Forslag til Natura 2000-plan Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Vresen. Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, Vresen. Udgiver: Ansvarlig institution: Miljøcenter Odense Ørbækvej Odense Sø Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Øen Vresen med Langelands nordspids i baggrunden. Fotograf: Lotte Knudsen Resume: Forslag til Natura 2000-plan for Vresen (nr. 116). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Indhold Forord... 4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...6 Områdebeskrivelse...7 Trusler mod områdets naturværdier...8 Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1 Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2 Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3 Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4 Miljørapport for Natura 2000-planen 3

4 n Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Marsvin er udpegningsgrundlag i Natura-2000 området Vresen. Marsvin ses hyppigt i Storebælt bl.a. omkring Vresen. Foto: Erhardt Ecklon. 4

5 Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdering Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. 5

6 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland Storebælt og hovedopland Det Sydfynske Øhav og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. Mange fugle yngler eller raster på øen Vresen, som her grågæs. Foto: Magnus Bruun Knudsen 6

7 Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på 3772 ha (3759 ha hav og 13 ha land) og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H100 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F73. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 100 Naturtyper: Rev (1170) Arter: Marsvin (1351) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 73 Fugle: Edderfugl Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Vresen og de mange tilstødende stenrev udgør en fortsættelse af det nord-sydgående bakkestrøg, der løber gennem Langeland. Havområdet udgør en del af bl.a. Storebælt der er karakteriseret ved, at der, som i en stor flodmunding, foregår et møde mellem salt vand fra Kattegat og ferskere vand fra Østersøen. Der er således tale om et meget dynamisk forhold i vandmasserne. Den sydlige del af området er relativt beskyttet, mens havområdet længere mod nord er stærkt påvirket af vind, strøm og bølger. Vresen er resterne af en tidligere større bakkeø, der nu ved erosion og sedimentaflejringer er reduceret til en lav ø bestående af strandvolde og sand. På lavt vand findes store forekomster af sten, mens stenforekomsterne på dybere vand er blevet reduceret betydeligt som følge af tidligere tiders stenfiskeri. Stenrev har et rigt plante- og dyreliv, og på sandbankerne findes bevoksninger af ålegræs. Det store lavvandede havområde er i vinterhalvåret levested for store flokke af rastende ederfugle. Marsvin er generelt udbredt i farvandene rundt om Fyn med særlig hyppighed i Storebælt. Bestanden af marsvin i de indre danske farvande vurderes at være faldet markant mellem to optællinger i hhv og

8 Tillige er sæler blevet hyppigere i de senere år i Langelandssund og Storebælt. Lave øer/banker er vigtige opholdssteder for sæler ikke mindst i yngleperioden. Vresen er en vigtig ynglelokalitet for ederfugl, sølvmåge, sildemåge og svartbag. Vresen er desuden potentiel yngleplads for flere ternearter. Svømmende sæl ved Vresen. Spættet sæl ses hyppigt omkring øen Vresen. For at have succes med at yngle har sæler brug for øer, der er beskyttet mod forstyrrelser om sommeren og efteråret. Foto: Lotte Knudsen I basisanalyserne for Natura 2000-området Vresen findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-området ligger i Svendborg Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Storebælt og hovedopland Det Sydfynske Øhav. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og der- 8

9 for ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Næringsstofbelastning via luften og afstrømning fra land udgør en trussel mod områdets havområder. Selvom belastningen af havområderne over de seneste årtier er reduceret, er den fortsat så høj, at miljøtilstanden i Storebælt ikke er stabil. Således forekommer der udbredt iltsvind i de dybere dele af Storebælt, og der optræder jævnligt masseopblomstringer af planteplankton og løst drivende alger. Vandområdernes belastning med næringsstoffer medfører reduktion i fødegrundlaget for dykænder, terner, klyde og marsvin og udgør dermed en trussel mod disse arter. Pesticider og andre miljøfarlige stoffer tilføres fra spildevand, landbrug, havbrug, havne, skibsfart mm til havområderne og er en trussel for dyrelivet tilknyttet de marine naturtyper i de indre danske farvande. Der er fundet høje koncentrationer af flere miljøfarlige stoffer bl.a. TBT, PCB og PAH i sediment og muslinger i de nærliggende områder ved bl.a. Storebæltsbroen og Nyborg Fjord. Der er målt høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer i marsvin fra de danske farvande sammenlignet med andre havdyr og sammenlignet med marsvin fra farvande udenfor de danske. Umiddelbart uden for området er udpeget en klapplads, og både øst og vest for området foregår en betydelig skibsfart. Klapning kan øge sedimentationen i Natura området, ligesom det kan belaste området med miljøfarlige stoffer. Råstofindvinding i form af stenfiskeri har tidligere fjernet store mængder af sten fra stenrevene, hvilket har store konsekvenser for det marine dyre- og planteliv. Denne form for råstofindvinding er dog ophørt. Anden råstofindvinding, som f.eks. sandsugning kan forekomme i og nær området, da der er udpeget potentielle områder herfor på østgrænsen af Natura 2000-området. Invasive arter. Store forekomster af den invasive ribbegople (Mnemiopsis leidyi) udgør en trussel for flere af områdets marine naturtyper. Ribbegople udgør især en trussel mod fiskeyngel, som er tilknyttet de marine naturtyper, men også voksne fisk er truet, da ribbegoplen spiser deres fødegrundlag. Forstyrrelser fra færdsel i forbindelse med sejlads, kajakroning, surfing og ophold på øen er trusler mod kystfugle samt rastende og fouragerende havfugle som fx ederfugle. Forstyrrelser kan desuden have en negativ effekt på marsvin ikke mindst i deres ynglesæson. 9

10 Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod områdets rev. Den konkrete geografiske afgrænsning af de biogene rev udestår endnu. Fiskeri er vurderet som en trussel mod marsvin, idet dyrene kan blive fanget og drukne i garnene. For nogle fuglearter er fiskeri vurderet som en trussel i nogle områder mod arternes levested, herunder fødegrundlaget. Bevoksning af den invasive plante rynket rose på øen Vresen. Tilgroning med rynket rose udgør en trussel mod de mange fugle, som yngler og raster på øen. Foto: Lotte Knudsen Igangværende pleje og genopretning Til beskyttelse af fuglelivet er der på og omkring Vresen oprettet et vildtreservat med forbud mod færdsel og jagt i perioden 1. oktober til 30. juni. Der er ikke udført naturpleje i området. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. 10

11 Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden af 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne og dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Der er derfor ikke foretaget en vurdering af tilstanden for ederfugl og rev, der udgør områdets aktuelle udpegningsgrundlag. 11

12 Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 3) på det biogeografiske niveau. Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 4. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de naturtyper og arter der er udpegningsgrundlag for Vresen er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Rev, pga. for høj tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, samt tidligere tiders stenfiskeri, skibsfart og som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber. Ederfugl, fordi antallet af rastende og fouragerende fugle er faldet markant siden starten af 1980 erne. Marsvin, pga. en markant nedgang i bestanden bl.a. som følge af påvirkning med miljøfarlige stoffer, forringet fødegrundlag, forstyrrelser og som følge af bifangster af marsvin i fiskenet. 12

13 Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. 13

14 Stenrev giver mulighed for en rig og varieret vækst af fastsiddende alger. Foto: Nanna Rask. Overordnet målsætning for Natura 2000-området I Natura 2000-området er der særlig fokus på det store lavvandede havområde og de mange tilstødende stenrev, som er et vigtigt rasteområde for edderfugl og et vigtigt levested for marsvin. Det overordnede mål for området er at: De marine naturtyper har en god vandkvalitet med veludviklet fauna og bundvegetation, som kan sikre fødegrundlaget for ederfugl og marsvin. Stenrev genskabes, da det vil give mulighed for et rigere marint dyre- og planteliv. Områdets ederfugle sikres uforstyrrede raste- og fourageringsområder. De lysåbne naturtyper på land sikres mod tilgroning bl.a. af hensyn til de ynglende fugle. Området er et af landets vigtigste yngle- og fourageringsområder for marsvin, hvor levestederne rummer gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede ynglesteder, og hvor marsvin sikres mod at drukne i fiskegarn. 14

15 Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig hydrologi og drift/pleje, en ringe/ingen tilførsel af næringsstoffer, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Natura 2000 området Vresen: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Det sikres, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for ederfugl er stabilt eller i fremgang, således at der er grundlag for en rastende/fouragerende bestand på ca individer. Stenrev genskabes. Området sikres som et af landets vigtigste kerneområder for marsvin med gode fourageringsmuligheder, uforstyrrede ynglesteder og hvor marsvinene sikres mod, at drukne i fiskegarn. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Der er ikke konstateret modsatrettede interesser i området. 15

16 Ederfugl er udpegningsgrundlag i Natura-2000 området Vresen. Foto: Leif Bisschop-Larsen. Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. 16

17 Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer Sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For de marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 For de marine naturtyper reguleres tilførslen af miljøfarlige stoffer via vandplanen. 1.3 Der sikres velegnede levesteder for ederfugl og marsvin. 1.4 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for ederfugl og marsvin. 1.5 For den marine naturtype sikres, at projekter og aktiviteter mht. fiskeri ikke skader lokaliteten. Det sikres desuden at evt. skadelige påvirkninger af områdets marine naturtyper ved skibsfart kun sker i et omfang, således at gunstig bevaringsstatus kan opnås. 1.6 For marsvin sikres, at projekter og aktiviteter mht. fiskeri ikke har væsentlige påvirkninger på forekomsten af marsvin i området. Konkrete retningslinjer Sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. Der gennemføres ingen indsats efter denne retningslinje Sigtelinje 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, skal sikres mod ødelæggelse. 17

18 3.2 Der sikres beskyttelse mod fiskeriets evt. ødelæggelse af rev. Sigtelinje 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Der sikres tilstrækkeligt store, uforstyrrede raste- og fourageringsområder for ederfugl (vurderet ca ha). Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Skov- og Naturstyrelsen og statslige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan De kommende vandplaner bidrager til at løfte indsatsen med hensyn til forbedret vandkvalitet, herunder reduktioner i tilførslen af næringsstoffer og håndteringen af miljøfremmede stoffer i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Vandplanerne vil derudover bidrage til at sikre kontinuitet i vandløb. En nærmere beskrivelse af konkrete sammenhænge og synergier med den vandplan, der omfatter dette Natura 2000-område, afventer færdiggørelsen af vandplanforslaget. Strategisk miljøvurdering I medfør af lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr

19 Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Natura 2000-områdets afgrænsning. Natura 2000-området består af habitatområde H 100 (rød afgrænsning) og fuglebeskyttelsesområde F 73 (blå skravering). Andre Natura 2000-områder er vist med sort afgrænsning. 19

20 Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler 20

21 Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 116 Vresen Habitatområde: 100 Vresen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1170 Rev Ha Vurderet Ugunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Næringsstofbelastning Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Miljøfarlige stoffer Reduktion af miljøfarlige stoffer Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Fiskeri med slæbende redskaber ved bunden (bundtrawl) Beskyttelse mod forstyrrelser Sikre at fiskeri med bundskrab og trawl ikke har negativ påvirkning af naturtypen (3744 ha) Mulige virkemidler: Bemærkning: Begrænsning af fiskeri Begrænsning af brugen af slæbende redskaber Administrative retningslinjer 25. september 2009 Side 1 af 4

22 Natura 2000-område: 116 Vresen Habitatområde: 100 Vresen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1170 Rev Ha Vurderet Ugunstig Sigtelinje Trussel: Indsats: Genopretning af gunstig status Sejlads og skibsfart Indvinding af sand og sten Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Afhjælpning af negative fysiske påvirkninger Mulige virkemidler: Minimer risiko for grundstødning Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Indvinding af sand og sten Ingen Indsats i 1. planperiode Mulige virkemidler: Klapning Konkret indsats Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer Invasive arter Ingen Indsats i 1. planperiode Mulige virkemidler: 25. september 2009 Side 2 af 4

23 Natura 2000-område: 116 Vresen Habitatområde: 100 Vresen Udpegningsgrunlag: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Areal: 1351 Marsvin Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Næringsstofbelastning Miljøfarlige stoffer Forstyrrelser Fiskeri Reduktion af næringstilførsel Reduktion af miljøfarlige stoffer Beskyttelse mod forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Mulige virkemidler: Faglig udredning Administrative retningslinjer Mulige virkemidler: Administrative retningslinjer 25. september 2009 Side 3 af 4

24 Natura 2000-område: 116 Vresen Fugleområde: 73 Vresen og havet mellem Fyn og Langeland Udpegningsgrundlag: Areal: Bevaringsprognose: Langsigtet mål: Ederfugl Ha Ugunstig Genopretning af gunstig status Sigtelinje Trussel: Indsats: Bemærkning Indsats: Reduktion i fødegrundlag Reduktion af miljøfarlige stoffer Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Reduktion i fødegrundlag Reduktion af næringstilførsel Mulige virkemidler: Tiltag via vandplanen Forstyrrelser Beskyttelse mod forstyrrelser Sikre uforstyrrede rasteog fourageringsområder (vurderet ha) Mulige virkemidler: Bemærkning: Forstyrrelsesfrie områder Friholde de vigtigste raste- og fourageringsområder for færdsel (herunder sejlads). 25. september 2009 Side 4 af 4

25 Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Væsentlige naturopgaver Miljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er de opgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010 til 2015: Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura planlægningen: Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egnede foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter. Væsentlige trusler mod naturen En række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivudpegede naturtyper og arter: Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter; Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante- og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtyper som moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskove ofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift; Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved de risikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes de eksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner; Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper og de tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold; Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. De optager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findes i dag på mange naturarealer; 21

26 Forstyrrelse kan være en afgørende faktor navnlig for truede og sårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested, vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter. Ofte vil truslerne påvirke i samme retning. For eksempel er tilgroning ofte en effekt af næringsstof-belastning og udtørring, tillige er presset på mange arter højt på grund af fragmentering, og det øges yderligere med forekomst af for eksempel invasive arter og menneskelig forstyrrelse. Overordnet målsætning Målsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår gunstig bevaringsstatus. Der skal opstilles en langsigtet målsætning for hvert af de udpegede Natura 2000-områder. Målsætningen rækker udover 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold og i de udpegede områder som helhed. Sigtelinjer for indsatsen i 1. planperiode Natura 2000-planen skal under hensynstagen til den overordnede målsætning opstille konkrete retningslinjer for indsatsen i 1. planperiode for hvert enkelt beskyttelsesområde. Det kan være en indsats, som strækker sig ud over planperioden, men som skal iværksættes nu. Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelses-direktivernes krav om gunstig bevaringsstatus er en opgave, som strækker sig over lang tid og kræver en omfattende indsats. Det er derfor nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationale prioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på at sikre naturtilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegede arter. Der vil på baggrund af naturmæssige forskelligheder være regionale forskelle i gennemførelsen af indsatsen. Sikring af naturtilstanden af eksisterende naturarealer og arter i beskyttelsesområderne Ifølge direktiverne skal de naturtyper og arter, der udgør områdernes udpegningsgrundlag, have en gunstig bevaringsstatus. Der er således en forpligtigelse til at sikre naturen mindst samme tilstand som ved direktivernes ikrafttræden. Dette kræver ofte en løbende driftsindsats og en vedvarende indsats mod næringsstofbelastningen på de eksisterende naturarealer for at opretholde eller genoprette dem i samme tilstand. Sikring af de små naturarealer De små naturarealer er ofte i dårlig naturtilstand, blandt andet fordi de er så små, at påvirkningen fra omgivende arealer har stor betydning. En udvidelse af små naturarealer indenfor beskyttelsesområderne samt eventuelt sammenkædning af arealer via spredningskorridorer og trædesten kan være nødvendig for at opretholde naturtilstanden også på længere sigt. 22

27 Sikring af naturtyper og levesteder som lovligt kan ødelægges Der skal ske en sikring af de naturtyper og levesteder, der ikke er beskyttet mod aktiviteter, som direkte kan ødelægge dem. Det drejer sig for eksempel om skovens naturtyper og sten- og boblerev på havet. Der vil derudover være andre ikke beskyttede levesteder for visse af direktivernes arter, hvor en sikring kan være nødvendig, for eksempel for visse fuglearter. Indsats for truede naturtyper og arter For naturtyper og arter, hvis status på landsplan er i fare for at blive voldsomt forringet i 1. planperiode, og hvor der er en fare for, at de forsvinder fra den danske natur på sigt kan en egentlig naturgenopretningsindsats og/eller målrettet drift være nødvendig. Som eksempler på truede naturtyper og arter kan nævnes højmoser, eremit og sortterne. Natura 2000-planlægningen fastlægger desuden retningslinjer for myndighedernes skønsmæssige beføjelser efter lovgivningen i øvrigt. Natura 2000 og Vandrammedirektivet Gennemførelsen af Vandrammedirektivet og vandplanerne forventes at bidrage til at imødegå nogle af ovennævnte trusler. Eksempelvis genskabes nye naturområder i ådale, og vandkvaliteten vil blive forbedret. Omfanget af synergieffekten mellem Natura 2000 og Vandrammedirektivet vil blive tydelig undervejs i planprocessen. For vandforekomster, der også er omfattet af Natura 2000-direktiverne, vil det strengeste af miljømålene være gældende. Med målbekendtgørelsen er der fastlagt nærmere retningslinjer for fastsættelse af mål i Natura 2000-områderne og defineret en 5- trinskala for naturtilstanden i 18 lysåbne naturtyper. Et tilsvarende tilstandssystem er under udarbejdelse for de 10 skovnaturtyper og for direktivernes arter. På et senere tidspunkt vil et tilstandssystem for såvel de ferske som de marine naturtyper blive udarbejdet. 23

28 Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen 24

29 Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon