UDKAST Miljøgodkendelse af Ribevej 75, 6500 Vojens

Transkript

1 UDKAST Miljøgodkendelse af Ribevej 75, 6500 Vojens Jf. 12. stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (LBK nr. 868 af 03/07/2015) xx.xx 2015 Haderslev Kommune

2 Indhold 1 Generelle forhold Ejer og driftsforhold Godkendelsespligt Godkendelsens omfang Projektets omfang/ Ikke-teknisk resume Tidligere godkendelser Biaktiviteter Husdyrbrugets ophør Offentlighed og høring Offentlighed og høring Anlægget Dyrehold og Management Lokalisering Faste afstandskrav Landskabet og planforhold Energi- og vandforbrug Energiforbrug Vandforbrug Gener Lugt Støj Lys Fluer og skadedyr Støv Transport Forurening Spildevand Husdyrgødning og foder Affald og miljøfarlige stoffer Ammoniak Arealerne Markoplysninger Gødningsregnskab

3 3.3 Nitrat (overfladevand) Nitrat (grundvand) Fosfor Ammoniak fra udbringning Gener fra udbringning Vilkår fra eksisterende miljøgodkendelse Ammoniakreducerende miljøteknologi anlæg Fodring Bilag

4 1 Generelle forhold Haderslev Kommune meddeler miljøgodkendelse efter 12 stk. 3 i husdyrgodkendelsesloven1 på Ribevej 75, 6500 Vojens ved Jette Jacobsen. Afgørelsen omfatter udvidelse af dyreholdet fra 424 malkekøer (tung race), 122 opdræt (0-6 mdr.), 278 opdræt (6-24 mdr.) og 212 tyrekalve (40-60 kg), svarende til 733 DE og til 660 køer, 79 småkalve (0-3 mdr.), 16 småkalve (3-6 mdr.), 26 opdræt (24-25 mdr.) og 330 tyrekalve (40-55 kg.), svarende til 935,68 DE. Dyreholdet etableres i eksisterende bygninger samt i en ny kostald der etableres i forlængelse af malkecenter. Godkendelsen meddeles på de eksisterende vilkår der bibeholdes fra miljøgodkendelsen af den 8. februar 2011, samt de nye vilkår der fremgår af denne godkendelse. Oversigt over vilkår der omfatter både de eksisterende og nye anlæg samt bedriftens arealer, fremgår af Bilag 2. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selv om disse regler evt. skærpes i forhold til denne godkendelse (Se bilag 1). Det er Haderslev Kommunes samlede vurdering, at det ansøgte projekt: Overholder bekendtgørelsens fire beskyttelsesniveauer for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat Lever op til kravene om anvendelse af BAT Ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt Ikke vil have en negativ indflydelse på planter eller dyr omfattet af bilag IV, artsfredning eller af rødlister Ikke vil have væsentlig virkning på de landskabelige værdier Med denne tilladelse har Haderslev Kommune ikke taget stilling til eventuelle tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning, som for eksempel byggeloven, miljøbeskyttelsesloven eller arbejdsmiljøloven. Jævnfør 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug 2, skal en miljøgodkendelse regelmæssigt og mindst hvert 10 år tages op til revurdering. Den første revurdering foretages allerede efter 8 år, hvor retsbeskyttelsen udløber, eller senest 4 år efter vedtagelsen af nye BAT konklusioner. Haderslev Kommune forventer at revurdere husdyrbruget igen senest i Dato for godkendelse: xx. xx 2015 Håkon Karlsen Miljømedarbejder Natur og Landbrug, Haderslev Kommune Journal nr.: 14/26194 Kvalitetssikring: Anne-Lene Jørgensen, Haderslev Kommune 1 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - (LBK nr. 868 af 03/07/2015) 2 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr 1283 af 08/12/2014 4

5 1.1 Ejer og driftsforhold Dette afsnit indeholder ansøgers kontaktoplysninger samt oplysninger til identifikation af husdyrbruget. Ansøger Jette Jacobsen Bedriftsoplysninger Ribevej 75 Ribevej Vojens 6500 Vojens / CVR nr Jette@haugaard-ko.dk CHR nr Konsulent Marina Berndt Matrikler på ejendom Sønderjysk Landboforening Ejerlav Matrikel nr. Billundvej 3 Gabøl, Nustrup Vojens mmb@slf.dk 1.2 Godkendelsespligt I dette afsnit gøres der rede for, hvorfor projektet er godkendelsespligtigt. Haderslev Kommunes vurdering Da dyreholdet udvides, udbringningsarealet ændres, og der er behov for fristforlængelse for at udnytte ejendommens miljøgodkendelse, skal der udarbejdes et tillæg efter 12 stk. 3 til ejendommes miljøgodkendelse fra den 8. februar Godkendelsens omfang I dette afsnit gøres der rede for projektets overordnede forhold, som ikke direkte har med miljøpåvirkningen at gøre. Der gøres rede for, hvad projektet omfatter, dvs. hvilke ejendomme og bygninger, hvilket dyrehold, hvilke arealer samt eventuelle biaktiviteter. Der oplyses desuden om tidligere godkendelser af husdyrbruget og om hvad der skal ske i tilfælde af husdyrbrugets ophør Projektets omfang/ Ikke-teknisk resume I dette afsnit redegøres kort for projektets omfang. Ansøgers tekst Jette Jacobsen ansøger om et tillæg til miljøgodkendelse. Udvidelsen af bedriften ønskes igangsat umiddelbart efter tillægget til miljøgodkendelse er meddelt. Udvidelsen ønskes foretaget i to etaper, bl.a. som følge af de problemer finanskrisen har medført. Første etape: Der er opført kostald (nr. 12), ny malkecenter (nr. 14), kalvehytter plads (nr. 15,16), møddingsplads (nr.22), opbevaringsbeholder til ensilagesaft (nr.25) og en gyllebeholder på m3 udvidelsen af dyreholdet er påbegyndt. Udvidelse til 520 malkekøer (tung race), 26 opdræt (24-25 mdr.), 53 småkalve (0-2 mdr.), 26 småkalve (2-3 mdr.), 16 småkalve (3-6 mdr.)og 330 tyrekalve (40-55 kg), svarende til 736,36 DE. 5

6 Forventes gennemført indenfor 3 år fra miljøgodkendelse og byggetilladelse er meddelt. Anden etape: Opførelse af kostald og ensilageplads (nr. 18,20). Udvidelse til 660 malkekøer (tung race), 26 opdræt (24-25 mdr.), 53 småkalve (0-2 mdr.), 26 småkalve (2-3 mdr.), 16 småkalve (3-6 mdr.)og 330 tyrekalve (40-55 kg), svarende til 935,68 DE. Forventes gennemført indenfor 5 år fra miljøgodkendelse og byggetilladelse er meddelt. Besætningen drives så vidt muligt som en lukket enhed og det prioriteres højt at udvidelsen kan ske af eget opdræt. Det vil være forbundet med for stor sundhedsmæssig risiko og deraf følgende tab at introducere fremmede dyr på ejendommen. Udvidelsen af besætningen vil derfor strække sig over en længere periode end hvis besætningen kunne suppleres med dyr udefra. Det er på ingen måde sandsynligt at den ønskede produktionsudvidelse kan nås på 2 år som er normen jævnfør loven. Under hensyntagen til ovennævnte forhold og muligheden for uforudsete begivenheder i udvidelsesperioden ønskes udnyttelsesfristen derfor sat til 5 år. Arealer: Der er 436,23 ha ejet og forpagtet areal. På disse arealer spredes der med 1,4 DE/ha. Der afsættes 151 DE til Skovvej 24, 6500, tilhørende Flemming Skov. Der afsættes 65,64 DE til afgræsning uden for harmoni. Haderslev Kommunes vurdering Det præciseres at der, i forlængelse af miljøgodkendelsen der blev meddelt den 8. november 2011, allerede er opført kostald (nr. 12), nyt malkecenter (nr. 14), kalvehytter plads (nr. 15), møddingsplads (nr.22) på 35 m². En gyllebeholder på m³ og udvidelsen af dyreholdet er påbegyndt. Nye anlæg i første fase er: kalvehytter plads 643 m² (nr. 16) og en opbevaringsbeholder til ensilagesaft (nr.25) på 1651 m³, I tillæg etableres der fast overdækning på gyllebeholderen på 3000 m³ og på gyllebeholderen på 4000 m³. I anden fase opføres kostald nr. 27 der er 9 m høj og 1245 m². Ensilageplads nr. 18 er på 842 m² og ensilageplads nr. 20 er på 911 m². Kommunen vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed og vurderes erhvervsmæssige nødvendig for ejendommens drift. Det vurderes, at beliggenheden og udformningen af det planlagte byggeri ikke visuelt vil ændre på områdets karakter. Afstanden til nærmeste nabobeboelse er på 567 m. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen (nærmere oplysninger om ansøgningen fremgår af bilag 20), og med de ændringer, der fremgår af denne godkendelses vilkår. Ovenstående beskrivelse er kun en kortfattet beskrivelse af projektets omfang, som vil blive beskrevet nærmere i de efterfølgende afsnit. Det er kommunens vurdering, at projektet kun omfatter anlæg på den aktuelle ejendom og at denne ikke er teknisk eller forureningsmæssigt forbundet med anlæg på andre ejendomme. 6

7 Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Der er anvendt faste, drænede gulve med skraber, skrabeanlæg og overdækning af to gyllebeholdere som virkemiddel for at overholde de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak. Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives på stedet uden væsentlige indvirkninger på miljøet. Herunder: Overholder bekendtgørelsens fire beskyttelsesniveauer for ammoniak, lugt, fosfor og nitrat Ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt Ikke vil have en negativ indflydelse på planter eller dyr omfattet af bilag IV, artsfredning eller af rødlister Der udarbejdes en Beredskabsplan for nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte hændelser (uheld, brand m.m.). Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der er meddelelsespligt. Det er kommunen, der vurderer, om fremtidige ændringer af bedriftens dyrehold eller staldindretning, opførsel af nye stalde eller opbevaringsanlæg skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealer samt ændringer i ejerforhold skal ligeledes anmeldes til kommunen. Nul-alternativ Med hensyn til nabogener set i forhold til nul-alternativet kontra udvidelsen på husdyrbruget vurderes det, at udvidelsen på husdyrbruget ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne omkring husdyrbruget end ved den nuværende produktion. Det er endvidere Haderslev Kommunes vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser, af nul-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau på husdyrbruget, ville være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil nul-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer med mere), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. Nul-alternativet vurderes derfor ikke som værende et relevant valg. Udnyttelsesfrist Der er ansøgt om en tidsramme på fem år til at udnytte godkendelsen, med baggrund i at besætningen udvides med eget opdræt. Haderslev Kommune imødegår ansøgningen og stiller vilkår om at fase 1 skal være udnyttet inden 3 år og fase 2 skal være udnyttet senest 5 år fra meddelelsesdatoen. Med udnyttet menes her, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Endvidere skal der være indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke at være nået inden for tidsfristen. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at hvis den meddelte miljøgodkendelse, ikke har været udnyttet helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i seneste tre år, jf. 33 i husdyrgodkendelsesloven. 7

8 Der gøres yderligere opmærksom på at godkendelsen gives på vilkår af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Noget der vil sige at såfremt de ansøgte anlæg ikke opføres, bortfalder også retten til at indsætte det miljøgodkendte dyrehold m.v. Vilkår 1) 2) 3) Godkendelsen gives på vilkår af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Miljøgodkendelsen af kalvehytteplads (nr. 16), opbevaringsbeholder til ensilagesaft (nr. 25) og det at etablere fast overdækning på gyllebeholderen på 3000 m³ og på gyllebeholderen på 4000 m³ bortfalder, hvis byggeri/ anlægsarbejder ikke er sat i gang inden tre år fra denne afgørelses meddelelse. Det anses for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen bortfalde. Miljøgodkendelsen af kostald (nr. 27) og ensilageplads (nr. 18,20) bortfalder, hvis byggeri/anlægsarbejder ikke er sat i gang inden fem år fra denne afgørelses meddelelse. Det anses for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen bortfalde Tidligere godkendelser I dette afsnit redegøres kort for husdyrbrugets tidligere godkendelser. Ansøgers tekst Jette Jacobsen, Ribevej 75, 6500 Vojens ansøger om et tillæg til miljøgodkendelse. Den nuværende produktion er godkendt til 733 DE: 424 malkekøer (tung race), 122 opdræt (0-6 mdr.), 278 opdræt (6-24 mdr.) og 212 tyrekalve (40-60 kg). Haderslev Kommunes vurdering Den 8. februar 2011 blev der meddelt en miljøgodkendelse efter 12 stk. 2 til ejendommen Haugaard på adressen Ribevej 75, 6500 Vojens. Miljøgodkendelsen omfattet godkendelse til at udvide kvægbesætningen fra et dyrehold svarende til 240,15 DE til et dyrehold svarende til 733,75 DE. Efter udvidelsen vil besætningen, der er økologisk, bestå af 424 stk. malkekøer, 122 stk. hundyropdræt 8

9 (kalve/kvier) (0-6 mdr.), 278 stk. hundyropdræt (kvier) (6-24 mdr.) og 212 producerede tyrekalve (40-60 kg), alle er tung race. I miljøgodkendelsen fra 2011 blev der også givet tilladelse til følgende nye bygninger: kostald på 2884 m 2, kostald på 1611 m 2, malkecenter på 1311 m 2, kalvehytter på støbt plads på 350 m 2, møddingplads på 292 m 2, gyllebeholder på 4000 m 3 og 3 ensilagesiloer på i alt 4080 m 2. Udvidelsen skulle gennemføres på 5 år. Da dyreholdet nu ønskes udvidet, udbringningsarealet ændres, og der er behov for tidsfristforlængelse for at udnytte ejendommens miljøgodkendelse, skal der udarbejdes et tillæg efter 12 stk. 3 til ejendommes miljøgodkendelse fra den 8. februar Haderslev Kommune har vurderet, at ansøgningsmaterialet tager udgangspunkt i det tilladte dyrehold inden udvidelsen i Der er således vurderet på den samlede udvidelse siden 1. januar Dette tillæg til miljøgodkendelse erstatter ikke vilkår stillet i miljøgodkendelse af 8. februar 2011 for husdyrbruget. Vilkårene stillet i tillægget er supplerende vilkår til husdyrproduktionen. Enkelte vilkår i miljøgodkendelsen bortfalder med dette tillæg Biaktiviteter I dette afsnit redegøres der for biaktiviteter på husdyrbruget. Ansøgers tekst Der er vindmølle på jorden, men de ejes ikke af ansøger. Der foregår biavl på ejendommen. Haderslev Kommunes vurdering Der findes vindmøller på jord, som hører til ejendommen, men møllerne ejes ikke af ansøger. Da der ikke forefindes biaktiviteter på husdyrbruget stilles der ikke vilkår i forhold hertil Husdyrbrugets ophør I dette afsnit gøres der rede for, hvilke tiltag der planlægges at udføre for at forebygge forurening i forbindelse med husdyrbrugets ophør. Ansøgers tekst Anlæg ophør for Ejendom Haugård: Hvad angår ophør af driften af husdyrbruget vil der blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Her tænkes der på bortskaffelse af oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel. Såfremt der på ophørstidspunktet måtte være gyllebeholdere, der er opført uden tilknytning til det hidtidige bebyggelsesareal, vil gyllebeholderen blive fjernet, når den ikke længere er i drift. 9

10 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at de stillede vilkår og de beskrevne tiltag ved husdyrbrugets ophør er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. Der er stillet vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse om oprydning i forbindelse med bedriftens ophør, så risiko for forurening og gener i form af for eksempel lugt, fluer og skadedyr begrænses, og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende stand. Det er kommunen, som vurderer, om foranstaltningerne er tilstrækkelige og om en tilfredsstillende stand er opnået inden for en rimelig tidsfrist. Gyllebeholdere, der opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, skal fjernes når beholderen ikke længere skal anvendes. 1.4 Offentlighed og høring I dette afsnit gøres der rede for inddragelsen af offentligheden i forbindelse med denne afgørelse Offentlighed og høring Der gøres her rede for inddragelse af offentligheden og lovpligtige høringer. Forannoncering Ansøgningen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside -> Politik og Dialog -> Høringer og afgørelser tilladelse den 2. september Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen. Høring af naboer og parter Naboer og parter, samt ansøger selv og øvrige parter der har anmodet om orientering i sagen blev orienteret om ansøgningen om tillæg til miljøgodkendelse den 24. september 2015 med en frist på 3 uger til at indsende bemærkninger. Der indkom følgende bemærkninger: xx Bemærkningerne gav anledning til følgende ændringer: xx Offentliggørelse og klagevejledning Miljøgodkendelsen af Ribevej 75, 6500 Vojens i henhold til 12 stk. 3 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, vil blive annonceret på kommunens hjemmeside -> Politik og Dialog -> Høringer og afgørelser. Klagefristen er fire uger fra offentliggørelsen, hvilket betyder, at en eventuel klage skal være modtaget senest xxdag den xx. xx Ansøger vil ved klagefristens udløb få besked om kommunen har modtaget klager. Det er muligt for enhver med individuel væsentlig interesse i en sag at påklage afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller 10

11 ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Haderslev Kommune, som har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev eller teknikmiljoe@haderslev.dk. Haderslev Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En klage over miljøgodkendelsen har som udgangspunkt ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Udnyttelse af miljøgodkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, der er fastsat i denne godkendelse. Udnyttelsen af miljøgodkendelsen sker på eget ansvar, idet Natur- og Miljøklagenævnet i tilfælde af klage kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Husdyrgodkendelsesloven. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter miljøgodkendelsen er offentliggjort eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter at den endelige administrative afgørelse foreligger. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der i medfør af Offentlighedslovens 7 er mulighed for aktindsigt i sagen. Tidspunktet for eventuelt gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk med Haderslev Kommune på Underretning Orientering om denne afgørelse er sendt til følgende: Til implicerede parter: Ansøger: Jette Jacobsen, Ribevej 75, 6500 Vojens Bent Karlson, Højgårdsvej 9, 6500 Vojens Steen Carstensen, Højgårdsvej 3, 6500 Vojens Doris Andersen, Fælledvej 3, 6500 Vojens Ingrid Skrøder Nielsen, Buegade 8, 1., 6100 Haderslev Peter R. Østergaard, Gabøl Byvej 24, 6500 Vojens Flemming Gormsen, Gelsåvej 24, 6500 Vojens Henrik Post, Overgade 20, 6500 Vojens Frank Berndt, Gammel Åbølvej 4, 6520 Toftlund Hans og Charlotte Drud, Kolsnaplundvej 6, 6500 Vojens Kirsten Sibelius, Ribevej 67 F, 6500 Vojens Jørgen og Ruth Gormsen, Gammel Haderslevvej 1, 6500 Vojens Hans K. Mærsk Nielsen, Hjartbro Byvej 17, 6541 Bevtoft 11

12 Naturstyrelsen, Skovriddervej 3, 6510 Gram, Svend Erik Ravn, Hjartbro Byvej 11, 6541 Bevtoft Martin Nansen Nielsen, Hjartbro Byvej 3, 6541 Bevtoft Bjarke F. Snedker, Pionervej 8, 6541 Bevtoft Kurt Madsen, Oxlundvej 2A, 6623 Vorbasse Brian Jørgensen, Lindetvej 3, 6500 Vojens Jens Høyrup, Hjartbro Byvej 19, 6541 Bevtoft Christian Mikkelsen, Gammel Ørderupvej 1, 6520 Toftlund Skrydstrup Kirke, Bjergvang 3, 6500 Vojens Jan Hviid, Hørløkkevej 64, 6100 Haderslev Christian Schmidt, Hjartbro Byvej 1, 6541 Bevtoft Johannes J. Demmer,Barsmark Bygade 121, 6100 Aabenraa Flemming Skov Skovvej 24, Over Jerstal, 6500 Vojens Kristoffer J. Kristensen, Toftevænget 15, 6710 Esbjerg V Ejnar Bjørn Birkelundvej 11, 6541 Bevtoft Niels Erik Christensen, Diagonalvej 14, 6500 Vojens Som brev til naboer indenfor konsekvenszonen (se bilag 3b): Jonas Dzenkauskas og Rasa Dzenkauskiené, Møllevej 2, 6500 Vojens Adrian og Mihaela Munteanu, Møllevej 4, 6500 Vojens Bent og Henny Hansen, Møllevej 6, 6500 Vojens Vasyl Kolisnyk og Roman Matviikiv, Ribevej 75, 6500 Vojens Andreas L. og Maria C. Jacobsen, Ribevej 77, 6500 Vojens Claus og Anneli Fjelle Paulsen, Ribevej 79, 6500 Vojens Som med vedhæftet fil: Ansøgers konsulent: Marina Berndt, Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens, mmb@slf.dk Nabokommune, hvor der er arealer: Tønder Kommune, Eva Folke, Rådhusstræde Løgumkloster EF@toender.dk Kommune, hvor der er arealer: Billund kommune, Mette Hammershøj, Jorden Rundt Grindsted MHA@Billund.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København dn@dn.dk Det Økologiske råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk DOF, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Som med link til kommunens hjemmeside: Embedslægerne i Region Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe syd@sst.dk 12

13 Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 12188, 1017 København K. Lokalafd. Danmarks Naturfredningsforening Haderslev, Bent Karlsson, Højgårdsvej 9, Brøndlund, 6500 Vojens Lokalafd. Danmarks Sportsfiskerforbund, v/ Morten Ringive Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten DOF Sønderjylland v/ Jørn V. Sørensen, Kongevej 64, 6100 Haderslev 13

14 2 Anlægget 2.1 Dyrehold og Management I dette afsnit oplyses der om dyr og staldsystemer, der indgår i ansøgningen, samt om management og brug af bedste tilgængelige staldteknologi på husdyrbruget. Ansøgers tekst Beskrivelse af stalde Staldoversigt med angivelse af Stald-ID for staldnavn 14

15 Beskrivelse af dyreholdet Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. Hensigtsmæssig drift og renere teknologi: Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens årsrapport registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, men vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. 15

16 Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der udarbejdes en Beredskabsplan for nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte hændelser (uheld, brand m.m.) Rengøring og desinfektion Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Kølevand fra køling af mælketank genindvindes og bruges til vask af malkeanlæg. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Det er forsøgt at finde en balance mellem rengøring pga. hygiejne og smitte og begrænsning af vandforbrug. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Bedste tilgængelige staldteknologi Staldteknologier Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. Der følges løbende op på udviklingen på staldsystemer der giver den mindst mulige miljøbelastning. Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Sigtet med anlægget er at der ud fra et proportionalitetssynspunkt konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør anlægget til en fremtidssikret virksomhed. Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der giver det største miljøhensyn. Naturlig ventilation Med naturlig ventilation er der sikret et stort luftskifte i stalden, hvilket betyder at staldgulvene er forholdsvis tørre. Det store luftskifte betyder en lavere koncentration af ammoniak og lugt. Kostald 12 og 27. ST , ST Fast drænet gulv, 2 % hældning, drænet i midten og skraberanlægget kører 2 gange i time. Det giver renere klove og ben, og dermed renere sengebåse og bedre celletal. Denne gulvtype har samme ammoniakfordampning som et præfabrikeret drænet gulv og er lettere at etablere. Stalden indrettes som sengestald med fast gulv, 2 % hældning, drænet i 16

17 midten og skrabning hver 2. time. Ammoniakfordampningen fra stalden er den samme som fra stald-typen Præfabrikerede drænede gulve, BAT-byggeblad nr , der er den staldtype til kvæg, der har den laveste ammoniakfordampning. Staldtypen lever dermed op til husdyrlovens krav om anvendelse af BAT. Dermed er staldsystemet vurderet med hensyn til teknik og økonomi. Fravalg: Der installeres ikke forsuringsanlæg, idet der er tale om en staldtype uden kanaler. Der vil, derfor kun kunne opnås en reduktion i ammoniakfordampningen fra gyllebeholderen svarende til ca. 1 %. Det er dermed ikke rentabelt at installere forsuringsanlæg. Staldanlæg 4 ST Staldsystemet er sengestald med spalte (kanal, bagskyl eller ringkanal) med et skraberanlæg. Skrabning giver renere klove og ben, og dermed renere sengebåse og forbedret yversundhed. Eksisterende gulvsystem fastholdes i den eksisterende kostald. Stalden er løbende renoveret, så staldanlægget i dag fremstår praktisk og velfungerende for såvel dyr som ejere. Uden en større renovering er det ikke muligt at ændre staldsystemerne i stalden. Fravalg: Gylleforsuring er fravalgt på grund af risiko for lugtgener. Med det aktuelle produktionsanlæg er det ikke muligt at installere forsuring i alle staldafsnit. Erfaringer med forsuringsanlæg fra andre ejendomme har vist at der er en risiko for forværring af lugtgener på ejendomme hvor der sker en opblanding af forsuret gylle med ikke-forsuret gylle. Pga. risikoen for forværrede lugtgener i forhold til nærliggende naboer/samlet bebyggelse/byzone fravælges forsuringsanlæg. Gyllekøling Fravalg: I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Kostald 27 (afsnit med dybstrøelse) og staldanlæg 4. (afsnit med dybstrøelse). Dybstrøelse hele arealet. Der udvides med 26 kvier i eksisterende stald (4) og 40 køer i ny kostald (27). Dybstrøelse anvendes til kælvende dyr og til syge dyr, som på grund af benskader, mobning eller andre forhold skal separeres fra den øvrige besætning i en periode. Det er helt nødvendigt, at de syge og svage dyr opholder sig i et så optimalt miljø i forhold til dyrevelfærd som muligt, og her er dybstrøelsesarealer absolut det bedste valg. Velfærdsafdelinger er et nødvendigt hjælpemiddel i alle kvægbesætninger. Underlaget i velfærdsafdelingen bør være sand eller dybstrøelse med halm eller tørv. Muligheden for et blødt underlag er særligt vigtigt, når der tilstræbes et skånsomt miljø, da klovproblemer og halthed er et af de alvorligste problemer i de fleste besætninger. Aflastning af dårlige ben er ofte afgørende for helbredelse af halte kvier og køer. Der anvendes ikke svovlsyrebehandling af kvæggylle ( ) i syge-/aflastnings-/ kælvboksene, da det pga. dyrevelfærd er nødvendigt at have dybstrøelse bokse til denne gruppe dyr. Derved kan der ikke indføres BAT i dette staldafsnit. Præfabrikeret stald fravælges, da det pga. dyrevelfærd er nødvendigt at have dybstrøelse bokse til denne gruppe dyr. Derved kan der ikke indføres BAT i dette staldafsnit. 17

18 Der stilles ikke BAT-krav til disse dyregruppe, derfor vurderes, at det valgte staldsystem er passende til sårbare dyr. FAQ. 69 Skal hensyn til dyrevelfærd indgå i den samlede miljøvurdering? Hensyn til dyrevelfærd indgår ikke umiddelbart i den samlede miljøvurdering. Hensyn til dyrevelfærd varetages af anden lovgivning, således at alle lovlige staldsystemer og produktionsformer kan anvendes på lige fod i relation til miljøgodkendelserne. I forbindelse med redegørelsen for BAT kan hensyn til dyrevelfærd dog godt anvendes som argument til f.eks. at fravælge bestemte staldtyper. Dybstrøelse Småkalvene går i dybstrøelse. Småkalve op til 6 mdr. opstaldes i dybstrøelsesstaldsystem for at tilgodese dyrevelfærd. Staldafsnit til årsopdræt (0 6 mdr.) ikke er omfattet af BATbladene for staldsystemer, og at der ikke er opstillet BAT-krav for disse dyregruppe. Bedste tilgængelige foderteknologi I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov, samt at reducere indholdet af råprotein i foderet. Fodring Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. Der tages analyser af grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Den aktuelle mælkeydelse anvendes til foderoptimering. Effektiv og præcis fodring reducerer ammoniumindholdet i gødningen mere end indholdet af organisk kvælstof. Ammonium er kilden til ammoniakfordampning, og derfor vil en relativt større reduktion i ammoniumindholdet end i total-n indholdet medføre en større reduktion i ammoniakfordampningen end en total N-reduktion tilsiger. Fravalg: Det er fravalgt at ændre på indholdet af råprotein til køerne, da der ikke forelægger dokumentation for hvorledes en nedsættelse af råproteinindholdet påvirker køerne. I det nye stald etableres automatisk fodring, hvorved det næringsstofindholdet til forskellige dyregrupper. er muligt at tilpasse Haderslev Kommunes vurdering Stalde Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte og i forhold til dokumentation af anvendelsen af bedste anvendelige staldteknologi. Disse vilkår stilles i overensstemmelse med teknologibladene, der er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Der stilles vilkår om at der ikke må være dyr i stald 5, på situationsplanen. Vilkåret stilles for at undgå tvivl, da det ikke har vært dyr i stald 5 og ikke er ansøgt om at have dyr i stald 5. 18

19 Dyrehold Der stilles vilkår til fastholdelse af den beskrevne produktion og de beskrevne nye staldanlæg. Køerne er i ansøgningen angivet til at have en standard mælkeydelse på 9517 (EKM) Management Haderslev Kommune vurderer, at det beskrevne management er med til at sikre BAT på husdyrbruget. Endvidere er der stillet vilkår omkring tilgængelighed og revision af husdyrbrugets beredskabsplan i miljøgodkendelsen af Idet det vurderes at regelmæssig revision og planens synlighed er medvirkende til at skabe bevidsthed om og derved forebyggelse af uheld. Det vurderes at de eksisterende vilkår der er stillet for at reducere faren for uheld er tilstrækkelige og kan videreføres fra miljøgodkendelsen af Rengøring og desinfektion Haderslev Kommune vurderer, at det beskrevne vedrørende rengøring og desinfektion er at betragte som BAT. Bedste tilgængelige staldteknologi Der er redegjort for at 424 køer går i staldafsnit hvor der i gangarealet etableres faste, drænede gulve med skraber. Undersøgelser beskriver en ammoniak emissions reduktion på 50 % i forhold til referencegulvet. I det ansøgte giver dette en ammoniak emissions reduktion, på kg N/år i forhold til referencegulvet. 189 stk. køer går i stalde med skrabeanlæg i gangarealet. Dette giver en ammoniak emissions reduktion på 497 kg N/år i forhold til referencegulvet. 7 køer går på referencegulvet. De resterende dyr går i dybstrøelse. Det beregnede vejledende BAT niveau for ammoniak er beregnet til kgn/år. Den indsendte ansøgning viser en årlig ammoniakemission på 5357,29 kgn/år. Derved er det beregnede BAT niveau for ammoniak overholdt. For så vidt angår gulve, der skal støbes på stedet med et fald på minimum 1,5 % mod gulvmidten, henvises der til byggeblad nr I den periode, hvor malkekvæget er på græs, kan antallet af skrabninger reduceres i forhold til antallet af timer, hvor malkekvæget er på græs. Bedste tilgængelige foderteknologi Haderslev Kommune vurderer, at det beskrevne vedrørende foder er med til at sikre BAT på husdyrbruget. Da der ikke er anvendt fodring som virkemiddel, til at nedsætte husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor, er der ikke stillet vilkår vedrørende fodring. Vejledende emissionskrav for fosfor Ved udbringning af husdyrgødning svarende til harmonikravet for kvælstof vil fosfortilførslen til udbringningsarealerne for flere husdyrtyper overstige afgrødernes behov, som ligger på kg P/ha. Ved en fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden er der risiko for, at fosforbidraget fra landbrugsjorden til vandmiljøet kan øges. Langt størstedelen af tabet af fosfor fra landbruget til vandmiljøet er imidlertid historisk betinget som følge af ophobningen gennem årene af fosfor i jordens pulje. På landsplan er denne ophobning nedbragt i forbindelse med gennemførelsen af vandmiljøplanerne samt med 19

20 indførelsen af afgift på foderfosfat. Opgørelser af landbrugets fosforbalance viser således, at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 80 erne. Herudover er der med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau mulighed for at regulere udledningen af fosfor til de udbringningsarealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. På den baggrund er det Miljøstyrelsens opfattelse, at risikoen for tab af fosfor fra udbringningsarealerne til vandmiljøet derfor generelt set er væsentlig mindre i dag end tidligere. Dette giver Miljøstyrelsen anledning til at bemærke, at fastlæggelsen af BAT også indebærer, at der skal findes et passende balancepunkt mellem de forskellige miljøpåvirkninger overfor dertil svarende omkostninger3. På baggrund af dette samt ovenfornævnte generelle tiltag finder Miljøstyrelsen ikke, at det hverken i miljøøkonomisk eller proportionalitetsmæssig henseende er hensigtsmæssigt at prioritere en yderligere begrænsning af fosfor på bekostning af begrænsningen af ammoniakemissionen. Derfor er det Miljøstyrelsens vurdering, at yderligere generelle krav til begrænsningen af fosfor begrundet i BAT skal baseres på omkostningsneutrale teknikker og teknologier. De teknikker og teknologier, der er rettet mod at reducere tilførslen af fosfor til udbringningsarealerne omfatter enten fodringsteknikker, der mindsker husdyrgødningens indhold af fosfor, eller separeringsteknikker, der medfører, at den mest fosforholdige del af husdyrgødningen kan afsættes til udbringning på andre arealer eller til forbrænding eller afgasning i biogasanlæg. Muligheden for afsætning kan på nuværende tidspunkt ikke forudsættes at være til stede for alle producenter. Alene af denne grund er teknikken ikke relevant ved fastlæggelse af branchespecifikke emissionsgrænseværdier. For så vidt angår optimering af fosforudnyttelsen ved fodring af malkekvæg, vil mange fodermidler i praksis have et fosforindhold, som overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor. Energirige kornarter med lavt fiberindhold som hvede, majs og milokorn har et lavt fosforindhold pr. foderenhed, mens indholdet er højere i grovfodermidler og højst i proteinfodermidler som sojaskrå og især rapsskrå/kage samt solsikkeskrå. Hvedeklid og andre kornbiprodukter, som stammer fra kornskaldele, har også et højt fosforindhold. Fodermidlernes naturligt høje indhold af fosfor vil derfor i mange tilfælde begrænse muligheden for at optimere fosfortildelingen i praksis. Adgang til foderanalyser for fosfor kunne i praksis give mulighed for at planlægge tildelingen af fosfor mere præcist, men manglende viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold betyder, at der fortsat skal være en sikkerhedsmargen i fodringsnormerne og fodringsplanlægningen, som tager hensyn hertil. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger. Haderslev Kommune vurderer i lighed med Miljøstyrelsen, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger. 20

21 Vilkår 4) 5) 6) 7) 8) 9) Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige 660 malkekøer, 26 kvier (24-25 mdr.), 16 småkalve (3-6 mdr.), 26 småkalve (2-3 mdr.), 53 småkalve (0-2 mdr.) og 330 tyrekalve (40-55 kg) alle tung race, svarende til 935,68 DE 3. Der skal etableres skrabeanlæg i gangarealet i stald afsnittene til de 189 stk. køer i staldene Eksisterende stald 3 og 4, staldid ST Henholdsvis 324 køer og 100 køer i stald ( Ny stald 12, StaldID ST og Ny kostald, StaldID ST ) skal gå i staldafsnit hvor der i gangarealet etableres faste, drænede gulve med skraber. I stalde med faste, drænede gulve med skraber, skal gulve støbt på stedet være dimensioneret med et fald på minimum 1,5 % mod gulvmidte. Præfabrikerede gulve skal have et fald på minimum 1,0 % mod gulvmidte. I stalde med faste, drænede gulve med skraber, skal gulvet være udført med ajleafløb. I stalde med faste, drænede gulve med skraber, skal lysningsarealet til ajleafløb/gylleopsamling maksimalt udgøre 5 % af det samlede gangareal. 10)I stalde med faste, drænede gulve med skraber, skal der hver dag foretages skrabninger hver anden time. Dog kan der i den periode hvor malkekvæget er på græs, udelades at skrabe i tidsrummet kl.9.00 til kl )189 køer i staldene Eksisterende stald 3 og 4, staldid ST , skal gå i staldafsnit hvor der hver dag skal foretages skrabninger hver fjerde time. Dog kan det i den periode hvor malkekvæget er på græs, udelades at skrabe i tidsrummet kl.9.00 til kl )Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange. 13)Skraberen skal være forsynet med timer. 14)Enhver form for driftsstop af skrabere skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 15)Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop af skrabere, der har en varighed af mere end 14 dage. 16)Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 17)Der må ikke være dyr i stald 5, på situationsplanen. 3 Beregnet efter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/

22 2.2 Lokalisering I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets lokalisering. Det vil sige hvordan husdyrbruget er placeret i forhold til steder, hvor der efter lovgivningen gælder et fast afstandskrav samt placeringen i landskabet Faste afstandskrav I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets placering i forhold til de faste afstandskrav, der gælder efter husdyrgodkendelseslovens 6 og 8. Ansøgers tekst Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m): Der er en privat boring på ejendommen, hvor vandforsyningen kommer fra. Boringen dækker endvidere de to beboelser, der er ejet af ansøger og som ligger i nærheden af ejendommen. Der forefindes 2 markboringer på egen jord ( m3 og m3) og 2 markboringer på forpagtede jorde ( m3 og m3). Almene vandforsyningsanlæg (50 m): Nærmeste ligger i Gabøl. Afstanden er ca. 940 meter. Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): Nærmeste vandløb, der er Gabøl Bæk, ligger ca. 660 meter syd for ejendommen, når de nye plansiloer er opført. Der forefindes flere ældre dræn på ejendommens jord. Nærmeste er placeret mellem de 2 nuværende kvægstalde. Afstanden til dræn er ca. 8 meter fra staldene. Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): Fra det nærmeste hjørne af den planlagte nye stald og offentlig vej er afstanden ca. 25 meter til Ribevej. Levnedsvirksomhed (25 m): Der forefindes ingen levnedsvirksomhed inden for 25 meters afstand. Beboelse på samme ejendom (15 m): Afstanden vurderes til ca. 3 meter til eksisterende kostald. Afstanden til nærmeste nybyggeri er ca. 130 meter (kvægstald) og ca. 75 meter til nye plansiloer. Naboskel (30 m): Afstanden fra den planlagte nye stald og til nærmeste naboskel er ca. 38 meter. Det drejer sig om en mark nord for Ribevej. Nabobeboelse (50 m): Afstanden vurderes til ca. 530 meter. Det drejer sig om Møllevej 2 ved Gabøl, 6500 Vojens. Angivelse af afstand fra staldanlæg til: Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone eller sommerhusområde: Eksisterende byzone: Der er ca. 2,1 km til nærmeste eksisterende byzone ved Nustrup. Planlagte arealer til byformål: Der er ca. 2,0 km til planlagte arealer ved Nustrup. Eksisterende Sommerhusområder: Ingen inden for en afstand af m. 22

23 Nye Sommerhusområder: Ingen inden for en afstand af m. Områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv: Lokalplan vedtaget: Der er ca. 2,1 km til nærmeste lokalplan 6104 ved Nustrup. Offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende: Fritidsområder: Ingen inden for en afstand af m. Cykelruter: Ingen inden for en afstand af m. Turistområde: Ingen inden for en afstand af m. Vandreområder: Ingen inden for en afstand af m. Planlagte cykelstier: Ingen inden for en afstand af m. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at alle afstandskrav i husdyrgodkendelseslovens 6 og 8 er overholdt, og der stilles derfor ikke skærpende vilkår. I ansøgningsmaterialet er det oplyst, at der findes ældre dræn i en afstand på ned til 8 m fra staldbygninger. Der er stillet vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse om, at disse skal afbrydes eller omlægges i lukket ledning. Med dette vilkår er alle gældende afstandskrav overholdt Landskabet og planforhold I dette afsnit gøres der rede for placeringen af husdyrbrugets bygninger i landskabet, og hvordan de påvirker landskabet. Ansøgers tekst Landskab Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser m.v. Der findes områder med naturinteresser ca. 2,4 km syd for ejendommen. Områder med landskabelig værdi/ Værdifulde landskaber Ejendommen ligger i et område med værdifulde landskaber. Uforstyrrede landskaber Der findes områder med uforstyrrede landskaber ca. 3,8 km vest for ejendommen. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer Ingen inden for en afstand af m. Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering Der er et område med udpeget lavbundsarealer ca. 310 meter syd for ejendommen. Arealet er klacificeret til "lille risiko for okkerudledning". 23

24 Fortidsmindelinje / Kulturhistoriske arealer Der er områder med kulturhistoriske arealer ca.3,5 og 3,8 km nord for ejendommen og 4,0 km øst for ejendommen. Skovplantning uønsket pga geologi Ejendommen ligger i et område, hvor skovplantning er uønsket pga. geologi. Skovrejsningsområder 3,2 km sydøst og 3,7 km nord for ejendommen, ligger områder, der er udpeget til skovrejsningsområde. Rekreative interesseområder / Arealudlæg til ferie-fritidsformål Ingen inden for en afstand af m. Kirkeomgivelser 2,1 km nord for ejendommen ligger et kirkelandskab ved Nustrup. Kystnærhedszonen Ingen inden for meter. Fredede områder (Tema Fredninger) Nærmeste fredede områder er ca. 2,7 km syd for ejendommen. Beskyttede naturarealer ( 3) (Tema Naturbeskyttelse) Nærmeste beskyttede naturarealer (sø) ligger ca. 260 m vest for ny staldbygning. Strandbeskyttelseslinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er ingen strandbeskyttelseslinie indenfor 100 meter af ejendommen. Klitfredningslinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er ingen klitfredningslinie indenfor 100 meter af ejendommen. Skovbyggelinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Nærmeste skovbyggelinje ligger ca.1,8 km nordvest for ejendommen. Sø- og åbeskyttelseslinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Nærmeste sø- og åbeskyttelseslinie ligger ca. 2,6 km sydvest for ejendommen. Kirkebyggelinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er ca. 2,5 km til kikebyggelinien i Nustrup. Beskyttede sten og jorddiger (Tema Bygge og beskyttelseslinjer) Der er ca. 90 meter til nærmeste beskyttede dige vest for ny kvægstald. Haderslev Kommunes vurdering Ejendommen er beliggende i særlig værdifuldt landbrugsområde i det åbne land ca. 2,1 km syd for Nustrup, som er den nærmeste byzone i området. 24

25 Der er tale om et åbent landskab præget af mindre landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse. Mange af markerne er adskilt af læhegn, og der er enkelte skovområder. Alle nybygninger opføres i tilknytning til de eksisterende bygninger. De planlagte nybygninger bliver op til 9 m høje. Der er ansøgt om fast overdækning på to af de eksisterende gyllebeholdere, det gælder 3000 m³ og 4000 m³ beholderne. Der stilles vilkår til at den faste overdækning på gyllebeholderne skal have lysegrå eller mørkegrå farve. Vilkåret er stillet for at sikre at overdækningen skal falde sammen med de eksisterende bygninger og ikke stikke ud i landskabet. Kommunen vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed og vurderes erhvervsmæssige nødvendig for ejendommens drift. Der kræves således ikke tilladelse efter 22 i Husdyrloven (dvs. tilladelse til byggeri uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer eller ikke erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri). I miljøgodkendelsen af 2011 er der stillet vilkår om at eksisterende læbælte mod Ribevej vedligeholdes, og at der skal der skal etableres skærmende beplantning omkring 3000 m³ og 4000 m³ gyllebeholderne. Dermed er det sikret at ejendommens anlæg sløres og således falder ind i landskabet. Der er også stillet vilkår i miljøgodkendelsen af 2011 om, at gyllebeholderen i marken skal fjernes, såfremt den på et tidspunkt måtte blive overflødig. Vilkåret er stillet for at varetage af landskabelige hensyn. Det ansøgte byggeri ligger i et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og som et værdifuldt landskab. Haderslev Kommune vurderer, at det planlagte byggeri ikke vil være i strid med denne udpegning. Det ansøgte byggeri ligger uden for fortidsmindelinje, kirkebyggelinje, kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen, klitfredningslinjen, skovbyggelinjen og sø- og åbeskyttelseslinjer samt fredede områder. I ansøgningsmaterialet er det oplyst, at nybyggeri vil blive udført i røde mursten og lysegrå eller mørkegrå tagflader. Der er stillet vilkår i miljøgodkendelsen af 2011 til overholdelse af disse forudsætninger. Nybyggeri bliver op til 9 m højt. Det vurderes, at beliggenheden og udformningen af det planlagte byggeri ikke visuelt vil ændre på områdets karakter. Vilkår 18)Den faste overdækning på gyllebeholderne skal have lysegrå eller mørkegrå farve. 2.3 Energi- og vandforbrug I dette afsnit gøres der rede for husdyrbrugets energi- og vandforbrug, som ses i forhold til BAT, på hvilken baggrund det vurderes om der er grund til at implementere teknik eller management, som kan nedsætte forbruget. 25

26 2.3.1 Energiforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets energiforbrug. Ansøgers tekst Energiforbrug på anlæg Forbrug af dieselolie: Før: ca liter. Efter (anslået): liter, stigningen skyldes, at der skal fragtes mere husdyrgødning og foder til og fra ejendommen. Forbrug af el: Før: kwh (inkl. vanding). Efter (anslået): kwh malkeanlægget skal køre længere tid Fodringsanlæg: fuldfodervogn og kraftfoder i malkegrav, snegles ind, lydløst, lukket system, ingen støv, lavt strømforbrug, lille 8 hestes motor. Energiteknologi på anlæg Kølevand fra køling af mælketank genindvindes og bruges til vask af malkeanlæg Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Bygninger placeres under hensyntagen til fremherskende vindretninger for at fremme luftstrømmen i naturligt ventilerede stalde. Der forefindes 800 meter slanger under stalde. De foregår om jordvarmeanlæg, der opvarmer stuehus. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer Fodringen foregår automatisk, hvilket medfører et lavere energiforbrug end en traktordrevet fuldfodervogn. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Haderslev Kommunes vurdering Ændringen i husdyrbrugets energiforbrug er begrænset set i forhold til udvidelsen af dyreholdet, hvorfor der ikke stilles yderligere vilkår end i miljøgodkendelse af Vandforbrug Der gøres her rede for husdyrbrugets vandforbrug. Ansøgers tekst Vandforbrug på anlæg Forbrug af drikkevand: Før: ca m3 Efter: ca m3 Før: Der forefindes egen boring på ejendommen. Der findes ingen vandmåler. Vandboringen dækker endvidere de to parceller, der ejes af ansøger. 26

27 Efter: Der forefindes egen boring på ejendommen. Der findes ingen vandmåler. Vandboringen dækker endvidere de to parceller, der ejes af ansøger. Dyrene får både vand fra markboring og fra privatboring. Der kan indvindes den nødvendige vandmængde med de nuværende tilladelser. Forbrug af vaskevand til maskiner: Før: anslået 15 m3 Efter (anslået): anslået 25 m3 Forbrug af vaskevand til malkeanlæg og stald: Før: (anslået) ca. 700 m3 Efter (anslået): ca m3 Vandteknologi på anlæg Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Vandforbruget registreres. Der anvendes vand til forkøling af mælken. Vandet opsamles og genbruges til drikkevand til køerne. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Det er forsøgt at finde en balance mellem rengøring pga. hygiejne og smitte og begrænsning af vandforbrug. Haderslev Kommunes vurdering Ændringen i husdyrbrugets vandforbrug er begrænset set i forhold til udvidelsen af dyreholdet, hvorfor der ikke stilles yderligere vilkår end i miljøgodkendelse af Gener I dette afsnit beskrives de gener, der kan være forbundet med produktionen af husdyr på bedriften og med arbejdet på udbringningsarealerne. Det vurderes hvorledes disse gener kan minimeres Lugt Ansøgers tekst 27

28 Haderslev Kommunes vurdering Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt, jf. ansøgningsmaterialet ovenfor, se bilag 3a. Haderslev Kommune vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vurderes, at medføre væsentligt øgede gener for naboerne. Geneafstande (i meter) fra ejendommen ved ansøgte projekt er beregnet som følger og afstande fra anlæggets lugtcentrum ifølge er som følger: Nærmeste Geneafstand (ifølge Afstand (ifølge Beskrivelse Byzone 619 m 2867 m Marstrup Samlet bebyggelse 432 m 567 m Mod nordvest, ved Vismarlundvej / Knagsledvej Enkelt bolig (ikke landbrug, ikke eget af driftsherren) 129 m 569 Tøndervej 48 For at reducere ammoniak emissionen fra stald og lager bliver der etableret fast overdækning på gyllebeholderne på 3000 m³ og 4000 m³. Dette vil reducere lugtgenerne fra husdyrbruget, da lugtberegningen er en samlet beregning for lugtbidraget fra stald og gødningsopbevaring. Der er stillet vilkår om at de to gyllebeholdere skal have fast overdækning, i kapitel husdyrgødning og foder. Der stilles ikke yderligere vilkår vedr. lugt end i miljøgodkendelse af Støj Ansøgers tekst Beskrivelse af støjkilder Støjkilder for Ejendom Haugård: I den nuværende stald med kælvningsbokse, malkecenter og mælkerum forefindes der to afkast. Disse er dog uden motor. Der forefindes en kompressor i værkstedet. Der er en vaccumpumpe til malkeanlægget. Vaccumpumpen er placeret indendørs og på loft, hvorfor støjafgivelsen er minimal. Der forefindes lidt støj fra køling af mælketank. Ansøgt: Alle pumper og motorer bliver opsat inden for i isolerede rum. Der malkes 2 eller 3 gange, men malketiden på et døgn bliver den samme. Udfodring vil som nu forgå i malketiden med en modernet traktor og fuldfodervogn, foder vil blive læsset i laden og fra de nye køresiloer. Fodring foregår med fuldfodervogn og snegl. Ingen særlig støj fra fodringsanlæg. Beskrivelse af driftsperiode Driftsperiode for Ejendom Haugård: 28

29 Kompressor til køling af mælk kører fra malkning til afhentning af mælk. Driftsperioden afhænger af temperatur og afhentningstidspunkt af mælk. Beskrivelse af støjkildetiltag Støjkildetiltage for Ejendom Haugård: Både mælketank og vaccumpumpe står indendørs. Haderslev Kommunes vurdering Da der ikke sker store ændring af anlægget i forbindelse med dette tillæg, henvises der til vilkår stillet i miljøgodkendelse af Lys Ansøgers tekst Beskrivelse af belysningen for Ejendom Haugård: Der er lys i staldene døgnet rundt, dog med reduceret mængde om natten (8 LUX)(natsænkning). På fodergangene, hvilearealet, opsamlingspladsen, samt servicerum er lysintensiteten 100 lux. I malkestalden og behandlingsbokse er lysintensiteten 200 lux. I malkestalden og i behandlingsboksene er lysperioden 8 timer. Den daglige lysperiode ved kvierne er timer. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at belysning på ejendommen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for de omkringboende eller i forhold til landskabelige hensyn. Da der ikke sker store ændringer af anlægget i forbindelse med dette tillæg, henvises der til vilkår stillet i miljøgodkendelse af Fluer og skadedyr Ansøgers tekst Skadedyr generelt for Ejendom Haugård: Der vil på ejendommen blive foretaget en effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. Opbevaring af foder sker på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Beskrivelse af gener fra fluer Gener fra fluer for Ejendom Haugård: Der rengøres oftere i staldene i de perioder, hvor der er fluer. Det sker, at der anvendes snyltelaver og hvepse. God gødningshåndtering og en generel god staldhygiejne med fjernelse af gødnings- og foderrester sikrer, at der kun er minimalt med fluer. Beskrivelse af rottebekæmpelse Rotte bekæmpelse for Ejendom Haugård: 29

30 Der forefindes en kommunal foranstaltning til bekæmpelse af rotter. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at der ikke er grund til at stille nye vilkår vedr. fluer og skadedyr i forhold til miljøgodkendelsen af Dette skyldes, at der ikke vurderes at være forhold som har ændret sig i et sådan grad, at de ikke kan reguleres af de eksisterende vilkår. Dog er det fundet nødvendigt at ophæve vilkåret vedr. fluebekæmpelse og stille et vilkår om fluebekæmpelse, idet Statens Skadedyrslaboratorium har ændret navn. Det nye vilkår får ordlyden: Vilkår 19)På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal som minimum ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet; Støv Ansøgers tekst Der kan opstå støvgener ved levering af foder/indblæsning i silo, kørsel på grusveje, høstarbejde og lign. Det vurderes dog primært at være lokalt på ejendommen, og ikke en væsentlig gene for de omkringboende eller trafikanter. Støvgener må også påregnes i kortere perioder under høstarbejdet. Der vurderes dog ikke at være tale om støvgener af væsentlig karakter, som ligger udover det forventelige. I tørre perioder kan der opstå støvgener ved kørsel på grusveje mellem markerne, men det vil være af en begrænset og af lokal karakter, og forventes ikke at genere omkringboende eller trafikanter. Der kan især i tørre perioder forekomme støv fra ejendommen ved færdsel med køretøjer. Der henvises til god landmandspraksis, dvs., at for at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Fodringsanlæg: fuldfodervogn og kraftfoder i malkegrav, snegles ind, lydløst, lukket system, ingen støv. Generelt forventes der ikke støvgener på ejendommen eller i forbindelse med transporter. Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at der ikke er grund til at stille nye vilkår vedr. støv i forhold til miljøgodkendelsen af Det skyldes, at der ikke vurderes at være forhold som har ændret sig i et sådan grad, at de ikke kan reguleres af de eksisterende vilkår Transport Ansøgers tekst Transportbeskrivelse for Ejendom Haugård: 30

31 Der er to driftsmæssige tilkørsler fra Ribevej. Disse tilkørsler er nord for bygningerne. Herudover er der en tilkørsel til privaten. Husdyrgødning: Før: ca. 270 læs med en 25 m3 gyllevogn. Desuden ca. 10 læs fast gødning med 25 m3 vogn Efter: ca. 540 læs med en 25 m3 gyllevogn. Desuden ca. 20 læs fast gødning med 25 m3 vogn Grovfoder: Før: ca. 345 læs med en 40 m3 vogn og gennemsnitligt udbytte på majs og græs på FE/ha Efter: ca. 700 læs med en 40 m3 vogn og gennemsnitligt udbytte på majs og græs på FE/ha Kraftfoder: Før: 12 transporter årligt Efter: 20 transporter årligt Brændstof: Før: 15 transporter årligt Efter: 20 transporter årligt Mælk: Før: 365 Efter: 365 Ind- og udlevering af dyr: Før: 64 transporter til slagt og levebrug årligt. Efter: 64 transporter til slagt og levebrug årligt. Døde dyr: Før: 50 transporter årligt Efter: 50 transporter årligt Øvrige transporter(mineraler, kalveblaning, desinfektionsmidler m.m.): Før: 18 transporter årligt. Efter: 24 transporter årligt Vurdering af støjbelastningen for transporterne: Før: Den vurderes at overholde gældende retningslinier Efter (anslået): Den vurderes at overholde gældende retningslinier Tidsrum for transport: Før: Mælk hentes mellem p.t mellem kl. 7 og 13. Øvrige transporter overvejende i dagtimer. Transport med traktorer og markredskaber kan forekommen uden for dette tidsrum i højsæson. Efter: Mælk afhentes efter mejeriets tidsplan. Øvrige transporter overvejende i dagtimer. Transport med traktorer og markredskaber kan forekommen uden for dette tidsrum i højsæson. 31

32 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at der ikke er grund til at stille nye vilkår vedr. transport i forhold til miljøgodkendelsen af Dette da der ikke vurderes, at være forhold som har ændret sig i et sådan grad, at de ikke kan reguleres af de eksisterende vilkår. 2.5 Forurening I dette afsnit beskrives den forurening, der kan være forbundet med husdyrbruget og det vurderes om der er fremkommet nye oplysninger, som gør at der er utilsigtet forurening forbundet med en uændret drift af husdyrbruget Spildevand Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer at håndteringen af spildevand, omfattet af husdyrgødningsbekendtgørelsen 4 fra stalde og befæstede arealer sker i overensstemmelse med lovgivningens krav. Det vurderes, at kapaciteten i ejendommens opbevaringsanlæg er tilstrækkelig til at rumme de angivne mængder spildevand som angivers i ansøgers tekst, hvilket beskrives nærmere i afsnit Husdyrgødning og foder. Afløb fra plads 17 der ligger mellem ensilageplads og plads til kalvehytter, overholder ikke afstandskravet i Husdyrgødningsbekendtgørelsen 5 på 15 m, se situationsplan (bilag 4). Haderslev Kommune dispenserer fra afstandskravet jævnfør Husdyrgødningsbekendtgørelsen 6. Haderslev Kommune vælger at dispensere fra afstandskravet da kommunen vurderer at overholdelse af en afstand på 15 m ikke er mulig. Årsagen hertil er, at der pga af relativt stort fald og lerjord under pladsen er behov for at aflede regnvandet der falder på pladsen. Afløbet ligger i den sydlige ende af plads 17 umiddelbart vest for ensilageplads 10, højere end plads 18 og inden for 15 m af den nye plads til kalvehytter. Plads 10 er afgrænset mod plads 17 af elementer på de 40 sydligste meter, og der laves en afgrænsning på de sidste meter op til kraftfoderladen bygning 11. Yderligere fremgår det af ansøgningen at der opstilles elementer der afgrænser plads 10 mod syd. Haderslev Kommune vurderer at der kun vil være begrænset fare for at der vil kunne løbe vand fra plads 10 eller plads 15 og 16 til afløbet, så længe husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om overholdes. Her tænkes der særligt på 12 og 16, der fastslår at: - Møddingsaft/Ensilagesaft skal bortledes gennem dertil indrettede afløb. - Møddingens/Ensilagepladsens, herunder ensilagesiloens, sidebegrænsning skal som minimum bestå af en 1 meter høj mur eller en 2 meter bred randbelægning. De 2 meter randbelægning skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Ensilagepladsens, herunder ensilagesiloens, bund skal som minimum have 1 pct. fald mod afløb. 4 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 853 af 30/06/ stk 1. nr. 3 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 853 af 30/06/ stk 4. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 853 af 30/06/

33 - Møddingens/Ensilagepladsens, herunder ensilagesiloens, bund og sidebegrænsning skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt, og skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede ensilage. En forudsætning for Haderslev Kommunes dispensation er at plads 17 holdes ren. Der stilles derfor vilkår om at pladsen ikke må anvendes til oplag. Yderligere stilles der vilkår om at eventuelt spild af foder og gødning skal fjernes umiddelbart. For at sikre at der ikke afledes forurenet vand fra den midlertidige drivgang og ensilageplads nr. 18, stilles der vilkår om at afløbet på plads 17 skal etableres minimum 15 cm højere end den midlertidige drivgang og ensilageplads nr. 18. For at kunne stoppe en eventuel udledning, stilles der vilkår om at afløbet fra forsinkelsesbassinet skal være dykket og med spærreventil. Haderslev Kommune har noteret at der er blevet truffet afgørelse den 1. juni 2015 om at det nye areal på m², godt kan indeholdes i den eksisterende udledningstilladelse fra 7. februar Der er redegjort for at den midlertidige drivgang mellem stald 2,3 og 4 og stald 13 kun bliver brugt i mindre omfang, da stald 2, 3 og 4 bliver brugt til ca. 90 goldkøer, 26 køer der lige har kælvet og 60 køer der er i behandling. For at sikre at arealet hvor drivgangen lægges ikke bliver overbelastet med næringsstoffer, stilles der vilkår om at den del af drivgangen der ikke har tætbelægning og har afløb til gyllesystemet, skal rengøres således at arealet ikke bliver overbelastet med gødning. Til sidst gøres der opmærksomt på, at uafhængig af om der er givet dispensation til placering af en rist eller udledningstilladelse fra en plads, fastslår Husdyrgodkendelseslovens 52 stk. 2 at: Den, som er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks afværge den overhængende fare for forurening eller forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. Øvrigt spildevand håndteres efter anden lovgivning og er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. I den sammenhæng gøres der opmærksomt på at der foreligger en udledningstilladelse til afledning af overfladevand fra Ribevej 75, 6500 Vojens fra 7. februar Tillige er der truffet en afgørelse den 1. juni 2015 om at det nye ansøgte areal på m², godt kan indeholdes i den eksisterende udledningstilladelse. Af miljøgodkendelsen fra 2011 fremgår følgende. Alle afløbsbrønde skal sikres mod tilledning af vand, saft og gylle fra møddinger, gyllebeholdere ensilagepladser/siloer samt befæstede arealer, hvor der kan være spild af foder og husdyrgødning. Afhængig af terrænforhold er det nødvendigt at have fokus på alle risici. Dette er fastholdt med følgende vilkår i miljøgodkendelsen fra 2011: - Afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende, skal sikres, så der ikke ved eventuelle uheld kan afledes gylle til drænsystemet. De beskrevne forhold fastholdes gennem vilkår. Vilkår 20)Plads 17 må ikke anvendes til oplagsplads til foder og lignende der kan føre til udledning af stoffer til vandmiljøet. 33

34 21)Plads 10 skal etableres med en minimum 1 meter høj mur i hele længden af plads 18 samt på de sydligste 39 meter i skellet mellem plads 10 og )Plads 15 og 16 skal etableres ud mod plads nr. 17 med minimum en 2 meter bred randbelægning eller en 1 meter høj mur. De 2 meter randbelægning skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. 23)Spild af foder og gødning på plads 17 og den 2 meter bred randbelægningen på plads 10, 15 og 16 ud mod plads 17, skal straks opsamles. 24)Afløbet på plads 17 skal etableres minimum 15 cm højere end den midlertidige drivgang og ensilageplads nr )Afløbet fra forsinkelsesbassinet nr. 24 skal være dykket og med spærreventil. 26)Den del af drivgangen mellem stald 2,3 og 4 og lade 13 der ikke har tætbelægning og har afløb til gyllesystemet, skal holdes ren, således at arealet ikke bliver overbelastet med gødning Husdyrgødning og foder Ansøgers tekst Drivgang til køerne Køer der hhv. er golde, nykælvere og i behandling for en eller anden sygdom vil blive opstaldet i de gamle stalde (stald 3 og 4) og malket i den gamle malkestald (stald 2). Denne fordeling sikrer at der ALDRIG bliver leveret penicillin-mælk til mejeriet, samt der vil være øget observation omkring malkningen af disse køer. Køerne fra disse stalde vil først blive flyttet m. vogn over til stald 12 og 13 når mælken er egnet til levering. Der er etableret en midlertidig drivgang til køerne fra bygning nr. 4 til bygning nr.13. Denne drivgang er en midlertidig løsning og skal bruges indtil den ansøgte kostald etableres og alle de malkende køer flyttes dertil. Udgiften til at etablere en permanent løsning med befæstet areal og afløb vil blive alt for dyrt. Det er fast bund på en del af strækning (2m x 40 m). Vandet opsamles i gyllebeholder. Vist på situationstegningen. Drivgangene på hver side af ensilagepladsen er ikke befæstet, men i tilfælde af regnskyl, vil vandet herfra, løbe til det befæstede del på grund af stor skråning. Den ikke befæstede del af drivgangen vil holdes rent med klatopsamling. Opbevaring Gødningstype Mængder i m 3 Flydende husdyrgødning Vandspild, overfladevand og rengøringsvand 17,992,3 m ,8 m 3 I alt ,2 m 3 Fast husdyrgødning 1.250,89 m 3 I alt 1.250,89 m 3 34

35 Med en samlet gødningsproduktion på ,2 m³ gylle og en opbevaringskapacitet på m³ er der en opbevaringskapacitet på (11.100/19.094,2*12 mdr.) 7 måneder. Der er en møddingsplads på ejendommen med kapacitet til 122 m 3 (35 m 2 x 3,5 m). Plads til kalvehytter er på m2 med kapacitet til 291 m 3 (1.459 x 0,40 % x 0,5 m). Der er lagre til fast gødning, svarende til 243 tons ((122 m m 3 )/1,7m 3/ t)). Der produceres 1.250,89 tons dybstrøelse årligt, hvoraf ca. 899,44 tons køres direkte ud. Hver måned tømmes kalvehytterne (nr. 15,16) og møget lægges på møddingplads eller køres direkte ud og nedpløjes såfremt det passer ind i markplanen. Dybstrøelsen hos ungdyrene, køer og småkalverne udmuges ca. fire gang om året og det køres direkte ud og nedpløjes. Flydende husdyrgødning opbevares i gyllebeholdere, kanaler under stald samt fortank. Tanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Tanken er tilmeld de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for, om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle senest 14 dage efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag. Der er fast overdækning af gyllebeholder på m3 og m3. Dermed er der ikke tilførsel af regnvand til gylletanken. Dette reducerer antallet af transporter i forbindelse med udkørsel af gyllen Kontakten til gyllepumpen er etableret således, det ikke er muligt for uvedkommende eller ved uheld at aktivere pumpen. Der er ingen elektriske pumper monteret på gyllebeholdere. Der anvendes en gyllevogn påmonteret en sugekran ved påfyldning af gyllevogn fra gyllebeholder. Opbevaring af fast gødning: Dybstrøelse opbevares på mødding med afløb til gyllebeholder eller i markstak jf. Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Opbevaring af dybstrøelse i marken sker i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledning september 2004 eller senere udgave. 35

36 Ansøgning om bassin til ensilagesaft Landmanden har ikke på nuværende tidspunkt besluttet sig for en endelig konstruktion. Men det bliver 1 af 2 mulige løsninger: 1) Et bassin opbygge af jord og der efter forret med en 1,5 mm HDPE membran godkendt iht. DS/INF 466 2) En traditionel gyllebeholder af betonelementer Haderslev Kommunes vurdering Opbevaring af husdyrgødning Der er en produktion af m 3 flydende husdyrgødning pr. måned. Det er oplyst, at der er en samlet gyllekapacitet på m³. Dermed er der opbevaringskapacitet til 7 måneder. Da dyrene er på græs i sommerhalvåret, er kravet 7 på 7 mdr. opbevaringskapacitet til husdyrgødning opfyldt. Der produceres 104,2 m 3 fast husdyrgødning på husdyrbruget pr. måned. Dybstrøelsen fra køer og kvier lægges i markstak, hvis den ikke køres direkte ud. Det er oplyst, at der er en 7 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/

37 samlet kapacitet på 212 m³ på møddingspladsen. Dybstrøelsen fra småkalve og tyrekalve lægges på møddingsplads i alt 29,29 fast husdyrgødning på husdyrbruget pr. måned. Dermed er der opbevaringskapacitet til 7 måneder. Kravet 8 på 7 mdr. opbevaringskapacitet til husdyrgødning opfyldt. Af det faste husdyrgødning bringes 65 procent direkte ud, noget der svarer til standardforudsætningen i Husdyrgodkendelse.dk. Der gøres opmærksomt på at der kun er kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. der er lov til at opbevare i markstak. I den sammenhæng gøres det opmærksomt på at husdyrgødningsbekendtgørelsen fastslår at dybstrøelse først normalt vurderes kompostlignende, hvis det har henligget i en stald eller på en møddingsplads i 3-4 måneder i gennemsnit. Det vurderes, at opbevaringskapaciteten til husdyrgødning og spildevand er tilstrækkelig, jævnfør Bilag 5 - Kapacitetserklæring. Der er stillet vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse om, at der skal føres lagerregnskab for at sikre fokus på tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Opbevaringskapacitet til gødningsopbevaringsanlæg ved udegående kvæg skal normalt være på minimum 7 måneder, jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens 9 9. I tillæg gøres der opmærksomt på at Husdyrgødningsbekendtgørelsen fastslår at opbevaringsanlæg for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand skal tømmes så ofte, at de ikke løber over. Ensilageplads Haderslev Kommune vurderer, at opbevaringen af ensilage i plansiloer i overensstemmelse med BAT såfremt at husdyrgødningsbekendtgørelsen 10 overholdes og riste til afledning af ensilagesaft friholdes for ensilage, sand og lignende, således at spildevand fra pladsen frit kan ledes til særskilt beholder. Der stilles vilkår i forhold til dette. Det vurderes ikke, at oplaget og håndteringen af foder i forbindelse med plansiloerne vil give væsentlige gener for naboerne, da afstanden til naboer er stor. For at kunne håndtere ensilagesaft og restvand i overensstemmelse med bestemmelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen, har ansøger ansøgt om at etablere et opsamlingsbassin på 1651 m³ til ensilagesaft og restvand. Dette fastholdes gennem vilkår. Det vurderes på baggrund af rådgivers indsendte beregninger, at opbevaringskapaciteten i bassin 25 på minimum 1651 m³ er tilstrækkelig til opbevaringen af spildevand fra pladserne 26, 10 18, 19 og 20. Der gøres opmærksomt på at Husdyrgødningsbekendtgørelsen fastslår at beholdere/bassin til ensilagesaft og restvand skal være udført af bestandige materialer, som er uigennemtrængelige for fugt. Beholderne/bassinerne skal endvidere dimensioneres i forhold til kapaciteten, således at de kan modstå påvirkning, herunder fra omrøring, overdækning og tømning. 8 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/

38 Det fremgår af ansøgningen at ensilagesaft og restvand udsprinkles i marken. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at udsprinkling af ensilagesaft restvand, særlig med stationære anlæg, ofte ikke vil kunne karakteriseres som almindelig udspredning af gødningsstoffer på landbrugsjord og dermed ikke lever op til Husdyrgødningsbekendtgørelsens 11 krav til udbringning af ensilagesaft. Der gøres hermed opmærksom på at husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser skal overholdes. Opbevaring af kompost og ensilage i markstakke Det vurderes ikke, at markstakkene med husdyrgødning/ensilage vil give væsentlige gener for naboerne. Vurderingen er foretaget på baggrund af at der er et lovkrav om at der kun er lov til at lægge husdyrgødning der er at betragte som kompost i markstak, og at der er et lovkrav om at markstakke skal overdækkes med lufttæt materiale. Da der kan opstå væsentlige lugtog fluegener i forbindelse med markstakke, stilles der tillige vilkår om at der ikke må opbevares markstakke med husdyrgødning/ensilage i en afstand mindre end af 300 m fra nabobeboelser. Haderslev Kommune gør opmærksom på, markstakke ikke må placeres samme sted i marken i mere end 12 måneder og at markstakkene ikke må placeres samme sted før efter fem år. Endvidere gør vi opmærksom på, at der ligeledes jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens skal føres årlige optegnelser over markstakkenes oplagringsperiode og placering. Gyllebeholder - overdækket For at kunne leve op til de vejledende emmissionsgrænseværdier har ansøger beskrevet at gyllebeholderne på 3000 m 3 og 4000 m 3 bliver overdækket med fast overdækning for at mindske udledningen af næringsstoffer. Den faste overdækning af de to lagre reducerer emissionen fra de to gyllebeholdere med 394 kg N/år i forhold til tilsvarende beholdere overdækket med et tæt og stabilt flydelag. Dette fastholdes gennem vilkår. Disse vilkår stilles i overensstemmelse med teknologiblad, der er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Gyllebeholder flydelag Husdyrbrugets gyllebeholder på 800 m³ er med naturligt flydelag, hvilket Haderslev Kommune vurderer som værende i overensstemmelse med BAT, idet husdyrgødningsbekendtgørelsen 13 overholdes. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens 20, stk. 6 er krav om, at der føres løbende og regelmæssig logbog, som dokumentation for, at overdækningen er tæt. Vilkår 27)Der skal etableres et opsamlingsbassin på minimum 1651 m³ til ensilagesaft og restvand. Bassinet kan enten udformes som en gyllelagune (med bundmenbran som ansøgt) eller som en traditionel gyllebeholder. 11 Kapitel 10. Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v BEK nr 853 af 30/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/

39 28)De to gyllebeholdere på henholdsvis 3000 m³ og 4000 m³ der ligger på Ribevej 75 skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. 29)Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle samt fjernelse af bundfald. 30)Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. 31)Såfremt en skade på teltoverdækningen ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Kommunen underrettes straks herom. 32)Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 33)Afløbsbrønde fra plansiloer skal dækkes af kuppelriste, som skal friholdes for ensilage, sand og lignende, så ensilagesaft og overfladevand kan ledes frit til særskilt beholder. 34)Markstakke med husdyrgødning/ensilage skal overdækkes og placeres på udbringningsarealer i en afstand på minimum 300 m til naboer Affald og miljøfarlige stoffer Ansøgers tekst Beskrivelse af døde dyr Døde dyr opbevares på jorden bag afskærmning. De døde dyr kan ikke ses fra offentlig vej. Afstand til nærmeste nabobeboelse er ca. 35m og placeringen er på den anden side af Ribevej. Afskærmning gør dog, at naboen ikke kan se de døde dyr. Der er endvidere plantet et tre-rækket stedsegrønt hegn med henblik på, at opbevaringen ikke kan ses fra vejen eller fra nabobeboelserne. Afhentning sker efter behov og med dags varsel af DAKA. Beskrivelse af fast affald Affald opbevares og bortskaffes efter kommunens regulativer. Erhvervsaffald afhentes af Flemming Poulsen Der sker afhentning hver 14. dag Containeren er ca. 360 l. Andet affald kommer til dagrenovation. Afhentning sker hver uge. Container står ved stuehus. Jern- og skråtaffald bortskaffes til skrotforhandler. Der foretages ikke afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af kommunernes affaldsregulativ (haveaffald og skovaffald). Beskrivelse af kemikalier generelt Beskrivelse af pesticider Pesticider for Ejendom Haugård: Ejendommen drives økologisk, og der forefindes derfor ikke pesticider eller sprøjteudstyr på ejendommen. 39

40 Beskrivelse af oliekemikalier Olierester opbevares i 60 liters tromler i et rum med betongulv uden afløb til kloak og i maskinlade Olierester afleveres tilbage til forhandler. Ejendommen drives økologisk, hvorfor der ikke anvendes sprøjtemidler. Veterinært affald (05.13 affald af lægemidler): Før: Dyrlæge står for behandlingen med medicin og medtager veterinært affald. Efter: Dyrlæge står for behandlingen med medicin og medtager veterinært affald. Beskrivelse af øvrige kemikalier Øvrige kemikalier for Ejendom Haugård: Smøre- og hydraulikolie opbevares på befæstet areal i 200 liter tromler i værkstedet. Dieselolie opbevares i to tanke af hhv L og L, hvor førstnævnte anvendes til personbil. Begge tanke er placeret udendørs og på beton. Tankning af diesel sker på en plads med fast og tæt bund, således at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Spildolien afleveres tilbage til forhandler. Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes, at opbevaring og bortskaffelse af affald sker i overensstemmelse med Haderslev Kommunes affaldsregulativ. Opbevaring og håndtering af miljøfarlige stoffer vurderes ikke at være til risiko for miljøet, under forudsætning af at vilkårene der er stillet i miljøgodkendelsen af 2011 overholdes Ammoniak Ammoniaktab Ansøgers tekst 40

41 Haderslev Kommunes vurdering Ammoniakreduktionskrav på 30 % Som det fremgår af nøgletal fra ansøgningsskemaet, så det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 % opfyldt med en margen på 394 kgn/år. Ammoniakreduktionskravet bliver opfyldt ved de valgte staldsystemer og overdækning af to gyllebeholdere. Dette fastholdes gennem vilkår i kapitlerne 2.1 Dyrehold og management og Husdyrgødning og foder. Vejledende emissionskrav for ammoniak Ansøger har redegjort for, at husdyrbruget lever op til bedste anvendelige teknik (BAT), idet emissionsgrænseværdien for ammoniak er overholdt. Det vejledende emissionskrav for ammoniak er beregnet til kg N/år. Den indsendte ansøgning viser en ammoniakemission på kg N/år. Derved er BAT niveauet for ammoniak overholdt med 95 kgn/år. Haderslev Kommune vurderer endvidere, at fordampningen af ammoniak fra staldsystem og gødningsopbevaring er i overensstemmelse med BAT. Der er anvendt faste, drænede gulve med skraber, skrabeanlæg og overdækning af to gyllebeholdere som virkemiddel for at overholde de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak. 41

42 Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte og i forhold til dokumentation af anvendelsen af bedste anvendelige staldteknologi og fast overdækning af to gyllebeholdere. Disse vilkår stilles i overensstemmelse med teknologibladene, der er udarbejdet af Miljøstyrelsen Påvirkning af natur Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Beskyttede naturtyper efter husdyrbrugsloven Husdyrbrugsloven 14 og bekendtgørelsen 15 definerer en række kvælstoffølsomme naturtyper: Kategori 1 natur ( 7, stk. 1, nr. 1) omfatter en række bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (opremset i bekendtgørelsens bilag 3) beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2 natur ( 7, stk. 1, nr. 2) omfatter bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 3 natur omfatter ammoniakfølsomme naturtyper (heder, moser, overdrev og skove) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. 14 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 20. december 2006 med efterfølgende ændringer 15 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31. marts 2009 med efterfølgende ændringer 42

43 Tabel 1: Ammoniakdeposition til kategoriseret natur i nærheden af anlægget Naturområde Afstand til anlæg Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelast ning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Kategori 1 Surt overdrev, rigkær, tidvis våd eng i Pamhule Skov 10,9 km , Kategori 2 Mose (Skibelund mose) Kategori m NV , Pot. N-følsom skov 1700 m NØ 0,1 (krav overholdt) 0,1 15, Mose 1700 m NV 0,0 0,0 14, Ejendommens beliggenhed i forhold til kategoriseret natur kan ses i bilag 8. Kategori 1 natur: Indenfor 3000 m fra anlægget findes der ingen kategori 1 natur. Det nærmeste er områder med rigkær, tidvis våd eng og overdrev i Pamhule Skov, som ligger over 10 km øst for anlægget. Med den afstand er der ingen deposition til naturområderne fra ejendommen og der er ikke beregnet ammoniakdeposition. Naturområderne vurderes således ikke at ville blive påvirket væsentligt af projektet. Kategori 2 natur: Indenfor 3000 m fra anlægget findes der ingen kategori 2 natur. Det nærmeste er Skibelund mose, som ligger ca m fra Ribevej 75. Med den afstand sker der ikke nogen deposition af ammoniak fra Ribevej 75 til naturområdet. Det vurderes dermed at ammoniakdeposition ikke vil medføre en ændring af naturtilstanden i mosen. Kategori 3 natur: 43

44 Indenfor 1000 m fra anlægget findes der ingen kategori 3 natur. Det nærmeste er potentiel ammoniak følsom skov og en mose som ligger ca m NV og NØ for anlægget. Der er beregnet ammoniakdeposition til arealerne, som viser at afskæringskriteriet på maksimalt 1 kg N i merdeposition er overholdt, idet merdepositionen er 0,1 kg N/ha/år til skoven og 0 kg N/ha/år til mosen. Det vurderes således, at den tilførte ekstra ammoniakdeposition fra ejendommen ikke vil medføre en ændring af kategori 3 naturområdernes naturtilstand. Samlet vurderes udvidelsen på Ribevej at overholde husdyrgodkendelseslovens krav til ammoniakdeposition til kategoriserede naturtyper. Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 16 3 omfatter søer større end 100 m 2, udpegede vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne forpligtelse påhviler til en hver tid ejeren af arealet. I følge husdyrgodkendelseslovens 23 skal kommunen i sin vurdering varetage hensynet til natur, der er beskyttet mod tilstandsændringer. Tabel 2: Ammoniakdeposition til 3 natur i nærheden af anlægget Naturområde Afstand til anlæg Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Eng1 539 m N 0,3 0,5 15,1 - Eng2 750 m S - 8 vandhuller m Nærmeste 0,3 Nærmeste 0,4 15,1 - Omkring ejendommen indenfor én kilometer ligger der to enge og 8 vandhuller, som er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. Se bilag 9, som viser beliggenheden af 3 natur i forhold til anlægget. Vandhuller Vandhullerne er analyseret ud fra orthofoto. De ligger alle i det åbne dyrkede land med tilknytning til marker i omdrift. Et ligger dog i et lille beskyttet engareal (eng 1). De er mere eller mindre lysåbne med opvækst af f. eks piletræer omkring en del af dem. Det vurderes ud fra beliggenheden i det dyrkede land at vandhullerne er næringsrige vandhuller. Der er beregnet ammoniakdeposition til det nærmeste vandhul, som viser at der som følge af ændringen på Ribevej 75 vil ske en merdeposition på 0,3 kg N/ha/år og en totaldeposition på 0,4 kg N/ha/år. Det vurderes, at merdepositionen er så lav (under 1 kg N/ha(/år) at naturtilstanden i vandhullerne ikke vil ændres. Enge 16 Lov om naturbeskyttelse nr. 951 af 3. juni 2013 med efterfølgende ændringer 44

45 Indenfor 1000 m fra Ribevej 75 ligger der to små engarealer. Det nærmeste ligger ca. 530 m nord for ejendommen og benyttes som et græsningsareal til Ribevej 75, engen er gødsket. Midt i arealet ligger et større vandhul. Der er beregnet ammoniak deposition til engen fra Ribevej 75, som viser at der vil være en merdeposition på 0,3 kg N/ha/år og en totaldepositon på 0,5 kg N/ha/år. Det vurderes at engens naturtilstand ikke vil blive påvirket af ændringen på Ribevej 75, idet ammoniakdepositionen er lav og under 1 kg N/ha/år og idet engens naturtilstand i dag ikke er næringsbegrænset.. Jf. rapport 17 udarbejdet af DMU, nuværende DCE vil en påvirkning af et naturområde næppe kunne medføre en målelig negativ påvirkning af naturtilstanden ved en merdeposition på under 1 kg N/ha/år. Samlet vurderes udvidelsen på Ribevej 75 ikke at ville medføre en ændring af 3 naturens tilstand. Beskyttede naturtyper og arter efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen 18 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, og de tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte naturtyper og i Danmark hjemmehørende arter. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV-arter, fordi de er opført på habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Habitatbekendtgørelsen er kommunen forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IVarterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrloven: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier Tabel 3: Ammoniakdeposition til Natura 2000-område i nærheden af anlægget Natura område Afstand anlæg til Merdeposition (kg N/ha/år) Totaldeposition (kg N/ha/år) Baggrundsbelastning (kg N/ha/år) Tålegrænse (kg N/ha/år) Pamhule Skov og Stevning Dam 10,8 km ,0-17 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):Notat om usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig følsomme naturområder af 26. juni Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj

46 Natura 2000 I bilag 16 er ejendommens beliggenhed i forhold til Natura 2000 områder vist. Ribevej 75 ligger langt fra internationalt beskyttede naturområder. Det nærmeste er Pamhule Skov og Stevning Dam, der ligger over 10 km øst for ejendommen. Der vil ikke være nogen deposition af ammoniak med så stor afstand og det vurderes, at projektet og totaldepositionen ikke vil påvirke Natura 2000 natur væsentligt. Bilag IV I habitatdirektivets Bilag IV er opført en række arter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede habitatområder. Det indebærer for dyrearternes vedkommende blandt andet, at yngle- og rasteområde ikke må beskadiges eller ødelægges, og for planternes vedkommende blandt andet, at arterne ikke må indsamles, plukkes eller ødelægges. I det følgende vurderes forekomsten af de bilag IV arter, hvor projektområdet ligger indenfor eller i nærheden af artens naturlige udbredelse. Der er søgt efter registreringer i Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV, Faglig rapport fra DMU nr.635, 2007, og indenfor de seneste 10 år i naturdatabaser. Redegørelse Bilag 16 viser registrerede bilag IV arter omkring ejendommen og dens udbringningsarealer og bilag 17 beskriver bilag IV arter som findes i Haderslev Kommune. Der er ikke registreret bilag IV arter omkring Ribevej 75, men området er registreret som et yngle og rasteområde for strandtudse og der er jf. dofdatabasen registreret løvfrø i 2010 i Gabøl, Skrydstrup og Bevtoft plantage. Der er relativt langt til større naturområder fra ejendommen, men det vurderes, at der potentielt vil kunne findes bilag IV arter i området som furagerende arter af flagermus og paddearter i vandhuller, samt evt. odder i Gabøl bæk. Padder Følgende bilag IV-padder har i henhold til faglig rapport nr. 635 naturligt udbredelsesområde i Haderslev Kommune: Spidssnudet frø, løgfrø, løvfrø, strandtudse og stor vandsalamander. Bilag IV arter som kan findes i Haderslev Kommune er nærmere beskrevet i bilag 17. Lysåbne vandhuller med flade brinker og naturligt plante og dyreliv er potentielle yngleområder for alle de nævnte padder, mens mere tilgroede vandhuller ofte kan fungere som rasteområder. I området omkring Ribevej 75 findes der en del naturlige mindre vandhuller, som dog ligger på marker i omdrift og relativt langt fra andre naturområder og derfor vurderes at være ikke oplagte paddevandhuller. Dog kan det ikke udelukkes at de vil kunne fungere som rastesteder for paddearter og herunder bilag IV arter. Ingen af vandhullerne vil som følge af projektet blive påvirket af en merdeposition af ammoniak større end 0,4 kg N/ha/år. Jævnfør en rapport 19 af DCE vil en påvirkning på under 1 kg N/ha/år af et naturområde næppe medføre en negativ påvirkning af naturtilstanden. Således vurderes det, at vandhullernes naturtilstand ikke vil ændres af projektet. 19 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):Notat om usikkerheder i modeller for ammoniak i forbindelse med VVM og tærskelværdi for beregnet kvælstofafsætning for en enkelt kilde til særlig følsomme naturområder af 26. juni

47 Kommunens vurdering er således, at paddearter herunder bilag IV-arter ikke vil få forringede yngle- og rastelokaliteter begrundet i ammoniak fra udvidelsen på Ribevej 75. Flagermus Projekter som berører bygninger, skove, levende hegn og gamle træer kan evt. påvirke rasteog yngleområder for flagermus. Da projektet ikke indebærer ændring af jord- og stendiger, levende hegn, fældning af gamle træer eller nedrivning af ældre bygninger eller i øvrigt ændrer på forhold som ville kunne fungere som yngle- eller rastested for flagermus vurderes udvidelsen ikke af medføre en negativ påvirkning af flagermus. Odder Projektet indebærer ikke ændringer af vandløb og derfor vurderes potentiel forekomst af odder ikke at blive påvirket. Samlet set vurderes ammoniakdeposition fra anlægget i det ansøgte projekt ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Ligeledes vurderes det, at ammoniakdeposition fra det ansøgte projekt ikke vil skade arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Påvirkningen fra anlæggets ammoniakdeposition er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 samt 11, stk. 1, og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen regler herom. 47

48 3 Arealerne 3.1 Markoplysninger I dette afsnit oplyses der om en række generelle forhold om driften af husdyrbrugets udbringningsarealer, og i tabellerne vises oplysninger om de enkelte marker, som udgør udbringningsarealet. Oplysningerne er grundlaget for beregninger af nitratudvaskning og fosforoverskud samt kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Ansøgers tekst 48

49 49

50 Haderslev Kommunes vurdering Det vurderes at de 436,24 ha ejede/forpagtede udbringningsarealer sammen med arealet på 215,15 ha som afgræsses og gylleaftalearealet på 141,38 ha, som vist på Bilag 6a, 6b og 6c, udgør et tilstrækkeligt harmoniareal. Der er redegjort for arealer i andre kommuner og gødning afsat til tredjepart i kapitel 3.2 Gødningsregnskab. Haderslev Kommune har konstateret at der ikke indgår arealer der er omfattet af randzoneloven i udbringningsarealerne. I følge 1 i Randzoneloven 20 gælder det, at der i en zone på 9 m fra vandløb ikke må foretages gødning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Der er i husdyrgødningsbekendtgørelsen 21 forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning i en bræmme på 20 til vandløb, hvor terrænet hælder mere end 6 grader. Haderslev Kommune har konstateret at der ikke i udbringningsarealerne indgår arealer der hælder mere end 6 grader og ligger i en afstand der er mindre end 20 m fra vandløb. De ejede og forpagtede arealer drives økologisk. Det er oplyst, at der anvendes sædskifte K4. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at en ændring af arealer skal anmeldes som det beskrives i afsnit 1. Generelle forhold. 20 Bekendtgørelse nr. 894 af 15/07/2014 lov om randzoner 21 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. - BEK nr 764 af 28/06/

51 Fredede fortidsminder, sten- og jorddiger Der ligger ikke fredede fortidsminder, sten- og jorddiger i tilknytning til det eksisterende eller planlagte byggeri. -Beskyttede sten- og jorddiger Ved sten- og jorddiger og lign. forstås menneskeskabte, linjeformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende materialer, som fungerer eller har fungeret som hegn og har eller har haft til formål at markere administrative, ejendoms- eller anvendelsesmæssige skel i landskabet. Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet, som både viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold, fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab, ofte med egnstypiske digestrukturer. Langs med en række marker ligger der diger, se bilag 13a og 13b. Digerne må ikke ændres eller fjernes uden kommunens tilladelse. -Fredede fortidsminder Der ligger fredede fortidsminder i tilknytning til mark 52-0, 53-0 og 93-0, se bilag 13a og 13b. Der gøres opmærksom på, at der i henhold til 29f i Museumsloven ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes (herunder også juletræer og lignende) på gravhøje og inden for en afstand af 2 m fra dem. Jf. 18 i Lov om naturbeskyttelse må der endvidere ikke etableres ny beplantning eller foretages lignende ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meters afstand fra gravhøje, medmindre kommunen meddeler dispensation hertil. 3.2 Gødningsregnskab I dette afsnit vises et regnskab over produceret, tilført og fraført husdyrgødning på den bedrift, som husdyrbruget hører under, og der gøres rede for teknologi anvendt til udbringning af husdyrgødning. Ansøgers tekst 51

52 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune stiller vilkår til mængden af husdyrgødning, angivet som antal DE pr i forhold til gældende dyretype, på baggrund af det ansøgte. Vilkåret stilles for at sikre, at mængden af husdyrgødning som udbringes på bedriftens arealer ikke overstiger de mængder, der ligger til grund for vurderingen bag denne miljøgodkendelse. Vi gør opmærksom på, at antal DE er opgivet ud fra gældende omregningsfaktor 22 på godkendelsestidspunktet. På tilsynsmyndighedens forlangende skal der foreligge dokumentation for at vilkår er overholdt. Denne dokumentation kan være i form af gødningsregnskaber, som skal kunne fremvises for de seneste fem år. Udbringningsarealer i anden kommune Et forpagtet udbringningsareal på ca. 4,9 ha ligger i Tønder Kommune. Endvidere ligger 7,08 ha ved Tirslund og 40 ha ved Vorbasse. Alle græsningsarealerne er ejede eller forpagtede med undtagelse af arealerne i Vorbasse, hvor der er indgået aftale om afgræsning. Tønder Kommune og Billund Kommune er hørt omkring græsningsarealerne beliggende der, deres høringsvar fremgår af bilag 7a og 7b. Det er planlagt, at græsningsarealerne ved Tirslund bliver afgræsset med i gennemsnit 0,8 DE kvæg pr. ha pr. år, således at der årligt afsættes husdyrgødning fra 5,66 DE kvæg på arealet ved Tirslund. 22 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. BEK nr 853 af 30/06/

53 Det er Billund Kommunes vurdering, at 3 arealerne - som de fremgår af kortet i bilag 7bkan indgå i miljøgodkendelsen af Ribevej 75, 6500 Vojens som afgræsningsarealer under forudsætning af, at: Matr. nr. 4æ, Nebel By, Vorbasse, areal 86-0 på kortet, afgræsses med max. 1,0 DE/ha Matr. nr. 2i, Nebel By, Vorbasse, areal 38-3 og 38-1 på kortet, afgræsses med max. 0,8 DE/ha. Vilkårenes ordlyd fremgår nedenunder. Arealgodkendelse og afsættelse af husdyrgødning til biogasanlæg Som det beskrives i ansøgers tekst, så afsættes 151 DE kvæggylle til Skovvej 24, 6500 Vojens ( 16) eller til et biogasanlæg. Da der endnu ikke foreligger en endelig kontrakt, stilles der vilkår om, at en sådan skal foreligge og indsendes til Haderslev Kommune inden dyreholdets udvidelse påbegyndes. Yderligere er der stillet vilkår om at der ikke må modtages afgasset biomasse til bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer, da der ikke er ansøgt om dette. Yderligere beskrives det at der afsættes 109 DE kvæggylle til Barsmark Bygade 121, 6100 Aabenraa ( 16). Tilført husdyrgødning Frem til de første dyr sættes ind i den nye kostald (nr. 27) ønskes der at modtage 99 DE kvæg gylle fra ejendommen Birkelundvej 11, 6541 Bevtoft. Den nye kostald er planlagt til at indeholde 100 køer der går i stald med gyllesystem og 40 køer der går i dybstrøelse. Dyretrykket vil være på 1,19 DE/ha i perioden der modtages gylle fra Birkelundvej 11 og på 1,4 DE/ha når stald 27 bliver fyldt med køer. I denne afgørelse er der vurderet at der kan udbringes 1,4 DE/ha på udbringningsarealerne. Det er valgt at fastholde, at der ikke må modtages husdyrgødning fra ejendommen Birkelundvej 11, efter at det er blevet sat dyr ind i stald 27. Harmoniareal Udover husdyrgødningen der afsættes til gødningsmodtagere og ved afgræsning, afsættes 610,04 DE til egne udbringningsarealer, som vist på Bilag 6a og 6b Udbringningsarealer. Det vurderes, at de samlede arealer udgør et tilstrækkeligt harmoniareal til den producerede mængde husdyrgødning. Der stilles vilkår til fastholdelse af det ansøgte. Vilkår 35)Der må udbringes husdyrgødning fra højst 610,04 DE 23 kvæg på bedriften. Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år, for eksempel i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 36)Der må afsættes husdyrgødning ved afgræsning til Ribevej 75 s ejede og forpagtede arealer der ligger udenfor udbringningsarealet vist i bilag 6b. Arealerne på vist i bilag 6c må modtage husdyrgødning fra 33,64 DE græsende kvæg. Der skal foreligge en 23 Beregnet efter Bilag 1 i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. BEK nr 853 af 30/06/

54 endelig kontrakt med biogasanlæg eller bedriften Skovvej 24, 6500 Vojens om at en af de vil modtage husdyrgødning svarende til 151 DE kvæggylle. Kontrakten skal indsendes til Haderslev Kommune inden dyreholdets udvidelse påbegyndes. 37)Der må afsættes husdyrgødning til bedriften Skovvej 24, 6500 Vojens, som må modtage husdyrgødning svarende til 151 DE kvæggylle. Husdyrgødningen må udbringes på arealerne vist med blå signatur i bilag 6b. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. 38)Der må afsættes husdyrgødning til biogasanlæg, som må modtage 151 DE kvæggylle fra Ribevej 75, 6500 Vojens. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. 39)Der må ikke modtages afgasset biomasse til bedriftens ejede og forpagtede udbringningsarealer. 40)Såfremt der foreligger en 16 godkendelse af udbringningsarealerne tilhørende bedriften Barsmark Bygade 121, 6200 Aabenraa, må der afsættes 109 DE kvæggylle til bedriften Barsmark Bygade 121, 6200 Aabenraa. 41)Der skal foreligge en 16 godkendelse af udbringningsarealerne tilhørende bedriften Barsmark Bygade 121, 6200 Aabenraa, til at modtage 109 DE kvæggylle fra Ribevej 75, 6500 Vojens. 16 godkendelsen skal indsendes til Haderslev Kommune inden dyreholdets udvidelse påbegyndes. 42)Der må afsættes husdyrgødning ved afgræsning til bedriften Fromssejervej 32E, 6623 Vorbasse, som må modtage husdyrgødning fra 32 DE græsende kvæg. Husdyrgødningen må afsættes ved afgræsning på arealerne vist i bilag 7b. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. 43)Der må modtages 99 DE kvæggylle fra ejendommen Birkelundvej 11, frem til der bliver sat dyr ind i stald 27 på bilag 4. 44)Ved Tirslund må 5,66 DE kvæg afgræsse de 7,08 ha vist i bilag 7a, figur 2. 45)Matr. nr. 4æ, Nebel By, Vorbasse, areal 86-0 på kortet, afgræsses med max. 1,0 DE/ha. 46)Matr. nr. 2i, Nebel By, Vorbasse, areal 38-3 og 38-1 på kortet, afgræsses med max. 0,8 DE/ha. 3.3 Nitrat (overfladevand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til overfladevand. Ansøgningssystemet har beregnet nedenstående fem parametre, som indgår i kommunens vurdering af udvaskning af nitrat til overfladevand. 54

55 Ansøgers tekst Haderslev Kommunes vurdering Beskyttelsesniveau for nitrat Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasser identificeret ud fra kvælstofreduktionspotentiale og oplandet til sårbare og meget sårbare Natura 2000 områder. Ansøgningssystemet har beregnet at DE max er 74,1 kgn/ha og DE reel er 53,40 kgn/ha. Idet DE reel er mindre end DE max er beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevande overholdt. Beskyttelsesniveau for nitrat til overfladevand er således overholdet. Udvaskning af nitrat til nitratfølsomt Natura 2000 opland Husdyrbrugets ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger primært i oplandet til Knude Dyb. En mindre del af arealet ligger i oplandet til Haderslev Fjord, se bilag 18 Arealerne afvander til Knude Dyb i Vadehavet. Vadehavet er et internationalt naturbeskyttelsesområde, der er overbelastet med kvælstof. Der har i oplandet til Knude Dyb været en stigning i husdyrtrykket i perioden fra Stigningen har kun været på 0,002 %. Ifølge Kammeradvokatens notat af 6. oktober 2014 om vurdering af nitratmodellen er der tale om en ubetydelig stigning i dyretrykket. Som det fremgår af bilag 19 er bidraget til kvælstof udvaskningen fra udbringningsarealerne til Knude Dyb på 0,29 pct. og på 0,30 til Haderslev Fjord i forhold til den samlede udvaskning, hvorfor der (ikke) stilles særlige vilkår af hensyn til de sårbare Natura 2000 recipienter. Vandløb og søer I vandløb har mængden af nitrat ikke nogen større betydning for miljøtilstanden. Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes andre forhold end tilførslen af nitrat. Vandløbenes betydning mht. nitratbelastning er først og fremmest transporten til marine vandområder, der vil kunne blive påvirket af nitrattilførslen. De fleste søer er fosforbegrænsede. Kvælstoftilførslen vil derfor kun have mindre betydning for disse søer. Der er ikke udbringningsarealer på bedriften der ligger nærmere end 20 meter fra vandløb eller søer og samtidig har en hældningen over 6 mod vandløbet eller søen, se bilag 13 a og 13b. På den bagrund vurderes det at der er relativ ringe fare for overfladisk afstrømning af næringsstoffer. 55

56 3.4 Nitrat (grundvand) Dette afsnit drejer sig om nitratudvaskning til grundvand. Ansøgers tekst 56

57 57

58 Haderslev Kommunes vurdering 342,66 ha af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder, som det fremgår af bilag 12, hvorfor nitratudvaskningen til grundvand skal vurderes. Udvaskningsberegninger, der baseres på nitratudvaskning fra rodzonen i udvaskningsmodellen FarmN viser en udvaskning på mg nitrat/l ved det ansøgte dyrehold. Da udvaskningen er lavere end 50 mg nitrat/l vurderes beskyttelsesniveauet dog som værende overholdt. Beskyttelsesniveauet er nået, da husdyrbruget drives som et økologisk kvægbrug. Beskyttelsesniveauet fastholdes ved at der er stillet vilkår til hvor meget husdyrgødning der må udbringes på bedriftens arealer i kap. 3.2 Gødningsregnskab. 3.5 Fosfor Dette afsnit drejer sig om påvirkningen af overfladevand med fosfor. I ansøgningssystemet er udbringningsarealernes fordeling i fosforklasser opgjort, som det fremgår af nedenstående tabel, og der er foretaget beregninger, som indgår i kommunens vurdering af miljøpåvirkningen. Ansøgers tekst Maksimalt tilladt P-overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften: -0,2 kg P/ha/år. P tilført pr. ha/år i ansøgt drift: 20,5 kg P/ha/år. P-fraførsel per ha/år i ansøgt drift (arealvægtet gennemsnit): 20,7 kg P/ha/år. P-overskud/ha/år for ansøgt projekt: -0,2 kg P/ha/år. Haderslev Kommunes vurdering Beskyttelsesniveau for fosfor og udvaskning af fosfor til fosforfølsomt Natura 2000 opland Husdyrbruget ejede og forpagtede arealer er ikke beliggende i fosforklassificerede områder (se bilag 12). Da der er en negativ fosforbalance på 0,2 kg P/ha/år efter gennemførelsen af det ansøgte projekt, er det ikke nødvendigt at foretage en yderligere vurdering af beskyttelsesniveauet for fosfor og udvaskning af fosfor til fosforfølsomme Natura 2000 områder. Udvaskning af fosfor til fosforfølsomme beskyttede søer Udbringningsarealernes beliggenhed i forhold til søoplande er vist i bilag 14. Bilag 15 indehodler en udtalelse vedrørende søoplande. Langt de fleste arealer ligger ikke indenfor søoplande. Kun seks arealer ligger i søopland nemlig mark 98-0 og halvdelen af mark 93 som ligger i oplandet til Elkær sø, mark 68-0 og 69-0 som ligger i oplandet til Haderslev Dam, mark 71-0, som ligger i opland til Sø i Nustrup Plantage, samt mark 70-0 og 70-1, som ligger i oplandet til Gram Slotssø. Der er jf. vandplaner og beliggenhed udenfor Natura 2000 ingen restriktioner i forhold til arealer i oplandet til Elkær sø, Sø i Nustrup Plantage eller til Gram Slotssø. Arealer i oplandet til Haderslev Dam skal i p-klasse ud fra dræningsforhold, fosfortal og jordbund jf. bilag 3/4 i bekendtgørelsen. Da markerne i oplandet til Haderslev Dam er ikke drænede sandjorde og p-overskuddet i øvrigt er negativt ses der bort fra krav om p-tal og der sættes ingen restriktioner i forhold til markerne som afvander til Haderslev Dam. 58

59 3.6 Ammoniak fra udbringning I dette afsnit gøres der rede for påvirkning af natur som følge af ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning. Ansøgers tekst Der er 434,36 ha ejet og forpagtet areal. På disse arealer spredes der med 1,4 DE/ha. Der afsættes 131,6 DE til Skovvej 24, 6500, tilhørende Flemming Skov. Der afsættes 196,12 DE til afgræsning uden for harmoni. Der vedlagt kort over arealer samt oversigt over ejeforholdt. Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Der køres ikke ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der findes på udbringningsarealerne ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. På veletablerede afgrøder køres ud med gyllevogn med drypfri slæbeslanger. Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder minimeres ammoniakfordampningen, såvel som lugtgenerne på grund af mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Ved afgrødehøjde under 10 cm bør det tilstræbes at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. Der udarbejdes hvert år mark- og gødningsplan hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I markog gødningsplanen skal der tages hensyn til bl.a. jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte, samt kvælstofudnyttelsen. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. således udbringning ikke giver anledning til unødige gener. Al transport til og fra bedriften skal, for at begrænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel. Gyllen udbringes med slæbeslanger og nedharves indenfor 6 timer Gyllen nedfældes på sort jord og i græsmarker. Nedfældning af gylle begrænser ammoniakfordampningen. Størst reduktion opnås ved sortjordsnedfældning, som udenlandske undersøgelser har vist kan reducere ammoniakfordampningen med mere end 90 % sammenlignet med slæbeslangeudlægning. Da gylle ikke kan nedmuldes i en afgrøde er ammoniakfordampningen generelt højere fra gylle, der udbringes i en etableret afgrøde, end fra gylle der udbringes på bar jord, men efter, at afgrøden begynder at vokse i april måned, vil afgrøden give skygge og læ, hvilket sænker ammoniakfordampningen. Dybstrøelse udbringes med en staldgødningsspreder og nedbringes indenfor 6 timer. Fast gødning, der udbringes på ubevoksede arealer, nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedringningen finde sted, så snart det er muligt. Haderslev Kommunes vurdering Udbringning af husdyrgødning kan føre til tilstandsændringer på tilstødende naturarealer. Påvirkningen kan dels ske ved merdeposition af ammoniak på særligt kvælstoffølsomme naturarealer, dels ved afdrift, erosion og udvaskning af næringsstoffer. Ejendommens udbringningsarealer er fordelt med 434,36 ha ejede og forpagtede arealer som ligger forholdsvis spredt med en blok omkring Ribevej 75 og ellers spredt rundt både i Tønder kommune, ved Nustrup Plantage, syd for Hjartbro Skov, nordvest for Vojens og nord for Hammelev. 59

60 Ansøgningen indeholder også 141,38 ha aftalearealer, som ligger syd for Skrydstrup flyveplads. Aftalearealerne indgår ikke i denne godkendelse, men er screenet for at afgøre om der er behov for en særskilt arealgodkendelse. Arealet er naturmæssigt vurderet som robust i forhold til ammoniak fra udbringning af husdyrgødning. Derudover er der 225,15 ha græsningsarealer til Ribevej 75, som i ansøgningen kun får husdyrgødning via de græssende dyr. Græsningsarealerne er lysegrønne eller gule på kortbilagene, bilag 6c. Det er engarealer som ligger spredt, især langs Gelså, men også et par stykker langs Billund Bæk og et enkelt areal i nærheden af ejendommen. Endvidere ligger 7,08 ha ved Tirslund og 40 ha ved Vorbasse. Alle græsningsarealerne er ejede eller forpagtede med undtagelse af arealerne i Vorbasse, hvor der er indgået aftale om afgræsning. Tønder Kommune og Billund Kommune er hørt omkring græsningsarealerne beliggende der. I denne godkendelse behandles kun ejede og forpagtede arealer som på kortbilagene er vist som rødskraverede marker. Beskyttede naturtyper efter husdyrbrugsloven Husdyrbrugsloven 24 og bekendtgørelsen 25 definerer en række kvælstoffølsomme naturtyper: Kategori 1 natur ( 7, stk. 1, nr. 1) omfatter en række bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (opremset i bekendtgørelsens bilag 3) beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 2 natur ( 7, stk. 1, nr. 2) omfatter bestemte ammoniakfølsomme naturtyper (højmoser, lobeliesøer, samt heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Kategori 3 natur omfatter ammoniakfølsomme naturtyper (heder, moser, overdrev og skove) beliggende udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Redegørelse Ejendommens udbringningsarealers beliggenhed i forhold til kategorinaturtyper kan ses på bilag 10 Kategori 1: Ejendommens udbringningsarealer ligger ikke i forbindelse med kategori 1 naturtyper. Kategori 2: Der findes ikke kategori 2 naturtyper i forbindelse med ejendommens udbringningsarealer. Kategori 3: En del af ejendommens udbringningsarealer ligger op til potentielt ammoniakfølsomme skove. Det vurderes at fortsat udbringning på de tilstødende arealer ikke vil ændre skovenes naturtilstand og der stilles ingen skærpende vilkår i forhold til kategori naturtyper. Samlet vurderes ejendommens udbringningsarealer at ligge uproblematisk i forhold til kategoriseret naturtyper. 24 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 20. december 2006 med efterfølgende ændringer 25 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31. marts 2009 med efterfølgende ændringer 60

61 Beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 26 3 omfatter søer større end 100 m 2, udpegede vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne forpligtelse påhviler til en hver tid ejeren af arealet. I følge husdyrgodkendelseslovens 23 skal kommunen i sin vurdering varetage hensynet til natur, der er beskyttet mod tilstandsændringer. I bilag 11 er udbringningsarealerne vist i forhold til 3 natur. Der findes 12 vandhuller og en mose beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3, som ligger på eller op til udbringningsarealerne. Vandhuller På mark 93-0 beliggende ved Skrydstrup ligger fire vandhuller og et lille moseareal der er beskyttet jf. 3 i naturbeskyttelsesloven. På mark 13, 22, 32, 40-3, 48, 54, 68, 88 ligger vandhuller, som er beskyttet. Vandhullerne ligger i tilknytning til dyrkede marker og det vurderes, at det er næringsrige vandhuller. De er analyseret ud fra luftfoto. Det drejer sig om relativt små vandhuller med mere eller mindre skyggende bredvegetation. Ingen steder er der et stort terrænfald til søerne fra markerne. Det vurderes, at fortsat markdrift med udbringning af husdyrgødning ikke vil ændre vandhullernes naturtilstand, og der stilles ikke vilkår til markdriften omkring vandhullerne. Randzonelovens krav om 9 m zone omkring søerne, som ikke må dyrkes, gødskes eller sprøjtes er i øvrigt med til at beskytte imod næringsstoftilførsel fra markerne. Moser: Der ligger et lille moseareal ved det sydvestlige hjørne af mark Det vurderes at mosen ikke er følsom i særlig grad for næringsstoffer, idet den er lille og er omgivet af dyrkede marker. Der er i øvrigt ikke terrænfald til mosen og mosens naturtilstand vurderes ikke at blive ændret af fortsat udbringning af husdyrgødning på mark Der stilles ingen skærpende vilkår i forhold til mosearealet. Flere af græsningsarealerne er beskyttet eng. Det gælder mark 3, 6, 12, 13, 14, 59 og delvist mark 8 og 57. Græsningsarealerne er vurderet i bilag 6c. Der stilles vilkår til at der ikke må udbringes husdyrgødning eller tilskudsfodres på ovennævnte græsningsarealer, som er beskyttede naturområder. Beskyttede naturtyper og arter efter habitatbekendtgørelsen Habitatbekendtgørelsen 27 udpeger en række internationale naturbeskyttelsesområder. De internationale naturbeskyttelsesområder kaldes Ramsarområder, Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder alt efter, om de er beskyttet efter Ramsarkonventionen eller efter EU s fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver, og de tre typer områder går under fællesbetegnelsen Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte naturtyper og i Danmark hjemmehørende arter. De udpegede arter omtales normalt som bilag IV-arter, fordi de er opført på habitatdirektivets bilag IV. Ifølge Habitatbekendtgørelsen er kommunen 26 Lov om naturbeskyttelse nr. 951 af 3. juni 2013 med efterfølgende ændringer 27 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj

62 forpligtet til at lave en række vurderinger i forhold til Natura 2000-områderne og bilag IVarterne, før den kan udstede en miljøgodkendelse efter husdyrloven: 7, stk. 1: Kommunen skal foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt 11, stk. 1: Der kan ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier Natura 2000 Der ligger ingen Natura 2000 områder i tilknytning til udbringningsarealerne til Ribevej 75. Det nærmeste er Pamhule Skov og Stevning Dam som ligger ca. 3 km syd for det nærmeste udbringningsareal. Bilag IV Som beskrevet under afsnittet om 3 natur i forhold til arealer er der vandhuller beliggende på visse af udbringningsarealerne. De er ikke vurderet som egnede padde huller og der er ikke registreret padder, herunder bilag IV arter på og omkring ejendommens udbringningsarealer, se i øvrigt bilag 16. På bilag 17 er de arter som vurderes at kunne forekomme i Haderslev kommune beskrevet. Vandhullerne på udbringningsarealerne er analyseret ud fra luftfoto. Alle hullerne fremstår som små og mere eller mindre lysåbne og beliggende på dyrket jord relativt langt fra andre større naturområder. Det vurderes, at vandhullerne ikke er velegnede paddevandhuller, men at det ikke kan udelukkes, at de kan være rastested for bilag IV arter som spidssnudet frø eller andre. Der sker i forbindelse med projektet ingen ændret anvendelse af ejendommens udbringningsarealer eller udyrkede engarealer, som ligger i tilknytning til vandhuller. Der gøres desuden opmærksom på at der Jf. 1 i Lov om randzoner af 14. juni 2011 gælder, at der i en zone på 9 m fra vandhuller over 100 m 2 ikke må foretages gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Samlet set vurderes ammoniakdeposition eller afstrømning fra udbringningsarealerne i det ansøgte projekt ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af de nærmeste Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Ligeledes vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil skade arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Påvirkningen fra udbringningsarealerne er dermed i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1 samt 11, stk. 1, og kræver ikke udarbejdelse af konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen regler herom. Vilkår 47)Der må ikke ske tilskudsfodring eller udbringes husdyrgødning på græsningsarealer som er beskyttet eng. Det gælder markerne 3, 6, 8, 12, 13, 14, 57 og 59, som er vist på kortene i bilag 6c. 62

63 3.7 Gener fra udbringning I dette afsnit beskrives de gener der kan være forbundet med udbringning af husdyrgødning og det vurderes hvorledes disse kan minimeres. Ansøgers tekst Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Der køres ikke ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. Der findes på udbringningsarealerne ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. På veletablerede afgrøder køres ud med gyllevogn med drypfri slæbeslanger. Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder minimeres ammoniakfordampningen, såvel som lugtgenerne på grund af mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Ved afgrødehøjde under 10 cm bør det tilstræbes at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. Der udarbejdes hvert år mark- og gødningsplan hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I mark- og gødningsplanen skal der tages hensyn til bl.a. jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte, samt kvælstofudnyttelsen. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. således udbringning ikke giver anledning til unødige gener. Al transport til og fra bedriften skal, for at begrænse støvgener, foregå ved hensynsfuld kørsel. Gyllen udbringes med slæbeslanger og nedharves indenfor 6 timer Gyllen nedfældes på sort jord og i græsmarker. Nedfældning af gylle begrænser ammoniakfordampningen. Størst reduktion opnås ved sortjordsnedfældning, som udenlandske undersøgelser har vist kan reducere ammoniakfordampningen med mere end 90 % sammenlignet med slæbeslangeudlægning. Da gylle ikke kan nedmuldes i en afgrøde er ammoniakfordampningen generelt højere fra gylle, der udbringes i en etableret afgrøde, end fra gylle der udbringes på bar jord, men efter, at afgrøden begynder at vokse i april måned, vil afgrøden give skygge og læ, hvilket sænker ammoniakfordampningen. Dybstrøelse udbringes med en staldgødningsspreder og nedbringes indenfor 6 timer. Fast gødning, der udbringes på ubevoksede arealer, nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedringningen finde sted, så snart det er muligt. 63

64 Haderslev Kommunes vurdering Haderslev Kommune vurderer, at idet husdyrgødningsbekendtgørelsen 28 overholdes vil der ikke være væsentlige gener forbundet med udbringning af husdyrgødning. Det vurderes herudover, at udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealer er i overensstemmelse med BAT idet husdyrgødningsbekendtgørelsen 29 overholdes. Haderslev Kommune gør opmærksom på, at der ikke må udbringes husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 meter fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Dette jævnfør husdyrgødningsbekendtgørelsens Det gør sig gældende for markerne 70-0, 70-1 og en del af mark Endvidere er der særlige regler for, hvornår der skal anvendes nedfældning, hvilket blandt andet afhænger af afgrøder på arealet, hvilket ligeledes fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/ Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/

65 4 Vilkår fra eksisterende miljøgodkendelse I dette afsnit redegøres der for vilkår fra den eksisterende miljøgodkendelse fra En række vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse ophæves med dette tillæg, idet de ikke længere vurderes at være relevante. Der er også vilkår i nedenstående, som bliver ændret. Det drejer sig om følgende: Generelle vilkår Drift og indretning Vilkår nr. 1 i miljøgodkendelsen af 2011; Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Ribevej 75, 6500 Vojens, herunder samtlige arealer, inkl. udspredningsarealer (bilag 4), der er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende CHR nr og CVR nr Vilkår 1 ophæves, idet forholdet er reguleret af lovgivningen. Vilkår nr. 4 i miljøgodkendelsen af 2011; De nye bygninger, kalvehytter, møddingplads gyllebeholder og plansiloer skal etableres som angivet på bilag 1. Vilkår 4 ændres til følgende, idet situationsplanen er ændret. De nye anlæg skal etableres som angivet på bilag 4. Vilkår nr. 5 i miljøgodkendelsen af 2011; De bygninger, der oplyses fjernet (staldafsnit og foderlade vest for eksisterende bygninger), skal være nedrevet senest 3 år efter meddelelse om godkendelse. Vilkår 5 ophæves, idet bygningerne ikke fjernes. Årsproduktion Vilkår nr. 16 i miljøgodkendelsen af 2011; 16. årsproduktion på maksimalt: malkekøer, (mælkeydelse 9234 kg/år) - 16 småkalve (0-1 mdr.), småkalve (1-6 mdr.) årsopdræt (6-24 mdr.), prod. tyrekalve (40-60 kg), alle stor race. Ejendommen tillades drevet med en Svarende til i alt 733,75 DE beregnet efter de omregningsfaktorer, som er gældende i Bekendtgørelse nr. 717 af 2/ Vilkår 16 ændres til følgende, idet produktionen er ændret i dette tillæg til miljøgodkendelse. Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige 660 malkekøer, 26 kvier (24-25 mdr.), 16 småkalve (3-6 mdr.), 26 småkalve (2-3 mdr.), 53 småkalve (0-2 mdr.) og 330 tyrekalve (40-55 kg) alle tung race, svarende til 935,68 DE Beregnet efter Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/

66 Vilkår nr. 18 i miljøgodkendelsen af 2011; Der skal foreligge skriftlige aftaler for afsætning af gylle til de ansøgte aftaler jf. vilkår nr Årsproduktionen må ikke overstige 500,89 DE, før de skriftlige aftaler foreligger. I takt med, at der forefindes skriftlige aftaler om afsætning af gylle til de ansøgte aftalearealer, må årsproduktionen stige, svarende til hvad der kan afsættes til disse arealer. Årsproduktionen må dog ikke overstige niveauet angivet i ovenstående vilkår. Vilkår 18 ophæves, idet der på husdyrgødning på. ansøgningstidspunktet er tilstrækkeligt areal til at afsætte Vilkår nr. 19 i miljøgodkendelsen af 2011; Dyreholdet på ejendommen skal placeres i staldtyper og med alders-/vægtintervaller og stipladser som angivet i bilag 2 Vilkår 19 ophæves da det er dækket af vilkår i dette tillæg til miljøgodkendelse. Vilkår nr. 20 i miljøgodkendelsen af 2011; Ejendommen skal underrette tilsynsmyndigheden således: - Når besætningen er nået op på maksimal tilladelig produktion svarende til 733,75 DE, - Besætningens/produktionens størrelse den 08/ (2 år efter godkendelse), den 08/ (3 år efter godkendelse) og den 08/ (5 år efter godkendelse). Vilkår 20 ophæves da det er unødvendigt. Vilkår nr. 21 i miljøgodkendelsen af 2011; Almindelige sæsonudsving pga. dyreholdets størrelse som følge af tilpasninger og ændrede alder/vægtintervaller accepteres (maksimal afvigelse +/- 10 %) så længe det maksimale antal DE og geneafstanden for lugt ikke forøges. Vilkår 21 ophæves da det er i strid med Miljøstyrelsens vejledning. Ammoniakreducerende miljøteknologi anlæg Vilkår nr. 28, 29 og 30 i miljøgodkendelsen af 2011; 28. De to nye stalde ( Ny stald 5, staldafsnit og Ny stald 7, staldafsnit 1.1.3) til henholdsvis 424 køer (etape 1) og 90 køer (etape 2) skal etableres med staldsystemet Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, dræn i midten, skrabning hver 2. time, jf. landbrugets byggeblad nr Der skal etableres skrabeanlæg på spaltegulvet i stalden Eksisterende stald 4, staldafsnit Skrabeanlægget til fjernelse af husdyrgødning skal skrabe staldgulvet mindst hver 2. time (dvs. 12 gange i døgnet) Vilkår 28,29 og 30 ophæves, idet der er erstattet af vilkår i Kapitel 2.1 Dyrehold og Management. Vilkår nr. 33 i miljøgodkendelsen af 2011; Andelen af dybstrøelse, som udbringes på markarealer direkte fra stalden skal være minimum 70 % af den producerede mængde dybstrøelse. Der skal kunne fremvises dokumentation for, at de 70 % kan overholdes. Det kan fx være notater fra driftsjournal. Vilkår 33 ophæves da teknikken ikke anvendes som virkemiddel. Fodring Vilkår nr.34 i miljøgodkendelsen af 2011; Der skal være konstant fokus på om fodereffektiviteten kan forbedres, således at der til enhver tid anvendes de bedst muligt foderblandinger til begrænsning af N og P fra dyrene. 66

67 Vilkår 34 ophæves da det er unødvendigt. Gødnings- og ensilageopbevaring Vilkår nr. 37 i miljøgodkendelsen af 2011; Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder til rådighed på ejendommen. Vilkår 37 ophæves da der er tilstrækkeligt med opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 7 måneder Vilkår nr.41 i miljøgodkendelsen af 2011; Al dybstrøelse skal opbevares på fast bund - møddingsplads med afløb til gyllesystemet, indtil det udbringes på arealerne eller bringes direkte ud. Vilkår 41 ophæves da der lægges dybstrøelse i markstak. Vilkår nr. 43, 44 og 45 i miljøgodkendelsen af 2011; 43. Afløb fra ensilagepladserne (bygning 16) og fra befæstede arealer (areal 14 og 15) skal ledes til lokal opsamlingsbassin indrettet med dug i bunden, som angivet i bilag Der skal etableres randsikring i form af opkant eller randzone i retning mod sydøst for ensilagepladen (bygning 16) og forpladsen (bygning 14) samt i retning mod syd og vest for ensilagepladsen og forpladsen (bygning 15 og 16), som angivet i oversigtskort 1. Randzonernes dimensioner og udformning skal være således, at der ikke sker overløb fra pladserne. 45. Overfladevand fra drivgange, overfladevand fra plads med kalvehytter og overfladevand fra møddingpladsen (bygning 21) skal ledes til gyllesystemet. Vilkår 43, 44 og 45 ophæves da forholdene er reguleret af lovgivningen. Vilkår nr.46 i miljøgodkendelsen af 2011; Der skal etableres et overvågningssystem, således at det sikres, at der ikke sker overløb fra opsamlingsbassinet., jf. bilag 1. Dette kan evt. gøres med en overfyldsalarm. Vilkår 46 ophæves da der er relativ stor afstand til vandløb. Spildevand m.v. Vilkår nr. 63 i miljøgodkendelsen af 2011; Spildevand fra rengøring af stalde, o.l. skal ledes til samletank eller gyllesystem. Vilkår 63 ophæves da forholdet er reguleret af lovgivningen. Uheld og driftsforstyrrelser Vilkår nr. 66 i miljøgodkendelsen af 2011; Ejendommen skal indrettes og drives, så spild og andet ukontrolleret udslip af forurenende stoffer forhindres eller forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der alligevel sker uheld. Vilkår 66 ophæves da forholdet er reguleret af lovgivningen. Vilkår nr. 67 i miljøgodkendelsen af 2011; Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller hvornår og hvordan, der skal reageres ved uheld, som kan 67

68 medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal indsendes senest den 08/ (2 måneder efter meddelelse af godkendelse) til tilsynsmyndigheden. Vilkår 67 ophæves da der er indsendt en beredskabsplan. Skadedyr Vilkår nr. 76 i miljøgodkendelsen af 2011; Der skal overalt på ejendommen foretages effektiv skadedyrsbekæmpelse, herunder fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. Vilkår nr. 76 ophæves og erstattes, idet Statens Skadedyrslaboratorium har ændret navn. Det nye vilkår får følgende ordlyd: På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal som minimum ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet; Udbringning Vilkår nr. 95 i miljøgodkendelsen af 2011; Der må maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 498,77 DE på de ansøgte udbringningsarealer (356,29 ha ejet/lejet areal) jf. bilag 4. Antallet af DE er beregnet ud fra en forudsætning om en maksimal mælkeydelse på 9234 kg mælk pr. ko pr. år (standard mælkeydelse for stor race). Vilkår nr. 95 ophæves og erstattes med; Der må udbringes husdyrgødning fra højst 610,04 DE 32 kvæg på bedriften. Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år, for eksempel i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. Vilkår nr. 96 i miljøgodkendelsen af 2011; Udbringning af husdyrgødning skal ske efter gældende regler og vilkårene i denne godkendelse. Det skal tilstræbes, at udbringning sker med mindst mulig lugtgene og ammoniakfordampning til følge. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at udbringning af husdyrgødning forårsager unødig gene eller fordampning, kan der gives påbud om ændring af praksis. Vilkår 96 ophæves da forholdet er reguleret af lovgivningen. Vilkår nr. 100 i miljøgodkendelsen af 2011; Udbringning af gødning mm. samt udsprinkling af ensilagepladsvand må ikke foretages på jord, som er vandmættet, oversvømmet, frossen eller dækket af sne samt på stejle skrånende arealer, hvor der er risiko for afstrømning. Vilkår 100 ophæves da forholdene er reguleret af lovgivningen. Vilkår nr. 101 i miljøgodkendelsen af 2011; Udsprinkling af ensilagepladsvand skal foregå ved manuel start af pumpe efter det er konstateret, at ovennævnte vilkår kan efterleves. Vilkår 101 ophæves da udsprinkling skal foregå i overensstemmelse med bestemmelserne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Vilkår nr. 102, 103, 104, 105 og 106 i miljøgodkendelsen af 2011; 32 Beregnet efter Bilag 1 i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. BEK nr 853 af 30/06/

69 102. Aftalearealerne skal tilføres overskydende husdyrgødning fra ejendommen (mængden > 498,81 DE). Der skal derfor foreligge dokumentation for at kvæggylle, svarende til en mængde på op til 234,98 DE fraføres og udbringes på aftalearealer Der må kun ske afsætning af husdyrgødning til udspredning på de i ansøgningen angivne aftalearealer (jf. bilag 4) samt i henhold til gældende regler Der skal foreligge en skriftlig gylleaftale for aftalearealerne inden udbringning på disse arealer Der skal føres en journal, der viser aftaler om udbringning af husdyrgødning fra ejendommen. Aftalearealernes størrelse, placering, ejerforhold samt tidshorisont for indgåede aftaler skal være oplyst På aftalearealerne må der afsættes flg. til hver ejendom: Ejendom Mark nr. Samlet mængde husdyrgødning Overgade 7, 6500 Vojens Skovvej 24, 6500 Vojens Billeslund 2, 6500 Gram Hedevej 6, 6500 Vojens Obj-212 og Obj- 213 (22,40 ha) Obj-214 til Obj- 230 (71,70 ha) Obj-191 til Obj- 195 (45,45 ha) Obj-196 til Obj- 211 (164,18 ha) 30,80 DE 100,38 DE 61,60 DE 42,20 DE I alt 303,73 ha 234,98 DE Vilkår 102, 103, 104, 105 og 106 ophæves da de erstattes af vilkår i kapitel 3.2 Gødningsregnskab. 69

70 5 Bilag Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 2 Oversigt over vilkår Bilag 3 Oversigtskort over lugtgeneafstand Bilag 4 Oversigtskort over anlæg Bilag 5 Kapacitetserklæring Bilag 6a Udbringningsarealer (ejede og forpagtede) Bilag 6b Udbringningsarealer (ejede og forpagtede) og aftalearealer Bilag 6c - Græsningsarealer Bilag 7a Udtalelse fra Tønder Kommune Bilag 7b Udtalelse fra Billund kommune Bilag 8 Kort over kategoriseret natur ved anlæg Bilag 9 Kort over 3 natur ved anlæg Bilag 10 Kort over kategoriseret natur ved arealer Bilag 11 Kort over 3 natur ved arealer Bilag 12 Kort over næringsstoffølsomme områder/arealer Bilag 13a Kort over vandløb, fortidsminder, sten og jorddiger Bilag 13b Kort over vandløb, fortidsminder, sten og jorddiger Bilag 14 Kort over søoplande Bilag 15 Udtalelse vedrørende søoplande Bilag 16 - Kort over Natura 2000 og Bilag IV forekomster Bilag 17 Potentielle bilag IV arter Bilag 18 Kort over Natura 2000 vandoplande Bilag 19 Udvaskning af nitrat til Natura Bilag 20 Ansøgningen

71 Bilag 1 Grundlag for vilkår og lovgivning Gældende lovgivning og generelle regler for driften af landbrugsejendommen og håndtering af diverse produkter anvendt på ejendommen skal være kendte og skal følges af husdyrbruget. Godkendelsens vilkår er meddelt med baggrund i kommunens vurderinger og følgende af Miljøstyrelsens love, bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer: Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 868 af 03/07/2015) (Husdyrgodkendelsesloven). Vejledning 2006 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1984 Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejledning nr. 6/1997 om kontrol af gyllebeholdere Vejledning om logbog for beholdere med flydende husdyrgødning Vejledning nr. 7/1993 om Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m. Vejledning nr. 3/1994 om tilsyn med landbrug Vejledning nr. 12/1992 Om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK Lovgivning Udover vilkårene i denne miljøgodkendelse er husdyrbruget underlagt de til enhver tid gældende bestemmelser i gældende love og bekendtgørelser. Nedenstående liste giver et overblik over gældende lovgivning på afgørelsestidspunktet, samt relevante regulativer og planer, som husdyrbruget endvidere er underlagt. Populærtitler som anvendes i miljøgodkendelsen er angivet i parentes. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006 Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 868 af 03/07/2015) (Husdyrgodkendelsesloven). Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse - BEK nr. 879 af 26/06/2010 (Miljøbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr. 951 af 03/07/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Bekendtgørelse af lov om vandløb LBK nr af 30/09/2013 (Vandløbsloven) Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug BEK nr 1283 af 08/12/2014 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr 853 af 30/06/2014 (Husdyrgødningsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om affald BEK nr 1309 af 18/12/2012 (Affaldsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand BEK nr af 14/12/2012 Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines BEK nr af 21/12/2011 (Olietanksbekendtgørelsen) 71

72 Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr. 408 af 01/05/2007 Bekendtgørelse af museumsloven LBK nr 358 af 08/04/2014 (Museumsloven) Lov om randzoner LOV nr. 591 af 14/06/2011 (Randzoneloven) Regulativ for erhvervsaffald, Haderslev Kommune af 14/06/2012. Regulativ og yderligere oplysninger kan findes på -> Erhverv -> Erhvervsaffald (Regulativ for erhvervsaffald) Kommuneplan 2013, Haderslev Kommune. Kommuneplanen kan finde på kommuneplan2013.haderslev.dk Regionplan , Sønderjyllands Amt. Regionplanen der i dag er ophævet til landsplandirektiv kan findes på naturstyrelsens hjemmeside. 72

73 Bilag 2 Oversigt over vilkår 1) Godkendelsen gives på vilkår af, at projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) 9) 10) Miljøgodkendelsen af kalvehytteplads (nr. 16), opbevaringsbeholder til ensilagesaft (nr. 25) og det at etablere fast overdækning på gyllebeholderen på 3000 m³ og på gyllebeholderen på 4000 m³ bortfalder, hvis byggeri/ anlægsarbejder ikke er sat i gang inden tre år fra denne afgørelses meddelelse. Det anses for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen bortfalde. Miljøgodkendelsen af kostald (nr. 27) og ensilageplads (nr. 18,20) bortfalder, hvis byggeri/anlægsarbejder ikke er sat i gang inden fem år fra denne afgørelses meddelelse. Det anses for tilstrækkeligt, at der inden fristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Det er tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt skal være afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil godkendelsen bortfalde. Den årlige produktion på husdyrbruget må ikke overstige 660 malkekøer, 26 kvier (24-25 mdr.), 16 småkalve (3-6 mdr.), 26 småkalve (2-3 mdr.), 53 småkalve (0-2 mdr.) og 330 tyrekalve (40-55 kg) alle tung race, svarende til 935,68 DE. Der skal etableres skrabeanlæg i gangarealet i stald afsnittene til de 189 stk. køer i staldene Eksisterende stald 3 og 4, staldid ST Henholdsvis 324 køer og 100 køer i stald ( Ny stald 12, StaldID ST og Ny kostald, StaldID ST ) skal gå i staldafsnit hvor der i gangarealet etableres faste, drænede gulve med skraber. I stalde med faste, drænede gulve med skraber, skal gulve støbt på stedet være dimensioneret med et fald på minimum 1,5 % mod gulvmidte. Præfabrikerede gulve skal have et fald på minimum 1,0 % mod gulvmidte. I stalde med faste, drænede gulve med skraber, skal gulvet være udført med ajleafløb. I stalde med faste, drænede gulve med skraber, skal lysningsarealet til ajleafløb/gylleopsamling maksimalt udgøre 5 % af det samlede gangareal. I stalde med faste, drænede gulve med skraber, skal der hver dag foretages skrabninger hver anden time. Dog kan der i den periode hvor malkekvæget er på græs, udelades at skrabe i tidsrummet kl.9.00 til kl

74 11) 12) 13) 14) 15) 16) 17) 18) 19) 20) 21) 22) 23) 24) 25) 26) 27) 28) 189 køer i staldene Eksisterende stald 3 og 4, staldid ST , skal gå i staldafsnit hvor der hver dag skal foretages skrabninger hver fjerde time. Dog kan det i den periode hvor malkekvæget er på græs, udelades at skrabe i tidsrummet kl.9.00 til kl Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange. Skraberen skal være forsynet med timer. Enhver form for driftsstop af skrabere skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop af skrabere, der har en varighed af mere end 14 dage. Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Der må ikke være dyr i stald 5, på situationsplanen. Den faste overdækning på gyllebeholderne skal have lysegrå eller mørkegrå farve. På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse og forebyggende foranstaltninger mod fluer. Fluebekæmpelse skal som minimum ske i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Skadedyrslaboratoriet; Plads 17 må ikke anvendes til oplagsplads til foder og lignende der kan føre til udledning af stoffer til vandmiljøet. Plads 10 skal etableres med en minimum 1 meter høj mur i hele længden af plads 18 samt på de sydligste 39 meter i skellet mellem plads 10 og 17. Plads 15 og 16 skal etableres ud mod plads nr. 17 med minimum en 2 meter bred randbelægning eller en 1 meter høj mur. De 2 meter randbelægning skal som minimum have 3 pct. fald mod afløb. Spild af foder og gødning på plads 17 og den 2 meter bred randbelægningen på plads 10, 15 og 16 ud mod plads 17, skal straks opsamles. Afløbet på plads 17 skal etableres minimum 15 cm højere end den midlertidige drivgang og ensilageplads nr. 18. Afløbet fra forsinkelsesbassinet nr. 24 skal være dykket og med spærreventil. Den del af drivgangen mellem stald 2,3 og 4 og lade 13 der ikke har tætbelægning og har afløb til gyllesystemet, skal holdes ren, således at arealet ikke bliver overbelastet med gødning. Der skal etableres et opsamlingsbassin på minimum 1651 m³ til ensilagesaft og restvand. Bassinet kan enten udformes som en gyllelagune (med bundmenbran som ansøgt) eller som en traditionel gyllebeholder. De to gyllebeholdere på henholdsvis 3000 m³ og 4000 m³ der ligger på Ribevej 75 skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. 74

75 29) 30) 31) 32) 33) 34) 35) Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle samt fjernelse af bundfald. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. Såfremt en skade på teltoverdækningen ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Kommunen underrettes straks herom. Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Afløbsbrønde fra plansiloer skal dækkes af kuppelriste, som skal friholdes for ensilage, sand og lignende, så ensilagesaft og overfladevand kan ledes frit til særskilt beholder. Markstakke med husdyrgødning/ensilage skal overdækkes og placeres på udbringningsarealer i en afstand på minimum 300 m til naboer. Der må udbringes husdyrgødning fra højst 610,04 DE kvæg på bedriften. Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation herfor for de seneste fem år, for eksempel i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. Der må afsættes husdyrgødning ved afgræsning til Ribevej 75 s ejede og forpagtede arealer der ligger udenfor udbringningsarealet vist i bilag 6b. Arealerne på vist i bilag 6c må modtage husdyrgødning fra 33,64 DE græsende kvæg. Husdyrgødningen må afsættes ved afgræsning på arealerne vist i bilag 6c. 36) 37) 38) 39) 40) 41) 42) Der må afsættes husdyrgødning til bedriften Skovvej 24, 6500 Vojens, som må modtage husdyrgødning svarende til 151 DE kvæggylle. Husdyrgødningen må udbringes på arealerne vist med blå signatur i bilag 6b. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. Såfremt der foreligger en 16 godkendelse af udbringningsarealerne tilhørende bedriften Barsmark Bygade 121, 6200 Aabenraa, må der afsættes 109 DE kvæggylle til bedriften Barsmark Bygade 121, 6200 Aabenraa. Der skal foreligge en 16 godkendelse af udbringningsarealerne tilhørende bedriften Barsmark Bygade 121, 6200 Aabenraa, til at modtage 109 DE kvæggylle fra Ribevej 75, 6500 Vojens. 16 godkendelsen skal indsendes til Haderslev Kommune inden dyreholdets udvidelse påbegyndes. Der må afsættes husdyrgødning ved afgræsning til bedriften Fromssejervej 32E, 6623 Vorbasse, som må modtage husdyrgødning fra 32 DE græsende kvæg. Husdyrgødningen må afsættes ved afgræsning på arealerne vist i bilag 7b. Gyldig kontrakt inklusive kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. Der må modtages 99 DE kvæggylle fra ejendommen Birkelundvej 11, frem til der bliver sat dyr ind i stald 27 på bilag 4. Ved Tirslund må 5,66 DE kvæg afgræsse de 7,08 ha vist i bilag 7a, figur 2. Matr. nr. 4æ, Nebel By, Vorbasse, areal 86-0 på kortet, afgræsses med max. 1,0 DE/ha. 75

76 43) 44) Matr. nr. 2i, Nebel By, Vorbasse, areal 38-3 og 38-1 på kortet, afgræsses med max. 0,8 DE/ha. Der må ikke ske tilskudsfodring eller udbringes husdyrgødning på græsningsarealer som er beskyttet eng. Det gælder markerne 3, 6, 8, 12, 13, 14, 57 og 59, som er vist på kortene i bilag 6c. Oversigt over vilkår i Miljøgodkendelse af Kvægproduktionen på Ribevej 75, 6500 Vojens af den 8. februar 2011 der videreføres: Drift og indretning 2. Miljøgodkendelsen træder i kraft den dato, den meddeles. Hvor intet andet er nævnt, skal vilkårene være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke påbegyndt indenfor 2 år, og hvis den ikke er udnyttet indenfor 5 år efter meddelelse om godkendelsen. 3. Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse, samt med de ændringer der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår. 6. Valget af materialer til nybyggeri skal matche de farver, der er oplyst i ansøgningsmaterialet, dvs. røde mursten og lysegrå eller mørkegrå tagflader. 7. Der skal etableres egnstypisk beplantning syd og vest for den planlagte gyllebeholder på 4000 m3, jf. markeringerne på bilag Eksisterende læbælte mod Ribevej og nord for Ny stald 5 (staldafsnit 1.1.2) skal bibeholdes og løbende vedligeholdes. 9. Der skal etableres skærmende beplantning omkring gyllebeholder fra 2004 (3000 m3) beliggende ca. 400 m syd for de eksisterende bygninger. 10. Såfremt gyllebeholderen fra 2004 ikke længere er nødvendig for ejendommens drift, skal den fjernes. 11. Eventuelle dræn indenfor 15 m fra nye og eksisterende anlæg skal afbrydes. 12. Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen, før landbruget foretager følgende: - Ejerskifte af virksomhed - Hel eller delvis udskiftning af driftsherre - Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år 13. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 14. Ved ejendommens ophør, skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger: 76

77 - Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning, der bortskaffes efter gældende regler. - Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. - Gyllebeholdere der ikke længere anvendes, skal rengøres og gøres uanvendelig. 15. Inden godkendelsen kan ibrugtages og det ansøgte projekt igangsættes, herunder byggeri og udvidelsen af dyrehold, skal ejendommene Ribevej 77 og Ribevej 79 være sammatrikuleret med ejendommen Ribevej Dokumentation for mælkeydelsen pr. årsko skal foreligge for de seneste 5 år, gældende fra godkendelsestidspunktet. Registreringerne skal opbevares i 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 22. I forbindelse med afholdelse af tilsyn skal opgørelser fra CHR, ydelseskontrollen eller lign. for hele den animalske produktion på Ribevej 75, dækkende de sidste 3 års produktion være til rådighed for tilsynsmyndigheden. Staldinventar- og drift 23. Kalvebokse/hytter skal placeres på et tæt underlag med afløb, som opfylder samme krav, som gælder for møddingpladser. 24. Krybberester og foderaffald skal opbevares på en møddingplads eller tilsvarende fast plads. 25. Opsamlingspladser omkring malkecenteret skal rengøres efter hver malkning. 26. Mælkekøleanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes således, at det altid kører energimæssigt optimalt. 27. Ejendommen skal, i forbindelse med de regelmæssige tilsyn redegøre for, hvad der er indført af renere teknologi siden sidst, samt i hvilket omfang der er sket substitution af råvarer og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. Ammoniakreducerende miljøteknologi anlæg 31. Anlægget skal vedligeholdes ved at følge fabrikantens vejledning herom. 32. I dybstrøelsesstalde skal der strøs halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. Lugt 35. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres, at staldene og fordringsanlæg holdes rene. 36. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for omboende end forventet, skal ejendommen lade udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 77

78 Gødnings- og ensilageopbevaring 38. I forbindelse med udarbejdelsen af mark- og gødningsplan skal der udarbejdes et lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, der viser, at der er opbevaringskapacitet frem til d. 1. april. 39. Opbevaringsaftaler for flydende husdyrgødning skal opbevares og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 40. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes helt, og der skal ske indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen. 42. Ensilagesiloer skal opføres efter landbrugets byggeblad nr (med afgrænsningsmur). Afløb fra pladsen skal føres til gyllebeholder. 47. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 48. Ensilagestakke må ikke placeres på arealer, der er vandlidende, eller hvor der er fare fra afstrømning (fx lavbundsarealer). 49. Ensilagestakke skal overholde de samme afstandskrav som ensilageopbevaringsanlæg og de må ikke være placeret nærmere end 300 m fra nabobeboelse. 50. I tilfælde af etablering af ensilagestak, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, skal tidspunkt og placering noteres på et kortbilag. Kortbilaget skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. 51. Gammelt overdækningsmateriale fra ensilagepladser ol. skal løbende og minimum en gang om ugen, fjernes fra ensilagepladsområdet og opbevares i en container. 52. Afløbsbrønde, tagnedløbsbrønde og lignende, skal sikres, så der ikke ved eventuelle uheld kan afledes gylle til drænsystemet. 53. Gyllebeholder på Haugaard Mark må ikke have installeret fast pumpeudstyr, men skal tømmes vha. gyllevogne med påmonteret pumpe og returløb eller tilsvarende ordning. 54. Der skal etableres en inspektionsbrønd for grundvandsstand ved gyllebeholderen på Haugård Mark; inspektionsbrønden skal tilses hver gang, der føres logbog og observationer skal anføres heri. 55. Gyllebeholderen på Haugård Mark må aldrig tømmes til under grundvandsstanden; inden udpumpning af gylle fra beholderen skal grundvandsstanden kontrolleres i inspektionsbrønden. Gyllehåndtering 56. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne. 57. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne, som har påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås 78

79 58. Efter udbringning af gylle på mark og fyldning af gyllevogne skal det sikres, at diverse rør og slanger m.v. er tømt, så der ikke spildes gylle på veje. Transport 59. Ved transport af husdyrgødning på offentlige veje skal transportvognens åbninger være forsynet med låg eller lignende, således at spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal gødningen straks opsamles. 60. Transport til og fra gyllebeholderen på Gabøl Byvej 28 skal foregå via Ribevej. 61. Transport til og fra gyllebeholderen på Gabøl Byvej 28 må maksimalt ske 4 dage årligt i vinterhalvåret. Tidspunkter skal noteres i driftsjournal eller i logbog for beholderen. 62. Transport til og fra gyllebeholderen på Gabøl Byvej 28 må kun ske på hverdage mellem kl. 7 og 17. Spildevand m.v. 64. Der må ikke ske rengøring af sprøjteudstyr på ejendommen. 65. Al vask af maskiner og redskaber skal foregå på en støbt, fast plads hvor bortledning af spildevandet sker til en opsamlingsbeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning Uheld og driftsforstyrrelser 68. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst én gang om året. Den skal være let tilgængelig og synlig for ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen, og den skal findes i et sprog, der kan forstås af de ansatte. 69. Beredskabsplanens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm. og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Støj 70. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at ejendommen giver anledning til flere støjgener for omboende end forventet, skal virksomheden lade udarbejde en handlingsplan, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. 71. Husdyrbrugets samlede bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer, angivet som det angiver midlingstiden inden for den pågældende periode: Dag kl db(a) (8 timer) Aften kl db(a) (1 timer) Nat kl db(a) (½ timer) Lørdag kl db(a) (7 timer) Lørdag kl db(a) (4 timer) 79

80 Søn- og helligdag kl db(a) (8 timer) 72. Maksimal værdien må om natten ikke overstige 55 db(a). 73. Såfremt de stillede støjkrav ikke er overholdt, skal ejendommen lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. 74. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende støj er velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de stillede støjkrav er overholdt. 75. Støjmåling kan max. kræves én gang årligt på tilsynsmyndighedens forlangende, med mindre der er konstateret overtrædelse af gældende regler/(vilkårsbestemte) støjgrænser. Målingerne skal udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger herom. Skadedyr 77. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald, foderrester, gødning m.v. 78. Stalde, lagre og andre anlæg holdes i forsvarlig rottesikret stand, m.v. med henblik på at forhindre gode levemuligheder for rotter. Støv 79. Driften må ikke medføre væsentlige støvgener udenfor ejendommens eget areal. Dette vurderes af tilsynsmyndigheden. 80. Fodersiloer skal indrettes således, at støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås, f.eks. med cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys 81. Der skal i stalde med køer benyttes lys med natsænkning. 82. I stalde til kvier og kalve skal lyset være slukket i minimum 8 timer om aftenen/natten. 83. Der skal etableres bevægelsessensor på al udendørs belysning. Lyset skal slukke senest 15 min. efter at bevægelse er ophørt. 84. Driften må ikke medføre væsentlige lysgener for omboende. 85. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at ejendommen giver anledning til lysgener, skal ejendommen lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Oplag af olie og kemikalier 86. Olier og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal være beregnet til formålet og skal være tydelig mærket med angivelse af indhold. Oplaget må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne, herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak. 80

81 87. Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes eventuelt med fald, fordybning eller opkant så en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes ved spild eller lækage. 88. Tankning skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 89. Medicin skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Affald 90. Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. 91. Der skal føres register over affaldsproduktionen på landbruget. Registreringen skal for hver fraktion indeholde en beskrivelse af art, mængde og sammensætning. Registreringen skal gemmes i mindst 5 år og fremvises på tilsyn. 92. Ejendommens farlige affald skal sorteres og skal til enhver tid opbevares i tæt emballage, afskærmet mod nedbør og uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand. Opbevaringen skal ske således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder. 93. Der må i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstå uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. 94. Medicinrester skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Udbringning 97. Arealerne skal drives efter reglerne for økologisk jordbrugsproduktion, herunder at der ikke må benyttes handelsgødning på markerne. 98. Der må ikke etableres åbne afvandingsrender fra marker til vandløb eller søer/vandhuller. 99. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførselsaftaler m.v. (af mindst 1 års varighed) skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende. Miljøredegørelser 107. Der skal på ejendommen foretages et energieftersyn af et energiselskab eller -konsulent, hvor de energiforbrugende processer i ejendommen gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og evt. konkrete energi-spareforslag. Rapporten skal indsendes som kopi til tilsynsmyndigheden Ejendommen skal tilknyttes Energistyring Erhverv med automatisk fjernaflæsning af el Der skal etableres vandur på vandindtaget, og det månedlige forbrug skal indføres i driftsjournalen. 81

82 Bilag 3a Oversigtskort over lugtgeneafstand til samlet bebyggelse 82

83 Bilag 3b Oversigtskort over vejledende lugtkonsekvenszon Vejledende konsekvenszone: 1,6 * 16709,910,6 = 546,90 meter 83

84 Bilag 4 Oversigtskort over anlæg 84

85 Bilag 5 Kapacitetserklæring Kapacitetserklæring 1 viser den samlede planlagte produktion af dybstrøelse og gylle der oplagres på møddingsplads og i gyllebeholdere i forbindelse med driften af Ribevej

86 86

87 Kapacitetserklæring 2 viser den samlede planlagte produktion af dybstrøelse og gylle på Ribevej 75. En del af dybstrøelsen lægges i markstak. 87

88 88

89 Bilag 6a Udbringningsarealer (ejede og forpagtede) 89

90 Bilag 6b Udbringningsarealer (ejede og forpagtede) og aftalearealer 90

91 Bilag 6c - Græsningsarealer Der er 225,15 ha græsningsarealer til Ribevej 75, som i ansøgningen kun får husdyrgødning via de græssende dyr. Græsningsarealerne er lysegrønne eller gule på kortbilagene. Det er engarealer som ligger spredt, især langs Gelså og Valsbæk, men også langs Billund Bæk og et enkelt areal i nærheden af ejendommen. Endvidere ligger 40 ha ved Vorbasse. Alle græsningsarealerne er ejede eller forpagtede undtagen arealerne i Vorbasse, hvor der er indgået aftale om afgræsning. Tønder Kommune og Billund Kommune er hørt omkring græsningsarealerne beliggende der. Cirka halvdelen af græsningsarealerne, som ligger i Haderslev kommune er beskyttede engarealer jf. naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om græsningsareal 3, 6, 12 og den østligste del af 8, samt en del af mark 57 langs Gelså, og græsningsareal 13 og 14 langs Billund Bæk, samt græsningsareal 59, som ligger mellem markerne ved Ribevej 75. De er vist på kortbilag herunder. De fleste græsningsarealer langs Gelså er besigtiget af NST. Naturtilstanden er vurderet som hhv. moderat eller ringe. Det drejer sig om engarealer, som ligger langs vandløb og derfor formodes at blive delvist oversvømmet ved ekstrem højvande og de vurderes derfor ikke at være næringsfattige engarealer. Græsningsarealet som ikke ligger ved vandløb vurderes ligeledes ikke at være næringsfattig eller at have fin naturtilstand, idet det har været gødsket. Der er rigelig areal til græsning i forhold til behovet og der stilles ikke vilkår til græsningstryk på arealerne i Haderslev kommune. Der imod stilles der vilkår til, at der ikke må udbringes husdyrgødning på de beskyttede græsningsarealer og at der ikke må tilskudsfodres. 91

92 Kort med græsningsarealer ved Gelså, Hjartbro, med angivelse af hvilke der er beskyttet som eng. Græsningsareal 3, 6, 12 og delvist 8 og 57 er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. Græsningsareal 60 ved Gelså nordvest for Åbøl er ikke beskyttet eng. Græsningsareal 14 og 15 ligger ved Billund bæk. De er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3 som enge. 92

93 Græsningsareal 59 er beliggende nær Ribevej 75. Det er beskyttet eng. 93

94 Bilag 7a Udtalelse fra Tønder Kommune Arealet ved Tøndermarsken er taget ud, og at Tønder Kommunes vilkår vedr. dette areal, derfor er taget ud. 94

95 95

96 96

97 97

98 98

99 99

100 100