Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af cirkulationspumper. 315 kwh el 620 kr kr. 12.

Transkript

1 SIDE 1 AF 11 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolevej 5 Postnr./by: 4330 Hvalsø BBR-nr.: Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek København Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 406 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/07/08-30/06/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Urstyring af brugsvandspumper 3.4 MWh Fjernvarme, 1331 kwh el 4800 kr kr. 2.5 år 2 Udskiftning af cirkulationspumper. 315 kwh el 620 kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

2 SIDE 2 AF 11 Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 2200 kr./år Samlet besparelse på el: 3300 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 5500 kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: F Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 3 Etablering af solcelleanlæg kwh el kr. 4 Etablering af solvarme. 15 MWh Fjernvarme, -293 kwh el 9140 kr. 5 Udskiftning til lavenergi-termoruder. 5.4 MWh Fjernvarme 3480 kr. 6 Efterisolering af ydervægge. 23 MWh Fjernvarme kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ovenstående besparelsesforslag er grupperet i to grupper: Forslag med god rentabilitet og forslag der anbefales gennemført ved ombygning eller renovering af ejendommen.

3 SIDE 3 AF 11 Forslag med god rentabilitet bør altid gennemføres for at reducere bygningens varmetab og hermed udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen. Forslag der er angivet i forbindelse med renovering eller ombygning af ejendommen er ikke umiddelbart rentable at gennemføre, hvis man alene ser på udgiften til forslaget set i forhold til den opnåede besparelse, samt den forventede levetid på forslaget, men rent energi-økonomisk vil man altid opnå en besparelse på udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen ved at gennemføre forslaget. Energimærkningen er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Beregningerne er foretaget på EDB-programmet EK-Pro version 4. Ejendommen. Den gamle hal er opført i 1970 med væsentlige til- og ombygning i 1977 og Den nye hal og mellembygningen er opført i Bygningerne anvendes til sportshaller Brugstiden sættes til 98 timer pr. uge. Bygningerne opvarmes med fjernvarme. Dokumentationsmateriale Ved gennemgangen forelå en grundplan i mål 1:500 af det samlede bygningskompleks samt enkelte plantegninger af den nye hal. Desuden forelå der detaljerede tværsnittegninger i både den nye og den gamle hal. Bemærkningerne under Energikonsulentens bygningsgennemgang er derfor kun i et beskedent omfang baseret på opmålinger og registreringer af bygningskonstruktionernes opbygning. De er i et vist omfang baseret på faglige skøn, specielt med hensyn til de tekniske installationer. Der er ikke udført destruktive undersøgelser af bygningskonstruktionerne. Forbrug. I energimærket indgår det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning, til opvarmning af varmt brugsvand og det beregnede elforbrug til drift af pumper og motorer på varme- og brugsvandsanlæg til eventuelle ventilationsanlæg og varmeflader samt til den faste loftsbelysning, idet der korrigeres for det varmetilskud, der stammer fra personer, solindfald og elektriske apparater. Ved beregning af energimærker er alle rum, som indgår i beregningen forudsat opvarmet til mellem 20 og 21 C. Der kan være store forskelle mellem denne forudsætning og den faktiske brugeradfærd med hensyn tilopvarmning og udluftning samt forbrug af det varme vand. Det beregnede årlige varmeforbrug er opgjort til 330 MWh. Forbrugsregistrering. Bygningen er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, vedrørende registrering af energi- og vandforbrug samt af varmeinstallationers driftforhold, idet bygningsarealet er over m². Registrering foretages på energistyringsprogrammet Ny Energi. Mærkningen. Energimærkningens skala fra A til G viser, hvor meget energi ejendomme bruger til opvarmning, sammenlignet med andre ejendomme til beboelse. En ny ejendom opført efter dagens krav har energimærkningen B. Ejendommens energimærke er F, hvilket betyder at der er tale om en ejendom med et forbrug i den høje ende. Bygningen fremstår energimæssigt uden væsentlige forbedringer siden opførelsestidspunktet. Der er rentable besparelsesmulighed, som det fremgår nærmere beskrevet i det efterfølgende.

4 SIDE 4 AF 11 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagkonstruktionen er et buet tag med spær af stålkonstruktioner og tagbelægning af metalplader. Jf. tegninger består isoleringen i tagkonstruktionen over den gamle hal af ca. 125 mm mineraluld hidrørende fra den oprindelige tagkonstruktion, der i forbindelse med ombygningen i 1998 er tillægsisoleret med yderligere 150 mm mineraluld. Den samlede isoleringstykkelse er således af ca. 250 mm mineraluld. Isoleringen i taget over den nye hal er jf. tegningen på 200 mm mineraluld. For at isoleringsstandarden skal leve op til nutidig standard kræves det imidlertid, at de nuværende isoleringstykkelser suppleres til i alt 300 mm. Ydervægge Ydervæggene er generelt lette konstruktioner med en indvendig pladebeklædning. Den udvendige pladebeklædning på den gamle hal er af plane eternitplader. Yderbeklædningen på den nye hal er metalplader. På udbygningen mod nord er beklædningen dels af metalplader og dels en bræddebeklædning. Isoleringstykkelsen på ydervæggene i den gamle hal vurderes at være på 75 mm på grundlag af en samlet vægtykkelse på ca. 125 mm. Isoleringstykkelsen på ydervæggene i den nye hal og på udbygningen mod nord er jf. tegningen af 200 mm mineraluld. Forslag 6: Det foreslåes, at ydervæggene på den gamle hal efterisoleres med yderligere mm mineraluld, der afsluttes med en ny udvendig facadebeklædning. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne i mellembygningen og på første sal i udbygningen mod nord har karm- og rammemateriale af aluminium og glasisætning af to-lags lavenergi-termoruder med gasfyldning. Vinduerne i stueetagen i udbygningen mod nord vurderes at være de oprindelige vinduer med ramme- og karmmateriale af træ. Glasset er traditionelle to-lags-termoruder med fyldning af atmosfærisk luft.

5 SIDE 5 AF 11 Forslag 5: Det foreslåes, at glasset i de oprindelige vinduer i stueetagen udskiftes til lavenergitermoruder med gasfyldning og evt. metalbelægning. Forslaget her viser den samlede besparelse ved en sådan udskiftning. I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K. Det er vigtigt ved valg af leverandør at stille krav om lav U-værdi på glas og glas med varm kant. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Gulve og terrændæk Bygningernes gulvkonstruktion er over alt terrændæk udført i beton, der jf. tegning vurderes at have en terrænisolering bestående af 50 mm skummateriale. I den nye hal er det desuden suppleret med 200 mm kapillarbrydende lag af Leca-nødder. Kælder Der er ikke kælder i bygningerne. Ventilation Ventilation Den gamle hal har balanceret, mekanisk ventilation, hvor ventilationsaggregatet er et nyt anlæg af fabrikat Fläkt type ECAA, der er placeret i teknikrum på første sal. Ventilationsaggregatet er et modulopbygget aggregat med indblæsning og udsugningsventilator, krydsvarmeveksler for genindvinding af afkastluftens energiindhold samt vandbåren varmeflade til supplerende opvarmning af indblæsningsluften. Ventilationsanlægget er den primære opvarmningsform i hallen, mens hallens radiatorer alene er støttevarme. Jf. ventilationsprojekt er ventilationsluft-mængden på m³ i timen. Anlægget er forsynet med tohastigheds-motorer for halv og hel luftmængde. Det skønnes, at den primære driftsform er med halv luftmængde, dvs. ca m³ i timen. Driftstiden er alle dage i tidsrummet Den nye hal og multisalen på første sal er ventileret af et ventilationsaggregat af fabrikat Novenco type ZM-45, der er placeret i teknikrummet i nedre etage. Ventilationsaggregatet er et standard modul-aggregat med indblæsning og udsugningsventilator, krydsvarmeveksler for genindvinding af afkastluftens energiindhold samt vandbåren eftervarmeflade. Indblæsningen i hallen sker gennem et trykkammer under tribuneopbygningen, mens udsugningen sker gennem riste under loft. Ventilationsluftmængden er ikke oplyst, men er skønnet til ca m3 i timen i lighed med luftmængden i den gamle hal.

6 SIDE 6 AF 11 Ventilatormotorerne er to-hastigheds motorer for halv og hel luftmængde. Det vurderes, at den primære driftsform er halv luftmængde med mulighed for manuelt forceret drift med fuld luftmængde. I energimærkningen er indregnet en ventilationsluftmængde på ca m³ i timen Driftstiden af anlægget svarer til bygningens brugstid, dvs. hverdage fra 8 22, og week-ender fra Kontorlokalerne og lokaliteterne på første sal i udbygningen mod nord har balanceret mekanisk ventilation gennem et ventilationsaggregat af fabrikat Exhausto type VEX 5.5, der er placeret i teknikrum på første sal. Aggregatet er et standard-aggregat med ventilatorer, krydsvarmeveksler for varmegenanvendelse og vandbåren eftervarmeflade. Ventilationsluftmængden er skønnet til ca m³ i timen, svarende til et luftskifte i lokalerne på 1,5 2 gange i timen. Driftstiden er skønnet til at udgøre ca. 50% af bygningens normale brugstid. Café, køkken og toiletter i mellembygningen ventileres af et ventilationsaggregat af fabrikat Novenco type GTX 250, der er opstillet i teknikrum i nedre etage. Anlægget er et standard aggregat med ventilatorer, krydsvarmeveksler for varmegenanvendelse og vandbåren eftervarmeflade. Ventilations-luftmængden er ikke oplyst og er derfor skønnet til ca. 800 m³ i timen, svarende til et luftskifte i det ventilerede område på 2-3 gange i timen. Driftstiden vurderes at svare til bygningens normale brugstid. Varme Varmeanlæg Bygningernerne opvarmes med vandbåren fjernvarme fra Hvalsø Kraftvarmeværk gennem to tilslutningsanlæg, der dels er placeret i teknikrum i forbindelse med den gamle hal og dels i nedre etage i den nye hal. Tilslutningsanlægget i den gamle hal er et traditionelt veksleranlæg med varmeveksler, fremløbspumpe og fast fremløbstemperatur til opvarmningsanlæggene. Varmeveksleren en helloddet veksler af ukendt fabrikat med en præfabrikeret isoleringskappe på 30 mm skummateriale. Anlægget i den nye hal er et direkte tilsluttet anlæg uden varmeveksler, men med fremløbspumpe og automatisk regulering. Varmt vand Det varme vand til omklædningsrum og toiletrum i den gamle hal opvarmes i to varmtvandsbeholdere af fabrikat Geminox, hver med et skønnet volumen på 150 liter og en skønnet kappeisolering på 50 mm skummateriale. Det varme vand til omklædningsrum og toiletter i den nye hal opvarmes i en gennemstrømningsvandvarmer, der opvarmer brugsvandet i samme takt som forbruget. Anlægget er her forsynet med en buffer-beholder med et volumen på ca. 110 liter således, at

7 SIDE 7 AF 11 der er tilstrækkeligt varmt vand i forbindelse med større aftapninger. Det varme brugsvand til cafékøkkenet opvarmes i en fjernvarmeopvarmet beholder af fabrikat Metro med et beholdervolumen på 110 liter. Beholderen er placeret i forbindelse med tilslutningsanlægget i teknikrum i stueetagen. Fordelingsrørene for varmt brugsvand er alle ført indvendigt i bygningen, primært over nedhængte lofter og indbygget i bygningskonstruktionerne, hvorfor isoleringsstandarden ikke har kunnet registreres. Der er overalt etableret cirkulation på det varme brugsvand således, at varmt vand er fremme ved tapstederne kort tid efter åbning. Cirkulationspumperne er dels af fabrikat Grundfos type UP med en effekt på W, og dels af fabrikat Vortex med en effekt på 27 W og fabrikat Wilo med en effekt på 65 W. Cirkulationspumperne for varmt brugsvand vurderes at være i konstant døgndrift. Forslag 1: Det foreslåes, at cirkulationspumperne for det varme vand etableres med en urstyring, der standser cirkulationspumperne uden for bygningens brugstid, idet der derved opnås dels en elbesparelse og dels en varmebesparelse. Fordelingssystem Bygningens radiatorsystem er et to-strenget anlæg, hvor fordelingsledningerne for de flestes vedkommende er ført på vægge og under loft i bygningen. Fordelingsledningerne i stueetagen i udbygningen mod nord er ført i terrændækket, skønsmæssigt på terrænisoleringens varmeside. Cirkulationspumperne i teknikrummet i den gamle hal er af fabrikat Grundfos type UPS med en effekt på 60 W, der manuelt kan indstilles i tre belastningstrin. De øvrige cirkulationspumper til radiatoranlæggene i teknikrummene i stueetagen i den nye hal er alle af fabrikat Grundfos type UPE, hver en max. optagelsen effekt på ca. 100 W. Det er moderne pumpetyper, der gennem en intern automatisk trykregulering automatisk tilpasser pumpeydelsen efter opvarmningsbehovet. Automatik Alle tekniske anlæg i form af ventilationsanlæg, radiatoranlæg og varmtvandsanlæg styres af en moderne elektronisk automatik af fabrikat TAC. Den regulerer dels brugstider og indblæsningstemperaturer for ventilationsanlæggene samt afpasser temperaturniveauet i radiatoranlæggene efter udetemperaturen. Desuden foretager natsænkning uden for bygningens brugstid samt afbrydelse af varmeforsyningen ved høje udetemperaturer. Det anbefales, at der med et til to års mellemrum foretages et serviceeftersyn af automatikkens funktions- og indstillingsværdier, idet disses rette funktion og størrelse har betydning for varmeforbrugets størrelse. Det bemærkes desuden, at der hos hallens driftspersonale er stor opmærksomhed vedr. at tilpasse de tekniske anlægs driftsforhold i overensstemmelse med bygningens brug.

8 SIDE 8 AF 11 Der er termostatiske radiatorventiler på samtlige radiatorer Pumper varme Forslag 2: Det foreslåes, at cirkulationspumperne i teknikrummet i den gamle hal udskiftes til moderne pumpetyper som Grundfos type UPE med automatisk trykregulering. Det bemærkes, at der ved en udskiftning af samtlige cirkulationspumper til fabrikat Grundfos type Magna eller type Alpha + kan opnås en yderligere el-besparelse. El Belysning Den faste loftbelysning i hallerne udgøres af moderne lysrørsarmaturer, hver med fire stk. 55 W lysstofrør, hvor forkoblingen er højfrekvente regulerbare spoler, idet der i begge haller er etableret dæmpningsanlæg for belysningen. Belysningen på første sal mod nord udgøres primært af loftmonterede uplight-armaturer med kompakt-lysrør, hvor der i multisalen er etableret dæmpningsanlæg på belysningen. Belysningen i café og forhal udgøres af et større antal indbygningsarmaturer i loftet, hvor lyskilden overalt er lavenergi-pærer. Tilsvarende armaturer er benyttet i multisalen på første sal, hvor der desuden er etableret dæmpningsanlæg. Den faste loftbelysning i omklædningsrum udgøres primært af traditionelle lysrørsarmaturer med 36 W rør, som generelt i de fleste omklædningsrum styres af bevægelsesfølere. I toiletterne udgøres den faste loftbelysning af varierende armatur-typer, alle med lavenergipærer. I en del toiletter styres de af bevægelsesfølere, og i andre toiletter er de med manuel tænding. Belysningen i gangen i stueetagen udgøres af traditionelle lysrørsarmaturer med 36 W lysstofrør. Det fremgår således, at Hvalsøhallen generelt har et moderne og tidssvarende belysningsanlæg. Udendørsbelysningen omfatter enkelte Skotlamper ved bygningens adgangsdøre samt indbyggede spotarmaturer under baldakinen og master ved adgangsvejene. Det skønnes, at udendørsbelysningen styres af skumringsrelæ og således er tændt hele mørketiden. Hårde hvidevarer Hallens bestand af hårde hvidevarer omfatter hovedsageligt køle- og fryseskabe, opvaskemaskine, komfur med videre i cafékøkkenet. Det vurderes generelt at være af nyere dato og professionel kvalitet. I forbindelse med anskaffelse af nye elapparater, kan det oplyses, at hårde hvidevarer er EUmærket med hensyn til energiforbrug. Skalaen går fra A++ til G, med A++ som det med det laveste energiforbrug. Elselskabet har en liste over de elapparater der er på markedet, hvor der både

9 SIDE 9 AF 11 oplyses om elforbruget og om eventuelt vandforbrug. Informationen er gratis. Der henvises i øvrigt til Vand Vand Bygningens toiletter er alle af moderne type med lavt vandforbrug og to-skyls-funktion. Vandarmaturer vurderes under ét at have middel vandforbrug, idet der primært er anvendt togrebs-armaturer. Bruserinstallationerne i omklædningsrum er forsynet med trykarmaturer således, at vandforbruget begrænses. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke installeret solvarme, jordvarmepumpe, solceller eller anden form for vedvarende energi. Forslag 4: Det foreslås, at der udarbejdes et skitseprojekt for etablering af solvarme på bygningens sydvendte tagflader til opvarmning af varmt brugsvand. Forslaget her viser den skønnede økonomi ved en installation af et solvarmeanlæg med et panelareal på 50 m². Solceller Forslag 3: Det anbefales, at der udarbejdes skitseprojekt og indhentes tilbud på etablering af et solcelleanlæg til strømproduktion på hallens sydvendte tagflader. Forslaget her viser den skønnede økonomi ved etablering af et anæg med et panelareal på 100 m². Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1970 År for væsentlig renovering: 1998 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m²

10 SIDE 10 AF 11 Erhvervsareal ifølge BBR: 3363 m² Opvarmet areal: 3640 m² Anvendelse ifølge BBR: 530 Idræt Kommentar til BBR-oplysninger: Ejendommens BBR-meddelelse vurderes at være retvisende for så vidt angår bygningernes anvendelse, konstruktion og opvarmningsform. Arealangivelsen vurderes ikke at være korrekt, idet førstesalen på udbygningen mod nord tilsyneladende ikke er medregnet i BBR-registreringen. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: 7050 kr./år El: kr./kwh Vand: kr./m³

11 SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Nørrebrogade København N Telefon: @botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.