RETNINGSLINJER FOR RELIGIONSMØDE
|
|
- Silje Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RETNINGSLINJER RETNI FOR RELIGIONSMØDE
2
3 Indholdsfortegnelse A B C D Introduktion At begynde med Gud Situationen i vore dages samfund Udfordringen til at skønne Tolv emner, der angår kristne i religionsmødet 1 At skabe en tillid, der holder 2 At tale ærligt om hinanden 3 At dele vores tro 4 At mødes for Guds åsyn 5 At reagere på samfund under forandring 6 At undervise om tro og pleje den 7 At styrke familielivet 8 At arbejde for det fælles gode 9 At involvere kvinder og mænd 10 At engagere sig i internationale spørgsmål 11 At sikre trosfrihed 12 At skifte religion
4 Introduktion Disse retningslinjer for religionsmøde blev formuleret på et møde mellem repræsentanter fra kirkerne i Porvoo fællesskabet i Oslo december De er resultatet af gruppens fælles samtaler og arbejdet og de har ikke karakter af offi ciel erklæring om kirkernes synspunkter på dette område. Dokumentets originale engelske titel er Guidelines for Inter Faith Encounter in the Churches of the Porvoo Communion. Skønt Danmark ikke er medlem af Porvoo fællesskabet, deltog generalsekretæren for stiftssamarbejdet Folkekirke og Religionsmøde, Berit Schelde Christensen i mødet som observatør. Bestyrelsen for Folkekirke og Religionsmøde har drøftet retningslinierne og fundet, at de kan anbefales som grundlag for arbejdet med religionsmøde i den danske folkekirke. Personerne bag teksten er mennesker, der er aktivt engageret i arbejde med religionsmøde på vegne af deres kirker. Idet de afspejler denne baggrund, fokuserer retningslinierne på praktiske og pastorale emner, som opstår på dette område af kirkernes liv. Gruppen var sig bevidst om de meget forskellige situationer i vores forskellige samfund, men vi var også slået af de mange områder, hvor vi møder de samme udfordringer.
5 De forskellige kirker vil behandle disse retningslinjer på forskellige måder. Deltagerne i arbejdsgruppen ser dem som en åbner for diskussion og en katalysator for handling, rettere end som et slags defi nitivt udsagn om dette komplekse og vigtige område. Måske ønsker kirkerne at arbejde med at tilpasse dem til deres egne lokale sammenhæng. Mødet i Oslo gav os en spændende mulighed for at beskæftige os anglikanere og lutheranere i fællesskab med det presserende emne religiøs mangfoldighed, som vores kirker og samfund står overfor. Vi håber, at disse retningsliner vil skabe grobund for samtale og handling for eksempel i stiftsudvalg, dialoggrupper, menighedsråd eller i andre sammenhænge, hvor man engagerer sig i det religionsmøde, som i dag fi nder sted også i Danmark. Berit Schelde Christensen Generalsekretær, Folkekirke og Religionsmøde Porvoo Fællesskabet er et fællesskab mellem anglikanske kirker og kirker i Storbritannien, Irland, Spanien og Portugal og lutherske kirker i norden og Baltikum. Den lettiske kirke og den danske folkekirke kirke deltager som observatører.
6 A At begynde med Gud Når vi som kristne møder mennesker af anden tro eller andre åndelige opfattelser, så gør vi det i Guds navn og ved hans styrke ham, som vi kender som den Treenige. Denne tro viser for os hen til nogle vigtige teologiske holdepunkter, der kaster lys over vort møde: Gud er ikke mindre gavmild, når han frelser, end når han skaber Den Gud, som vi møder i den skabte verden er en gavmild giver og glæder sig over forskellighed Hvor er dine værker mange, Herre! Du har skabt dem alle med visdom. [Sal 104,24] Denne Skabergud er den samme som den frelsende Gud, der ønsker at lede os alle mod fuldkommenhed. Jesus Kristus viser os Guds ansigt og åbner vejen til Gud I Jesus har vi set Guds herligheds glans [Hebr 1,3]; han viser os vejen til Faderen, og vi ønsker at gå den vej sammen med andre. Vores vidnesbyrd om denne vej bør afl ægges på en sådan måde, at det kan høres som den gode nyhed af alle; det er ikke op til os at sætte grænser for Guds frelsende nåde. Åndens nærvær kendes ved Åndens frugter For et træ kendes på frugten og Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse [Matt 12,33; Gal 5,22]. Når vi møder disse værdier i mødet med mennesker af anden tro, så kan vi af Guds nåde skønne Åndens nærvær.
7 B Situationen i vore dages samfund De samfund, hvor vore kirker befi nder sig og kaldes til vidnesbyrd og tjeneste, udmærker sig i stigende grad ved en mangfoldighed af religioner, trosforestillinger og religiøs praksis. Det skyldes især, at mennesker er indvandret fra andre lande og har bragt deres tro og kultur med sig. Det er sket i forskelligt tempo og i løbet af forskellige tidsrum: i nogle lande er der store og veletablerede trossamfund, der har været der i fl ere generationer, mens den religiøse mangfoldighed i andre lande er mindre og af nyere dato. Desuden skifter situationen hele tiden som et resultat af, at der bestandigt kommer nye mennesker, der søger asyl og en bedre levestandard i vore lande. Foruden de trossamfund, der springer i øjnene og hvis kultur kan identifi ceres, forekommer der nu også en lang række forskellige åndelige fænomener i vore samfund. Mange mennesker søger efter meningen med livet gennem nye former for spiritualitet. Der er et voksende antal mennesker, der skifter religion. Mens nogle foretrækker at være med i et løst netværk, hvor man selv kan søge at få svar på de yderste spørgsmål, så er der andre, der vælger de klare svar, som tilbydes i tæt organiserede grupper. Samtidigt er der mange mennesker, der leder efter tro og værdier inden for den sekulariserede humanisme, hvor der ikke henvises til nogen form for transcendens.
8 C Udfordringen til at skønne I disse komplekse og skiftende situationer stilles de kristne fællesskaber over for udfordringen til at skønne, hvad der er Guds formål i vore religiøst pluralistiske samfund, så vi forbliver Jesu Kristi trofaste disciple, der er åbne for at ledes af Ånden. Inden for alle vore kirkesamfund vil der være et rigt udvalg af udgangspunkter, metoder og konklusioner som svar på denne udfordring. Som anglikanere og lutheranere forsøger vi især at være opmærksomme på, hvordan Bibelen kan udfordre og vejlede, hvad vi tænker og gør i religionsmødet. Når vi sammen har studeret Bibelen, har vi fundet, at forbindelsen af dens tekster med vor nuværende situation til tider har kastet lys over, hvor forskelligt vi ser på tingene, og vi erkender, at de kristnes drøftelse af religionsmødet sandsynligvis fortsat vil forblive et omstridt emne i langt tid fremover inden for begge vore kirkesamfund. Under disse omstændigheder er det vigtigt, at der er en oprigtig og positiv dialog inden for vore kirker i Porvoo-fællesskabet og med andre kristne i de kirker, som vi samarbejder med økumenisk, så vi supplerer og beriger hinanden til dialogen med mennesker, der har en anden tro eller spiritualitet. I det følgende tilbyder vi som et bidrag til denne dialog kristne imellem nogle overvejelser, der udspringer af, hvad vi selv har erfaret angående tolv konkrete og praktiske emner, som har særlig betydning for religionsmødet i vore samfund. De gives som eksempler og ikke som en omfattende og systematisk redegørelse. I betragtning af, hvordan forholdene bestandigt skifter i de områder, hvor vore opgaver og vor tjeneste ligger, så må disse retningslinier kun ses som en del af en arbejdsproces, der stadig behøver at opdateres og revideres.
9 D Tolv emner, der angår kristne i religionsmødet Disse vejledninger for religionsmødet er først og fremmest formuleret med henblik på det personlige møde. Vi har oplevet, at mødet med mennesker, der har en anden tro, kan blive en dybtgående erfaring for os selv, der fører til en uddybning, fornyelse og styrkelse af troen. Som kristne er vi dog aldrig involveret i religionsmødet kun som enkeltpersoner, men også altid som medlemmer af vores trossamfund. Denne rolle som repræsentanter gælder især for de ordinerede præster, men religionsmødet er også et område for kristne som Jesu disciple, hvor lægfolk spiller en vigtig rolle, og de taler og handler også på hele kirkens vegne. è
10 1 At skabe en tillid, der holder Vores tro peger på det vigtige i et vedvarende gensidigt engagement som vejen til at bygge stabile og tillidsfulde forhold. I religionsmødet er der intet, der kan erstatte den tålmodige, omhyggelige og tidsrøvende proces for at lære at kende vore naboer, der har en anden tro, vinde deres respekt og blive deres venner. Vi har fundet, at det er gennem sådanne forbindelser, der er knyttet gennem mange år, at dialogen bliver ægte, så at man på ærlig vis kan søge efter sandheden og gå i lag med vanskelige spørgsmål.
11 2 At tale ærligt om hinanden At tale ærligt kræver af os, at vi undgår at bruge en forsimplet og forenklet sprogbrug. Vi har snarere brug for at erkende kompleksiteten og forskelligheden i alle trossamfund, indbefattet vort eget. Når vi taler om andres tro og praksis, så må vi først søge efter god information og bygge på pålidelige kilder for at øge vor viden, og vi må tale om vore naboer i et sprog, så de kan genkende dem selv i vor beskrivelse. Det vil føre os til at gøre en iderig og sympatisk bestræbelse på at sætte os selv ind i deres situation. Det er ikke fair at sammenligne vor egen religions ideelle forestillinger med, hvordan det praktiseres i en anden religion, eller den anden vej rundt. Kristne og medlemmer af andre trossamfund må erkende, at vi alle udfordres til at leve vores tro ud i vore samfund. Selv i situationer, hvor vi er stærkt uenige med andre, må vi anstrenge os for at forstå, hvad de tror på og handler efter, at respektere den tro, der præger dem, og at elske dem som vor næste. Hvis vi føler, at der er tider, hvor vi må være kritiske over for, hvad andre står for, så kan vi ikke slippe uden om udfordringen til at øve selvkritik.
12 3 At dele vores tro Vi er kaldet til at dele vor tro med andre på en måde, der er frimodig, men også indfølende. Idet vi gør dette, så er vi også parat til at lytte og lære så vel som at tale. Vi erkender, at de, der gået i dialog med os, kan have forskellige intentioner, og det er let at mistænke hinanden for at have skjulte dagsordener. Vi kan ikke påtvinge andre vor tro, men vi bør altid være parat til at vidne om vor tro i gerninger så vel som i ord. Vi bør aldrig udnytte den situation, som sårbare personer eller grupper befi nder sig i, eller gøre vor hjælp til andre afhængig af, at de antager den kristne tro. Vi erkender, at inden for vore kirker har kristne forskellige holdninger til forholdet mellem religionssamtale og evangelisering. Vi mener, at det er vigtigt, at disse forskelle bliver drøftet åbent og med gensidig respekt i lyset af vor teologi og vore erfaringer.
13 4 At mødes for Guds åsyn Vi anerkender, at der kan være øjeblikke, hvor kristne kunne ønske at mødes med mennesker med en anden tro for at bede til Gud og tilbede ham. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med et bryllup eller en begravelse eller som led i en gruppes eller organisations historie eller i krisetider, hvor man mindes eller vil sige tak enten lokalt eller for hele landet. Nogle af os vil som kristne byde sådanne lejligheder velkommen, men andre vil fi nde dem vanskelige; der vil også fi ndes en række forskellige holdninger hos mennesker af anden tro. Hvordan sådanne fællesmøder for at bede og tilbede så end fi nder sted, så mener vi, at det er vigtigt, at man er klar over, hvad der er formålet med en sådan begivenhed, og at man nøje overvejer den rette måde at gribe det an på, så man sørger for, at alle, der deltager i, hvad der er planlagt, kan gøre det helhjertet og uden forvirring. At dele stilheden kan være en værdifuld måde at udtrykke vort nærvær sammen for Gud, og vi lærer også ved at opleve at være til stede som ærede gæster ved den anden parts bøn og tilbedelse.
14 5 At reagere på samfund under forandring Mens vi glæder os over det nye liv, som den religiøse og kulturelle forskellighed har bragt til mange dele af vore samfund, så er vi også klar over den forvirring og smerte, som mærkes hos beboere, der har boet længe på stedet og nu fi nder, at deres nabolag forandres. Vi understreger vigtigheden af at vedligeholde et levende og engageret kristent lokalt nærvær i områder med forskellige trossamfund. Vi erkender behovet for at være opmærksom i vore samfund på kulturel og religiøs diskrimination, der påvirker grupper med en anden tro.
15 6 At undervise om tro og pleje den I de tilfælde, hvor vore kirker har med undervisning at gøre, kan vi sørge for, at børn og unge bliver godt forberedt til at leve som medborgere i multireligiøse samfund. Hertil hører, at vi må insistere på, at der bliver undervist i kristendom med en forståelse for dens internationale udbredelse og dens kulturelle forskellighed i det lokale område. Inden for kirken må der undervises på en sådan måde, at det hjælper kristne til at udforske, hvordan deres tro peger hen på mødet med anden tro. Erfaringerne fra de muligheder, der er for at undervise, kan hjælpe os til den rette tillid til vor egen tro forbundet med en generøs åbenhed mod andre.
16 7 At styrke familielivet Vi må være følsomme over for de håb og behov, som næres af dem, der tænker på at gifte sig på tværs af trosgrænser. Præster og andre, der har at gøre med sjælesorg, bør være i stand til at give passende vejledning og støtte til sådanne par og deres familier. De har også behov for at have adgang til, hvad der kan hjælpe til at opfostre og undervise børn af forældre med forskellig tro, og til at udvikle måder, hvorpå man kan støtte familier, der er konverteret til eller fra en anden tro. Vi føler, at der er et stigende behov for at del erfaringerne om, hvordan man bedst øver sjælesorg over for nogen, der har levet sammen med en af en anden tro og nu er blevet alene.
17 8 At arbejde for det fælles gode Vi søger at samarbejde med mennesker fra andre trossamfund om konkrete projekter, hvor dette er passende og muligt. Vi mener, at vore kirker har en særlig rolle at spille til at opfordre vore regeringer og lokale myndigheder til at udforske og forstå, hvor komplekse de religiøse organisationer er. Vi anerkender af mennesker af enhver tro har en interesse i, hvad der angår hele samfundet, mens vi samtidig alle må være ærlige, hvad angår de reelle forskelle, som vi erfarer, når vi forsøger konkret at tolke de værdier, som lyder ens, når de omtales i al almindelighed. Det er vor mening, at kirkerne har et kald til at arbejde sammen med mennesker af anden tro for at skaffe gode forhold for asylsøgere og fl ygtninge.
18 9 At involvere kvinder og mænd Vi erkender, at der i mange situationer, hvor forskellig tro spiller en rolle, er behov for at styrke kvinders tilstedeværelse og aktive engagement (selv om det i nogle sammenhænge kan være mændene, der er underrepræsenteret). Sammen med mennesker fra andre trossamfund må vi stræbe efter, at der er en rimelig balance i deltagelsen af begge køn ved interreligiøse begivenheder, og som en positiv start må vi insistere på, at dette sker for de kristne deltagere. Samtidig må vi se i øjnene, hvor stærke de kulturelle og religiøse faktorer er, som kan hæmme, at kvinder deltager på lige fod med mænd i aktiviteter for fl ere trossamfund. I religionsdialogen må vi være parate til at bringe kvindernes rettigheder op som en del af menneskerettighederne.
19 10 At engagere sig i internationale spørgsmål Vi ved, at det er umuligt at isolere forbindelser på tværs af religionerne i vore egne lande fra påvirkninger fra andre lande. Internationale spørgsmål kan få en meget alvorlig indfl ydelse på religiøse mindretalsgrupper, og især i krisetider må vi være parate til at vise solidaritet med grupper, der føler sig truet. Hvordan situationen er for sårbare mindretal i andre lande vil ofte være et vigtigt dialogemne, og vore kirker vil føle, at de har særligt stærke bånd til kristne grupper, der oplever at blive forfulgt, idet de beder for dem og har medfølelse med dem. Men vi behøver at gøre os det klart, at det er ikke fair at anklage trossamfund i vore lande for de handlinger, som deres trosfæller udøver i andre dele af verden.
20 11 At sikre trosfrihed Det kristne bud om at elske vor næste og søge retfærdighed for enhver bringer os til at understrege betydningen af religionsfrihed i ethvert samfund. I vore egne lande er den beskyttet af den Europæiske Konvention for Menneskerettigheder: Enhver har ret til tanke-, tale- og religionsfrihed; denne ret indeholder frihed til at skifte religion eller tro og frihed til, enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat, at udøve sin religion eller tro i gudstjeneste, undervisning, praksis og religiøse traditioner. (1950) Vi har et særligt ansvar for mindretallene i vore egne samfund. Vi anerkender betydningen af princippet om lige ret for loven for alle vore medborgere; det er vigtigt, at religiøs autoritet ikke må misbruges til at kontrollere og undertrykke sårbare personer.
21 12 At skifte religion Hvor Ånden virker, glæder vi os over, at mennesker kan omvende sig til Kristusvejen. Det vil altid være det frie resultat af Guds indgriben, ikke af vores planlægning og forsøg på at overtale. Vi erkender, at religionsmødet er virkningsfuldt og uforudsigeligt, hvad angår den omskabende virkning, den kan have på menneskers liv. Det kan føre til, at mennesker skifter deres religiøse tilhørsforhold og forlader kristendommen eller slutter sig til den. Mennesker fra forskellige religioner kan også opleve, at religionsmødet bringer dem nærmere til Gud inden for deres egen religiøse samfund. Som kristne må vi være bevidste om de vanskeligheder, som kan møde nye troende, og vore kirker må være rede til at forandre sig for at byde nye medlemmer velkommen. Nogle af dem, der har skiftet tro, kan fi nde hele forestillingen om religionsdialog vanskelig, især hvis det konfronterer dem med deres tidligere religion. Andre konvertitter kan give et værdifuldt personligt bidrag til forståelsen mellem trossamfund, og vi er af den mening, at deres rolle i dialogen bør understreges.
Visions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mereFolkekirken og Porvoo
Folkekirken og Porvoo Den 3. oktober 2010 tilslutter Den danske Folkekirke sig Porvoo Fællesskabet. Porvoo Fællesskabet består af lutherske og anglikanske kirker i Norden, Baltikum samt Storbritannien
Læs mereOdder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003
Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereCellegruppe oplæg Efteråret 2004
Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,
Læs mereÅR A, B og C LANGFREDAG
ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mere#30 At leve som en discipel
#30 At leve som en discipel Dåben er bare begyndelsen på dit nye liv som en Kristi discipel. Ordet kristen er kun nævnt 3 gange i det Nye Testamente, men ordet discipel gentages over 260 gange. Hvad betyder
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereTGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!
TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer
Læs mereDet kristne fællesskab en gave til os
Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.
Læs mereÅrskonferansen 2019 Teologiske samtaler
Årskonferansen 2019 Teologiske samtaler HOVEDFORMÅL # Det er ulike måter å forstå og lese Bibelen på # Vi har alle et bibelsyn Book of Discipline Om den hellige Skrifts tilstrækkelighed for frelse: Den
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs mereKend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge
Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereDet er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereDO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002
Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver
Læs mereHvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?
Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer
Læs mereVi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba
En kort guide til Mahabba At hjælpe lokale kirker med at ruste deres medlemmer til at forkynde det kristne budskab for muslimer. For mere information, kontakt: Vi elsker alle muslimer En kort guide til
Læs mereCentrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:
Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Nadveren betragtes som et mindemåltid over Jesu død og opstandelse. Kirken afholder regelmæssigt nadver. Der er intet fastsat ritual for, hvordan nadveren
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs mereRetten til et liv før døden
Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereKRAFT KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
KRAFT KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Inger, 63 år, der beskriver sig selv som kristen og kirkegænger og med respekt for alle religioner. HVOR HENTER DU KRAFT I DIN DAGLIGDAG?
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs merePrædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014
Prædiken ved aftengudstjeneste i Visby Kirke 9. jan. 2014 Hebræerbrevet 10,24-25: Lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vores egen forsamling,
Læs mereArbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017
Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.
Læs mereForslag til ritual for vielse af to af samme køn.
Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mere12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN
12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse
Læs mereMålet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.
Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FÆLLESSKAB Mennesket er skabt til fællesskab med andre mennesker og med Gud. Vi er med i mange fællesskaber: i familien, på arbejdspladsen, sammen
Læs mereBruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.
Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.
Læs mereDet er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.
Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereHÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste
Læs merePRÆDIKEN\2018\ SEP - JOH14'1-11
Side 1 af 6 3. søndag efter påske (dds 1143-45) Dåb af søskendepar 22/04/18 Salmer 235 Verdens igenfødelse Dåb 448 + Amen (Guitar) 62 Jesus det eneste, --- --- 379 Der er en vej 217 v. 1 Min Jesus lad
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereFEstivaler og lejre i KFUM og KFUK. hvad vil vi og hvordan gør vi?
FEstivaler og lejre i KFUM og KFUK hvad vil vi og hvordan gør vi? VElkommen Tak for dit engagement i KFUM og KFUK. Du sidder her med folderen, der handler om vores afsæt, når vi skaber en festival eller
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mereHelligånden er Guds ånd. Gud i mig
Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig
Læs mereikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereDette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31)
1. s. e. påske I 23. april 2017 Sundkirken 10 Salmer: 408 Nu ringer alle klokker 749 I østen 875 Tak Gud 582 At tro er at komme 427 Tak for al 235 Verdens igenfødelse Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs merePrædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække
Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet
Læs mereHOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
HOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Anne, 34 år, der beskriver sig selv som religiøst søgende. HVEM ER DU? Jeg har prøvet at sætte mig på et helligt bjerg i Indien
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereJESU KRISTI EVANGELIUM
JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning
Læs mereFrelsesvished. Hovedtanke
4 Frelsesvished UGEN 22.-28. APRIL 2018 Deri består kærligheden: Ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder (1 Joh 4,10). Hovedtanke Introduktion
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mereDer skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.
07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs mereFor et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes
Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereNår Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 28. april 2013 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,5-15 Salmer: SK: 583 * 393 * 600 * 520 * 588 LL: 583 * 585 * 393 * 600 * 520 * 588 Her mellem påske
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs mereJeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.
1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereChristfulness som åndelig praksis for det moderne menneske
Christfulness som åndelig praksis for det moderne menneske Christfulness som åndelig praksis for det moderne menneske Lene Skovmark Åndelig vejledning som livshjælp Det moderne menneske efterspørger redskaber
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereHvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.
1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereAt vi skal blive som børn betyder, at vi skal erkende vores behov og afhængighed af Gud. Vi skal erkende, at vi kun kan
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 12. januar 2014 Kirkedag: 1.s.e.H3K/B Tekst: Mark 10,13-16 Salmer: SK: 16 * 20 * 57 * 69 * 117,3 * 54 LL: 16 * 57 * 69 * 117,3 * 54 Når man bliver far,
Læs mere11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122
1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,
Læs mere1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.
1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i
Læs mereUndervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.
Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden
Læs mere