Jesus og Martha om opstandelsen. Evolution og skabelse - 1. del. Guds ansigt - ikke vores eget. Anmeldelse af bog om paven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesus og Martha om opstandelsen. Evolution og skabelse - 1. del. Guds ansigt - ikke vores eget. Anmeldelse af bog om paven"

Transkript

1 5. årgang, nr. 1, 2010 Jesus og Martha om opstandelsen af Hans Christensen Evolution og skabelse - 1. del af pater Rainer Koltermann SJ Notater om pater Dorn af Niels la Cour Guds ansigt - ikke vores eget af Eva Nordentoft Anmeldelse af bog om paven af Karlheinz Löhrer Langfredagsprædiken af pater L.O.Dorn S.J

2 2

3 Jesus og Martha taler om opstandelsen Af Hans Christensen I de synoptiske evangelier (Matthæus, Markus og Lukas) er tempelrensningen, da Jesus driver de handlende ud af tempelpladsen, den begivenhed, der får bægeret til at flyde over for de jødiske ledere, og dermed angives som den direkte årsag til, at de beslutter sig til at slå Jesus ihjel. I Johannesevangeliet derimod kommer dødsdommen som en reaktion på Jesu syvende og sidste tegn: opvækkelsen af Lazarus fra de døde. Inden selve opvækkelsesberetningen får vi en teologisk belæring om, hvordan opstandelsen egentlig skal forstås. Vi læser i: Johannes kap.11 v17 Da Jesus kom, fik han at vide, at Lazarus allerede havde ligget fire dage i graven. v18 Betania lå i nærheden af Jerusalem, femten stadier derfra, v19 og mange jøder var kommet ud til Martha og Maria for at trøste dem i sorgen over deres bror. v20 Da nu Martha hørte, at Jesus var på vej, gik hun ud for at møde ham; men Maria blev siddende inde i huset. v21 Martha sagde til Jesus:»Herre, havde du været her, var min bror ikke død. v22 Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.«v23 Jesus sagde til hende:»din bror skal opstå.«v24 Martha sagde til ham:»ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.«v25 Jesus sagde til hende:»jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. v26 Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«v27 Hun svarede:»ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«det er den praktiske og noget kontante Martha, der går Jesus i møde. Det er svært ikke at læse hendes hilsen som andet end en slet skjult bebrejdelse: Havde du været her, var 3

4 min bror ikke død. Man kan høre den Johannæiske menighed i begyndelsen af det 2.århundrede råbe det samme: Hvorfor udebliver Herrens komme hvorfor skal vi dø!? Men selvom Martha er skuffet, så ved hun hun har overbevist sig selv om at Gud giver, hvad Jesus og vi i hans navn beder om. Martha ved også, at hendes broder engang skal opstå på den sidste, dommens dag. I stedet for at få sin overbevisning bekræftet bringer Jesus et helt nyt perspektiv ind i samtalen:»jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«jesus bruger den betegnelse Gud i Det gamle Testamente brugt om sig selv: Jeg er! mere autoritet kan man som jøde ikke sætte bag en udtalelse. Den der tror og sætter sin lid til Gud skal leve og aldrig i evighed dø selvom han/hun dør for det gør vi jo! Livet i troen begynder før døden. Opstandelsen til det evige liv er igangsat for os allerede nu inden vor jordiske død. Timen er kommet, uret er sat i gang. Troen skænker os livet her og nu og i al evighed. Vi skal ikke vente på opstandelsen. Vi er allerede opstået eller døde før vore jordiske liv får ende. Lazarus udgang af graven var ikke en opstandelse han skulle dog dø igen engang men hans og hans to søstres tro på Kristus gav dem opstandelsen og det evige liv. For det er evigt liv er at tro på Kristus og Hans åbenbaring af Faderen og Helligånden. Martha bringes noget ud af fatningen, for Jesu udsagn er overvældende og næsten ikke til at tro. Hun svarer per automatik med en Kristusbekendelse fra den senere johannæiske menighed:»ja, Herre, jeg tror, at du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.«oversættelser er altid kompromisser, for egentlig lyder sidste delen: ham, som er ved at komme (kommende præsens participium) til verden. Det stemmer overens med begyndelsen af Johannes Evangeliet, hvor der tales om Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden.. Kristus kommer, ja han er allerede hér en realitet for troen. Hvordan skal vi så forstå opstandelsen? Vi ved at disciplene genkendte Jesus som den Kristus, Guds 4

5 søn, han virkelig er. Opstandelsen for os betyder altså, at vi altid og evigt lever i og af troen på den evige kærlige Gud åbenbaret i Jesus Kristus. Opstandelsen er den faktor, den katalysator, der bringer vores bedste, sande jeg frem i os, så vi for altid er genkendelige for Gud og for vore medskabninger. Hvordan vi klarer at gå igennem vores jordiske død uden at blive væk for Gud og hinanden, det må vi overlade til den Treenige Gud at blive indbyrdes enig om. Derfor har Jesus også sagt: Joh.10v27 Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, v28 og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. v29 Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Så drag os ganske til dig hen. o Jesus, du vor sjæleven, at hver af os så inderlig i troen må omfavne dig. Hans Adolph Brorson 1732 Redaktionen ønsker læserne en glædelig påske! 5

6 Evolution og skabelse - 1. del Forholdet mellem evolution og skabelse i kirkens dokumenter af pater Rainer Koltermann SJ, professor i naturfilosofi Hochschule Sankt Georgen. Afskedsforelæsning: fredag, i aulaen på samme Hochschule, Frankfurt Oversat af Karlheinz Löhrer [Bemærkninger fremsat i kantet parentes er oversætterens] Efter at kirken mere og mere gået i dialog med naturvidenskaberne, er kirkens dybere forståelse af Guds skaberværk vokset; og for de troende naturvidenskabsfolk har denne dialog ført til, at deres tro er blevet mere forenelig med deres faglige viden. Denne dialog har forandret erkendelsen. Læs mere om det i nedenstående forelæsning. 1. Problemstilling og historie. Da Charles Darwin udgav sin bog om Arternes oprindelse i 1859, ansås det som en revolution på biologiens område. Så sent som i 1737 skrev Carl von Linné i sin Systema naturae : Der findes så mange arter, som den uendelige væren har frembragt lige fra begyndelsen. Ganske vist havde Linné allerede i sin Philosophia botanica fra 1751 forsøgt at fremstille fragmenter af et naturligt system. Her findes den betydningsfulde sætning: Naturen gør ingen spring (natura non facit saltus). Er evolutionen dermed udelukket? Man kan i de forskellige oplag af Systema naturae konstatere, at Linné, omend forsigtigt, oftere og tydeligere nærmer sig den overbevisning, at der sker en arternes forandring. Hans søn 6

7 måtte endda forsvare ham over for en teolog, der bebrejdede ham, at han nægtede arternes skabelse. Denne episode gør det tydeligt, at der for det første allerede før Darwin, således f.eks. hos Lamarck, kom tanker til udtryk om de levende væseners evolution, og at man for det andet lige fra begyndelsen forbandt tanken om evolutionen med en videnskabsteoretisk falsk modsætning til skabelsestroen. Darwin og hans forgængere talte nemlig til en tankeverden, hvor to ting blev forbundet med hinanden, der tankemæssigt skal holdes adskilt: nemlig på den ene side den af biologerne langt hen ad vejen fastholdte arternes konstans og på den anden side arternes skabelse. Antog man, at Gud fra begyndelsen havde skabt arterne i deres forskellighed og mangfoldighed, så behøvede man ingen naturvidenskabelig begrundelse for deres forskellighed. Men så måtte de levende væseners forskellighed allerede findes i de gamle geologiske lag. Dette er imidlertid ikke tilfældet. En bogstavelig forståelse af 1. Mos. gjorde det nærliggende at antage, at skabelsen i sin mangfoldighed tilsyneladende havde fundet sted i begyndelsen. Men når arternes forskellighed først var opstået i løbet af tiden, så var man nødt til både at søge svar Pater Rainer Koltermann var professor i naturfilosofi ved det teologiske fakultet (Hochschule) Sankt Georgen i Frankfurt, og professor i zoologi ved Johannes Gutenberg-universitet i Mainz. Jeg har kendt ham siden 1952, hvor vi begyndte sammen i jesuiternes noviciat. - Da jeg hørte, at han havde skrevet en læseværdig artikel om det nedenstående emne i et kirkeligt blad, bad jeg om at måtte oversætte og trykke den i vort blad. Den 5. juli 2009 modtog jeg en mail fra ham: Kære Karlheinz, da jeg i overmorgen tidligt skal til en operation på sygehuset, kan jeg ikke så hurtigt opfylde din bøn. Jeg melder mig igen. Hjertelig hilsen, Rainer. Han døde den 12. juli på sygehuset. - Men i mailen til mig havde han som vedhæftet fil sendt mig sin afskedsforelæsning om emnet. Den gengives her i oversættelse med små udeladelser og mindre forkortelser. Flere oplysninger om Rainer Koltermann (bl.a. nekrologen) findes på (Lö) 7

8 på de naturvidenskabelige mekanismer og årsager til arternes dannelse og gøre sig nye tanker over skabelsesbegrebet og ligeledes revidere fortolkningen af skabelsesberetningerne i 1. og 2. Mos. Det var altså denne situation, Darwin skrev sin bog i. Da skabelsen både for teologer og for biologer tankemæssigt var snævert forbundet med arternes konstans, måtte en benægtelse af denne nødvendigvis føre til en benægtelse af skabelsen. I dag er vi - takket være fremskridtene i erkendelsen og i videnskabsteorien - i stand til let at opdage kategorifejlen i disse overvejelser. I dag kan vi klart skelne klart mellem på den ene side det naturvidenskabelige spørgsmål, om arterne er konstante eller ikke konstante - og på den anden side det filosofisk-teologiske spørgsmål, om de er skabte eller ej. I dag kan vi klart skelne klart mellem på den ene side det naturvidenskabelige spørgsmål, om arterne er konstante eller ikke konstante - og på den anden side det filosofisk-teologiske spørgsmål, om de er skabte eller ej. Iflg. Ludwig Wittgenstein er det jo en grundregel, at man ikke må spille to sprogspil ud mod hinanden. [...]Således er der ingen modsætning mellem de to sætninger: Arterne opstod gennem evolution og Arterne er skabte. Ser man logisk på det, så kan der tænkes endnu en mulighed - sådan som f.eks. George Cuvier ( ; grundlæggeren af palæontologien) har forslået: Der skete igen og igen naturkatastrofe i løbet af jordens historie (syndflod, klimakatastrofer, meteornedslag), hvor arterne blev tilintetgjort - og så har Gud hver gang skabt nye organismer. Der er faktisk sket naturkatastrofer i løbet af jordens historie, dog ikke af et sådant omfang, at en hel fauna og flora blev tilintetgjort. Desuden forekommer det mærkeligt, at Gud efter sådanne katastrofer skulle have skabt arter, der lignede de forudgående og knyttede an til dem. Situationen i Tyskland blev yderligere tilspidset ved, at Ernst Haeckel ( ) imod den bibelske skabelsesberetning skrev en Natürliche Schöpfungsgeschichte (Berlin 1868) og proklamerede sig selv som pave af et materialistisk monistforbund i opposition til katolikkernes ultramon- 8

9 tanisme. I dette virvar af meninger og gensidig forkætrelse er det yderst forbavsende, at pater Erich Wasmann SJ ( ), født i det år, hvor Darwin offentliggjorde sit værk The origin of species, i sin lærebog Die moderne Biologie und die Entwicklungstheorie tog stilling til problemfeltet evolution og skabelse i en nøgtern og differentierende sprogstil. P. Wasmann blev opfordret til over for et større publikum at gøre rede for, hvordan han opfattede de offentlige foredrag af Ernst Haeckel i Berlin i Hans foredrag i februar 1907 havde hver gang 1000 tilhørere, på den 4. aften, hvor der optrådte 12 opponenter mod Wasmann, endda En så stor tiltrækningskraft og almen interesse havde striden om evolution og skabelse dengang. Også i dag, 92 år senere, er der såvel blandt mange naturvidenskabsfolk som hos mange kristne, især hos kreationisterne, forvirring og uklarhed vedr. forholdet mellem evolution og skabelse. Også kirken var længe om at komme til klarhed om dette problem. Lad os nu i en anden del se på kirkens dokumenter om sagen. Også i dag er der såvel blandt mange naturvidenskabsfolk som hos mange kristne, især hos kreationisterne, forvirring og uklarhed vedr. forholdet mellem evolution og skabelse. Det var så sent som i begyndelsen af 1940erne, at en af mine forgængere på denne lærestol, pater Felix Rüschkamp SJ, på et vink fra Rom til biskoppen i Limburg blev afsat, fordi han forfægtede menneskets afstamning fra ikke humane primater. 2. Kirkens dokumenter vedr. forholdet mellem evolution og skabelse Bibelkommissionens svar fra 1909 En af de første udtalelser om forholdet mellem evolution og skabelse findes i et svar fra bibelkommissionen den på spørgsmålet om, hvordan skabelsen af mennesket og dannelsen af kvinden ud af manden skal forstås. Til begge spørgsmål svares der, at det er kendsgerninger, der rører ved fundamenterne af den kristne tro og at man derfor skal tro på dem. Allerede før p. Wasmann, der anså den legemlige afstamning 9

10 10

11 af mennesket fra ikke humane primater for at være en hypotese, som dog ikke var tilstrækkeligt begrundet, havde på lignende måde den engelske zoolog og konvertit Georg Jackson Mivart ( ) og de franske gejstlige M.-D. Leroy og John Zahm for-fægtet menneskets legemlige afstamning fra dyreriget. Leroys værker (L Evolution des espèces oganiques, Paris 1887 og L Evolution restreint aux espéces organiques, Lyon 1891) var derfor i 1895 blevet sat på indekset af forbudte bøger. Denne skelnen mellem afstamning af legemet og skabelsen af sjælen, fastholdes ganske vist siden hen i næsten alle kirkelige dokumenter. Det var så sent som i begyndelsen af 1940erne, at en af mine forgængere på denne lærestol, pater Felix Rüschkamp SJ, på et vink fra Rom til biskoppen i Limburg blev afsat, fordi han forfægtede menneskets afstamning fra ikke humane primater. På grund af dette svar fra bibelkommissionen og især på grund af konstateringen af, at man måtte holde fast på sensum litteralem historicum (den litterær-historiske betydning) af Skabelsesberetningens tre første kapitler, var der sat en stopper for at tænke sig teologisk dybere ind i problematikken evolution og skabelse. Encyklika Humani generis (1950) Encyklika Humani generis af Pius XII i 1950 betød et første vendepunkt. Heri siger paven: Kirkens lære forbyder ikke, at Evolutionismens lære, hvad angår det menneskelige legemes oprindelse fra et allerede eksisterende levende væsen (vivente materia) bliver genstand for forskning og drøftelser blandt fagfolk i overensstemmelse med, hvad forskningen i humanvidenskaberne og teologi siger i dag - mens der skal holdes fast ved den katolske tro på, at sjælen umiddelbart er skabt af Gud. På trods af meget forsigtige og temmelig snørklede formuleringer blev evolutionslæren som hypotese, der skal tages alvorlig tilladt, og - såfremt den ikke berører Guds skaberværk - praktisk frigivet til den filosofiske og teologiske forskning. Så kunne der blandt teologer starten en diskussion om, hvordan Guds skaberværk egentlig skulle forstås i evolutionens fænomener. Her var det lige fra starten klart, at det ved naturvi- 11

12 denskabernes udsagn drejede sig om kategoriale, verdens-interne årsager, men at skabelsen både af levende væsener og af mennesket af Gud aldrig i sit fulde indhold kunne fattes kategorialt. Men er det nu meningsfuldt at skelne mellem: kroppen opstod ved evolution, mens sjælen blev skabt af Gud? Udelukker evolution skabelse - eller spurgt på en anden, modsat måde: er ikke hele mennesket (også kroppen) skabt af Gud? Er der måske tale om forskellige aspekter ved skabelsesbegrebet, som man skal finde frem til på en ny måde? Så kunne der blandt teologer starten en diskussion om, hvordan Guds skaberværk egentlig skulle forstås i evolutionens fænomener. Kommission fra den pavelige akademi for videnskaberne Fra mødtes en kommission under det pavelig videnskabernes akademi i Vatikanet, en kreds af fagfolk, der skal rådgive paven i videnskabelige spørgsmål, under ledelse af den daværende præsident Carlos Chagas. Der blev diskuteret om den videnskabelig strid mellem palæontologerne og molekylærbiologerne om tidspunktet af forgreningen af den menneskelige linje fra de ikkehumane primater i løbet af evolutionen. Iflg. de fleste palæontologer dengang skete adskillelsen for ca. 20 millioner, mens de molekylære resultater (sammenligning af sekvenserne i proteiner og DNA) taler for kun 5 til 7 millioner år. I den afsluttende erklæring, fremsat af kommissionen af den pavelige videnskabernes akademi hedder det med henblik på vores sammenhæng: Vi indrømmer frimodigt, at der er plads til meningsforskelle i spørgsmål, som nydannelse af arter og mekanismer for evolutionær forandring. Alligevel er vi overbeviste om, at der er en mængde af bevismateriale, der sikrer evolutionskonceptets anvendelse på mennesket og andre primater mod enhver alvorlig tvivl. Her indrømmes det altså, at de højere primaters og menneskets evolution er bevist, selvom der endnu er åbne spørgsmål vedr. evolutionens årsag og enkelte punkter af den specielle evolutionsteori. I mellemtiden stemmer naturvidenskabsfolkene over ens i, at forgreningen af den menneskelige linje skete for 7-8 mil- 12

13 lioner år siden: den førte forfædrene af chimpansen over australopithecus, homo rudolfensis til homo erectus og homo sapiens. Det bekræftes også af de nyeste fund af Little foot (australopithecus spec.) ved Sterkfontein (Sydafrika). Johannes Paul II. taler ved generalaudienser. Johannes Paul II. er ved forskellige lejligheder kommet ind på forholdet mellem evolution og skabelse. 1) Generalaudiens af på tysk. Den sagde paven; Til de mest kendte sider af den Hellige Skrift hører sikkert fremstillingen af verdens skabelse. I husker: Her deles skaberværket i streng, højtidelig form op på ugens syv dage [...]. De fleste kender disse tekster, men ikke alle forstår, at der her fremsættes dybt åndelige, religiøse udsagn i en for os mennesker tilgængelig form. Disse udsagn modsiger derfor på ingen måde teorien af den almene verdensrevolution (fremhævelse af forf.), når denne holder sig til naturvidenskabeligt bevislige resultater. Den kristne trossætning om, at Gud har skabt tingene, rækker dybere, er af grundlæggende art, taler om tingenes væren, ikke deres synlige overflade. Vi har lov til at bekende i troen, at alle ting til syvende og sidst skylder Gud deres eksistens, Gud som er al værens uendelige fylde. Således bærer tingene i deres rod afhængighedens tegn; alle er i deres kerne henført (zugeordnet) til Gud. Samtidig har vi lov til at bekende i skabelsestroen, at alle ting fra Gud er gode, ja endda meget gode, som genesisteksten til sidst fremhæver. Vansiringen af de skabte ting til det onde og det dårlige stammer ikke fra Guds skaberhånd. Den kristne trossætning om, at Gud har skabt tingene, rækker dybere, er af grundlæggende art, taler om tingenes væren, ikke deres synlige overflade. Vi har lov til at bekende i troen, at alle ting skylder deres eksistens til syvende og sidst Gud, som er al værens uendelige fylde. Denne tekst er meget betydningsfuld. For her siges det om skabelsen, at Guds virke er skrevet ned i en for os mennesker tilgængelig form dvs. i en billedlig form, hvor de syv dage 13

14 ikke skal tages bogstaveligt. For det andet siges det, at meningen er dyb åndelig, religiøs, af principiel art. Det drejer sig altså om udsagn om selve væren (altså filosofisk-teologiske udsagn) og ikke om udsagn om den synlig overflade, dvs. ikke om naturvidenskabelige udsagn. Med Ludwig Wittgenstein kan vi altså i pavens ord se to sprogspil: på den ene side sprogspillet den synlige overflade, om teorien om en generel verdensrevolution og dermed om en naturvidenskabelig konstatering, der kan iagttages; og på den anden side sprogspillet om det dybere lag af alt væren af denne verdens ting, af denne verden som helhed, som i deres rod bærer tegnet for dens afhængighed og henførthed (Hingeordnetheit) til skaberen. Hvordan skal Guds skabervirksomhed nu sættes i relation ti den generelle verdensrevolution og dermed også til de levende væseners evolution? Der kan altså ikke være tale om at en eneste skabelse skete i begyndelsen af verden. Kosmogonien, dvs. de verdensbegivenheder, der skete i det lange tidsrum på 15 milliarder år - og biogenesen, dvs. livets opståen der skete for ca. 4 milliarder år siden - og fylogenesen, dvs. udfoldelsen af mangfoldigheden af organismer - alt dette har brug for en tidsmæssig faktor (Komponent) i skabelsesbegivenheden. Det har Johannes Paul II. taget stilling til i en anden tale. 2) Johnnes Paul II.s tale den Her sagde paven: Iflg. min forgængers redegørelser (dvs. Pius XII. i encyklikaen Humani generis ) står den rigtigt forståede skabelsestro og den rigtigt forståede evolutionslære ikke i vejen for hinanden. Evolution forudsætter skabelse: skabelse viser sig i evolutionens lys som en begivenhed der er udstrakt i tiden som creatio continua ( fremhævelse af forf.), hvori Gud som himlens og jordens skaber bliver synlig for troens øjne (L Osservatore Romano ). Stikordet creation continua udgør også et filosofisk udgangspunkt, nemlig, at de levende væsener er kontingente [= afhængige, betingede] og derfor i deres eksistens labile. Deres fald tilbage til intetheden forhindres derfor af creatio continua, de levende væseners vedvarende, kontinuerlige opretholdelse i deres væren via Gud. Det er selvfølgeligt også tilfældet for 14

15 de levende væseners handlinger, og her af særlig interesse des forplantning, for mutationerne og selektionerne, som af evolutionsteorien betegnes som naturvidenskabelige årsager. De er sig selv kontingente og har som sådan behov for concursus divinus, det guddommelige medvirken med hensyn til deres væren. Dermed har vi udvidet skabelsesbegrebet fra at betyde skabelsen af verden ud af intet i begyndelsen af tiden til at betyde opretholdelse og bevaring af de skabte ting gennem tiderne. Derved bliver deisme til teisme. I deismen forstås Gud som en urmager, som sætter verden i gang ligesom et ur for derefter at overlade den til sig selv, hvorimod Gud i teismen fortsat tager sig af verden, der sørger for den, eller udtrykt uden metafor: er mulighedsbetingelse for dens væren. Indfører vi dermed ikke et tidsbegreb i Guds tidløse skaberværk? På ingen måde! Det helt gennemtænkte skabelsesbegreb inkluderer nødvendigvis opretholdelsen i væren. Den tidløse skabelsesakt, der ikke kan skilles fra Guds væsen, har sin virkning i tiden. Idet vi går ud fra organismernes synlige overflade, nemlig evolutionsbegivenheden, når vi frem til foranderligheden og dermed til det levendes kontingens. Tager vi evolutionen alvorlig og tænker denne begivenhed igennem til dens rødder, så føres vi stringent til (som Teilhard de Chardin har kaldt det) indersiden af evolutionen, det levendes skabelse. Dermed har vi udvidet skabelsesbegrebet fra at betyde skabelsen af verden ud af intet i begyndelsen af tiden til at betyde opretholdelse og bevaring af de skabte ting gennem tiderne. Derved bliver deisme til teisme. (Fortsættes i næste nummer.) 15

16 Notater om pater Dorn Af Niels la Cour Ved sine navnkundige lørdagsmesser i Sankt Augustins Kirkes huskapel på Jagtvej, Østerbro, i København, som pater L.O.Dorn SJ ( ) trofast celebrerede uge efter uge, år efter år, viste pater Dorn sig ofte som en dristig ånd. Pater Dorn kunne frappere sin lille, spraglede, atypiske menighed dels med sit klare kritiske blik fæstnet på forhold eller begivenheder i kirken og i verden, dels gennem sin evne til at give for så vidt alment anerkendte teologiske grundtanker en ny dimension gennem en original og sommetider nærmest lidt grænseoverskridende formulering. Gennem pater Dorns sidste 13 leveår gik jeg jævnligt til disse messer og kom ind på efterfølgende 16 Pater L.O. Dorn SJ at referere prædikenens hovedtema i en notatbog. En genlæsning af disse resumeer af hans prædikener får mig til at spørge: Kunne disse notater, el-

17 ler nogle af dem, mon også have interesse for andre? Nedenfor bringes derfor 6 eksempler på prædikenresumeer; altså noteret ned umiddelbart efter sådan som ordene ifølge min hukommelse var faldet. Der kan hist og her være et udtryk eller et synspunkt, som går igen i pater Dorns to meget læseværdige prædikensamlinger: Når lyset brydesl1 (Poul Kristensens forlag 1989) og Genspejlinger (Steno forlag 1997). Men ingen af de prædikener, som nedenfor er resumeret, står i deres helhed i de to samlinger. Hvert resume slutter med datoen for det udførte notat, og det var altid samme dag eller en af de nærmeste dage efter, at prædikenen var holdt. Artiklen slutter med citat af en udtalelse bl.a. om kvindelige præster. Nogen tid efter pater Dorns død sås i Katolsk Orientering en diskussion om, hvad pater Dorn egentlig mente om dette. Det er muligt, at der kan fremfindes indbyrdes modstridende udsagn fra ham herom, men nedenfor ses hvad han sagde i en portrætvideo produceret af KVIP (Katolsk Video Produktion) i anledning af hans 80- Rrs dag i 1994, i slutningen af hvilken han gjorde sig nogle tanker om kirkens fremtid. Mirakler. Hele menneskehedens historie som forudtænkt af Gud. Når der sker et mirakel, et under, f.eks. en mirakuløs helbredelse, eller en bønhørelse om en ændring af vejret, så er det næppe rigtigt at forestille sig, at Gud griber ind i naturlovene og ophæver de love, han selv har skabt. Man bør snarere se sådanne foreteelser som et udtryk for, at der er flere naturlove, end videnskaben har afdækket. Man kunne sige: Gud griber aldrig ind, for han griber al tid ind. Alt, hvad der sker, er efter hans vilje, og en mirakuløs bønhørelse kan således være indtænkt i naturlovene allerede ved verdens skabelse. Om senere mirakler ligger inden for eller uden for menneskenes videnskabelige erkendelse rokker ikke ved, at alt, hvad der sker, samlet kan være udtryk for naturlove igangsat - ikke ophævet - af Gud. Vi må også abstrahere fra tidsdimenionen. Som jo kirkens Kristus-tro i sig selv udtrykkeligt gør: Ved hvem alt er skabt. Altså Kristus eksisterer forud for alt det skabte. Hvilket så betyder, at også frelsen ved Kristus har indgået i skabelsen. Gud har ikke først 17

18 skabt mennesket og dernæst set, at mennesket havde brug for frelsen ved Kristus. Det hele har været tænkt på en gang Om Kristi to naturer Ved betragtning af Kristi to naturer, den guddommelige og den menneskelige, bør det understreges, at dette ikke implicerer noget overnaturligt. Mysteriet indebærer, at han var sandt menneske, ikke kun spillede en rolle som menneske:-og følgelig kunne han aldrig - heller ikke på korset - med sikkerhed vide, hvorledes Gud ville frelse ham til sidst. For havde han vidst det, havde han jo ikke behøvet at tro. Og det er jo bl.a. i troen, at han er det forbilledlige, sande menneske Pinse. Inkulturation. Pluralitet. Pinsedagens tungetale var et eksempel på inkulturation. Menneskemængden forstod disciplenes tale på hver deres sprog. Helligånden sørgede for en oversættelse til sprog, som disciplene ellers ikke talte. Den nutidige teologiske analogisering vil være: Ved Helligandens hjælp omsættes det kristne budskab, så det kan forstås på mange forskellige måder og får mange forskellige udtryk. Helligånden foranlediger derved også en pluralitet i kirken: Der er mange måder at forstå troen på, både i konkret sproglig betydning og i mere overført betydning Menneskevordelsen Menneskevordelsen betyder ikke kun, at Gud stiger ned og antager menneskeskikkelse, at det guddommelige og eneste virkelige iklæder sig det forgængelige og uvirkelige. Menneskevordelsen er også en bekræftelse på, at mennesket er skabt i Guds billede, at mennesket trods sin ringhed ikke er fjernere fra Gud, end at Gud selv kunne blive menneske. I alle mennesker findes nogle guddommelige muligheder, og ved menneskevordelsen tilføres mennesket noget guddommeligt. Kristus vil som vores ligemand - hvad han jo også er som sandt menneske inddrage os i guddommeligheden. Vi skal føle håb, vi skal føle tro på, at vi kan være medbestemmende over vores liv. Ved Kristi fødsel bliver altså ikke kun Gud menneske, men også i en vis forstand menneskenes Gud

19 Mennesket som medarbejdere på skaberværket Troen er et udtryk for håb. Håb om, at det gode - også selv om det kan se meget sort ud - i sidste ende vil sejre. Et håb, der grunder sig på Kristi løfte om at komme igen i herlighed. Et håb, der alene støtter sig til en almen humanisme, vil nemt slippe op, medens det håb, der bunder i Kristus, og dermed i Gud selv, er så stærkt, at det fortsætter med at være der tilsyneladende helt ud over fornuftens grænser. Menneskene arbejder med på virkeliggørelsen af Guds herlige rige her på jorden. Enhver god gerning er et lille skridt i den rigtige retning. Befrielsesteologien arbejder i denne intention. Også de mennesker, der skriver skønne romaner, maler smukke billeder eller komponerer smuk musik, arbejder med på gudsriget. For romaner, billedkunst, skøn musik og de øvrige kunstarter er ikke bare som støv, der forsvinder. Det skabes til Guds større ære og går på en eller anden måde op i den syntese, der engang skal blive gudsriget. Men al menneskelig dygtighed formår dog i sidste instans intet af sig selv. Den egentlige igangsættende og skabende kraft kommer fra Gud, men menneskene har han gjort til medarbejdere på sit skaberværk Messeofferet Offeret, som vi bringer i messen, viser noget om, hvem vi er. En gave afspejler giveren og viser, at vi ønsker at tilhøre modtageren: Gud. Offergaven løfter os op fra underkastelse til samhørighed. Selve livet er vores offergave. I messen forenes den i en syntese med Kristi offer. Ikke at Kristi offer gentages, men det bliver nærværende i messen Kvindelige præster Skellet mellem lægfolk og kleriker vil skrumpe ind ganske betydeligt i fremtiden. Vi vil få en anden embedsopfattelse af, hvad præstedømmet er for noget. Samtidig vil der selvfølgelig blive givet adgang til præstedømmet for kvinder, fordi hele teologien bag præstedømmet vil ændre sig, og hele sakramentalsteologien vil ændre sig. (fra portrætvideo udgivet 1995). 19

20 Guds ansigt - ikke vores eget ansigt ved Eva Nordentoft ( Fra Økumenisk Tid Nr , Det Økumeniske Center) Reklamer har fundet vejen til ide og praksis i den moderne spiritualitet. Pilgrimsvandring opreklameres som fitnessøvelse og søgen efter sig selv: en reklame for FO-Aarhus forår 2009 definerer og omtaler pilgrimsvandring med ordene: Hvad er det? Spirituel vandring, forvandlingsrejse eller spontan life coaching? Efterspørgsel og udbud! Men ud af dette konstante krav til individet findes der befrielse i kraft af det konkrete. Helbredende muligheder Næsten kan befri mig fra selvoptagethed og den konstante kamp om at være nogen og helst den bedste. Eftertanke om at alle mennesker er født ind i en menneskelig sammenhæng og dybt afhængig af den. Vi kan ikke leve uden, at der er andre. Filosoffen K.E.Løgstrup har kaldt tillid, åbenhed og barmhjertighed for de suveræne livsytringer og sidst i livet føjet håbet til. I Bjergprædiken taler Jesus om alt det mennesker kan gøre for hinanden, og Søren Kierkegaard beskriver i Kærlighedens Gerninger : Gud bevarer mig fra at forveksle næstekærlighed med sentimental sympati, fordi Gud garanterer at næstekærlighed er befriende usentimental men omfatter alle. Næsten befrier mig fra selvoptagethed og den konstante kamp om at være noget og helst den bedste. Anna Marie Aagaard siger i sin bog Ånd har Krop (Aqnis 2005) at kirken skal gøre tidens åndelighed kristen ved at åbne den sakramentale tilgang til liturgi og bønsliv: Brød og vin er konkret, nadveren er konkret.. Jeg mindes efter alle disse reflek- 20

21 sioner historien om jøderne, som i nødens stund vælger en komité som skal finde ud af om Gud findes; efter dages grublen bliver resultatet forkyndt: nej Gud findes ikke; men lad os bede aftenbønnen. Jesus har vist os Guds ansigt dette bør mediteres, ikke vores egen ansigt ikke vores eget spejlbillede. Mariæ bebudelse, Heligåndskirken. Foto: Hans Christensen 21

22 Anmeldelse Anmeldelse i anledning af en bog om paven ved Karlheinz Löhrer Nogle uger før pastor Georg Niblers død han havde læst messe i den tysksprogede menighed talte jeg ved kirkekaffen med ham. Emnet var den nye pave (Benedikt XVI). Til min overraskelse var Nibler ganske overbevist om, at vi kunne vente os noget stort af paven, som havde været hans lærer i teologi i Münster. Paven havde en dagsorden ganske vist en hemmelig, for han skulle være forsigtig om at reformere kurien ganske kraftigt. Lidt senere fik jeg (anbefalet af en præsentation i Kipa, som er bragt i Dialogs sidste nummer) en bog i hånden, som anslog helt andre toner. Det var teologen Hermann Härings bog: Im Namen des Herrn. Wohin der Papst die Kirche führt. Med et forord af Hans Küng (Gütersloher Verlagshaus 2009). Bogen fik mig til at tvivle endnu mere på Georg Niblers optimistiske tro på, hvad pave Benedikt XVI. måske i al stilhed var i gang med af gode reformer. Tonen i bogen, som jeg nu læser for anden gang, er dyster, frembragt af en stor skepsis og jeg blev nedslået af at læse den. Den er skrevet af en teolog og dermed så teologisk, at 22

23 jeg ikke har kunnet følge med i alle dens tankegange. Jeg må her i min anmeldelse af bogen holde mig til det, jeg forstår. Den er skrevet på et forståeligt, men ikke ligefremt klart sprog (tysk) lidt i modsætning til Küngs meget indtrængende og velformulerede anbefaling af bogen i forordet. Küng håber, at denne bog vil hjælpe mange i Tyskland til bedre at forstå og gennemskue den katolske kirkes nuværende situation, så de trods alle genvordigheder ikke mister deres tro. Det der står til debat er ikke en antiromersk affekt, men lidenskaben for det uforfalskede evangelium i vores nutid. Men Küng håber, at der er mulighed for en drejning i en ny retning, eine Wende i det mindste på enkelte punkter (for eksempel i den ventede socialencyklika). Men så begynder Häring netop ikke med håbet om en drejning, men angreb mod en meget positiv bog om paven (af Peter Seewald), der klager netop over den antiromerske affekt, som han og paven selv finder i de kritiske ytringer fra katolikker til pavens politik. Det har bedrøvet mig, citeres paven, at også katolikker, der egentlig burde vide bedre, med en aggressiv fjendtlighed tror at måtte slå på mig. (S. 16) Hermed konstaterer Häring i sit indledende og dermed retningsbestemmende kapitel, at paven ved at føle sig angrebet (af sine egne får) svigter sin egentlige opgave, nemlig at være deres hyrde. Jeg personlig genkender den tendens fra mine oplevelser i især den filosofiske uddannelse, jeg har oplevet før Det andet Vatikanerkoncil. Nemlig at definere alle de standpunkter, man ikke stemmer overens med, som fjendtlige, oppositionelle, og kun at sætte sig så meget ind i disse modstanderes standpunkter, at de kan fremstilles som modsatte og dermed holde al form for dialog på afstand. Dialog ikke blot en konstatering af to modsatte standpunkter: Her står jeg og dér står du, men: Vi er i bevægelse mod hinanden i respekt for hinanden og dér, hvor vi finder hinanden, står vi ikke længere på samme sted, hvor vi stod før. Men, men prøver Häring selv at føre dialog? Hæfter han sig ikke overvejende ved Ratzingers og pave Benedikts problematiske teologi for derved at vise, hvor den fører hen, 23

24 nemlig den gale vej? Det var mit indtryk ved min første læsning. Jeg læste hen over små passager som denne: Der er ingen grund til panik. Uafhængig af kirkeledelserne viser der sig i menighederne så meget blomstrende og nyt liv, at den kristne tro ikke vil forsvinde. Således opfatter jeg denne bog også som starthjælp til en ny bestemmelse af, hvor pavedømmet står, fordi det i hvert tilfælde vil have gavn af en åben struktur. (S. 21) Dermed er der åbnet for en ny vej Efter det indledende kapitel gennemgår Häring i fem afsnit pavens teologi og politik : 1. Om den barnlige holdnings elendighed. Til Williams-sensationens historie. 2. Den der graver grav for andre Hvordan man bliver offer for sin egen protektionisme. (Hertil et uddybende citat fra kapitlet: Kort, paven falder selv i selvisolationens grøft, som han for at tæmme andre efter koncilet har gravet. S. 95) 3. Kun vi er kirke. Økumene mellem mangel på idéer og rethaveri. 4. Blodhævn, Hellig krig og andre grundindstillinger. Ratzingers brudte forhold til religionerne. (Hertil igen et uddybende citat: Ratzinger tillader ikke, at vi betragter kirken som en vej til frelse ved siden af den i andre religioner. Det tilstås, at også de andre religioner indeholder værdifulde elementer. Til dialog i øjenhøjde fører denne indrømmelse ikke. Atter en engang fører alle veje til Rom. S. 158 f.) 5. Benedikt XVI. og det jødiske spørgsmål. Anmærkninger til et nøgleproblem. Disse overskrifter virker i deres sproglige tone ret så polemiske og røber i øvrigt ikke synderligt meget om kapitlernes indhold. Dog aner man, at to af kapitlerne (1 og 5) beskæftiger sig med kirkens / pavens indstilling til jøderne. Hans ophævelse af ekskommunikationen af de fire biskopper fra piusbroderskabet inklusive holocaustbenægteren Williams spiller en central rolle i bogen; og da denne historie ikke er helt afsluttet endnu, er man som læser af denne bog tilbøjelig til at mene, at den måske, måske er skrevet for tidligt 24

25 Häring slutter sit 5. kapitel med pavens indstilling til jøderne: Hans teologis grundmønster har igennem flere århundreder næret antijudaismen og hans argumentationsverden lader sig misbruge til antisemitiske formål. Dette er nok grunden til, at han ganske vist personlig, men ikke programmatisk vender sig mod antijudaismen. Og med henblik på Williamsproblemet bemærker Häring: Paven siger, at man måtte reagere med den hårdeste straf, ekskommunikationen, på en forbudt bispevielse. Hertil må man svare, at antisemitismen for 70 år siden har udviklet sig til en af de mest ødelæggende og dødbringende ideologier. Sammenlignet med det er en ikke tilladt bispevielse til at forvinde (at leve med). [ ] Hvis Rom lader stå til ved denne skandaløse tilstand, nemlig rehabilitering af en notorisk holocaustbenægter, er Benedikt XVI s anseelse uopretteligt ruineret. (S. 188 f.) Kort efter slutter dette sidste kapitel og dermed bogen med pave Paul Johannes II.s ord: Jøderne er vores ældre brødre. (S. 189) Selvom jeg hermed ikke har formidlet et overblik af hele Härings bog, mener jeg at have henvist til nogle af bogens bærende tankegange og formidlet indtrykket af, hvor splittet jeg selv har reageret over for Härings teologiske argumentation. Måtte andre pløje sig med større udbytte og måske fornøjelse gennem denne af Küng så stærkt anbefalede bog. Jeg kan kun håbe, at pastor Nibler til syvende og sidst alligevel får ret med sine så optimistiske forventninger til vor pave. Kan jeg så afslutningsvis selv anbefale bogen til læserne? Så vidt jeg kan se, er den (endnu) ikke oversat til noget andet sprog. Bogens lekture kræver gode tyskkundskaber. Man kan finde bogen og anmeldelser af den på nettet og jeg kan tilslutte mig en anmelder: Den der beskæftiger sig med Benedikt XVI. og kirken, kommer ikke uden om denne bog. Og jeg vil tilføje: Ja, læs denne bog, hvis du er mere engageret i din kirke end i, hvad dens ledelse foretager sig for tiden! En bog som denne gør det smerteligt klart, at Helligåndens virke i kirken er afgørende. 25

26 Uden et engageret og medansvarligt gudsfolk har kirken ingen fremtid Vi trænger til en mentalitetsændring, frem for alt når det gælder lægfolket. Vi skal ikke kun betragte dem som medarbejdere for gejstligheden, men som virkelige medansvarlige for selve kirken og dens handlinger. Pave Benedikt XVI. ved åbningen af en kongres i sit bispedømme i Lateranbasilikaen i Rom den 26. maj med henvisning til det Andet Vatikanerkoncil. 26

27 Prædiken Langfredagsprædiken Af pater L.O.Dorn S.J april 1987»Da Jesus nu så sin moder og den discipel, han elskede, stå ved hendes side, siger han til sin moder:»kvinde, se, det er din søn.«derpå siger han til disciplen:»se det er din moder.«og fra den time tog disciplen hende hjem til sit.«joh.19,26). Hvem var nu»den discipel, han elskede«? Traditionen identificerer ham med evangelisten Johannes, som igen identificeres med apostlen Johannes, Zebedæus søn og broder til apostlen Jakob. Sådan siger traditionen, i hvert fald for det meste - 100% enighed er der ikke. Nu er skikkelsens historiske identitet ikke afgørende. Mere givtigt er det at undersøge, hvorfor evangelisten bruger denne betegnelse. Når man læser Johannesevangeliet med netop dette for øje, så bliver det efterhånden temmeligt klart, at den discipel, Jesus elskede, står for den forbilledlige discipel, den sande kristne, og det, fordi han ikke kun tror på Jesus, men er knyttet til ham i kærlighed. Han repræsenterer et kristent trosfællesskab, som fremfor alt er åbent for Helligånden, kærlighedens Ånd, et kirkesamfund, hvis kendetegn er kærlighed snarere end autoritet og hierarkisk struktur. Netop derfor fremhæves flere gange kontrasten mellem den elskede discipel og Peter. F.eks. ved den sidste Nadver, hvor det kun er gennem den elskede discipel, at Peter kan la at vide, hvem forræderen er. Det er også den elskede discipel, der skaffer Peter adgang til ypperstepræstens gård. Påskernorgen løber de begge til graven; det er den elskede discipel, der ankommer først; af respekt for Peter venter han på ham, men når de så sammen går ind i graven og ser, at den virkelig er tom, så er det den elskede discipel, og ikke Peter, der straks tror på opstandelsen. Det er kærligheden, der fører til troen snarere end omvendt. Hvad er nu meningen med, at evangelisten lader den elskede di- 27

28 scipel stå under korset? De andre evangelister fortæller, at der var kvinder til stede på Golgata, men nævner hverken Jesu moder eller nogen mandlig discipel. Johannes har åbenbart en ganske særlig hensigt ved at anbringe både Maria og disciplen så tæt ved korset, at Jesus kan tale til dem. Jesus siger til sin moder:» Kvinde, se, det er din søn.«man har undret sig over, at Jesus i et sådant øjeblik siger»kvinde«og ikke»moder «. Det er imidlertid ganske klart, at evangelisten ønsker at knytte tråden tilbage til begyndelsen af Jesu offentlige virksomhed, da hans disciple først kom til at tro på ham, da de så det første tegn, han gjorde. Det var ved brylluppet i Kana, hvor det var Maria, der henvendte sig til sin søn, og han svarede hende:»kvinde... min time er endnu ikke kommet... «Nu er hans time kommet, og»kvinde«bruges igen for at understrege, at her drejer det sig om mere end et mor-barn-forhold. Her er det verdens frelser, der taler. Det er selvfølgelig Jesus, der er Marias søn, men nu skal disciplen være det. Hvad Jesus er for Maria, skal disciplen nu være. Dvs. disciplen skal nu være Kristus for Maria. Og husk: den elskede discipel står for enhver ægte Jesu discipel, enhver kristen, der er knyttet til Jesus Kristus i tro og kærlighed. Henvendt til disciplen siger Jesus:»Se, det er din moder.«maria er Jesu moder, men nu skal det være sådan, at det, hun er for Jesus, skal hun være for disciplen, for enhver discipel. Der ligger meget mere i dette end en døende søns omsorg for en moder, der nu kommer til at stå alene, fordi der ingen søskende er, og hun har mistet sin mand. Efter sætningen»og fra den time tog disciplen hende hjem til sit«, står der, at derefter vidste Jesus, at alt var fuldbragt. Hvorfor skulle dette med forholdet mellem moderen og den elskede discipel betyde, at Jesus har gennemført det hverv, Faderen havde givet ham? Eller sagt med de ord, som så ofte bruges i evangelierne: Hvorfor skulle det betyde, at skriften nu er gået i opfyldelse? Svaret synes at være: Her kommer menneskene indbyrdes i nøjagtig det samme forhold, som deres forhold til Jesus eller Jesu forhold til dem. De skal være knyttet til hinanden i Jesu Ånd, i Guds Ånd, Helligånden. Johannes fortæller, at Jesus»bøjede 28

29 hovedet og opgav ånden«. Nu kan det græske ord, der her bruges for»opgive«, også oversættes med»overgive«. Ordene»opgav ånden«henviser altså ikke kun til den fysiske død; de er også et teologisk udsagn om Helligånden. I sit jordeliv var Jesus underkastet de love, som alle mennesker er underkastet, og derfor var hans virke begrænset. Han kunne f.eks. kun tale til forholdsvis få mennesker ad gangen. Idet han nu forlader denne verden af tid og rum, overgiver han sin Ånd, i den forstand, at det nu er Ånden, der overtager hans gerning, og Ånden er jo ikke underkastet den fysiske verdens love; Jesu Ånd kan virke ubegrænset overalt. Det er denne Ånd, Jesu Kristi ånd, som de troende nu kan opfyldes af, for at deres fællesskab helt kan præges af kærlighed og sandhed, så deres indbyrdes forhold svarer til, hvordan Jesus forholdt sig til sine medmennesker. Eller sagt på en anden måde: så de bliver Kristus for hverandre. Dette er frugten af Jesu død og et væsentligt aspekt af det, vi kalder»frelse«. Der står:»fra den time tog disciplen hende hjem til sit«- og de græske ord for»sit«eller»sit eget«minder om det, der står i prologen til Johannesevangeliet (v. 11):»Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham«. Dengang ville menneskene altså ikke vide af det sande fællesskab med Gud og hinanden, men her under Jesu kors begynder noget nyt; nu skal mennesker være forenet med hinanden i en kærlighed, der er Helligåndens gave. Opfyldt af Jesu Kristi And, kan de nu leve op til det, Johannes lader Jesus sige til sine venner ved den sidste Nadver (Joh. 13,34):»En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer, skal I elske hverandre.«29

30 Indlæg fra læserne er meget velkomne. Både reaktioner på bragte artikler, læserbreve og artikler. Ligeledes vil vi gerne have forslag til emner og skribenter. (red.) 30

31 Redaktion af dette nummer Dan Eriksen (ansvarshavende) Eva Nordentoft Hans Christensen Jean-Pierre Duclos Nyhedsredaktion Karlheinz Löhrer Karlheinz Löhrer Kjeld Wogensen Peter G. Rasmussen Layout Benjamin Gamillscheg Katolsk dialog & information udgives af redaktionen og udkommer 4 gange om året. Abonnement koster 200 kr. om året og bestilles ved henvendelse til kassereren: Karlheinz Löhrer, Hvalsøvej 4, 2700 Brønshøj, tlf eller Indbetaling med angivelse af indbetalers navn og adresse kan foregå: - på girokonto, korttype +1, kontonr fra udlandet, IBAN DK Citater skal forsynes med angivelse af Katolsk dialog & information som kilde; optryk af hele artikler må kun ske med forfatterens tilladelse. Indlæg sendes til Dan Eriksen, Emdrup Vænge, 2100 København Ø eller ISSN

32 Himmelfartsalteret, Helligåndskirken. Foto: Hans Christensen

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. 1 16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet. Jesus opvakte Lazarus fra de døde fordi han elskede

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Påskedag 27. marts 2016

Påskedag 27. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristi opstandelse Salmer: 223, 218, 400; 240, 473, 233 Evangelium: Matt. 28,1-8 I Det Nye Testamente har vi fire forskellige beretninger om Jesu opstandelse. Hvert af de fire

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29).

Guds rige. Ugens vers. De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29). 11 Guds rige TIL SABBATTEN 13. JUNI 2015 Ugens vers Introduktion De skal komme fra øst og vest, fra nord og syd og sidde til bords i Guds rige (Luk 13,29). Guds rige er et af hovedemnerne og af stor betydning

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere