Nummer FEBRUAR Aargang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nummer 4 15. FEBRUAR 1937 86. Aargang"

Transkript

1 Nummer FEBRUAR Aargang Wilford Woodruff. Født i Farmington (nu Avon) Hartford County, Conn. den 1. Marts Som Præsident for de tolv Apostles Raad stod han som Kirkens Leder fra 25. Juli 1887 til 7. April Kirkens Præsident fra 7. April 1889 til hans Død den 2. September 1897

2 Korthed 50 PROFETEN JOSEPH SMITH Tale af Stephen /.. Richards af de Tolvs Raad. Holdt ved Kirkens Generalkonference i Oktober Jeg skul forsøge al omtale i de enestaaende og værdifulde Ydelser af Joseph Smith. Jeg skal ikke søge at vurdere deres forholdsmæssige Betydning eller fremsætte dem i deres logiske eller kronologiske Rækkefølge. De Heste al disse Ydelser er indenfor den teologiske Læres Hammer. Nogle derimod er af en mere timelig Natur. VISHED KOM VED DET FØRSTE SYX. Jeg nævner forst en ny Opfattelse af Gud og Guddommen. Der er ingen Tvivl om, at der i den religiøse Verden i Profetens Barndom eksisterede en meget taaget og usikker Lære om Guds Personlighed og Personerne i Treenigheden. Hin Tids Trosbekendelser synes meget vanskelige at fatte eller forklare, om ikke aldeles ufattelige. Del første Syn bragte Klarhed i denne Situation, bragte bestemt Forklaring og Vished ikke ved Hjælp af Argumenter, Granskning eller Forfuskning, men med Erfaringens Sikkerhed. Da Joseph kom ud af Lunden, behovede han ikke at argumentere for en Teori han havde Kendsgerningerne. Gud er i Skikkelse som et Menneske. Han har Stemme. Han taler. Han er betænksom og venlig. Han besvarer Bonner. Hans Son er ligelides i Skikkelse som et Menneske, men en særskilt Personlighed. Han er lydig mod sin Fader og er Midieren mellem Gud og Mennesket. Den Formodning, at Gud er et Væsen, et Magtprincip eller Kraft i Universet, blev fuldstændig eksploderet. Hans Vidnesbyrd er direkte, positivt og uigendriveligt. derpaa, men ingen har haft Kundskab Mange har ikke troet til at modbevise det. Den Helligaands Beskaffenhed som et Medlem af Treenigheden blev senere ved Aabenbaring givet til Profeten med en Klarhed og Bestemthed, ikke for fundet i nogen af de hellige Skrifter. Han fremsatte:»faderen har et Legeme af Kod og Ben ligesaa folbart og haandgribeligl som Menneskets, og Sonnen ligeledes; men den Helligaand har ikke noget Legeme af Kod og Ben, men er en aandelig Personlighed. Var det ikke saaledes, kunde den Helligaand ikke dvæle i os.«den Helligaands Funktion er ligeledes forklaret at være forskellig fra Guds Aands Indvirkning og Indflydelse. JOSEPH SMITHS OPFATTELSE AF PRÆSTEDØMMET. For det andet ønsker jeg at- paapege en ny Opfattelse af Præstedommels Natur. Jeg nævner ikke Præstcdommels

3 51 Gengivelse, hvilket er attesteret ved Vidnesbyrd af en Art, der kan fremlægges for ethvert Dommersæde, fordi dets Gengivelse forudsætter, at det har været borttaget fra Menneskene og derfor moddisputeres. Men med Hensyn til Præstedømmets Pligter og Embede ser jeg forgæves efter en Forklaring, som kan sammenlignes med den, der er givet af Profeten Joseph. Forst er der den vidtrækkende Uddeling af Præstedømmets Magt og Embede til Mænd og Ynglinge i Kirken. Dette er en fuldstændig Modsætning til det, der praktiseres af den moderne Kristenhed. Kun nogle faa udvalgte gjorde Fordring paa eller besad denne Rettighed for, endskønt der er respektable historiske Beviser, ukendte for Profeten den Gang, som berettiger den Tro, at hvad vi praktiserer nu, blev almindelig praktiseret i den forste kristne Kirke. Men af endnu større Betydning regner jeg de nye Regler for Præstedømmet og Udøvelsen af dets Magt, som blev aabenbaret til Joseph Smith. Jeg synes ikke, der er noget smukkere og mere kristeligt i alle hellige Skrifter end denne yndige Fremstilling af den guddommelige Myndighed overdraget til Mennesker at handle i Guds Navn..»Se, mange er kaldede, men faa ere udvalgte. Og hvorfor ere de ikke udvalgte? Fordi deres Hjerter ere de verdslige Ting hengivne, og de tragte efter menneskelig Ære, saa at de ikke kunne lære denne ene Lektie: At Prastedommtes Rettigheder ere uadskillelig forbundne med Himlens Kræfter, og at Himlens Kræfter ikke kunne kontrolleres eller bruges uden ifølge Retfærdighedens Principper. At de kunne overdrages paa os, er sandt; men naar vi forsøge at skjule vore Synder, tilfredsstille vort Hovmod og vor forfængelige Ærgerrighed, eller udøve Kontrol, Herredomme eller Tvang over Menneskenes Sjæle i nogen som helst Grad af Uretfærdighed, se da unddrager Himlene sig os, Herrens Aand bedrøves, og naar den bortdrages, da er saadanne Mænds Præstedomme og Myndighed tilende.«(lærdommens og Pagtens Bog 121: )»Ingen Magt eller Indflydelse kan eller bør udoves i Kraft af Præstedømmet, uden ved Overbevisning, Langmodighed, Mildhed, Sagtmodighed og uskrømtet Kærlighed; Ved Venlighed og sand Kundskab, som uden Hykleri og uden Svig skal storligen udvide Sjælen; Irettesæt skarpt, naar dreven dertil ved den Helligaand, og derefter udvise større Kærlighed mod en saadan, som du

4 52 har irettesat, paa del at han ikke skal holde dig for en Fjende; At han maa erfare, at din Trofasthed er stærkere end I)odens Baand; Lad dit Hjerte være fuldt af Karlighed til alle Mennesker og til Troens egne, og altid hepryd dine Tanker med Dyd; da skal du have større Frimodighed for Guds Aasyn, og Præsledommets Lære skal falde paa din Sjæl saasom Himlens Dug. Den Helligaand skal blive din stadige Ledsager og dit Scepter Retfærdighedens og Sandhedens uforanderlige Scepter, og dit Herredomme skal være et evigt Herredomme, og uden Tvangsmiddel skal det tilflyde dig fra Evighed til Evighed.«(Lærdommens og Pagtens Bog 121: ) Her er Ypperligheden ved Kristi Regering. Ingen Tvang kun Overbevisning; ingen Uretfærdighed og Autokrati kun Mildhed og Kærlighed. Her er Svaret paa al den religiøse Ufordragelighed og Forfølgelse, der gjorde sig gældende gennem Aarhundreder; den fuldstændige Gendrivelse af de fremsatte Beskyldninger af Guds Uretfærdighed. NYE ANSKUELSER GENNEM SIDSTE DAGES AABENBARING. Næst nævner jeg Ny Aabenbaring, ved hvilket menes guddommelig Kommunikation fra Gud til Mennesker i disse sidste Dage. Skont det er et meget vigtigt Emne, behover jeg ikke at uddybe det først fordi det er vel forstaaet baade indenfor og udenfor Kirken; og for det andet, fordi det enestaaende deri aldrig er blevet benægtet. Jeg mener ikke, at Ægtheden af Aabenbaringerne til Joseph Smith ikke er blevet benægtet. Det er de men alle indrommer, at Princippet og dets Anvendelse er en Forandring. Alle logisk tænkende Mennesker vil ligeledes indromme, at denne Lære, en Gang fastslaaet, er Enden paa al Uenighed angaaende autoritetsmæssig eller bemyndiget Religion. Saa kommer den nye Opfattelse af Mennesket, dets Fortid, Nutid og Fremtid. Jeg fastholder ikke, at der ikke har været fremsat Tanker i den Retning for Profetens Tid, som i visse Henseender falder sammen med hans. Uden Tvivl har mange troet paa en Forudtilværelse. Det kunde vel ikke godt være anderledes for mange Bibelstudenters Vedkommende, men ingen saa omfattende, sammenhængende, bestemt Forstaaelse som den fremsat af Profeten er nogensinde for blevet fremfort. Fortsættelsen af Intelligens og Intelligenser; Faderskab og Moderskab med, af vore individuelle Aander; Menneskets Handlefrihed, som vi besad i vor Tilværelse

5 53 før Jordelivet; aandelig Skabelse før jordisk Skabelse; Forholdet mellem Aand og Legeme her i Livet og herefter, den ophøjede Idé om evig Fremgang alle disse og andre beslægtede Sporgsmaal danner en harmonisk, logisk, autoritetsmæssig Fremstilling uden Sidestykke i kristen Literatur. Af særlig Interesse er den Opfattelse, at Legemet er en Bolig for Aanden. En Filosofi angaaende det timelige Liv er bygget paa denne Idé. I den er Menneskets Legeme en hellig Ting. Det er ikke hans til at blive misbrugt eller ringeagtet. Gud skabte det i samme Form og som et Hus for Aanden. Enhver Beskadigelse paa Legemet, udført med Villie, er en Fornærmelse mod Gud. Derfor er det en Selvfølge, at Legemets Varetagelse er af aandelig Betydning. Det er tvivlsomt, om noget religiøst Samfund nogesninde har modtaget en mere enestaaende Læresætning i den Henseende end Visdomsordet, hvis Forbud er kendt af mange, men den underliggende Filosofi kun forstaaet af faa. Nær forbundet med Menneskets Stilling er Opfattelsen om hele Menneskeslægten som Guds Børn. Paa dette Omraade har Joseph Smith ydet mange fuldstændig nye Bidrag. Han fastslog, som ingen anden har gjort, Guds universale Retfærdighed og Kærlighed til alle hans Børn. Alle skal komme frem af deres Grave; alle Legemer skal forenes med deres Aander og derved blive evige Sjæle, formedelst den universale Forløsning ved Frelseren. Der vil blive Frelse for alle i den Forstand, som Ordet i Almindelighed bruges, men Frelse, hvormed der menes Opstandelse fra de Døde, er ikke Herliggorelse i Guds Rige. I Livet herefter saa vel som her er der forskellige Grader af Herlighed, mere ønskelige Steder og Tilstande. Godhed og Lydighed vil faa sin Belønning, af hvilket det højeste af alt er at bo i Guds og hans Søns Nærværelse. De i Evangeliet foreskrevne Ordinancer saasom Daab, Haandspaalæggelse for den Helligaands Gave og andre, er ikke nødvendige for at faa Del i Opstandelsen, som mange har ment. De er kun nødvendige for Opnaaelsen af Herliggorelse den højeste Plads. Herliggorelse er ikke alene tiltænkt nogle faa udvalgte. Det er aabent for alle, som vil berede sig for at indtræde i Guds Rige. Hver eneste een er givet Lejlighed til at berede sig dertil, ikke alene de levende, men ogsaa de dode. Det er Faderens Retfærdighed. HENSIGTEN MED TEMPELARBEJDE. Dette fører mig til en anden uvurderlig Ydelse, fuldstændig enestaaende og egen. Det er ganske mærkeligt, med de hyppige Henvisninger i de hebraiske Skrifter til Templer og

6 54 del ofte eilerede Skriftsted angaaende Daab for de døde, al Joseph Smith skulde være den forste af alle Kristne til at opfatle Hensigten med Templer og al indstifte stedfortrædende Arbejde for de dode. Denne store sidste Dages Plan fortjener særskilt Omhandling og Forklaring. I (lens Bestemmelser og Udstrækning omfatter den Evangeliets hele Virkefelt. Livets Historie er simplificeret til Menneskenes Forstaaelse. Ved det gengivne Præsiedommes evige Magt bliver Ordinancer og Ceremonier udfort i Forberedelse for Indtræden i Guds celestiale Rige, og for de dode, som levede uden at kende disse Privilegier, bliver disse Ordinancer udfort af deres Slægt og Venner, saa at de kan nyde de samme Rettigheder som de levende. Et af Punkterne i Tempelarbejdet bor i Særdeleshed fremhæves. Det er Beseglingen af Mand og Hustru i et evigt Ægteskabsbaand. Joseph Smith lærte, at Familiekredsen er Grundvolden til Ophojelse og Herlighed, og dens Bestaaen i Evighed er Himmelen selv. Han helliggjorde Familieforholdet med vore kære. Han gjorde Faderen til en Præst og Moderen til en Præstinde i Hjemmets Tempel. Hvis denne herlige Fortolkning af denne guddommelige Institution havde vundet almindelig Anvendelse, vilde alle Samfundets Onder været kureret og det sande Broderskab indfort blandt Menneskene. Dette Bidrag alene berettiger ham til en Plads paa Berommelsens Tinde blandt Verdens Filosofer og Velgorere. VISDOM UDVIST I KIRKENS ORGANISATION. Tiden tillader ikke, at jeg indlader mig paa videre Forklaring af de forskellige Punkter indenfor mit Emne, jeg kan bare nævne dem. Der er Kirkens Organisation; dens fænomenale Fremgang; dens Kvorumer af Præstedømmet, dens Devisioner, Hjælpeorganisationer, Autoriteter og Embeder; dens uforlignelige Missionærsystem, alle sammen Produkter af Profetens Inspiration, Visdom og Fremsyn. Han byggede ogsaa Byer, han var en fremsynet Statsmand, en Leder, saa at selv efter hans Dod har hans Indflydelse vokset med A arene. JOSEPH SMITHS SKRIVELSER. Hans literære Arbejde maa heller ikke glemmes. Han har givet os mere af hellig Skrift, det vil sige Guds aabenbarede Ord, end noget andet Menneske, som har levet. Ja han har paa det nærmeste givet os ligesaa meget som alle de andre tilsammen. I Mormons Bog, Lærdommens og Pagtens Bog og den Kostelige Perle, som vi har faaet ved ham, finder vi saadanne Sandheder som disse:»guds Herlighed er Intelligens«;»Menneskene er til, for at de kunne nvde Glæde«;

7 55»Thi se, det er min Gerning og Ære at tilvejebringe Udodelighed og evigt Liv for Mennesket«. En klar Udtalelse angaaende Hensigten med Tilstedeværelsen af godt og ondt i Verden, et Sporgsmaal, som har spottet Filosoferne og de Lærde i alle Tidsaldre, og mange andre Oplysninger af uvurderligt Værd. Fra ham kom ligeledes de mindeværdige Udtalelser:»Det er umuligt for Mennesket at blive frelst i Uvidenhed«;»Et Menneske er ikke frelst hurtigere, end det vinder Kundskab«;»Hvilket som helst Princip af Intelligens vi opnaar i dette Liv vil komme frem med os i Opstandelsen«. Han skrev angaaende mange forskellige Ting og talte med en overbevisende Kraft. Den Oplysning, som er kommet i det Aarhundrede efter hans Dod, har ikke paavist en eneste Fejl i hans teologiske og filosofiske Udtalelser, og det Samfund, som han stiftede, er uden Tvivl paa Hojde med hvilket som helst andet og er af mange, som ikke tilhorer det, anset for det bedste af alle sociale Systemer paa Jorden. Hvad er Forklaringen derpaa? Hvorledes kan vi gore rede for disse vidunderlige Opnaaelser, disse ophojede Bidrag af Lærdom, Kundskab og Visdom i denne Tidsalder? JOSEPH SMITH UDVALGT AF GUD. Joseph Smiths Kritikere har sogt at latterliggøre ham. De har fremhævet hans mangelfulde Uddannelse som ung og sogt at forkleine hans Intelligens. Har de derved hjulpet til at finde Forklaringen? Maaske, uden selv at ville det, for jo mere mangelfuldt udstyret med naturlig Begavelse og Uddannelse de fremsatte Profeten, desto mere sikkert udpegede de Losningen paa Sporgsmaalet, at den eneste Forklaring er den, som han selv giver angaaende ham selv og hans Arbejde. Hvis det var bevist, at han var en ualmindelig velbegavet og uddannet Person, saa kunde der have været nogen Grund til at antage, at han ved egen Kundskab og Intelligens havde udtænkt og udfort alt; men dem, der har forsogt at odelægge ham, har berovet dette Argument sin Grundvold. Maaske vilde Gud det saaledes. Selv den fjendske og uforskammede Typograf, som trykte Mormons Bog, lagde mod sit Vidende en Sten i Grundvolden af Beviserne for Sandheden af Profetens Redegørelse for Oversættelsen af Bogen, da han gjorde Nar ad Konstruktionen og Tegnsætningen i Manuskriptet, Sætninger og Ord lob sammen, som de naturligt nok vilde, nedskrevet efter den Maade, hvorpaa Profeten fortæller, at han dikterede ved Oversættelsen. Der er kun en Forklaring, som staar urokket. Gud udvalgte denne Mand. Han talte med ham. Drengens rene,

8 56 ufordærvede Sind var en frugtbar Jordbund for den aandelige Sæd. Den voksede og modnedes til en fuldkommen Tro, der bragte Joseph i Interessentskab med Gud. Da dette var sket, var der ikke længer noget umuligt, thi som der er sagt, een Mand og Gud er altid i Majoritet. Det skulde ikke være nødvendigt at udpege Hensigten med disse Bemærkninger. Hvis et Menneske har modtaget i sit Hjerte Vidnesbyrdet om den guddommelige Sandhed, som indeholdes i Joseph Smiths Ydelser, paalægger jeg ham at være tro tro til sit Vidnesbyrd, tro til Profeten, Grundælggeren, tro til vor Sag og vore udnævnte Ledere, tro til de Pagter, som han har sluttet med Gud, og tro til det menneskelige Broderskab, i den Tjeneste han udforer. Hvis der er nogen, som ikke har modtaget dette Vidnesbyrd, anmoder jeg dem om tankefuldt og med ydmyg Bon at tage det under Overevej else. Jeg lover dem, ud fra min egen Livserfaring, i Ydmyghed, men med absolut Sikkerhed, at hvis de vil modtage og efterleve Joseph Smiths Lærdomme, vil de blive lykkelige. Tvivl og Usikkerhed vil forsvinde. En herlig Hensigt vil foles i Livet. Familiebaandene vil blive stærkere. Venskab vil blive varmere, Tjenesten mod vore Medmennesker vil blive noblere, og Kristi Fred vil blive deres Lod. Dette bevidner jeg i Jesu Kristi Navn, Amen.»GULD OG GRØNT BAL«I KØBENHAVN. Onsdag den 27. Januar 1937 var en begivenhedsrig Dag i Kobenhavns Ungdomsforenings Historie. For forste Gang blev der forsogt at afholde et»guld og Gront Bal«efter det samme Monster, som Kirkens Ungdomsforeninger i U. S. A. og andre Steder i Verden har holdt. Som alt nyt blev det imødeset med store Forventninger og maaske ogsaa en Smule Skepsis. Det skal siges med det samme, at Forsøget faldt ualmindelig heldigt ud. Den store Skare, henved 200 Mennesker, som havde fundet Vejen til Priorvej 12 den Aften, kunde glæde igennem vellykket Aften. sig over en helt Som Navnet betegner, er det forst og fremmest et Bal, hvor Ungdomsforeningens Farver, Guld og Gront, er helt gennemfort. Salen var smukt og stilfuldt dekoreret i disse Farver, Orkestret var Forsteklasses og Gulvet hele Tiden fuldt af glade Dansende, som svingede sig snart til de ældgamle og altid kære Toner, snart til den mest hypermoderne Jazz.

9 57 Programmet var udsogt, et Par Balletnumre, et Par Musiknumre og en Jonglør, som gjorde stor Lykke. Men Ballets Clou var uden Tvivl Kroningen af Festens Dronning med efterfølgende Procession gennem Salen med Hofdamer, Page og alt Tilbehør. Dronningen var valgt ved Afstemning i Forvejen, ligeledes Hofdamerne. Stemmerne, som blev solgt for 2 Øre pr. Stykke, fik rivende Afsætning og bragte en velkommen Skilling i Foreningens Kasse. De tre, der vandt Sejren, var Søstrene Rebekka Rasmussen, der blev valgt til Dronning, Astrid Rasmussen og Anny Breum, der blev Hofdamer. Midt under Festen blev Tæppet trukket til Side og paa Scenen vistes et straalende smukt Tableau for de begejstrede Tilskuere. Dronningen, der stod i Midten, fik af de sode Hofdamer, med Rosenranker om Haaret, den grønne Kappe med Guldbaandene lagt om Skuldrene. Kronen, der blev baaret frem af en henrivende lille Page, den fireaarige Kurt Rasmussen, blev derefter overrakt til Præsident Petersen, som udførte den højtidelige Handling at krone Dronningen. Han udtalte sin Glæde over, at denne Handling nu blev foretaget for forste Gang i Danmark, og ønskede til Lykke. Dronningen begav sig saa ned igennem Salen. Slæbet blev baaret af den lille Page, hjulpet af to yndige smaa Balletdanserinder, Edel Falkentoft og Kirsten Nielsen. Hofdamer og Undersaatter fulgte efter, og snart genlod Salen af en taktfast March. Den stemningsfulde Episode gjorde stor Lykke. Dette var det forste Forsøg. Det vil sikkert blive efterfulgt af flere, baade i Kobenhavn og i Missionens andre Grene. Hovedbestyrelsen ønsker til Lvkke med den vellykkede Udforelse. DØDSFALD I _ UTAH. E. M. G. Ældste Emil Andersen afgik ved Døden den 1. Januar i sit Hjem i Logan, Utah, og begravedes paa Kirkegaarden i Logan den 5. Januar. Ældste Andersen er godt kendt af Søskende i Danmark og i Særdeleshed i Kobenhavn. Hans Helbred havde siden 1. Januar 1936 været daarligt, og det gik gradvis ned ad Bakke. Emil Andersen havde i over 20 Aar været Tilsynsmand ved Skolerne i Cache County og var en af Cache Dalens mest kendte og mest afholdte Borgere. Han var født i Frederikshavn, Danmark, den 1. Juli Blev i 1878 Medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og har siden udført et stort Arbejde i Kirkens Tjeneste. Han blev i 1879 kaldet til

10 58 Missionsarbejde i Aalborg, hvor han virkede, til han i 1880 emigrerede lil Utah, hvor han Ire Aar senere grundlagde sit Hjem i Logan, Utah. I udførte han en Mission i Sverige. I udforle han en Mission i Danmark, hvor han præsiderede over Kobenhavns Distrikt. Og i Mellemtiden har han udfort en 6 Maaneders Mission i Californien. Efter sin Hjemkmost fra Danmark præsiderede han i nogle Aar over den Skandinaviske Organisation i Cache County. Hans Arbejde saavel i Missionsmarkerne som hjemme i Utah i Kirken og i Skolevæsenets Tjeneste vil staa som et varigt Minde om hans Flid og Trofasthed, som en Forkæmper for Herrens Sag og en dygtig og samvittighedsfuld Leder for de Unge. Ældste Andersen overleves af sin Hustru Anna N. Erickson Andersen, hvem han giftede den 1. Maj 1884, og som har varet ham en tro Stotte i al hans Gerning i de svundne 52 Aar, samt deres 6 Born og 12 Borneborn. Torsdag den 14. Januar afgik Ældste H. Harry Madsen ved Døden i et Hospital i Salt Lake City. Ældste Madsen var fodt i Sall Lake City den 20. Oktober 1885 og var en Son af forlængst afdode Broder P. H. Madsen. Han modtog en god Skoleundervisning og blev som en begavet ung Mand, da han begyndte sin Hojskolestuderinger, af sine Kammerater valgt som Redaktor for Hoj skolens Tidende. Fra 1901 til 1904 virkede Ældste Madsen som Missionær i Danmark. Efter sin Hjemkomst blev han paa et senere Tidspunkt, i Forbindelse med anden kirkelig Virksomhed, beskikket til Præsident for den daværende danske Ungdomsforening. De skandinaviske Hjælpeforeninger havde altid en trofast Sottte i Ældste Madsen, der som Firmamedlem og Sekretær for en stor Møbelforretning, grundlagt af hans Fader i Salt Lake City, altid var villig til at yde Pengebidrag til Bistaaelse af samfundsgavnlige Formaal baade indenfor Kirken og indenfor andre værdige Samfunds- Organisationer. Han var Medlem af Salt Lake City 's Handelskammer. H. Harry Madsen blev i Aaret 1916 ordineret til en af de»halvfjerds«. Hans Hustru Dora Louise Madsen og Datter Elise efterlever ham. Begravelsen foregik fra Richard Ward Kapel Sondag den 17. Januar. Talerne var Biskop Harry F. Oscarson, A. G. Gun, Repræsentant for en Loge, samt C. O. Jensen og Biskop C Clarence Neslen, som fremhævede vor afdode Broders ædle Karakter og Beredvilighed til at udfore sine kirkelige Pligter.

11 59 MENNESKETS HANDLEFRIHED. Tale af Ældste Arthur Winter. Angaaende Princippet om Handlefriheden. Ifølge vor Tro har den Almægtige givet Mennesket Retten til at vælge for sig selv. Der stilles for det Principperne om Ret og Uret, Sandhed og Vildfarelse, godt og ondt, og det kan selv vælge imellem disse Ting. Der findes igen Tvang i Kristi Evangelium. Den store Skaber anerkender saaledes Mennesket ikke som bare» en Orm paa Jorden«; men som en tænkende, ræsonnerende Skabning, der er i Besiddelse af guddommelige Egenskaber og i Stand til at bestemme sin egen Kurs. ET EVIGT PRINCIP. Handlefriheden er et evigt Princip. Den er ikke et Produkt af denne Jord mere end Mennesket er. Mennesket kom herned fra en tidligere Eksistens. Handlefriheden kom med det. Den er Guds universale Gave til Mennesket. Igennem den menneskelige Historie er Udovelsen af denne klart aabenbaret. Skrifterne indeholder mange Illustrationer af den. Fra Tidernes Begyndelse har Gud givet Befalinger og befalet Menneskene at observere dem, saa at de kan nyde de lovede Vilsignelser, men han har aldrig tvunget nogen til at adlyde dem. Denne Gave er en kostbar Arv, der stiller Mennesket paa et Niveau, der er i Lighed med Himlene. Dog skulde det altid erindres, at et tilsvarende Ansvar folger dermed. I»Mormonerne«s Livsfilosofi er hvert Menneske ansvarligt for dets egne Handlinger. Det kan ikke undgaa eller forandre dette Ansvar. Hvis det blev berovet sin Handlefrihed og tvunget til at gore det, som var forkert, kunde det ikke stadigt holdes ansvarlig for det. Men idet det er givet Retten til at vælge for sig selv, maa det paatage sig Ansvaret for sine egne Handlinger og være forberedt paa at mode Folgerne. HENVENDELSER TIL NATIONERNE. Fra Edens Have til den Dag i Dag er Udøvelsen af Handlefriheden blevet respekteret af Gud; men Resultaterne, om de er gode eller onde, vil Mennesket være ansvarligt for. Som med Individerne saaledes ogsaa med Nationerne. Nationerne er kun organiserede Masser af Mænd og Kvinder, og Princippet om Handlefriheden anvendes paa dem ligesaa vel som paa Individet. Gud har givet Nationerne Frihed til at handle ifolge deres Ønske. Hvis de vandrer i Retfærdighed for ham, bliver de velsignet og har Fremgang. Men hvis de vandrer i Uretfærdighed og ignorerer Retfær-

12 60 dighed, Dyd og Sandhed, hvis de i Udøvelsen af deres Handlefrihed saar Oplosningens og Ødekeggelsens Sæd, da skulde de ikke beklage sig, naar Ødelæggelsen kommer over dem. I Lobet af den menneskelige Historie er mange Nationer blevet oprejste og er faldet. Hvad har ledet til deres Fald? Deres egne Handlinger. De har været ansvarlige for deres eget Fald. Undertiden er Menneskene tilbøjelige til at dadle Gud for de Ulykker, som kommer over dem og Nationerne. I Stedet for at indromme deres Skyld og erkende, at disse Ting kun er et naturligt Resultat af deres egen Ondskab, anklager de den Almægtige. En slaaende Illustration af denne Holdning udviklede sig under og efter Verdenskrigen. Mennesker mistede Troen paa Gud, fordi han tilvisse tillod Krigen at finde Sled med alle dens Rædsler. De talte i Bitterhed og sagde:»hvis der er en Gud, hvorfor tillader han saadan en frygtelig Katastrofe?Vi tror ikke, at der er en Gud, med mindre saadanne skrækkelige Ting ikke blev tilladt.«udtryk af denne Slags er ikke ualmindelige selv i Dag. Som et Resultat deraf er Millioner af Folk blevet ligegyldige med Religion. GUD IKKE ANSVARLIG. Nu, er Gud Ophavsmanden til Krig? Finder han Behag i den? Er han ansvarlig for den? Visseligt ikke. Nationerne selv er ansvarlige for Krig. Ethvert rettænkende Menneske ved det. Men nogle vil sige:»hvorfor vil Herren, som er almægtig, tillade saadanne frygtelige Ting at ske? Hvis han elsker sine Børn, hvorfor hindrer han saa ikke Krig?«Svaret til al saadan Kritik findes i den her erklærede Læresætning. Menneskene og Nationerne har deres Handlefrihed, og Herren blander sig ikke i Udøvelsen af denne. Undertiden træder han til i Menneskenes og Nationernes Affærer for at udfore sine egne Hensigter. Der er skrevet, at han faar endogsaa Menneskets Vrede til at prise ham. Men i at gore saaledes bliver der ingen Krænkelse gjort imod Menneskets Handlefrihed. Saa hvis Menneskene vil vedblive at strides og slaas, hvis Nationerne ikke vil leve i Fred med hinanden, maa de være forberedte paa at udstaa Følgerne. Sandelig, de skulde ikke være saa kujonagtige at beskylde den Almægtige for Ulykker, som kommer over dem paa Grund af deres egne Handlinger. Hvis de saar i Retfa j rdighed og Kærlighed, vil de høste i Fred og Glæde; men hvis de saar i Synd og Had, vil de sikkert hoste i Sorg og Krig. Dette er uundgaaeligt. Det er en evig Lov. Da Herren gjorde Israeliterne til sit Pagtens Folk, og de

13 61 blev en Nation, anerkendte han dette guddommelige Princip om deres Handlefrihed og indrommede dem Rettigheden til selv at vælge, hvad de vilde gøre. I 300 Aar eller mere havde Israeliterne været under de Profeters og Dommeres Styre, som var blevet udvalgte af Herren. Men Tiden kom, da de ikke var tilfredse med den Slags Styre. Alle Nationerne rundt omkring havde Konger til at regere over sig. Hvorfor skulde de ikke have en Konge? Glansen og Pragten af en kongelig Regering fortryllede dem maaske. I hvert Tilfælde ønskede de en Konge. Derfor samledes Israels Ældster og forelagde Sagen til Profeten Samuel i disse Ord:»Se, du er gammel, og dine Sønner vandrer ikke paa dine Veje, nu giv os en Konge til at regere over os, ligesom alle Nationerne.«Samuel var misfornøjet over Anmodningen. Maaske var han, ligesom Elias, nidkær imod Herren, Israels Gud, og betragtede dette som Utroskab imod ham. Derfor bad han til Herren angaaende Sagen, og Herren sagde til ham:»lyt til Folkets Røst i alt, hvad de siger til dig; for de har ikke forkastet dig; men de har forkastet mig, at jeg ikke skulde regere over dem.«samuel gjorde, som Herren befalede. Paa samme Tid advarede han dem for, hvad de kunde vente, hvis en Konge skulde regere over dem. Han udmalede, hvorledes Kongen vilde tage deres Marker og Vingaarde, deres Faar og deres Kvæg, deres Tjenere, ja selv deres Sønner og Døtre til sin egen Fornøjelse.»Ikke desto mindre undlod Folket at adlyde Samuels Røst, og de sagde, ja, men vi vil have en Konge. Saa at vi ogsaa kan blive ligesom alle Nationerne.... Og Herren sagde til Samuel: Lyt til deres Stemmer og giv dem en Konge.«Saaledes havde Herren Respekt for Israels Ønsker til Trods for, at han vidste, at det ikke var til deres gode. Han anerkendte deres Privilegium til at vælge for sig selv i Udøvelsen af deres Handlefrihed. De ønskede en Konge til at regere over sig. Saaledes blev det. EN FUNDAMENTAL LÆRESÆTNING. I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er Læren om Menneskets Handlefrihed fundamental. Profeten Joseph Smith underviste om den lige fra Begyndelsen. Den danner Baggrunden for en af vore Trosartikler, som lyder saaledes:»vi fordrer Ret til at dyrke Gud den Almægtige i Overensstemmelse med vor egen Samvittigheds Bydende og indrømmer alle den samme Rettighed, lad dem tilbede hvad

14 62 som helst, hvor som helst og paa hvilken som helst Maade, de behager.«her er Menneskets Privilegium i Udovelsen af deres Handlefrihed til at dyrke, hvad de behager; til at tro paa Gud eller ikke tro paa ham; til at tilhore hvilken Kirke, de ønsker, eller til ikke at tilhore nogen Kirke i det hele taget, anerkendt. Ingen Kirke har Ret til at tvinge en Mand til at blive Medlem. Ingen Kirke har Ret til at forfolge et Menneske paa Grund af, at det vælger at tilhore en anden Kirke. Kristi sande Kirke forfolger aldrig. Efter min Mening staar det ikke i nogen Kirkes Magt at forfolge et Menneske paa Grund af dels Tro eller dets Vantro. Og naar som helst eller hvor som helst Menneskene forfolger et Individ paa Grund af dels Religion, er det ikke af Gud. For en saadan Opforsel direkte Konflikt med Handlefrihedens Principper, og de, er i som hengiver sig dertil, soger at odelægge dette Princip, akkurat ligesom Lucifer gjorde, forend Jorden blev skabt. Alle Mennesker har Ret til at dyrke Gud ifolge deres Samvittigheds Bydende. Hvor en saadan Rettighed bliver nægtet af noget Styre eller af nogen Kirke, er det stridende imod det guddommelige Princip om Handlefriheden og er ikke af Gud. Ingen skal holde den Almægtige ansvarlig for det Tyranni og den Forfølgelse, som er blevet iværksat under Navnet af Religion, eller for Menneskenes Grusomhed imod hinanden. Menneskene og deres Institutioner er ansvarlige for disse Ting. Hvis Folk kun vilde anerkende dette, vilde de faa et klarere Syn paa de nuværende Omstændigheder og sætte Ansvaret paa dem, som det tilhorer. Kristi Kirkes Styre i denne Husholdning er baseret paa Princippet om Handlefriheden forbundet med fælles Samtykke. Disse to Principper gaar Haand i Haand. Det ene er uadskilleligt forbundet med det andet. Begge nodvendige for Kirkens Bestaaen. Fra den Dag Kirken blev organiseret og til det nuværende Tidspunkt er de blevet anerkendt og respekteret af den styrende Magt. De er Dele af den fundamentale Lov i Kirken. De er skrevet i Pagtens Bog, som er et Standardværk beregnet til at lede Kirkens Medlemmer. I det 20. Kap. Vers 65 staar disse Ord:»Ingen Person skal ordineres til noget Embede i denne Kirke, hvor der er en ordentlig organiseret Gren, uden ved Kirkens Afstemning.«Her er der specielt sorget for, at ingen skal blive ordineret til noget Embede uden ved Folkets Samtykke. Atter i 26. Kap. Vers 2 staar der:»alle Ting i Kirken skal udfores ved fælles Samtykke.«Dette bliver bekræftet i 26. Kap. Vers 13:

15 63»Alle Ting maa udfores i Orden og ved Kirkens fælles Samtykke, ved Bon og Tro.«RETTEN TIL AT STEMME. Profeten Joseph Smith var fra Begyndelsen præget af den vitale Anvendelse af disse to Principper i Kirkens Ledelse. Herren havde gjort ham til en Profet. Mennesket havde intet at gore med dette. Men da Tiden kom for ham at præsidere over den nylig organiserede Kirke, instruerede Herren ham, at Kirkens Medlemmer i Udovelsen af deres Handlefrihed havde Ret til at stemme, om de vilde modtage ham som deres præsiderende Leder. Ikke desto mindre var han Profeten; men forend han kunde præsidere over Kirken, maatte han modtage deres Samtykke, som han skulde præsidere over. Saaledes har det været fra denne Tid af. Det har været en staaende Regel i Kirken som et Hele og i enhver Afdeling af den. De, som præsiderer, gor det i Kraft af deres Udvælgelse af Herren og Folkets Samtykke. Folket tvinges ikke til imod deres Vilje at antage en præsiderende Embedsmand. Kirkens Navn Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kan udtydes som en Anerkendelse af delte Princip. Hvad er Betydningen af en saadan Titel? Den betegner tydeligt, at det ikke kun er Kristi Kirke, men ogsaa de Sidste Dages Helliges Kirke. Det folger derfor naturligt, at i en saadan Kirke er. der ingen Magtsyge, Undertrykkelse, uretfærdigt Herredomme og Tvang og kan heller ikke blive tolereret, for disse Ting er i absolut ModsaHning til det grundlæggende Princip om Handlefrihed og fælles Samtykke, hvorpaa Kirken hviler. De er ligeledes i Modsætning til det aabenbarede Ord, som findes optegnet i Pagtens Bog 121. Kap. 41. Vers:»Ingen Magt eller Indflydelse kan eller burde blive understottet ved Præstedommets Kraft, kun ved Overbevisning, Taalmodighed, Mildhed og Ydmyghed og uskrømtet Kærlighed.«Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges Ledelse er ikke despotisk, som nogle fejlagtigt antager. Det er ikke overdraget et Hierarki eller et gejstligt Aristokrati. Tværtimod er den en demokratisk Organisation af hojeste Monster. For den er grundlagt paa Handlefrihedens evige Principper. Den hviler ikke paa nogle faas Vilje, men paa hele Folkets fælles Samtykke. At tilhore en saadan Kirke er et herligt Privilegium.

16 64 FRA MISSIONEN. SILKEBORG. Den 27. Januar holdt Missionærerne i Silkeborg, Thomas C. Sørensen og Gordon P. Andersen, assisteret af Grensforstander Emil Thomsen og Missionærerne Richard W. Jackson og Thomas M. Drury fra Randers, to Foredrag med Lysbilleder for de Arbejdsløse i Silkeborg. Det første Foredrag blev holdt Kl. 4 om Eftermiddagen paa de Arbejdsløses Varmestue og havde samlet 167 interesserede Tilhørere. Det andet Foredrag blev holdt om Aftenen for 180 Tilhorere. Foredraget om Eftermiddagen var Kirkens Historie. Ved Aftenmødet holdt Ældste Emil Thomsen en indledende Tale, hvorefter Ældste Richard W. Jackson holdt et Foredrag over»forglemte Riger«. HORSENS. Torsdag den 21. Januar afholdt Missionærerne Karl Simonsen og Philo Hendriksen, assisteret af Distriktspræsident Arnold Bergesen og Missionær Boyd J. Larsen, det forste Møde, som er blevet afholdt af Sidste Dages Hellige i Horsens i lange Tider. En Kreds af interesserede Venner overværede Mødet. KØBENHAVN. Fredag den 1. Januar blev Inger Aase Nielsen døbt af Præst Figat H. Breum og Herbert Nielsen dobt af Præst Aron Siegfred Andersen. Søndag den 10. Januar blev Anna S. G. Harboe døbt af Ældste Robert Nelsen. Torsdag den 14. Januar blev Olga F. V. Ørnegaard døbt af Ældste Poul Tanner. Og Onsdag den 27. Januar blev Aage Steffen Dichmann og Hustru Kirsten Johanne Elisabet Dichmann og deres Datter Kirsten Johanne Dichmann døbt af Ældste Edwin Carl Shipp. INDHOLD: Profeten Joseph Smith 50 Dødsfald i Utah 57»Guld og Grønt Bal«i Køben- Menneskets Handlefrihed havn 56 Fra Missionen 64 SKANDINAVIENS STJERNE, Organ for den danske Mission af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, udkommer den 1. og 15. i hver Maaned. Pris 25 Øre pr. Numer, 6 Kr. pr. Aar. Ansvarshavende Redaktør: Alma L. Petersen, Priorvej 12, København F. Medredaktør: Hans Mikkelsen, Priorvej 12, København F. Trykt hos F. E. Bording A/S.

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

De svage og ringe i Kirken

De svage og ringe i Kirken Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum De svage og ringe i Kirken Oprettet: oktober 2007 Intet medlem i Kirken bliver af Herren betragtet som mere eller mindre end andre.

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. om Natten, da han rimeligvis skammede sig ved at gaa. Lærdomme og Efterfølgere upopulære. Nikodemus anerkendte

DE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. om Natten, da han rimeligvis skammede sig ved at gaa. Lærdomme og Efterfølgere upopulære. Nikodemus anerkendte /// / n \ \ xxx JESU VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER 21 1. NOVEMBER 1924 73. AARGANG DE FØRSTE SKRIDT PAA VEJEN TIL FRELSE. (Tale af Præsident Rudger Clawson af de Tolvs Raad, holdt i Tabernaklet

Læs mere

Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger

Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 14 - Evangeliets uddelinger Oprettet: 16. december 2005 Gud oprettede og belærte om sit evangelium i begyndelsen, åbenbarede det påny i forskellige uddelinger,

Læs mere

Kapitel 5 - Trøst i dødens stund

Kapitel 5 - Trøst i dødens stund Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 5 - Trøst i dødens stund Oprettet: 14. december 2005 Vor himmelske Faders fred og trøst kan have en helende virkning for alle, som sørger over deres kæres

Læs mere

Kapitel 4: Det hellige præstedømmes magt og myndighed

Kapitel 4: Det hellige præstedømmes magt og myndighed Teksten er den del af: Wilford Woodruff Kapitel 4: Det hellige præstedømmes magt og myndighed Oprettet: 21. december 2005 Gud overdrager præstedømmet til sit folk til deres velsignelse og ophøjelse. Fra

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO

TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 3 1. FEBRUAR 1933 82. AARGANG TEGNENE PAA PAGTENS FOLK. Af Ældste James E. Talmage, af de Tolvs Raad. Det, som specielt særprægede Israeliterne, var, at de tilbad

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro

Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 27 - At lære gennem studium og tro Oprettet: 16. december 2005 Selvom præsident Brigham Young kun havde gået i skole i 11 dage, forstod han behovet for at lære,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Seminar GRUNDLÆGGENDE LÆRDOMME

Seminar GRUNDLÆGGENDE LÆRDOMME Seminar GRUNDLÆGGENDE LÆRDOMME 1. GUDDOMMEN Der er tre særskilte personer i Guddommen: Gud den evige Fader, hans Søn Jesus Kristus og Helligånden (se ApG 7:55-56). Faderen og Sønnen har legemer af kød

Læs mere

Kirkens historie. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - www.mormon.dk. Oprettet: 31. oktober 2003

Kirkens historie. Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - www.mormon.dk. Oprettet: 31. oktober 2003 Kirkens historie Oprettet: 31. oktober 2003 På denne side findes links til den dansksprogede del af www.mormon.org, hvor der findes detaljeret og dybtgående information om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages

Læs mere

Kapitel 4 - At kende og ære guddommen

Kapitel 4 - At kende og ære guddommen Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 4 - At kende og ære guddommen Oprettet: 15. december 2005 Gud Faderen, hans Søn Jesus Kristus og Helligånden udgør Guddommen. Præsident Brigham Young lærte

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

DET EVIGE LIV. Nummer 2. Mænd, der ned gennem Tiderne har staaet frem og baaret. som Menneskene har beskæftiget deres Tanker med lige

DET EVIGE LIV. Nummer 2. Mænd, der ned gennem Tiderne har staaet frem og baaret. som Menneskene har beskæftiget deres Tanker med lige / i / M 1 \ \ \ Nummer 2 1. FEBRUAR 1940 89. Aargang DET EVIGE LIV. af Ældste Lowell Ben n ion. Findes der en usynlig Verden? Dette er et Spørgsmaal som Menneskene har beskæftiget deres Tanker med lige

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold til vor kærlige himmelske Fader og hans Søn.

Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold til vor kærlige himmelske Fader og hans Søn. Præsident James E. Faust, Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab Lyset i deres øjne Oprettet: 23. september 2007 Der kommer et helligt lys i vore øjne og vores ansigt, når vi har et personligt forhold

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere

Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 8 - Følg dem, som Gud har valgt til at præsidere Oprettet: 14. december 2005 Vi opretholder Kirkens autoriteter ved at bede for dem, følge deres inspirerede

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

EN SAND OG LEVENDE TRO. '////Il j NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG IH\\\\N N

EN SAND OG LEVENDE TRO. '////Il j NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG IH\\\\N N JESU '////Il j IH\\\\N N VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMEH 1 15. JANUAR 1924 74. AARGANG EN SAND OG LEVENDE TRO (Tale af Ældste George Albert Smith af de Tolvs Raad ved Generalkonferencen i Sall Lake

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

HVAD ER MORMONISME". NUMMER 6 15. MARTS 1925 74. AARGANG. udkom i Trykken omtrent ved den Tid, da Kirken blev oprettet

HVAD ER MORMONISME. NUMMER 6 15. MARTS 1925 74. AARGANG. udkom i Trykken omtrent ved den Tid, da Kirken blev oprettet SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 6 15. MARTS 1925 74. AARGANG HVAD ER MORMONISME". (Foredrag af Præsident James E. Talmage, en af de Tolvs Raad, holdt i Sheffield, England, den 11. Januar 1925

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Kapitel 28 - Udøvelse af selvbeherskelse

Kapitel 28 - Udøvelse af selvbeherskelse Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 28 - Udøvelse af selvbeherskelse Oprettet: 16. december 2005 Præsident Brigham Young lærte af erfaring, at det at lede et folk, der havde en stærk vilje og

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

AF NAADE ERE I FRELSTE! ///// NUMMER 23 1. DECEMBER 1924 73. AARGANG. han havde ingen jordisk Fader. Hans Fader var vore Aanders

AF NAADE ERE I FRELSTE! ///// NUMMER 23 1. DECEMBER 1924 73. AARGANG. han havde ingen jordisk Fader. Hans Fader var vore Aanders JESU ///// / ii\w x \ Xs VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER 23 1. DECEMBER 1924 73. AARGANG AF NAADE ERE I FRELSTE! (Tale af Ældste Joseph Fielding Smith af de Tolvs Raad, holdt i Tabernaklet i Salt

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

VÆR AKTIV. w\\\\ N NUMMER 13 1. JULI 1928 77. AARGANG. med Arbejdet fylder Sjælen med en uforklarlig Glæde. Kloge

VÆR AKTIV. w\\\\ N NUMMER 13 1. JULI 1928 77. AARGANG. med Arbejdet fylder Sjælen med en uforklarlig Glæde. Kloge / w\\\\ N SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 13 1. JULI 1928 77. AARGANG VÆR AKTIV. (Præs. John A. Widtsoe i»millenial Star«.) Daglig Glæde skulde være alle Sidste Dages Helliges Lod. Evangeliet

Læs mere

PROFETIENS AAND I KRISTI KIRKE. /// / I!\W naxx. NUMMER 14 15u JULI 1925 74. AARGANG. med Befalingen skal du gaa ud til baade Jøde og Hedning.

PROFETIENS AAND I KRISTI KIRKE. /// / I!\W naxx. NUMMER 14 15u JULI 1925 74. AARGANG. med Befalingen skal du gaa ud til baade Jøde og Hedning. /// / I!\W naxx SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 14 15u JULI 1925 74. AARGANG PROFETIENS AAND I KRISTI KIRKE. Profetier i vore Dage og deres Opfyldelse. (Tale af Ældste Nephi L. Morris i Salt

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

JOHN A. WIDTSOE. om at lære noget og at samle. kom til BrighamYoung

JOHN A. WIDTSOE. om at lære noget og at samle. kom til BrighamYoung /// / l\\\^ xx SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 2 15. JANUAR 1932 81. AARGANG JOHN A. WIDTSOE Jahn A. Widtsoe blev født den 31. Januar 1872 paa Øen Frøya i Norge. Han er Søn af John A. Widtsoe

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015

Allehelgens dag Søndag den 1. november 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Lykke Salmer: 571, 569, 574; 575, 732 Evangelium: Matt. 5,1-12 "Det er godt at have noget til gode bare det ikke er hug." Sådan hedder det i en gammel talemåde, og det passer

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Puggaardsgade i Ribe. NUMMER 18 15. SEPTEMBER 1939 25 ØRE 88. AARGANG

Puggaardsgade i Ribe. NUMMER 18 15. SEPTEMBER 1939 25 ØRE 88. AARGANG Puggaardsgade i Ribe. 15. SEPTEMBER 1939 88. AARGANG NUMMER 18 25 ØRE : JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE SKANDINAVIENS STJERNE GRUNDLAGT 1851. Nr. 18. 15. September 1939 88 Aarg. INDHOLD: SIDE

Læs mere

LYDIGHED ER HIMLENS FØRSTE LOV. BETINGELSER FOR BORGERSKAB I GUDS RIGE. NUMMER 13 1. JULI 1927 76. AARGANG

LYDIGHED ER HIMLENS FØRSTE LOV. BETINGELSER FOR BORGERSKAB I GUDS RIGE. NUMMER 13 1. JULI 1927 76. AARGANG / / ll\w N SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 13 1. JULI 1927 76. AARGANG LYDIGHED ER HIMLENS FØRSTE LOV. BETINGELSER FOR BORGERSKAB I GUDS RIGE. Dr. James E. Talmage af de Tolvs Raad. Vi tror,

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER

MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER Ældste W. Rolfe Kerr De Halvfjerds Første Kvorum CES-foredrag for Unge Voksne Den 5. februar 2006 Brigham Young University I er samlet her på Brigham Young University og

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Jobs løser. Ugens vers

Jobs løser. Ugens vers 12 Jobs løser TIL SABBATTEN 17. DECEMBER 2016 Ugens vers Indledning Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud (Es

Læs mere

INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. USANDHED PUBLISERET. in\\\w N. '////li i. nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG

INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. USANDHED PUBLISERET. in\\\w N. '////li i. nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG '////li i in\\\w N EVIGT LIV ER AT KENDE GUD OG HANS SØN JESUS KRISTUS nummer 24 15. DECEMBER 1922 71. AARGANG INDLEDNINGSTALEN AF PRÆSIDENT HEBER J. GRANT. Ved Generalkonferencen den 6. Oktober 1922.

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Englen Moroni kom! Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - www.mormon.dk. Oprettet: 12. september 2007. Side 1 af 5

Englen Moroni kom! Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige - www.mormon.dk. Oprettet: 12. september 2007. Side 1 af 5 Ældste Mark E. Petersen, De tolv apostles Kvorum Englen Moroni kom! Oprettet: 12. september 2007 For ca. 2 uger siden fejrede vi en af de vigtigste mindedage i vor kirkes historie. Det var den 21. september

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Oprettet: 16. december 2005 Præsident Young var en praktisk anlagt mand, som ikke var ødsel, og som arbejdede hårdt for at

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Romerne 6:23 thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 8:2 Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

RIGDOM. Kamp for Livet paa Grund af den Energi, de udviser. Tværtimod. NUMMER 6 15. MARTS 1929 78. AARGANG

RIGDOM. Kamp for Livet paa Grund af den Energi, de udviser. Tværtimod. NUMMER 6 15. MARTS 1929 78. AARGANG SØGER LÆRDOM VED LÆSNING OG VED TRO NUMMER 6 15. MARTS 1929 78. AARGANG RIGDOM. (Præs. Heber J. Grant i»the Contributor«. 12. Aarg., Side 467.) Webster definerer Rigdom som»overflødig Besiddelse«(»abundant

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Hvad sidste dages hellige kvinder er bedst til: At stå fast og urokkelig

Hvad sidste dages hellige kvinder er bedst til: At stå fast og urokkelig Julie B. Beck, Hjælpeforeningens hovedpræsident Hvad sidste dages hellige kvinder er bedst til: At stå fast og urokkelig Oprettet: oktober 2007 Vi må stå fast og urokkeligt med hensyn til tro, stå fast

Læs mere