Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Transkript

1 Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg amt 4cm kort: 1214 II NV Stednr.: HORSENS MUSEUM HOM 2217 KUAS Feltundersøgelse: Juli 2006 Afrapportering: Okt./dec I Træden blev der i sommer 2006 påvist rester af en bebyggelse fra førromersk jernalder. Udover et stort antal udaterede stolpehuller, delvist placeret i korte rækker, blev der udgravet spor efter et treskibet langhus og 2 kg keramikskår fra denne epoke. En udateret rund vævevægt fortjener særlig opmærksomhed. Lignende stykker stammer i Sydskandinavien sædvanligvis fra germansk jernalder eller vikingetid. Fig. 1 Udgravningens beliggenhed markeret med rødt Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund, metode og deltagere 2 2. Undergrund og topografi 4 3. Resultater og datering 5 4. Konklusion og fremtidigt arbejde 7 5. Tidstavle 9 Horsens, 21. december 2006 Jochen Meyer M.A., arkæolog Side 1 af 9

2 1. Baggrund, metode og deltagere Den planlagte opførelse af et nyt parcelhus på en græsmark syd for landsbyen Træden i Brædstrup Kommune (fig. 2) gav anledning til en arkæologisk undersøgelse af det berørte område i sommeren Fig. 2 Beliggenhed af de i forbindelse med byggeriet planlagte indgreb i undergrunden markeret med blå, se også kort fig. 1 Fig. 3 Beliggenhed af udgravningsfelterne (rød) og de planlagte bygninger (sort) vist på et historisk kort som gengiver topografien og terrænets relief omkring 1850 (Høje målebordsblad) Side 2 af 9

3 Fig. 4 Oversigtsplan. Udgravningsfelter hvidt, forstyrrelser i undergrunden markeret sort Mellem den 28. juni og den 5. juli 2006 blev der foretaget en arkæologiske prøveudgravning af undertegnede bistået af René B. Andersen, begge fra Horsens Museum. Den efterfølgende, udvidede arkæologiske undersøgelse blev foretaget i tiden mellem den 24. og 26. juli 2006 af undertegnede. Maskinførere var i første omgang Orla Kær Kristensen, Ruben Andersen og senere Kenneth Nielsen fra firma Jens Jørgensen, Østbirk/Brædstrup. Der blev benyttet en rendegraver påmonteret en 1,75 m bred rabatskovl uden tænder for at løfte et ca. 40 cm mægtigt jordlag af, således at den glaciale undergrund tydeligt kom til syne på i alt ca. 620 kvm (fig. 3). Arbejdet blev gjort besværligt af at den lerede undergrund var blevet særdeles hård under den vedvarende sommerlige tørke. Samtlige forstyrrelser og ændring af fyldskifter i undergrunden der skønnedes at være af arkæologisk interesse blev markeret med streger i undergrunden og forsynet med numre, markeret med plastmærker og søm. Efterfølgende blev disse spor målt ind med højpræcisions- GPS af og der blev fremstillet en GIS-baseret digital udgravningsplan med programmet MapInfo (fig. 4). Opmålingerne blev korrigeret i felten og forsynet med notater om beliggenheden af snit osv. ved hjælp af blyant på papir kopier af denne plan. Samtlige således dokumenterede anlæg blev beskrevet på i alt 6 ark vandfast folie (DinA3). Spor efter stolpehuller, eller det der lignede, blev snittet og profilerne tegnet i målestok 1:20 på disse feltbeskrivelser. De fleste profilsnit blev fotograferet både på sort/hvidt film og med Side 3 af 9

4 et digitalt kamera. Søgegrøfterne blev ifølge aftale med bygherren ikke tildækket efter undersøgelsens afslutning. Den originale dokumentation og fundene opbevares fremover på Horsens Museum. 2. Undergrund og topografi Den fremtidige bolig markerer det højeste sted på marken med ca. 108,50 m over havets overflade (DVR90). Terrænet stiger dog stadig lidt mod en flad forhøjning tæt ved på den østlige nabomark (fig. 3). Markens overflade skråner markant fra bakkens top mod syd, mindre mod vest og mod den tæt ved liggende Blomhulevej i nord. Markens overflade i det nordøstlige hjørne af undersøgelsesområdet og ved det vestlige felt andrager ca. 106,50m over havets overflade (DVR90). Undergrunden består af moræneler stedvis blandet med betydelige mængder af sand, grus og sten. Fig. 5 De underjordiske spor efter et treskibet langhus i den nordøstlige del af udgravningsfeltet (for beliggenhed se fig. 4). Stolpehullerne til de tagbærende stolper inde i huset er markeret rødt, Stolper, der muligvis indgår i husets konstruktion (se fig. 6) er vist rødt skraveret Fig. 6 Forslag til rekonstruktion af et treskibet langhus fra ældre jernalder (tegning J. Andersen, Haderslev Museum efter Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid & Middelalder (2003)) Side 4 af 9

5 Fig. 7 Den nordlige del af udgravningen (se fig. 4) med koncentrationer af spor efter stolpehuller og gruber, delvist placeret i rækker. Muligvis er der tale om hidtil ikke erkendte huskonstruktioner eller bare om forløb af hegnspæle 3. Resultater og datering Der blev konstateret bebyggelsesrester med stolpehuller og gruber i udgravningsfelterne nord, vest og syd for placeringen af det nye hus (fig. 2-4). Her havde erosionen ved pløjning og nedbør dog også været stærkest, således, at tilsvarende anlægsspor sandsynligvis var forsvundet på undersøgelsestidspunktet. Et sted lykkedes det at erkende grundridset af et treskibet langhus. Denne struktur lå orienteret fra vest/nordvest mod øst/sydøst (fig. 4-5) hvad der er kendetegnende for denne i jernalderen fremherskende type (fig. 6). Der blev påvist fire sæt tagbærende stolper og andre nedgravninger i nærheden, som kan have været del af konstruktionen, f.eks. som fundament til væg. I flere tilfælde blev der observeret rækker af nogenlunde øst-vest eller nord-syd orienterede stolpehuller med antal på op til 6 stolper (fig. 7). Bygningsstrukturer lader sig dog på nuværende tidspunkt ikke udskille med større troværdighed og måske er der kun tale om hegnsforløb. Fig. 8 Udgravningsplanen (se fig. 4). B: Fundsteder for keramik fra førromersk jernalder. A: Fundstedet for vævevægten (se fig. 11) Keramik fra førromersk jernalder stammer fra i alt 4 anlæg, placeret både den sydøstlige og den nordøstlige del af udgravningen(fig. 8). Udformningen af randskårne (fig. 9) og kvaliteten af keramikken daterer de berørte anlægsspor til den midterste eller senere del af førromersk jernalder (Per II og IIIa efter Becker, C.J.; Førromersk Jernalder (Kbh. 1961)). Tilstedeværelse af en type ildbuk (fig. 10), der betragtes i Midtjylland at være typisk for Per. IIIa, bekræfter denne Side 5 af 9

6 datering (Hvass, S.; Hodde. (Kbh. 1985), side 159). Foreløbig kan der altså være tale om at bebyggelsen bestod i en periode af ukendt varighed indenfor få årtier omkring året 100 før Kristi Fødsel. Fig. 9 Randskår fra mindst to forskellige kar af keramik vist i profil (fra det mest sydelige fundførende anlæg 163 på kort fig. 8; HOM 2217x16) Fig. 10 To skår fra en såkaldt ildbuk af brændt keramik; yderside vist til venstre, inderside til højre; fra anlæg 163, den samme som fund på fig.9 stammer fra, Inv.nr.: HOM 2217x16. Fundet af den største del af en rund vævevægt af brændt ler med et centralt hul fortjener opmærksomhed (fig. 11). Sædvanligvis stammer lignende fund i Sydskandinavien fra germansk jernalder og vikingetid. En så snæver datering er dog vanskelig: Typen knytter sig nemlig til det såkaldte opstadsvæv (fig. 12) som i Nordeuropa kan spores siden stenalder/bronzealder. Grundlæggende ved man heller ikke endnu, hvornår brugen går af mode i Danmark og i Midtjylland. I Norge og på Færøerne blev den slags væve dog anvendt op til nyere tid, som Ulla Mannering fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning yderligere kunne oplyse til undertegnede. Stykkets fundkontekst i Træden giver desværre heller ikke en mere præcis datering da den blev optaget alene som del af fylden i en flad nedgravning der ikke indgik i en tydelig sammenhæng med bebyggelsesrester fra førromersk jernalder. Principielt kan vævevægten dermed stamme fra såvel stenalder, bronzealder eller førromersk jernalder, hvor området omkring landsbyen har været beboet (fig. 13). Men det ville heller ikke undre, hvis det nye fund stammede fra vikingetiden eller middelalderen, selvom den historiske kirkelandsbyens centrum lå længere mod nord og nordøst (fig. 13). Træden blev første gang nævnt i skriftlige kilder i året 1456 (Niels Nielsen, Peter Skautrup, Therkel Mathiassen (red.), J. P. Trap. Danmark. Femte Udgave. Skanderborg Amt. VIII,2 (København 1964), 634) og fund af enkelte keramikskår (fig. 13) samt kirkens ældste bevarede dele fra 1100-tallet gør det sandsynligt, at byen i hvert fald bestod omkring året Muligvis byggede man allerede dengang på en ældre kontinuitet, og byen Træden har måske rødder tilbage i vikingetiden ganske som mange andre landsbyer i området. Side 6 af 9

7 Fig. 11 Fragment af en vævevægt fundet i fylden af anlæg A 402, set ovenfra (nederst) og i snit fra siden (øverst). Inv.nr.: HOM 2217x26 Fig. 12 Funktion af runde vævevægte (røde) med centralt hul til opstramning af trenden på en opstadsvæv. Illustration efter Hildegard Elsner; Haithabu. Schaufenster einer frühen Stadt (Neumünster 1989) 4. Konklusion og fremtidigt arbejde På stedet syd for Blomhulevej i Træden har der i midten og/eller den senere del af førromersk jernalder ligget en bebyggelse. Det begrænsede fundmateriale tyder på at der er tale om en almindelig landlig bebyggelse med landbrugsaktiviteter. Et treskibet langhus blev udskilt i en større gruppe af stolpehuller. Yderligere rækker af stolpehuller stammer muligvis fra hegnsforløb eller andre huse. Detaljer af strukturer, dateringer og funktioner samt en afgrænsning af bebyggelsen må være forbeholdt senere analyser og undersøgelser. Om den fundne vævevægt stammer fra denne bebyggelse i førromersk jernalder, eller om der er tale om et levn fra en bebyggelse fra en anden epoke er uvis. Fremtidige anlægsarbejder og indgreb i undergrunden dybere end 30 cm og fund af arkæologisk karakter i nærområdet har derfor Horsens Museums interesse. Side 7 af 9

8 Fig. 13 Arkæologiske fund omkring Træden på baggrund af et historisk kort over byen omkring året 1800 (Minorerede sognekort). Blåt: Keramik fra førromersk jernalder. Blåt, ikke udfyld: Ikke dateret keramik. Rødt: Keramik fra middelalder ( ). V: Fund af vævevægt under udgravningen i Grønt: Overpløjede eller i dag bortgravede gravhøje fra stenalder eller bronzealder Side 8 af 9

9 5. Tidstavle Epoke/Periode Middelalder Vikingetid Jernalder Bronzealder Yngre stenalder (Neolitikum) Underperiode Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Sen-neolitisk tid Enkeltgravstid Mellem-neolitisk tid (tragtbægerkultur) Tidlig-neolitisk tid (tragtbægerkultur) Kalenderår f./e. Kr Kr. f. år Bebyggelsesspor ved Blomhulevej (fig. 4-10) Mulig datering af vævevægten (fig. 11, 12) Bebyggelsesspor i og omkring Træden (fig. 13) Side 9 af 9