DE GODE NYHEDER IFØLGE MARKUS. af Werner Baderschneider

Transkript

1 DE GODE NYHEDER IFØLGE MARKUS af Werner Baderschneider

2 DE GODE NYHEDER IFØLGE MARKUS Af Werner Baderschneider Oversat af Aalborg StorKFS Charlotte Honoré Broberg, Peter Steen Høgenhaug og Louise Baldus Vestergaard Dette materiale er oversat fra engelsk efter: Werner Baderschneider Getting Excited About Jesus. Preparing and Running Evangelistic Bible Studies, s IFES Europe & Eurasia 2005 Copyright Werner Baderschneider Bearbejdet af Hanne Terp Legarth Udgivet af: Kristeligt Forbund for Studerende Ribevej 71, Ødsted DK 7100 Vejle - 2 -

3 Forord Dette hæfte er tænkt som en hjælp til at tale om teksterne fra Markus-evangeliet. Det indeholder afklarende oplysninger, forslag til introduktioner, spørgsmål, hjælp til forberedelsen m.m. Det er vigtigt, at hæftet ikke låser jeres gruppe. I må tilpasse spørgsmålene til gruppens behov måske skal der ændres i vægten af individuelle spørgsmål, omformuleres nogle spørgsmål, undværes nogle spørgsmål eller tilføjes nye. Hæftet er ikke en anvisning på, hvordan man skal gøre, men et forslag til, hvad man kan gøre. Hvis det er en hjælp for dig som leder, kan du printe de arkene med gruppedrøftelse til hver samling, så alle sidder med spørgsmålene foran sig. Du finder arkene på hvor du også kan downloade dette hæfte

4 - 4 -

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Lederens forberedelse... 6 Guide til den personlige forberedelse og gruppesamtale Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) I. Personlig forberedelse II. Gruppedrøftelse Mark 10,46-52: Fra et rygte om til et liv med Jesus (tro/hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?) I. Personlig forberedelse II. Gruppedrøftelse Mark 2, 1-12: Helbred er ikke alt (tilgivelse/hvorfor taler denne mand, som han gør?) I. Personlig forberedelse II. Gruppedrøftelse Mark 9, 14-29: En desperat far en skuffet Jesus (prioriteringer/mellem tro og troløshed) I. Personlig forberedelse II. Gruppedrøftelse Mark 14,32-42: Søvnige disciple en trængt Jesus (bøn/jesu beslutning i Getsemane) I. Personlig forberedelse II. Gruppedrøftelse Mark 16,1-20: Overraskede disciple den opstandne Jesus (kraft/jesu opstandelse selve handlingen og dens betydning) I. Personlig forberedelse II. Gruppedrøftelse Mark 10,17-27: Længslen efter evigt liv (umulighed?/at blive kaldet til at følge Jesus) I. Personlig forberedelse II. Gruppedrøftelse Mark 8,31-38: At redde eller at miste livet (tab?/invitationen til at følge Jesus) I. Personlig forberedelse II. Gruppedrøftelse Mark 14,3-9: En beslutsom kvinde, der er villig til at betale, hvad det koster (kærlighed!/at følge Jesus ved at tjene ham) I. Personlig forberedelse II. Gruppedrøftelse BØN

6 Lederens forberedelse Hæftet er delt op i ni samlinger med ni forskellige tekster. Under hver enkelt finder I hjælp til forberedelsen og til selve gruppedrøftelsen. Det er dog vigtigt, at lederen bruger tid på at forberede den enkelte samling ved selv at læse teksten og reflektere over den, inden han/ hun går til hæftets observationer og forklaringer. Jo bedre, du selv kender teksten, jo mere fri kan du være i samtalen og lytte bedre til de andre i gruppen. Derfor finder du her en hjælp til at gå i dybden med teksten, inden du vender dig mod hæftets læsning. Brug derfor følgende guide som det første hver gang, du forbereder en gruppedrøftelse. A. Bed for samlingen og for dit eget udbytte af teksten B. Læs teksten grundigt nogle gange C. Stil spørgsmål til teksten og noter evt. i den: - Indlevelse: Hvordan hænger teksten sammen? Inddel evt. i afsnit Føl, lugt, smag, lyt, fornem, hvad der sker i teksten Hvilke personer forekommer i teksten? Indeholder teksten logiske brud? Hvem er fortælleren? Hvilken stemning er der i teksten? Er der et mønster i brugen af udsagnsord, navneord, tillægsord? Indeholder teksten et springende punkt / en gåde? Spørg med hvem, hvad, hvor, hvornår og hvordan - Forståelse: Hvad er Jesu budskab til tekstens personer? Kommer der et svar / en konfliktløsning / en spændingsudløsning? Hvorfor opfører Jesus sig, som han gør? Hvorfor reagerer tekstens personer, som de gør? I hvilken forstand er Jesus et typisk menneske? I hvilken forstand adskiller Jesus sig fra det typiske menneske? Spørg med hvorfor - 6 -

7 - Anvendelse Hvordan har tekstens personer kunnet bruge tekstens pointer i deres liv? Hvilken betydning har tekstens pointe? Hvordan kan vi tage tekstens pointe til os i dag? Hvordan kan vi konkretisere teksten ind i vores egne liv? Spørg med hvad så D. Udvælg evt. spørgsmål til gruppedrøftelsen I dit arbejde med teksten har du måske haft glæde af nogle bestemte spørgsmål, som I kan bruge i gruppedrøftelsen, eller du er selv kommet i tanke om vigtige spørgsmål. Udvælg de spørgsmål, du gerne vil tage med til gruppen og lad dem supplere spørgsmålene i dette hæfte. Det er vigtigt, at du introducerer spørgsmålene i samme rækkefølge som her, så I sammen lever jer ind i teksten (indlevelse) for dernæst at søge forståelse af teksten (forståelse) og til sidst stille spørgsmål til, hvordan I kan bruge teksten i jeres hverdag (anvendelse). Guide til den personlige forberedelse og gruppesamtale Disse studier over Markusevangeliet blev skrevet for at svare på spørgsmål fra dem, der stadig søger Gud eller er skeptiske i forhold til om Gud findes. Studiernes primære formål er at give dem, der ikke kender Jesus, mulighed for at lære noget om ham og om den frelse, som er tilgængelig gennem ham. Gode spørgsmål hjælper studiegruppens deltagere med at opdage og forstå teksterne og derigennem blive tilskyndet til selv at læse Bibelen. Der er også vejledning som en hjælp til nye kristne, der ikke er fortrolige med Bibelen og som ønsker at læse i den sammen med deres venner. Hvis du ønsker at bede med et medlem af grupper, som har besluttet sig for at give sit liv til Jesus, kan du bruge bønnen bagest i dette hæfte. Inddeling Disse bibelstudier er et redskab og en ressource for ledere, der skal forberede og lede en åben bibelstudiegruppe. De forskellige afsnit er inddelt på følgende måde: I. Personlig forberedelse - 7 -

8 A. Hovedbudskab Hvert studies hovedbudskab er kogt ned til en enkelt eller to sætninger. Hver tekst rummer adskillige vigtige budskaber; derfor er det en fordel at holde hovedbudskabet for øje. Lederen må hjælpe gruppen til at forstå i det mindste dette hovedbudskab og reflektere over det. B. Struktur Det anbefales, at lederen memorerer tekstens struktur. Tekstens struktur kan hjælpe med at organisere de forskellige indspil, der kommer under samtalen og hjælpe alle med at følge tekstens udvikling. Der er begrænset tid til et bibelstudie, derfor kan det være en hjælp at afsætte passende tid til hvert afsnit (som et udgangspunkt). Dette sikrer, at I når igennem hele teksten. C. Observation, fortolkning Det må forventes, at lederen forbereder sig grundigt hjemmefra og gør sig fortrolig med alle tekstens forskellige aspekter. Lederen må være inspireret af Jesus, inden han/hun taler med andre om Jesus. For at hjælpe lederen med at nå frem til en solid forståelse af hver enkelt tekst, gives der i dette afsnit oplysninger kom konteksten og nogle idéer til, hvordan hovedbudskabet kan spores i teksten. Observationerne hjælper til indsigt i de mange forskellige måder, Guds ord taler til os. De er på ingen måde tænkt som udtømmende, og det anbefales, at disse observationer læses efter at lederen har afsat tid til personligt studie af teksten. D. Yderligere kommentarer For den, der ikke er vant til at læse i Bibelen, kan nogle udtryk være vanskelige at forstå. Disse kommentarer prøver at klargøre betydningen af bibelske ord og skikke. Det er bedst at forklare vigtige ord ved bibelstudiets begyndelse; andre ord kan forklares løbende. II. Gruppedrøftelse A. Introduktion - 8 -

9 Målet med den korte introduktion er at indlede gruppedrøftelsen. Introduktionen bør tilpasses gruppens situation. Den skal forberede deltagerne på studiet og motivere dem uden at afsløre for meget af budskabet. Se på den foreslåede introduktion som en blandt mange mulige måder at lede ind i teksten på. Prøv at finde din egen introduktion, som binder teksten og deltagernes hverdag sammen. Efter introduktionen læser en eller flere af deltagerne teksten op. Alle bør have mulighed for at følge med i en bibel. Efter oplæsningen kan I gå videre til spørgsmålene, hvis ordenes betydning er klar. B. Spørgsmål og C. Anvendelse Gruppelederen bør have læst og besvaret spørgsmålene på forhånd og kan også forberede yderligere spørgsmål. Spørgsmålene er delt i generelle spørgsmål, som undersøger tekstens budskab, og anvendelsesspørgsmål, som søger at overføre tekstens budskab på deltagernes hverdag. I behøver ikke besvare alle spørgsmålene; lederen kan vælge frit i spørgsmålene. Lederen bør lede gruppe på en måde, så alle tilskyndes til at give udtryk for deres meninger. Lederen må ikke bedømme "skæve" svar som forkerte, men må udvise det mod at lade dem stå eller kommentere dem på følgende måde: "Det, du siger, er interessant. Hvordan kan du nå til den konklusion ud fra teksten?" Eller: "Hvad mener I andre?" Begge spørgsmål udtrykker den tillid, som lederen må have, til, at Gud kan og vil åbenbare sig selv for hver enkelt deltager gennem sit ord. Lederen søger ikke de "korrekte" svar, men beder i stedet om et personligt møde med Jesus i hans ord. Vi anbefaler, at lederen ikke kun stiller spørgsmål, men også tager del i diskussionen. Efter at et afsnit er blevet studeret, bevæger lederen studiet videre ved at stille et nyt spørgsmål eller fremsætte et synspunkt. Lederen skal altid stræbe efter at få deltagerne til drøfte teksten. D. Afsluttende bemærkninger Afslutningen er et forslag til, hvordan man afslutter studiet og vækker interesse for det næste studie. De er også designet til at skabe en sammenhæng mellem studierne. Tiden efter studiet er også meget vigtig. Da kan personlige spørgsmål og synspunkter drøftes på tomandshånd. Ofte venter deltagerne på denne mulighed. For nogle kan denne personlige samtale endda blive begyndelsen på et fællesskab med Jesus

10 Dette studie følger ikke Markusevangeliet kronologisk, som man måske plejer at gøre. Den valgte struktur gør det muligt at lære Jesus at kende, før vi arbejder med invitationen til at følge Ham. Spørgsmål som Hvem er han? (Mark. 4) eller Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig? (Mark 10) hjælper læseren til at genoverveje deres billede af Jesus og deres selvbillede. I den tredje tekst læser vi om, hvordan Jesus helbreder kroppen og sjælen for en mand, og hvordan han understreger vigtigheden af tilgivelse for synd. I den fjerde tekst møder vi den desperate far, som på den ene side er skeptisk og på den anden side er fuld af håb og tro. Den femte tekst viser os, hvordan Jesus beder. Og den følgende tekst fokuserer på hans opstandelse. Derefter bliver vi udfordret til at tage en beslutning om, hvordan vi vil forholde os til den invitation vi får til at følge Jesus. I den sidste tekst arbejder vi med, hvordan vi kan tjene Jesus. De første tre tekster giver os en introduktion til, hvem Jesus er, mens de følgende tre tekster viser os, hvordan Jesus reagerede på det, han mødte. De sidste tre tekster fokuserer på, hvilke konsekvenser det har for os

11 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) I. Personlig forberedelse A. Hovedbudskab Selv vinden og bølgerne adlyder Jesus. Han har omsorg for os, når vi er bange eller bekymrede. B. Struktur På søen (v ) En storm rejser sig (v. 37) Disciplene er bekymrede: Jesus sover (v. 38) Jesus går i aktion (v ) Hvem er manden? (v. 41) C. Observation, fortolkning Kontekst: En stor gruppe mennesker har samlet sig omkring Jesus. Fra båden ude på søen underviser han dem og fortæller dem lignelser. Disciplene har fulgt Jesus i et godt stykke tid. De har allerede været vidne til mirakler og helbredelser, og de har lyttet til hans undervisning. v : Ved slutningen af en lang dag er Jesus træt. Han trækker sig tilbage og beder sine disciple om at sende folk væk. Han ønsker at være alene med sine disciple for at undervise dem (jf. v ). v : De erfarne fiskere frygter, at de skal dø. De ved ikke, hvad de skal gøre i mødet med naturen i al sin brutalitet. I denne krisesituation skjuler de ikke deres følelser. De er irriterede på Jesus, som ikke ser ud til bekymre sig om dem eller situationen. De fortæller ham, at de frygter for at gå under, og anklager ham ved at stille et provokerende spørgs

12 mål. De respekterer ham som deres mester og henvender sig til ham med en bøn om hjælp, men de gør det først som en sidste udvej. v : Jesus har magt over destruktive kræfter, over naturen og over menneskers bekymringer (som f.eks. frygt). De destruktive kræfter adlyder Jesus og er tvunget til at vige tilbage. Jesus taler kraftfuldt og tæmmer stormen, fordi han er Skaberen. Jesus begynder ikke at øse vand ud af båden sammen med disciplene. Jesus er ikke vred, og han beroliger dem ikke, men han ændrer situationen. Gud har kontrollen, selv når vi tror, han er ligeglad. Jesus spørger dem til deres frygt. Han ønsker ikke at vide, hvad de er bange for (stormen), men hvorfor de er bange (manglende tro). Jesus spørger til deres tro; de har lidt tro generelt, men formår ikke at rette deres tro mod ham i denne situation. v. 41: Disciplene er igen bange. Denne gang er de ikke bange for, hvad de skal håndtere udenfor båden, men de er bange for Ham, der sidder i båden med dem. De er skræmte over Jesu kræfter. Han er mere end blot en underviser og en, der kan helbrede; Han er... Denne passage arbejder med Jesu magt og tilliden fra de mennesker, der tror og stoler på Ham. D. Yderligere kommentarer v. 37: En hvirvelstorm. Fra bjergene omkring Galilæa sø kom stærke vinde, der ofte skabte voldsomme storme. På Det Nye Testamentes tid var ingen i tvivl om, at det var en form for overnaturlig kraft, der forårsagede stormene. I Det Gamle Testamente var det Gud, som dæmpede stormen; i Det Nye Testamente er det Jesus. II. Gruppedrøftelse A. Introduktion Mulighed: Frygt Der er næppe noget andet ord der beskriver livet for folk i vores verden bedre end frygt. Frygt for terrorisme, frygt for eksamener, frygt for fremtiden, frygt for livet, frygt for sult, frygt for onde kræfter, frygt for døden, frygt for sorg, frygt for sygdomme

13 Men er vi alene, når vi er bange? I dag læser vi et stykke fra Bibelen som handler om nogle mennesker, som er meget bange. Samtidig, midt i den situation de er i og frygter, oplever de et udfordrende møde med Jesus. Efter introduktionen læses teksten i fællesskab. B. Spørgsmål 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen? 2. Hvad tror du disciplene føler og tænker, når de spørger Jesus: Mester, er du ligeglad med, at vi går under? Hvorfor reagerer de, som de gør? Hvordan håndterer de deres frygt? 3. Hvordan ville du have forventet, at Jesus reagerede? Hvilke reaktioner kunne have været forventet? 4. Naturens kræfter adlyder Jesus. Hvad afslører det om hans person? 5. Som en reaktion på disciplenes frygt stiller Jesus dem et spørgsmål. Hvorfor stiller han dette spørgsmål? 6. Det sidste spørgsmål er et af de vigtigste spørgsmål disciplene nogensinde har stillet. Hvad tænker de, når de stiller sådan et spørgsmål? Hvordan ændres deres syn på Jesus? Hvad lærer de om hans identitet? 7. Hvorfor forventer Jesus, at de udfordrer og konfronterer deres frygt? C. Anvendelse 1. Ligesom disciplene møder vi også udfordringer og vi føler os sommetider magtesløse. Hvad får os til at blive bange eller gå i panik? 2. Hvordan håndterer vi frygt? 3. Denne fortælling viser et møde mellem Jesus og hans disciple. Hvad kan vi lære fra dette møde, og anvende i vores eget møde med Jesus? 4. Og det blev helt blikstille. Hvor og hvornår har du brug for ro eller stilhed i dit liv? 5. Disciplenes opfattelse af Jesus ændres tydeligvis i dette stykke. Ændrer stykket noget ved dit syn på Jesus?

14 6. Hvordan ville du svare på disciplenes sidste spørgsmål? Hvad betyder Jesus for dig? 7. Har du nogensinde oplevet, at Gud griber ind i dit liv? Blev du bange for Gud eller bragte oplevelsen dig tættere på ham? D. Afsluttende bemærkning I dette studie så vi, hvordan Jesus udfordrede disciplene til at ændre deres situation fra et liv i frygt, til et liv i tillid til Ham. I det næste studie møder vi en mand, som er villig til at leve sit liv i tro på og tillid til Jesus

15 2. Mark 10,46-52: Fra et rygte om til et liv med Jesus (tro/hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?) I. Personlig forberedelse A. Hovedbudskab Jeg kan stole på og have tillid til Jesus. B. Struktur En blind mand råber om hjælp (v ) Jesus modtager alle mennesker med et åbent hjerte (v ) Jesus og mængden (v. 49) Den blinde mands svar på invitationen (v. 50) Jesus og den blinde mand taler med hinanden (v. 51) Helbredelse og discipelskab (v. 52) C. Observation, fortolkning Kontekst: Her skriver Markus om den sidste helbredelse, Jesus udfører før sin død. Herefter drager han ind til Jerusalem for at fejre de usyrede brøds fest, og her venter korsfæstelse, død og opstandelse. 46/52: Vers 46 og 52 giver os tekstens eksterne kontraster, som sætter rammen for dette studie Sad [statisk] (v. 46) fulgte ham [bevægelse] (v. 52) En blind mand [mørke] (v. 46) Han modtog synssansen [lys] (v. 52) Ved vejsiden [i isolation](v. 46) fulgte med ham på vejen [i fællesskab] (v. 52) 46-48: Bartimæus må have hørt om Jesus før. Siddende ved vejsiden har han sikkert hørt folk tale om Jesus. Måske har de endda fortalt ham om Jesus direkte. Hans kendskab til Jesus er stort nok til at give ham håb og forventninger, og det får ham til at råbe til Jesus om barmhjertighed han lader ikke andre mennesker stoppe ham

16 49: Jesus tager folk, som søger ham, seriøst. I dette tilfælde var det Bartimæus. Jesus stopper Han tillader at andre afbryder ham. Han involverer andre mennesker i projektet ved at gøre det hjælper han forsamlingen med at lære at være barmhjertige og lærer dem hvad det vil sige at være barmhjertig. Mængden og den blinde mand stopper med at råbe Jesus er overraskende fredelig og rolig, da han begynder at tale. Når Jesus' ord bliver udtalt og givet videre, bliver en helbredelse mulig. 50: Bartimæus løber en risiko ved at kaste sin kappe fra sig. Hvordan skulle han kunne finde den igen som en blind mand? Bartimæus er totalt tillidsfuld og stoler på Jesus. Og han rejser sig. 51: Jesus hjælper Bartimæus med at udtrykke sin inderste længsel Jesus værdsætter ham uendeligt højt. En blind person blev anset for at være en synder og blev anset som en del af samfundets nederste klasse. Jesus løfter Bartimæus op til den højeste samfundsklasse foran alle tilhørerne. Ved sit spørgsmål gør Jesus sig selv til tjener for den blinde mand og vender rollerne om. Jesus ønsker, at vi ærligt skal udtrykke vores ønsker. 52: Jesus hjælper dem, som tror på ham. Jesus sætter Bartimæus fri (gå bort..). Stillet over for denne nye frihed vælger Bartimæus at følge Jesus. D. Yderligere kommentarer Jeriko ligger på vejen mellem Jordan dalen og Jerusalem. Det er den sidste by på vejen op til bjergene. Jeriko lå 250 meter under havets overflade og var en rig by

17 Davids søn. David var en af de største konger i Israel. Gud lovede ham, at hans fremtidige slægtning skulle regere for evigt og være Guds søn (2.Sam. 7, 12-16). Det er den ærefulde betegnelse for den forudsagte frelser. Rabbi betyder mester eller lærer og er i særdeleshed en ærefuld titel. Timæus betyder ærefuld og højt agtet. Bartimæus = søn af den højt agtede. Kappe. Kappen har en særlig betydning i Bibelen. Man brugte kappen til at beskytte sig mod kulden og som et tæppe om natten. Derfor måtte kappen ikke blive taget i pant natten over som sikkerhed (2. Mos. 22,25, 5. Mos. 24, 10-13). II. Gruppedrøftelse A. Introduktion Mulighed a) Jeg kan ikke tro på Gud, når jeg ikke kan se ham. Denne indvending er der flere, der har, men er det sandt? I dag møder vi en, der indtil nu kun har hørt rygter om Jesus. Så får han et møde med Jesus. Vi kan også have et møde med Jesus, selv om vi ikke kan se ham. Mulighed b) Et tillidsspil mellem tre personer. To personer står over for hinanden. En står i midten med ansigtet mod en af de to. Vedkommende i midten lader sig falde bagover. Personen bagved griber den faldende og skubber ham/hende over mod den tredje person. Tal om, hvordan I oplevede tillidsspillet. Gå derefter tilbage til teksten: Der var brug for total tillid i dagens tekst. I dag skal vi nemlig høre om en blind mand, der opsøgte et møde med Jesus. Efter introduktionen læses teksten i fællesskab B. Spørgsmål 1. Hvilket liv tror du Bartimæus levede? Hvad ville du have følt, hvis det havde været dig, der var blind og sad der ved vejsiden ved siden af Bartimæus?

18 2. Det var ikke nemt at komme til at møde Jesus. Hvilke interne og eksterne forhindringer måtte Bartimæus overvinde? 3. Jesus stopper, da han hører den blinde mand råbe. Hvorfor går Jesus ikke selv hen til den blinde mand? Hvorfor ignorerer Jesus ikke bare gruppen? 4. Hvad siger vers 50 om Bartimæus' syn på Jesus? 5. Jesus helbreder ikke den blinde med det samme, men stiller ham i stedet et tilsyneladende overflødigt spørgsmål. Hvad tror du, grunden er til, at Jesus stiller dette spørgsmål? Hvad afslører dette spørgsmål om Jesu måde at relatere til sine medmennesker på? 6. Jesus taler om tro, selv om det ikke er blevet nævnt før. Hvilke handlinger og holdninger regner Jesus for tro? Hvilke af disse små skridt kan vi være i stand til at tage? 7. Hvorfor siger den helbredte mand ikke bare tusind tak, og så farvel? C. Anvendelse 1. Står jeg ved vejsiden, eller følges jeg med Jesus? (Placer dig selv i forhold til Jesus i historien) 2. Hvilket billede tegner teksten af Jesus? 3. Hvad drager mig nærmere til Jesus? Hvad skubber mig væk fra ham eller hindrer mig i at komme tæt på? 4. Hvad ville jeg svare til det spørgsmål Jesus stiller i vers 51, hvis han stillede mig det i dag? 5. Er der noget eller nogen, der hindrer mig i at have noget med Jesus at gøre? Hvordan håndterer jeg det? D. Afsluttende bemærkning I dette studie har vi set, hvordan Jesus forandrer livet for en mand, der har fuldstændig tillid til ham. I det næste studie skal vi se nærmere på Jesus, der helbreder en mand, og se på hvordan Jesus ikke bare helbreder sygdom, men også rydder op på langt dybere planer

19 3. Mark 2, 1-12: Helbred er ikke alt (tilgivelse/hvorfor taler denne mand, som han gør?) I. Personlig forberedelse A. Hovedbudskab Jesus har magt til at tilgive synd og helbrede. B. Struktur Jesus i Kapernaum (v. 1-2) Den lamme og hans venner (v. 3-4) Tilgivelse af synd og de skriftkloges harme (v. 5-7) Jesu svar til de skriftkloge, og hans helbredelse af den lamme (v. 8-11) Reaktionerne fra den lamme og fra folkene omkring (v. 12) C. Observation, fortolkning Kontekst: Jesus havde været i Kapernaum før og havde blandt andre helbredt Peters svigermor. Han havde undervist i synagogen, og han havde uddrevet dæmoner. 1-2: Jesus bliver mere og mere kendt i Kapernaum. Han fænger indbyggerne med sin undervisning. Mange er kommet for at se ham, fordi de er tiltrukket af hans lære og hans personlighed. 3-4: Troen på Jesus og kærligheden til deres ven får dem til at overvinde forhindringerne. Ved at gøre, hvad de gør, risikerer de at tabe ansigt og blive upopulære. De afbryder et møde og provokerer Jesus til at reagere på deres aktion. 5-7: Jesus tillader dem at afbryde og reagerer positivt overfor de uventede gæster. Han fortæller dem ikke, at de må stille sig bag i køen og vente på, at det bliver deres tur. Jesus ser deres tro

20 Jesus tilgiver mandens synder, før han helbreder. Jesus kommer til os og tilgiver os vores synder. Jesus påberåber sig Guds autoritet og sætter sig selv på samme niveau som Gud. Jesus tilgiver vores synd og ikke bare en eller anden følelse af synd. Ordet søn (v. 5) illustrerer at Jesus giver den syge person beskyttelse og inkluderer ham i Guds familie. Jesus er i stand til at tilgive os vores synd. Ingen anden person har rettighederne til at gøre det. 8-11: Jesus kender de dybeste dybder i vores hjerter. Han ser vores tro (v. 5) og vores skjulte tanker (v. 7). Jesus kan se det hele. Jesus er ikke bare i stand til at gøre disse ting, men han har fået autoriteten fra Gud til at gøre alt dette. Jesus har magten til at tilgive synd og til at helbrede. Dette viser han ved at helbrede manden, efter han har givet ham den usynlige tilgivelse af hans synd. Jesus helbreder hele mennesket. Han helbreder både krop og sjæl. D. Yderligere kommentarer 1. Jesu diskussion med sine modstandere i Galilæa i starten af det andet kapitel (Mark 2, ). Nu vælger Jesus i stedet at konfrontere sine modstandere direkte. Den tekst, der arbejdes med i dette studie, er den første tekst, hvor vi direkte hører om at Jesus tilgiver et menneske dets synd (et andet eksempel er i Luk 7,48). Kapernaum. En by på den nordvestlige kyst af Galilæa sø. Jesus boede der, da han begyndte at tale til forsamlinger, undervise og helbrede. 4. Husets konstruktion. Huset så ud som en firkantet boks og havde et fladt tag. Grene og strå gjorde det ud for tagbelægningen over spærene. Oven på det lå et 30 cm lag af ler og grus. På ydersiden af huset var en trappe, der ledte op til taget Forholdet mellem skyld og sygdom. Jesus afviser fuldstændigt at sygdom automatisk er resultatet af synd (Joh. 9,3; Luk. 1,2ff). Kun her i Markus 2 nævner Jesus synd, før han helbreder en. I et andet tilfælde nævner han det efter (Joh. 5,14). Det er sandt, at lidelse

21 kan være forbundet med skyld på mange måder, men det er ikke nødvendigvis resultat af den syge persons skyld. Ved at starte med at tilgive manden hans synd, tager Jesus fat om det, der virkelig skiller os fra Gud. 5. Synd. Alle handlinger og holdninger som ikke resulterer i tro, er synd. Hamartia (synd) betyder at skyde forbi sit mål. En, som lever sit liv uden Jesus, skyder forbi det sande mål for sit liv, på samme måde som når en pil ikke rammer sin tiltænkte destination. En, der vælger en autonom tilværelse uden Gud, er en synder. Synd er benægtelse af det faktum, at du hører Gud til. 6. Skriftkloge. Eksperter og lærere i Det Gamle Testamente. De var højt respekterede folk. 10. Menneskesøn. Dette er en betegnelse, Jesus mange gange bruger om sig selv. Han har den oprindeligt fra Daniels bog kap. 7. Folk i Jesu samtid forstod ikke, at det var en beskrivelse af Messias. Han anvender denne titel i stedet for at kalde sig selv Messias (Frelser), som er den, folkene forventer, skal komme. II. Gruppedrøftelse A. Introduktion a) Du kan starte samlingen med at lade folk tænke over et af de mere grundlæggende spørgsmål: Hvad tror du, er det vigtigste i den kristne tro? Efter at have talt om dette i 5-10 minutter kan I gå videre til at studere Mark. 2: I dag studerer vi et stykke, hvor Jesus viser, hvad der er vigtigt for ham, og hvem han er. b) En såkaldt diskussion uden ord. Her har du brug for skriveredskaber og et stort stykke papir til at lægge på bordet. I toppen af papiret skriver du følgende spørgsmål: Hvad tror du, er det vigtigste i den kristne tro? Gruppens medlemmer skriver deres tanker og holdninger ned og kommenterer skriftligt på de andres holdninger. Dermed kan I have en samtale uden at tale sammen verbalt. Gruppens leder kan læse nogle af holdningerne og kommentarerne op og bruge det som startskuddet til dagens studie over Mark

22 Efter introduktionen læses teksten i fællesskab B. Spørgsmål 1. Hvad tænker vi om den syge mands venner? Hvad er deres motiver? Hvad risikerer og fremprovokerer de ved at sende den lamme mand ned gennem et hul i taget? 2. Jesus bliver ikke irriteret over at blive afbrudt. Hvorfor ikke? 3. Jesus kalder den lamme søn. Hvad ønsker Jesus at vise ved at kalde ham sådan? Hvilken relation skaber Jesus mellem sig selv og den lamme? 4. Jesus tilgiver synd. Hvad betyder det? Hvad er synd? 5. Hvorfor protesterer de skriftkloge? 6. Hvordan agerer Jesus i forhold til skeptikerne? 7. Helbredelsen gør manden i stand til at gå igen. Hvad viser denne helbredelse ellers? 8. Den lamme modtager tilgivelse for sine synder og bliver helbredt. Hvad byder han selv ind med for at kunne blive helbredt? C. Anvendelse 1. Den lamme mands venner er ligeglade med, hvad andre måtte tænke om dem. Hvornår bliver vi udfordrede til at stå ved vores overbevisninger? Hvem og hvad påvirker vores holdninger? 2. Hvordan forsøger vi at håndtere skyld? 3. Hvilke omstændigheder har Jesus brug for, at jeg opfylder, før jeg er i stand til at modtage hans tilgivelse? 4. Hvorfor er det så vigtigt for os, at vores synder bliver tilgivet? 5. Hvordan ville det se ud, hvis det var dig, der var i mandens situation og blev mødt med tilgivelse? D. Afsluttende bemærkning I de sidste tre studier har vi set, hvordan Jesus udfordrer vores frygt, belønner tro og tilgiver synd. I de næste tre studier vil vi se på nogle af de skuffelser, Jesus mødte, og de kampe han måtte kæmpe. Vi vil også se på, hvordan Gud oprejser ham fra de døde

23 4. Mark 9, 14-29: En desperat far en skuffet Jesus (prioriteringer/mellem tro og troløshed) I. Personlig forberedelse A. Hovedbudskab Alt er muligt for den, som prioriterer at tro. Dette stykke viser os, hvordan vi kan tro. B. Struktur Jesus afbryder en diskussion (v ) En desperat far (v ) Faderens klagesang (v ) Jesu respons på vantro (v. 19) Sønnens lidelse og faderens desperation (v ) Jesus opmuntrer faderen til at tro (v ) Jesus helbreder sønnen (v ) Jesu forklaring til disciplene (v ) C. Observation, fortolkning Kontekst: Jesus, Peter, Jakob og Johannes er vendt tilbage fra forklarelsen på bjerget, hvor Jesus forvandlede sig for deres øjne. Der oplevede disciplene Jesu herlighed. Nu er de vendt tilbage til resten af disciplene og en stor gruppe mennesker. 14: De andre disciple diskuterer med de skriftkloge. Manglen på autoritet (her manglen af tro) var det, der fremprovokerede diskussionen. Situationen opstod, fordi Jesus ikke var til stede. 15: Tilhørerne har ærefrygt for Jesus og behandler ham med respekt. Jesus vender tilbage lige på det rigtige tidspunkt. Han afslutter diskussionen og får folk til at samle sig omkring ham, fulde af forventning til, hvad han så vil sige og gøre

24 16: Jesus ønsker at vide, hvad disciplene gør. Han er også opmærksom på faderen og hans søn : Teksten viser os, hvor begrænsede vi mennesker er. Jesus stiller sine disciple et spørgsmål, der er ligetil (v. 16). Faderen afbryder dem: Han svarer ikke Jesus nøgternt, men viser Jesus hvor bekymret og frustreret han er. Dette viser os, hvor meget faderen lider. Det må have været en stor lidelse for faderen ikke at kunne hjælpe sønnen. At disciplene heller ikke er i stand til at gøre noget, må blot have øget frustrationen. Men det kunne de ikke... faderens tydelige skuffelse bliver synlig i hans forklaring. 19: Jesus udtrykker skuffelse over faderens manglende tro. Vores manglende tro er ikke en privatsag, som vi skal kæmpe med i det skjulte og helt alene. Jesus smertes over vores manglende tro. Jesus møder udfordringerne. Han tager initiativet, som det også bliver tydeligt gennem resten af passagen. Han får drengen bragt hen til sig. Jesus holder ikke en tale om, hvordan man skal tro, men møder i stedet drengen i hans lidelser og hjælper ham : Drengens lidelser viser Djævelens destruktive intentioner. Djævelen ønsker at forårsage død og ødelæggelse. Drengens lidelse illustrerer også den menneskelige tilstand. Drengen kan ikke selv kontrollere sin krop længere og kan nærmest sammenlignes med en, som blot følger med strømmen, en som ikke har nogen mening med livet, og som er splittet og selvcentreret. Jesus spørger til drengens tilstand (v. 21). Jesus trækker drengen og hans far til side (dette kan ses ud fra v. 25, hvor folk stimler sammen om dem). Jesus er interesseret i drengen og hans lidelser og tager sig tid til at hjælpe ham. Hvis du kan... Skepticisme, utålmodighed og hjælpeløshed karakteriserer faderens desperation. Jesus hjælper mennesker, der har det som faderen. 23: Jesu ord afslører den manglende tro. Jesu ord skaber tro, jf. v. 24: jeg tror

25 Søren Kierkegaard skriver i Sygdommen til døden at tro er mulighed. Enhver sand troende ejer en eviggyldig modgift mod fortvivlelse: muligheden; da alt er muligt for Gud til hver en tid. Dette er troens helbredelse, som løser alle selvmodsigelser. 24: Faderen lider. Han har bedt om hjælp til sin søn. Nu beder han om hjælp til sig selv: hjælp min vantro. Jesus ønsker ikke bare at redde og helbrede sønnen, men han ønsker også at redde faderen fra hans fortvivlelse og vantro. Jesus hører mandens bøn. Jesus er ligeglad med, om faderen stadig er i tvivl. Det viser os, at Jesus altid vil høre vores bønner, selv når vi i udgangspunktet ikke tror, at de vil blive besvaret. Faderens bekendelse: jeg tror er ikke bare en talen Jesus efter munden : Hele faderens væsen bliver blotlagt foran Jesus; dette bliver tydeligt i hans bøn hjælp min vantro : Jesu ord har en helbredende virkning. Jesus bruger ikke magi. Hans ord og hans personlighed overkommer alle onde kræfter, der kan binde os. (Jeg, Jeg befaler dig; Jeg er særligt understreget i den græske grundtekst ved dets gentagelse) Jesus helbreder ikke bare drengen han rejser ham også op. Med Jesus i hånden kan drengen stå op til et nyt liv : Disciplene er ikke tilfredse; de vil finde ud af, hvad hemmeligheden ved Jesu autoritet er. De fortsætter med at lære og har lyst til at forstå endnu mere. Jesus understreger at bøn(dvs. Det intime fællesskab med Gud) er nøglen til at have autoritet. (Faste er kun nævnt i senere tekster. Faste kan høre sammen med bøn, men er kun værdifuldt, hvis det komplimenterer bønnen og gør vores bønnestunder mere intime.) Han understreger særligt bøn. Måske forventede disciplene en ny metode til at uddrive dæmoner. Jesu svar er et intimt bønsfællesskab med Gud, og bøn alene. Det er ikke bøn på en bestemt måde eller ved hjælp af særlig metode. Bøn og tro går hånd i hånd. D. Yderligere kommentarer 14-15: Disciplene er ikke i stand til at helbrede drengen. Alligevel hævder et jødisk ordsprog: En ambassadør kan antages som værende den samme, som den, der har sendt ham. De skriftkloge kan ikke se disciplene som private individer, men ser dem som Jesu

26 ambassadører. Derfor bliver der stillet spørgsmålstegn ved Jesu troværdighed, når hans disciple fejler. Dette kan være grunden til de skriftkloge og disciplenes diskussion. 17: han er besat af en ånd, som gør ham stum. Det onde er ikke et abstrakt begreb, men en effektfuld kraft, der påvirker mennesker og samfund. Satan står bag alt ondt; han ønsker at tage kontrol, og han ønsker at ødelægge. Vær opmærksom på ikke at snakke for meget om den onde ånd. Det er alt for let at blive grebet af fascination af ondskab. Det er afgørende at holde fast i, at Jesus vinder kampen over det onde. Tænk grundigt over, hvordan du vil forklare ondskabens natur. II. Gruppedrøftelse A. Introduktion Mulighed A) Der er forskellige tilgange til hvordan vi tror. Nogen tænker: Jeg er ikke religiøs, derfor kan jeg ikke tro på Gud. Jeg har ikke lært noget om kristendommen, derfor ved jeg ikke noget om den kristne tro. Jeg er for skeptisk og kan ikke relatere til konceptet tro på nogen måde. I dag skal vi se på et interessant møde mellem Jesus og en mand, der kan anses som værende skeptiker. Mulighed B) Uddel kopier af Edvard Munchs Skriget. Diskuter følgende spørgsmål: Hvordan påvirker maleriet dig? Hvad udtrykker Munch med sit maleri? Kan vi finde et svar eller en løsning i selve billedet? Gå tilbage til bibelstudiet: I dag skal vi arbejde med en tekst om en person, som udtrykker en lignende desperation, og som henvender sig til Jesus. Efter introduktionen læses teksten i fællesskab

27 B. Spørgsmål 1. Jesus ankommer midt i en diskussion. Hvad tænker de mennesker, der er samlet, om ham? 2. Disciplene får ikke tid til at svare på Jesu spørgsmål i vers 16, før faderen bryder ind i samtalen. Hvad viser faderens fremtoning om hans indre tilstand? Hvad må han kæmpe med? 3. Prøv at sætte jer i Jesu sted hvad bekymrer ham, hvad tænker han på (fx v. 19)? 4. Folk troede, så hvorfor siger Jesus, at de er vantro? 5. Hvordan reagerer Jesus på faderens anmodning? 6. Hvilken slags håb bliver udtrykt igennem faderens ord (v. 22)? Hvad ville jeg have sagt til Jesus, hvis jeg havde været i faderens sted? 7. Hvad betyder Jesu svar til faderen i vers 23? I hvor høj grad er svaret brugbart, selv om det kan virke en smule uhøfligt? 8. Hvilke ændringer sker der med faderen efter Jesu spørgsmål og kommentar? 9. Hvornår sker helbredelsen? Hvad afslører helbredelsen om Jesu identitet? C. Anvendelse 1. I hvor høj grad kan vi sammenligne drengens liv med mennesker i vores samfund i dag? 2. Hvordan kan jeg sammenligne mig selv med drengen? Hvad ønsker jeg at blive frigjort fra? 3. Faderen gennemgår en proces: skuffelse (v. 12) opgivenhed, skeptisk forespørgsel(v. 22) bekendelse og bøn om hjælp(v. 24). Hvor er jeg i denne proces? 4. Hvem identificerer jeg mig med i denne beretning? 5. Hvad kan jeg godt lide ved Jesus i dette møde? D. Afsluttende I dagens studie har vi set på, hvordan Jesus var skuffet over den manglende tro omkring ham. I det næste studie bliver Jesu ensomhed mere udtalt. Her vil vi se på hans sidste nat med disciplene, før han bliver fanget

28 5. Mark 14,32-42: Søvnige disciple en trængt Jesus (bøn/jesu beslutning i Getsemane) I. Personlig forberedelse A. Hovedbudskab Ved at kæmpe i bøn får Jesus styrke og mod til at følge Guds vilje. B. Struktur Jesus er chokeret over det, der venter ham (v ) Jesu bøn (v ) Disciplene sover (v ) Jesus møder sin forræder (v ) C. Observation, fortolkning Kontekst: Jesus bruger sine sidste timer med disciplene. De fejrer påske sammen. I løbet af denne aften velsigner Jesus brødet og vinen og indstifter dermed nadveren. Så tager Jesus og disciplene til Oliebjerget. Disciplene lover Jesus, at de vil blive hos ham altid. 32: Jesus sikrer sig, at han har et sted og tid nok til at bede. Morgen (Mark 1,35) eller aften (som her) vælger han et isoleret sted, hvor han kan bede og bruge tid med sin Far : Jesus værdsætter at have venner, der støtter ham i bøn. De samme disciple, som tog med ham til forklarelsens bjerg (Mark 9,2-10) er sammen med ham nu. Ved forklarelsen på bjerget skinnede Jesu skikkelse, og hans faders stemme lød fra skyen og fortalte disciplene, at de skulle stole på Jesus. På oliebjerget derimod beder Jesus, og han skælver. Han udøser sit hjerte for sin far. Jesus er fuldstændigt ærlig i sin bøn. Jesus var Gud og menneske på samme tid. Han oplevede lidelse, ligesom mange af os gør. I de svære timer har Jesus brug for venner og vidner, som på et senere tidspunkt kan gengive, hvad der skete

29 Jesus skælver, fordi han, den hellige, blev gjort til synd for os (2 Kor 5,21) og blev overgivet til syndere. 35: Jesu kropssprog viser en stor ydmyghed over for Gud eller en dyb fortvivlelse. 36: Abba, Fader. Ingen jøde før Jesus ville have tiltalt Gud på denne intime måde. Jesus siger Abba, Fader i alle de 19 bønner i Det Nye Testamente. Han føler sig hjemme hos Gud. Han bruger ikke-liturgisk familiesprog. Han stoler på Gud. Jesu bøn viser os, hvordan vi må bede. Efter disse familiære ord fokuserer Jesus på Guds ubegrænsede muligheder. Det er Gud, som måske kan finde en anden vej til frelse. Bøn er at stole på Guds muligheder. Jesu bøn er fuldstændig ægte. Han tillader sig selv at spørge Gud, om der er en anden vej til menneskers frelse. Bønnen er klar og ligetil. Den har et mål: Den vil ære Gud. Jesus er ikke tvunget til at gå korsets vej; det er noget, han selv vælger at gøre : Den som erklærede, at han var villig til at lide martyrdød, falder i søvn. Det er sådan, vi som mennesker er. Trofaste Peter fejler, fordi han ikke er klar nok over sin afhængighed af Gud igennem bøn. En har defineret bøn som: At vende tilbage til virkeligheden fra et land af illusioner. Bøn er den højeste form af årvågenhed; du bliver opmærksom på det, der virkelig betyder noget. Jesus ignorerer ikke de sovende disciple, men gør dem energisk opmærksomme på, at de må overvinde søvnen for at bede. Selv om de ikke er i stand til at holde sig vågne, vender han sig ikke fra dem : Gennem bønnestunden forandres Jesus. Han er den aktive, og han vælger korset. Han går fra at skælve for Guds ansigt til tillidsfuldt at møde sine fjender. Og i dag møder han os stadig med sin kærlighed. Han er Herre for hele menneskeheden. Denne scene kan sammenlignes med fristelsen i ørkenen (Mark 1,12-13), fordi Guds frelsesplan også der var på spil

30 D. Yderligere kommentarer Getsemane: En have med oliventræer nær Kedrondalen øst for Jerusalem. Teksten er bevidst studeret med et fokus på bøn, selv om teksten også beskæftiger sig med andre temaer. II. Gruppedrøftelse A. Introduktion Mulighed: I en vigtig passage i Markusevangeliet siger Jesus om sig selv: For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange (Mark. 10,45). Det er tvivlsomt, at disciplene forstod, hvad Jesus mente, da han sagde dette. Aftenen før sin død spiste Jesus sammen med disciplene og forberedte dem på sin død og opstandelse. Gennem de sidste tre år har han delt sit liv med dem og har lært dem mange ting. De oplevede store undere sammen med Jesus. Nu, aftenen før hans død, ser både de og vi en ny og anderledes side af Jesus. Vi lærer noget nyt om hans person og om, hvordan han beder. Efter introduktionen læses teksten i fællesskab. B. Spørgsmål 1. Hvordan har Jesus det i denne tekst? 2. Hvilket billede får vi af Jesus og af disciplene gennem denne tekst? 3. Vi ser en fuldstændig anderledes side af Jesus her (v ). Hvad er det, der er så bemærkelsesværdigt ved ham? Hvad betyder tiden i Getsemane for ham? 4. Hvordan beder Jesus? 5. Hvorfor tager han Peter, Jakob og Johannes med sig? Hvilken rolle spiller disse tre disciple i beretningen? 6. Hvordan forholder Jesus sig til disciplene? 7. Hvad betyder det, når Jesus beder: Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil (v. 36)?

31 8. Hvad bliver afsløret om Jesu personlighed (v. 42)? C. Anvendelse 1. Hvilke erfaringer har vi med bøn? 2. Har vi været i situationer, hvor vi ønskede at en ville være blevet hos os for at bede med os? 3. Har vi erfaringer med at svigte eller blive svigtet? Hvordan reagerede vi på det? 4. Hvad vil det sige at bede til Gud? 5. Hvad kan vi lære af Jesu måde at bede på? 6. Kan vi forholde os til Jesu overgivelse til Guds vilje (jf v. 36)? Hvordan træffer vi beslutninger? D. Afsluttende bemærkning I dagens studie har vi set, hvordan Jesus kæmper for at overgive sig til Guds vilje. I næste studie vil vi se på, hvordan Gud ærer ham for at være trofast

32 6. Mark 16,1-20: Overraskede disciple den opstandne Jesus (kraft/jesu opstandelse selve handlingen og dens betydning) I. Personlig forberedelse A. Hovedbudskab Alle skal høre de gode nyheder (evangeliet) om Jesu opstandelse. B. Struktur Der tages en sidste afsked med en afdød person (v. 1-5) Gode nyheder og et kald til mission: Jesus er opstået (v. 6-7) Ingen påskeglæde; i stedet er de rystede og ude af sig selv (v. 8) Virkningen af de gode nyheder på disciplene (v. 9-13) Jesu universelle frelsesbudskab og hans kald til mission (v ) De skræmte disciples reaktion på den opstandne Jesus (v. 20) C. Observation, fortolkning Kontekst: Aftenen efter korsfæstelsen bliver Jesus taget ned fra korset og lagt i en rig mands grav. 1: Kvinderne kommer for at tage en sidste afsked. Salvelsen udføres ikke som i Egypten for at mumificere den afdøde, men kan sammenlignes med at lægge en krans på en grav. Hele beskrivelsen er faktuel. 3-4: De er fuldstændigt overvældede af sorg. De er chokerede over Jesu død. 5: Som altid vækker et møde med en af Guds budbringere frygt. De skinnende klæder afslører en himmelsk oprindelse. 6: Der gives en detaljeret beskrivelse af Jesus for at vise, at de ikke er gået til den forkerte grav

33 Se. Det klæde Jesus havde haft om hovedet og linnedklæderne, bliver ikke nævnt eksplicit i denne tekst, men vi kan antage, at de er til stede. De er med til at understrege englens besked. Se. De bliver bedt om selv at se efter. Selv i dag er det Jesu disciples ansvar at invitere mennesker til selv at se efter og undersøge beviserne. Jesus er der ikke. Jesus opstod fysisk. Han er ikke bare levende i disciplenes fantasi eller gennem hans ord og ideer. 7: Retningen har ændret sig. Før rejste Jesus fra Galilæa til Jerusalem; nu bliver disciplene sendt væk fra Jerusalem, hvor frelsesberetningen har sit udgangspunkt. Jesus fortsætter med at gå foran disciplene. Han fortsætter med at være den gode hyrde, som går foran. 8: De rystede og var ude af sig selv. Nu er intet definitivt længere; selv ikke døden er definitiv. Vi, ligeså vel som vores naboer, vil ikke forblive døde. Alt hvad vi er og gør, vil blive afsløret for Gud. Gud bryder dødens lov ved at genoprejse Jesus, og han har lovet at rejse alle døde ved tidernes ende. Der er ikke nogen påskeglæde. Ingen havde forventet, at dette skulle ske, hverken venner eller fjender af Jesus; ej heller dem, der ikke havde kunnet bestemme sig for, hvad de skulle tro. 9-13: Forskellige møder mellem den opstandne og hans disciple viser, at de på ingen måde var mere godtroende, end vi er i dag. De første vidner var kvinder. En kvindes vidnesbyrd var ikke accepteret som gyldigt i en retssag på den tid. Hvis nogen havde opfundet hele opstandelsen, ville han skulle komme op med et mere troværdigt vidne for at støtte troværdigheden af sit ord : De gode nyheder om korset og opstandelsen vil blive fortalt til alle. Jesus har et universelt krav for at han kan frelse: Frelsen afhænger af tro eller vantro hos mennesker. I vers 16 bliver tro og frelse såvel som vantro og fortabelse kædet sammen. Dåb relaterer til tro. Men manglende dåb er ikke ensbetydende med fortabelse. Den første troende, der blev frelst, var røveren, der blev korsfæstet sammen med Jesus, og han var ikke døbt

34 Tegn (v ) peger blot på noget andet. Man kan sammenligne disse tegn med kareten og følget ved et statsbesøg. De gør det ikke ud for den vigtige person, men er tegn, der tilkendegiver at han er til stede. Vi kan modtage hjælp og helbredelse fra Gud, selv om vi ikke kan se ham. Tegnene er hans storslåede frelsesplan og bekræfter det gode budskab, men de er ikke en forudsætning eller en nødvendighed. Den fuldkomne frelse (ingen smerte, ingen synd, ingen død, fællesskab med Gud) kan vi først modtage på den nye jord, efter Jesus er kommet igen. D. Yderligere kommentarer Jesu grav var en hule hugget ind i en klippe. En stor og tung sten var rullet ind foran gravens åbning for at beskytte liget mod vilde dyr og gravrøvere. Det krævede mange mænd at rulle gravstenen for åbningen. Stenen blev beseglet af de romerske myndigheder for at forebygge at nogen brød ind. Galilæa. Regionen rundt om Galilæa sø og bjergene mellem Middelhavet og Galilæa sø (delvist ikke-jødisk/hedensk område). Tips til gruppelederen Passagen v er ikke til stede i de ældste og bedst bevarede manuskripter, men det var kendt af kirkefædrene helt tilbage i det tredje og fjerde århundrede. Fra det femte århundrede og frem er det ofte til stede i de fundne skrifter (dette er kun en information til gruppelederen). Det er vigtigt, at gruppelederen forbereder sig selv på dette tema og kender de modargumenter, der er mod opstandelsen. Der er to hovedaspekter i denne tekst: 1. At hjælpe den, som har svært ved at forstå opstandelsen. Det kan være en hjælp at gøre det klart, at disciplene også havde lignende vanskeligheder med opstandelsen, ganske som de mennesker der har det i dag. Herunder følger syv argumenter for, at opstandelsen er en faktisk og historisk begivenhed:

35 a) Kvinder var ikke accepterede som vidner på den tid. b) Den tomme grav (modstanderne kunne have vist liget som bevis på det modsatte, hvis det havde fundet sted anderledes). c) Resignationen, håbløsheden og manglen på tro hos disciplene viser, at selv de ikke troede på denne mulighed ( påske-chok og ikke påskeglæde ). Ikke i nogen anden religion kommer de vigtigste nøglepersoner så skidt fra start som i Det Nye Testamente. d) Rækkefølgen for hvem der kommer til graven hvornår i beretningerne om opstandelsen er ikke identiske. Havde opstandelsen været fiktiv, ville disse beretninger have en mere standardiseret form for at gøre dem mere overbevisende. e) Disciplene forandrer sig fuldstændigt fra at være skræmte til at være villige til at dø for de gode nyheder, de nu kan dele. (Hvem ville være villig til at sætte livet på spil for en historie, de selv havde opfundet?) f) Paulus' omvendelse. g) Mange mennesker bevidnede, at de havde set Jesus efter hans opstandelse (1 Kor 15,3-8). 2. At vise betydningen af opstandelsen for os i dag. Opstandelsen er Guds bekræftelse af alt, hvad Jesus har sagt og gjort. Derfor er det klart, at Jesus er Guds søn. Jesus er frelseren for alle, som tror på ham. Jesus vil dømme verden. Vores liv ender ikke med døden. Dødens melodi i denne verden har ændret sig. Vi er alle kaldet til at leve i evigheden. På samme måde som Jesus opstod fra de døde, skal vi også opstå. Den, som ikke tror, vil ikke blive frelst. Opstandelsen betyder også, at Jesus stadig er i live, og han arbejder i vores liv og igennem vores liv, hvis vi lader ham leve i os og stoler på ham (v. 20). II. Gruppedrøftelse A. Introduktion Mulighed: Et af de mennesker som på det kraftigste benægtede opstandelsen, og som var mest ihærdig modstander af de kristne skrev senere i et brev til en ung kristen menighed: men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. Men nu er Kristus opstået fra de døde... (1-35 -