesse for slægtsforskning startede vel for omkring

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. JP Jens Ipsen, Lumby. Side 1 af Jens Ipsen^J Lumby

Aage Rudolf Poulsen. JP Jens Ipsen, Lumby. Side 1 af Jens Ipsen^J Lumby JP 44-1738 Jens Ipsen, Lumby Side 1 af 19 Side 2 af 19 Gård nr. 14 markeret med rødt Jens Ipsen blev født ca. 1738. FamilySearh angiver, at der i Allesø forekommer en Jep Jensen med 3 sønner, nemlig Jørgen

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk:

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk: Slægtsforskning Kilder Der er mange muligheder for at finde information om slægten. En vigtig og spændende kilde er fortællinger og oplysninger fra ældre familiemedlemmer. Kirkebøger og folketællinger

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK Peder Andreasen, Ølstykke

Helga Poulsens aner. BK Peder Andreasen, Ølstykke BK 38-1740 Peder Andreasen, Ølstykke kilde "Frederiksborg": 138. Peder Andreasen f. 1740, Ølstykke, Døbt 27/11 1740, Ølstykke, Adresse Ølstykke, Stilling Gdr. Egebjerg, g. (1) 25/09 1768, i Ølstykke, Inger

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015

Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015 Cecilie og Carl fra Carlsberg Bryggeri 15. januar 2015 Dette er historien om mine tipoldeforældre Cecilie Cathrine Sørensen og Carl Lorentz Holm på min mormors side. Familieforholdet ser således ud: Tipoldeforældre:

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen

Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen Jensine Cathrine Christensen bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel og Hustru Maren Larsen. Jensine

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere