SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD

Transkript

1 SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD Nr

2 Sct. Mariæ Sogns Kirkeblad Nummer 2/ årgang Udgives af Sct. Mariæ Sogns menighedsråd og postomdeles gratis til alle husstande i Sct. Mariæ Sogn. Udkommer 4 gange om året. Redaktion:,, Peter Borring og Peter Christiansen (ansvh.). Layout: Lars Bjørn Madsen. Tryk: Nofoprint, Helsingør. kirkebladet@sctmariae.dk. Åbningstider Kirkekontoret: Tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Fra den 1. juni 2016: Tirsdag-fredag kl. 9-12; tirsdag tillige kl Kirken: Tirsdag-søndag (mandag lukket) 16/5-15/9: Daglig kl Menighedsrådets sekretariat v/ Peter Christiansen, Sct. Mariæ Kirke Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør Telefon: sekretariatet@sctmariae.dk Sognets hjemmeside findes på adressen Her findes bl.a. oplysninger om arrangementer og aktiviteter i kirken, f.eks. gudstjenester, foredrag og koncerter. Der findes også mange praktiske oplysninger om, hvad man skal foretage sig i forbindelse med anmeldelse af en fødsel, foretagelse af vielse mv. Hjemmesiden, der løbende opdateres, er et udmærket supplement til kirkebladet, idet den omtaler arrangementer, der er fastlagt efter kirkebladets deadline samt oplyser om evt. ændrede eller aflyste arrangementer. Forsidebilledet Den nyrestaurerede altertavle set fra pulpiturerne. Fotografi: pressefotograf Lars Johannessen maj Kirkekontoret Kordegn Karina Boesen Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør Telefon: kirkekontoret@sctmariae.dk Kontortid: Se spalte t.v. på denne side. Sognepræst Sct. Annagade 40 a, 3000 Helsingør Telefon: keg@km.dk Træffes bedst tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Korshærspræst Stjernegade 16 g, 1.th Helsingør Træffes onsdag mellem eller på tlf: alle ugens hverd. undt. mandag. jih@km.dk Kirketjener Helle Hansen Blishøj 10, 1.tv., 3000 Helsingør Telefon: kirketjener@sctmariae.dk Organist og kantor Søren Gleerup Hansen Bogensegade 11, 2., 2100 København Ø Tlf mobil organisten@sctmariae.dk Korleder (spirekor, juniorkor og pigekor) Henrik Lund Petersen Telefon: henriklundpetersen@yahoo.dk Kirkeværge Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: kirkevaergen@sctmariae.dk Menighedsrådsformand Birthe Zetterwall Sørensen Sophie Brahes Gade 10, st., 3000 Helsingør Telefon formanden@sctmariae.dk 2

3 Næstekærlighed hvad er det? af Du skal elske din næste som dig selv. Buddet om næstekærlighed er for mange mennesker det centrale i kristendommen. Men det næste spørgsmål bliver så: hvem er min næste? Der har været røster fremme om, at det er mine nærmeste, mine naboer, eller dem jeg deler tro eller synspunkter med. Men hvis man mener det, så har man helt overhørt, hvor radikalt næstekærlighedsbuddet i kristendommen er. Du skal elske din fjende Et sted siger Jesus: I har hørt, at der er sagt: Du skal elske din næste og hade din fjende. Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Det er ikke næstekærlighedsbuddet, der gør kristendommen særlig, det er derimod buddet om, at du skal elske din fjende, ja, du skal endda bede for ham. Vores næste kan vi til nød elske, når det er vores kære, det handler om, eller kollegerne og naboerne, hvis det går højt, og måske endda samfundets svageste, hvis det ikke kan være andet. Men vores fjender? Fjendekærlighed For vil det så sige, at vi skal finde os i alt, og lade os bruge som dørmåtter for folk med onde hensigter. Må man så ikke længere sige fra, når man synes, at nok er nok? Skal man altid vende den anden kind til? Ifølge Jesus altså ja, det skal man. Men skal vi så elske f.eks. Breivik. Ja, det skal vi! Og vi skal tilmed bede for ham. Fodboldfjenden Man kan nogen gange se fodboldspillere gøre korsets tegn for sig, inden de løber ind på banen og undervejs i kampen, og mon ikke mange af spillerne har bedt til Gud, inden de snørede støvlerne? Og har de mon bedt om, at deres modstandere, foldboldfjenden, ville vinde? Næppe. Næ, de har bedt om sejren til sig selv, så 3

4 dem kan vi ikke bestemme over eller kontrollere. Det ved vi, det føler vi, og det handler vi efter. Men det er egentlig heller ikke det, Jesus forlanger. Han forlanger ikke den dybfølte kærlighed af os over for vores fjender. Det er ikke kærligheden som følelse, han kræver, men kærlighed som livsholdning, som indstilling til livet og til de mennesker, vi møder på vejen. Det er ikke følelsen, men handlingen, der er i fokus. de kunne svinge med pokalen og kaste sig i hinandens arme i vild sejrsrus. Dette lille eksempel viser, hvor svært det er at bede for fjenden, også når det bare er i en alvorlig leg. Skal vi elske på kommando? Når man ikke engang kan bede for sine modstandere i en fodboldkamp, hvordan skulle man så kunne det i krig, i jalousiforhold og andre hadefulde relationer? Kan man overhovedet kommandere med følelser, hvad enten de er onde eller gode? Kan man hade, elske, være kold og varm på kommando? Nej, vel! Og vi ved det godt. Mange venskaber og ægteskaber kunne være reddet, hvis man kunne. Næstekærlighed i enrum Der er et herligt digt af Benny Andersen, som handler om at praktisere næstekærlighed. Han fortæller om alle de ting, han gør for at elske og være god, men der skal megen øvelse til, finder han ud af. Og så øver han sig. I enrum. Og til sidst når han ved daglig øvelse op på at være god i en hel time, dér i sit enrum. Men han bliver også nødt til at erkende, at det bliver svært, når man træder ud af sit enrum og møder andre mennesker, der lugter, gør sære ting og ser mærkelige ud og vil deres eget. Det kommer ikke rigtig af sig selv; der skal vilje til, hand- Mavefornemmelser I dag har vi det med at lægge følelser i alting. Man bliver ikke gift, hvis ikke man føler en hel masse inderligt og stort og varmt. Følelserne, mavefornemmelserne, det inderste, dybeste og mest personlige, har fået en enorm betydning for de beslutninger vi træffer. Og hvis man ikke føler kærlighed til fjenden, men hader ham, ja så er det det, man føler, og så er det sådan, det er. Næstekærlighed som livsholdning Både kærlighed og had er følelser, og 4

5 ling, tro, ansvarsfølelse, håb, omsorg, respekt alle de ting, der hører kærlighedens væsen til, hvis der skal være tale om kærlighed i kristen forstand. Det er de ting, vi skal bestræbe os på, for at kunne rumme fjenden. Måske ikke som ven, men som et gudsskabt menneske på lige fod med os selv, et menneske, der har al mulig ret til at være til som sig selv, fordi han eller hun er villet af Gud. Min fjendes gudbilledlighed Tag nu den nylige retssag om Breivik. Det er svært at se ham heile i retten og fremføre sine synspunkter og krav om mere human behandling i fængslet, når vi ved, hvad han har på samvittigheden. Han har gjort noget forfærdelig ondt og skal straffes for sin ugerning. Selvfølgelig. Jeg ser ham som en fjende af alt det, der har værdi for mig. Men i kristen sammenhæng fritager det mig ikke fra forpligtelsen til at respektere, at Gud har skabt både ham og mig i sit billede. Jeg kan ikke tage min fjendes gudbilledlighed fra ham. Og det er en stærk provokation og en vældig udfordring til den mere bløde og smukke forestillinger om, hvad næstekærlighed i kristen forstand er. Kærligheden er smuk Måske elsker mange næstekærlighedsbuddet og ser det som det væsentligste af alt, fordi det er smukt, og fordi kærligheden er smuk. Det er smukt at elske og føle kærlighed i hjertet. Men fjendekærligheden sætter lys på næstekærlighed som en holdning og en praksis, der er meget mere omfattende. Den kærlighed, som Gud vil have os til at leve i, kræver noget af os. Besindelse, vilje, ansvarsfølelse, omsorg, respekt, tro, håb. Alt det, der hører kærligheden til, når den ikke kun er en følelse, men en handling. Der er jo ikke noget i vejen med at øve sig i kærligheden i enrum, som Benny Andersen gør i sit digt. Men det er ude blandt andre mennesker, den skal stå sin prøve. Det er dér, det bliver svært. 5

6 Nyt ansigt på kirkekontoret Menighedsrådet har ansat Karina Boesen som ny kordegn. Karina kommer fra en stilling som kordegn ved Tikøb og Gurre kirker og tiltræder ved Sct. Mariæ kirke den 1. juni. Karina er cand. mag. fra Københavns Universitet i fransk og spansk og beskæftiger sig også med litteratur, sprogundervisning og kulturformidling. Menighedsråd og personale ser frem til samarbejdet med Karina og glæder sig til snart at kunne byde hende velkommen. 6

7 Kirken fotograferet omkring 1910 inden restaureringen af kirkerummet, hvor de oprindeligt hvidkalkede vægge blev afrenset og størsteparten af pulpiturerne fjernet. Prædikestolen blev flyttet over til den modsatte side. 7 Helsingør Kommunes Museer.

8 KALENDEREN Torsdag den 2. juni kl : Koncert med projektet Human Chain* Søndag den 12. juni kl. 10: 25 års jubilæum. Gudstjeneste og reception* Mandag den 20. juni kl : Middagskoncert. Søren Gleerup* Onsdag den 22. juni kl : Middagskoncert. Dario Andrella* Fredag den 24. juni kl : Middagskoncert. E.-M. Kristoffersen* Mandag den 27. juni kl : Middagskoncert. Bine Bryndorf* Onsdag den 29. juni kl : Middagskoncert. Chr. Kampmann* Fredag den 1. juli kl : Middagskoncert. Kristian Olesen* Lørdag den 2. juli kl : Foredrag om den nyrestaurerede altertavle* 20. juli august kl :: 31. internationale orgelfestival. Se indstikket/seperat program for beskrivelse af de enkelte koncerter* Lørdag den 6. august kl : En verden i splinter. Foredrag* Søndag den 7. august kl : Alsang i Vor Frue Kloster* Lørdag den 20. august kl. 14: Rundvisning i kirken og klostret i forbindelse med Sundmarkedet* Søndag den 28. august kl : Høstgudstjeneste* Tirsdag den 6. september kl. 11: Babysalmesang begynder igen* Onsdag den 14. september kl : Frokostmøde. Carina Wölk om Opstandelse* Noter Menighedsrådsmøder Alle møder er offentlige og afholdes kl i foredragssalen. Dagsordenen kan normalt ses på kirkens hjemmeside fra søndag før mødets afholdelse. Referatet vil normalt være tilgængeligt på hjemmesiden senest søndag efter mødets afholdelse. Ordinære rådmøder afholdes kl på følgende dage: Tirsdag den 7. juni Tirsdag den 6. september Tirsdag den 11. oktober Tirsdag den 8. november Tirsdag den 6. december KIRKEBIL For gangbesværede er det muligt at bestille kirkebil for at deltage i søndagens gudstjeneste. Man bestiller en taxa via Movias Flextur-ordning, betaler selv og får en kvittering, som så refunderes af kordegnen. Movias Flextur-ordning tlf.: HJEMMEALTERGANG Er man forhindret i at komme til gudstjenesterne i kirken, er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang. Vi hører også gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg. 8

9 Gudstjenester Kronborg Slotskirke 5. juni, 2.s.e.trin 3. juli, 6.s.e.trin kl. 8.30: 7. august, 11.s.e.trin 4. september, 15.s.e.trin 2.oktober, 19.s.e.trin Sct. Mariæ Kirke 5. juni, 2.s.e.trin 12. juni, 3.s.e.trin 19. juni, 4.s.e.trin 26. juni, 5.s.e.trin 3. juli, 6.s.e.trin 10. juli, 7.s.e.trin 17. juli, 8.s.e.trin 24. juli, 9.s.e.trin 31. juli, 10.s.e.trin 7. august, 11.s.e.trin 14. august, 12.s.e.trin 21. august, 13.s.e.trin Kirsten Winther 28. august, 14.s.e.trin Høstgudstjeneste 4. september, 15.s.e.trin 11. september, 16.s.e.trin 18. september, 17.s.e.trin 25. september, 18.s.e.trin. 2. oktober, 19.s.e.trin Gudstjenester på Grønnehaven Hver tirsdag kl Gudstjenester på Birkebo Onsdag den 6. juli kl : Onsdag den 3. august kl : Onsdag den 31. august kl : Onsdag den 28. september kl : 9

10 Musik i Sct. Mariæ Musikgudstjenesten Palmesøndag Palmesøndag den 20. marts havde vi musikgudstjeneste i Sct. Mariæ Kirke. Sammen med pigekoret fra Vestervang Kirke, opførte vores eget pige- og spirekor Jakob Lorentzens Ni læsninger før påske. Projektet blev til på initiativ af de to korledere Anne-Katrine Kirst og Henrik Lund Pedersen. Vi har her i foråret slidt i det med prøverne, og der måtte da også et par ekstra prøver til, hvor de tre kor kunne øve sammen, før det hele var på plads. Kirsten Grønbech tog sig af læsningerne, og korene tog sig af de enkelte korsatser. Alt lykkedes på bedste vis, og vi var enige om, at det vist ikke var sidste gang med sådan et fint samarbejdsprojekt. Korene gentog projektet i Vestervang Kirke Skærtorsdag aften. Søren Gleerup Hansen Spændende og utraditionel koncert i Sct. Mariæ, torsdag d. 2. juni kl : 10 Human Chain Sangcyklus af Hans-Erik Philip efter digte af Seamus Heaney HUMAN CHAIN er baseret på udvalgte digte af den irske digter og nobelpristager Seamus Heaney. Musikalsk virkeliggør værket Heaneys budskab om menneskeligt samarbejde både i form og udførelse. Sangcyklussen er samtidigt en ny storform for to vokalgrupper og nogle af Danmarks fremmeste solister, som udforsker rummet mellem det kammermusikalske og oratoriske. Ikke mindst, tænder Philips musik for tilhø-

11 rerens indre biograf, således at man pludseligt befinder sig midt i de irske landskaber, og oplever landets historiske konflikter meget intenst, både visuelt og emotionelt. Billetter til 100 kr./70 kr. sælges gennem billetto.dk og ved indgangen fra kl Medvirkende: Nina Bols Lundgren sopran, Dorthe Zielke trompet, Henrik Dam Thomsen cello, Nymphaea Vocal Ensemble, Ydunkoret med gæstesangere. Solister, kor og ensemble dirigeres af Beate Willma. BILLEDKUNSTFOREDRAG: Sct. Mariæ Kirkes Altertavle Kirkens gamle fine barokaltertavle fra 1637 er blevet flot og elegant restaureret og i den anledning vil jeg holde et foredrag om altertavlen i kirken. Lørdag den 2. juli 2016 kl i Sct. Mariæ Kirke. En verden i splinter -kunsten efter 1. Verdenskrig Efter utallige opfordringer vil jeg gentage mit frokostmødeforedrag om 1. Verdenskrigs betydning for kunsten mm. Den store krig, som den kaldes i flere lande, fik umådelig stor og uudslettelig betydning for mange kunstnere på begge sider af fronten. Jeg vil især beskæftige mig med de tre tyske malere: Otto Dix, Georg Grosz og Max Beckmann og de tre engelske malere: Stanley Spencer, Christopher Nevinson og John Singer Sargent. Lørdag den 6. august 2016 kl i Lazarussalen. 11

12 Det nyrestaurerede alter og ikke mindst altertavlen står utvivlsomt ligeså smukt og glansfuld, som da den blev opsat i Læs mere om den i artiklen side Fotografier: Lars Johannessen Høstgudstjeneste den 28. august I forbindelse med høstgudstjenesten vil kirkekaffen blive udvidet til en frokost i Foredragssalen, hvor der er mulighed for at spise sammen, drikke et glas og nyde de dejlige omgivelser i klostret. Vi vil også synge høstsange fra højskolesangbogen. Prisen er 50 kr., og tilmelding sker til kirkekontoret på KEG 12

13 Alsang søndag den 7. august kl I samarbejde med vore naboer i Domkirken inviterer vi til alsang i Vor Frue kloster. Vi åbner dørene til et hyggeligt samvær i Klostergården under lindetræet med fællessang og musikalsk underholdning. Temaet for eftermiddagens sange er»danskhed hvad er det?«og vi synger efter højskolesangbogen. Tag kaffekurven med og lad os få sangen til at klinge mellem de gamle mure. Vi stiller stole frem til fri afbenyttelse, og skulle det blive regnfuldt og koldt, går vi i Laxmandssalen. Der er gratis adgang. Program: Kl synger vi Kaffepause Kl synger vi igen. KEG Sundtoldmarked også i Sct. Mariæ Kirke Helsingør Kommunes Museer og mange frivillige arrangerer Sundtoldmarked til glæde for alle i byen. Også i år er vi inviteret med, og vi tilbyder en rundvisning i kirke og kloster lørdag den 20. august kl. 14 ved Bent Nielsen. Der er gratis adgang. KEG JUBILÆUM Sogne- og korshærspræst kan i år fejre sit 25 års jubilæum som sognepræst i Sct. Mariæ kirke og korshærspræst i Kirkens Korshær. Det er med stor glæde menighedsrådet ønsker Jørgen tillykke. Den 12. juni er der gudstjeneste i Sct. Mariæ kirke kl. 10, hvor Jørgen er prædikant, og derefter inviterer menighedsrådet menigheden, korshærsmedarbejdere, venner og bekendte til reception i Laxmandssalen i Vor Frue Kloster. Menighedsrådet Words Festival 2016 I år bliver kirken og klostret en del af rammerne for årets Words Festival. Se i festivalprogrammet hvor og hvornår, og kom og få en god historie. KEG 13

14 Frokostmøder i efteråret 2016 Efterårets temaer er valgt, fordi de udgør kernepunkter i kristendommen. Hvad siger kristendommen om opstandelse? Det tema har været fremme i medierne og været drøftet livligt, og vi vil gerne bidrage til den drøftelse. Hvad er inkarnation? For at svare på det spørgsmål, må man også ind i kristendommens kerne, for hvad betyder det, at Gud blev menneske? Og endelig så er næstekærligheden for mange danskere det allervigtigste punkt i kristen dommen. Men hvem omfatter næstekærligheden? Opstandelsen. Tegning af Per Marquard Otzen 2015 Vi har bedt kloge folk om at forholde sig til de tre kernepunkter i efterårets program og gøre os klogere på, hvad kristendom er. 14. september kl : Sognepræst Carina Wölk taler om Opstandelse. 12. oktober kl : Dr. theol. Bent Flemming Nielsen taler om Inkarnation 9. november kl : Tidligere korshærschef Bjarne Lenau Henriksen taler om Næstekærlighed 14. december kl : Kirsten Grønbech og vælger julesange, som vi hører om og synger sammen. Der bliver også en lille julefortælling og lidt godt til frokosten. Ved alle møderne varer foredraget ca. 1 time, hvorefter vi spiser frokost sammen. Frokosten koster 25 kr. der er altså sket en lille prisregulering. Møderne afholdes i Laxmandssalen, hvor der er plads til 80 mennesker. Vi beder om forståelse for, at vi ikke kan lukke flere ind på grund af brandmyndighedernes anvisninger. Vi dækker op til 59 personer og stiller ekstra stole op, så man også kan høre foredraget uden at spise med. Det er gratis at høre foredraget. KEG BABYSALMESANG I efteråret begynder babysalmesang tirsdag den 6. september kl. 11 i kirken. Nærmere omtale i næste nummer af kirkebladet. 14

15 DEN NYRESTAUREREDE ALTERTAVLE OG ALTERBORDET I SCT. MARIÆ KIRKE Alteret fotograferet inden restaureringen omkring Helsingør Kommunes Museer. af John Zilmer Jeg har før fortalt om altertavlen i Sct. Mariæ Kirke, men ikke meget om tavlens figurer og udformning. Det vil jeg gerne gøre nu i anledning af, at tavlen er blevet restaureret. Tavlen er af egetræ, men er stafferet som marmor. Træet fik med årene store svindrevner, og derfor måtte tavlen restaureres. På forsiden af kirkebladet kan man se resultatet, som efter min mening er blevet meget smukt og vellykket, også i samspillet med alteret, nu i rå mursten. Restaureringen er udført meget nænsomt, så det ikke ser ud som om, tavlen er helt ny. Jeg skal nok afholde mig fra at beskrive det kunstneriske og håndværket bag restaureringen, for det har jeg hverken sans for eller forstand på, men lidt om den nuværende altertavles tre forgængere og historie samt fortællingerne i den nuværende tavle, vil jeg gerne bidrage med. Den første altertavle i munketiden var formentlig det kalkmaleri, der stadig findes svage spor af direkte på muren bag altertavlen. Det var temmelig sikkert motivet:»noli me tangere, rør mig ikke«som Jesus siger efter opstandelsen. Der var ikke nok tilbage af kalkmaleriet til, at det kunne restaureres i , og nu er det næsten helt Fælles kirkekalender Kirkekalenderen for Helsingør Domprovsti er dels oprettet for, at domprovstiets folkekirker ved planlægning af arrangementer nemt kan få overblik over arrangementer i f.eks. nabosognene og dels for, at kommunens borgere og turister nemt kan få et samlet overblik over kirkernes arrangementer. I kalenderen kan man på en given dato på samme side se samtlige arrangementer i folkekirkerne i Helsingør Kommune, der skønnes at have interesse ud over sognegrænsen. Kalenderen finder du på 15

16 væk. Den næste var Chr. II s tavle fra ca. 1514, som i dag er i Nationalmuseets samlinger, men der er dog et farvefotografi, der kan ses i den nordlige sidefløj over for indgangen til sakristiet. Den tredje var udformet af Hans Thor Brügge, og den blev solgt til Søborg Kirke i Nordsjælland og hænger nu der. Øverst i vores nuværende altertavle findes Chr. IV s monogram, fordi tavlen er fra Den blev opsat af høvedsmand på Kronborg Frederik Urne og hans hustru Karen Arenfeldts, og deres våbener ses nu på fremspring nedenfor. Ovenfor står Jesus med sejrfanen: Symbolet på opstandelsen og sejren over døden. I hovedfeltet ser man maleriet af Jesus i bøn i Getsemane Have. Jesus er kommet dertil med tre af sine disciple, som han beder om at våge, medens han bønfalder sin far om at fritage ham for det, han ved venter ham, korsfæstelsen og nedfaringen til dødsriget. Tre gange finder han sine disciple sovende og han forudsiger, at Peter vil fornægte ham to gange inden hanen galer. Peter nægter, men det sker jo alligevel, selv om Peter er den klippe (navnet Peter betyder jo klippe), som Kristus vil bygge sin kirke på. De fire store profeter, der troner på siderne af altertavlen er fra øverst til venstre Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel. Bemærk, at det åbenbart blæser kraftigt på toppen af altertavlen, hvor profeternes dragters foldekast er meget uroligt. Esajas-navnet har samme rod som Jesus. Fra hans bog i biblen har man hentet langt de fleste tekster til Folkekirkens gudstjenester. I Jeremias bog kan man læse, hvorledes han er blevet udvalgt af Gud til at være profet for folket og hele Verden. Han er lidt af en sortseer og har lagt navn til lange klagesange: Jeremiader. Ezekiel er modtager af guds straf over jøderne og om deres store fremtid. Den sidste profet er Daniel, der blev bortført til Babylon for at kunne hjælpe jøderne, der senere måtte leve i udlændighed i Babylon. Daniel er bl. a. kendt for at have overlevet i løvekulen, hvor han var blevet kastet ned, fordi han trodsede forbuddet mod at bede til Gud. Daniel betyder dommer, og det fremgår af Shakespeares drama Købmanden fra Venedig, hvor jøden Shylock jubler: En Daniel kom for at dømme, da den som dommer forklædte Portia tilkender ham retten til det skålpund kød skåret af brystet på hans kristne fjende Antonio, som vil betyde hævn over denne hans fjende. Et øjeblik efter blegner Shylock, fordi han får at vide, at han ikke må udgyde en eneste dråbe blod. Så er Shylock på anklagebænken for at stræbe efter den kristne Antonios liv, for hvilket der var dødsstraf for jøder i Venedig. En af Karen Blixens afrikanske tjenere fortæller hende, at det kunne Shylock da godt have klaret; Han skulle bare have brugt en glødende kniv, så ville der ikke være kommet en eneste dråbe blod. 16