Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Transkript

1 Retsudvalget B 132 Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. august 2010 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: Dok.: DLA40112 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbedret sikkerhed i forlystelsesparker m.v. og indførelse af uddannelse i sikkerhed for medarbejdere i forlystelsesparker m.v. (B 132), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. juni Lars Barfoed / Jacob Waage Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax [email protected]

2 Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbedret sikkerhed i forlystelsesparker m.v. og indførelse af uddannelse i sikkerhed for medarbejdere i forlystelsesparker m.v. (B 132): Svar: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. maj 2010 fra DI Handel og Foreningen af Festudlejere, jf. B 132 bilag Henvendelsen fra DI Handel og Foreningen af Festudlejere omhandler reglerne for opstilling og anvendelse af offentlige forlystelser, som findes i forlystelsesbekendtgørelsen 1, og reglerne for opstilling og anvendelse af telte. For så vidt angår det anførte om anvendelsen af allerede eksisterende europæiske standarder for opstilling og betjening af forlystelsesapparater, uddannelseskrav til dem, der betjener forlystelsesapparater, og forslaget om etablering af en certificeringsordning for udlejere af forlystelser og telte, kan jeg henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende samme beslutningsforslag. DI Handel og Foreningen af Festudlejere anfører bl.a., at der er behov for en ændring af ansvarsreglerne i forlystelsesbekendtgørelsen, idet de gældende regler placerer ansvaret for et uheld eller en ulykke, der indtræffer, mens en forlystelse er udlejet, hos lejeren og ikke hos udlejeren, som måske ikke har sørget for, at forlystelsen er blevet synet og godkendt forud for udlejningen. DI Handel og Foreningen af Festudlejere vil derfor have indsat en bestemmelse i bekendtgørelsen, der præciserer, at udlejeren skal sørge for syn og godkendelse af offentlige forlystelser. DI Handel og Foreningen af Festudlejere giver herudover udtryk for den opfattelse, at hoppeborge, hoppepuder, andre oppustelige forlystelser og bilbaner ikke er omfattet af forlystelsesbekendtgørelsens 16, hvilket medfører, at de nye og skærpede regler ikke finder anvendelse på disse. Dette er efter DI Handel og Foreningen af Festudlejeres opfattelse uhensigtsmæssigt, idet de største problemer og uheld med offentlige forlystelser netop må antages at knytte sig til disse forlystelsesapparater. 1 Bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 2005 om offentlige forlystelser med senere ændringer. 2

3 2. For så vidt angår ansvaret for syn og godkendelse af offentlige forlystelser efter forlystelsesbekendtgørelsen, kan Justitsministeriet oplyse, at det fremgår af forlystelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1, at inden et forlystelsesapparat, som ikke tidligere har været benyttet i Danmark, tages i brug, skal der indgives en ansøgning om godkendelse af forlystelsesapparatet af ejeren eller brugeren. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at et forlystelsesapparat, der er omfattet af forlystelsesbekendtgørelsens 16, i medfør af bekendtgørelsens 21, stk. 1, skal synes hvert år, umiddelbart inden det tages i brug, til sikring af, at der ikke er foretaget ændringer i den godkendte konstruktion, at det er forsvarligt vedligeholdt, og at det i øvrigt ikke frembyder fare for publikum eller for det personale, der skal betjene det. Endelig fremgår det af forlystelsesbekendtgørelsens 22, at udgifterne til de i nævnte syn af forlystelserne afholdes af ejeren, og at ejeren skal tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring for eventuel medhjælp og en ansvarsforsikring, der skal dække et eventuelt erstatningsansvar overfor publikum, jf. bekendtgørelsens 23. Den ansvarlige for syn og godkendelse af offentlige forlystelser er den, som er ansvarlig for forlystelsen, det vil sige ejeren eller brugeren af forlystelsen. Det vil bero på en konkret vurdering af forholdet mellem ejer og bruger, hvem den ansvarlige er. 3. Ved den seneste ændring af forlystelsesbekendtgørelsen blev der indført et skærpet uddannelseskrav for det personale, som betjener de særlige forlystelsesapparater, jf. bekendtgørelsens 16 a, stk. 1. Særlige forlystelsesapparater er defineret i bekendtgørelsens 16, stk. 1, hvoraf fremgår, at bl.a. radiobiler, klatrevægge og hoppeborge er omfattet. Endvidere fremgår det af pkt. 4 i cirkulæreskrivelse nr af 11. juli 2007 om muligheden for at stille vilkår for tilladelser til offentlige forlystelser, at hoppepuder efter Justitsministeriets opfattelse er omfattet af bekendtgørelsens 16. Cirkulæreskrivelsen blev udsendt på baggrund af det høje antal skader, der var sket ved brug af hoppepuder. De seneste ændringer omfatter således andet og mere end de større og hurtigtgående forlystelser. De forlystelsesapparater som Foreningen af Danske Festudlejere og DI Handel henviser til, er således efter Justitsministeriets opfattelse omfattet af forlystelsesbekendtgørelsens 16 og dermed kravene om syn og godkendelse. 3

4 4. Telte Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har oplyst følgende: I byggelovgivningen findes der detaljerede regler om, hvilke krav bygninger skal opfylde for at frembyde tilfredsstillende sikkerhed og dermed være lovlige. Byggelovgivningens regler finder anvendelse på faste bygninger samt midlertidige konstruktioner, såfremt disse ønskes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art. Midlertidige konstruktioner kan blandt andet omfatte telte af en vis størrelse, fx koncert- og partytelte. Det er den stedlige kommune, der, i kraft af sin kompetence som bygningsmyndighed, konkret vurderer, om et telt kan betragtes som en bygningsmæssig konstruktion. Vurderingen af, om et telt benyttes som en bygning og dermed skal byggesagsbehandles, beror på en konkret vurdering af teltets konkrete anvendelse, herunder hvad teltet skal bruges til, hvor længe teltet skal benyttes, samt hvordan og af hvem teltet skal benyttes. Foreningen af Danske Festudlejere har i deres henvendelse anført, at telte, der opsættes i færre end 6 uger, pr. definition ikke er underlagt byggesagsbehandling. Det kan hertil bemærkes, at telte, der opsættes helt ned til en enkelt dag, ofte vil være omfattet af byggeloven og dermed kravet om byggesagsbehandling, såfremt kommunen vurderer, at teltet skal benyttes som en bygningsmæssig konstruktion. Erhvervs- og Byggestyrelsen har primo juni 2010 udsendt en vejledning til kommunerne om denne fortolkning. Telte, der kræver byggetilladelse, skal teknisk byggesagsbehandles, hvilket betyder, at kommunen i byggesagsbehandlingen påser, at reglerne i bygningsreglementet, bl.a. om konstruktionernes holdbarhed, brandforhold og installationer, er overholdt. Blandt andet påses teltets forankring på pladsen, sikring mod kollaps etc. Det skal bemærkes, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har tilføjet en henvisning til den nævnte frivillige standard, DS/EN Midlertidige Konstruktioner Telte Sikkerhed, i vejledningsteksten til bygningsreglementet 2010, kap. 4.2, stk. 1, som forventes udstedt ultimo juni For så vidt angår ønsket fra Foreningen af Danske Festudlejere om en obligatorisk uddannelse for personer, der opsætter telte, kan Erhvervs- og Byggestyrelsen oplyse, at princippet i byggeloven i dag er, at byggelovens regler stiller krav til det endelige resultat, hvilket vurderes at være mere hensigtsmæssigt end at stille krav om, at de personer, der opstiller fx koncerttelte, skal have en formel uddannelse. 4

5 Det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, at reglerne på området frembyder tilstrækkelig sikkerhed, og at der således ikke er behov for at indføre skærpede krav til godkendelsesproceduren. 5