Erfaringer med medfinansieringsmodellen i Danmark. Poul Erik Hansen Sundhedsøkonomi (DRG)

Transkript

1 Erfaringer med medfinansieringsmodellen i Danmark Poul Erik Hansen Sundhedsøkonomi (DRG) peh@sst.dk

2 Kommunal medfinansiering Disposition Udgangspunkt for kommunal medfinansiering Den konkrete model Erfaringerne Perspektivering 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 2

3 Udgangspunktet (I) Gråzoner uklar ansvarsfordeling mellem amt og kommune Manglende sammenhæng mellem opgave- og finansieringsansvar Forkerte incitamenter: Sygehusindlæggelser er gratis for kommunerne Kommuner belønnes for at overvælte udgifter på sygehusvæsenet frem for at investere i billigere og bedre alternativer Stor forskel i kommunernes indsats (fx genindlæggelser) 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 3

4 Udgangspunktet (II) Inspiration: Ældre/sundhedsaftaler mellem kommuner og amt Erfaring med plejetakster Gennemsnitlig ventetid for færdigbehandlede somatiske patienter (2004) 9 amter med betalingsordning: 12,3 dage 5 amter + Hovedstaden uden betalingsordning: 27,5 dage 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 4

5 Udgangspunktet (III) Snæver samfundsøkonomisk ramme Flere ældre med plejebehov Risiko for flere svingdørspatienter Flere kronikere og flere med livsstilssygdomme Mere specialiserede og færre sygehuse 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 5

6 Udgangspunktet Den politiske aftale (IV) Med kommunalreformen blev de 14 amter og H:S omdannet til fem nye regioner og 98 kommuner blev dannet ud af de hidtidige 271 kommuner. Kommunerne fik desuden tilført en række nye opgaver og fik en større rolle på sundhedsområdet, herunder: genoptræning, som ikke foregår under indlæggelse den forebyggende og sundhedsfremmende indsats omsorgs- og specialtandpleje behandling af alkohol- og stofmisbrug 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 6

7 Hensyn Valg af model Forsigtighedsprincip Niveau højt nok til at påvirke indsatsen Begrænse økonomisk usikkerhed i kommunerne Hurtig udskrivning af patienter Afgrænsning af model Kun sygehuse, kun de ældre? Differentierede takster højere takster på visse DRG-grupper? Relativ højere betaling for billige diagnoser 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 7

8 Den konkrete model Finansiering af sundhedsvæsenet Sundhedsbidrag (8 pct.) Finansierer hovedparten af de kommunale og regionale sundhedsudgifter Afløser delvist den amtskommunale indkomstskat Staten (ca. 80 pct.) Bloktilskud (ca. 75 pct.) Aktivitetsbaseret bidrag (max. 5 pct.) Kommunerne (ca. 20 pct.) Grundbidrag (ca. 10 pct.) Aktivitetsbaseret bidrag (ca. 10 pct.) 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 8

9 Den konkrete model (I) Hvad omfatter medfinansieringen? Medfinansiering omfatter somatisk og psykiatrisk sygehusbehandling samt ydelser leveret af praktiserende sundhedspersoner Somatisk sygehusbehandling (2010-niveau) Stationær behandling 30 pct. af DRG-takst, dog maksimalt kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling 30 pct. af DAGS-takst, dog maksimalt 329 kr. pr. besøg 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 9

10 Den konkrete model (II) Psykiatrisk sygehusbehandling (2010-niveau) Stationær behandling 60 pct. af sengedagstakst, dog max kr. pr indlæggelse Ambulant behandling 30 pct. af besøgstakst Praktiserende sundhedspersoner Speciallægebehandling (30 pct. af honorarer) Almen lægebehandling og anden behandling (10 pct. af honorarer) 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 10

11 Den konkrete model (III) Kommunernes grundbidrag (ca. 10 pct.) I udgangspunktet 1175 kr. pr. indbygger P/L-reguleres 2/3 af regionens kommuner kan nedlægge veto imod forhøjelse af bidraget med mere end pris- og lønudvikling Obligatorisk plejetakst 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 11

12 Den konkrete model (IV) Cirkulære, der beskriver modellen 1. Afgrænsning af den kommunale medfinansiering 2. Beregning af den kommunale medfinansiering 3. Regionernes indberetning og dokumentation af aktivitet 4. Månedlig foreløbig opgørelse og afregning 5. Endelig opgørelse og afregning 6. Anvisning 7. Revision og dokumentation mv. 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 12

13 Den konkrete model (V) Datagrundlag for opgørelse Meddelelse om opgørelse Betaling opkræves Foreløbige opgørelser foretages i måneden efter ydelsesmåneden Løbende opdateringer Ordningen har endnu virket uden afbrydelse 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 13

14 Den konkrete model (VI) Datagrundlag for opgørelse Meddelelse om opgørelse Betaling opkræves 1. marts 20. marts 25. marts Årsopgørelsen foretages på baggrund af det forbrug der er indberettet til Sundhedsstyrelsens registre pr. den 1. marts efter ydelsesåret 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 14

15 Færdigbehandlede patienter Kommunen skal betale kr. (2010) til regionen pr. dag for en færdigbehandlet patient, der ligger på et sygehus. Formål: Kommunen får stærkere incitament til hurtigere at hjemtage patienten til kommunalt pleje- og/eller genoptræningstilbud Registreringen af en patient som færdigbehandlet baseres alene på en lægefaglig vurdering på sygehuset Frivillig ordning siden 1995, obligatorisk efter gennemførelsen af kommunalreformen i 2007 Fra 1993 til 2007 er antallet af færdigbehandlede patienter på sygehusene på en tilfældig udvalgt dag faldet fra 784 til 230 Antal december 2009 Helseøkonomi, Oslo År

16 Samarbejde og planlægning (I) Samarbejde er nødvendigt Patienterne vandrer mellem sygehus, praksis og kommunen Specielt vigtigt i forhold til livsstilssygdomme og kronikere fremtidens store sundhedsudfordring Kommunerne har brug for at spille sammen med regionen for at løse de nye opgaver, især patientrettet forebyggelse og genoptræning 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 16

17 Samarbejde og planlægning (II) Aftaletemaer i sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner Arbejdsdeling Kommunikation Koordinering af kapacitet Opfølgning 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 17

18 Erfaringerne med kommunale medfinansiering (I) Der er betydelig variation i de kommunale medfinansieringsudgifter pr. indbygger mellem de 98 kommuner. Kun ca. halvdelen af variationen i de kommunale medfinansieringsudgifter kan tilskrives socioøkonomiske forhold og regionsspecifikke forhold. Halvdelen af variationen i den kommunale medfinansiering må formodes at skyldes forskelle i kommunernes indsats, sygehusenes indsats, samt forskelle på de praktiserende lægers henvisningspraksis mv. Patienter på 65 år og derover er den patientgruppe, hvor kommunerne har det største potentiale for at forebygge indlæggelser og undgå uhensigtsmæssige indlæggelser 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 18

19 Erfaringerne med kommunale medfinansiering (II) Forbruget af sundhedsydelser er skævt fordelt på tværs af befolkningen. Således kan 45 pct. af de samlede sundhedsudgifter henføres til de 3 pct. af befolkningen, der forbruger flest sundhedsydelser. Udgiftsandel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Befolkningsandel 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 19

20 Variation i kommunale sundhedsudgifter (I) Regionahospitalet Lemvig Lemvig Struer Thisted Holstebro Regionshospitalet Ringkøbing Kommunal medfinansiering pr. indbygger [ [ Distriktspsykiatrien Thy-Mors Regionshospitalet Holstebro Ringkøbing-Skjern Regionshospitalet Tarm Varde [ [ [ [ [ [ [ ] Jammerbugt Rebild Morsø Vesthimmerland Sygehus Thy-Mors Sygehus Himmerland (Terndrup) Sygehus Himmerland (Farsø) Mariager Fjord Skive Regionshospitalet Skive Billund Viborg Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Kjellerup Give sygehus Sydvestjysk sygehus (Grindsted) Vejle Vejle sygehus Søndejyllands sygehus (Haderslev) Haderslev Aalborg Hjørring Sygehus Himmerland (Hobro) Randers Brønderslev Frederikshavn Favrskov Regionshospitalet Hammel Neurocenter Herning Århus Universitetshospital (Skejby) Regionshospitalet Silkeborg Århus Silkeborg Århus Universitetshospital Regionshospitalet Herning Skanderborg Ikast-Brande Regionshospitalet Odder Regionshospitalet Brædstrup Odder Horsens Hedensted Søndejyllands sygehus (Aabenraa) Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Skanderborg Regionshospitalet Horsens Assens Norddjurs Samsø Samsø hospital Læsø Regionshospitalet Grenaa Syddjurs Fredericia Fredericia sygehus Bogense Vejen Kolding sygehus Sydvestjysk sygehus (Esbjerg) Odense universitetshospital (Middelfart) Sydvestjysk sygehus (Brørup) Kolding Middelfart Odense Kerteminde Fanø Esbjerg Odense universitetshospital Tønder Sygehus Vendsyssel (Hjørring) Sygehus Vendsyssel (Brønderslev) Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel (Skagen) Sygehus Vendsyssel (Frederikshavn) Aalborg Sygehus (Dronninglund) Nyborg sygehus Nyborg Svendborg sygehus (Ringe) Faaborg-Midtfyn Svendborg Svendborg sygehus (Fåborg) Svendborg sygehus Aabenraa Søndejyllands sygehus (Tønder) Sønderjyllands Sønderborg sygehus Svendborg sygehus (Ærø) (Sønderborg) Langeland Ærø Kalundborg sygehus Kalundborg Slagelse sygehus Slagelse Korsør sygehus Nakskov sygehus Lolland Odsherred Høje-Taastrup Greve Furesø Frederiksværk-Hundested Hillerød Hospital Fredensborg Hillerød Guldborgsund Gribskov Faxe Rudersdal Egedal Holbæk sygehus Roskilde sygehus Holbæk Lejre Roskilde Sorø Ringsted Ringsted sygehus Næstved Allerød Ishøj Gladsaxe Herlev Ballerup Herlev Hospital Vallensbæk Frederikssund Solrød Køge Køge sygehus Vordingborg Nykøbing Falster Sygehus Hørsholm Lyngby-Taarbæk Hvidovre Fakse sygehus Næstved sygehus Gentofte Stevns Bornholm Bornholms Hospital Frederikssund Hospital Hørsholm Hospital Tårnby Esbønderup Sygehus Helsingør Gentofte Hospital Bispebjerg Hospital Rigshospitalet Glostrup Frederiksberg Hospital Albertslund Rødovre Frederiksberg København Glostrup Hospital Brøndby Hvidovre Hospital Amager Hospital Dragør Helsingør Hospital 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 20

21 Variation i kommunale sundhedsudgifter (II) Store forskelle på kommunernes udgifter til medfinansiering af behandlingsudgifter for forskellige diagnoser. Syv diagnoser, hvor kommunerne har gode muligheder for at forebygge. Tallene er standardiserede for køns- og aldersforskelle Hovedstaden Sjæ ll. Sy d Midt Nord 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 21

22 Forbedret informationssystem Nyt analyseværktøj for kommunerne på Sundhedsstyrelsens informationssystem esundhed Datasæt som muliggør sammenligninger af sundhedsudgifterne mellem de 98 kommuner og mellem forskellige udgiftstyper, hvor kommunerne igennem deres forebyggende indsats har særlige muligheder for at påvirke de kommunale udgifter 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 22

23 Eksempler på anvendelse af informationssystem Datagrundlag til sygdomsscenariemodel, hvor udviklingen inden for 15 sygdomsgrupper kan følges over tid givet forskellige sundhedsfremmende interventioner Sygdomsbillede for borgere der modtager hjemmehjælp mhp. at analysere forskelle i mellem distrikter og udbydere af hjemmehjælpsydelser (offentlig/privat) Effektmåling af KOL-indsats. Sygdomsbillede før og efter KOL-forløb Datainput til ABC model, hvor omkostninger inden for udvalgte diagnoser ses i forhold til aktivitet og tidsforbrug i hjemmeplejen Analyse af visitationspraksis til kommunens midlertidige døgnpladser, hvor mange visiteres direkte fra sygehuset Grundlag for børneprognoser i til brug for dimensionering af daginstitutionspladser 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 23

24 Bedre grundlag for forebyggelsesindsatsen (IV) Potentialet for en reduktion af den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering ved at antage, at alle kommuner havde den samme udgift pr. indbygger, som kommunen med de 40. laveste medfinansieringsudgifter Standardiseret for køn og alder, ville kommunernes medfinansieringsudgifter være knap ½ mia. kr. lavere end de 9 mia. kr. på landsplan. mio. kr x'te billigste kommune Beregnet udgift Faktisk udgift 40. billigste 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 24

25 Kendte problemer Små kommuner betaler uden at handle De økonomiske incitamenter ikke store nok Generelt Skal det være mere end 10 pct.? Skal der differentieres? Færdigbehandlede patienter Kommunerne har ikke adgang til personidentificerbare oplysninger Kommunale kompetencer 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 25

26 Videreudvikling af medfinansieringsmodellen Der nedsættes et udvalg, som skal vurdere mulighederne for at styrke det generelle kommunale incitament gennem ændring af den nuværende model for medfinansiering fokus på ældre medicinske patienter Desuden er der gennemført et arbejde, der belyser spørgsmålet om udskrivningsforløb for ældre medicinske patienter, herunder sammenligne kommunernes og regionernes indsats på området 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 26

27 Mulige links Medicinske patienter Genoptræning rrentversion/genoptr%c3%a6ning_maj_2008.pdf rrentversion/monitorering_maj_2008.pdf Kommunernes indsats 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 27

28 Kommunal medfinansiering Erfaringerne: Noget af det bedste der er sket for det danske sundhedsvæsen i mange år Større opmærksomhed på Forebyggelse Genoptræning Færdigbehandlede patienter Ældre medicinske patienter Regionernes håndtering af sygehusene Betydelig læring mv. 7. december 2009 Helseøkonomi, Oslo 28