INDLEDNING:...2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE OG UDGRAVNINGSDATA...2 FORTIDSMINDELANDSKABET...2 TOPOGRAFI, TERRÆN OG UNDERGRUND...2

Transkript

1 Bygherrerapport Sted: Skjold Kirkevej 6, Skjold Matr. nr.: 15a Sb. nr.: Sogn: Skjold Herred: Bjerre Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM 2179, etape 2 KUAS: År: 2008 Beretningsansvarlig: Dorthe Horn Petersen INDLEDNING:...2 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE OG UDGRAVNINGSDATA...2 FORTIDSMINDELANDSKABET...2 TOPOGRAFI, TERRÆN OG UNDERGRUND...2 UDGRAVNINGSMETODE...3 RESULTER...3 VEDRØRENDE EVT. FREMTIDIGT ARBEJDE...7 Fig. 1: kort over Skjold med makering af, hvor udgravningen ligger Horsens Museum Dato: 28 nov Navn: Dorthe Horn Petersen 1

2 Indledning: Horsens Museum har fortaget en udgravning for bygherre Jens Mikkelsen. Udgravningen er foretaget forud for udstykning af nogle parcelhusgrunde i Skjold. I udgravningsforløbet har Horsens Museum samarbejdet med: Jens Mikkelsen Egon s Entreprenørforretning (Ivan) Egon s entreprenørforretning har stået for udlån af gravemaskine med føre i forbindelse med muldafrømning af udgravningsfelter. Undersøgelsens forhistorie og udgravningsdata I 2006 blev der lavet en forundersøgelse på den nordlige del af matriklen samt på matrikel 151. Forundersøgelsen blev iværksat i forbindelse med klargøring til byggemodning af to villaparceller på den sydlige del af matrikel 15a ved Skjold Kirkevej i Skjold. Efterfølgende blev der lavet en mindre udgravning på de områder, som blev berørt af de to kommende villaparceller. Ved denne undersøgelse blev der fundet bebyggelsesspor i form af et hus samt flere stolpehuller og gruber fra førromersk jernalder og et grubehus samt spredte stolpehuller fra vikingetiden. Derfor var det også nærliggende at området lige syd herfor skulle undersøges i forbindelse med den nye byggemodning. Horsens museum blev i forbindelse med en ny udstykning til to villaparceller på matrikel 15a, kontaktet telefonisk af Bygherre Jens Mikkelsen, Skjold kirkevej 6, Skjold, 8700 Horsens, den 9. august Her blev der anmodet om en forundersøgelse af det pågældende område. Da det pågældende område var under 5000 m² var det Horsens Museum som havde udgifterne til undersøgelsen. Efter aftale med bygherre og Tyrsted Maskinstation blev forundersøgelsen fortaget den 20. og 21. august I forundersøgelsen blev udpeget to områder med spor efter væsentlige fortidsminder. Den 29 august 2007 blev undersøgelsen af vejtraceet sat i gang efter ønske fra bygherre, da dette hastede meget. Denne del af undersøgelsen blev udført af arkæolog Lars Pagh fra Horsens Museum, og blev afsluttet den 3 september Fredag d. 29. feb Blev museet så kontaktet igen af Bygherre, som ønskede, at den egentlige udgravning skulle gå i gang den følgende mandag. Mandag d. 3 marts 2008 var undertegnede i Skjold, hvor der blev lavet aftale med bygherre og Ivan fra Egon s entreprenørforretning om, at muldafrømningen af felterne skulle udsættes til den følgende dag. Udgravningen strakte sig frem til d. 7. marts 2008 og blev foretaget af arkæolog Dorthe Horn Petersen. Fortidsmindelandskabet Det undersøgte område ligger ca 150 meter NØ for Skjold kirke og ligger dermed i den nordlige del af Skjold. På sydsiden af Skjold by er der ved tideligere udgravning fundet vikingetids bebyggelsesspor samt spor fra førromersk eller ældre romersk jernalder. I samme område syd for Skjold er også fundet spor af tragbægerkultur samt gravhøj fra samme periode. NØ for udgravningen ned af Skjold Kirkevej er der fundet bosættelsesspor fra yngre bronzealder. Topografi, terræn og undergrund Udstykningen ligger på en lille bakketop samt den sydlige og østlige skrående siden af denne. Bakketoppen er placeret nordøst for Skjold Kirke. Bakken er dannet af fed, sejt moræneler, hvorpå der er et ca. 30 cm tykt muldlag (noget mindre på toppen og noget mere ved bakkens bund). På den nordøstlige del af udstykningen var der et større område, hvorfra der er blevet opgarvet ler op et ikke nærmere bestemt tidspunkt. Dette lertagningshul er ifølge gårdejer Jens Mikkelsen (Skjold 2

3 Kirkevej 6, Skjold, 8700 Horsens) blevet opfyldt i 1985 med den overskydende jord, som er kommet i forbindelse med udvidelse og forbedring af Skjold Kirkevej. Fig. 2: Fra udgravningen er der ca 150 meter ned til Skjold Kirke. Udgravningen ligger på en lille bakketop samt den sydlige og østlige skrående siden af denne. Udgravningsmetode Der blev rømmet muld af i begge felter med en Zeppelin ZR15 på larvefødder og med 2 meter bred rabatskovl. Alle anlæg blev markeret og herefter indmålt med en GPS, Trimble R8 i projektion system 34 Jylland/Fyn DVR90. Opmålingsdata blevet behandlet i programmet Arkdigi og efterfølgende redigeret og behandlet i MapInfo. Alt elektronisk data samt hjemtagne fund findes på Horsens Museum. Efterfølgende blev alle anlæg systematisk undersøgt, snittet, tegnet og beskrevet. Genstande fundet i forbindelse med forundersøgelsen er blevet indsamlet, nummereret og analyseret. I forbindelse med nummereringen af de påtrufne anlæg er anlægslisten fra tidligere udgravninger samt forundersøgelsen ført videre således, at det første påtrufne anlæg i udgravningen er anlægs nr. A153. På samme måde er nummereringen af de fundne genstande en fortsættelse at nummereringen fra etape 1, således at det første genstandsnummer er X52 Resulter Der blev åbnet to felter samt vejtrachét. Mod øst et lille felt på knap 16 x 16 meter og mod vest et noget større felt. I vejtrachét blev der fundet en del stolpehuller, disse grupperede sig i den vestlige del af det undersøgte område. Mest markant er den linje af stolpehuller, der går på tværs af vejen i et nordsyd gående forløb. Her er der muligvis tale et hegn eller vægstolperne til et hus. Der er fundet to stolper vest for denne række, der kunne være mulige tagbærende stolper. Dette kan dog ikke afgøres med sikkerhed pga. det forholdsvise lille område der er blevet åbnet i dette område. I det østlige felt blev der fundet flere gruber, mange af dem indeholdte keramik, der kan dateres til perioden omkring år 0. derudover var der enkelte stolpehuller, der ikke umiddelbart kan sættes ind i nogen konstruktionsmæssig sammenhæng. Overgangen mellem undergrund og pløjejord var i dette felt meget sværd at erkende. Undergrunden havde en meget mørk farve, sammenholdt med store udflydende gruber med næsten samme farve gjorde i agttagelsesforholdene vanskelige. Det kan derfor ikke udelukkes, at ikke alle gruber er blevet erkendt i felten. Det må dog på dog påpeges, at 3

4 gruberne er meget ensartede og med samme slags fyld og keramik. Området opfattes som et yderområde af den tideligere erkendte bebyggelse nord herfor Fig. 3:Oversigt over udgravningen med forundersøgelsesgrøfterne indtegnet.. Med grønt er markert A182, som er gruben med det store fund af keramik. Med blåt er markert hørtørringsgruben A162D. I det store vestlige felt var der store problemer med at åbne en pæn flade op. Leret var på dette sted så stift, at maskinen nogle steder brækkede fladen op i store flager, og den meget ujævne afrømning samt farven på undergrunden komplicerede iagtagelserne en del, og på trods af afsøgning af fladen, kan det ikke udelukkes, at der er anlæg, der ikke er blevet erkendt. Alligevel blev der fundet en del bopladsspor. Også her var der primært tale om gruber, men der var også en del stolpehuller. Stolpehullerne placerer sig fortrinsvis i det sydvestlige hjørne af udgravningen, og sammenholdt med resultaterne fra undersøgelsen af vejen umiddelbart syd herfor, er det tydeligt, at der har været bebyggelse her. På grund af felternes placering og størrelse var det ikke muligt at afgøre, om der er tale om hegn eller huse. Og det må formodes at svaret skal findes ude i det ikke undersøgt område vest for feltet samt under Skjold Kirkevej. Ca. midt i det vestlige felt blev der udgravet en grube (A182), som viste sig at indeholde store mængder keramik. Fig. 4: til venstre ses det samlede fund af keramik fra A182. Der var keramik fra mange kar i gruben, deriblandt et, der var næsten helt. Til højre ses et udsnit af den store mængde keramik, der blev fundet i gruben 4

5 Fig. 5: næsten helt kar fundet i A182 Keramikken kan dateres til perioden omkring år 0. Gruben har været en affaldsgrube, eller evt en offergrube. Der er fundet keramik fra flere kar i gruben. At dømme efter randformer, er der tale om mindst 7 forskellige kar, der må have været helt eller delvist smadret, inden de er blevet kastet ned i gruben. Fig. 6: eksempel på to af de mange randformer, der var i gruben. Disse to har begge en pålagt liste under randen med fingerindtryk. På flere af skårene var der elementer af dekoration. Der blev blandt andet fundet skår fra mindst to forskellige kar, der har haft en pålagt liste af ler, hvori der var fingerindtryk. Derudover blev der fundet bunden af et kar, der har haft en meget fin onamentik på bugen. Ornamentikken består af bånd, der strækker sig lodret op af karet. Disse bånd er dekoreret med vandrette og lodrette streger, der danner et firkantsmønster på karet. 5

6 Fig. 7: Bunden af et kar med meget fin dekoration. Dekorationen ses som bånd af tern, der løber lodret op af karets sider Grunden til, at gruben evt. kan opfattes som en offergrube, skyldes fundet af et lille men helt intakt kar, der blev fundet stående på bunden af gruben. Det lille kar, der ikke er meget større end 5 cm i højden, er identiske med mange af de små stolpehulskar, som findes i stolpehuller i huse fra samme periode. Disse kar tolkes som offergaver i forbindelse med opførelsen af husene. Måske har man sat det lille kar ned som en gave eller som tak for den ler, man har kunne udvinde af jorden på dette område. Fig. 8: det lille miniature kar var helt da det blev fundet. Måske er der tale om et offerkar på linje med de stolpehulskar man kender fra samme tidsperiode. Udover stolpehuller og gruber blev der også fundet et anlæg, der tolkes som en hørtørringgrube. Gruben bar gravet ned i et område, hvor undergrunden var dækket af kulturjord. Nedgravningen tegnede sig tydelig i fladen med lange vamepåvirkede områder, hvor leret var helt rødbrændt. Ved snit blev det tydeligt, at bunden af gruben var dækket af et kompakt lag trækul. Der var ikke noget daterende materiale i gruben, men at dømme ud fra form og størrelse samt beliggenheden er den typologisk dateret til nyere tid. Udgravningen har været med til at tegne et billede af udstrækningen af den tideligere erkendte bebyggelse. Den er vigtigt led i forståelsen af Skjolds forhistorie og udviklingen fra jernalder til i dag. 6

7 Fig. 9:Foto af snittet gennem hørtørringsgruben, man kan se på den røde farve langs med nedgravningssiden, at undergrunden har været meget varmepåvirket. I bunden af nedgravningen lå et tykt lag trækul og brændte plantefibre Vedrørende evt. fremtidigt arbejde Det må påpeges, at ikke hele området, der blev udpeget som interesseområde i forundersøgelsen, er blevet undersøgt j.fr. aftale med bygherre. Nedefor er vedhæftet en tegning, der viser hvilken del af interesseområdet, denne undersøgelse dækker. Hvis der skal ske yderlig anlægsabejde uden for det undersøgte område, så skal dette undersøges arkæologisk inden. Fig. 10: på tegningen ses undersøgelsens felter tegnet med sliplet rød (forundersøgelsen er også tegnet med ind). Med fuldt optrukket rødt ses de områder, som bygherre angav ville blive berørt af anlægsarbejdet. Man kan se to udvidelser uden for disse områder, disse er lavet efter aftale med bygherre, så der uden problemer kan trækkes kloak, vand og vej ind til grunden. Med stiplet grøn er markeret interesseområdet. 7