Ærø har tre rummelige havne, som oser af traditionel søfart, og havnebyernes smalle gader er idyller med brosten og kulørt bindingsværk.

Transkript

1 TURSEJLADS Ærø har tre rummelige havne, som oser af traditionel søfart, og havnebyernes smalle gader er idyller med brosten og kulørt bindingsværk. Af Anders Høegh Post Ærø lokker mange gæstesejlere til. Marstal og Ærøskøbing har dansk rekord i antal besøgende gæstebåde; danske, tyske, svenske, hollandske osv. Op mod gæstebåde pr. havn om året. Med de spændende havne på Ærø er det derfor en god idé at planlægge en kort sejlads fra en havn nær ved, så det er muligt at anløbe om formiddagen. Så kan du finde ledige pladser, mens det bliver sværere om eftermiddagen og aftenen, især i juli-august. Marstal Fra nord følger du et afmærket sejlløb sydpå mellem øerne Birkholm og Store Egholm og derpå ad nogle zigzag-løb mellem sømærker til Marstal. Fra Østersøen i syd følger du det afmærkede Søndre Løb opad. Sejlløbene snoede sig tidligere ret meget, og man kan undre sig over, hvordan de mange skonnerter fandt ind til Marstal. Den tids skibe havde ikke motor og kunne ikke krydse i de snævre løb. De må have ventet på den rigtige vindretning eller måske en bugserdamper. Mange skibe var dengang hjemmehørende i Marstal, flere end i København. Oprindelig var Marstal blot en ankerbugt i læ for vestenvinden. Mod øst var bugten kun nogenlunde beskyttet af sandbanker. Fra 1600-tallet voksede skibsfarten, og skibene blev større. Om vinteren sejlede de ikke, da danske farvande som regel frøs til. Indefrosne skibe overvintrede på gode ankerpladser uden strøm og dermed uden farlig drivis. Marstals vinterskibe kunne dog trues af is, der skruede over sandrevlerne. Så i begyndelsen af 1800-tallet søgte Marstal kongen om lov til at bygge en stenmole til beskyttelse. Men kongen sagde nej. Det lod marstallerne sig ikke helt afskrække af, kongen var jo langt væk. I januar 1825 begyndte byen at bygge stenmolen. Søfolk og bønder var ledige om vinteren, og med hestevogne kørte de sten ud på isen, der lå over det lave vand. Stenene sank gennem isen, og år efter år blev molen bygget længere og højere. Det blev til et imponerende og præcist bygningsværk, en lille kinesisk mur lavet med håndkraft. Nyd synet. Inde i havnen langs indersiden af den kilometerlange stenmole er der ganske lavvandet, men en række røde sømærker viser, hvortil der er uddybet. Du bliver stoppet af sandbund, hvis du tror, du kan smutte inden om de røde bøjer. Skilte oplyser, at lystbåde kan gå ind til de sydligste gæstebroer nr. 8, 9 og 10. Aktiv havn Når du nærmer dig Marstal, ser du værftets høje kraner og en stor flydedok. Havnen er aktiv med travlhed ved stålskibsværftets flydedok med coastere. Ved indsejlingen ligger Ebbes Bådebyggeri med træskuder, ofte traditionelle træskibe til lystsejlads. Ud mod havnekajerne ligger byens huse og hyggelige små gyder, som indbyder til slentreture mellem stokroser. Butiksgaderne er lidt længere oppe i byen. Bageren findes omtrent ud for, hvor havnen sender en lille, smal gren med joller tæt ind mod husene. To supermarkeder er i nærheden af kirken nordligt i byen, gå efter spiret og så lidt nordligere. På det store Søfartsmuseum i et gult hus ud mod havnen kan du lade dig henføre flere timer i selskab med skibsmodeller, galionsfigurer og den lange tegneserie med skonnerten Flora s gruelige forlis og besætningens heldige redning i 1800-tallet. På 120 år gamle fotos ser du havnen med næsten lige så mange master som i dag, blot var det tremastede skonnerter i tætpakket vinterhi. Det var de typiske, sorte marstallerskonnerter, der sejlede fragtfart som nøjsomme havets gråspurve blandt store fuldriggere. En gråspurv hedder på lokal- Foto: Flemming Ø. Pedersen SOMMERIDYL, SØFART OG 58 SEJLER DANSK SEJLUNION

2 dialekten en grolle, og der holdes en årlig Grolle-fest (byfest) første weekend i juli. Havnepenge opkræves af havnens mange unge hjælpere ved 18-tiden. De må gå flere gange, fordi mange både er forladte, men havnen foretrækker kontakten med bådene frem for, at bådejerne skal betale i en automat eller et havnekontor. Taktik skaffer plads I Marstal kan private bådpladser i mellemste del af havnen være frie markeret med grønne skilte. Men der er lidt risiko for, at en pladsejer på vej hjem ringer til havnefogeden og får ham til at vende sit grønne skilt til rødt næste morgen. Hvis du vil blive lidt længere, skal du igen ud at finde en ny grøn plads. Derfor er det sikrest at fortøje ved de tre broer kun til gæster en officiel gæsteplads kan du beholde i flere dage. Det er de tre sydligste broer nr. 8, 9 og 10. Kommer du i havn og ser andre gæstebåde søge ind mellem den ene pælerække efter den anden, så sejl straks sydligst i havnen og afsøg pælerækkerne dernede fra, før de andre kommer så langt. Sejler du i en smal båd så hold øje med, hvor de store både sejler ind og må bakke ud igen fra en smal plads. Måske kan din smalle båd komme ind? Kommer du sent i havn, kan du antagelig BADEHUSENE ÆRØS VARTEGN De karakteristiske små badehuse i glade farver er et vartegn for Ærø og et yndet motiv på akvareller og postkort. Husene ligger to steder på Eriks Hale ved Marstal (billedet) og på Vester Strand ved Ærøskøbing. De er underlagt strikse regler, der hverken tillader udbygninger eller installation af vand og el. Kun malerarbejde og minimale forbedringer tillades. Husene skal fremstå, som da de blev bygget de ældste er omkring 100 år gamle. Trods de primitive forhold er husene yderst eftertragtede, de går i arv fra generation til generation. BINDINGSVÆRK DANSK SEJLUNION SEJLER

3 TURSEJLADS 1. Marstals små, kulørte huse med stokroser ligger tæt sammen i smalle gyder nær den lange havn. Et sted, der indbyder til slentreture for store og små. 2. Én km flot stenmole skabte en beskyttet havn. Molen er over 4 m høj. Den blev bygget under vintrene fra 1825, da ledige bønder og søfolk kørte sten ud på isen og dumpede dem på lavt vand. 3. Ærøskøbings store lystbådehavn har mange pladser i ordnede forhold ved pæle. Til højre anes servicebygning med toiletter, bad mv. Byens centrum er til venstre. 4. Ærøskøbings gamle havn rummer gæstebåde, som mest fortøjer langskibs. Bag motorbåden er et gammelt, hvidkalket kogehus, hvor madlavning skulle foregå for havnens skibe på grund af brandfare om bord. 5. Marstal har mange bådebroer. Over for den hvide kalkovn mellem træer er der private pladser med chance for frie pladser. Kalkovnen gav høj varme og brandfare, så den ligger på en lille ø. 6. Dukkehuset er bygget en gang i slutningen af 1700-tallet. Det lidt småskæve hus på 50 kvm. er hverken Ærøskøbings mindste eller ældste hus men det er med sikkerhed det mest fotograferede. Huset er ét blandt cirka 40 fredede huse i byen. Indgangsdøren måler blot halvanden meter. 7. Udsigt mod halvøen Urehoved ved Ærøskøbing. 8. To gamle bypumper af træ på torvet i Ærøskøbing. Tidligere hentede byens borgere vand her. 9. Stokroserne understreger idyllen i Ærøskøbings snævre gader. 10. Peter Jacobsen var en sømand, der sejlede på de syv verdenshave. Han rundede både Kap Horn og Kap Det Gode Håb, og han oplevede flere forlis. Han lærte sig også at bygge flaskeskibe, deraf tilnavnet Flaske Peter, mere end 1700 blev det til foruden omkring 50 modelskibe. En stor del af produktionen kan ses i Flaske Peters Samling. 60 SEJLER DANSK SEJLUNION

4 fortøje langskibs uden på pæle og andre både yderst ved en bronok. Det gode ved de energiske, tyske gæstesejlere er, at de ofte forlader havnen ved syvtiden om morgenen for at komme i god tid til næste havn. Så ved at stå tidligt op, kan du måske snuppe en forladt plads før andre både. Mindre gæstebåde kan lægge sig for anker i det sydlige, lavvandede område på 1,5-1,0 m vand og vente på ledig plads næste morgen. Klokken 9 10 om formiddagen kan havnen blive næsten halvtom, når bådene sejler ud. Ærøskøbing er kønnest Idyllen i Ærøskøbings smalle gader er simpelthen fantastisk. Byen har to havne, den tidligere industrihavn sydligst og en nyere almindelig lystbådehavn tæt nord for. Ærøskøbing ligger sydligt i en lille bugt, og du skal følge sømærkerne nøje i en m dyb, snoet rende mellem ganske lave grunde forbi den lille Dejrø (ikke Drejø, som er nordligere). Lystbådehavnen har ordnede pælepladser, toiletter og baderum, og der er kun 100 m til et supermarked syd for lystbådehavnen. Og kun m til byens charmerende centrum. Ærøskøbings tidligere industrihavn har kun få pælepladser, og hovedsageligt fortøjer man langskibs ved kajerne eller uden på hinanden. Et lille hvidkalket hus på sydmolen er et tidligere kogehus for de gamle træskibe, som på grund af brandfare ikke måtte koge mad om bord. Havnen har en bedding og en diskret fortøjet husbåd samt et røgeri. De smalle gader fører op mellem byens lave, gamle bindingsværkshuse ofte gule og med rødt tegltag. Mere idyllisk bliver det ikke. Der ankrer ofte skibe ud for Ærøskøbing Havn, men ankerliggere må ikke være i vejen for færgen til Svendborg. Den er malet specielt med vogndækkene og lastede biler udvendigt på skibssiderne. Nær havnen findes et flaskeskibs-museum med Flaske Peters modeller i hundredvis. Flaske Peter døde for ca. 50 år siden, og museet har blandt hans flaskeskibe også hans gravkors af beton med indstøbte flaskeskibe. Kirken ville ikke have det specielle kors, så det forblev heldigvis på museet. Gå en tur rundt i gaderne og se de sirligt snedkererede og håndmalede hoveddøre på mange af de gamle huse. Dørene fortæller om tidligere ejeres økonomiske formåen og status på den sociale rangstige. Dukkehuset er byens mest fotograferede hus et lille 50 kvm. byhus med en dør, der blot måler halvanden meter. På torvet ser du to gamle bypumper af hvidlakeret træ. Ren nydelse. Søby er praktisk Ærøs nordligste havn, Søby, er praktisk med lystbådehavn, færgehavne til Fåborg og Fynshav på Als, samt en stor fiskerihavn. En gæsteplads i højsæsonen er mindre stressende at finde i Søby end i Marstal og Ærøskøbing. I fiskerihavnen kan store lejrskoleskibe fortøje, og lystbåde kan også få lov, når det kniber med pladser. Byen er almindelig køn og ikke udelukkende med bindingsværk som i Ærøskøbing. En restaurant ligger på kajen ved lystbådehavnen. Bageren findes oppe ved kirken. Havnefogeden går sin runde for opkrævning efter nøje udmålt rute. Først den ene side SPAR MOMSEN OG LIDT MERE... BRILLER med glidende overgang PAKKEPRISER 1999kr (Pakke 1) Briller med glidende overgang og bredt læsefelt, inklusiv stel*, antireflex, etui og synsprøve. Spar min. 851 kr. 2999kr (Pakke 2) Pakke 1 + Luxus glas med glidende overgang. Kåret til Europas Bedste Glas. Spar min. 951 kr. Byens Bedste Priser på BRILLER * Farveskift, ekstra tynde glas og stel fra anden prisgruppe end gul, mod ekstra minimal tillæg. OPTIK ÅRHUS - Klostertorvet 6, LYNGBY - Lyngby Hovedgade 19c, ODENSE - Fisketorvet 5, HILLERØD - Slangerupgade 2, RANDERS - Rådhustorvet 6, ROSKILDE - Hersegade 1A, SILKEBORG - Vestergade 35, FREDERIKSBERG - Falkoner Allé 47, VI TILBYDER RENTEFRI 0, KONTO

5 TURSEJLADS af en lang, smal bådebro, og så den anden på tilbagevejen. Ikke zigzag fra side til side på broen, for det bliver en meget længere distance at gå, siger han. Vest for Søby på øens yderste spids ligger Skjoldnæs Fyr, bygget i bornholmsk granit og med en prægtig udsigt fra toppen over Det Sydfynske Øhav. Som en særlig finesse er tårnet godkendt til udvendig klatring. Rundt om fyret ligger en af Danmarks smukkest beliggende golfbaner. 1. Søby Havn nordligst på Ærø har normalt mere plads og ro end Ærøskøbing og Marstal. Der er restaurant på havnen, byen er køn, men har ikke meget bindingsværk. 2. Fra Skjoldnæs Fyr på Ærøs nordvestlige spids er der en storartet udsigt over Det Sydfynske Øhav. Fyret ligger midt i en af landets smukkeste golfbaner. Ærøs små ukendte havne Ærø rummer et par små havne, som ikke er angivet i søkortet og dermed er ukendte. De er dog nævnt med lidt tekst i Kommas Havnelods samt i tyske Wassersportskarten (søsportskort). Ommel er en landsby tre km nordvest for Marstal. På halvøens vestside går en smal fjord, Kleven eller Kløven, ind med 4-2 m dybde, og ud for Ommel findes en anløbsbro med 2,0-1,5 m dybde. Broen ses kun i tyske kort. Det er et lille hyggeligt sted med gammelt kogehus, kro og fem minutters gang til Ommel med fine, gamle skipperhuse. På østsiden af samme halvø er der også en lille havn, Strandbyen. Det koster 40 kr. i havnepenge for alle størrelser både, men med kun 1 m vand skal alle størrelser ikke tages alt for bogstaveligt. I dansk søkort ses en flagbøje ud for en landevej ned til kysten, men ingen 1 m havn er indtegnet. Apropos både, der højst stikker 1 m til dem kan det anbefales at skyde genvej fra Marstal til Ærøskøbing ved at sejle nord om Halmø og finde 1,2 m dybde over sandbanker med lidt tang. Det skal være godt vejr. ÆRØSKØBING KENDT FOR SINE DØRE Husene i Ærøskøbings gamle bydel er fra tallet. Omkring 40 af husene er fredede. Dørene i de gamle huse er en oplevelse i sig selv. Håndmalet i alverdens farver og snedkereret med kunstfærdige detaljer. I tidligere tider var dørene et billede på ejermandens velstand og sociale status. ÆRØS HISTORISKE FLAG Ærøs gul-rød-grønne flag stammer fra 1630, da øen hørte under Holstens hertug Christian, Holsten var dansk dengang. Den gule og røde farve symboliserer hertugens bannerfarver, og den grønne farve henviser til den grønne ø, Ærø. Flaget ses på klubflagstænger og flere lokale både, og gæstesejlere køber det som souvenir og til pral i hjemhavnen. Den gule farve er øverst sæt evt. en lille pil på flaget, så du aldrig kommer i tvivl. Flaget er stort set magen til Litauens nationalflag, dog er farvenuancerne forskellige. 62 SEJLER DANSK SEJLUNION