4 December Januar Februar 2013/14

Transkript

1 Kirke bladet Ærø 4 December Januar Februar 2013/14

2 Kirkeværge, hvad er det? Johan Knudsen har velvilligt sagt ja til at fortælle om sin funktion som kirkeværge i Rise, og jeg føler mig ventet og velkommen hos Johan og fru Kirsten og bliver budt plads over for Johan i deres lyse og hyggelige havestue. Johan fortæller, at han er 68 år og fra Vrå nær Ærøskøbing. Søskendeflokken talte seks børn. En bror bor på Ærø, mens de andre alle bor udenøs. Som barn og ung gik han i FDF ungdomsklub, der blev ledet af gartner Knud Jensen, Brejdablik, og Jakob Kristensen, købmand på Torvet og mangeårig kirkesanger i Ærøskøbing Kirke. Møderne fandt sted i købmandsbutikkens baglokale. Sin kone Kirsten, der er fra Lille Rise, har han kendt altid. Han kom i lære som mejerist i Ærøskøbing, men gjorde uddannelsen færdig på Bro Mejeri, da mejeribestyreren i Ærøskøbing desværre døde, og mejeriet lukkede. Han har boet på Ærø hele sit liv bortset fra tiden som soldat, og da han gik på mejeriskole. Han og Kirsten har bygget huset, hvor de stadig bor, i 1966, og det ligger ved siden af gården, som er Kirstens barndomshjem, og hvor deres datter nu bor med sin familie. Disse oplysninger er gode for at forstå, hvorfra Johan har sit brede lokalkendskab og sit lokale engagement, men nu videre til det med kirkeværge. Egentlig var han graver i 12 år ved Rise Kirke og var glad for dette arbejde, som han stoppede med i 2007, hvor han pådrog sig en flækket knæskal og fik svært ved at ligge på knæ på kirkegården, når der skulle lægges gran med mere, og desuden havde han nået alderen, hvor efterløn var en mulighed. Omkring denne tid blev han opfordret til at blive kirkeværge i Rise. Da årene som graver havde givet ham kendskab indefra til kirken og kirkegården, følte han sig klædt på til at påtage sig opgaven og sagde ja. Kirkeværgen vælges for et år ad gangen, så han er allerede blevet gen valgt nogle gange. Han har det daglige opsyn med kirkebygningen og kirkerummet samt kirkeladen, der er fredet. Han opretter og vedligeholder legataftaler med folk, passer gravsteds - kartoteket og fører gravstedsprotokol. Han lægger ikke skjul på, at han har Ærø Julemærket 1984 Over en lang årrække lavede trioen Sven Havsteen-Mikkelsen ( ), Alan Havsteen-Mikkelsen ( ) og Tom Christensen født 1937 en perlerække af julemærker. Flere af dem har været omtalt i tidligere numre af kirkebladet. Inspirationen til dette julemærke findes på prædikestolen i Ærøskøbing Kirke. Billedskæreren er formodentlig en ikke identificeret mester fra det Slesvig-Holstenske område. Prædikestolen var en gave til kirken fra Philip af Glücksborg i 1634 efter at han overtog Ærøskøbing gods og Voderup i På de tre fotos Tavlen, Oplægget og Frimærket kan man følge forvandlingen fra relief over kridttegning til færdigt frimærke. Forsidebilledet: December, januar og februar står i vinterens tegn. Fra adventstid, jul og nytår til Hellig tre Konger og faste. Vi søger lyset, varmen og det stemningsfulde... Som i den smukke Ommel Kirke. Den er den yngste af de ærøske kirker, indviet 6. maj 1894 og tegnet af Odense-arkitekten Niels Jacobsen. Kirkens indre er præget af et dekoreret tøndehvælv af træ, der giver kirkerummet en helt særlig intimitet. Kirken er filialkirke til Marstal Kirke og er flot beliggende ud mod øhavet mellem Ommel og Kragnæs. (Tekst og foto: Peter Nielsen) 2

3 modtaget meget god vejledning fra det gamle Rise menighedsråd. Især det elektroniske kan godt volde lidt problemer for den generation, han tilhører. Når der har været afholdt kirkesyn, er han ansvarlig for at føre synsprotokollen og følge op på de beslutninger om reparationer og vedligehold, der træffes under kirkesynet, og tage kontakt til håndværkere. Han skønner, at der er ca. 450 gravsteder på Rise Kirkegård, men antallet er langsomt for nedadgående. Han kender dem alle og er godt inde i familieforholdene. Det er en kæmpe fordel, når der kommer besøgende udefra, som vil opsøge deres henfarne slægtninges gravsteder. Johan beretter om en gang, hvor der kom besøgende fra Amerika, der ville se deres fjerne families gravsteder og fik udpeget tre gravsteder over tre brødre, der var stedt til hvile ved siden af hinanden. De besøgende mente helt bestemt, at der kun var to brødre, den tredje havde de aldrig hørt om, men Johan stod fast på sit, da han jo vidste det. Et stykke tid efter kom der postkort fra Amerika med besked om, at Johan havde ret. De havde i mellemtiden udforsket sagen og var således blevet klogere. Da jeg går Johan lidt nærmere på klingen og spørger ham, hvilke egenskaber der er vigtige for en graver og en kirkeværge, medgiver han, at jobbet kræver en vis situationsfornemmelse og takt, da man tit har at gøre med mennesker, der er presset rent følelsesmæssigt. Han skal også kunne tåle kritik, være lydhør og få fulgt op på kritikken, så alle igen bliver tilfredse. Kirsten kommer til i samtalens løb og nævner, at en kirkeværge helst ikke må være for ung jobbet kræver modenhed og en vis livserfaring. Som det fremgår af det foregående, er Johan kirkeværge på femte år, her af de fire første år i det gamle Rise menighedsråd og nu næsten et år i det nye ødækkende menighedsråd. Han har således været involveret i ombygningen af det gamle Tabor, der nu er et moderne menighedshus, der kan rumme personer og blandt andet har fået indrettet handicaptoilet og graverfaciliteter. Desuden er han med i aktivitetsudvalget i Rise. En gang imellem er der»gud og Spaghetti«i Rise Kirke, hvor enhver er velkommen, men hvor gudstjenesteformen især henvender sig til børn. Bagefter bydes der på spaghetti med kødsovs i menighedshuset, og arrangementet plejer at samle man - ge. Han er med til at forberede det og rydde op bagefter, men maden kommer udefra. I Rise kirke er der allerede indført automatisk ringning, og det er besluttet, at alle Ærøs kirker efterhånden skal have det. Johan fortæller om en gang til jul, hvor han var gået op i klokketårnet for at ringe. Un der ringningen gik pludselig alt lyset ud, og alt blev bælgmørkt i klokketårnet, bedst som han stod og ringede. Nå, han var jo nødt til at komme ned på en eller anden måde, og det lykkedes da også, men ikke uden diverse skrammer og knubs undervejs ned ad den stejle og snoede trappe, og skjorten var hvid i anledning af højtiden, så hverken han eller skjorten så for godt ud efter den ublide medfart. Vi kommer lidt ind på»grøn kirke«, og Johan nævner, at der ikke bruges gift på kirkegården. Kaf fen og sukkeret, der bruges under sammenkomster i menighedshuset, er økologiske, så man er begyndt i det små. Det var en hyggelig og for mig me get givende stund hos Kirsten og Johan, allerede ægtepar i 47 år. Jeg fik indtryk af en mand, der med ydmyghed og engagement varetager sit job som kirkeværge ved Ærøs ældste kirke med fuld opbakning fra sin kone, der tidligere har været med i Rise menighedsråd i 12 år. Anne Røndal Hvad gør man? Ved FØDSEL En fødsel registreres på baggrund af jordemoderens anmeldelse til kirke - kontoret. Forældre skal kun anmelde fødsel, hvis der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen. Ved DÅB Henvendelse til den præst, der skal forrette dåben. Medbring/ oplys barnets person-nr, dets navn samt navn og adresse på mindst tre faddere. Ved BRYLLUP Henvendelse til den præst, der skal forrette vielsen. Ved DØDSFALD Henvendelse under alle om stændigheder til kirkekontoret, hvor man vil være behjælpelig med at udfylde de fornødne pa pirer. (Herfra sørger man des uden for an meldelse til folkeregister, skif teret og social ud val get af hensyn til udbetaling af be gravelseshjælpen.) Der er mulighed for at blive be gravet/bisat fra sognets kirker eller kapel. Kirke-/ kirkegårdskontoret: Kordegn Simon Winberg Ommelsvejen 24, 5960 Marstal. Tlf Fax: sjw@km.dk Træffetider: Mandag lukket. Tirsdag, torsdag, fredag og lørdag kl Onsdag kl og Kirkebilen Ring Ole s Taxi. Kirkebilen er gratis for dig, som gerne vil i kirke og behøver transport. Husk at bestille lørdag in - den kl Ærø Menighedsråd Kirsten Svane Anne Folting Haase Thomas Bay Estrup Carsten Jessen Hansen Mona Madsen Fredy Zurfluh Inge Christensen Kirsten Clausen Birgit Annette Jensen Randi Skinner Berit Elena Woy Åse Moritzen Else Emilie Madsen Conny Larsen Johan Knudsen Kirsten Langdill Jens Hebsgaard Aksel K. Larsen Hanne Fynbo Jeppe Sørensen Janet Ligaard Lars Peter W. Kristiansen Agnes Haugaard Bladudvalg Ansvarshavende redaktør: Inge Christensen, Ommel. Janet Ligaard, Rise. Peter Nielsen, Bregninge. Anne Røndal, Ærøskøbing. Ingolf Andersen, Søby. 3

4 Præstens ord: At vente eller ad-vente, det er spørgsmålet Når dette blad udkommer, er julen over os igen. I butikkerne har den været det allerede fra omkring efterårsferien! Mange kan næsten ikke vente med at julehygge og bage og købe gaver; men der er også mange, der er alt for sent ude med gaveindkøbene og bliver stressede over det. Til sidstnævnte gruppe har kirken et trøstende ord: For d. 1. december går vi først ind i adventstiden, så bare rolig, vi kan vente længe endnu! Det er faktisk først jul julenat, altså natten til d. 25. dec. Og derefter varer julen i mindst 14 dage. Eller som kædedansen lyder:» og julen varer lige til påske«. Nej, det er ikke sandt, for indimellem kommer fasten. Lige som fasten er advents - tiden en bodstid, en tid til forvent - ning, afklaring og dom. Alt det mørke i os skal renses ud. Nu er vi så heldige, at det bliver tidligt mørkt i december her i Danmark, for det var i mørket, Jesus blev født, det var ikke midt på eftermiddagen, mens det endnu var lyst. Advent stammer fra det latinske ord adventus, der betyder ankomst. Underforstået er det adventus domini, Herrens komme. Måske kommer han på en anden måde, end vi forventede. Når man ad-venter (og ikke bare venter), er der tid til at få det hele med, også det vi normalt ikke vil have frem i lyset. Mange af adventsteksterne er præget af dom og opfordring til at vågne op. Der er ikke megen julehygge i dem! Hør f.eks. hos Lukas (2. søn. i adv. 1. rk.), at»på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen«. En væmmelig association får man her til tsunamien i Sydøstasien netop i juledagene for ca.10 år siden. Jeg tror ikke, Gud bruger sådan nogle naturkatastrofer til at advare os om, at nu er enden nær; de er et vilkår. De ting, Lukas beskriver i sit evangelium, er nogle, Jesus siger, vil komme til at ske, når vores forløsning nærmer sig. Det vil sige, at når problemerne virkelig tårner sig op, så er frelsen nært forestående. Underligt? Det handler også her om ikke bare at vente, men om at ad-vente: At vente i spændt forventning og ikke bare se tiden som en ventetid, der skal slås ihjel. At leve på trods af at der er så meget, man ikke kan leve op til. Vi hører så tit evangelieteksterne som en trussel om straf, men sæt de var tænkt meget mere nøgterne og konstaterende. Det er klart, at evangelister - ne vil have os til noget, vil vække os i lyset af den store gave, som Guds tilgivelse er. Men det behøver ikke opfattes som en straf eller trussel om dom. Når en tekst f.eks. ender med, at der skal være gråd og tænderskæren (eller i den gamle oversættelse:»tænders gnidsel«) ude i mørket, så er det nok ikke så meget en straf som det er en konstatering: Af og til leves vores liv jo under gråd og tænderskæren (sorg og angst). Det er et vilkår. Guds løfte til os er i det lys, at sorgen og angsten ikke er hele virkeligheden, selv om man meget nemt kan føle det sådan. Angsten er noget, der farver vi menneskers virkelighed fuldstændigt og ikke bare kan gemmes væk i et hjørne, sådan som man kan gøre med frygt, som retter sig mod noget konkret, at være bange for edderkopper f.eks. Angsten er i lighed med synden en totalbestemmelse af mennesket, den fylder alt og farver alt, hvad vi ser omkring os, så det bliver sort og mørkt. Men på lige fod hermed er Guds retfærdiggørelse af mennesket også en totalbestemmelse; den fylder os i Ånden fra top til tå, med sjæl og legeme, sådan at intet længere kan skade os, som tror på Kristus; han, der kom til verden»ej som en dommer frygtelig med lynild og med torden, men som et barn i moders skød«(salmebogens nr. 66). Julegaven fra Gud er, at vi får englevinger og himmelklæder. Med dem kan vi stå retfærdige over for Gud, og med dem kan vi flyve ud og op i lyset, selv om vi sidder i mørket og dødens skygge. Det er en sådan Gud, vi venter på i adventstiden: én, der fødes ude i mørket af en fattig jomfru, som sad i løn, dvs. skjult. Kun hyrderne på marken fornemmede i første omgang den store glæde, som nu kom til verden. Ja, de hørte englene synge:»fred til mennesker med Guds velbehag«det behager altså Gud, at vi finder fred, i videre forstand at vi forsoner os med hinanden og på den måde rækker Guds tilgivelse videre. Det er ikke altid, vi selv kan tilgive andre, i hvert fald ikke lige med det samme; men det er også Guds tilgivelse, vi skal række videre. For det er pga. den, vi selv har fået liv og pga. den, vi aner et lys i mørket. Så at ad-vente, det er egentlig ikke så fremmed for os, som det måske lyder. Det er at anerkende sorg, angst og synd som grundvilkår, men samtidig tro på, at vi er gjort helt igennem retfærdige af Gud. Vi behøver ikke have dommen hængende over hovedet på os som en straf eller en trussel. Dommen er, at lyset skinner i mørket. Og dommeren, Gud, har ført vores sag og vundet den fra sig selv (salmebogens nr. 274 v. 4). Derfor bliver advent en glædelig tid, for den er en solopgang, ikke kun som de fantastiske af slagsen, man kan opleve på jorden, men en solopgang fra det høje. Hver morgen er en ny begyndelse og minder os om, at en gang skal alt mørket forsvinde. Jeg vil slutte med et citat fra Holger Lissners kollektbøn til Kristus 2. søndag i advent:»kom til os! Lad ikke frygten få magten over os. Men hold vore håb i live, så vi hverken fortvivler eller lader stå til, men løfter vore hoveder i tillid til, at når mørket er tættest, da skal vi se dig komme i lys og herlighed og oprejse Guds rige iblandt os«når mørket er tættest, ved vintersolhverv, siger vi til hinanden: Glædelig jul! Jeppe Sørensen 4

5 Bregninge-Søby Kirker Meddelelse Henvendelse vedr. attester til kirkekontoret for hele Ærø, Ommelsvejen 24, 5960 Marstal, tlf: Mail: Sognepræstens ferie februar Telefonsvarer og mail henviser til an den præst. Kirkelige handlinger Søby Kirke Begravede Hans Martin Hansen, Søbakkevej 2. Ellen Marna Johansen, Kærvej 5. Martin Nissen, Gilleballetofte 5, tidl. Røndal. Anders Hansen Andersen, De Games Hjem, St. Rise Landevej, tidl. Snorløkke. Meta Kathrine Pedersen, Nørrevænget 10, Søby. Bregninge Kirke Døbte Emil Engberg Havsteen, søn af Anna Engberg-Pedersen og Asmund Johan Boycott Havsteen-Mikkelsen, Berlin. Viede Marléne Hanne Alexandrine og Søren Heine Filipsen, Grønnemosevej 3, Breg - ninge. Maj-Britt Groth Nissen og John Groth Larsen, Stærmose 17, Søby. Begravede Elsebeth Knudsen, Øster Bregninge 42. Finn Johan Poulsen, Tulipanvej 5, Marstal, tidl. Bregninge Præstegård. Søby Kirke»Syng julen ind«med Søbykoret og Luciaoptog Torsdag den 12. dec. kl samvær i Sognehuset efterfølgende. Paul Nedergaard og Mathilde Nielsen vil i år stå for Luciaoptoget, øve Luciasangen og optog med børnene. Søbykoret medvirker i den smukt oplyste kirke, og vi synger sammen. Menighedsrådet indbyder til en hyggelig aften i Sognehuset på Søbakkevej 9, umiddelbart efter den sidste salme er sunget. Søby Kirke og Sognehus Juletræsfest med Ingrid Schrøder-Hansen Julesøndag den 29. dec. kl bemærk flyttet fra 2. juledag! Ingrid Schrøder-Hansen fortæller ved juletræsfesten i Sognehuset umiddelbart efter en kort gudstjeneste i kirken. Traditionen tro danser vi om træet, synger og svarer på svære spørgsmål i håb om at vinde Finns dejlige kransekage. Bregninge Kirke Musikgudstjeneste Søndag d. 1. dec. kl Ærøkoret medvirker Julegudstjeneste for øens institutioner Tirsdag den 17. dec. kl passer med bussen fra Søby! Børnehaven Pippihuset, Jacobsminde, Æblelunden, Ærøhuset og dagplejerne. Efter en kort gudstjeneste for store og små fortsætter vi ned i præstegården til æbleskiver, kaffe og te alle er velkomne! Sognesøndage I januar og februar holder vi igen Sognesøndage. Efter gudstjenesten i Søby Kirke kl går vi til Sognehuset på Søbakkevej 6. Her drikker vi kaffe og nyder Vivis kage à 20 kr. Derefter er der følgende foredrag. Søndag d. 19. januar kl Forhenværende højskolelærer Ingolf Andersen: fra et hjem med klaver og neger! Søndag d. 23. februar kl Birgit og Dietmar Vettermann fortæller om livet i DDR. Kirsten Langdill Hellig Tre Konger 2014 Umiddelbart efter Hellig Tre Konger 2013 satte en gruppe maskeentusiaster sig sammen for at drøfte den fremtidige afvikling af denne tradition. Det resulterede i et borgermøde, hvor et gennemarbejdet forslag blev fremlagt for de fremmødte. Forslaget gik på, at man fremover altid afholder Hellig Tre Konger i en weekend og at man kører efter et rotationsprincip for de forskellige distrikter. Efterfølgende blev der stemt om, hvorvidt forslaget kunne accepteres. Af 61 fremmødte stemte hele 60 for forslaget. Til januar 2014 vil den nye afvikling af Hellig Tre Konger træde i kraft og det betyder følgende: Hellig Tre Konger afvikles den januar Den nye distriktsfordeling er følgende: Torsdag den 9/1-2014: Møllevejen Skovby Skovbymark og Leby. Fredag den 10/1-2014: Søby Søby Vestermark og Haven. Lørdag den 11/1-2014: Bregninge Tværby Tværbymark Maskegudstjenesten afholdes i Bregninge Kirke torsdag den 9/ kl Børnemaskebal afholdes lørdag den 11/ kl i Bregninge (lokalitet annonceres senere). Voksenmaskebal afholdes lørdag den 11/ kl i Bregninge (lokalitet annonceres senere). Initiativgruppen vil sørge for planlægning/koordinering mellem distrikterne samt formidling i Kirkebladet og i Ugeavisen umiddelbart op til. Desuden oprettes der en Facebookgruppe for at nå den yngre generation af maskegængere og trække dem hjem, når traditionen skal afvikles. Ærøskøbing og Tranderup Kirker Meddelelse Henvendelse vedr. attester til kirkekontoret for hele Ærø, Ommelsvejen 24, 5960 Marstal, tlf Mail: sjw@km.dk Døbte, viede og begravede i Ærøskøbing Kirke april-september

6 Døbte Ella Groth Vittrup (døbt 4. august). Oliver Taggatz Sørensen (døbt 1. september). Benjamin Taggatz Sørensen (døbt 1. september). Viede Anne-Louise Linnemann Løes og Jan Tobiassen (viet 25. maj). Pernille Pantmann og Bjarne Petersen (viet 1. juni). Carola Krüger og Ulrik Svinding Nielsen (viet 29. juni). Maria Kehlet Wade og William Hart Wade (viet 7. september). Lone Anne Düring Pedersen og Paul Erik Düring Pedersen (viet 7. september). Begravede/bisatte Rene Espe (bisat 11. april). Alma Silkjær (begravet 18. april). Grethe Reese (bisat 27. april). Karen Kirstine Larsen (bisat 16. maj). Anna-Lise Merete Eriksen (begravet 13. juni). Jørgen Vagn Aage Mobeck (bisat 19. juni). Kristian Rasmussen (bisat 3. juli). Carla Marie Hoch (bisat 23. juli). Anne Marie Flindt (begravet 1. august). Adventssang fredag den 6. december kl i menighedshuset i Ærøskøbing Kom og vær med til at tage hul på julemåneden ved at synge nogle af alle de dejlige adventssange og -salmer. Vi synger dem, vi kender, og lærer nok også et par nye. Der er også kaffe. Julesang onsdag den 18. december kl i menighedshuset i Ærøskøbing Nu er det tid til julesangene og julesalmerne. Også her skal vi have både kendte og ukendte. Der er også kaffe Døbte, viede og begravede i Tranderup Kirke i 2013 frem til og med september (ingen døbte eller viede) Begravede/bisatte Harald Ejnar Terkelsen (bisat 8. januar) Christen Pedersen Christensen (bisat 30. marts). Holger Magnus Vejsnæs (begravet 20. april). Ærøskøbing Kirke Mange har i årets løb undret sig over, at kirkeklokken ikke længere slår timeslag. Det skyldes en unøjagtighed i urværket, som vil blive justeret i for - bindelse med etablering af automatisk klokkeringning, som skal installeres i løbet af Så forhåbentlig kan køwingboerne derefter høre kirkeklokkens halv- og heltimeslag igen. Automatisk klokkeringning er et kapitel for sig. Det skal installeres i alle de af øens kirker, som ikke i forvejen har det (Marstal og Rise kirker), og Ærø Menighedsråd har for nylig besluttet sig for en leverandør. Automatisk klokkeringning er en del af en udvikling, som det er så godt som umuligt at kæmpe imod. Det er et uundgåeligt skridt, så selv om noget af charmen forsvinder, udviser menighedsrådet hermed rettidig omhu over for provstiudvalget, og viser, at vi kan opretholde samme aktivitetsniveau for færre midler. Af og til holdes gudstjenester på hverdage i Ærøskøbing Kirke, det kan være dåbsgudstjenester eller ældregudstjenester. Familiegudstjeneste har vi også haft, men det var en søndag. Søndag er kirkens vigtigste dag; men indimellem må der af praktiske hensyn holdes gudstjenester på andre ugedage. Vi skal blot ikke holde for mange hverdagsgudstjenester eller lørdagsdåb, for så forsvinder der ressourcer fra søndagsgudstjenesten, som så måske må aflyses. Ærøskøbing Kirke har siden det nye pastorat trådte i kraft 1. maj 2012 kun haft én søndagsaflysning; andre kirker på Ærø er vant til det i ny og næ. Der er nemlig ikke skåret ret meget ned på antal tjenester, selv om der i fjor blev nedlagt en præstestilling. Det nye Ærø Pastorat skulle gerne fungere til gavn og glæde for både præster, menighed og ansatte i mange år. Fremover tilstræbes det, at f.eks. lørdagsdåb annonceres i ugeavisens Sogneliv-rubrik, for selv om det er dåbs - familien, der har anmodet om dåb en lørdag (af hensyn til tilrejsende gæster), er det ikke nogen privat begivenhed. Dåb er foruden Guds ja til mennesket også en indlemmelse i den kon - krete menigheds fællesskab. Bortset fra bisættelser/begravelser og vielser, som kan ønskes»i stilhed«, er alle andre gudstjenester åbne for alle, også selv om de tilfældigvis ikke ligger om søndagen. Åben for alle er også Ældregudstjenesten op til jul i Ærøskøbing Kirke. Det er torsdag 19. december kl.10, og det lokale sogneudvalg sørger for kaffe bagefter. Jeppe Sørensen De Ni Læsninger i Tranderup Kirke Søndag den 15. december kl i Tranderup Kirke Hvert år fejres 3. søndag i Advent på en helt særlig måde i Tranderup Kirke, idet julefortællingen ved denne gudstjeneste belyses igennem De Ni Læsninger. Læsningerne består af udvalgte skriftsteder fra Bibelen og efterfølges af korsatser eller fællessalmer, som understreger læsningernes indhold. Det er Tranderup Sogns beboere og præst, som varetager disse læsninger. Øhavskoret er med til at gøre dagen festlig med en blanding af danske og engelske korsatser. Kom selv og vær med til at gøre dagen endnu festligere; alle er hjertelig velkomne! Sogneeftermiddag i Tranderup Kirke Torsdag den 9. januar Denne dag får Sogneeftermiddagen et norsk islæt, da det er Magne Johan Fiedler Rørvik fra Bergen, der kommer og holder foredrag. Se omtalen under arrangementer. Sogneeftermiddagen er som vanligt fra kl til ca og kaffe/kage koster 25 kr. Kreativ lørdag Lørdag d. 4. januar kl Lørdag d. 1. februar kl Sogneeftermiddag Torsdag den 6. februar : Sogneeftermiddag med Mette Havsteen- Mikkelsen. 6

7 B O G A N M E L D E L S E R Ole Jensens bog: PÅ KANT MED KLODENS KLIMA Om behovet for et ændret natursyn. Udgivet i 2011 af forlaget ANIS. Hvordan omtale en bog, som man subjektivt set synes, at alle mellem 14 og 84 skulle være tvunget til at læse? Alligevel gør jeg et forsøg, mens jeg prøver at holde jordforbindelsen. Allerede i 1976 udgav Ole bogen»i Vækstens Vold. Økologi og Religion.«En kendt klassiker i blandt andet højskolekredse. Den gang var Ole Jensen domprovst i Maribo på Lolland. Førhen lektor og professor i teologi ved Århus og Københavns universiteter. Efterfølgende forstander ved Grundtvigs Højskole, rektor for præsternes efteruddannelse og medlem af Etisk Råd. I 2011 kommer så dette brag af en bog:»på kant med klodens klima. Om behovet for et ændret natursyn.«at bogen ikke har fået den omtale den fortjener, er selvfølgelig fordi Ole Jensen kalder vort natursyn for brutalt, at han med fakta i hånden belyser, hvordan vort vækst-mantra er blevet den nye Gud, og at det i sidste ende er pengene, der bestemmer, hvad vi gør. At det forholder sig sådan, medfører selvfølgelig, at plantearter og dyreliv forsvinder, uddør simpelthen, at naturen forarmes. Den natur og det liv, som Gud syntes var såre godt. Med hjælp fra filosoffer videnskabsmænd og digtere belyser Ole Jensen, at den måde, vi har valgt at indrette vort liv på, i sidste ende er et spil på roulette, om det overhovedet vil lykkes os at bevare klodens diversitet og holde temperaturen under 2 0 stigning. Og i Ole Jensens optik skal der en omvendelse til. Helt konkret! Vi må lære at anerkende, at alt liv er skabt, at alt liv har lov til at være her, og at vi mennesker er en del af naturen, og som sådan ikke herre over alt, at der er noget, der er større end os, og at dette noget er Guds skabte verden. Som han skriver:»sjældent synes nogen at skænke det en tanke, at man ikke kan vokse uendeligt på endelig plads.«men håbet og livsglæden har Ole Jensen i behold. Han tror på, at vi ved fælles gode kræfter kan modvirke tidens tendenser til at tro, at vi selv er guder. Alt sammen i et letlæseligt, flydende og ikke docerende sprog. Hold da op, hvor denne lille/store bog burde være tvungen læsning på alle fagområder: religion, biologi, zoologi, samfundsfag, menighedsråd, præstekonventer fortsæt selv. P.S.: og selvfølgelig skriver den gamle præstemand også om»grøn Kirke«. Tange Rasmussen Jørgen Steen Nielsens bog: DEN STORE OMSTILLING Fra Systemkrise til Grøn Økonomi. Kort fortalt. Udgivet i 2013 af Informations forlag. Kan fås i mini-paperback til en latterlig lav pris på enhver tankstation og bladkiosk i landet. Bogen er en revideret og forkortet udgave af Jørgen Steen Nielsens nyklassiker om den globale systemkrise og om udvikling og omstilling til bæredygtighed og grøn økonomi Den store omstilling, som udkom i maj Især sammenstillet med Ole Jensens bog»på kant med kloden«om de filosofiske, etiske og teologiske aspek ter af natur og samfundssyn er Jørgen Steen Nielsens bog om de merkantile og økonomiske aspekter af de truende udsigter for økonomi og vækst god at blive klog på. De to bøger supplerer hinanden utroligt godt. Det er den åndelige og den materielle side af samme sag. Let læst meget pædagogisk dejlig kortfattet. Jørgen Steen Nielsen er biolog, forfatter. Siden 1985 journalist ved Dagbladet Information med miljø og videnskab som områder. Vinder af Cavlingprisen i Ingolf Andersen 7

8 Gudstjenester, Særgudstjenester, Koncerter og andre Arrangementer Dato Søby Bregninge Tranderup Ærøskøbing Rise Marstal Ommel * Særgudstjeneste # Arrangement Søndag Ingen 19.00* * Rise: Krybbespil 1. dec. JL AHAU Bregninge: Musikgudstjeneste, 1. s. i advent Ærøkoret 6. dec # Adventssang i menighedshuset Søndag # Ingen Jazzgudstjeneste 8. dec. LPWK LPWK JS 2. s. i advent Kaffe 10. dec # Adventskoncert 11. dec # Julekoncert med Øhavskoret 12. dec * Syng julen ind og Lucia, Lucia Søbykoret 14. dec # Adventskoncert Søndag * De Ni Læsninger 15. dec. Lucia Kaffe Lucia Altergang Øhavskoret 3. s. i. advent 17. dec * Julegudstjeneste for øens institutioner m.m. 18. dec # Julesang i menighedshuset 19. dec * Julegudstjeneste Søndag * Ingen Stillegudstjeneste 22. dec AHAU JL Kaffe JL 4. s. i advent 24. dec Juleaften 25. dec Juledag LPWK 26. dec. Ingen Ingen 2. juledag JS JL Søndag 14.00# Ingen Ingen Juletræsfest 29. dec. AHAU LPWK Julesøndag 31. dec * Nytårsgudstjeneste Nytårsaften

9 1. januar Ingen Nytårsdag 4. januar 13.00# Kreativ lørdag Søndag Ingen * Musikgudstjeneste 5. januar Kaffe Altergang H3K søndag 9. januar 19.00* 14.30# H3K Maskegudstjeneste Sogneeftermiddag Søndag Ingen 12. januar AHAU LPWK 1. s. e. H3K Søndag 14.00# Ingen Ingen Sognesøndag 19. januar AHAU JL JL JL 2. s. e. H3K Kaffe 21. januar 19.00* Stillegudstjeneste 25. januar 16.00# Nytårskoncert: Rock, håb og kærlighed Søndag Ingen 26. januar JL 3. s. e. H3K 1. februar 13.00# Kreativ Lørdag Søndag * 16.00* Rise: Kyndelmisse, Øhavskoret 2. februar Kaffe Altergang Marstal: Kyndelmisse 4. s. e. H3K 3. februar 19.30# Sognehuset: Naser Khader 6. februar 14.30# Sogneeftermiddag Søndag Ingen 9. februar Sidste s. e. H3K Søndag februar JL LPWK Septuagesima Søndag 14.00# Ingen Ingen Ingen Sognesøndag 23. februar LPWK Seksagesima 25. februar 19.00* Stillegudstjeneste Søndag * Øhavskoret 2. marts Kaffe Kaffe Fastelavn

10 Søby Kirke Sognepræst Agnes Haugaard Bregninge Præstegård, Vester Bregninge 11, 5970 Ærøskøbing. Tlf: , fax: Træffes alle dage telefonisk mellem og efter aftale, fridag fred. Graver Max Hansen. Tlf Kirkesanger: Birthe Henriksen. Tlf Organist Paul Nedergaard. Tlf Kirkeværge: Kirsten Langdill. Bregninge Kirke Sognepræst Agnes Haugaard, Bregninge Præstegård, Vester Bregninge 11, 5970 Ærøskøbing. Tlf: , fax: Træffes alle dage telefonisk mellem og efter aftale, fridag fred. Kirkeværge: Randi Skinner. Kirkesanger: Birthe Henriksen. Tlf Organist Gitte Jørgensen. Tlf Graver Niels-Jørgen Bech. Tlf: Tranderup Kirke Sognepræst Jeppe Sørensen, Præstegården i Ærøskøbing, Søndergade 43. Tlf / JEPSO@KM.DK Træffes bedst kl Mand. fridag. Graver Hans Jepsen Albertsen. Tlf Kirkesanger: Linda Suszkiewicz. Tlf Organist Gitte Jørgensen. Tlf annebirgitte@privat.dk Kirkeværge: Mona Madsen. Ærøskøbing Kirke Sognepræst Jeppe Sørensen, Præstegården i Ærøskøbing, Søndergade 43. Tlf / JEPSO@KM.DK Træffes bedst kl Mand. fridag. Graver Christian Petersen. Tlf Træffes bedst på kirkegården, kl , undt. mandag. Kirkesanger: Helge Taggatz. Tlf Organist Paul Nedergaard. Tlf organist.aeroe@hotmail.com Kirkeværge Else Emilie Madsen. Tlf Rise Kirke Sognepræst Janet Ligaard, Kirkeballevej 4, St. Rise. Tlf Mobil tlf Træffes bedst hverdage kl undtagen mandag. jcl@km.dk Graver John Groth Nørgaard. Tlf Træffetid Kirkesanger: Linda Suszkiewicz. Tlf Organist Gitte Jørgensen. Tlf annebirgitte@privat.dk Kirkeværge Johan Knudsen, Toftevej 3, Ærøskøbing. Tlf Marstal Kirke Sognepræst Lars Peter Wandsøe Kristiansen Kirkestræde 14, 5960 Marstal. Tlf lpwk@km.dk Træffes bedst kl undt. fredag. Kirke-/kirkegårdskontoret: Kordegn Simon Winberg Ommelsvejen 24, 5960 Marstal. Tlf Fax: sjw@km.dk Træffetider: Mandag lukket. Tirsdag, torsdag, fredag og lørdag kl Onsdag kl og Kordegn: Simon Winberg. Tlf Kordegnevikar Helge Taggatz. advokat@besked.com Organist Karsten Hermansen. Tlf khermansen@mail.dk Kirketjener, Marstal Kirke Helge Nygaard Hansen. Tlf Kirketjener, Ommel Kirke Ole Boas Tlf oleboas@hotmail.com Graver, Ole Boas Tlf oleboas@hotmail.com Kirkeværge Bjarne Møller. Tlf Langeland-Ærø Provsti Provst Trille B. Westergaard, Lindelse Provstisekretær Joan Harding Gotfredsen Bellevue 3C, 5900 Rudkøbing Telf Mail: langeland-aeroe.provsti@km.dk Oplysning om provstiudvalgsmøder kan findes på Provsti Indlæg til kirkebladet Hvis man har et indlæg til kirkebladet, er man velkommen til at sende det til ingolf.andersen@gmail.com Det ærøske kirkeblad 10

11 Rise Kirke Meddelelser Henvendelse vedr. attester til kirkekontoret for hele Ærø, Ommelsvejen 24, 5960 Marstal, tlf Mail: Døbte Valdemar Haugaard Jørgensen, søn af Mai Haugaard Jørgensen og Kim Brian Jørgensen, Nevre 21. Døde Henry Nørmark Christensen, Grønnæsvej 12. Anna Grethe Thomsen, Møllegyden 22. Ellen Petrea Christensen, Søkilden, Sygehusvejen 22. Tidligere Store Rise. Karen Pedersen, De gamles Hjem, Store Rise Landevej 6. Tidligere Kallehave. Gave til Rise sognehus Rise Kirke har modtaget tre smukke malerier, som alle tre er fra Rise Kirke. Malerierne er skænket af Ellen Christensens datter, Wanda. Wanda har fortalt, at det var moderens ønske, at de skulle skænkes til Rises nye Sognehus. Ellen Christensen var gift med graver Poul Christensen, og de var sammen et værdsat graverpar i 25 år ved Rise Kirke indtil De videreførte graverjobbet efter Ellens far, Albert Steen. Det var den gang, graveren fik sin løn, som nok ikke var særlig stor, for pasning af kirken. Resten skulle de tjene ved salg af blomster og pasning af grave m.m. Ellen Christensen levede sin sidste tid på»søkilden«til sin død d. 21/ Malerierne er malet af Hans Chr. Hansen, Dunkær. Han var søn af slagtermester Peter Hansen. Hans døde i en ung alder og er begravet på Rise Kirkegård. Rise Kirke og det Ærøske Menighedsråd vil hermed sige mange tak for den smukke gave også en tak til Wanda. På menighedsrådets og Rise sogns vegne Johan Knudsen, kirkeværge. Høstoffer Ved høstgudstjenesten søndag den 15. september blev der samlet 3.954,- kr. ind. Beløbet går til spejderne på Ærø, som gør et stort stykke arbejde for børn og unge. Advents- og kirkekaffe I anledning af december er vores kirkekaffe blevet omdøbt til adventskaffe, og vi nyder en kop eller to i våbenhuset efter hver søndagsgudstjeneste frem til jul. I januar og februar fortsætter vi med kirkekaffe første søndag i hver måned. Der er altså kaffe/the på kanden søndag 5. januar kl samt 2. februar kl. 9.30, hvor vi også fejrer Kyndelmisse sammen med Øhavskoret. Sang- og orgeltoner i Rise Kirke Onsdag den 11. december kl i Rise Kirke Se omtalen under arrangementer. Stillegudstjenester Der vil være stillegudstjenester i december, januar og februar. I december holdes den søndag den 22. december kl. 16 med et tema om julefred. I januar og februar holdes stillegudstjenesterne tirsdag den 21. januar kl. 19 og tirsdag den 25. februar kl. 19. For januar og februar er temaerne i skrivende stund ikke fastlagt endnu. Stillegudstjenester er en enkel og uformel gudstjeneste, hvor der lægges særlig vægt på ro og fordybelse. Se nær - mere omtale under fællesstof. Kyndelmisse Vi får besøg af Øhavskoret og fejrer kyndelmisse i kirken søndag den 2. februar kl Vel mødt til en festlig gudstjeneste fuld af sang, musik og glæde over, at lyset vinder over mørket. Janet Ligaard Marstal og Ommel Kirker Meddelelse Henvendelse vedr. attester til kirkekontoret for hele Ærø, Ommelsvejen 24, 5960 Marstal, tlf Mail: sjw@km.dk Koncerter Lørdag den 14. december kl i Marstal Kirke Adventskoncert Se omtalen under arrangementer Lørdag den 25. januar kl i Marstal Kirke Nytårskoncert rock, håb og kærlighed Se omtalen under arrangementer Eftermiddagsgudstjenester i Marstal Kirke Jazzgudstjeneste søndag den 8. december kl Svanes Orkester leverer både akkompagnement til salmerne og selvstændige musikalske indslag ved guds tje nesten anden søndag i Advent. Det har de gjort flere gange før, men aldrig i adventstiden, så nu bliver der lejlighed til at høre, hvordan adventssalmerne ly - der, når de kommer i hænderne på jazzmusikere. Sognepræst Lars Peter Kristiansen prædiker. Familiegudstjeneste med luciaoptog søndag den 15. december kl Marstal Skoles luciapiger kommer til gudstjenesten og lyser op i decembermørket med deres sang og levende lys. Sognepræst Lars Peter Kristiansen prædiker. Musikgudstjeneste søndag den 5. januar kl Ved Hellig tre Kongersgudstjenesten får orgelmusikken lidt mere plads end sædvanligt. Netop til jule- og helligtrekongerstiden er der skrevet meget god 11

12 musik for orgel, og noget af det vil blive spillet af kirkens organist ved den - ne lejlighed. Sognepræst Lars Peter Kristiansen prædiker. Marstal Kirkes korskole har altid plads til en til! Nyt korskolehold begynder fredag den 10. januar kl i kirkens dåbsværelse på kirkens sydside Alle børn fra 3. til 5. klasse med lyst og interesse for sang er meget velkomne til at se, om det er noget for dem. I korskolen bliver der lagt vægt på at lære at synge rent, at kunne følge med i noderne, at synge små tostemmige sange, og i det hele taget at blive godt rustet til at deltage i Marstal Kirkekor efter et halvt års forberedelsestid. Hvis der er spørgsmål eller tvivl, er man velkommen til at ringe til Karsten Hermansen på tlf eller skrive på e-postadressen: khermansen@mail.dk Julehjælp Marstal Der kan nu søges om julehjælp fra Marstal Sogns Menighedspleje, af bosiddende i Marstal. Julehjælpen gives fortrinsvis til betrængte børnefamilier, men alle kan søge, med mulighed for evt. at komme i betragtning. Man søger ved at rette henvendelse til sognepræst Lars Peter Wandsøe Kristiansen senest d. 11. december kl. 12, på tlf eller pr. LPWK@km.dk Evt. tildelt julehjælp vil blive uddelt omkring d. 21. december. Modtagerne bliver underrettet inden. Bedste hilsner Marstals præst & Menighedsråd Gudstjenester på Marstal Ældrecenter 5/12 kl Centersal 24/12 kl Centersal 9/1 kl Centersal 16/1 kl Rød (sammen m. blå) 23/1 kl Centersal 30/1 kl Grøn 6/2 kl Centersal 13/2 kl Orange 20/2 kl Centersal 27/2 kl Blå (sammen m. rød) Studiekreds Marstal Den 2. december kl er der filmstudiekreds i Marstal konfirmandstue. Temaet er Joseph Fiennes film»lu ther Hans vision ændrede verden«, fra 2003, der på lødig og gribende vis beskriver Luthers liv og levned i et menneskeligt og historisk perspektiv. KONCERTER OG ARRANGEMENTER Adventssang fredag den 6. december kl i menighedshuset i Ærøskøbing Kom og vær med til at tage hul på julemåneden ved at synge nogle af alle de dejlige adventssange og -salmer. Vi synger dem, vi kender, og lærer nok også et par nye. Der er også kaffe. Else Emilie Madsen Adventskoncert tirsdag den 10. december kl i Ærøskøbing Kirke EDDA MEYER, sopran PAUL NEDERGAARD, orgel ÆRØKORET Fri entré. Sang- og orgeltoner i Rise Kirke Onsdag den 11. december kl i Rise Kirke Der indbydes til julekoncert i Rise Kirke onsdag den 11. december kl , hvor Øhavskoret vil præsentere publikum for en bred vifte af musik fra forskellige lande. Vokalmusikken ledsages af Paul Nedergaard, som akkompagnerer koret ved orglet og klaveret. Ud over kendte danske julesange vil koret synge klassiske værker og engelske Christmas Carols, i spændende arrangementer af blandt andre Anders Öhrwall og David Willcocks. Sangglade tilhørere kan også glæde sig, idet der vil blive rig lejlighed til at synge med på flere af julens salmer. Øhavskoret dirigeres af kirkens organist Gitte Jørgensen. Der er fri adgang til koncerten, og alle er naturligvis velkomne! Gitte Jørgensen Indsamling i Marstal sogn 1. søndag i advent: Trankebarfondet. 1. januar, nytårsdag: Det danske Bibelselskab. Øvrige søndag i adventstiden og Helligtrekongerstiden: Menighedsplejen. Fasteindsamling: Folkekirkens nødhjælp. Søby Kirke»Syng julen ind«med Søbykoret og Luciaoptog Torsdag den 12. december kl samvær i Sognehuset efterfølgende Paul Nedergaard og Mathilde Nielsen vil i år stå for Luciaoptoget, øve Luciasangen og optog med børnene. Søbykoret medvirker i den smukt oplyste kirke, og vi synger sammen. Menighedsrådet indbyder til en hyggelig aften i Sognehuset på Søbakkevej 9 umiddelbart efter den sidste salme er sunget. Kirsten Langdill Lørdag den 14. december kl i Marstal Kirke Adventskoncert EDDA MEYER, sopran ÆRØKORET MARSTAL KIRKEKOR Ærøkorets program ved adventskoncerten er lidt anderledes end det plejer, men glæden ved at synge sammen er der ikke ændret på. Naturligvis er der plads til både dansk og engelsk julemusik, men der bliver også sunget et par satser fra Gabriel Faurés smukke Requiem. Sædvanen tro er Edda Meyer solist, så vi får mulighed for at høre nogle af advents- og juletidens uundværlige arier. Marstal Kirkekor synger dansk julemusik, og ved orgelet sidder kirkens organist, som også spiller musik til ti - den. Fællessalmer skal der heller ikke mangle, og alle er meget velkomne! Der er fri entré. Karsten Hermansen 12

13 Julesang onsdag den 18. december kl i menighedshuset i Ærøskøbing Nu er det tid til julesangene og julesalmerne. Også her skal vi have både kendte og ukendte. Der er også kaffe Else Emilie Madsen Søby Kirke og Sognehus Juletræsfest med Ingrid Schrøder-Hansen Julesøndag den 29. december kl OBS! flyttet fra 2. juledag! Ingrid Schrøder-Hansen fortæller ved juletræsfesten i Sognehuset umiddelbart efter en kort gudstjeneste i kirken. Traditionen tro danser vi om træet, synger og svarer på svære spørgsmål i håb om at vinde Finns dejlige kransekage. Kirsten Langdill Tranderup Kirke Kreativ lørdag Lørdag d. 4. januar 2014 kl Conny Larsen Tranderup Kirke Sogneeftermiddag Torsdag 9. januar får Sogneeftermiddagen et norsk islæt, da det er Magne Johan Fiedler Rørvik fra Bergen, der kommer og holder foredrag. Magne har hus i Vindeballegade og har ofte deltaget i sogneeftermiddagene, så han vil være et kendt ansigt. Han skal fortælle om Bergensbanen og især om den præst, Rasmus Haugsøen ( ), der var med til at anlægge jernbanen. Magne viser billeder/film fra anlæg og drift af jernbanen, og hvad der kan være nok så interessant for os i en kirkelig sammenhæng, så kæmpede anlægspræsten Rasmus Haugsøen for at der blev prædiket på modersmålet, nemlig norsk. Så sent som i 1920 erne blev det danske sprog brugt i den norske kirke. Og det var dog over 100 år efter fællesriget med Danmark ophørte! Foredraget har Magne bevidst lagt her i begyndelsen af 2014, da det er 200- året for fællesrigets ophør. Sogneeftermiddagen er som vanligt fra kl til ca og kaffe/kage koster 25 kr. Ærø Folkeuniversitet Forårsprogrammet for Folkeuniversitetet tager udgangspunkt i de mærkeår, som vi skal markere i 2014: Det gælder 1814 med en markering af Norges selvstændighed eller tabet af Norge; endvidere fejrer vi i 2014 også den danske skoles 200 års jubilæum. Dertil kommer 1864 med en markering af tabet af Sønderjylland. Disse tre jubilæer vil hver få deres arrangement og foredrag. Se nærmere annoncering i det udsendte program samt i Ugeavisen. Vi indleder med et åbningsmøde, hvor vi har bedt forskellige lokale Ærøboer fortælle om deres relation til Norge. Derudover vil der blive givet en orientering om Folkeuniversitetets vir ke. Åbningsmøde: Derfor holder vi af Norge Turist- og erhvervschef Carl Jørgen Heide: Mit liv med Hamsun. Gunner Rasmussen: Fra Ærø til Porsgrunn. Om en glemt forbindelse mellem Ærø og Norge. Finn Slumstrup: Det skjulte Norge. Jesper Groth:»Enige og tro til Dovre falder«. I pausen serveres der kaffe med Ærøs - købingbagerens jubilæumslagkage mens der orienteres om Folkeuniversitetsvirksomheden på Ærø. Beretning ved formand Viggo Mortensen og regnskab ved kasserer Ulla Graham. Gratis og åbent for alle. 9. januar kl Mamrelund, Pilebækken, Ærøskøbing Søby Kirke Sognesøndag Søndag d. 19. januar kl Forhenværende højskolelærer Ingolf Andersen: fra et hjem med klaver og neger! Kirsten Langdill Lørdag den 25. januar kl i Marstal Kirke Nytårskoncert rock, håb og kærlighed SIMON MOTT MADSEN, tenor TINA KRUSE ANDERSEN, oplæsning BJØRN KROG TESBJERG, klaver TORE BJØRN LARSEN, orgel»rock, håb og kærlighed«er den tredie udgave af det, der for nogle år siden begyndte som»salmer fra en beattid«og fortsatte i»salmer fra en Beatlestid«eller»All you need is love«, som det også er blevet kaldt. Koncertens ophavsmænd og medvirkende er alle fra Svendborg og omtaler det selv som en collage af ord og toner. Overskriften er naturligvis en omskrivning af»tro, håb og kærlighed«, som vi kender fra Kærlighedens Højsang (1. Kor., 13). Om drejningspunktet for»rock, håb og kærlighed«er et treenighedstema, hvor salmebogens kernesalmer forenes med stærke bibeltekster og klassiske rock sange. Der er fri entré til»rock, håb og kærlighed«. Tranderup Kirke Kreativ lørdag Lørdag d. 1. februar 2014 kl Conny Larsen»Bekendelser fra en kulturkristen muslim«af Naser Khader Mandag den 3. februar kl i Sognehuset i Rise Den 25. oktober udkom Naser Khaders bog»bekendelser fra en kulturkristen muslim«. Det er lykkedes Ærø Menighedsråd i samarbejde med Anne Mette Holstein at få Naser Khader til at komme her og fortælle om den opvækst, han har haft med både kristendommen og islam. Han fortæller personligt og sagligt om de to religioner, der på godt og ondt har præget ham. Med kristendommen som eksempel viser han, hvordan islam kan reformeres indefra. Efter Naser Khaders indlæg og en kop kaffe vil der være lejlighed til at stille spørgsmål. Else Emilie Madsen Tranderup Kirke Sogneeftermiddag Torsdag d. 6. februar 2014 kl Sogneeftermiddag med Mette Havsteen-Mikkelsen Søby Kirke Sognesøndag Søndag d. 23. februar kl Birgit og Dietmar Vettermann fortæller om livet i DDR. Kirsten Langdill 13

14 Fælles for de ærøske sogne Referat fra Menighedsmødet tirsdag den 27. august i Rise Sognehus For ca 9 måneder siden blev 6 menighedsråd lagt sammen til et. Alle har været indstillet på, at det nye råd skulle fungere trods forskellighederne. Vi er et stort råd på 23 medlemmer, fordelt således: 2 fra Søby, 2 fra Bregninge, 2 fra Tranderup, 3 fra Rise, 3 fra Ærøskøbing og 7 fra Marstal, 4 præster (fødte medlemmer) plus en medarbejderrepræsentant. Tallene er beregnet ud fra, hvor mange medlemmer af folkekirken, der bor i sognene. Jeg vil fortælle lidt om, hvad vi har foretaget os i de 9 måneder, vi har været et fælles råd. Vi er startet med at holde menighedsrådsmøder hver måned. Det har været nødvendigt, både for at lære hinanden at kende, men også for at få økonomien og aktiviteterne samlet. Vi har holdt møderne på skift i de forskellige sogne. At få økonomien samlet har krævet sin regnskabsfører. Det har ikke været uden forviklinger/sværdslag. Ikke at rådet har voldt problemer, men det har instanserne uden for øen, dvs. provsti og stiftet. Aktiviteterne i de forskellige sogne var det, der vakte størst bekymring både blandt menigheden og menighedsrådet. Ville alle de aktiviteter, der før havde været i de forskellige sogne blive fælles? Og hvad med økonomien? Ville der være penge til at fortsætte sogneaktiviteterne? Heldigvis har intet ændret sig, hvad aktiviteterne angår. Den eneste forskel er, at i mange af sognene er arbejdet med aktiviteterne nu baseret på frivillige. Heldigvis ser det ikke ud til, at der mangler frivillige og tak for det. Vor indkøbspolitik går ud på at handle lokalt. Vi har indgået aftale med gartner om levering af forårsblomster (og andet) til hele øen og al gran til grandækning bliver også købt på øen. Vi har også brugt en lokal kirkegårdskonsulent, Per Glad, som er havearkitekt, til at gennemgå alle kirkegårdenes træer og buske. Vi har været på kirke- og kirkegårdssyn for at efterse alle kirkerne og kirkegårdene for fejl og mangler. Tak til alle medarbejderne for deres store engagement vedr. deres arbejdspladser. At kirkerne er dyre i drift er ingen vel i tvivl om. Alle vore kirker er underlagt Nationalmuseet og hver gang, der er den mindste reparation i en af kirkerne, skal museet ind over med arkitekt og/eller ingeniører, hvilket er en bekostelig affære, som lægger stort beslag på vore midler. Hvis vi ser fremad, kan jeg fortælle at der skal installeres automatisk ringning i kirkerne Søby, Bregninge, Tranderup og Ærøskøbing. Der er lige blevet indhentet tilbud. Beslutningen om installeringstidspunktet er derfor ikke truffet endnu. En anden stor investering er udvidelse af konfirmandstuen i Marstal. Det har den længe trængt til, og da vi fik solgt præstegården på Møllevejen, fik vi tilladelse til at bruge provenuet til udbygning og renovering af bygningen. Det betyder så også, at der ikke kan være nogen former for aktiviteter i bygningen i en lang periode. Fra Marstal er der fra nogle borgere kommet en ansøgning om at etablere en mindelund for bevaringsværdige gravsten. Den sag arbejder vi på nu. Kirkegårdene undergår pt. en stor forandring. Der bliver flere og flere urnebegravelser, hvor der bliver lagt en plade med data. Alle de smukke og gamle sten bliver knust, når fredningstiden er udløbet, hvis ikke der gøres noget. Vi er pålagt at tælle alle kirkelige handlinger i vore kirker. En kirkelig handling betegnes ved, at en præst medvirker i ornat. D.v.s. at alle koncerter og andre arran - gementer i kirken, hvor en præst ikke medvirker, ikke indgår i statistikken. Tallene vil blive offentliggjort, når året er gået. Jeg håber på et stort fremmøde ved næste menighedsmøde i år Med venlig hilsen Kirsten Svane, formand, Ærø Menighedsråd. Nyt om konfirmandundervisningen Som de fleste vil vide, er vi fire præster tilbage her på Ærø, og derfor har vi i år tilrettelagt konfirmandundervisningen på en ny måde. Tidligere hørte både undervisning og konfirmation hjemme i det sogn, hvor man boede. I dag vil konfirmanderne stadig blive konfirmeret i det sogn, de bor i. Men generel omstrukturering har gjort, at flere opgaver er blevet et fælles anliggende for alle øens præster. Selv om vi stadig har bopælspligt i de sogne, vi oprindeligt blev ansat i, er vi nu alle ansat i Ærø Pastorat. Vi har derfor også måttet gå andre veje, når det gælder konfirmandundervisningen. Der er stor forskel på, hvor mange konfirmander der bor i de enkelte sogne, fx har godt halvdelen adresse i Marstal, hvor der nu kun bor én præst. Som en løsning har vi derfor i år valgt at lave hold, hvor vi følger Marstal Skoles inddeling af 7. klasserne og fordeler konfirmanderne fra Ærø Friskole på holdene. Der er i alt tre konfirmandhold med hver elever. I år er der ingen undervisning i Marstal, bl.a. på grund af en større ombygning af konfirmandstuen, men også som et led i en prioritering af præsternes ressourcer. Ved at samle konfirmanderne på nogle få hold, frigøres der kræfter til andre præsteopgaver, som også skal varetages, samtidig med at vi er blevet færre til arbejdet. Nu, hvor der er gået et par måneder, er vi kommet rigtig godt i gang med konfirmandundervisningen. Vi har haft flere fælles arrangementer, fx rockgudstjenesten i Marstal Kirke i september samt vores temalørdag i november, som sluttede med en ungdomsgudstjeneste i Bregninge Kirke over»den barmhjertige samaritaner«. Til foråret vil vi samle alle kon fir- 14

15 Fælles for de ærøske sogne manderne og tage dem med rundt på tur til de forskellige kirker her på øen, så de lærer dem at kende. Vi skal også til Odense Domkirke til et arrangement for konfirmander i Fyens Stift. Selv om der er blevet færre ressourcer, er der til gengæld åbnet op for mere samarbejde på tværs af øen, og det tror vi, der kan komme noget godt ud af, både for præster og konfirmander. Janet Ligaard på vegne af alle præster, Agnes Haugaard, Jeppe Sørensen og Lars Peter Wandsøe Kristiansen Stillegudstjenester i Rise Kirke En stillegudstjeneste er en mere enkel og uformel gudstjeneste end søndagens højmesse. Stillegudstjenesterne varer ca. 35 min. og ligger som regel på hverdagsaftener, da tidspunktet med at gå i kirke søndag formiddag måske ikke altid passer ind i ens weekend-planer. En undtagelse er dog i december, der har travle hverdage, hvor meget skal nås. Her finder stillegudstjenesten sted søndag 22. december kl.16. Stillegudstjenesterne er tilrettelagt i et forståeligt og nutidigt sprog og med hovedvægten lagt på, at man kan koble fra og opleve kirkerummets fred. Stemningsfuld musik, læsninger og bøn vil være med til at skabe ro og fordybelse. Enhver, der længes efter en stille stund i fred og ro, kan være med. Stillegudstjenesten er åben for enhver og kræver ingen særlige forudsætninger. Stillegudstjenester: Søndag den 22.december kl.16. Tema: Julefred Tirsdag den 21. januar kl.19. Temaet er endnu ikke fastlagt Tirsdag den 25.februar kl.19. Temaet er endnu ikke fastlagt Janet Ligaard Kristus-batik på Birkholm Jeg har altid været en stor beundrer af Sven Havsteen- Mikkelsens træsnit, som giver de gamle stenskulpturer fra vikingetiden en dimension mere. Da jeg for 30 år siden lavede billed-batik, eksperimenterede jeg af og til med at gå et skridt videre og bruge voks-batikkens bløde teknik på disse gamle, stærke billeder. Det billede, som nu bliver alterbillede på Birkholm, er Jellingestenens Kristus, som jeg har pillet slangen af. I voks-batik begynder man kort fortalt med at tegne på hvidt stof (her: råsilke), dækker de dele af billedet, som ikke skal modtage farve, med flydende varm voks og dypper det hele i et farvebad. Så hænger man billedet til tørre, dækker nye partier med voks og indfarver i en ny farve, indtil man til sidst koger al voksen af i en gryde med sæbevand. Og frem kommer den farvede tegning, på én gang blødt og skarpt i linierne, som det er voks-batikkens særkende. Kristus-batikken var forstudium til en messehagel, men har siden da ligget ca. 30 år i kommodeskuffen. Jeg er glad for, at det nu kommer frem i lyset. Ingrid Schrøder-Hansen Rapport fra 2. Møde i Wittenberg september 2013 Projektet»Uddannelse til Bæredygtig Udvikling for mindre landlige kirkemenigheder I Slovakiet, Letland, Tyskland, Sverige og Danmark«er et 2 årigt projekt under Grundtvig programmet for livslang læring, med støtte fra Europa Kommissionen. Da det daværende menighedsråd for Bregninge-Søby Kirker i 2011 besluttede at kandidere for at blive Grøn Kirke, fik vi samtidigt muligheden for at deltage i dette internationale projekt. Jeg deltog for Bregninge-Søby i det første møde i Tollarp i Sverige sidste år. Da det er et meget spændende og givende projekt, blev det besluttet, i lighed med de andre deltagende me nigheder, at sende flere deltagere til mø - det. Jeg fik derfor i år selskab af Agnes Haugaard og Tange Rasmussen. Møderne er meget intensive med mange workshops, foredrag og»networking«. Det hele foregår på enten engelsk eller tysk, så det var godt at være flere afsted. Programmet fulgte op på de områder, vi havde besluttet at arbejde videre med ved mødet i Tollarp. Det var workshops med emner både inden for praktiske, etiske og teologiske områder. Desuden skulle vi i foredragsform opdateres om den aktuelle stand og tiltag inden for forskning og videnskab. Forskningsområdet omkring Miljø og Bæredygtighed er jo inde i en rivende udvikling. Alle har fået øjnene op for, at det begynder at haste, så der sker virkeligt meget. Endelig var der Networking. Man knytter forbindelser, og deler viden med folk, forskere, præster og menigheder fra andre lande. Hver dag var der også mere afslap- 15

16 pende aktiviteter, såsom Gudstjenester, guidede ture i Wittenberg gamle by og til Biosphære Mittelelbe, samt almindelig selskabelighed. Eksempler på Workshops: 1. Workshop om lyskilder (LEDs, neon strips, energi spare lamper o.s.v.) 2. Energisbeparelse i bygninger praktiske råd om simple foranstaltninger. 3. Øko-kirkegårde hvordan man indretter, styrer og vedligeholder kirkegårde / kirkejord på en mere bæredygtig økologisk måde. 4. Martin Luther og bevaring af Guds skaberværk. (Teologi) 5. Hvordan man kan tilrettelægge og afholde Grøn Kirke Gudstjenester. (Liturgi) 6. Hvad er det mest optimale varmesystem til kirkebygninger. Præsentation og sammenligning af for - skellige varmesystemer. 7. Ekskursion til solkirken i Pülzig. Kirke med solceller og kakkelovn som eneste energikilder. Det var meget spændende og opløftende at deltage i konferencen. Der var stramt program hele dagen/alle dage fra kl , men heldigvis var der indlagt morgenandagter og aften - andagter, så der også blev tid til fordybelse. Alle deltagende lande skiftedes til at holde morgen/aftenandagter. Det vak - te en del furore blandt de kvindelige præster, da Agnes holdt morgenandagt første morgen iført fuldt ornat. Flere af deltagerne især fra de sydlige egne havde set»adams Æbler«for nyligt og var helt fascinerede af Agnes kåbe og krave. Der hørtes fnisen og kaglen på»pigegangen«på vandrerhjemmet, hvor Agnes og de andre kvindelige præster boede, bagefter. Jeg tror, de holdt et helt modeshow deroppe. Vores projekt har været genstand for stor bevågenhed internationalt. Foruden deltagerne fra Slovakiet, Letland, Tyskland, Sverige og Danmark var der også en repræsentant fra USA. En sød kvindelig biskop. Den Mellemtyske overbiskop deltog også sidste dag. To repræsentanter fra projektet, Jan fra Slovakiet og Judith fra Tyskland, er sågar blevet inviteret til Pusan i Sydkorea til Kirkernes Verdenskongres for at orientere om projektet. Projektet er en del af Grundtvig-projektet Livslang læring, og det er i sandhed mellemfolkeligt samvirke, der bærer projektet. Især de fattigste af de deltagende menigheder har haft utroligt stort udbytte af dette projekt, hvad angår viden, teknologi og praksis. Og vi andre, der kommer fra rige kirker i rige lande, (Danmark og Sverige) har godt af at blive mindet om, hvor hårdt det må være hele tiden at måtte kæmpe for egen eksistens. Ingolf Andersen 16