Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 14 kwh el 31,52 MWh fjernvarme. 6 kwh el 14,90 MWh fjernvarme 6,40 m³ koldt brugsvand

Transkript

1 SIDE 1 AF 12 Adresse: Postnr./by: Vestervang 8A 2500 Valby BBR-nr.: Energikonsulent: Ragnar Mouritsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,71 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder. 14 kwh el 31,52 MWh kr kr. 16,6 år 2 Udskiftning af cirkulationspumpe til varmt brugsvand 482 kwh el kr kr. 4,7 år 3 Efterisolering af etageadskillelse mod loftsrum. 4 Gammelt et-skyls toilet udkiftes til nyt vandbesparende to-skyls toilet. 6 kwh el 14,90 MWh 6,40 m³ koldt brugsvand kr kr. 25,0 år 300 kr kr. 13,7 år 5 Polykrystallinsk solcelle panel kwh el kr kr. 14,1 år 6 Efterisolering af massive ydervægge med 100 mm. 115 kwh el 116,08 MWh kr kr. 36,1 år

2 SIDE 2 AF 12 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 291 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og

3 SIDE 3 AF 12 renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring 7 Udskiftning af termorude til energirude, samt udskiftning af vinduer med et-lags glas. Årlig besparelse i energienheder 48 kwh el 43,87 MWh Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr. 8 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 2,51 MWh 9 Efterisolering af brugsvands- og varmerør. 9,97 MWh kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærket omfatter én L-formet bygning beliggende på Vestervang 8A &B, samt Valby Langgade , i Valby. Ejendommen er opført i 1932 og benyttes til beboelse. Ejendommen har tilsammen 39 lejligheder og et mindre erhvervslejemål på 60 m² i stueetagen. Der kan udføres nogle energiøkonomiske forbedringer på ejendomen. Energimærkningen er baseret på Håndbog for Energikonsulenter 2008 version 3. Data er baseret på det foreliggende tegningsmateriale, oplysninger fra ejer samt egne opmålinger og besigtigelser. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. De under klimaskærmen anvendte værdier for specifikt varmetab (U-værdier) er generelt taget fra Håndbog for Energikonsulenter. Visse U-værdier er beregnet efter DS 418, som giver lavere værdier. Forud for igangsættelse af isoleringsarbejder skal der foretages nærmere undersøgelser af forholdene, og det skal sikres at isoleringsarbejder kan foretages på en sådan måde, at der ikke sker svækkelse af konstruktioner eller opstår råd eller fugtskader. Priser for udførelse af energibesparende foranstaltninger indeholder skøn, det anbefales altid at indhente pris fra entreprenør/håndværker inden arbejdet igangsættes. Nogle energibesparende forslag har lang tilbagebetalingstid og virker måske derfor ikke umiddelbart attraktive at gennemføre, men forslagene kan ofte være forbundet med komfortforbedringer, som f.eks. mindre kuldenedfald fra vægge og vinduer, mindre utilsigtet træk fra vinduer, varmere gulve m.m. Herudover kan gennemførelse af nogen forslag øge interessen fra fremtidige købere og ejendommens/lejlighedernes salgsværdi. Endelig vil eventuelle fremtidige højere energipriser kunne reducere tilbagebetalingstiden for forslagene.

4 SIDE 4 AF 12 BEMÆRK: Det blev konstanteret under besøget i varmecentralen at Danfoss 9600 styringen ikke virkede efter hensigten og dette bør absolut bringes i orden. F.eks. ved at få en serviceman fra Danfoss ud at indstille styringen på ny. Rum til privat opbevaring i kælderen og på loftet, samt andre rum var aflåste og ikke besigtiget. Skønnes ikke at være af betydning for mærket. De enkelte lejligheders el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. Der er en afvigelse mellem det klimakoorigerede og beregnede varmeforbrug på ca. 30 %. Det er ikke unormalt at der er en afvigelse og det kan skyldes flere forskellige grunde. Nogle af dem kan ses nedenfor: - at beregningerne ikke tage hensyn til beboernes individuelle adfærd og som er grundlaget for det faktiske forbrug. - at programmet regner med en gennemsnitlig indetemperatur på 20 grader hele døgnet i hele det opvarmede areal. - at der har boet et andet antal personer i lejlighederne end lejligheden er beregnet til. Dermed vil forbruget for disse lejligheder være med til at øge afvigelsen. - at bebyggelsen er bedre/dårligere isoleret end tegningsmaterialet eller anden information oplyser. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 3: Etageadskillelse mod uopvarmet loftsrum er blevet efterisoleret med ca. 100 mm med indsprøjdning af granulat. En del af lejligheden i 8A har skråt og fladt tag og disse bygningsdele er ligeledes vurderet til at være isoleret med ca. 100 mm mineraluld. Efterisolering af etageadskillelse mod loft med yderligere 150 mm. Det kræver at eksisterende depotrum skal midlertidigt nedtages, mens gulvet forhøjes. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Ydervægge Forslag 6: Konstruktionsopbygningen af ydervægen varierer op gennem bygningen, samt indgår der også hulmur under ca. halvdelen af vinduerne. Der foreligger begrænsende oplysninger om ydervægskonstruktionen og ud fra tegningerne og besigtigelsen er det vurderet, at hulmuren ikke er blevet efterisolering. Ydervægge sættes i gennemsnit til at være ca. 48 cm massiv teglvæg. Montering af en udvendig efterisolering med 100 mm mineraluld. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse

5 SIDE 5 AF 12 hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk god, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 7: Der er ældre vinduer med to lags termorude i alle lejlighederne. I trappeopgangerne er der et-lag rude. Rudene bliver løbende udskiftet til energirude og en stor del af rudene er i dag nyere termo/energirude. Udskiftning af termoruder i vinduer til energiruder med varm kant, samt udskiftning af ældre vinduer med et-lags glas til nye energivinduer. Gulve og terrændæk Forslag 1: Forslag 8: Kælderen er uopvarmet og etageadskillelsen mod kælderen er kun delvist isoleret med ca. 100 mm mineraluld. Den resterende del er uisoleret og består af flere bræddelag med lerindskud og pudslag. Efterisolering af uisoleret etageadskillelse mod uopvarmet kælder med 100 mm mineraluld ophængt under kælderloftet afsluttet med godkendt plade. Rør- og elinstallationer skal friholdes. Efterisolering af isoleret etageadskillelse mod uopvarmet kælder med yderligere 150 mm mineraluld ophængt under kælderloftet afsluttet med godkendt plade. Rør- og elinstallationer skal friholdes. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Bygningen regnes som værende tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre skønnes at være intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet.

6 SIDE 6 AF 12 Varmt vand Varmt brugsvand produceres i en 2000 liter varmtvandsbeholder som er isoleret med 100 mm mineraluld. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er isoleret både i kælder og i lejligheder. Der er dog stillet forbedringsforslag til yderligere isolering. På brugsvand cirkulation retur er der monteret en pumpe af fabrikat Grundfos type UPS Der er stillet forslag om udskiftning af denne pumpe til en nyere energimærket A pumpe. Forslag 2: Cirkulationspumpe til varmt brugsvand foreslås udskiftet med en ny pumpe med energimærke A. En pumpe med energimærke A som fx Grundfos Alpha N har en standard byggelængde på 180 mm. Fordelingssystem Forslag 9: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingssystemet er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrørene er isolerede, men der er stillet forbedringsforslag til yderligere isolering. Til cirkulation af centralvarmevand gennem radiatorkredsen er monteret en pumpe af fabrikat Grundfos type UPE Der er ikke stillet forbedringsforslag til udskiftning af pumpe. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning, samt varmefordelingsrør i kælderen efterisoleres med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. I varmecentralen er der automatik, der regulerer fremløbstemperaturen til radiatorerne efter udetemperaturen. Det skal bemærkes, ligesom under konsulentens kommentar, at automatikken ikke virker korrekt og den bør efterses. Vedvarende energi Solceller Forslag 5: Montering af solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af Monokrystallinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 40 kvm, med en hældning på 45 grader. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Lovgivningen har åbnet mulighed for - kort fortalt - at lade elmåleren løbe baglæns, når der er overproduktion af el fra solcellerne og dermed muligheden for at benytte el nettet, som en form for energilager.

7 SIDE 7 AF 12 Varmepumper Det kræver imidlertid en hel del plads at udnytte denne mulighed maksimalt. Solceller på vore breddegrader yder under ideelle forhold op mod 126 watt/m². Det vil sige sydvendt, 45 hældning og ingen skygger. Med 40 m² fri tagflade mod syd kan man opnå ca watt. Solceller kan dermed dække hele fællesforbruget på ejendommen. Lovgivningen giver også muligheden for at tilbageføre op til W pr. 100 m² institution eller boligenhed. Tilbagebetalingstiden vil i bedste fald være ca. 15 år for en simpel installation med en enkelt elmåler og polykrystallinske solceller, der yder mest i forhold til prisen. Det kan være andre grunde, end økonomiske, til at gennemføre forslaget, f.eks. at fremme en grøn profil. Vi skal i følge håndbog for energikonsulenter altid overveje forslag om varmepumper. Vi har overvejet dette, men undlader at stille forslag herom, da der ingen rentabilitet ved et sådant tiltag på en forsynet ejendom. Varmepumpernes effektivitet angiver, hvor megen varmeenergi en varmepumpe yder for hver tilført kwh el. Hvis en varmepumpe skal være blot jævnbyrdig med angiver forholdet mellem elprisen (kr/kwh) og prisen (kr/kwh) mindstemålet for varmepumpens effektivitet. Der henvises til Energistyrelsens liste over energimærkede varmepumper. Det fremgår heraf, at det er svært at opnå rentabilitet af varmepumper ved forsynede ejendomme i større byer. Solvarme Der er ikke monteret solvarmeanlæg. Det vurderes at solvarme ikke er rentabelt pga. lave varmepriser men kunne eventuelt overvejes af andre årsager end økonomiske. Hvis eller når varmtvandsbeholderen alligevel skal udskiftes kan dette evt. overvejes. El Belysning Belysningen på loftet, trappeopgangen og i kælderen består af lysstofrør og sparepærer. På loftet er der bevægelsesfølere, mens der i trappeopgangen og i kælderen er trappeautomat for styring af lyset. Andre elinstallationer Udendørsbelysningen ved hovedindgang styres tildels efter dagslyset, mens bagtrappeindgangen styres efter bevægelsesfølere. Der er en lavenergipære ved hver indgang (i alt 14) og derudover er der 10 lysarmaturer omkring bygningen som også har lavenergipærer.

8 SIDE 8 AF 12 Vand Toiletter Forslag 4: Toiletterne er i overvejende grad af typen med stort og lille skyl. Der er stadig et antal gamle et-skyls toiletter som dog udskiftes løbende med to-skyls toiletter. Gamle et-skyls toiletter udskiftes til nye vandbesparende toiletter to-skyl. Da det eksakte antal af gamle toiletter ikke er konsulenten kendt, er besparelsesforslaget baseret på udskiftning af et enkelt toilet. Det må forventes at rentabiliteten forbedres, ved samtidig udskiftning af flere toiletter. Armaturer Hovedparten af armaturerne er et grebs eller nyere to grebs. Der er ikke stillet forbedringsforslag vedrørende nye armaturer. Generelt anbefales det at alle armaturer har perlatorer for at spare på vandet.

9 SIDE 9 AF 12 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1932 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 2345 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 60 m² Opvarmet areal: 2405 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 45,50 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 647,00 kr. pr. MWh 2,41 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

10 SIDE 10 AF 12 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Beboelseslejligheder kr. Beboelseslejlighed kr. Erhverv kr.

11 SIDE 11 AF 12 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk

12 SIDE 12 AF 12 Læs mere Energikonsulent Firma: NRGi Rådgivning A/S Adresse: Dusager Århus N. Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.