Udkast Tilladelse til husdyrproduktionen pa Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev

Transkript

1 Udkast Tilladelse til husdyrproduktionen pa Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev Ansøgning modtaget den 16. november 2015 Jf. 10 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr. 868 af 03/07/2015) xx. xx 2016 Haderslev Kommune

2 Indhold 1 Generelle forhold Afgørelse om tilladelse... 3 Ejer og driftsforhold... 4 Projektets omfang Husdyrbrugets ophør... 7 Offentlighed og høring Offentlighed og høring Baggrund for tilladelsen Afstandskrav Påvirkning af natur fra anlægget Anlæg Udbringningsarealer, afgræsningsarealer og husdyrgødning Bedste anvendelige teknik (BAT) Forurening og gener fra husdyrbruget Bilag Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 2 Oversigt over vilkår Bilag 3 Oversigtskort over anlæg Bilag 4 Udbringningsarealer Bilag 5a Kort over kategoriseret natur ved anlæg Bilag 5b Kort over kategoriseret natur ved anlæg Bilag 6 Kort over 3 natur ved anlæg Bilag 7 Kort over kategoriseret natur ved arealer Bilag 8 Kort over 3 natur ved arealer Bilag 9 Natura 2000 og Bilag IV arter Bilag 10 - Fredninger, fortidsminder og sten- og jorddiger Bilag 11 Søopland Bilag 12 Potentielle bilag IV arter Bilag 13 Hævd over del af matrikel Bilag 14 Udtalese fra Kolding Kommune Bilag 15 Ansøgningen

3 1 Generelle forhold 1.1 Afgørelse om tilladelse Haderslev Kommune meddeler tilladelse efter 10 i Husdyrgodkendelsesloven 1 på Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev ved Kurt Jessen. Afgørelsen omfatter etablering af en årlig produktion på i alt stk. 65 dages økologiske slagtekyllinger, svarende til 74 DE. Produktionen skal foregå dels i eksisterende bygning, hvor der bygges en 3 meter bred veranda, og dels i 3 nye bygninger af hver ca. 200 m², der skal fungere som opstartsstalde. Yderligere vil der blive opstillet 2 stk. 11 meter høje siloer af 30 tons. Desuden etableres en m³ stor opsamlingsbeholder til vaskevand fra staldene. I forbindelse med produktionen etableres der personalefaciliteter, i en mindre tilbygning, på sydsiden af den eksisterende bygning. I forbindelse med etableringen af produktionen skal der etableres hønsegård det samlede areal til hønsegårde bliver på ca. 8,7 ha. Der meddeles dispensation fra 8 stk. 1 nr. 4 og 7 i Husdyrgodkendelsesloven 1 afstandskravet på 15 m og 30 meter til vej og skel ikke skal overholdes. således, at Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler evt. skærpes i forhold til denne godkendelse (Se Bilag 1). Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af denne tilladelses vilkår (Se Bilag 2). Det er Haderslev Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt: Forebygger og begrænser forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Kan drives på stedet uden væsentlige indvirkninger på miljøet. Overholder bekendtgørelsens beskyttelsesniveauer for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat. Ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt. Ikke vil have en negativ indflydelse på planter eller dyr omfattet af bilag IV, artsfredning eller af rødlister. Ikke vil have væsentlig virkning på de landskabelige værdier. Med denne tilladelse har Haderslev Kommune ikke taget stilling til eventuelle tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning, som for eksempel byggeloven, miljøbeskyttelsesloven eller arbejdsmiljøloven. Dato for godkendelse: xx. xx 2016 Håkon Karlsen Miljømedarbejder Erhverv, Haderslev Kommune Journal nr.: 15/35079 Kvalitetssikring: Astrid K. Jepsen, Haderslev Kommune 1 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 868 af 03/07/

4 1.2 Ejer og driftsforhold Ansøger/ejer Kurt Jessen Bedriftsoplysninger Skovbøllingvej 20 Adresse Kabdrupvej Haderslev Postnummer og by 6100 Haderslev / Kontakt på Nikolaj Dalsgaard dyreholdet Konsulent Inger Knude Matrikler på ejendom KHL Ejerlav Matrikel nr. Niels Bohrs Vej 2 Bjerning Ejerlav, 12a, 236 Bjerning 6000 Kolding ika@khl.dk 1.3 Projektets omfang Udvidelse af dyrehold og anlæg For ejendom beliggende på Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev søges der om 10 tilladelse til at etablere en økologisk slagtekyllingeproduktion. Afgørelsen omfatter etablering af en årlig produktion på i alt stk. 65 dages økologiske slagtekyllinger, svarende til 74 DE. Produktionen skal foregå dels i eksisterende bygning på ca m² hvor der bygges en 3 meter bred veranda, og dels i 3 nye bygninger af hver ca. 200 m², der skal fungere som opstartsstalde. Yderligere vil der blive opstillet 2 stk. 11 meter høje siloer af 30 tons. Desuden etableres en m³ stor opsamlingsbeholder til vaskevand fra staldene. I forbindelse med produktionen etableres der personalefaciliteter i en mindre tilbygning, på sydsiden af den eksisterende bygning. Der ansøges om dispensation fra afstandskravet 2 på 15 meter til vej, således at det nedsættes til 4 m og 13 m. Samtidig ansøges der om dispensation fra afstandskravet 3 på 30 meter til skel, således at det nedsættes til 12 m og 20 m. Af matrikelkortet fremgår det at matrikel 216 Bjerning Ejerlav, Bjerning som er en vejmatrikel ejet af Haderslev Kommune løber mellem bygningsmassen på Kabdrupvej 49, se bilag 13. Matrikel 216 adskiller således Kabdrupvej 49 s bygninger som ligger både på matrikel 12a og 236 Bjerning Ejerlav, Bjerning. 2 8 stk. 1 nr. 4 Husdyrgodkendelsesloven. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/ stk. 1 nr. 7 Husdyrgodkendelsesloven. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006 4

5 Der er ansøgt ved Geodatastyrelsen om at få berigtiget at del af matrikel 216 Bjerning Ejerlav, Bjerning, som er markeret med turkis, er en del af ejendommen Kabdrupvej 49. Haderslev Kommune har givet en forhåndstilkendegivelse som understøtter dette. Da det ønskes at bygge på matrikel 216 Bjerning Ejerlav, Bjerning, stilles der vilkår om at denne tilladelse kun må udnyttes såfremt Geodatastyrelsen accepterer at den del af matrikel 216 Bjerning Ejerlav, Bjerning, som er markeret med turkis, er en del af ejendommen Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev. I forbindelse med etableringen af produktionen skal der etableres hønsegård det samlede areal til hønsegårde bliver på ca. 8,7 ha. Opbevaringen af gødning vil ske på Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev. Omboende Nærmeste nabobeboelse er Kabdrupvej 47, 6100 Haderslev, som er pålagt landbrugspligt. Beboelsen ligger 234 m sydvest for centrum af staldanlægget. Nærmeste samlede bebyggelse og nærmeste byzone ligger mere end 1 km fra ejendommen. Udbringningsarealer/afgræsningsarealer og aftalearealer Til selve produktionen af kyllinger hører kun hønsegårdene, med et samlet areal på 8,76 ha. Af ansøgningen fremgår det, at der afsættes gødning fra 9,68 DE slagtekyllinger i hønsegårdene. Dermed afsættes der gennemsnitligt husdyrgødning svarende til 1,1 DE/ha i hønsegårdene. Hønsegården skal placeres indenfor 350 m fra stalden. Den af ansøgningen viste placering vil kunne ændres i forhold til den skitserede. Haderslev kommune har for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener for omboende, stillet vilkår om at der ikke må etableres hønsegård indenfor en afstand af 200 m til nabobeboelse. Der er en gylleaftale med Kurt Jessen, Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev om at modtage den resterende husdyrgødning fra husdyrbruget. Der afsættes således 64,32 DE dybstrøelse fra slagtekyllinger til Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev. Gødningen afsættes til udbringning på Kurt Jessens arealer. Ejendommen Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev har en 10 tilladelse fra den 4. november Da ejendommen modtager en større mængde husdyrgødning skal der udarbejdes en tillægsgodkendelse til den oprindelige 10-godkendelse. Arealerne der ønskes at afsætte gødning til fra Kabdrupvej 49 udgør 290,54 ha og drives økologisk. Aftalearealerne ligger hovedsagelig i Nitratklasse 1. En del af udbringningsarealerne ligger i Kolding Kommune. Kolding Kommunes høringssvar fremgår af bilag 14 og har ikke resulteret i vilkår. Høringsvaret resulteret dog i at: To meter bræmmerne rundt om søer over 100 m² er taget ud af harmoniarealet. Samt at en 20 meter bræmme nordøst for søen på mark 12-0 er taget ud af harmoniarealet, fordi der er hældninger på mere end 6 grader og dermed et lovkrav om en 20 meter bræmme. Bedste anvendelige teknik Det fremgår af vejledningen til Husdyrgodkendelsesloven, at når det gælder kravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik i sager, der behandles efter 10 i Husdyrgodkendelsesloven, er udgangspunktet, at den generelle regulering er tilstrækkelig, når der ikke er særlige forhold i forbindelse med beliggenheden. 5

6 Meddelelsespligt Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der er meddelelsespligt. Det er kommunen, der vurderer, om fremtidige ændringer af bedriftens dyrehold eller staldindretning, opførsel af nye stalde eller opbevaringsanlæg skal udløse krav om ansøgning om ny tilladelse eller miljøgodkendelse. Udskiftning af arealer samt ændringer i ejerforhold skal ligeledes anmeldes til kommunen. Udnyttelse af tilladelsen Der gives 2 år til at udnytte tilladelsen, hvilket stilles som vilkår. Med udnyttet menes her, at der inden fristens udløb er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Fuld årsproduktion skal være opnået senest 3 år efter meddelt tilladelse. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at hvis den meddelte tilladelse, ikke har været udnyttet helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i seneste tre år, jf. 33 i Husdyrgodkendelsesloven. Der stilles vilkår, som fastholder det ansøgte projekt. Vilkår 1) Bedriften skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) Denne tilladelse må kun udnyttes såfremt Geodatastyrelsen accepterer at den del af matrikel 216 Bjerning Ejerlav, Bjerning, som er markeret med turkis på bilag 13, er en del af ejendommen Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev. Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejder ikke er sat i gang inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Det anses for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er påbegyndt indsættelse af det nye dyrehold. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. I modsat fald vil tilladelsen bortfalde. Et eksemplar af tilladelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på husdyrbruget. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. Ændring af ejerforhold eller hvem, der er ansvarlig for driften af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige stk. 65 dages økologiske slagtekyllinger, svarende til 74 DE 4. Der må ikke etableres hønsegård, indenfor en afstand af 200 m til en nabobeboelse. Der må afsættes husdyrgødning til bedriften Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev, som må modtage husdyrgødning svarende til 64,32 DE dybstrøelse fra slagtekyllinger DE. Det er dog under forudsætning af, at Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev drives økologisk. Husdyrgødningen må udbringes på arealerne vist i bilag 4. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. 4 Beregnet efter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 1318 af 26/11/2015 6

7 1.3.1 Husdyrbrugets ophør Haderslev Kommune vurderer, at en række tiltag i forbindelse med husdyrbrugets ophør er nødvendige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Der er stillet vilkår om oprydning i forbindelse med bedriftens ophør, så risiko for forurening og gener i form af for eksempel lugt, fluer og skadedyr begrænses, og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende stand ved evt. ophør af husdyrholdet. Det er kommunen, som vurderer, om foranstaltningerne er tilstrækkelige og om en tilfredsstillende stand er opnået inden for en rimelig tidsfrist. Vilkår 9) Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. 10)Ved husdyrbrugets ophør skal ejendommens bygninger rengøres. Tilbageværende husdyrgødning, spildevand, restvand og foder skal fjernes. Ejendommen skal tillige ryddes for affald, mv. 1.4 Offentlighed og høring Offentlighed og høring Høring af naboer og parter Naboer og parter, samt ansøger selv blev orienteret om udkastet til tilladelse den 17. februar 2016 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Kommunen modtog i høringsperioden XX. Offentliggørelse og klagevejledning Tilladelsen af xx. xx 2016 for Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev i henhold til 10 i Husdyrgodkendelsesloven 5, vil blive annonceret på kommunens hjemmeside -> Politik og dialog -> Høringer og afgørelser. Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være Haderslev Kommune i hænde senest xxdag den xx. xx Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked om kommunen har modtaget klager. Det er muligt for enhver med individuel væsentlig interesse i en sag at påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Haderslev Kommune, som har truffet afgørelsen. 5 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 868 af 03/07/

8 En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev eller teknikmiljoe@haderslev.dk. Haderslev Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En klage over en afgørelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning på retten til at udnytte afgørelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Udnyttelse af afgørelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, der er fastsat i denne afgørelse. Udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, idet Natur- og Miljøklagenævnet i tilfælde af klage kan ændre eller ophæve en afgørelse. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Husdyrgodkendelsesloven. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er offentliggjort eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at den endelige administrative afgørelse foreligger. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der i medfør af Offentlighedslovens 7 6 er mulighed for aktindsigt i sagen. Tidspunktet for eventuelt gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk med Haderslev Kommune på Underretning Ejere og beboere over 18 år, af de tilstødende matrikler med beboelser bliver hørt. Orientering om denne afgørelse er sendt til følgende: Implicerede parter: Ansøger: Kurt Jessen, Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev Nikolaj Dalsgaard, nikolaj87@hotmail.com Fjelstrup Vandværk, ved Børge Griepentrog, Langtoften 29, 6100 Haderslev Eva Rosendahl og Oluf Jan Rosendahl, Kabdrupvej 44, 6100 Haderslev Til naboer: Ernst W. og Inga Kathrine B. Hoffmann, Kabdrupvej 45, 6100 Haderslev Jakob B. Hoiland, Kystvejen 61B, 6100 Haderslev Apichart Dam og Kantiya Nielsen, Kabdrupvej 47, 6100 Haderslev Flemming Holm, Elzbieta M. Holm og Camilla Holm, Kabdrupvej 55, 6100 Haderslev Lars B. Lübker, Kabdrupvej 57, 6100 Haderslev Som med link til kommunens hjemmeside: Ansøgers konsulent: KHL, Inger Knude, Niels Bohrs Vej 2, 6000 Kolding ika@khl.dk Kolding Kommune, Landbrug, Att.: Betina Stadager Cramer, byogudvikling@kolding.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København dn@dn.dk 6 Lov om offentlighed i forvaltningen - LOV nr 606 af 12/06/

9 Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk DOF, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Som med link til kommunens hjemmeside: Embedslægerne i Region Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ae@aeraadet.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 12188, 1017 København K. fbr@fbr.dk Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Haderslev, Bent Karlsson, Højgårdsvej 9, Brøndlund, 6500 Vojens bent.karlsson@mail.dk Lokalafd. Danmarks Sportsfiskerforbund v/ Morten Ringive mri@fleggaard.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten post@sportsfiskerforbundet.dk DOF Sønderjylland v/ Jørn V. Sørensen, Kongevej 64, 6100 Haderslev haderslev@dof.dk 9

10 2 Baggrund for tilladelsen Som baggrund for denne tilladelse er der sket en vurdering af de 10 spørgsmål, som ansøger har besvaret i ansøgningen: Der er i ansøgningen vurderet, at projektet opfylder betingelserne for, at der kan svares ja til 8 af tilladelsesskemaets 10 spørgsmål om miljø, natur, landskab og naboforhold. Der er svaret nej til spørgsmål nr. 1 og 10 i tilladelsesskemaet, se Bilag 15. Udgangspunktet for Kommunens vurdering er, at det ansøgte ikke vil have væsentlig virkning på miljøet, hvis der kan svares ja til alle 10 spørgsmål om miljø, natur, landskab og naboforhold i skemaet. Spørgsmål 1 og 2 har Haderslev Kommune kommenteret i kapitel 2. 1 Afstandskrav. Spørgsmål 3 har Haderslev Kommune behandlet i kapitel 2.2 Påvirkning af natur. Spørgsmål 5 og 10 har Haderslev Kommune behandlet i kapitel 2.3 Anlæg. Spørgsmål 4, 6, 7, 8 og 9, har Haderslev Kommune behandlet i kapitel 2.4 Udbringningsarealer og husdyrgødning. Herudover er der sket en vurdering af projektet i forhold til husdyrgodkendelseslovens 27 og 32. På baggrund af en konkret vurdering af disse forhold er der opstillet vilkår, som skal sikre, at udvidelse af husdyrproduktionen på Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev forebygger og begrænser forurening fra husdyrbrugets anlæg og arealer ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Endvidere at udvidelsen kan drives på stedet uden væsentlige indvirkninger på miljøet og uden at påvirke lokalområdet. Denne vurdering sker under kapitlerne; 2.1 Afstandskrav, 2.2 Påvirkning af natur, 2.3 Anlæg, 2.4 Udbringningsarealer og husdyrgødning, 2.5 Bedste anvendelige teknik samt 2.6 Forurening og gener fra husdyrbruget. 2.1 Afstandskrav Vurdering af spørgsmål 1 og 2, samt 20 i Husdyrgodkendelsesloven. Haderslev Kommune vurderer, at der kan svares "ja" til spørgsmålene 1 og Overholder stalde, gødningsopbevaringsanlæg o. lign afstandskravene angivet i 8 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, til vandforsyningsanlæg, vandløb og søer, veje, levnedsmiddelvirksomhed, beboelse og naboskel? Ad.1) Med undtagelse af afstandskrav til vej og skel i 8 er de øvrige afstandskrav i 8 overholdt. Afstandskrav til vej Af det ansøgte fremgår det at det ønskes at ændre anvendelse af eksisterende bygning 13 m fra vej og at opstartsstald 1 på 200 m², som bygges som en tilbygning til eksisterende bygning, ønskes opført i en afstand af 4 m fra offentlig vej. Dermed kan afstandskravet på 15 meter til vej ikke overholdes. Derfor er der ansøget om dispensation fra 8 stk. 1 nr. 4 Husdyrgodkendelsesloven, således at afstandskravet på 15 meter til vej, nedsættes til henholdsvis 13 m og 4 m. Der meddeles dispensation fra 8 stk. 1 nr. 4 Husdyrgodkendelsesloven således, at afstandskravet på 15 meter til vej, nedsættes til henholdsvis 13 m og 4 m. Med denne dispensation har Haderslev Kommune ikke taget stilling til eventuelle tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning, som for eksempel byggeloven. Som baggrund for kommunens afgørelse indgår at: Anlægget er en nødvendighed for ejendommens erhvervsmæssige produktion. 10

11 Den offentlige vej er en markvej der ligger i landzone. Anlægget vil fremstå som en samlet enhed. Afstandskrav til skel Af det ansøgte fremgår det, at det ønskes at ændre anvendelse af eksisterende bygning ca. 20 m fra skel og at opstartsstald 1 på 200 m², som bygges som en tilbygning til eksisterende bygning, ønskes opført i en afstand af 12 m fra skel. Dermed kan afstandskravet på 30 meter til skel ikke overholdes. Derfor er der ansøgt om dispensation fra 8 stk. 1 nr. 7 i Husdyrgodkendelsesloven om at afstandskravet på 30 meter til skel, nedsættes til henholdsvis 20 m og 12 m. Der meddeles dispensation fra 8 stk. 1 nr. 7 i Husdyrgodkendelsesloven således, at afstandskravet på 30 meter til skel, nedsættes til henholdsvis 20 m og 12 m. Med denne dispensation har Haderslev Kommune ikke taget stilling til eventuelle tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning, som for eksempel byggeloven. Som baggrund for kommunens afgørelse indgår at: Skellet ligger på den anden siden af en markvej. Skellet er et skel til en åben mark i landzone. Anlægget vil fremstå som en samlet enhed. Beliggenhed af eksisterende bygning, som det nye anlæg placeres op ad. Som det fremgår af naboerklæring, er ejerne af nabo matriklen indforstået med det ansøgte projekt. Anlægget er en nødvendighed for ejendommens erhvervsmæssige produktion. På bagrund af det gene-reducerende vilkår, som fremgår af kapitel 2.6 Forurening og gener fra husdyrbruget, vurderer Haderslev Kommune, at det ansøgte ikke giver forøget risiko for gener eller forurening. 2. Er anlæggene placeret i større afstand end angivet i 20 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, i forhold til gener for omgivelserne? Ad 2) Ja. Afstandene i 20 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug overskrides ikke. Dyreholdet overholder afstandskravene til samlet bebyggelse, eksisterende og fremtidige byzoner og sommerhusområder, samt lokalplanlagte områder i landzone, idet der er over 300 m. til samtlige zoner og områder. Vilkår 11)Den nye opstartsstald 1 kan opføres indtil 4 m fra vejskel. 12)Den nye opstartsstald 1 kan opføres indtil 12 m fra naboskel. 2.2 Påvirkning af natur fra anlægget Vurdering af spørgsmål 3, samt 21 i Husdyrgodkendelsesloven. Spørgsmål 3 i ansøgningsskemaet: 3. Ligger anlæggene mere end 300 m fra de beskyttede naturtyper, som er omfattet af kategori 1, 2 eller 3, som angivet i bilag 3, punkt A? Ad 3) Ja. Anlægget ligger mere end 300 m fra beskyttede naturtyper. 11

12 Ammoniakemission fra anlæg Det ansøgte dyrehold er på 74 DE slagtekyllinger. Ifølge beregning i husdyrgodkendelse.dk vil der være en samlet ammoniakemission fra anlægget (stald og lager) på ca.1877 kg N/år. Meremission fra stald og lager: 1.877,30 kg N/år. Omkring 30 meter fra produktionsbygningen findes en sø, der er omfattet af NBL 3 Omkring 500 m fra ejendommen ligger der eng/mose. Derudover er der flere potentielt ammoniakfølsomme skove. Ingen af områderne udsættes for en merbelastning på over 1 kg N pr år. Beskyttede naturtyper efter Husdyrgodkendelsesloven Husdyrgodkendelsesloven 7 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 8 definerer en række kvælstoffølsomme naturtyper: Kategori 1 natur ( 7, stk. 1, nr. 1) omfatter en række bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (opremset i bekendtgørelsens bilag 3) beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2 natur ( 7, stk. 1, nr. 2) omfatter bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 3 natur omfatter ammoniakfølsomme naturtyper (heder, moser, overdrev og skove) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Tabel 1: Ammoniakdeposition til kategoriseret natur i nærheden af anlægget Naturområde Afstand til anlæg Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Kategori 1 > 3 km Kategori 2 > 3 km Kategori 3 Mose 540 m N 0,5 0,5 14, Anlæggets beliggenhed i forhold til kategoriseret natur er vist på bilag 5a og 5b. Kategori 1 natur Den nærmeste naturtype omfattet af Husdyrgodkendelseslovens kategori 1 er et skovareal med bøg på muld, som findes ca. 4,6 km øst for det ansøgte projekt. Området modtager ingen ammoniakdeposition fra det ansøgte projekt. Det vurderes på den baggrund, at rigkæret ikke vil blive påvirket væsentligt af projektet. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. 7 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv af husdyrbrug LBK nr 868 af 03/07/ Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr 1317 af 19/11/

13 Kategori 2 natur Den nærmeste naturtype omfattet af Husdyrgodkendelseslovens kategori 2 er et overdrev, som findes mere end 6 km syd for det ansøgte projekt. Overdrevet modtager ingen ammoniakdeposition fra det ansøgte projekt. Det vurderes derfor, at overdrevets naturtilstand ikke vil ændre sig som følge af projektet. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Kategori 3 natur Den nærmeste naturtype omfattet af Husdyrgodkendelseslovens kategori 3 er en mose som findes ca. 540 m øst for anlægget. Mosen modtager, ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk, en øget deposition på 0,5 kg N/ha i forbindelse med udvidelsen og en samlet deposition på 0,5 kg N/ha. Se tabel 1. Der findes desuden en potentielle ammoniakfølsomme skove, som dog ligger med større afstand til anlægget og derfor modtager mindre ammoniak. Da naturområderne modtager en merdeposition på mindre end 1 kg N/ha/år er husdyrgodkendelseslovens krav overholdt. Det vurderes på den baggrund, at mosernes tilstand ikke vil ændre sig som følge af det ansøgte projekt. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 9 3 omfatter søer større end 100 m 2, udpegede vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne forpligtelse påhviler til en hver tid ejeren af arealet. I følge Husdyrgodkendelseslovens skal kommunen i sin vurdering varetage hensynet til natur, der er beskyttet mod tilstandsændringer. Tabel 2: Ammoniakdeposition til 3 natur i nærheden af anlægget Naturområde Afstand til anlæg Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldepositio n (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Vandhul 250 m SØ < 1 <1 14,5 Mange søer er eutrofieret som følge af næringstilførsel fra andre kilder, hvilket vurderes for de to nærmeste søer Vandhul 30 m Ø <1 <1 14,5 Anlæggets beliggenhed i forhold til 3 natur er vist på bilag 6. 9 Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr 1578 af 08/12/ Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv af husdyrbrug LBK nr 868 af 03/07/

14 De nærmest beliggende 3 beskyttede naturområder, som ikke er kategoriseret natur, er to søer, som findes hhv. ca. 30 m sydøst for anlægget og 250 m sydvest for anlægget. Se ovenstående tabel 2. Søerne ligger begge som havedamme i lerjord og vurderes ikke at være næringsfattige eller kvælstofbegrænsede og søernes tålegrænse for ammoniak er således ikke fastlagt, men vurderes at være relativ høj. Søerne modtager ifølge ansøger en merdeposition af ammoniak på under 1 kg N/ha/år fra anlægget. Ifølge DMU notat af 26/ er der ingen målbar ændring af 3 natur ved en afsætning af ammoniak på mindre end ca. 1 kg N/ha/år. Det vurderes på den baggrund, at søernes tilstand ikke vil ændre sig som følge af det ansøgte projekt på Kabdrupvej 49. Der stilles derfor ingen skærpende vilkår. Beskyttede naturtyper og arter efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen 12 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, og de tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte naturtyper og i Danmark hjemmehørende arter. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV-arter, fordi de er opført på habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Habitatbekendtgørelsen er kommunen forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IVarterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter Husdyrgodkendelsesloven: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier Tabel 3: Natura 2000-område i nærheden af anlægget Natura 2000-område Lillebælt Afstand til anlæg 6 km Natura 2000 Anlæggets beliggenhed i forhold til Natura 2000-områder er vist på bilag 9. Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 112 Lillebælt, som omfatter habitatområde H96 og fuglebeskyttelsesområde F47. Den nærmeste del af området findes ca. 6,5 km øst for anlægget. Se tabel DMU notat fra den 26/06/ Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr 1828 af 16/12/

15 For habitatområder og fuglebeskyttelsesområder er beskyttelsen baseret på en række arter og naturtyper. Listen over disse arter og naturtyper kaldes områdets udpegningsgrundlag. Bilag IV arter Anlæggets beliggenhed i forhold til registrerede bilag IV-arter er vist på bilag 9. De potentielt forekommende bilag IV-arter i Haderslev Kommune er beskrevet i bilag 12. I det følgende vurderes forekomsten af bilag IV arter, med naturligt udbredelsesområde i nærheden af anlægget. Følgende bilag IV-padder har i henhold til faglig rapport nr. 635 naturligt udbredelsesområde i Haderslev Kommune: Spidssnudet frø, løgfrø, løvfrø, strandtudse og stor vandsalamander. Udover paddearter kan der også jf. Håndbog om bilag IV arter findes flere arter af flagermus, i området omkring ejendommen. Projektområdet ligger derimod ikke indenfor markfirbenets, birkemusens, odderens, snæblens eller marsvinets udbredelsesområde. I området omkring anlægget findes der ingen registreringer af bilag IV arter og der findes ikke oplagte yngle- eller rasteområder indenfor 300 m fra anlægget, der som følge af projektet vil blive påvirket af en merdeposition af ammoniak større end 0,2 kg N/ha/år. Derfor vurderer Haderslev Kommune, at yngle- og rasteområder for bilag IV-padder ikke vil blive beskadiget eller ødelagt af ammoniak fra anlægget. Samlet set vurderes ammoniakdeposition fra anlægget i det ansøgte projekt ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000-områders udpegningsgrundlag. Ligeledes vurderes det, at ammoniakdeposition eller øvrige ansøgte ændringer ikke vil skade arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Påvirkningen fra anlæggets ammoniakdeposition er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 samt 11, stk. 1, og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen regler herom. 2.3 Anlæg Vurdering af spørgsmål 5 og 10, samt 22 i Husdyrgodkendelsesloven. 5. Ligger anlæggene uden for registrerede og udpegede lavbundsarealer? Ad 5) Ja. Husdyrbrugets anlæg ligger udenfor registrerede og udpegede lavbundsarealer. Dermed er dette kravopfyldt. 10. Ligger nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg uden for områder med landskabelig værdi eller værdifulde kulturmiljøer? Ad 10) Nej. Ejendommen er beliggende i et område der er udpeget som uforstyrret landskab i kommuneplan De nye bygninger og siloer bygges i tilknytning til den eksisterende stald, anlægget vil fremstå som en samlet enhed. De to siloer og opstartsstald 3 vil ligge mellem eksisterende bygninger og dermed tilnærmes vis ligge skjult. Ejendommen ligger i et relativt fladt område, med en række hegn. De nye bygninger og siloerne vil derfor være skjult/sløret set fra Kabdrupvej. Når det gælder opstartsstald 1 og 2 vil de ligge med bygninger og hegn tæt på, således at konturen af de to stalde på hver 200 m² vil blive skjult/sløret. På den baggrund vurderes det at det uforstyrrede landskab ikke vil blive påvirket af de nye bygninger og siloer. 15

16 2.4 Udbringningsarealer, afgræsningsarealer og husdyrgødning Udbringningsarealerne er aftalearealer, som ikke skal godkendes i denne tilladelse. Det er således kun hønsegårdene, som vurderes i det følgende. Vurdering af spørgsmål 4, 6, 7, 8 og Ligger udbringningsarealerne uden for arealer med et direkte fald på 12º eller mere ned til søer og vandløb udover de 20 meter som fremgår af 30, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.? Ad 4) Ja. Der er ikke indenfor udbringningsarealerne, arealer med et direkte fald på 12 eller mere ned til søer og vandløb. Dermed er dette krav opfyldt. 6. Ligger udbringningsarealerne uden for nitratklasserne 2 og 3, som angivet i bilag 3, punkt D, nr. 1? Ad 6) Ja. Udbringningsarealerne ligger uden for oplandet til nitratklasserne 2 og 3. Dermed er dette krav opfyldt. 7. Ligger udbringningsarealerne uden for fosforklasserne 2 og 3, som angivet i bilag 3, punkt C? Ad 7) Ja. Udbringningsarealerne ligger uden for lavbundsarealer og drænede lerjorde, der afvander til Natura 2000-områder overbelastet med fosfor. 8. Ligger udbringningsarealerne uden for nitratfølsomme indvindingsområder og områder der ved zonering er konstateret at være nitratfølsomme, og som på et senere tidspunkt vil blive fastlagt som nitratfølsomt indvindingsområde og blive omfattet af en indsatsplan, som angivet i bilag 3, punkt D? Ad 8) Ja. Alle udbringningsarealerne ligger udenfor nitratfølsomt indvindingsområde/indsatsområde med hensyn til nitrat. Derfor er dette krav opfyldt. 9. Ligger husdyrbruget uden for fredede områder, Natura 2000-områder eller beskyttede naturarealer? Ad 9) Ja. Alle udbringningsarealerne ligger udenfor fredede områder og Natura områder. Derfor er dette krav opfyldt. Nitrat til overfladevand Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Natura 2000-området Lillebælt, delopland Avnø Vig. Hele hønsegården ligger i klassificeret nitratklasse, som er identificeret ud fra to forhold: kvælstofreduktionspotentiale og opland til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder. Det drejer sig om 8,76 ha, der ligger i et opland der er klassificeret som mindre kvælstof sårbart, nitratklasse I. De generelle regler er således, at der på disse arealer makimalt må udbringes 1,19 DE/ha, Kabdrupvej 49, udbringer 1,1 DE/ha. Husdyrbrug, der er mindre end 75 DE, som Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev er dog ikke omfattet af dette beskyttelsesniveau. Haderslev kommune vurderer på den baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil have en skadevirkning på kystoplandet Lillebælt, delopland Avnø Vig. 16

17 Udvaskning af nitrat til nitratfølsomt Natura 2000 opland Miljøstyrelsen har fastlagt afskæringskriterier for, hvornår et projekt kan medføre en skadevirkning på overfladevand, herunder Natura 2000 områder, som følge af nitratudvaskningen. Afskæringskriteriet er inddelt på dels den kumulative påvirkning af projektet sammen med andre projekter og dels projektets påvirkning i sig selv. Begge afskæringskriterier skal være overholdt, hvis kommunen skal kunne godkende et projekt. Husdyrbrugets udbringningsarealer ligger i oplandet til Natura 2000-området Lillebælt, delopland Avnø Vig. Avnø Vig er et internationalt naturbeskyttelsesområde, der er overbelastet med kvælstof. Projektets påvirkning på Avnø Vig i kumulation med andre projekter: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, må ikke have været stigende siden 1. januar 2007 jf. afskæringskriterium. Der har i oplandet til Avnø Vig været et faldende husdyrtryk i perioden fra Projektets påvirkning på Avnø Vig i sig selv: Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område jf. styrelsens afskæringskriterium. Af fremgår det, at der i 2015 er 3300 DE i oplandet til vandområdet Avnø Vig. Sammenlignet med de ansøgte 74 DE på Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev, hvorfor påvirkningen maksimalt vil ligge på 2,2 % af den samlede påvirkning af Avnø Vig. Haderslev kommune vurderer således, at påvirkningen fra udvidelsen på Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev i sig selv vil være under 5 % af den samlede påvirkning og uvæsentlig i forhold til Avnø Vig. Samlet vurderer Haderslev kommune, at projektet på Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev ikke vil påvirke Natura 2000 området Avnø Vig væsentligt. Det vurderes derfor, at der ikke er grundlag for at skærpe krav til husdyrbruget med henblik på at nedbringe nitratudvaskningen. Fosfor Udbringningsarealerne ligger udenfor fosforoverbelastede oplandet til Natura 2000 områder. Haderslev kommune vurderer på den baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil have en skadevirkning på kystoplandet Lillebælt, delopland Avnø Vig. Vandløb og skrånende arealer Der er i husdyrgødningsbekendtgørelsen 13 forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning i en bræmme på 20 til vandløb, hvor terrænet hælder mere end 6 grader, medmindre det nedfældes i parallel retning i forhold til vandløbet. 13 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv BEK nr 1317 af 19/11/

18 Haderslev Kommune har konstateret, at der ikke indgår arealer, der hælder mere end 6 grader og ligger i en afstand der er mindre end 20 m fra vandløb. Søer Udbringningsarealerne er ikke beliggende i søoplandet. Nitrat (grundvand) Udbringningsarealerne er ikke beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder. På baggrund heraf vurderes projektet ikke at medføre væsentlige problemer med nitratbelastning af grundvandsressourcer. Fredede fortidsminder, sten- og jorddiger, fredede områder På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Indenfor fredede områder skal fredningsafgørelsen overholdes. Arealernes beliggenhed i forhold til fredede fortidsminder, sten- og jorddiger og fredede områder er vist på bilag 10. Arealet til hønsegårdene ligger ikke indenfor fredninger og der findes ingen fredede fortidsminder i forbindelse med arealet. Sydøst for arealet ligger et beskyttet sten- og jorddige. Haderslev Kommune vurderer, at tilstanden af fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger i området ikke ændres som følge af hønsegårdene i det ansøgte projekt, ligesom arealerne projektet ikke influerer på fredede områder. Der er ikke fredede fortidsminder inden for eller ved udbringningsarealerne. Natur i forhold til arealet til hønsegårdene: Beskyttede naturtyper efter Husdyrgodkendelsesloven Hønsegårdene ligger ikke i tilknytning til kategoriserede naturtyper jf. Husdyrgodkendelsesloven. Kort er vist i bilag 7. Beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelsesloven Hønsegårdene ligger ikke i direkte tilknytning til naturtyper beskyttet jf. 3 i Naturbeskyttelsesloven. Kort er vist i bilag 8. Der ligger er vandhul ca. 8 m syd for græsningsarealet i haveanlægget til Kabdrupvej 49 med bl.a. en vej som barriere. Det vurderes at vandhullet ikke vil påvirkes af ammoniak eller afdrift fra de græssende høns, især pga. afstanden og terrænforholdene. Beskyttede naturtyper og arter efter Habitatbekendtgørelsen Arealernes beliggenhed i forhold til Natura 2000 og registrerede bilag IV-arter er vist på bilag 9 og de potentielt forekommende bilag IV-arter i Haderslev Kommune er beskrevet i bilag 12. Arealet til hønsegårdene ligger i stor afstand til både Natura 2000 områder og til registrerede arter opført på habitatbekendtgørelsens bilag IV. Samlet set vurderes det, at arealet til hønsegårdene ligger robust i forhold til beskyttede naturtyper og beskyttede arter. Projektet vurderes således ikke at påvirke naturområder som følge af ammoniakdeposition eller afstrømning fra arealet med hønsegårdene. 18

19 2.5 Bedste anvendelige teknik (BAT) Vurdering af 19 i Husdyrgodkendelsesloven. BAT princippet er en forpligtigelse til vælge den bedst tilgængelige teknologi som, set ud fra en helhedsvurdering, forebygger og begrænser virksomhedens forurening mest muligt under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Haderslev Kommune vurderer, at når det gælder kravet om anvendelse af BAT for husdyrbrug, der søger en tilladelse efter 10 i Husdyrgodkendelsesloven, er udgangspunktet, at den generelle regulering er tilstrækkelig, når der ikke er særlige forhold, der taler for yderligere BAT tiltag. Det vil sige, at husdyrbruget overholder den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse, som fastsætter minimumskrav til indretning af stalde, kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg, krav til opbevaring af gødning, ensilage, spildevand mv., krav til indretning af afløb og til drift samt vedligeholdelse, anvendelse af husdyrgødning m.v. Bekendtgørelsen indeholder også harmoniregler. Etableringen af dyreholdet sker hovedsagelig i eksisterende staldanlæg. Det er således Haderslev Kommunes vurdering, at der ikke er grundlag eller proportionalt at kræve særlige vilkår for yderligere BAT tiltag end det den generelle lovgivning fastlægger. 2.6 Forurening og gener fra husdyrbruget Affaldshåndtering: Det vurderes, at hvis virksomheden håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med retningslinjerne i kommunens regulativer, sikres der korrekt affaldshåndtering, hvorfor der ikke er behov for yderligere krav på dette område. Gener: Det er Haderslev Kommunes vurdering, at ansøgte udvidelse af husdyrbruget, med de afstande der er til omkringboende, kan ske uden væsentlige gener for nærmeste nabo samt for borgere i byzone m.v. Lugt: Der er foretaget en lugtberegning. Den viser at lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt, jf. ansøgningsmaterialet ovenfor. Haderslev Kommune vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vurderes, at medføre væsentlig gener for 19

20 naboerne. Der er i ansøgningen angivet, at der ikke vil blive opbevaret husdyrgødning på ejendommen Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev. Da der kan opstå væsentlige lugtgener fra markstakke med dybstrøelse fra kyllinger, er det fastholdt med vilkår, at der ikke må opbevares husdyrgødning på Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev. Fluer og skadedyr: Der bør på husdyrbrug, altid laves en forebyggelse af fluegener. Dette gøres ved en grundlæggende god gødningshåndtering og god staldhygiejne med fjernelse af gødnings- og foderrester. For at sikre dette stilles der vilkår om ryddelighed og vilkår om, at overholde retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet, Århus Universitet, Institut for Agroøkologi. Bemærk at sidstnævnte retningslinjer opdateres årligt. Husdyrbrug kan være plaget af rotter, da de har relativt gode levemuligheder i stalde og i lagerrum. Forebyggende bør stalde, foderlagre og andre anlæg holdes i forsvarlig rottesikret stand for ikke, at give rotterne gode levemuligheder. Konstateres der rotter, er det husdyrbrugets pligt, at anmelde dette til kommunen for at få foretage den nødvendige rottebekæmpelse. Støj fra anlæg, maskiner, transport støv og lys: Husdyrbruget anvender eksisterende overkørsler. Øget lys- og støvmængde, samt støj fra anlæg og maskiner, i forbindelse med udvidelsen af husdyrbruget, forventes ikke at give væsentlige gener for naboerne, grundet afstanden til de omkringboende. Det er dog fundet nødvendigt at stille støjvilkår, da der fra enkelte fjerkræhold er væsentlig støj, og placeringen af hønsegården ikke er lagt fast. Der stilles vilkår om, at de vejledende støjgrænser fra miljøstyrelsen overholdes, da husdyrbruget har en afstand på mindre end 300 meter til nærmeste nabobeboelse. Samt at der fra enkelte fjerkræhold er væsentlig støj, og placeringen af hønsegården ikke er lagt fast. Vilkår 13)Der må ikke opbevares husdyrgødning i lager, på Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev. 14)På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal som minimum ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet; 15)Opbevaring af foder og affald skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr på ejendommen. 16)Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning mv., så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr på ejendommen. 17)Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen. 18)Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen overstige nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). 20

21 Mandag-Fredag kl timer (reference) 55 db(a) Lørdag kl timer (reference) 55 db(a) Lørdag kl timer (reference) 45 db(a) Søn- og helligdage kl timer (reference) 45 db(a) Alle dage kl timer (reference) 45 db(a) Alle dage kl ,5 timer (reference) 40 db(a) Spidsværdi kl db(a) 19)Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i vilkår 18) er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen. 21

22 3 Bilag Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Gældende lovgivning og generelle regler for driften af landbrugsejendommen og håndtering af diverse produkter anvendt på ejendommen skal være kendte og skal følges af husdyrbruget. Afgørelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og følgende af Miljøstyrelsens love, bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 868 af 03/07/2015 (Husdyrgodkendelsesloven). Vejledning 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1997 om kontrol af gyllebeholdere Vejledning om logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Vejledning nr. 7/1993 om Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m. Vejledning nr. 3/1994 om tilsyn med landbrug Vejledning nr. 12/1992 Om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK Lovgivning Udover vilkårene i denne miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt de til enhver tid gældende bestemmelser i gældende love og bekendtgørelser. Nedenstående liste giver et overblik over gældende lovgivning på afgørelsestidspunktet, samt relevante regulativer og planer, som husdyrbruget endvidere er underlagt. Populærtitler som anvendes i miljøgodkendelsen er angivet i parentes. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LBK nr. 868 af 03/07/2015 (Husdyrgodkendelsesloven). Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse - BEK nr af 19/11/2015 (Miljøbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr af 08/12/2015 (Naturbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om vandløb LBK nr af 08/12/2015 (Vandløbsloven) Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr. BEK nr 44 af 11/01/2016 (Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 1318 af 26/11/2015 (Husdyrgødningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om affald BEK nr 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand BEK nr af 14/12/2012 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines BEK nr af 10/12/2015 (Olietanksbekendtgørelsen) 22

23 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr af 16/12/2015 Bekendtgørelse af museumsloven LBK nr 358 af 08/04/2014 (Museumsloven) Regulativ for erhvervsaffald, Haderslev Kommune af 14/06/2012. Regulativ og yderligere oplysninger kan findes på -> Erhverv -> Erhvervsaffald (Regulativ for erhvervsaffald) Kommuneplan 2013, Haderslev Kommune. Kommuneplanen kan finde på kommuneplan2013.haderslev.dk Regionplan , Sønderjyllands Amt. Regionplanen der i dag er ophævet til landsplandirektiv kan findes på naturstyrelsens hjemmeside. 23

24 Bilag 2 Oversigt over vilkår 1) Bedriften skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 2) Denne tilladelse må kun udnyttes såfremt Geodatastyrelsen accepterer at den del af matrikel 216 Bjerning Ejerlav, Bjerning, som er markeret med turkis på bilag 13, er en del af ejendommen Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev. 3) Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejder ikke er sat i gang inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Det anses for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er påbegyndt indsættelse af det nye dyrehold. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. I modsat fald vil tilladelsen bortfalde. 4) Et eksemplar af tilladelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på husdyrbruget. Eventuelt driftspersonale skal være orienteret om godkendelsens indhold. 5) Ændring af ejerforhold eller hvem, der er ansvarlig for driften af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. 6) Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige stk. 65 dages økologiske slagtekyllinger, svarende til 74 DE. 7) Der må ikke etableres hønsegård, indenfor en afstand af 200 m til en nabobeboelse. 8) Der må afsættes husdyrgødning til bedriften Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev, som må modtage husdyrgødning svarende til 64,32 DE dybstrøelse fra slagtekyllinger DE. Det er dog under forudsætning af, at Skovbøllingvej 20, 6100 Haderslev drives økologisk. Husdyrgødningen må udbringes på arealerne vist i bilag 4. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. 9) Ophør af husdyrbruget skal meddeles til Haderslev Kommune. 10) Ved husdyrbrugets ophør skal ejendommens bygninger rengøres. Tilbageværende husdyrgødning, spildevand, restvand og foder skal fjernes. Ejendommen skal tillige ryddes for affald, mv. 11) Den nye opstartsstald 1 kan opføres indtil 4 m fra vejskel. 12) Den nye opstartsstald 1 kan opføres indtil 12 m fra naboskel. 13) Der må ikke opbevares husdyrgødning i lager, på Kabdrupvej 49, 6100 Haderslev. 14) På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal som minimum ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet; 15) Opbevaring af foder og affald skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr på ejendommen. 16) Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning mv., så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr på ejendommen. 17) Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyset kun er tændt i op til en halv time ad gangen. 18) Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i intet punkt målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs arealer i tilknytning til boligen overstige 24

25 19) nedenstående værdier. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i db(a). Mandag-Fredag kl timer (reference) 55 db(a) Lørdag kl timer (reference) 55 db(a) Lørdag kl timer (reference) 45 db(a) Søn- og helligdage kl timer (reference) 45 db(a) Alle dage kl timer (reference) 45 db(a) Alle dage kl ,5 timer (reference) 40 db(a) Spidsværdi kl db(a) Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i vilkår 18) er overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om året. Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som Miljømåling ekstern støj af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen. 25

26 Bilag 3 Oversigtskort over anlæg 26

27 Bilag 4 Udbringningsarealer 27

28 Bilag 5a Kort over kategoriseret natur ved anlæg 28

29 Bilag 5b Kort over kategoriseret natur ved anlæg 29

30 Bilag 6 Kort over 3 natur ved anlæg 30

31 Bilag 7 Kort over kategoriseret natur ved arealer 31

32 Bilag 8 Kort over 3 natur ved arealer 32

33 Bilag 9 Natura 2000 og Bilag IV arter 33

34 Bilag 10 - Fredninger, fortidsminder og sten- og jorddiger 34

35 Bilag 11 Søopland 35

36 Bilag 12 Potentielle bilag IV arter Bilag IV-arterne omfatter følgende arter: (i) pattedyr med arter af småflagermus, gnavere, rovdyr og hvaler, (ii) krybdyr med arter af skildpadder og Markfirben, (iii) padder med arter af halepadder og springpadder, (iv) fisk med arten Snæbel, (v) insekter med arter af biller, sommerfugle, og guldsmede, (vi) bløddyr med arten Tykskallet malermusling, samt (vii) planter omfattende arterne Enkelt månerude, Vandranke, Liden Najade, Fruesko, Mygblomst, Gul stenbræk og Krybende Sumpskærm. Herunder følger en gennemgang af de Bilag IV-arter, som kan have yngle- og rasteområde i Haderslev Kommune, eller som kan påvirkes af projekter heri, samt en overordnet vurdering af hvilke projekter der påvirker disse arter. Flagermus Frynseflagermus (Myotis nattereri) er fundet i alle landsdele, men arten er ret sjælden. Den yngler i huse og hule træer og er ofte knyttet til løvtræsbevoksninger, hvor den søger føde langs hegn og skovkanter. Rasteområder er kældre, kassematter og kalkgruber. Vandflagermus (Myotis daubentoii) er almindelig og udbredt i næsten hele landet med undtagelse af det vestligste Jylland. Arten er hovedsageligt fundet i det nordlige og østlige Jylland, og omkring Limfjorden. Arten er dog registreret på 5 lokaliteter i Sønderjyllands Amt, og det vides ikke om den findes i området omkring ejendommen. Arten søger føde over søer og vandhuller, og hviler og overvintrer i træer med hulheder, revner eller sprækker, kalkminer og under stenbroer. Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus) er almindelig over hele landet med undtagelse af Bornholm, det vestlige Jylland og nogle mindre øer. Arten er fundet på flere lokaliteter i Sønderjylland. Dens yngle- og rasteområder er huse og hule træer i nærheden af løvskov. Langøret flagermus (Plecotus auritus) er relativt almindelig over hele landet med undtagelse af det vestligste Jylland, vestligste Fyn og Lolland, Langeland og nogle mindre øer. Der er dog kun få observationer i Sydjylland, men flagermusen er svær at finde, så den kan være overset. Flagermusen holder oftest til i bygninger såsom lader og på kirkelofter, og foretrækker afvekslende kulturlandskaber med gårde, haver, parker, alléer og små løvskove. Sydflagermus (Eptesicus serotinus) er almindelig med undtagelse af Nordvestjylland og Nordøstsjælland. Sydflagermus har en tæt bestand i Sønderjylland, og det er sandsynligt, at arten findes i området. Flagermusen har udelukkende kvarter i bygninger året rundt og jager langs skovbryn, åbninger mellem træer og andre steder med mange insekter. Brun flagermus (Nyctalus noctul) er relativt almindelig på øerne og i det østlige Jylland. Den er kendt fra enkeltobservationer på flere lokaliteter i det sydvestlige Jylland. Det er muligt, at der findes eksemplarer i området. Arten yngler og raster kun i gamle løvtræer. Den jager over åbent agerland, søer og over skov. Skimmelflagermus (Vespertilio murinus) findes på spredte lokaliteter rundt om i landet, og er observeret enkelte gange omkring Haderslev. Artens yngleområde er menneskelig bebyggelse, og dens ses ofte jage i lyset af store gadelamper som tiltrækker insekter. Rasteområder er ligeledes bygninger. 36

37 Troldflagermus (Pipistrellus nathusii) er observeret med spredte forekomster i det meste af landet, og herunder også i Haderslev Kommune. Dens yngleområder er huse og hule træer. Arten er stærkt tilknyttet ældre løvtræer, hvor den jager i de åbne rum under kronerne. Rasteområder er formentlig de samme som yngleområderne. Pipistrelflagermus (Pipistrellus pipistrellus) findes især i løvskovsrige egne, og er derfor særlig udbredt i Østjylland og Sønderjylland. Dens yngle- og rasteområder er huse og hule træer i nærheden af løvskov. Den er registreret flere gange i udkanten af Haderslev Kommune. Projekter som berører bygninger, skove, levende hegn og gamle træer kan evt. påvirke rasteog yngleområder for flagermus. Birkemus (Sicista betulina) Arten er registeret mellem Spangså og Revsø skov samt ved Hammelev og Østerskov. Birkemusens sommeropholdssteder er naturområder med et tæt urtelag og i umiddelbar tilknytning til våd natur. Vinteropholdssteder er tørre naturområder som diger, overdrevsskrænter og højtliggende hede- og plantageområder, dvs. områder som er karakteriseret ved at være relativt uforstyrrede. Birkemusen må således forventes at kunne forekomme på lokaliteter, hvor ovennævnte naturtyper grænser op til hinanden, og hvor der er rigelig føde i form af insekter. I birkemusens udbredelsesområde vil projekter som indebærer opdyrkning af tidligere udyrkede arealer kunne påvirke artens levevilkår. Ligeledes vil projekter som påvirker sten- og jorddiger kunne påvirke artens yngle- og rasteområder. Odder (Lutra lutra) Findes i alle større vandløbssystemer helt ned til den dansk-tyske grænse. Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes i såvel stillestående som rindende vand, og både i saltvand og ferskvand, især søer og moser med store rørskovsområder. Om dagen opholder den sig i en hule i brinken eller under buske, træer eller andet, der kan give ly. Yngle- og rasteområder kan potentielt findes i hele artens udbredelsesområde. Yngleområdet består af selve hulen, som ungerne fødes og opfostres i, og de nærmeste omgivelser. Et rasteområde for odder er mere diffust end et yngleområde, og kan forekomme mange steder langs vandløb og søer. Områderne kan være svære at lokalisere, men knytter sig primært til moser, krat, skov eller andre naturområder, hvor odderen kan finde relativt uforstyrret skjul i længere perioder på alle tider af året Projekter som indebærer opsplitning af bestande og levesteder eller som ødelægger eller forringer yngle- og rasteområder kan påvirke odderens yngle- og rasteområder. Markfirben (Lacerta agilis) Arten findes udbredt i stort set hele landet. Markfirben yngler på en række forskellige typer af levesteder, som er kendetegnet ved, at de indeholder solvendte skråninger med veldrænende, løse jordtyper og sparsom bevoksning, typisk lave urter eller et løst dække af græsser.. Rasteområderne om vinteren skal være veldrænede og solvendte skråninger. Markfirben bruger bl.a. sten- og jorddiger samt levende hegn som spredningskorridorer Projekter som påvirker jord- og stendiger samt levende hegn kan påvirke artens levesteder. Ligeledes vil projekter der indebærer ændret arealanvendelse af egnede yngle- og rasteområder kunne påvirke arten. 37

38 Padder Spidssnudet frø (Rana arvalis) er udbredt i hele landet undtagen Bornholm, men er muligvis i tilbagegang i Sønderjylland. Dens foretrukne yngleområder er vandhuller, som indgår i sammenhængende naturområder, men arten er i stand til at yngle i næsten alle former for vådområder. Rasteområder er oftest på landjorden, og arten er afhængig af gode terrestriske, gerne fugtige levesteder nær ynglestedet. Løgfrø (Pelobates Fuscus) forekommer i hele landet undtagen Fyn og Bornholm. Arten er truet og i tilbagegang. Dens foretrukne yngleområder er lysåbne vegetationsrige rene vandhuller og vådområder. Rasteområder er ofte bar jord eller sand, samt områder med lav vegetation, hvor arten har mulighed for at grave sig ned. Artens mobilitet er ringe, og den er derfor afhængig af et velfungerende netværk af vandhuller. Løvfrø (Hyla arborea) er udbredt i den sydøstlige del af landet samt i området omkring Århus og Vejle. Arten er kortlagt i den gamle Haderslev Kommune og fundet på en lang række lokaliteter, Løvfrø yngler i lavvandede lysåbne vandhuller, hvoriblandt tidvise våde lavninger på afgræssede arealer er de mest optimale. Artens rasteområder er skovbryn, levende hegn og krat, hvor den opholder sig på mindre træer og buske. Strandtudse (Bufo Calamita) findes spredt langs kysten i Danmark, samt på en række indlandslokaliteter. Arten foretrækker at yngle i temporære, lysåbne, vandansamlinger som ofte er uden vegetation. Rasteområder er åbne arealer med ingen eller meget lav vegetation, f.eks. afgræssede enge og strandenge, men også dyrkede marker. Yngle- og rasteområder vil ofte ligge inden for samme område men kan, hvor der er egnede vandringsruter, ligge adskilt. Stor vandsalamander (Triturus cristatus) er udbredt i det meste af Danmark. Den yngler i lysåbne vegetationsrige lavvandede vandhuller af varierende størrelse, men med rent vand. Vandhuller af dårligere kvalitet kan fungere som levesteder og rasteområder. Levesteder og rasteområder på land er oftest nær vandhullet og ofte knyttet til skov. Stor vandsalamander stiller større krav til vandkvaliteten end f.eks. løvfrø gør. Ved projekter som har udbringningsarealer op til vand- og vådområder kan der ske en påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV-padder. Lysåbne vandhuller er potentielle yngleområder for alle de nævnte padder mens mere tilgroede vandhuller ofte kan fungere som rasteområder. Marsvin (Phocoena phocoena) Arten forekommer i alle danske farvande og har levested i Vadehavet og Lillebælt. Der kendes ikke til specifikke yngle- og rasteområder for marsvin. Der er kun ringe viden om, hvilke menneskeskabte forhold der påvirker marsvinet. Alle større ændringer og indgreb som påvirker havområder er potentielt skadelige for marsvinets levevis. Snæbel (Coregonus oxyrhyncus) Arten lever i Vadehavsområdet og de tilstødende vandløb. Snæbel yngler i de nederste og mellemste dele af større vandløb. Det vurderes, at der foruden Vidå i dag kun findes selvreproducerende bestande i Ribe Å, Varde Å og Brede Å, mens der tilsyneladende er en svigtende eller meget lille produktion af snæbel i Kongeå og Sneum Å og en lille bestand i Brøns Å, hvor der ikke har været udsat yngel. Opstrøms i de forskellige åsystemer er der en række sideløb som er vigtige nuværende eller mulige fremtidige gydeområder for snæblen, 38

39 herunder Gelså samt Fladså/Gram Å. Der ligger et forslag til at udvide Natura 2000 området Vadehavet med vandløbsstrækninger Gelså frem til Gelsbro og Gram Å frem til Fole Hareby engvandingsselskabs opstemning med udpegning som potentielt gydeområde for snæbel. Snæblens ynglesucces er afhængig af god vandkvalitet, grusbund og vintergrønne vandplanter. Ynglen tåler ikke saltvand før de er nået en vis størrelse, og er derfor afhængig af mindre søer og vinteroversvømmede områder som er indskudt i vandsystemet. Efter gydningen trækker snæblen ned i de nedre dele af vandløbene og Vadehavet. Projekter som forringer vandkvaliteten i vandløb med forekomst af snæbel kan påvirke artens ynglesucces. Ligeledes vil projekter hvor der er særlig risiko for erosion til vandløb kunne påvirke artens yngle- og rasteområder. 39

40 Bilag 13 Hævd over del af matrikel

41 Bilag 14 Udtalese fra Kolding Kommune 41

42 42

43 43

44 44

45 Bilag 15 Ansøgningen Første ansøgning, version 1, 20 sider og 3 bilag er modtaget den 16. november Endelig ansøgning, version 8, 22 sider er modtaget den 8. februar Afklaring vedr. del af matrikel 216, Bjerning Ejerlav, Bjerning. Der er afklaret januar Ansøgningsskemaer samt bilag, mailkorrespondance mv. udleveres gennem aktindsigt til sag nr. 15/35079 ved henvendelse til Haderslev Kommune, Natur og Landbrug på tlf eller på mail; landbrugssager@haderslev.dk. 45