Mere om Heltborg Skoles historie Af J. V. Præstgaard, Lunegårdsvej 33, 7752 Snedsted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere om Heltborg Skoles historie Af J. V. Præstgaard, Lunegårdsvej 33, 7752 Snedsted"

Transkript

1 Mere om Heltborg Skoles historie Af J. V. Præstgaard, Lunegårdsvej 33, 7752 Snedsted Efter oprettede Fundats ofver Heltborg Sogn af 5. November 1743 og hans Exellence Høj- og Velbaarne Hr. Baron Holck som Stiftsbefalings Mand i Aalborg Stift og Velædle og Højærværdige Hr. Broder Brorson Biskop i bemeldte Aalborg Stift Deres paategnede Approbation er for Dend efter Provsten i Refs Herrit Velærværdige Hr. Anders Winding og Sognepræsten til Visbye og Heltborg Sogne Velærværdige Hr. Lars Damstrøm Deris Missive af Sep og gaat findende Dend 28. Ditto beskikket til Skoleholder for Heltborg Sogn Peder Lehman. Herefter følger en redegørelse for hver gårds vederlag til driften af skolen og skoleholderens løn. Til skoleholderens pligt var at stille skolestue til rådighed for undervisningen. En nærmere redegørelse findes i Sydthy Årbog 1992: Skoleforhold i Heltborg for 250 år siden. Efter Peder Leemanns død i februar 1787 skrev J. Ring fra Todbøl den 5. maj samme år, at højlærde hr. provst Piilschmidt sognepræst for Hassing-Villerslev og højlærde hr. Bay sognepræst i Visby-Heltborg ved kyndig undersøgelse havde befunden Erich Christensen Holm bekvem til skoleholder for Heltborg sogn, og at han bliver hermed beskikket til skoleholder for Heltborg sogn med samme revenuer og skoleløn lige som hans formand Peder Lemann haft haver, alt ifølge den oprettede fundats som under 5. november 1843 af hans exellence højvelbårne lensbaron Holck stiftsbefalingsmand for Aalborg stift og velædle og højærværdige Broder Brorson biskop for bemeldte stift med approbation har undertegnet. Major Jørgen Ring var ejer af både Todbøl og Boddum Bisgård og således sognets største jordejer og som følge deraf medansvarlig for skoleforholdene. Erich Christensen Holm skulle således også stille skolestue til rådighed. Han ses i folketællingen i juli samme år at være i sit 53. år, hans kone Kirsten Nielsdatter er i sit 56. år og en søn i sit femtende. De har hos sig Maren Christensdatter på 4, hvem fader og moder er løbet fra, og som nyder almisse. I november 1804 skrev sognepræsten for Visby-Heltborg Knud Graah følgende til øvrigheden: Da skoleholderen i Heltborg Erich Christensen Holm den 29. april ved døden er afgangen i sin alders 71. år indfandt den billige tanke sig hos forældre og ungdommes venner i bemeldte sogn, at det var en kær pligt at bære omsorg for en duelig skolemand, der kunne lede nærværende ungdom på pligtens vej til held for vordende slægter. De havde i den anledning et møde med præsten. Præsten så straks en vanskelighed for sig, at der ikke var noget skolehus, ingen bopæl for skoleholderen og næsten intet for en skoleholder at leve af, da det hele er 6 tdr. sæde af den ringeste jord, som er udlagt ved udskiftningen. 2 skilling af hver td. hartkorn, 2 skilling af hver karl og 1 skilling af hver dreng og pige, som ikke er hjemme hos sine forældre og 2 mark i lysepenge, hvilket alt taget nøje måske kunne beløbe sig til 10 rdl. om året. Præsten foreslog en meget skikkelig mand, som bor i et hus i Heltborg, der hører under Visby præstegård, da denne uden at blive udsat for mangel endog ved dette levebrød kunne forbedre sine kår og så meget snarere opfylde sin pligt, som han kunne være betrygget for trykkende næringssorger; men da de øvrige sandhedssøgende mænd, som deltog i mødet, påstod, at denne mand uagtet alle hans andre gode egenskaber slet ikke kunne skrive og regne, frafaldt præsten sit forslag, skønt det var ledsaget af provstens samtykke. Da spørgsmålet, om der ikke kunne være en sådan mand i Heltborg, der kunne påtage sig dette embede, blev besvaret med et nej, afskedigede præsten disse redelige mænd med det løfte, at han ville bestræbe sig for, at de på deres oprigtige spørgsmål kunne få et tilfredsstillende svar. Præsten henvendte sig derefter til provsten i Hassing Herred, og de blev enige om, at det bedste ville være at lade bekendtgøre i kirkerne i herredet, at skoleholderen i Heltborg Erich Christensen Holm var død og invitere ansøgere til trinitatis søndag at lade sig prøve og overhøre og dels selv at overhøre ungdommen i det 6. kapitel i lærebogen. De skulle medbringe blæk og papir og regnetavle. Den, der efter prøven

2 ansås for den bedste, ville da blive antaget. Der mødte 4 mænd til prøve. Af dem valgtes Mads Pedersen fra Helligsø, der læste med færdighed og viste sig som en munter kateket med muntert foredrag. Nu gjaldt det så om godkendelse som det fremgår af følgende forslag til myndighederne. Da skolejorden er udlagt på Ullerup Mark omtrent 1 / 4 mil fra Heltborg kirke, og Heltborg by er den mest beboede, nok 3 gange så stor som Ullerup og således indeholder mængden af børn, bør da skoleholderens bolig tilligemed skolehuset bygges på den udlagte jord i Ullerup? eller skal skoleholderens bolig bygges ved hans jord, og skolehuset derimod ved Heltborg? eller skal begge dele bygges ved kirken, hvorved skoleholderen afsondres fra den bortliggende jord? Er det ikke bedst for ikke at betynge sognet for meget, at disse bygninger bliver opført med tavle mur (= enkelt mur i bindingsværk), da grundmur ville være mere kostbart? Pålægge alle beboere i Heltborg sogn at contribuere til begge bygninger; og at de inden Mikkelsdag 1805 kan være i beboelig og brugbar stand? Hvorledes skal de i denne vinter bedst anskaffe opholdssted til skoleholder og skolehus samt varme til børnene? Nu angående skoleholderens egne forhold. Hvorledes mager man alt, så at en skoleholder i så stort et sogn som Heltborg kan leve uden trykkende mangel og ikke på denne vigtige post skal sættes i klasse med almisselemmer? Bør ikke det ubetydelige bidrag i penge 3 rdl. og 2 mark som kirkens ejer betaler i lysepenge rent falde bort, og hans indkomst derimod bekommes på vist korn. Når hver beboer af Heltborg sogn som har mellem 1 og 2 tdr. hartkorn gav skoleholderen 1 skp. byg, mellem 2 og 3 tdr. hartkorn gav skoleholderen 2 skp. byg, mellem 3 og 4 tdr. hartkorn gav skoleholderen 3 skp. byg, mellem 4 og 5 tdr. hartkorn gav skoleholderen 4 skp. byg, mellem 5 og 6 tdr. hartkorn gav skoleholderen 5 skp. byg, Derimod de, der har over 6 tdr. hartkorn betalte med rug, så en gård mellem 6 og 7 tdr. hartkorn gav skoleholderen 5 skp. rug mellem 7 og 8 tdr. hartkorn gav skoleholderen 6 skp. rug på 8 tdr. hartkorn gav skoleholderen 7 skp. rug og de over 10 tdr. hartkorn gav skoleholderen 1 td. rug, Så var alle, der havde under 1 td. hartkorn fritaget, og skoleholderen kunne dog få 16 tdr. og 2 skp. byg og 8 tdr. 5 skp. rug. 17 beboere med 1 td. hartkorn a 1 skp. 2 tdr. 1 skp. byg, 5 beboere med 2 tdr. hartkorn a 2 skp. 1 td. 2 skp. byg, 3 beboere gav 3 tdr. hartkorn a 3 skp. 1 td. 1 skp. byg, 1 beboer gav 4 tdr. hartkorn a 4 skp. 5 tdr. 4 skp. byg, 10 beboere gav 5 tdr. hartkorn a 4 skp. 6 tdr. 2 skp. byg, Ialt 16 tdr. 2 skp. byg 3 beboere gav 6 tdr. hartkorn a 5 skp. rug 1 tdr. 7 skp. rug, 4 beboere gav 7 tdr. hartkorn a 6 skp. rug. 3 tdr. 0 skp. rug, 2 beboere gav 8 tdr. hartkorn a 7 skp. rug. 1 td. 6 skp. rug, 2 beboere gav 10 tdr. hartkorn a 1 tdr. rug. 2 tdr. 0 skp. rug. I alt 8 tdr. 5 skp. rug Når da tillige blev fast, at så snart noget af sligt hartkorn blev adskilt, skoleholderens løn da skulle svares af hovedparcellen, så var han altid sikker, og med sådan anstændig udkomme kunne han da og forpligtes til at læse både vinter og sommer; sognefolkene måtte da forpligtes til at drive hans jord og skaffe ham selv som på skolen fornøden brændsel, da intet heraf er ham tillagt. Dersom Deres højvelbårenhed vil tage disse punkter i overvejelse og på den skoleholderens instruks, som det vil behage at vælge, vil 5 skp. rug, bestemme hans indkomster, som vi håber må blive næsten overensstemmende med vore forslag og tillige give fornøden ordre til bygningernes opførelse, så vil der hermed kunne gøres fordring på enhver oplysning. Den 28. november 1804 bestemtes det, at skolehuset skulle bygges ved kirken, ifald der er plads nok, ellers ved lergravene, som ligger næst derved, de er Heltborg bys fælled.

3 Skolens våningshus består af 10 fag 8 alen bredde mellem endevægge, 2½ imellem fag, 4 alen mellem loft og gulv. 7 a 8 tommers tømmer til stolper, 6 a 7 til løsholter og drager, 7 a 8 til bjælker, 4 a 5 til spændetræer. Huggede sten til sylst., brændte teglsten til gulv. Over og under tømmer af fyr. Fornøden indretning til skolestue, spisekammer, bryggers samt tørvehus; en skorsten og en bageovn opføres, gode vinduer og fornødne døre bekostes, murede vægge og stråtag og i øvrigt fornøden inventarium. En kakkelovn anskaffes. Dette hus skal opføres til mortensdag Den nødvendige bygning af udhus, som af skoleholderen selv bekostes, skal bygges ved våningshuset, dog uden sammenbygning. Disse bygninger beholder efterkommeren i embedet, de betales af ham eller sognets beboere til nuværende skoleholder efter lovlig taksation af fra retten anmeldte uvildige mænd uden mindste vægring fra nogen af siderne. Skoleholderens løn fastsattes således: 1 ½ skp. byg af hver td. hartkorn, som af enhver beboer leveres med forsvarlig mål og god bonitet til hvert års kyndelmisse, som nu betales førstkommende 2. februar. 2 3 skilling af hver td. hartkorn 3 Lysepenge af kirken nyder han, 3 rdl. 2 mk. 4 Til ildebrændsel leveres gode skudtørv af de bedste enhver har, 30 stk. pr. td. hartkorn, som leveres inden hvert års mikkelsdag til skoleholderen i Heltborg. Da skolehuset endnu ikke er opført, så forbandt lodsejerne sig til at forskaffe skoleholderen fri bopæl, til det nye er istandsat, og af de bestemte tørv leveres de halve til kyndelmisse. Mads Pedersen var skoleholder fra 1804 til sin død i I anledning af hans efterfølger Thomas Schyums ansættelse modtog man følgende skrivelse. Amtmand Gerhard Faye og amtsprovst Christian Ehrenfried Carstensen gør vitterlig, at de i overensstemmelse med kongelige anordning har kaldet og beskikket hæderlige og velagte Thomas Schyum hidtil skoleholder i Agger til at være herefter skoleholder i Heltborg sogn i den ved døden afgangne skoleholder Mads Pedersens sted. Thi skal han ifølge sin embedsed dette sit embede med tilbørlig flid og troskab betjene og med kristelig besindighed antage sig ungdommens undervisning i kristendom, skrivning, regning og anden nyttig kundskab, rettende sig i alt efter den allernådigste instruktion for skolerne på landet og de instruktioner in specie for hans skole af hans foresatte er givne eller måtte gives i og uden embedet således fremdrage sit levned, at ingen skal tage forargelse af ham eller anledning til for hans skyld at tale ilde om hans stand, bevise sine foresatte al tilbørlig agt og lydighed, ligesom han og forbindes til ifølge canseliets skrivelse af 29. december 1809 at underkaste sig de forandringer, som den forventede anordning om skolevæsenets indretning på landet måtte bestemme og ellers i øvrigt at holde sig loven og de kongelige anordninger efterrettelige. Hvorimod han nyder og oppebærer de indtægter af skoledistriktet, som den for skolen oprettede og approberede fundats af 22. november 1804 bestemte er eller herefter måtte bestemmes. Dette til bekræftelse under vore hænder og hostrykte signeter. Thisted oktober. Faye Carstensen Et andet dokument lyder således. Heltborg Sogn. Heltborg Skole. til samme er henlagt A: Ginderup by, 1 / 4 mil til skole. Heltborg by, ingen har 1 / 4 mil til skole, kun Futterupgaard har lidt over 1 / 4 mil, dog ikke 1 1 / 4 fjerdingvej. Ullerup by har ca. 1 / 4 mil til skole. Kjestrup by ligger lidt over 1 / 4 mil dog ikke 1½ fjerdingvej. NB denne bye kan bekvemmeligen henlægges til Visbye skole. B: Skolen ligger i øvrigt fra Ydbye skole 1 mil. fra Hurup skole 1½ fjerdingvej, fra Visbye skole ½ mil. C: Sognepræsten er Knud Graah. Skolepatron findes ikke. Til skolepatron foreslås forrige sognefoged Søren Høj i Ullerup. Til skoleforstander foreslås Michel Lauritsen Wutborg i Ginderup og Niels Christensen Balle af Heltborg. Skoleholderen Thomas Schyum, har medens han var skoleholder i Agger underkastet sig undervisning af stedets præst, amtsprovst Bendix i Vestervig, er givt 35 år gammel, har ingen børn. Ved examen i Vestervig skole 31. januar 1812 erholdt karakteren meget godt. Skolelønnen efter fundatsen af 22. november

4 td. byg af hver td. hartkorn omtrent 16 td. byg skilling i penge af hver do omtrent 8 rd. sv. 3. Lyspenge af kirken 3 rdl. 2 m. sv. 4. Til ildebrændsel 30 skudtørv af hver td. hartkorn. Fundatsen er oprettet på Thisted rådhus ved forrige amtmand over Thisted amt Arentz. Provsten i Hassing herred Hr. Klein. Præsten for Visbye og Heltborg Knud Graah og på beboernes vegne største Lodsejere eller deres befuldmægtige. D: a b Skolebygningen består af 11 Fag. Indrettet. 4 fag 8 alen og 5 tommer bred til skolestue. 2 fag 3 alen og 2 tommer bred til dagligstue. 2 fag 3 alen og 3 tommer bred til sovekammer. 2 fag og samme bredde til spisekammer. Den øvrige bredde og længde til køkken og bryggers. Alt i god stand. Udhus har skolen 4 fag lade, adskilt fra skolen ligeledes en kvægstald og fåresti 1 fag. Udhuset er bekostet af forrige skoleholder og købt af nærværende skoleholder og således denne tilhørende, dog må han ifølge ovenmeldte fundats overlade dette til efterkommere i embedet, hvilket da betales af denne eller sognets beboere til nuværende skoleholder efter lovlig taxation uden mindste vægring fra nogen af siderne. Udhusene anses for tilstrækkelige til den skoleholderen tillagte indavling. c Skolejorden består af omtrent 7 tdr. d sædeland. De familier og det hartkorn, som er henlagt til skolen. Her følger husfaderens navn med angivelse af hartkorn. Lateris hartkorn 248 tdr 6 skp. 2 fjk. ½ alb. Familier 68. Heltborg 70 børn Ullerup 18 børn Kjestrup 12 børn I alt 100 børn. Visby præstegård 18. oktober Knud Graah. Anno 1814 den 1. april er af undertegnede branddirektør og taxationsmedlem sognefoged Mourits Salmonsen og Jens Pedersen Klit foretaget følgende taxation til Brandforsikring Heltborg sogn og by. Kirkesanger og skolebygningen ejes af skoledistriktet. a, Våningshuset og skolestuen 10 fag 8½ alen dyb,

5 fyrre under og over tømmer, murede vægge og stråtag, indrettet til beboelse for kirkesangeren samt til skolestue. I hele huset er loft, vinduer og døre, og i skolestuen er gulvet lagt af brændte sten, og i samme er en jernbilæggerkakkelovn rdl. b, Et hus vesten for litra a 9 fag 8½ alen dyb fyrre under og over tømmer, klinede vægge 300 rdl. og stråtag, indrettet til lo, lade fæ- og fårehus rdl. Forsvarlig mod ildsfare og tilforn forsikret. Den 5. april 1814 mødtes på Heltborg skole skolekommissionen, der bestod af sognepræsten Knud Graah, skolepatron Søren Høj og skoleforstanderne Michel Vutborg og Niels Balle. Ved dette møde blev den i skoleanordningens 25 befalede halvårs eksamen varetaget; børnene meddelt de fortjente vidnesbyrd for deres flid, sæde og opførsel, og efter disse de meddelte karakterer for flid, fremgang og sædelig opførsel og ifølge pag anvist deres plads i skolen. - Efter at børnene var opmuntret til stadig skolegang, viden og sædelighed og således afskediget, fremlagde sognepræsten en optegnelse på alle de offentlige dokumenter, som hidtil var indløbne skolevæsenet angående, og kommissionens samtlige besluttede dernæst, at denne optegnelse ved næste kommissionsmøde skulle indføres i protokollen, på det at man i fremtiden, om der blev henvist til et eller andet dokument, kunne være forvisset om, at det i sin tid var fremlagt og bekendtgjort, samt hvor det kunne findes. Førstkommende samling blev bestemt til 30. maj. Knud Graah Søren Høj sognepræst skolepatron Michel Vutborg skoleforstandere Niels Balle Den 29. juni kunne skolekommissionen eragte, at børnene i almindelighed, efter at sæden er lagt, flittigt havde indfundet sig i skolen, og at ingen kunne anføres med mulkt for udeblivelse. Skolepatronen blev ved dette møde gjort opmærksom på, at gulvet i skolen burde omlægges med mursten, der skulle sættes på kanten, at der skulle anbringes en forhøjning med et bord til skolelæreren, at væggene burde indvendig hvidtes - vinduerne males, 2 ruder indsættes, skolebygningen overalt udspækkes og stolperne males med brunrødt. Skolepatronen lovede det snarest udført. Ved et møde den 22. august viste skolejournalen, at skolegangen vel ikke var forsømt, men dog ikke så strengt iagttaget som den burde. Kommissionen erfarede, at den nylig fuldendte høbjergning og den akkurat hist og her i sognet begyndte høst såvel som skolelærerens sygdom havde været en væsentlig og af kommissionen anført grund, hvorfor ingen mulkt blev bestemt, da hin gyldig grund talte for fritagelse. Da høsten hist og her var begyndt, blev det bestemt, at skolegangen skulle ophøre i 4 uger og igen tage sin begyndelse den 21. september. På mødet den 29. september noterede man, at skolelærer Thomas Christensen Schyum var død den 16. september og begravet den 22. september, hvilket var meddelt amtet, og at den vacante plads så snart som muligt ville blive besat med et af de fra Snedsted Seminarium i denne måned dimitterede subjekter. Den 30. oktober 1815 havde man modtaget amtsskolekommissionens kaldsbrev for Anders Larsen Søndergaard som skolelærer i Heltborg og kirkesanger i sognet, når den nuværende pastoratsdegn i Visby afgår. Skoleforstander Niels Balle spurgte på en del af Heltborg beboeres vegne, om det ikke kunne anses rimeligt og billigt, at det blev tilladt, at børn i 1. klasse, som var af den alder og størrelse, at de uden vanskelighed kunne besøge skolen i vinter, at nyde skolegang hver dag, når deres forældre forlangte det, på det at de kunne oprette alt det, de dels ved skolelærerens sygdom i sommer, dels ved hans dødsfald og skolegangens opsættelse indtil den nye lærers ankomst var bleven forsømt, da tillige at anføre det for muligt, at disse børn ved hver dag i vinter at nyde undervisning bør kunne være duelige til at komme i 2. klasse, og forældrene således snarere haver udsigt til at få nytte af deres sommerarbejde. Kommissionen kunne ikke have noget at indvende mod dette forslag, men så på det som et bevis for forældrenes omsorg for deres børns anførsel til tidlig og frugtbar kundskab. Skolelæreren mente, at 2. klasse ikke skulle tabe ved den tid, han anvendte på de børn, som indfandt sig af 1. klasse, da han imidlertid ville give 2. klasse en eller anden beskæftigelse.

6 Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Den før omtalte reparation beløb sig til 216 rdl. 1 m. og 8 sk. I 1815 udstedtes kaldsbrev til Anders Larsen Søndergaard, som i forrige måned med hæder er dimitteret fra det Snedstedske Skolelærer Seminarium, til at være skolelærer i Heltborg i forrige ved døden afgangne skolelærer Thomas Skyums sted, samt tillige være kirkesanger i sognet, når nuværende pastoratets degn i Visby afgår. Thi skal han i følge sin aflagte embedsed dette embede med tilbørlig flid og troskab forestå og betjene og fornemmelig med kristelig retsindighed antage sig ungdommens undervisning i skrivning, regning og kristendom ligesom før blot er kirkesangen kommet med som det en kristelig sindet skolelærer og kirkesanger ret regner og anstår. Thisted oktober. Faye Carstensen Anders L. Søndergaard var født den 23. sep i Silstrup. Han dimitterede med karakteren udmærket duelig. Han blev kort tid efter taget i ed som kirkesanger af Rasmus Jansen, biskop over Aalborg stift. Det skete den 13. november Han udarbejdede et forslag med tilhørende grundtegning angående den tilbygning og forandring Heltborg skole behøvede for at skaffe skolelæreren nogenlunde anstændig anordningsmæssig våningslejlighed. 1. Til den søndre ende af skolehuset bygges 1 fag af den vidde, som er nødvendig til køkken nemlig 3½ alen, dernæst 2 fag af samme vidde som de øvrige i bygningen og endelig tilføjes for sønden så meget udskud, at husets søndre ende går i lige linje med den søndre side af udhuset, hvis østre ende tilbygges 3½ alen og derved forenes med hovedbygningen. 2 Det som således tilbygges den søndre ende af skolehuset vil have lige højde og vidde med samme. Væggene i den østre side vil opføres af grundmur. 3. Bageovnen nedtages og opsættes der, hvor tegningen viser. Ligeledes nedtages den halve del fra den søndre side af skorstenen, så at den ikke bliver videre end tegningen udviser, hvorledes bygningen vil indrettes. 4. Af dørene vil den yderste dør ved gangen til dagligstuen, dørene til spisekammeret, trappen, barnekammeret og saltkammeret forsynes med låse. Alle døre imellem skolestuen og køkkenet indfalses i dørrammerne. 5. De nye vinduer, som anskaffes vil have samme størrelse, som de haver, der er indsatte. De mørke steder i væggene på tegningen viser, hvor de skal indsættes. I ethvert af de følgende kamre, saltkammeret og melkammeret og hønsehuset behøves kun et vindue med 4 ruder, hvis højde kunne være 7 tommer og bredde 5 tommer. Over den yderste dør ved gangen til dagligstuen indsættes 4-6 ruder 7 tommer høje og 5½ tommer brede. I ethvert værelse vil der være i det mindste et vindue, der kan lukkes op. 6. Grunden i huset vil opfyldes med grus, så at den kan være et kvarter til en halv alen højere end jorden udenfor. 7. I sovekammeret, børnekammeret, pigekammeret og pulterkammeret lægges gulv af brædder; i dagligstuen af mursten og i gangen, køkkenet, bryggerset og saltkammeret af såkaldte piksten. I spisekammeret, melkammeret, tørvehuset og hønsehuset kan være lergulv. 8. Over køkkenet vil loftet lægges noget dybere end over kamrene, men dog så højt, at loftsbjælkerne er 3 alen fra jorden. Også over det nordligste fag af bryggerset og over saltkammeret og melkammeret vil der lægges loft i samme afstand fra jorden. 9. Til det sand, der behøves i skolestuen, vil mod dennes nordre væg for enden af det østlige bord indrettes et bing (kiste) 2 alen lang 3 kvarterer bred og af lige højde med bænken, forsynet med låg, så at det tillukket kan se ud og bruges som bænk. 10. Stalden, som nu er i den østre ende, indrettes i den vestre ende af udhuset, der for resten bliver, som det er. 11. Da tilbygningen vil borttage en del af skolens have, kan samme igen udvides noget ved at flytte diget i dens vestre side tæt op til gangen til kirkegården. Dette af seminarist og skolelærer til Heltborg skole Anders Larsen Søndergaard ved Heltborg skolekommissionsmøde den 3. juli 1817 fremlagte forslag med tilføjet grundtegning for skolekommissionens samtykke indsendes

7 således til amtsskoledirektionens bedømmelse og approbation i overensstemmelse med direktionens skrivelse og ordre til kommissionen af 19. maj Heltborg skolekommission den 3. juli Knud Graah Søren Høj sognepræst skolepatron Mikkel Vutborg skolepatron Niels Balle skoleforstander Skrivelsen fik af amtsskoledirektionen følgende påtegning: Vi samtykker med fornøjelse det her gjorte forslag til den nødvendige udvidelse af skolelærerens våningslejlighed, og vil det være os kært, at kommissionen snarest inden næste års 1. april må være (med det) fuldt færdigt. 24. juli Carstensen. Den 12. marts 1818 forelå amtsskoledirektionens endelige godkendelse af, at gårdmand Jens Præstgaard udnævntes til skolepatron i Søren Højs sted. Den 2. marts forelå skoledirektionens endelige tilladelse til at foretage den foreslåede udvidelse af Heltborg skole. Tilladelsen slutter med, at det pålægges skolepatronen hver måned at indberette, hvad der er sket til sagens fremme. Faye Carstensen Den 28. september 1819 kunne de tilføre protokollen: Skolen er fuldstændig færdig. H. H. Gad Jens Præstgaard Sognepræst Skolepatron Niels Skriver Christen Alstrup Skoleforstandere Forsikringenssummen forblev uændret. Anno 1822 den 18. marts er efter skolepatronens begæring Heltborg skole, der var forsikret under nr. 12 og nr. 24 for 1500 rdl. således forandret: Våningshuset tilbygget 1 fag, og det hus vesten for litra a 4 fag, hvorved begge huse nu er sammenbygget, men da den forrige taxation synes at være passende efter nuværende tider, så beholdt begge disse huse den fortsatte forsikring. Niels Poulsen - Anders Klouborg Forslag til Plan for Skolevæsenet i Visbye og Heltborg. Heltborg. Distriktet bestaar af Byerne Heltborg, Ginnerup, Ullerup. Alle Sognets enlige Gaarde og Steder. Hartkorn 224 td. 5 Skp. 1 Fjk. 1 Alb. Skolepligtige Børn beregnet til 75. Skolelæreren for tiden er fortrinligt den dygtige Lærer Anders Søndergaard, som nu da Degnekaldet nedlægges, bliver Kirkesanger i dette Sogn foreslaas at nyde i aarlig Løn. 1. in natura Rug 6 Tdr. Byg 10 Tdr. Beregnet til 19 Tdr. Byg. 2. At betales efter hvert foregaaende Aars Kapiteltakst Højtidsoffer af hele Sognet, men Accidenter kun af Distriktet. 4. Paaske og St. Hans Rente som sædvanligt af Distriktet. 5. Som Lærer i Kirkebyen for at ringe Fredsklokken baade Morgen og aften 8 Rdl. Sedler. 6. Brændsel til Skolehus og Skolelærerens Fornødenheder. 14 Læs Skudtørv á 32 Snese og 12 Læs Skudtørv á 20 Snese og 4 Læs Lyng eller 2 Læs Skudtørv derfor. 7. Brug af den til Skolen udlagte Jord. 8. Anordningsmæssig Fourage. Anmærkninger. 17/ Faye. Carstensen. Det var ikke uden problemer, at en del af aflønningen bestod af naturalier, som distriktets beboere skulle yde læreren. Det gjaldt især for tjenesten som kirkesanger. Det gav ofte anledning til strid om mængde og kvalitet. En sådan strid opstod i 1833, som det fremgår af følgende skrivelse. Da gårdmand Christen Christensen af Ginnerup er sognefoged, leverede jeg ham den af amtet under 23. marts dette år til udpantning approberede liste over den hos ham fra forrige år resterende påske og St. Hans rente. Han betalte mig derfor afvigte 20. oktober æggene med penge, men i stedet for i overensstemmelse med skoleanordningen og den under 20. februar 1830 approberede skoleplan at levere ost og brød - leverede han mig i 2 tiltagne vidners nærværelse et brød på 10 lod og 1 ost på 12½ lod. Det er indlysende, at jeg ikke kan være tjent med denne leverance, der lader til at være beregnet på ganske at tilintetgøre sin årsrente, og hvorved han ydermere synes at ville håne såvel love og

8 øvrighed som mig og mit embede. Jeg giver mig derfor den ærbødige frihed at fremlægge osten og brødet i kommissionen med ydmygst begæring, at det fornødne måtte vorde foranstaltet for at sikre mig min lovlige rettighed, og at der for at forebygge slige aktioners gentagelse i fremtiden måtte bestemmes, hvad vægt den ost og det brød skal have, som manden årligt bør levere. Heltborg Skole 2. november Allerærbødigst Anders Søndergaard Til den respektive skolekommission for Heltborg skoledistrikt. Klagen fik af pastor Michel Frederich Blichfeldt denne påtegning: Foranstående andragning af kirkesanger Søndergaard indsendes hermed til den høje amts skoledirektion. Det er beklageligt, at en mand som han, der varetager sit embede, som han bør og arbejder med usædvanlig nidkærhed på at udbrede gavnlige kundskaber i den kreds, hvorpå han kan og derfor agter sig megen for at fornærme sognebeboerne på nogen måde, og dog synes det ikke at kunne undgås, hverken for ham eller andre af hans stand, mindst måske for den, der opfylder sin pligt med tilbørlig iver, så længe der ses vaklen i ydelsen af den her omhandlede rettighed, og offeret ikke måtte blive ophævede. Hvor meget der sædvanligen har været ydet og dette er ifølge skoleplanen normen, kan ikke tilstrækkelig bevises, da den afdøde degn ikke har optegnet ostenes og brødets vægt. Imidlertid er det, som af kirkesangeren i klagen anført efter deres mening, som ved noget derom, uden tvivl det rigtige, uden at der dog kan skaffes fuldstændig bevis derfor. Forøvrigt er der kun denne gård til i Heltborg sogn, hvoraf der svares et brød, og dette at denne gård således er i den henseende stærkere bebyrdet end de fleste andre i sognet er nok grunden, hvorfor ejeren mener, at det ikke kan hænge rigtig sammen med den omhandlede afgift. Hans fremgangsmåde er imidlertid så odiøs, så meget mere som han selv er sognefoged, at der ej burde undgås tilbørlig revselse. Visby præstegård 11. november 1833 På skolekommissionens vegne Ærbødigst Blichfeldt Der førtes omhyggeligt regnskab med skolens indtægter og udgifter, hvad følgende for året 1835 viser. Indtægter: 1 Beholdning fra forrige år Lyspenge af Heltborg kirke Tavlepenge: fastelavns søndag i kirken Do søndagen efter mikkelsdag Frivillige gaver Afgift af Heltborg sogns kirketiende 248½ td. hartk. á 1½ sølv De i årets løb faldne bøder. Januar kvartal April kvartal Juli kvartal Godtgørteldse af fornævnte forældre for blæk og griffel (skrivepapir og penne haver de selv anskaffet) som deres børn haver brugt i skolen. Betalt til 1. maj Betalt til 1. nov Renter af kapitalen kassen tilhørende Udlagt af patronen Summa indtægt Udgift: 1 Udgift fra forrige år Bøger til fattige børn Skrivepapir forbrugt i skolen 6 bøger á 22 sk Griffel for 2 mark, blæk 2 mark 0 4 8

9 Nogle tavlers reparation Læsebøger Til skolelærerens brug Til skolelærer hjælpekassen Til tabelkassen Belønning til de børn der haver udmærket sig ved flid og sædelighed Beholdning ved årets slutning Pr. ballance summa udgifter Dette regnskab bliver således aflagt ifølge anordningen 29. juli , og beholdningen er for mig in deposito. Ullerup d. 31 dec Peder Christian Wiborg. Ved foranstående regnskabs aflæggelse er pengebeholdningen skolekommissionen forevist. Blichfeldt Poul Pedersen Sognepræst Skoleforstander Efter at være dertil af skolekommissionen udnævnt har jeg revideret dette regnskab og finder i samme intet at erindre, hvorfor det herved overensstemmende med anordningen 29. juli indsendes til amtsskoledirektionens decision og kvittering. Peder Lings Skoleforstander. Skolebygningen havde sit eget regnskab. Regnskab over udgifterne til skolens reparation i Heltborg for året A indtægt. 1 Beholdning fra forrige år 2 Den sum, der ved ligning på beboerne i distriktet indkom til skolehusets reparation udgør Forskud gjort af skolepatronen I alt indtægt B udgift. 1 Deficit fra forrige år Skolen har modtaget følgende reparationer. Skolehuset er udspækket og hvidtet. Hertil 1 murermester 8 dage kost og løn, daglig 2 mark pund brunrødt ½ karm vinduer er malede å karm 20 sk. courant stykke tag er oplagt, hvortil er brugt 1 tækker 4½ dag å 22 sk. courant, kost og løn er 1 rdl. 3 sk. courant favne simer à 100 favne à 8 sk. courant er 3 mark 8 sk. courant snese mønnetørv à 4 mark courant ny fårehække er gjort, hvortil er gået 1 træ 5 mk. 8 sk. 1 fjæl 2 mk. 10 sk. 2 snese søm 1 mk tømmermand 2 dage kost og løn, daglig 2 mk Reparation på noget dørbeslag Desuden er til den for næste år påtænkte reparation anskaffet 1500 mursten à 3 mk. 12 sk. courant courant tønder kalk à 3 mk. courant courant courant Brandskat for hele året 3 0 0

10 4 Beholdning for næste år Summa pr. ballance Ullerup den 31. dec Peder Christian Wiborg Skolepatron. Foranstående regnskab tillige med de dertilhørende bilag er af skolekommissionen efterset og rigtigt befundet, hvorefter det hermed indsendes til amtsskoledirektionens eftersyn ifølge anordningen 29. juli Blichfeldt Poul Pedersen Peder Lings Sognepræst Skoleforstandere Lærer Anders Søndergaard var gift med sin formand, Thomas Schyums enke, Karen Olesdatter. Ved folketællingen 1850 ser lærerens husstand således ud: Anders Søndergaard, 56 år g. F. i Tilsted. Kirkesanger og skolelærer. Karen Olesdatter, 83 år g. F. i Vestervig. Hans kone. Ane Cathr. Nielsdatter, 32 år ug. F. i Lyngs. Tjenestepige. Inger Andersdatter, 16 år ug. F her i sognet. Tjenestepige. Christen Pedersen, 19 år ug. F. her i sognet. Tjenestekarl. Anders Jensen, 18 år ug. F. i Grurup. Hjælpelærer. Niels Nordentoft, 20 år ug. E i Sjørring. Lærling. Anders Søndergaard var en meget dygtig lærer og en betydelig personlighed, der kom til at betyde meget for Heltborg sogn, hvor han tog mange initiativer. Han startede blandt andet en bogsamling. Hans kone Karen Olesdatter døde den 2. juli Han tog sin afsked i begyndelsen af tresserne og efterfulgtes af lærer Gerhard Faye Kappel, der var fra Tødsø på Mors. Det ses af brandtaxationerne, at han var ejer af fast ejendom, der var bygget sammen med skolen i Heltborg den 19. juli er af undertegnede branddirektør og taxationsmedlem tømmermand Niels Poulsen og murermester? Anders Klouborg begge af Oxenbøl foretaget følgende taxation til brandforsikring. Heltborg sogn og by. Et hus ejes af kirkesanger Søndergaard, i sønder og nord sammenbygget med skolehuset. 12 fag 10 alen dyb, grundmur, fyrre over tømmer og stråtækket, indrettet til lade, tømmerstue og svinesti. Forsikret til 200 rdl. Forsvarlig mod ildsfare ei tidligere forsikret. Niels Poulsen - Anders Klouborg. a. Et hus ejes af skolelærer Søndergaard og ibygget distriktets skolehus, forsikret under for 200 rdl. Huset i syd og nord 11 fag 10 alen dyb grundmuret loft over 8 fag, indrettet til lade stald og blev taxeret til 100 rdl. forhen 200 rdl. b. Et hus ibygget søndre ende ende af litra a mod vest 6 fag 6 alen dyb, grundmuret, ingen loft indrettet til fåresti og materialehus, taxeret til 50 rdl. forsvarlig mod ildsfare og som meldt tilforn forsikret for 200 rdl. nu 150 rdl. Heltborg sogn og by. 3 Et hus af hr. skolelærer Søndergaard forsikret under nr for 400 rdl. a. Stuehuset i øst og vest 9 fag 9 alen dyb, grundmuret, loft under 3 fag, indrettet til lade og stald. Taxeret til 100 rdl. før 200 rdl. b. Et hus nord for litra a betydeligt forbedret, taxeret til 100 rdl, førhen 80 rdl. c. En kvist på midten af litra a 30 rdl. uændret? 30 rdl. d. Et hus syd for litra a 90 rdl. uændret 90 rdl. e. Et hus vesten for litra a 19 fag 11 alen dyb, grundmuret, loft over det hele, indrettet til storstue? gæstekammer, gang, dagligstue, sovekammer, køkken og bryggers med forsvarlig skorsten, ovn og loft, bagestue og tørreplads?, taxeret til 900 rdl. Forsvarlig mod ildsfare og som meldt tilforn forsikret for 400 rdl. nu 1100 rdl. I 1853 Heltborg sogn og by. Et hus ejes og beboes af skolelærer Søndergaard forsikret under nr for 1100 rdl. a. Stuehuset i øst og vest 100 rdl. er nedsat 100 rdl. b. Et hus i nord for litra a 100 rdl. ligeledes 100 rdl. c. Et hus vesten for litra a betydeligt forbedret med mur tømmer og tag, loft og gulv blev nu

11 taxeret til 360 rdl. forhen 900 rdl. f. Et hus ibygget østre ende af litra e mod syd og nord 20 fag 18 alen lang 10 alen dyg 3 alen høj. Loft over 10 fag, grundmuret, fyrre overtømmer, stråtag, 2 fag vinduer med små ruder, 8 enkelte glatte døre, 3 dobbelte glatte døre, loft over 10 fag, indrettet til vognhus, stald, tømmerstue og lade blev taxeret pr. fag til 30 rdl. 600 rdl. g. Et hus ibygget nordre ende af litra f mod øst 6 fag 11 alen lang, 6 alen dyb, 3 alen høj, grundmuret, fyrre overtømmer, stråtag, er indrettet til materialhus blev taxeret til 6 rdl. 4 m. pr. fag 40 rdl. Bygningerne er godt vedligeholdte og forsvarlige mod ildsfare. Alle bygninger er sammenbyggede til nærmeste nabobygning er 150 alen. Husets forsikringssum er således 2000 rdl. forhen 1100 rdl.

12 Anders Larsen Søndergaard døde i På den tid begyndte børnetallet at stige kraftigt i Heltborg sogn. Det gav store problemer, at der ikke var undervisningsmidler nok til det forøgede elevtal. I 1877 sendte lærer G. F. Kappel et langt brev til skolekommissionen, hvori han anmodede om flere undervisningsbøger. Han gjorde i brevet rede for, hvilke bøger skolen havde til rådighed. Det var en meget beskeden samling. 4 stk. Dansk Læsebog af P. Bertelsen. 4 stk. Dansk Læsebog af M. Matzen. 4 stk. Lærebog i Naturlære. 5 stk. Tavleopgaver. Landkortene var gået til grunde. Han sluttede med at påpege, at det ville være en stor fordel, hvis alle børn havde en bog. Desværre foreligger der ikke noget skriftligt svar fra skolekommissionen. Det alt for store elevtal blev bemærket i ministeriet, som det fremgår af dette brev fra provst Weiss. Ministeriet for kirke- og undervisningsvæsenet har under den 25. f.m. tilspurgt skoledirektionen således. I anledning af den hertil givne beretning for 1878 om skolevæsenets tilstand i Hassing og Refs herreder skulle ministeriet tjenstligt meddele, at da børnetallet i Heltborg er over 100 henstilles det til direktionens nærmere behagelige overvejelse, om den ikke deraf måtte finde grund til at indlade underhandlinger med den stedlige skolebestyrelse angående afhjælpning af skolens overtallighed, og forventer ministeriet eventuelt at modtage direktionens nærmere forslag til de efter lov af 8. marts i så henseende fornødne foranstaltningers iværksættelse. Ved at communicere den ærede skolekommission foranstående må jeg tjenstligt henlede opmærksomheden på nævnte 1, der påbyder enten ansættelse af en andenlærer eller oprettelse af en ny skole; dog kan også oprettelse af en pogeskole tilstedes ved nærmere forhandling med ministeriet. Skulle afgangen fra skole i indeværende år ikke blive forholdsvis tørre end tilgangen, ville en pogeskole for børn under 9 år være den billigste udvej, om en dertil skikkelig lærer eller lærerinde er at finde. Herom forventes den ærede skolekommission nærmere behagelige ytringer. Hassing-Refs herreders provsti den 6. marts Brevet var stilet til både skolekommission og sogneråd. Sognerådet svarede den 24. juli Idet man hoslagt tilbagesender den med den ærede skolekommissions skrivelse af 3.ds. fremsendte kommunikerede skrivelse fra ministeriet angående Heltborg skoles børneovertallighed, skal sognerådet tillade sig at ytre, at man efter at have haft sagen under overvejelse og forhandling er kommet til følgende resultat, at en selvstændig skole oprettet i en dertil passende del af distriktet vil være og i tidens løb blive det heldigste for skolesagen i sin helhed. I forbindelse med denne her, men en anden sag at ville have fremmet, nemlig anlæggelse af en fattiggård, så snart som muligt at erhverve en for en skole hensigtsmæssig beliggende ejendom og der oprette en skole på selve fattiggården. For imidlertid straks at råde bod på det misforhold, som er til stede i Heltborg skole mellem børneantallet og lærerkraften, skal man tillade sig at foreslå, at sagen ordnes derhen, at man foreløbig for et år forøgede lærerkræfterne ved at give lærer Kappel en medhjælper. En sådan medhjælper ville man straks kunne skaffe og har allerede sikret sig lærerens egen søn, der forberedes til seminariet. Da den for tiden værende lærer i Heltborg utvivlsomt må høre til de mere dygtige lærere, tror sognerådet, at skolen foreløbig ville være godt tjent med denne ordning, ligesom man også antager, at den vil kunne bifaldes af autoriteterne i henhold til ministeriets cirkulære af 25. marts 1856 og vil man derfor anmode den ærede skolekommission om at afgive sin erklæring i den antydede retning. Visby-Heltborg sogneråd d. 24. juli P. s. v. A. Peitersen Formand Den 31. okt skrev provst Weiss fra Hassing-Refs herreders provsti: Kirke- og Undervisningsministeriet har under den 22. tilskrevet direktionen således: Med behagelig skrivelse af 21. aug. sidste har direktionen fremsendt et andragende, hvori skolekommissionen for Visby-Heltborg sogne anholder om tilladelse til foreløbig at måtte råde bod på det nu stedfindende misforhold ved Heltborg skole derved, at lærerens søn Johannes Kappel er faderen behjælpelig med undervisningen, indtil det viser sig, om skolens overtallighed kun er midlertidig, eller den må antages, at ville strække sig ud over en længere

13 årrække. Efter i anledning heraf at have brevvekslet med stiftets biskop skulle ministeriet til behagelig efterretning og videre bekendtgørelse tjenstligt meddele, at der ikke haves noget imod det således ansøgte at indvende. Hvilket hermed tjenstligt meddeles den ærede skolekommission til behagelig efterretning. Hassing-Refs herreders provsti den 31. okt Weiss Communiceret til Visby-Heltborg sogneråd ved skrivelse af 7. okt. Der manglede stadig undervisningsbøger, men som det fremgår af følgende brev, er der håb om at få bevilget nogle. Kære hr. pastor Leth. Jeg trænger hårdt til nogle læsebøger til mine småfolk i nederste klasse, og jeg har desårsag skrevet til boghandler Nordentoft og bedt ham sende mig en og anden bog til gennemsyn. Han har også sendt mig en hel del, men jeg synes bedst om den mindst kostbare, den lille Halagers Læsebog for Begyndere. Jeg sender den hermed over til Dem med ærbødigst anmodning til Dem om, at De, hvis De ikke alt måtte kende den, vil se lidt i den; og hvis De finder den passende for skolen her, beder jeg Dem om at måtte erholde mindst 20 eksemplarer. Bøgerne her i skolen til nederste klasse kunne ikke gøre tjeneste længere. Skolekommissionen fandt for over et år siden, at de var så medtagne, at det hverken kunne betale sig eller lade sig gøre at istandsætte dem. Hjertelig hilsen Deres ærbødige Kappel Det store børnetal var kun midlertidigt afhjulpet og der arbejdedes stadig med en permanent ordning. I 1881 skrev provst Weiss igen til skolekommissionen. Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsen har under den 23. tilskrevet direktoratet. Da børnetallet i Heltborg skoles distrikt fremdeles overstiger det maksimum, der efter lovgivningen må undervises af 1 lærer, og det af direktionen er bemærket ved indsendelse af beretning for 1879, at børnene fra den sydlige del af sognet har for lang en skolevej, skulle ministeriet tjenstligt have direktionen anmodet om behageligt at ville indlade nærmere forhandlinger med den stedlige skolebestyrelse angående en omordning af sognets skolevæsen, og forventer man derefter at modtage nærmere forslag i sagen. I henhold hertil må direktionen tjenstligt anmode den ærede skolekommission efter samråd med sognerådet at træffe foranstaltninger til den af ministeriet forlangte omordning af sognet. Det ville vistnok være hensigtsmæssigt, om den befolkede by Ginnerup udsondredes af Heltborg skole og fik sin egen på et sundt beliggende sted, så meget som muligt ved landevejen, om hvilken ordnings nødvendighed denne sidste vinter end tydeligere har talt. Hertil kan føjes, at der hos direktionen beror en tidligere indgivet besværing over den lange og besværlige vej fra Ginnerup til Heltborg skole. På skoledirektionen for Hassing-Refs herreders vegne den 31 marts Weiss Til Visby-Heltborg skolekommission. I behagelig skrivelse af 8. dennes har den ærede skolekommission forespurgt direktionen, om den ved ministeriets resolution af 22. okt approberede ordning af undervisningen ved forøgede lærerkræfter i Heltborg skole, der foreløbig omfatter tidsrummet indtil 1. nov. d.a. fremdeles må benyttes i bemeldte tid. Foranlediget heraf må jeg på direktionens vegne bemærke, at nævnte resolution ikkun i almindelighed approberede direktionens forslag om den midlertidige ordning, indtil det måtte antages at ville strække sig ud over en længere årrække, uden at der var nævnt nogen terminer, ad quem, og at selvfølgelig en ny skole, om en sådan måtte blive opført i løbet af indeværende sommer, dog ikke ville kunne tages i brug fra 1. nov. d.a., så den nuværende ordning uafbrudt kan fortsætte indtil den tid. Næst efter at bemærke at denne nye henvendelse fra ministeriet om at indlede forhandling med den stedlige skolebestyrelse er fremkommet uden foranledning fra direktionens side, skal jeg henpege på, om der ikke ved efterårskonfirmation kan findes et så stort antal børn, der findes modne til at udskrives af Heltborg skole, så den nuværende overtallighed derved formindskes en del, eftersom en sådan består, uagtet fattiggårdens børn er henvist til Visby skole, og eftersom det må formodes, at lærer Kappels søn vil ikke længere kunne assistere faderen, forsåvidt han er bestemt til optagelse på seminarium. Hassing-Refs Herreders provsti 11. april Weiss Visby-Heltborg sogneråd behandlede skolesagen på et møde i Fattiggården den 9. juli I en skrivelse fra Kirke- og Undervisningsministeriet af 8. maj og fra

14 skoledirektionen af 15. maj, hvori der forlangtes forslag af sognerådet til en omordning af eller forøgelse af lærerkræfterne ved Heltborg skole enten ved tilbygning til skolebygningen og ansættelse af en lærerinde eller oprettelse af en forskole i distriktet, skal sognerådet herved tillader sig at henholde sig til vor indstilling i skrivelse af 12. januar i år. Deri påpegede man, at man ikke fandt det heldigt at bygge til skolen, man ville hellere tage hensyn til det andragende, der var kommet fra beboerne i Ginderup om at få en skole. Men da man forudsatte, at der kom en ny skolelov, der ville medføre store forandringer af skoleforholdene, ville man vente med den endelige ordning af skolesagen til den tid. Man henholdt sig endvidere til, at børnetallet nu kun var 97, og der holdtes en medhjælper på skolen. Man formente derfor, at skolen ikke led ved, at sagen foreløbig udsattes, derfor indstillede man, at den nuværende ordning, der var godkendt af ministeriet med en ueksamineret medhjælper, foreløbigt måtte bibeholdes. I maj 1886 modtog sognerådet en næsten ligelydende skrivelse fra skoledirektionen, tilbygning og ansættelse af en andenlærer eller en pogeskole indtil børnene var 9 år eller en skole i Ginnerup. Sognerådet svarede, at det ikke kunne undlade at påpege, at det for kort tid siden med ministeriets samtykke havde ansat en ueksamineret medhjælper, og at skolen stod på højde med de bedste almueskoler på egnen, men at man dog på grund af sagens vigtighed, og da sagen ikke kunne holdes gående på den nuværende måde, måtte skride til forandring af det anmeldte forhold. Det vedtoges at søge skoledirektionen om samtykke til at oprette et embede i Ginderup med løn og bolig for en ugift lærer på et sted, hvor det ville være muligt at skaffe den nødvendige embedsjord, hvis det skulle være nødvendigt. Af hensyn til årets ligning og kommunens gæld vedtog man at lade skolen opføre i foråret Det skete dog ikke, og i oktober 1887 var provst Weiss fra skoledirektionen efter rådet igen og pålagde det at fremkomme med forslag. Rådet nedsatte et udvalg til at arbejde med sagen. Udvalget bestod af Niels Lings, Jens Karstensen og Martin Helligsøe, der allerede den 23. november fremlagde tegning og overslag. Lønnen blev ansat til 600 kr., skolepenge 30 kr., brændsel 30 læs mosetørv a 20 snese til lærerens brug. 5 læs tørv og 10 td. kul til skolen. Den 29. december 1887 forelå skoledirektionens approbation, og man vedtog at afholde skriftlig licitation. Den 11. januar købte man et jordstykke af Anders Dollerup af Ginderup for 300 kr. Den 6. juni 1888 kunne man på sognerådsmødet meddele, at skolen ville stå færdig den 16. juli og skulle tages i brug den 1. oktober. Man fik i mellemtiden besked fra ministeriet, at lærerlønne skulle op på 800 kr. Den 6. oktober var der lærerindstilling og Poul Jensen Poulsen, hjælpelærer i Hørsted, indstilledes som nr.1. Han blev af skoledirektionen kaldet den 15. oktober. Efter ham ansattes Niels Kristiansen. Han var lærer ved skolen, indtil han i begyndelsen af 1897 afløstes af Kristen Jacobsen Buk, der allerede i september året efter rejste til Vorre. Hans efterfølger Ivar Lyhne Thøgersen bestred stillingen, til han i marts 1913 blev ansat ved Grurup skole. Ved Heltborg skole efterfulgtes Gerhard Faye Kappel i 1891 af lærer J. P. Jacobsen, der kom fra en stilling i Lundby. Lærer Jacobsen døde 24. sep Skolernes skæbne i det tyvende århundrede er en anden historie. LK Visby-Heltborg skolekom. LK /1 Div. dokumenter m.m. vedr. skolevæsenet Refs Herreds Brandtaxationer , , G12-1A. Hassing-Refs Provsti. Kaldsbog for lærere Visby-Heltborg kommunes forhandlingsprotokol Kilde: Sydthy Årbog 1995, side

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007.

Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Et hus i Svendborg, Kyseborgstræde nr. 2. Ulrich Alster Klug - 2007. Jeg vil undersøge en ejendom i Svendborg, som min familie havde, ifølge skifterne var det fra ca. 1760 til 1849. 1: Kyseborgstræde no.

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920

Matr. nr. 3 d Aalsbo. Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Matr. nr. 3 d Aalsbo Skøde 28/6 1934 + Karl Martin Pedersen f. 14/11 1905 d. 8/10 1981 Jenny Pedersen f. 25/2 1920 Skøde 17/2 1982 + Jenny Pedersen Skøde 1/7 1991 Lars Pedersen Udstykning fra matr. nr.

Læs mere

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for

Forsvarlig mod Ildsfare og hos os forsikret for Gaard nr. 5 - Nedrevet Gårdens navn Matr.nr. (1809) Intet navn fundet 5, Frenderup By Areal (1809) Hovedparcel = 591.500 alen 2 4 moseparceller på tilsammen = 39.460 alen 2 Samlet areal = 630.960 alen

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende

Læs mere

Matr.nr. 4-a - Vester Egede Hovedskole

Matr.nr. 4-a - Vester Egede Hovedskole Matr.nr. 4-a - Vester Egede Hovedskole Matr.nr. Jordareal 1810 Bygninger Beliggenhed 4-a, Vester Egede by og sogn Grund i byen på 3.050 alen 2 = 1190 m 2 Jordlod matr.nr. 4-b sydvest for byen ('Degneembedet')

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen]

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen] Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Apr. 28 1933 i Skt. Pauls Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt og døde den Jul. 10 2007 i Lynge Sogn, Allerød. Andre begivenheder i s liv Dåb

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder.

Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune. Kommunalbestyrelsens møder. Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003. Indholdsfortegnelse GRUNDEJERFORENINGSVEDTÆGTER

Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003. Indholdsfortegnelse GRUNDEJERFORENINGSVEDTÆGTER Vedtægter for Højgårdshaven - Tingsted Have Grundejerforening - Anno 2003 Indholdsfortegnelse Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3 5 Kap. 3 Foreningens formål

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Forældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x

Forældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x Forældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x Bedsteforældre 4 Laurits Peter Bisgaard 1881-1956 Skyum x 5 Ottomine

Læs mere

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen.

Udkast til. Vedtægter for Grundejerforeningen Basager. Foreningens navn er Grundejerforeningen. Udkast til Vedtægter for Grundejerforeningen Basager Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen. 2 Foreningens hjemsted er Randers Kommune under ret, der er foreningens

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen

Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Vedtægter for Grundejerforeningen Tofteengen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er»grundejerforeningen Tofteengen«2. Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune under Roskilde retskreds,

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S

FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Frederikshavn Forsyning A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Bestyrelsens konstitution... 3 4. Tiltrædelse af forretningsorden...

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN.

V E D T Æ G T E R. for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. Side 1 af 6 V E D T Æ G T E R for GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN Navn, hjemsted og formål 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN RYTTERBAKKEN. 2. Foreningens hjemsted er Lejre kommune under Roskilde

Læs mere

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers skriftlig varsel.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers skriftlig varsel. Vedtægter for: Grundejerforeningen Møllely Indholdsoversigt: Foreningens navn Foreningens hjemsted Foreningens medlemmer Foreningens formål Kontingent og vejbidrag Regnskab Generalforsamling Generalforsamlingens

Læs mere

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011).

Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). Vedtægter Vedtægter for for Grundejerforeningen Skovgårdsparken Slots Bjergby (Vedtaget 2011). 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Skovgårdsparken, Slots Bjergby 2 Foreningens hjemsted er Slagelse

Læs mere

Navn og hjemsted. Foreningens navn er kosig grundejerforening og dets hjemsted er Bork Havn, Ringkøbing-Skjern kommune. Formål

Navn og hjemsted. Foreningens navn er kosig grundejerforening og dets hjemsted er Bork Havn, Ringkøbing-Skjern kommune. Formål Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er kosig grundejerforening og dets hjemsted er Bork Havn, Ringkøbing-Skjern kommune. Formål 2. Foreningens formål er at varetage medlemmernes nuværende og fremtidige

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af

Læs mere

Vedtægter. for den selvejende institution MARIAGER HALLEN. Mariager

Vedtægter. for den selvejende institution MARIAGER HALLEN. Mariager Vedtægter for den selvejende institution MARIAGER HALLEN Mariager 1. Den selvejende institutions navn er: Mariager-Hallen 2. Formålet med institutionen er at opføre og drive en bygning beliggende i Mariager,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Da lærer Cappelen blev sur

Da lærer Cappelen blev sur Da lærer Cappelen blev sur Af Kurt Hartvig Petersen Jersie skoles protokoller er bevaret fra omkring 1840. Hvis vi kigger i de ældste af disse protokoller, kan vi få ganske meget at vide om en lærer og

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift Aalborg Nordre Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti Aalborg Kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Vester Hassing Kirke

Læs mere

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Biskop Jan Lindhardt og sognepræst John Salling hilste på kirkegængerne Roskildebispen Jan Lindhardt kom til stede ved

Læs mere

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk: FOLKESKOLENS ORDNING. Gauerslund sogn har været delt i 3 skoledistrikter: Andkær, Gauerslund og Brøndsted. Senere er Gauerslund distrikt blevet delt, og Englystskolens distrikt er kommet til. Under omtalen

Læs mere

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Munkebo Kommune: Kerteminde Provsti: Kerteminde Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. 1 2 1. Kirkegårdens

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Ejerforeningen Falen 6-14, 5000 Odense C

VEDTÆGTER. for. Ejerforeningen Falen 6-14, 5000 Odense C Matr.nr. 770 c. Odense bygrunde VEDTÆGTER for Ejerforeningen Falen 6-14, 5000 Odense C der omfatter ejerlejlighederne 1-52. Foreningens navn: 1. Foreningens navn er Ejerforeningen Falen 6-14, 5000 Odense

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift Forslag til vedtægt for kirkegård med graver Ringsted kommune.doc VEDTÆGT for X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg.

Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg. Vedtægter for volleyballklubben H.I.K. Aalborg. Navn, Hjemsted og formål 1. Foreningens navn er Aalborg HIK Volleyball. Klubben er stiftet den 10. maj 1977 og ved medlemskab af Dansk Volleyball Forbund

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Skole i 200 år Bederslev Skole oprettes

Skole i 200 år Bederslev Skole oprettes Bederslev Skole opført 1836, her i et postkort afsendt 1906. De nederste ruder i vinduerne er malet over, så eleverne ikke blev distraheret af, hvad der skete udenfor. Næst efter skolen ses Bederslev 14,

Læs mere

Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev

Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Det var skiftedag i Skyum for nu næsten 200 år siden. For udover udskiftningen af jorder og parceller blev i løbet

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A

3 Foreningens geografiske område er identisk med området omfattet af lokalplan nr. 82 Delområde A Vedtægter for grundejerforeningen Marienlyst Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse

Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Forretningsorden for Ravnshøjs bestyrelse Indholdsfortegnelse Formål med forretningsordenen... 1 Konstituering af bestyrelsen... 1 Formands- og næstformandsposten... 1 Kassereren... 2 Sekretæren... 2 Øvrige

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED

VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED VEDTÆGTER FOR TELELAUGET HVIDESTED Der stiftes herved et Telelaug omfattende ejendommene Ingerslevsgade 138-140, matr. nr. 1457, Ingerslevsgade 142, matr. nr. 1458, Sigerstedgade 11-15, matr. nr. 1458,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen

Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Vedtægter for Grundejerforeningen Rønnevangen Kapitel 1 Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Rønnevangen. 2. Grundejerforeningens hjemsted er 8471 Sabro, Aarhus Kommune.

Læs mere

Betty Karsberg 2010-01 side - 1

Betty Karsberg 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: Betty Karsberg 2010-01 side - 1 Jens Christensen (1820-1885) og Johanne Marie Nielsdatter (1816-1882) Ane nr. 48 og 49 1820 20. sep 22. sep. 22. okt Født Hjdbt. Bølling Kirke Kastberg,

Læs mere

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Matr. 14a Varbrogaard Skagen Landevej 41 Folketælling 1787-1930 Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. 5. familie: Alder Ægtestand Stilling Peder Nielsen 60 Aar gift gmd

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca. 1722-1771 Jeppe Hansen født ca. 1722 Jep Hansen Loserup grd - Soren Larsen dod 20/1 1749 Jeppe Hansen Løsserup gaard 14/7 1761 1 185 KB Udby 1737-1814, 1771 opslag 103 Jep Hansen begravet 5/8 D: 5

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune

Vedtægter for. Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune Vedtægter for Grundejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager, Grøftager og Dalager i Faaborg Midtfyn Kommune Vedtægter for Gr undejerforeningen Norddal omfattende Mellemager, Hallingager,

Læs mere

3. Aflæggelse af bestyrelsens skriftlige årsberetning for det seneste år.

3. Aflæggelse af bestyrelsens skriftlige årsberetning for det seneste år. GENERALFORSAMLINGSREFERAT I EJERFORENINGEN MØLNDALSPARKEN År 2011, tirsdag den 22. marts, afholdtes ordinær generalforsamling i ejerlejlighedsforeningen matr.nr. 11 h Vridsløselille By, Herstedvester.

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GJERRILD NORDSTRANDS VANDVÆRK. Navn og beliggenhed

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GJERRILD NORDSTRANDS VANDVÆRK. Navn og beliggenhed VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET GJERRILD NORDSTRANDS VANDVÆRK Navn og beliggenhed 1 Selskabet er et andelsselskab hvis navn er Andelsselskabet Gjerrild Nordstrands Vandværk. Vandværket er beliggende Emmedsbovej

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS

VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS A D V O K A T F I R M A E T L E D E T & W I L L A D S E N B R I N C K S E I D E L I N S G A D E 9 9800 H J Ø R R I N G J. nr. 13-16-10714 03.09.2012A VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS Selskabets navn,

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere