Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 2013"

Transkript

1 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov elevaktivitet 2013 Af Lone Schultz-Pedersen Lov om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU 1 ) trådte i kraft den 1. august Dette notat beskriver udviklingen og de seneste tendenser for STU i perioden fra uddannelsens start til udgangen af Hovedpunkterne er: elever var i gang med en STU ved udgangen af 2013 mod ved udgangen af pct. af eleverne, som var i gang i 2013, var mellem 18 år og 20 år, 11 pct.var under 18 år, og 7 pct. var 25 år eller ældre elever påbegyndte uddannelsen i Det var lidt flere end i 2011 (1.728), men færre end i 2012 (1.901). I perioden har elever fuldført en STU, heraf i 2012 og i Omkring 82 pct. af eleverne, der fuldførte STU i perioden , gennemførte uddannelsen på 3 år, (som uddannelsen er forudsat at vare) elever har afbrudt uddannelsen siden 2009, heraf 316 i 2013 og 271 i Andelen var konstant over tid i forhold til antal elever på uddannelsen. De væsentligste årsager til afbrud i 2013 var andre årsager (47 pct.), personlige årsager (22 pct.), samt at eleven var begyndt på en anden uddannelse (17 pct.). De seneste tre år var 59 pct. af de elever, som var i gang med en STU, henvist på grund af generelle indlæringsvanskeligheder. En tredjedel af eleverne var henvist grundet udviklingsforstyrrelser. Kontanthjælp var forsørgelsesgrundlag for 46 pct. af de elever, som var i gang med en STU ved udgangen af pct. var på førtidspension. Knapt halvdelen af eleverne på STU kom fra specialskoler for børn samt efterskoler med samlet særligt tilbud. En fjerdedel kom fra folkeskolen, herunder specialklasser. 1 Uddannelsen kaldes også særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og forkortes STU.

2 Side 2 af 17 STU er rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Formålet med uddannelsen er, at unge med særlige behov skal opnå kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Dermed ligestilles unge med særlige behov med andre unge. Ungdomsuddannelsen skal tilrettelægges under hensyn til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkelte unges udvikling. Elever i gang med STU elever var i gang med en STU ved udgangen af Det er 331 flere end i 2012, jf. tabel 1. Tabel 1 Antal af elever som er i gang 2 på STU ultimo året Antal elever Note: Se Antal elever fordelt på indberetningskommuner i bilag A. Note 1: Antallet af elever, som er i gang på STU, er beregnet fra de indberettede tal i 2013, og kan afvige lidt fra tidligere år. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister Køn og alder I 2013 var 63 pct. af eleverne på STU drenge/mænd. Det var en stigning på 4 pct.point i forhold til 2009, jf. figur 1. 2 En gang årligt indberetter kommunerne oplysninger om elever, som er startet på en STU. I 2009 blev sluttidspunktet for den indberettede periode flyttet fra 1. august til 28. februar. Der er derfor indberettet status 28. februar 2009, 28. februar 2010 og 28. februar I 2012 er sluttidspunktet igen ændret til 31. december 2011, således at indberetningsperioden fremadrettet følger kalenderåret. I dette notat er antallet af elever som er i gang på STU opgjort ultimo året i perioden

3 Side 3 af 17 Figur 1 Andel elever - ultimo året fordelt på køn, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister I 2013 var hovedparten af eleverne (44 pct.) på STU mellem 18 år og 20 år. 11 pct. var under 18 år, og 7 pct. var over 25 år, jf. tabel 2. Gennemsnitsalderen på dem, som påbegyndte en STU i 2013, var 18 år. Tabel 2 Antal elever ultimo 2013 fordelt på alder, antal og pct. Antal Pct. Under 18 år år år år år år år år Over 25 år I alt Note 1: 29 elever har en fødselsdato, som det ikke har været muligt at samkøre med Elevregistret, så alder kunne ikke beregnes i disse tilfælde. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister Tilgang, fuldført og afbrudt uddannelse elever startede på STU i Tilgangen til uddannelsen lå i årene 2009 og 2010 på knap elever, men steg med ca. 100 i 2011 og ca. 200 i 2012, jf. figur 2.

4 Side 4 af 17 Figur 2 Tilgang til STU, Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister elever fuldførte STU i perioden , heraf hovedparten i 2012 og 2013, hvor henholdsvis og elever fuldførte uddannelsen, jf. tabel 3. Tabel 3 Fuldført og afbrudt STU 1, I alt Fuldført Afbrudt Note 1: For 47 elever med afbrud har det ikke været muligt at samkøre med oplysninger fra Elevregistret. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister elever afbrød deres uddannelse de seneste fem år, heraf afbrød 316 i Elever, der har afbrudt ungdomsuddannelsen, kan på et senere tidspunkt anmode om at genoptage uddannelsen, jf. 8 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Anmodningen om genoptagelse skal dog ske, inden eleven fylder 25 år, og eleven skal færdiggøre uddannelsen senest 5 år efter, at uddannelsen er påbegyndt. Afbrudsårsager Personlige årsager, og at eleverne begynder på en anden uddannelse, var i perioden de to primære kendte årsager til, at elever afbrød STU. I 2013 afbrød 22 pct. uddannelsen på grund af personlige årsager, mens 17 pct. afbrød, fordi de var påbegyndt anden uddannelse. 47 pct. afbrød pga. andre (ikke nærmere kendte) årsager, jf. tabel 4.

5 Side 5 af 17 Tabel 4 Primære afbrudsårsager for elever på STU 1, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Afbrudt pga. ikke uddannelsesparat Afbrudt pga. personlige årsager Afbrudt pga. påbegyndt anden uddannelse Afbrudt pga. påbegyndt beskæftigelse Afbrudt pga. sygdom Afbrudt pga. andre årsager I alt Note 1: 47 elever havde en afbrudsårsag, som det ikke har været muligt at samkøre med oplysninger fra Elevregistret. DST registrerer ikke afbrudsårsag, så der er brugt data fra Styrelsen for It og Læring. Kilde: Styrelsen for It og Læring Varighed af uddannelsen for fuldførte elever Ifølge Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har unge med særlige behov krav på en 3-årig ungdomsuddannelse efter at have afsluttet grundskolen. 82 pct. af de elever, der havde fuldført STU i , havde været op til tre år om at gennemføre uddannelsen. Heraf var 77 pct måneder om at gennemføre, mens omkring 9 pct. brugte længere tid 3, jf. tabel 5. I 2013 fuldførte 86 pct. af eleverne uddannelsen på mellem 25 og 36 måneder, heraf var hovedparten (82 pct.) omkring tre år (34-36 måneder) om at gennemføre uddannelsen. Tabel 5 Uddannelsens længde for elever der har fuldført, År for fuldførelse Måneder Alle fuldførte Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Over I alt Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister 3 Enkelte elever havde været 5 år om at fuldføre STU. Af de i alt 81 elever, der havde været over 3 år om at gennemføre uddannelsen havde 71 gennemført indenfor 4 år.

6 Side 6 af 17 Varighed af uddannelsen ved afbrudt uddannelse Omkring en tredjedel af de elever, som afbrød uddannelsen i , gjorde det mellem det første og andet år. 19 pct. havde afbrudt uddannelsen inden for det første halve år, jf. tabel 6. Nogenlunde samme andel (25 pct.) havde afbrudt efter 7-12 måneder. 21 pct. afbrød efter 24 måneder. I alt afbrød uddannelsen i I 2009 havde flere afbrudt deres uddannelse inden for de første 6 måneder end i de øvrige år. I havde over halvdelen afbrudt senere end efter det første år med flest mellem første og andet år (34-38 pct.). Tabel 6 Uddannelsens længde for elever der har afbrudt 1, År for afbrudt forløb Måneder Alle afbrudte Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Over I alt Note 1: For 47 elever med afbrud har det ikke været muligt at samkøre med oplysninger fra Elevregistret. Kilde: Styrelsen for It og Læring samt Danmarks Statistiks elevregister Henvisningsårsager Ungdomsuddannelsens målgruppe er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. Gruppen af unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade. Lidt mindre end to tredjedele af de elever, der gik på STU i perioden , blev henvist til uddannelsen på grund af generelle indlæringsvanskeligheder som følge af, at eleven er psykisk udviklingshæmmet eller sent udviklet. Omkring en tredjedel af eleverne var henvist grundet udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD mv., jf. tabel 7.

7 Side 7 af 17 Tabel 7 Henvisningsårsager for elever i gang med STU ultimo året, Henvisningsårsager Generelle indlæringsvanskeligheder (psykisk udviklingshæmmede, sent udviklede m.fl.) Udviklingsforstyrrelser (autismespektrum, ADHD, Damp m.v.) Sociale og miljøbetingede vanskeligheder (adfærdsvanskeligheder, socioemotionelle) Bevægelsesvanskeligheder (herunder neurologiske fx. Cerebral Parese) Psykiske vanskeligheder (fx. depression, skizofreni, manio-depression, angst og fobier) Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Læse- og skrivevanskeligheder Tale- og sprogvanskeligheder Hørevanskeligheder (døve og hørehæmmede) Synsvanskeligheder (blinde og svagsynede) Kombination af forskellige 19 < <1 Andet Antal henvisningsårsager i alt Antal personer i gang ved udgangen af året Note: Det har været muligt at indberette flere henvisningsårsager for hver enkelt elev. Pct. er beregnet ud fra antal personer i gang med ungdomsuddannelse for særlige behov ved udgangen af året. Årsager som ikke falder under disse, er samlet under kategorien Andet. Kilde: Styrelsen for IT og læring samt Danmarks Statistiks elevregister Institutionstyper I en STU indgår forskellige typer af uddannelseselementer for eksempel undervisning, praktik, praktiske aktiviteter eller træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter som virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder. Undervisningselementerne kan leveres af forskellige udbydere: - Kommunale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne - Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov - Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb og supplerende undervisningstilbud (ikke 9. eller 10. klasse)

8 Side 8 af 17 - Husholdningsskoler (ikke 10. klasse), håndarbejds- og folkehøjskoler - Produktionsskoler og institutioner med erhvervsrettede uddannelser - Daghøjskoler - Praktiksteder/værksteder - Andre institutioner/privat institution Kommunale uddannelsesinstitutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne, var den mest anvendte institutionstype til STU frem til og med Omkring halvdelen af uddannelseselementerne foregik på kommunale uddannelsesinstitutioner, dog lidt færre i 2012 (42 pct.), jf. tabel 8. Fra 2013 er mange af de kommunale uddannelsesinstitutioner ikke længere kommunale, hvilket kan ses i et fald til 13 pct., mens der er en stor stigning i Anden institution/privat institution til 70 pct. Fra 2012 er Anden institution/privat institution blevet delt op i Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov og Anden institution/privat institution. De to institutionstyper udgjorde i 2013 hhv. 10pct. og 70 pct. af de samlede forløb. Tabel 8 Institutionstyper anvendt til STU , pct. Institutionstype Uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov 2 Kommunale uddannelsesinstitutioner Husholdnings-, håndarbejds- og folkehøjskoler Produktionsskoler Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Efterskoler - særligt tilrettelagt forløb Daghøjskoler 1 1 <1 Praktiksteder/ -forløb Anden institution/privat institution Uoplyst 2 5 I alt Note: Fra 2011 indberettes institutionstype på individniveau og det har været muligt at indberette flere institutionstyper pr. individ. Ved de tidligere indsamlinger er institutionstype alene indberettet på kommune niveau. Note 1: Alle kommuner har indberettet institutionstype. Note 2: Fra 2012 er Anden institution/privat institution splittet op i Anden institution/privat institution og Uddannelsesinstitution for unge med særlige behov. Note 3: Pct. summer ikke til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Styrelsen for It og Læring

9 Side 9 af 17 Forsørgelsesgrundlag STU er ikke SU-berettiget 4. Elever, der deltager i ungdomsuddannelsen, bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag bl.a. forældreforsørgelse (under 18 år), førtidspension, kontanthjælp, forrevalidering eller revalideringsydelse. 28 pct. af de elever, der ved udgangen af 2013 var i gang med en STU, modtog førtidspension, mens 45 pct. modtog kontanthjælp, jf. tabel 9. 9 pct. modtog ydelser i forbindelse med forrevalidering, og under 1 pct. var under revalidering. Tabel 9 Elever på STU ultimo 2013, fordelt på forsørgelsestype i uge 52 1 Antal Pct. 3 Kontanthjælp Forrevalidering Førtidspension Revalidering 12 <1 Uden forsørgelse/øvrige I alt Note 1: Oplysninger om forsørgelsesgrundlag stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register. Status for forsørgelsesgrundlag er angivet for uge 52, da registreringerne i forsørgelsestype i DREAM er pr. uge. Note 2: Heraf er 854 uden forsørgerydelse. Der er typisk tale om elever under 18 år under forældreforsørgelse. Note 3: Pct. summer ikke til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Samkørsel med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM og indberetningen vedr. STU fra Styrelsen for It og Læring Aldersfordelt forsørgelsesgrundlag Kontanthjælp og førtidspension var primære forsørgelsesgrundlag for elever på STU i Kontanthjælp udgjorde forsørgelsesgrundlaget for 56 pct. af de 18-årige på ungdomsuddannelsen, mens 21 pct. fik udbetalt førtidspension. Kontanthjælp udgjorde en faldende andel med alderen, mens andelen, som fik udbetalt førtidspension, steg for elever på 21 år (29 pct.) til dem over 25 år (50 pct.), jf. figur pct. på ungdomsuddannelsen modtog forrevalidering med undtagelse af de 21 årige (14 pct.) og dem under 18 (ingen). Alle elever under 18 år var uden forsørgelse, dvs. forældreforsørgelse eller andre ydelser end revalidering, forrevalidering, kontanthjælp og førtidspension. Det sam- 4 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov indeholder ikke bestemmelser om forsørgelsesgrundlaget under ungdomsuddannelsen. Ungdomsuddannelsen erstatter ikke forsørgelsesmæssige foranstaltninger eller andre sociale ydelser.

10 Side 10 af 17 me gjaldt for ca. 15 pct. af de 18 årige og 4-12 pct. af de årige. 12 pct. af dem på 25 år eller ældre var uden forsørgelse. Figur 3 Forsørgelsesgrundlag for elever på STU ultimo 2013 fordelt på alder 1, pct % 20% 40% 60% 80% 100% Kontanthjælp Forrevalidering Førtidspension Uden forsørgelse Note 1: Alder er beregnet pr. 31/ Note: Uden forsørgelse dækker både over personer uden forsørgelsesydelse og uoplyste. Der kan træffes afgørelse om førtidspension før eleven fylder 18 år, men eleven kan først få udbetalt førtidspension fra det 18. år. Note: Tabellen omfatter ikke revalidering, da meget få (<1 pct.) modtog denne ydelse i Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM og indberetningen vedr. STU fra Styrelsen for It og Læring Tidligere skoletilbud I det følgende kobles indberetningens data med baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks elevregister er opdateret med uddannelseshændelser til og med 30. september Derfor ses i dette afsnit på elever, som pr. 30. september er i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Knap en tredjedel af eleverne på STU pr. 30. september 2013 havde gået på specialskoler for børn, som det seneste skoletilbud forud for STU en. 24 pct. kom fra folkeskoler, herunder specialklasser og 16 pct. fra efterskoler med samlet særligt tilbud. Sammenholdes andele af STU-elever med andele af elever for hele landet, ses at andelen af STU-elever, der forinden havde gået på efterskoler med samlet særligt tilbud, produktionsskoler og specialskoler for børn var kraftigt overrepræsenteret i forhold til andelen af alle elever på disse uddannelser, mens STU-elever fra folkeskoler, friskoler og private grundskoler samt erhvervsskoler var underrepræsenteret, jf. tabel 10.

11 Side 11 af 17 Tabel 10 Seneste skoletilbud inden STU for igangværende elever STU-elever, samt skoletilbud for igangværende elever for hele landet på udvalgte uddannelser pr. 30. september 2013, pct. 1 Seneste skoletilbud forud for STU, pct. Igangværende elever på udvalgte skoletilbud, alle elever, pct. Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 5 <1 3 Efterskoler 1 3 Efterskoler med samlet særligt tilbud 16 <1 Erhvervsskoler m.v Folkeskoler herunder specialklasser Friskoler og private grundskoler 1 12 Husholdnings- og håndarbejdsskoler 1 <1 Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler 2 1 Produktionsskoler 15 <1 Specialskoler for børn 28 1 Uddannelsesinst. for unge med særlige behov 1 <1 Kommuner 1 1 Andet Note 1: Seneste registrerede skoletilbud forud for STU en uanset om det er fuldført. Bestanden af elever er opgjort pr. 30. september Note 2: Andet omfatter specialskoler for voksne, voksenuddannelsescentre, gymnasier og HF-kurser incl. private, samt private udbydere af AMU og EUD. Note 3: <1 betyder mindre end 0,5 pct. Note 4: Elever på skoletilbud under kategorien Andet indgår ikke i pct.erne, da andelen af STU-elever på disse skoletilbud forud for deres STU er meget lille. Note 5. Der er kun medtaget de skoletilbud, som STU-eleverne har benyttet inden de begyndte på STU. Kilde: Styrelsen for It og Læring på basis af Danmarks Statistiks integrerede elevregister og PERSONBAGGR Resultater ved 9. kl. afgangsprøve (FSA) for STU-elever Langt de fleste af de elever, som var i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov havde ikke taget en (fuld) afgangsprøve for 9. klasse i prøvetermin maj-juni Dem, som havde mindst 7 karakterer (prøve- og standpunktskarakterer) havde et karaktergennemsnit, som overvejende ligger i den lave ende af karakterskalaen, jf. tabel 11.

12 Side 12 af 17 Tabel 11 Karaktergennemsnit 9. klasse for igangværende STU-elever på gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser pr. 30. september 2013, pct. Karaktergennemsnit 1 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2013, pct. Gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser 2013, pct. 4,0 og derunder ,0-7, ,0 og derover 1 33 Uoplyst/ukendt I alt Note 1:Gennemsnittet af samtlige karakterer fra 9. klassetrin. Personer med færre end 7 karakterer i beregningen af gennemsnittet er ikke medtaget. 9. klasse karakterer opnået for 2012 er uoplyst i datagrundlaget. Note 2: Bestanden omfatter alle årige i gang med en STU pr. 1. oktober Kilde: Styrelsen for It og Læring på basis af Danmarks Statistiks integrerede elevregister og PERSONBAGGR

13 Side 13 af 17 Metode og datakvalitet Notatet er udarbejdet på baggrund af oplysninger om STU indberettet årligt af kommunerne siden uddannelsens start 1. august 2007 og Danmarks Statistiks elevregister. Alle kommuner har indberettet oplysninger om aktiviteten på uddannelsen i I en del kommuner er det de lokale centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-centre), der har foretaget indberetningen. 33 kommuner har foretaget indberetningen med hjælp fra UVData, der efter aftale med kommunen har trukket data direkte fra deres systemer. Ved indsamlingen af oplysninger om aktiviteten på uddannelsen i 2013 har kommunerne indberettet oplysninger om: - Cpr.nr - Startdato på uddannelsen - Slutdato på uddannelsen - Status dvs. i gang, afbrudt eller fuldført - Bopælskommune - Betalingskommune - Henvisningsårsager - Typer af institutioner Kommunerne er blevet bedt om at indberette status pr. en bestemt dato. Statustidspunktet for indberetningen er ændret siden første dataindsamling. Der er indberettet status pr. 28. februar 2009, 28. februar 2010, 28. februar 2011, 31. december 2011, 31. december 2012 og 31. december Data er flettet med data fra Danmarks Statistiks elevregister, så det er elevregistrets oplysninger om elevernes tilgangstidspunkt og afgangstidspunkt, som ligger til grund for beregning af bestand, tilgang og afgang/fuldførte. Danmarks Statistik har af hensyn til, at en elev kun må være elevregistret på én uddannelse på et givet tidspunkt i elevregistret, ændret i nogle tilgangstidspunkter og/eller afgangstidspunkter. Hvis der er ændret i begge tidspunkter, har det ikke været muligt at flette oplysninger fra Styrelsen for It og Lærings data med elevregistrets. Det drejer sig om 118 elever som næsten alle har et meget kort forløb på under 2 måneder typisk fra 30/6 til 1/8. I tabeller, hvor oplysninger ikke er overført, vil det stå i en note til tabellen/figuren. Antallet af elever i gang på STU er opdateret på baggrund af 2013-indamlingen, og kan afvige lidt fra tidligere notater. I dette notat er antallet af elever i gang på STU opgjort ultimo året beregnet ud fra start- og slutdato for uddannelsen. Afbrudte og fuldførte elever er opgjort på baggrund af slutdato og kommunernes oplysning om status. Data for 2013-indsamlingen og tidligere år er renset for dubletter og overlappende forløb og samkørt med elevregistret. Der er 118 elever i alt, hvor det ikke har været muligt at samkøre Styrelsen for It og Lærings data med elevregistret. Oplysninger om forsørgelsesgrundlag stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings DREAM-register.

14 Data kan afvige fra Databanken, da data er opdateret på forskellige tidspunkter. Side 14 af 17

15 Side 15 af 17 Bilag A Bilagstabel 1 Elever i gang med STU ultimo 2013 og tilgang i 2013, fordelt på indberetningskommune Kommune Antal elever 2013 Tilgang 2013 Albertslund 22 <5 Allerød 23 8 Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby 30 9 Brønderslev Dragør 6 <5 Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund 40 <5 Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte 19 5 Gladsaxe Glostrup 19 5 Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted 31 8 Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring

16 Side 16 af 17 Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm 12 <5 Ikast-Brande Ishøj 20 <5 Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland 11 <5 Lejre 23 <5 Lemvig 17 8 Lolland Lyngby-Taarbæk 18 6 Læsø <5 0 Mariagerfjord Middelfart 55 8 Morsø Norddjurs Nordfyn 32 9 Nyborg Næstved 86 5 Odder Odense Odsherred Randers 67 5 Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal 42 8 Rødovre Samsø <5 0 Silkeborg 39 13

17 Side 17 af 17 Skanderborg Skive Slagelse Solrød 20 8 Sorø Stevns 28 8 Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk 10 <5 Varde Vejen 33 7 Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø <5 <5 Aabenraa Aalborg Aarhus I alt

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen

Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Notat om udviklingen i de unges søgemønster og foreløbige resultater af uddannelsesparathedsvurderingen Mere end 100.000 elever fra 9. og 10. klasse har sat deres kryds ved, hvad de skal lave efter sommerferien.

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Q1 Hvilken kommune bor du i?

Q1 Hvilken kommune bor du i? Q1 Hvilken kommune bor du i? Aabenraa Aalborg Aarhus Ærø Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Faaborg-Midtf yn Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter

fs10 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette 6 Figurer af kugler og magneter fs10 10.-klasseprøven Matematik December 2013 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Folkeskoler og privatskoler 2 Undervisningsudgifter 3 En skoles idrætsområde 4 Et fysikforsøg 5 En rosette

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe

Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland

Læs mere

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen

Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Uddannelse af praktikvejledere på pædagoguddannelsen Til styrkelse af efteruddannelsesindsatsen for praktikvejledere til pædagoguddannelsen er der i perioden 2010-12 afsat 36 mio. kr. (12 mio. kr. pr.

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HERNING

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HERNING BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HERNING 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 22 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HEDENSTED

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HEDENSTED BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HEDENSTED 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 20 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning

Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning 17. september 2014 Campingturismen 2012 turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning Indledning Denne analyse indeholder et overblik over, hvor stor en andel af det samlede turismeforbrug i Danmark der

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim.

Tove Have. Hermed udmeldes fordelingen af tilskud til modtagelse og integration af flygtninge for 2016. Direkte tlf. 41 85 14 48 Mail: bs@sim. Tove Have Fra: Bjarne Simonsen Sendt: 6. oktober 2015 10:48 Til: borgerservice@kk.dk; albertslund@albertslund.dk; kommunen@alleroed.dk; assens@assens.dk; balkom@balk.dk; kommunen@billund.dk;

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere