Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelse inden

Transkript

1 Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Att.: Ole Gram-Olesen Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 3. december 2010 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud i København af erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK). Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter Undervisningsministerens beslutning, jf. 15 i Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Undervisningsministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer. Akkrediteringsrådet 8. december 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Allan Hermansen Telefon Telefax E-post allh@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Rådssekretariatsleder Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Undervisningsministeriet

2 Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business i København Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business i København 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Oplysninger om udbuddet 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Copenhagen Business udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) i København. EVA indstiller udbuddet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbuddet delvist opfylder kriteriet om: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) fordi væsentlige dele af studenterinddragelsen i kvalitetsarbejdet endnu er under implementering på akkrediteringstidspunktet, og panelet vurderer at det er for tidligt at vurdere de nye procedurer for evaluering og opfølgning herpå. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af det eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business som udbydes i København. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbuddet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om udbuddet kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at udbuddet er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af et uddannelsesudbud er en faglig vurdering af om udbuddet lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbuddet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består for det første af erhvervsakademiets skriftlige dokumentation (redegørelse og bilag) for hvordan udbuddet opfylder kriterierne. For det andet består det af den information som ekspertpanelet og EVA har fået ved besøg på udbuddet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbuddet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af serviceøkonomuddannelsen. Alle ekspertpaneler der medvirker i akkreditering af udbud af uddannelsen, har sammen med EVA været med til at fastsætte de vejledende grænseværdier på et indledende ekspertmøde. Der gælder derfor samme vejledende grænseværdier for alle udbud af uddannelsen. Hvis et eller flere kriteriers nøgletal for udbuddet ligger under den vejledende grænseværdi, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende dokumentation, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 5

7 Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Marianne Kragh, lærer, handelsfaglærer og studievejleder fra Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, pædagogisk diplomuddannelse i dansk og tysk, chefkonsulent i Dansk Erhverv inden for det uddannelsespolitiske område, herunder erhvervsuddannelser og oplevelsesområdet. Tidligere fagkonsulent i Undervisningsministeriets kontor for erhvervsfaglige uddannelser og underviser og studievejleder på erhvervsakademi. Repræsenterer bl.a. HORESTA Arbejdsgiver for Dansk Erhverv i faglige uddannelsesudvalg og i øvrige uddannelsessammenhænge på erhvervsuddannelsesområdet. Tidligere medlem af 7-udvalg for de korte videregående uddannelser på området. Peter Kristensen, HD i afsætning, markedsføringskonsulent på Professionshøjskolen University College Nordjylland. Har undervist, vejledt og været censor på serviceøkonomuddannelsen, merkonomuddannelsen og hotellederuddannelsen og på efg, hg og hhx. Har deltaget i udviklingen af læreplaner på uddannelsen til serviceøkonomuddannelsen, merkonomuddannelsen og på hhx. Indgående kendskab til teoretiske og praktiske problemstillinger inden for hotel-, restaurant- og turismeområdet. Emil Hauge, studerende på professionsbacheloruddannelsen i international hospitality management på Professionshøjskolen University College Nord i Aalborg. Studenterrepræsentant i institutionens studienævn for international hospitality management. Lotte Marie Roesgaard, cand.mag. i historie og dramaturgi, HR-chef i Comwell a/s i Skandinavien. Ansvarlig for udvikling og gennemførelse af efteruddannelse af bl.a. serviceøkonomer i Comwell a/s. Har holdt workshopper om nyt koncept for gennemførelse af møder og konferencer inden for hotelbranchen. Erfaring med produktudvikling og bred erfaring med serviceog hotelbranchen fra ansættelser som receptionist, tjener og housekeeper. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Specialkonsulent Birgitte Thomsen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Inge Enroth har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. 6

8 EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra december 2009 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 7

9 3 Oplysninger om udbuddet Udbudsadresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Hotel- og Restaurantskolen Niels Hemmingsens Gade København K Præsentation af udbuddet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbuddet taget direkte fra institutionens redegørelse. Udbuddets struktur Af studieordningen fremgår det at: Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for service, turisme og hotel er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne deltage i arbejde med at udvikle, planlægge, realisere og levere serviceydelser nationalt og internationalt i virksomheder og organisationer inden for service, ferie- og erhvervsturisme samt hotel og restaurant. Den uddannede skal kunne kombinere viden om forretningsmæssige, kulturelle og innovative forhold samt principper om bæredygtig udvikling med metodiske overvejelser om planlægning og organisering af serviceydelser. Endvidere skal den uddannede kunne indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge og kunderelationer med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. For at leve op til bekendtgørelsens hensigt (samt de i bekendtgørelsen definerede læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer) er uddannelsen bygget op med følgende struktur: Serviceøkonomuddannelsen tager 2 år og består af 4 semestre. Uddannelsen udbydes på dansk og engelsk. Uddannelsens struktur er vist herunder: 1. år 2. år 1. semester (september januar ) Obligatoriske fag 30 ECTS 3. semester (august januar ) Praktik 15 ECTS Obligatoriske fag 8 ECTS Valgfag 7 ECTS 2. semester (februar juli ) Obligatoriske fag 22 ECTS 4. semester (februar juni) Obligatoriske fag 15 ECTS 8

10 Valgfag 8 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 15 ECTS Serviceøkonomuddannelsen består af 2 grupper af fag. Obligatoriske fag, som alle studerende skal følge og et valgfag som har et omfang af 15 ECTS point, som hver studerende vælger individuelt. Valgfaget er med til at tone uddannelsen for den enkelte studerende. De obligatoriske fag omfatter erhvervsøkonomiske fag og er grupperet indenfor følgende kerneområder: Metode og Research (5 ECTS). Servicevirksomheden (30 ECTS). Organisation (15 ECTS). Planlægning (10 ECTS). Kommunikation (15 ECTS). Valgfagene giver de studerende mulighed for at fordybe sig inden for en bestemt sektor i servicebranchen. Udbuddet udbyder i alt 3 specialer: Hotel og restaurant, turisme og service (oplevelsesøkonomi). Udbuddets centrale fagområder Service Management Kommunikation og kunderelationer Organisation og ledelse Markedsføring Økonomi. Antal studerende og undervisere på udbuddet Antal indskrevne studerende aktuelt: 275. Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 11 Antal årsværk 8 Udbuddets centrale praktiksteder Hospitality området: Hoteller og restauranter. Fx Arp-Hansen Hotel Group, Hilton Turisme: Rejsebureauer, lufthavne, Incoming bureauer, MICE tourisme, tourisme organisationer fx. Wonderful Copenhagen, Horesta. Oplevelsesindustrien og kulturhuse: fx. Tivoli Event og konsulentbranchen Øvrige servicerelaterede erhverv: NGO Øvrige oplysninger Det nuværende udbud har eksisteret siden 2000, hvor serviceøkonomuddannelsen i sin nuværende form blev opstartet første gang. Der blev i forbindelse med studieordningen 2008 implementeret større ændringer bl.a. som et resultat af udarbejdelse af en Brugeranalyse blandt aftagerne. 9

11 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for udbuddet, og som fremgår her, citeret fra uddannelsens bekendtgørelse BEK nr. 700 af 03/07/2009: Mål for læringsudbytte for erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en serviceøkonom skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om: 1) serviceerhvervets anvendte brancheterminologi og branchebegreber samt serviceerhvervets anvendelse af teori og metode i praksis såvel nationalt som internationalt, 2) virksomhedens muligheder for samarbejde med kunden om udvikling af serviceydelser, 3) relevante brancher inden for erhvervs- og ferieturisme, hotel og rejseliv og øvrige servicebrancher, deres struktur, udvikling og organisering samt indbyrdes sammenhæng, 4) grundlæggende strategiske begreber og værktøjer, som har indflydelse på servicevirksomhedens valg af strategi og 5) muligheder for internationalisering via samarbejdsrelationer samt forståelse af internationaliseringsprocessens påvirkning af servicevirksomheden. Færdigheder Den uddannede kan: 1) vurdere omkostningsforholdene for servicevirksomhedens situation med henblik på økonomiske beregninger og budgettering, 2) vurdere sammenhængen mellem virksomhedens servicekoncept, leverancesystem og konkurrencesystem samt vurdere relevante udviklingsretninger for virksomheden, 3) anvende viden om kulturer i forbindelse med forhandlingssituationer samt opstille og formidle praksisnære løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og kunder på dansk og engelsk, 4) anvende porteføljemodeller til beskrivelse af servicevirksomhedens produkter og 5) vurdere praktiske ledelsessituationer med henblik på at vælge hensigtsmæssige løsningsmuligheder. Kompetencer Den uddannede kan: 1) håndtere forskellige nationale og internationale udviklings- og salgssituationer inden for serviceerhvervet, 2) tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til serviceerhvervet med afsæt i en konkret problemstilling, 3) håndtere strukturelle og kulturelle problemstillinger inden for eget ansvarsområde ud fra en helhedsvurdering af den konkrete servicevirksomhed og 4) deltage i fagligt og tværfagligt interkulturelt samarbejde, herunder om servicevirksomhedens ledelsesmæssige funktioner og personalemæssige opgaver. 10

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 5 % af udbuddets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 10 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere et udbud af serviceøkonomuddannelsen, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for service, turisme og hotel (serviceøkonom AK) for 2007 baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. 11

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbuddet har en tilfredsstillende og løbende kontakt med aftagervirksomheder, og at den viden udbuddet indhenter, dækker beskæftigelsesområderne og anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Den løbende kontakt til aftagervirksomhederne varetages bl.a. gennem institutionens uddannelsesudvalg for logistik, service, handel og markedsføring og et advisory board som begge har deltagelse af relevante aftagerrepræsentanter. Boardet gennemfører temamøder, eksempelvis skal praktik drøftes på det kommende møde. Det fremgik af interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget at underviserne også drøfter udbuddet regelmæssigt med aftagervirksomheder i forbindelse med deres besøg på praktikvirksomheder. Ledelsen oplyste at den internationale afdeling også har gennemført besøg på 90 virksomheder i udlandet inden for de seneste ti måneder. Serviceøkonomudbuddet anvender desuden ofte gæstelærere fra erhvervet og virksomhedsbesøg som led i undervisningen, og der anvendes fortrinsvis aftagercensorer til de afsluttende eksamensprojekter og ofte også til valgfagseksaminer. Institutionen har desuden ansat en fast konsulent til at varetage opsøgende arbejde i forhold til praktikvirksomheder, og gennem konsulentens kontakt til virksomhederne opnås ligeledes viden om virksomhedernes vurdering af de studerendes kompetencer og udbuddets relevans. I 2006 gennemførte det landsdækkende netværk af udbydere af serviceøkonomuddannelsen en fælles undersøgelse af 139 virksomheders vurdering af uddannelsen. Undersøgelsens resultater er blevet anvendt som grundlag for en revision af studieordningen i og Bl.a. er økonomifagene blevet opprioriteret, og der er blevet indført et nyt fag, kunderelationer. Erhvervslivets tilbagemeldinger til institutionen er endvidere på flere punkter blevet fulgt op med justeringer af undervisningens indhold, fx er der blevet indtænkt nye økonomiforståelser i faget økonomi, og man har søgt at styrke de studerendes brancheviden bl.a. gennem konkrete og konstruerede cases i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at udbuddets kontakter til aftagere overvejende er usystematiske og båret af underviserne individuelt, om end kontakterne vurderes at have et tilfredsstillende omfang. Institutionen har kun i nogen grad på et strategisk niveau sikret at der fra aftagerne løbende tilgår udbuddet dækkende og opdateret viden om udbuddets relevans. Ekspertpanelet bemærker dog i den forbindelse at udbuddets ledelse har besluttet at etablere et såkaldt akademiforum som skal have deltagelse af relevante aftagerrepræsentanter, og som mere målrettet for serviceøkonomuddannelsen og overbygningsuddannelsen til denne, professionsba- 12

14 cheloruddannelsen i International Hospitality Management, skal have til formål at drøfte uddannelsernes relevans, praksisforankring og relevante udviklingsområder. Ekspertpanelet vurderer at udbuddets kontakt med dimittenderne er tilfredsstillende. Hvert år udarbejdes der en national beskæftigelsesundersøgelse for serviceøkonomer et år efter dimission. Årets resultater sammenlignes med de to forrige årganges. Den nationale undersøgelse giver oplysning om udbuddets egne dimittender i forhold til andel i job, heltidsbeskæftigelse og anden beskæftigelse eller ledighed, mens resten af resultaterne er nationale. Ekspertpanelet vurderer at den nationale undersøgelse giver udbuddet viden fra et felt af dimittender som er dækkende for uddannelsen, og at denne viden kan bruges til at sikre udbuddets relevans. Ud over den nationale beskæftigelsesundersøgelse har udbuddet uformel kontakt til dimittenderne gennem undervisernes kontakt til aftagere som også er dimittender fra udbuddet. Underviserne har et fast netværk af dimittender som bistår ved arrangementer på udbuddet. Dette bekræftes gennem interviewet med de studerende som også oplyser at institutionen er god til at formidle kontakt mellem nuværende og tidligere studerende på udbuddet, og at dimittender tit er meget hjælpsomme i forhold til at skaffe praktikpladser eller formidle kontakt til virksomheder inden for branchen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 10: Brugeranalysen

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for aktiviteter som bidrager med viden om udbuddets beskæftigelsesområder. Siden serviceøkonomuddannelsens start i 2000 har der været et tæt samarbejde mellem alle udbyderne af uddannelsen i et landsdækkende netværk hvor man bl.a. gennem årlige konferencer med deltagelse af aftagerrepræsentanter har fået viden om erhvervslivets udviklingstendenser og har videndelt mellem udbyderne. Som beskrevet under kriterium 2 har udbuddet i København også lokal kontakt til branchen gennem dialog med praktikvirksomheder, virksomhedsbesøg, aftagercensorer, formelle aftagerfora som advisory board og skriftlige brugerundersøgelser. Derudover henter udbuddet løbende ny viden gennem institutionens lederuddannelser inden for branchen. I den forbindelse bidrager såvel deltagerne på uddannelserne som er faguddannede praktikere inden for branchen, som timelærere fra branchen med værdifuld viden om centrale nye tendenser inden for beskæftigelsesområdet. 4 af serviceøkonomudbuddets 11 undervisere underviser samtidig på lederuddannelserne og fungerer som formidlere af viden til udbuddet. Institutionen har desuden for nylig samarbejdet med andre institutioner om at udvikle professionsbacheloruddannelsen i International Hospitality Management som er en overbygningsuddannelse til serviceøkonomuddannelsen. Udviklingsarbejdet indebar grundig undersøgelse af udviklingstendenser og kompetencebehov inden for serviceøkonomernes beskæftigelsesområde, hvilket også er en relevant og værdifuld kilde til viden i forhold til serviceøkonomudbuddet. Under interviewet med underviserne under institutionsbesøget blev det desuden oplyst at institutionen tilbyder underviserne at deltage i hospitanttjeneste. Det er dog endnu kun en enkelt underviser der har deltaget. Institutionen deltager desuden i forskellige internationale uddannelsesnetværk, bl.a. Association Européenne des Ecoles d Hôtellerie et de Tourisme (AEHT), hvor man udvikler international viden om tendenser inden for turismebranchen og udveksler ideer til at styrke det faglige indhold af uddannelserne. På udbuddet følger man endvidere branchesammenslutningen HORESTAs nøgletal for branchens udvikling, og disse anvendes også i undervisningen. Andre eksempler på videnkilder er Mandag Morgens analyser af turismeerhvervet og undersøgelsen Turismebranchens fremtidige kompetencebehov udarbejdet af Oxford Research A/S i

16 Ekspertpanelet vurderer at der tilgår udbuddet ny viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet tilstrækkeligt hyppigt, og at denne viden er dækkende i forhold til udbuddets relevante beskæftigelsesområder, men at det er en mindre svaghed at kontakterne i nogen grad er usystematiske og båret af udbuddets undervisere og ledere individuelt. Udbuddet har kun i nogen grad på et strategisk niveau sikret at der løbende tilgår udbuddet dækkende og opdateret viden. Ekspertpanelet bemærker dog i den forbindelse at udbuddets ledelse har besluttet i højere grad at systematisere dialogen gennem et akademiforum. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 10: Brugeranalysen

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for aktiviteter som løbende bidrager med viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde som er relevant for udbuddets beskæftigelsesområder. Siden serviceøkonomuddannelsens start i 2000 har der været et tæt samarbejde mellem alle udbyderne af uddannelsen i et landsdækkende netværk hvor man bl.a. gennem årlige konferencer har videndelt mellem udbyderne. Andre videnkilder som underviserne anvender systematisk er Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi på Roskilde Universitet (RUC) og Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri som drives af Erhvervsakademi Dania og Professionshøjskolen University College Nordjylland. De to centre formidler viden via hjemmesider, tidsskrifter, konferencer og litteraturlister, og underviserne ved serviceøkonomuddannelsen anvender disse systematisk bl.a. som led i forberedelse af undervisning. Internationalt holder udbuddet sig ajour om forsøgs- og udviklingsarbejde gennem deltagelse i forskellige internationale netværk, bl.a. AEHT, som institutionen har deltaget i gennem flere år. Institutionen samarbejder konkret på serviceøkonomuddannelsens område med NHTV Breda University of Applied Sciences i Breda, Nederlandene, og International College of Hotel Management i Adelaide, Australien. Det fremgik af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget at det primært er ledelsen der deltager i dette arbejde, og at man videndeler med underviserne på afdelingsmøder. Det fremgik af interviewet med underviserne under institutionsbesøget at flere af underviserne deltager i forskellige netværk og samarbejder med undervisere inden for fagområdet ved andre uddannelsesinstitutioner, bl.a. Copenhagen Business School (CBS), og at disse kontakter også er kilder til viden om forsøgs- og udviklingsarbejde. Udbuddet abonnerer endvidere på relevante fagblade, deltager regelmæssigt i relevante konferencer og arrangerer selv konferencer, fx serviceøkonomkonferencen med oplæg og foredrag fra erhvervsområdet som udbuddet gennemfører i samarbejde med andre erhvervsakademier. Til undervisernes løbende opdatering og kompetenceudvikling er der afsat 80 timer pr. underviser. 16

18 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 10: Brugeranalysen 2006 Bilag 12: Serviceøkonomkonferencen 2010 programme. 17

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for aktiviteter som løbende bidrager med ny viden fra forskningsfelter som er relevante for udbuddets fagområder. Flere af de kilder som kort er omtalt under kriterium 4, er også kilder til forskningsviden. Det drejer sig om netværket af udbydere af serviceøkonomuddannelsen som understøtter videndeling og bl.a. arrangerer konferencer med forskningsindlæg, og om samarbejdspartnere som fx NHTV Breda University of Applied Sciences, Breda, Nederlandene, og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi på RUC. Andre væsentlige kilder til forskningsviden er undervisernes egen tilknytning til forskningsinstitutioner, bl.a. Syddansk Universitet, CBS og RUC, som eksterne undervisere, deltagere i netværkssamarbejde med forskere eller deltagere i en fagrelevant masteruddannelse. Underviserne har næsten alle en uddannelse på kandidatniveau, og deres fortsatte tilknytning til forskningsinstitutioner betyder bl.a. at de har adgang til forskningskonferencer, fagdage, fagtidsskrifter, viden om den nyeste litteratur mv. Under interviewet med underviserne under institutionsbesøget blev det desuden oplyst at institutionen abonnerer på Cornell Universitys forskningsdatabase inden for fagområdet. Interviewet med underviserne understøttede med konkrete eksempler ekspertpanelets indtryk af at undervisergruppen er opdateret i forhold til ny forskningsviden. På nogle fagområder er der udpeget en faglig tovholder blandt underviserne som har ansvar for at holde sig opdateret om ny relevant forskning inden for det respektive fagfelt og videreformidle viden til de øvrige undervisere i faggruppen, bl.a. i forbindelse med fælles overvejelser om behov for justeringer i fagindhold og litteratur i undervisningen ved serviceøkonomudbuddet. Institutionens bibliotek som er bemandet med to fagbibliotekarer, er desuden aktuelt under udvidelse med forskningsbaseret brancherelevant litteratur. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med underviserne under institutionsbesøget og supplerende dokumentation. 18

20 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for udbuddet, er på erhvervsakademiniveau. Panelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for serviceøkonomuddannelsen som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte og målene for de obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer som er beskrevet i studieordningen. Alle udbud af uddannelsen består af fem obligatoriske kerneområder, tre valgfrie uddannelseselementer, obligatorisk praktik og et afsluttende eksamensprojekt. Udbuddenes studieordning er opdelt i en fælles del der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver dels læringsmål, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for de fem kerneområder og for praktik og dels formål (inkl. læringsmål), indhold og vægtning for det afsluttende eksamensprojekt, mens den institutionsspecifikke del beskriver læringsmål, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for de valgfrie uddannelseselementer som udbuddet udbyder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 3: Studieordning årgang

21 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Serviceøkonomuddannelsen fik ny bekendtgørelse i august 2009 som præciserede de overordnede mål for læringsudbytte for uddannelsen og medførte nogle ændringer af dens indhold og struktur. Uddannelsen er nu opdelt i fire elementer bestående af det obligatoriske uddannelseselement på 75 ECTS-point, praktik på 15 ECTS-point, et valgfrit uddannelseselement på 15 ECTSpoint og det afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder (med fagene i parentes): metode (metode og research), servicevirksomheden (økonomi, servicemanagement, samfundsøkonomi, faglig kompetence), organisation (ledelse, human resources), planlægning (strategi og forretningsudvikling, international markedsføring) og kommunikation (engelsk og kulturforståelse, kunderelationer). Udbuddet i København udbyder alle uddannelsens tre specialer (inden for hotel- og restaurantmanagement, turismemanagement og servicemanagement). På tidspunktet for udarbejdelse af den skriftlige dokumentation til akkrediteringen var udbuddet i gang med at gennemføre 2. semester. Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold af udbuddets elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte elementer. Institutionen redegør i tilfredsstillende grad for det faglige indhold og viser herunder hvordan elementernes metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen redegør for at den afstemmer undervisningsformerne og arbejdsformerne efter fagene, bl.a. anvendes forelæsning, hvor viden blot skal formidles, klasseundervisning og projektundervisning, bl.a. på grundlag af virksomhedscases. Ekspertpanelet vurderer at undervisningsformerne er varierede og hensigtsmæssige i forhold til at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for fagene. Ekspertpanelet vurderer at der er en god progression i uddannelsen som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. På serviceøkonomuddannelsen i København afvikles som i resten af landet de obligatoriske uddannelseselementer med hensigtsmæssig progression. Det valgfrie element er placeret på 2. og 3. semester. Praktikken er placeret i begyndelsen af 3. semester, og det afsluttende eksamensprojekt er uddannelsens sidste element. 20

22 Institutionen redegør for at de studerende på 1. semester introduceres til branchen og til metodefag for at give dem viden og færdigheder som de skal bruge senere i uddannelsen. Med henblik på at kæde elementerne sammen så læringsmålene for uddannelsen nås, har udbuddet tilrettelagt det samlede undervisningsforløb og prøver og eksaminer med en række bundne forudsætninger som indebærer at projekter og prøver eller eksaminer skal være gennemført for at de studerende kan indstilles til næstfølgende eksamen eller prøve. Det er ekspertpanelets vurdering at denne tilrettelæggelse på tilfredsstillende måde understøtter realiseringen af målene for læringsudbytte. Institutionen redegør for at hele 1. semester består af en værktøjskasse som de studerende skal bruge i deres videre uddannelsesforløb. Der er især fokus på at give de studerende redskaber til at arbejde i grupper, hvilket også er den generelle arbejdsform på serviceøkonomernes beskæftigelsesområde, og på at opøve metodiske kompetencer forstået som evnen til at definere, analysere og løse en problemstilling. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3: Studieordning årgang Bilag 11: Lektionsplaner 2. semester. 21

23 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen lever op til de formelle krav om undervisernes samlede kompetencer. Der er tilknyttet 11 faste undervisere til udbuddet hvoraf 9 har en uddannelse på kandidatniveau, heraf hovedparten en relevant cand.merc.-uddannelse, og flere af underviserne har branchekendskab gennem tidligere ansættelse eller egen virksomhed inden for de erhvervsområder som serviceøkonomuddannelsen retter sig imod. Ekspertpanelet vurderer at undervisernes faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fagområder der indgår i uddannelsen, og også allokeringen af underviserne på udbuddets fag vurderes som hensigtsmæssig. Panelet vurderer også samlet set undervisernes pædagogiske kompetencer som tilfredsstillende. Ca. halvdelen af underviserne har formelle pædagogiske kompetencer som fx pædagogikum eller en masteruddannelse i voksenpædagogik. På udbuddet har man i de seneste år arbejdet særligt med kompetenceudvikling inden for cooperative learning. Undervisningsformen er blevet introduceret gennem løbende og kontinuerlige interne kurser hvor alle underviserne har fået tilbud om at deltage, og de fleste undervisere anvender nu metoden. Især på udbuddets 1. semester planlægges der med anvendelse af metoden. Det vurderes også at underviserne i tilfredsstillende grad holder sig ajour med den nyeste viden om centrale tendenser i erhvervet, som det også er beskrevet under kriterium 3. Flere undervisere deltager i formel videreuddannelse som fx en masteruddannelse i oplevelsesledelse og en iværksætteruddannelse. Som det også er beskrevet under kriterium 5, ajourfører underviserne sig desuden løbende i forhold til ny forskningsviden inden for udbuddets fagområder. Panelet vurderer det som en mindre svaghed at videndelingen mellem underviserne er usystematisk, men i lyset af at der er en tilfredsstillende spredning i undervisernes deltagelse i faglig ajourføring, er dette ikke tungtvejende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og supplerende dokumentation. 22

24 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at praktikken i omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig, og at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for at praktikken er en integreret del af udbuddet. Ifølge studieordningen er praktikperioden placeret på uddannelsens 3. semester fra semesterets start og tre måneder frem. Praktikken udgør 15 ECTS-point. Placeringen på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det afsluttende eksamensprojekt der som hovedregel udarbejdes med udgangspunkt i den studerendes praktik. I udbuddets studieordning findes læringsmål og formål med praktikken. Disse skal konkretiseres i praktikkontrakten for hver enkelt studerende i en beskrivelse af de opgaver som den studerende skal løse under praktikopholdet, herunder hvilke afdelinger den studerende er tilknyttet i de enkelte uger gennem praktikopholdet, den planlagte arbejdstid og de konkrete arbejdsopgaver. Praktikkontrakten der underskrives af praktikvirksomheden og den studerende, skal gennemgås og godkendes af udbuddets studiekoordinator eller studievejleder med henblik på at sikre at opgaverne er velbeskrevne og velegnede i forhold til at realisere læringsmålene. Det er endvidere et krav til praktikvirksomheden at den studerende skal have en kontaktperson i virksomheden som skal fungere som sparringspartner for den studerende under praktikken, at den skal gennemføre en midtvejsevaluering sammen med den studerende, at den skal medvirke som casevirksomhed i forbindelse med den studerendes afsluttende eksamensprojekt, og at den under praktikopholdet vil give den studerende bistand og vejledning i forhold til at udarbejde problemformuleringen til det afsluttende eksamensprojekt. De studerende bliver tildelt en individuel praktikvejleder som er en af udbuddets undervisere. Som en del af forberedelsen skal den studerende, med praktikvejlederens støtte, samarbejde med praktikstedet om at udarbejde praktikkontraktens beskrivelse af de opgaver som skal løses under praktikopholdet. Ekspertpanelet vurderer også institutionens vejledningsforløb af de studerende før deres praktik positivt. Forløbet omfatter bl.a. at 2.-års-studerende som har gennemført deres praktikforløb, holder oplæg om deres erfaringer. Derudover underviser institutionen i udarbejdelse af ansøgning og vejleder skriftligt og mundtligt på workshopper. Panelet vurderer det i den forbindelse særligt positivt at de studerende forberedes fagligt til praktikken gennem en workshop hvor man gen- 23

25 nemfører dataindsamling om virksomheden og branchen, og hvor faget metode understøtter forberedelsen. Under besøget gav de studerende udtryk for tilfredshed med institutionens støtte før, under og efter praktikopholdet og med at praktik og teori opleves som tæt integrerede elementer i undervisningen. I forbindelse med praktikopholdet skal den studerende løbende udarbejde en logbog som tager udgangspunkt i faglige og personlige mål som den studerende har opstillet for sin praktik. Den studerende skal sende sin logbog til praktikvejlederen hver uge. Det fremgik af interview med de praktikansvarlige og de studerende under institutionsbesøget at praktikvejlederne ofte har en løbende dialog med de studerende i praktikperioden på grundlag af logbogen. Praktikvejlederne aflægger også i nogle tilfælde besøg på praktikvirksomheden. Dette prioriteres især på nye praktikvirksomheder og hvis en studerende i praktik melder om problemer, idet det i udgangspunktet forventes at den studerende selv tager kontakt til sin praktikvejleder hvis der skulle opstå problemer i praktikperioden. Den studerende skal efter afsluttet praktikophold udarbejde en praktikrapport som indeholder en præsentation af praktikvirksomheden, en evaluering af i hvilken grad de faglige og personlige målsætninger beskrevet i logbogen er blevet realiseret under praktikken, og et oplæg til det afsluttende eksamensprojekt. I praktikrapporten skal teoretisk viden relateres til erfaringerne fra praktikken. Som afslutning på praktikopholdet skal den studerende bestå en intern mundtlig prøve på baggrund af praktikrapporten. Den studerende inddrager de praktiske erfaringer fra praktikopholdet i det afsluttende eksamensprojekt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med de studerende og praktikansvarlige under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3: Studieordning Bilag 4: Studiepraktik opgavebeskrivelse - dansk Bilag 5: Studiepraktikvejleding - dansk Bilag 6: Praktikaftale for serviceøkonomer dansk. 24

26 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for at udbuddet løbende kvalitetssikrer praktikken gennem tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til praktikstederne og løbende dialog mellem parterne. Institutionen har beskrevet sine krav til praktikvirksomhederne i en særlig vejledning rettet mod virksomhederne. Som beskrevet under kriterium 9 er det et krav til praktikvirksomheden at den studerende skal have en kontaktperson i virksomheden som skal fungere som sparringspartner for den studerende under praktikken, at den skal gennemføre en midtvejsevaluering sammen med den studerende, at den skal medvirke som casevirksomhed i forbindelse med den studerendes afsluttende eksamensprojekt, og at den under praktikopholdet skal give den studerende bistand og vejledning i forhold til at udarbejde problemformuleringen til det afsluttende eksamensprojekt. Disse krav indgår i praktikkontrakten. Udbuddet stiller også krav til indholdet af de opgaver som den studerende skal beskæftige sig med under praktikopholdet. Den studerende og virksomheden skal sammen udarbejde en individuel praktikplan for den studerende med en nærmere beskrivelse af opgaverne. Planen indgår i kontrakten som underskrives af virksomheden og den studerende. Planen skal gennemgås og godkendes af praktikkoordinatoren for at sikre at indholdet vil kunne opfylde læringsmålene for praktikken. En anden aktivitet som ekspertpanelet vurderer positivt, er at praktikerfaringer fra 2.-årsstuderende regelmæssigt formidles til 1.-års-studerende for at understøtte deres muligheder for at finde velegnede praktikvirksomheder. Kvalitetssikringen undervejs i praktikopholdet sker primært gennem en midtvejsevaluering mellem den studerende og praktikstedet. Under institutionsbesøget redegjorde såvel de studerende som praktikkoordinatoren og -vejlederne for at der også løbende holdes kontakt mellem den studerende og udbuddet via på grundlag af logbogen. Kontakten bidrager både til faglig sparring til den studerende og til drøftelse af om praktikopholdet forløber efter planen. Kontakten sker oftest på den studerendes eget initiativ, men som nævnt under kriterium 9 er der tilfredshed blandt de studerende med den hjælp de får ved henvendelse. Institutionen har en døgnhotline for studerende der ønsker kontakt til en vejleder. Panelet vurderer også at udbuddet på tilfredsstillende vis gennemfører systematiske evalueringer som led i kvalitetssikringen af praktikken. Praktikken evalueres efterfølgende i en dialog om kvalitet og udbytte mellem de studerende og underviserne. Det fremgik af interviewet med de under- 25

27 visere som fungerer som praktikvejledere, at de efter praktikeksamen følger op på eksamenen og praktikevalueringerne på afdelingsmøder. Et konkret eksempel på et forbedringstiltag som evalueringerne har resulteret i, er indførelsen af workshopper om faglig forberedelse inden praktikopholdet (se nærmere beskrivelse under kriterium 9). Kvalitetssikringen sker også via den studerendes praktikrapport som indeholder både en faglig og en personlig del om forløbet og de opnåede læringsresultater. Den studerende eksamineres af institutionen, og praktikprojekterne og dialogen mellem den studerende og underviseren om praktikken er også en kilde til værdifuld information om praktikopholdets kvalitet. Institutionen har ansat en fast konsulent til at varetage opsøgende arbejde i forhold til virksomhederne, og gennem konsulentens kontakt til virksomhederne opnås viden om virksomhedernes vurdering af praktikken og de studerendes kompetencer. Institutionen gennemfører ikke for øjeblikket skriftlige evalueringer blandt praktikvirksomhederne, men det er dog besluttet at institutionen vil indføre sådanne evalueringer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 6: Praktikaftale for serviceøkonomer dansk. 26

28 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de faciliteter og ressourcer der er nødvendige for at udbyde serviceøkonomuddannelsen, er til stede på udbudsstedet. Institutionen skal imidlertid meget kort efter akkrediteringstidspunktet flytte til Valby. Under institutionsbesøget redegjorde ledelsen for planerne for de nye faciliteter og ressourcer efter flytningen, og det blev bekræftet at de nødvendige faciliteter og ressourcer også vil være til stede på den nye adresse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11 og interview med ledelsen under institutionsbesøget. 27

29 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Kriteriet om internationalisering er trådt i kraft pr. 1. august 2009 og er først udmøntet i EVA s skriftlige vejledning fra december Institutionerne har derfor kun haft kort tid til at arbejde for at opfylde kriteriet, og ekspertpanelet vil derfor ikke kun basere sin vurdering på udbuddets praksis, men også inddrage evt. planer udbuddet har for internationalisering. Ekspertpanelet vurderer at det er muligt for de studerende at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Institutionen redegør for at der er en tradition for at gennemføre elementet praktik på uddannelsens 3. semester i udlandet. I de sidste tre år har mellem 10 og 17 studerende årligt gennemført deres praktikophold i udlandet. Til at varetage opgaver i forbindelse med internationalisering har institutionen et internationalt kontor. Det internationale kontor orienterer og vejleder de studerende som henvender sig. Studerende som ønsker praktikophold i udlandet, vejledes tillige af udbuddets undervisere på samme måde som ved praktikophold i Danmark. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis understøtter at de studerende kan gennemføre praktikophold i udlandet, om end indsatsen for at fremme ophold i udlandet er begrænset. Vurderingen skal ses i lyset af at kravet om internationalisering er relativt nyt, og at panelet i denne akkrediteringsrunde skal tage med i betragtning at institutionerne kun har haft kort tid til at arbejde for at opfylde kriteriet. Aktuelt udgør praktikophold eneste reelle mulighed for udlandsophold på serviceøkonomudbuddet. Under institutionsbesøget redegjorde ledelsen for at det er en stor udfordring at indpasse et udlandsophold i den forholdsvis korte serviceøkonomuddannelse hvor de teoretiske elementer er brudt op i to blokke omkring praktikken på 3. semester. På den baggrund overvejer institutionen sammen med udenlandske samarbejdsinstitutioner om man skal udvikle et særligt forløb som skal afvikles som sommerskole. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og interview med ledelsen under institutionsbesøget. 28

30 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for at udbuddet løbende kvalitetssikrer de uddannelsesdele der gennemføres i udlandet, og at udbuddet har tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til disse uddannelsesdele. På udbuddet i København har det udelukkende været praktikken der er gennemført i udlandet. Kvalitetssikringen her er den samme som ved praktikophold på virksomheder i Danmark, og der henvises til beskrivelsen heraf under kriterium 10. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, 12 og

31 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at udbuddet inddrager eksterne interessenters og i nogen grad interne interessenters vurderinger i sit kvalitetsarbejde, at der følges op med evalueringer blandt underviserne, og at institutionen har gennemført forbedringsinitiativer. Væsentlige dele af studenterevalueringerne er dog endnu under implementering på akkrediteringstidspunktet, og panelet vurderer at det er for tidligt at vurdere de nye procedurer for evaluering og opfølgning på evaluering. Uddybning Institutionen gennemfører systematisk generelle spørgeskemabaserede tilfredshedsundersøgelser blandt de studerende om bl.a. det faglige udbytte, underviserne, undervisningsformerne, organiseringen af uddannelsen, sammenhængen mellem fag og praktik og fysisk og socialt miljø. Undersøgelsesmetoden er udviklet og gennemføres af Ennova for et netværkssamarbejde der omfatter et stort antal uddannelsesinstitutioner. Det fremgik af interviewet med underviserne at undersøgelserne gennemføres hvert semester. Panelet vurderer at denne spørgeskemaundersøgelse giver relevant viden, men alene bidrager med viden om de studerendes vurdering på et generelt plan. Resultaterne kan ikke relateres til konkrete undervisere eller undervisningsforløb, og undersøgelsen er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig til at opfylde kravet om inddragelse af de studerende i kvalitetsarbejdet. Undersøgelsens resultater drøftes med studierådet, og sammen med andre relevante input fra interessenter, herunder medarbejdertrivselsundersøgelser, følges der op med en evaluering i undervisergruppen. Det er besluttet at der som led i opfølgningen skal udarbejdes handlingsplaner. Der er dog endnu ikke blevet udarbejdet en handlingsplan, og ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed. Panelet vurderer det dog positivt at underviserne evaluerer hvert semester på et afdelingsmøde, og at der løbende er blevet gennemført forskellige forbedringsinitiativer. Fx er der blevet ansat en studiekoordinator som opfølgning på kritik af uddannelsens organisering, og antallet af it-medarbejdere er øget. Foruden den generelt orienterede tilfredshedsundersøgelse har udbuddet på akkrediteringstidspunktet igangsat en evaluering med et udvidet spørgeskema om konkrete lokale forhold. Den udvidede spørgeskemaundersøgelse planlægges gennemført en gang om året. Undersøgelsen vil 30

32 give den enkelte underviser information om de studerendes vurderinger af undervisningen og vil danne grundlag for videreudvikling af underviserens praksis og medarbejderudviklingssamtale med ledelsen. Panelet vurderer at de nye procedurer, inkl. opfølgning, ikke på akkrediteringstidspunktet er implementeret i tilstrækkelig grad til at de har kunnet indgå i vurderingen. Den nye undersøgelse er et positivt skridt, men panelet har ikke kunnet vurdere at udbuddet på akkrediteringstidspunktet løbende og systematisk indhenter viden om de studerendes vurdering af konkrete undervisningsformer, undervisere, sammenhænge mellem fag mv., ligesom det heller ikke er dokumenteret at der bliver fulgt op på denne viden som grundlag for pædagogiske overvejelser og forbedringsinitiativer. Ekspertpanelet vurderer at eksterne interessenter inddrages på tilfredsstillende vis i kvalitetsarbejdet. Som beskrevet under kriterium 2 har udbuddet løbende dialog med praktikvirksomheder, virksomhedsrepræsentanter som gæsteforelæser på udbuddet, og aftagercensorer, og uddannelsen drøftes i de formelle fora som uddannelsesudvalg og det nyligt nedsatte advisory board. Endvidere blev der i 2006 i regi af netværkssamarbejdet med de øvrige serviceøkonomudbydere gennemført en enkeltstående, men omfattende undersøgelse af aftagervirksomheders vurdering af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at udbuddets kontakter til aftagere overvejende er usystematiske og båret af underviserne individuelt, men kontakterne vurderes at have et tilfredsstillende omfang. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 8: Medarbejdertrivselsundersøgelse

33 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 28 % af udbuddets studerende som er startet på årgang 2007, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for udbuddet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 33 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de ekspertpaneler som er med til at vurdere udbud af serviceøkonomuddannelsen, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Til trods for at der ikke er formel mødepligt på uddannelsen, har institutionen på forskellig måde sat fokus på fravær og manglende studieaktivitet og tager når det er tilfældet, altid kontakt til den studerende. Det er fx når den studerendes mailboks er fuld, hvilket hurtigt sker hvis den ikke tømmes meget regelmæssigt. Foruden at medvirke til at fastholde den studerende på studiet giver kontakten viden om årsager til frafald. En af underviserne på udbuddet har endvidere som led i en masteruddannelse i pædagogik gennemført en undersøgelse af frafald på udbuddet. En væsentlig årsag til frafald er ændret uddannelsesvalg. Det er ekspertpanelets vurdering at de indsatser der gøres for at øge antallet af studerende der gennemfører, er relevante og tilstrækkelige i forhold til årsagerne til frafaldet og frafaldets omfang. Foruden kontakt til studerende ved fravær redegør udbuddet for at der er særligt fokus på frafald i undervisernes kollektive akkord om ny løn for at skærpe undervisernes opmærksomhed på bl.a. fravær blandt de studerende. Andre eksempler er styrket vejledning om uddannelsesvalg, samtaler med udvalgte ansøgere, introforløb og møder med studerende der ikke består en eksamen eller prøve, hvor man gennemgår de faglige mangler i deres besvarelse. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, institutionens nøgletal for kriterium 15, supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 9: Analyse af frafald. 32

34 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at prøver og eksaminer er velegnede til at belyse om de ønskede læringsmål for hvert enkelt modul nås. I henhold til udbuddets studieordning holdes der to eksterne eksaminer og fire interne prøver. Prøverne omfatter både gruppeprojekter og individuelle projekter såvel som mundtlige og skriftlige prøver. De to eksterne eksaminer er placeret på 2. og 4. semester og er hhv. en skriftlig 6-timers eksamen i udvalgte læringsmål fra 1. og 2. semester og en mundtlig eksamination på baggrund af et større skriftligt projekt der tager udgangspunkt i centrale problemstillinger i uddannelsen. Der gives for begge eksterne eksaminer karakter efter 7-trins-skalaen. De fire interne prøver er placeret på 1., 2. og 3. semester. Første interne prøve, der ligger i slutningen af 1. semester, er opponering og mundtligt forsvar af et projekt skrevet i grupper. Prøven vurderes som bestået eller ikke bestået. Anden interne prøve, i slutningen af 2. semester, er en mundtlig prøve i kunderelationer og kulturforståelse. Prøven vurderes efter 7-trins-skalaen. Tredje interne prøve er placeret efter praktikopholdet på 3. semester og er et mundtligt forsvar af et skriftligt praktikprojekt. Praktikprojektet vurderes som bestået eller ikke bestået. Fjerde interne prøve, i slutningen af 3. semester, er et mundtligt forsvar af et skriftligt projekt som omhandler et af de valgfrie elementer. Det valgfrie element er inden for enten service, turisme eller hotel- og restaurantmanagement, og projektet vurderes efter 7-trins-skalaen. Ekspertpanelet vurderer at de beskrevne prøver og eksaminer giver et tilstrækkeligt dækkende billede af om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer der svarer til målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Panelet bygger sin vurdering dels på det forhold at der er prøver og eksaminer ved afslutning af hvert element, dels på at de valgte prøver og eksaminer er beskrevet i studieordningens fællesdel, og dels på panelets vurdering i forbindelse med kriterium 6 af at der er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets elementer og det overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og 16 og følgende bilag: Bilag 3: Studieordning

35 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 11 % af karaktererne som fremgår af eksamensbeviserne for udbuddets dimittender, er på karakterskalaens niveau 2 eller lavere. Nøgletallet for udbuddet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 17 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse er fastsat i fællesskab af alle de eksperter som er med til at vurdere udbud af serviceøkonom, og EVA og gælder for alle udbud af uddannelsen. Nøgletallet er beregnet ud fra karaktererne for de eksaminer som har været fælles for udbuddets dimittender fra de sidste to semestre, dvs. fire eksterne prøver. Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium