et initiativ af Januar-Februar 2017

Transkript

1 et initiativ af Januar-Februar 2017

2 EN HILSEN FRA MIT SKRIVEBORD Forsiderne på nyhedsbrevene i 2017: Vi er i gang med at lave kort med bibelvers på engelsk, som bl.a. kan bruges til hilsener til forfulgte. Forsiderne på nyhedsbrevene i år vil være billeder fra nogle af disse kort! Kortene er klar til salg i løbet af foråret. Når man går ind i et nyt år, er det tit dejligt med et tilbageblik på året, der er gået. Jeg har i det sidste halve år været velsignet med en praktikperiode på 5 måneder hos WomenToWomen. Det har været intet mindre end fantastisk. En af de oplevelser, der bliver ved med at fylde, er vores aften om Nordkorea i Aarhus. En aften, hvor vi satte fokus på de kristne kvinder i Nordkorea. I forberedelserne lavede jeg noget research på Nordkorea, fordi vi havde besluttet, at aftenen skulle indeholde en bønnevandring med nogle bedestops. I den forbindelse brugte jeg lang tid på at læse om koncentrationslejrene. Dette ledte mig ind i en bøn, - en bøn for de forfulgte kvinder. Disse kvinder har ikke muligheden for at dele troen på Jesus med deres børn. Hvor må det være hårdt. Det tænker jeg må være noget nær den værste form for tortur, en mor kan opleve. Tænk sig, ikke at kunne fortælle sine børn om den evige frelse. En anden ting, der har sat sine spor på mig er det fantastiske sammenhold, der er blandt de ansatte på Åbne Døres kontor. Den frimodighed og store kærlighed til hinanden, jeg oplevede. Hvor mange arbejdspladser fylder bøn en så stor del af hverdagen? Det er simpelthen en fantastisk velsignelse. I forbindelse med den daglige bøn bliver der taget udgangspunkt i mails om de forfulgtes situation rundt om i verden. Og jeg må bare sukke af taknemlighed i mit hjerte over, at jeg har muligheden for at tage min datter med i kirke, synge kristne børnesange med hende, lære hende fadervor og at jeg ikke skal være bange, når hun i dagplejen ønsker, at de skal synge hil dig frelser og forsoner til deres musikstund. Hvor er jeg velsignet. Jeg skal ikke frygte for hendes eller min families liv. Jeg skal ikke frygte at fortælle, når jeg er blevet spurgt omkring hendes navn, at hun er opkaldt efter en fra Bibelen. Vi har så meget at takke for, og efter min praktik må jeg sige, at jeg udover at være blevet fyldt med en stor taknemlighed også er fyldt med en lyst og en brændende iver for vore brødre og søstre, der sidder ude i verden og ikke kan fortælle deres læge eller dagplejemor om Jesus. Må I have et velsignet nytår allesammen! Jeg glæder mig til at se, hvad det nye år vil bringe! Anita Winkler Morthorst Praktikant i W2W Dette nyhedsbrev udgives af Åbne Døre Danmark mail: w2w-dk@od.org facebook.com/w2wdk Bank:

3 For et halvt år siden blev Martina alene som enke med syv børn. Hendes mand, pastor Joseph Kura, blev den 30. juni 2016 slået ihjel af muslimske Fulani-hyrder. Hyrderne hærger landet og udrydder kristne landsbyer. Joseph var ude på landet og arbejdede sammen med en gruppe unge, da der lød skud i buskadset. Derefter kom radikale muslimer løbende mod dem. Jeg ved, at det er mig, de er ude efter. sagde Joseph til de andre. De unge løb væk, men Joseph blev stående. Muslimerne dræbte ham og lod hans lig blive liggende. Jeg hørte fra en nabokone, at der gik rygter om, at min mand var blevet overfaldet og var kvæstet. fortæller Martina. Jeg begyndte at skælve. Et par minutter senere fortalte en fra kirken til mig, at min mand var død. Jeg begyndte at skrige og faldt sammen. Jeg græd, til jeg ikke havde flere tårer. Men jeg var også klar over, at min sorg ikke kunne bringe Joseph tilbage. Jeg blev opmuntret af Salme 139,16: Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. Jeg bad til Gud: Her står jeg med mine syv børn. Sørg for os, og husk dine løfter. Du ved, at jeg ikke har nogen indtægt. Martinas ældste søn ville hævne sig på sin fars mordere. Han fortæller: Selv om det skulle koste mig mit eget liv, ville jeg hævne min fars død. Men efter trøstende ord fra flere folk omkring mig, blev jeg klar over, at man ikke skal gengælde ondt med ondt. Min bøn er, at dem der dræbte min far må omvende sig til Jesus Kristus. Åbne Døre har kontakt med familien og giver økonomisk støtte. Send en hilsen Du kan opmuntre Martina og hendes børn ved at sende dem en hilsen. Skriv på engelsk se retningslinjer på bagsiden af dette nyhedsbrev Bed for Martina Bed om, at Gud må trøste Martina og de syv børn. Bed om, at familien må blive ved med at stole på Herren i denne vanskelige situation. Tak for, at Martinas ældste søn ikke længere vil hævne sig på sin fars mordere. Bed om, at de radikale muslimer må omvende sig og lære Jesus at kende. Bed om, at de nigerianske myndigheder må få visdom og finde en løsning på det stigende antal overfald fra Fulani-hyrder. Martina med sine børn 3

4 I midten: Nia. Til højre: Inge. Nias datter Lørdag d. 1. oktober stod jeg i lufthavnen og glædede mig til at skifte det småkolde efterårsvejr i Danmark ud med varmere himmelstrøg i Indonesien. Og varmt, det var det, da vi landede i Jakarta lufthavn ca. 30 grader! Men varmen kom også fra de forskellige kvinder, vi mødte i løbet af vores 11-dages ophold i landet. Denne varme, vores fællesskabet i gruppen, Indonesiens flotte natur og mange gode oplevelser, gjorde, at det blev en rejse, som jeg tænker tilbage på med stor taknemlighed! Vi var 10 i gruppen, 1 fra Norge og 9 fra Danmark. Vi kendte ikke alle hinanden på forhånd, men hurtigt fik vi opbygget et helt særligt fællesskab, hvor vi kunne snakke, grine og græde sammen. Vores alder strakte sig fra først i 30 erne til først i 70 erne, men dette var ingen hindring for at snakke sammen. Faktisk spurgte en af vores 2 mandlige Indonesiske guider os forundret på et tidspunkt, hvad vi dog kunne blive ved med at snakke om hele tiden han mente, at han aldrig havde haft en gruppe, der snakkede så meget. Vi havde et meget varieret program. Vi deltog i en kvindekonference, hvor vi bl.a. bidrog med oplæg og vidnesbyrd. Da vi sang O store Gud for dem, begyndte de spontant at synge med, dog på deres eget sprog. Vi mødtes med en kvinde, Rebekka, som for nogle år tilbage havde været fængslet pga. en søndagsskole, hun stod for sammen med 2 andre kvinder og hørte hendes opmuntrende beretning om hendes liv nu. Vi besøgte også nogle kristen-drevne børnebiblioteker, som arbejder for at højne børnenes læseglæde gennem historiefortælling og undervisning. 4

5 Vi mødte også Nia, som er præstekone, hvor de sammen arbejder på at nå en lokal muslimsk stamme i deres område med evangeliet. Dette har resulteret i, at hendes mand flere gange er blevet anholdt af politiet, hvor han forhøres i timevis. Nogle gange er han også blevet banket, inden han bliver løsladt igen. Nia bliver meget ked af det, når hendes mand udsættes for dette, for på den måde føler hun sig også selv forfulgt. Parrets datter på 11 år mærker også til forfølgelsen. I skolen er hun den eneste pige, som ikke bærer tørklæde og hun er derfor et nemt offer for mobning. Flere gange er datteren kommet vred og grædende hjem fra skole. Nia prøver efter bedste evne at trøste og opmuntre hende. Dette var faktisk et emne, som vi mødte flere gange i løbet af turen; at kristne børn tydeligt mærker forfølgelsen. Sirgar, en kvinde vi mødte i en anden by, fortalte, med tårer i øjnene, samme historie med hendes børn, der også ofte kommer grædende hjem fra skole, fordi de bliver mobbet. De bliver holdt udenfor og kaldt vantroende. Hun trøster dem og siger, at ja, de er kristne og derfor anderledes, men de ikke er mindre værd end klassekammeraterne! En anden fantastisk oplevelse, som bragte smilet frem på både indonesiske og danske læber, var, da vi en aften besøgte nogle kvinder i en kirke. Vi havde, fra Danmark, medbragt garn, hæklenåle og strikkepinde efter opfordring fra vores guide. Meningen var, at vi tidligere på turen, skulle have lært strikke- og hækleteknikker til en gruppe kvinder. Dette passede dog alligevel ikke ind i programmet og vi var ved at være lidt frustrerede over, hvad vi så skulle stille op med det. Derfor havde vi taget det med til besøget i denne kirke. Efter at have hørt nogle af kvinderne fortælle om deres hverdag, tog vi garn og pinde frem, og det bragte lykke og de var ivrige efter at lære det. Det viste sig, at en ældre kvinde som barn for 60 år siden havde lært at hækle, men ikke havde gjort det siden. Men da hun fik en hæklenål og garn begyndte hun bare at hækle de fineste mønstre. Det salige smil som bredte sig på hendes ansigt, da hun opdagede, at hendes fingre ikke havde glemt, hvordan man hækler det varmede hele salen op og vi fik en fantastisk stund med kvinderne hvor vi bare var søstre!! Inge, Frivillig i WomenToWomen Bed Vær gerne med til at bede for Nia og Sirgar og deres familier. Bed også gerne for de kristne børn i Indonesien og deres mødre, som ofte står i kampen med at trøste børnene og fortsat opdrage dem i troen. > Kunne du også tænke dig at møde din søstre rundt om i verden så overvej om det er dig der skal ud at rejse næste gang? Der bliver mindst 1 WomenToWomen-tur i Derudover er der også andre muligheder for at rejse med Åbne Døre. Kontakt os for at få tilsendt et rejsekatalog. 5

6 Da Esti* var et år gammel, døde hendes mor. Hendes muslimske far fik en ny kone, der nu skulle tage sig af hans børn. Hun mishandlede Esti og lod hende jævnligt næsten sulte ihjel. Jeg var så bange for hende, at jeg ikke turde sige noget til min far. fortæller Esti. Efter sin ungdomsuddannelse flyttede Esti ind hos sin bror. Hun bemærkede, at han havde forandret sig fra at være afhængig af spil og alkohol til at være en ansvarlig mand. Hun fandt ud af, at han var blevet kristen. På grund af brorens nye tro ville Esti på et tidspunkt gerne med i kirke. Her kom hun til tro på Jesus. Kort tid efter at jeg blev kristen, flyttede jeg tilbage til min far. Jeg holdt min nye tro hemmelig. siger hun. Hendes far opdagede dog hendes hemmelighed og tvang hende til at vælge mellem ham og Jesus. Hun besluttede at være tro mod Jesus og blev smidt ud hjemmefra. Estis familie blev ved med at chikanere og fornærme hende. Hun besluttede at reagere med kærlighed. Jeg ville være et vidne om Jesus, i håb om, at de ville respektere min tro. fortæller hun. I denne vanskelige periode begyndte Esti at gå på en bibelskole. Hendes far gav ikke op; han gjorde sit bedste for at vinde Esti tilbage til islam. Han tilbød hende endda guld. Jeg har ikke brug for dine kostbarheder. Jeg er Bed for Esti Esti Tak for Estis vidnesbyrd om at forblive trofast mod Jesus til trods for forfølgelse. Bed om, at hendes familie må være til velsignelse i deres lokalsamfund. Bed om, at Esti må blive ved med at vokse i troen og være til inspiration for nye troende, der slutter sig til kirken. Åbne Døre holder træningskurser i Indonesien, hvor kristne lærer at takle forfølgelse. Åbne Døre arrangerer også kvindeseminarer. Bed om, at dette må tjene til opbyggelse og opmuntring for kristne kvinder. kristen. Jesus er nok for mig. sagde Esti til sin far. Esti afsluttede sine bibelskolestudier og giftede sig med en præst. Sammen begyndte de at arbejde i en muslimsk landsby med fem kristne familier. Til trods for, at de i begyndelsen blev afvist af et flertal af indbyggerne, kom mange mennesker til tro. I dag er der 100 troende i deres kirke, alle med muslimsk baggrund. Med hendes far endte det lykkeligt. På sit dødsleje fik vi lov til at bede for ham. siger Esti taknemligt. Han døde som kristen. * Pseudonym. 6

7 I nyhedsbrev nr. 3 (maj-juni 2016) skrev vi om den 22-årige Mercy fra Nigeria. I 2014 blev hun bortført af Boko Haram-krigere sammen med 4 andre kvinder. Fem uger senere blev hun reddet af hæren, men hun havde et brækket ben og var traumatiseret. Mange blev først tvangsomvendt til islam og mistede senere livet, men jeg er i live! Gud havde et formål med at spare mit liv. sagde hun kort efter befrielsen. For nogle måneder siden besøgte Åbne Døre hende igen, og Mercy havde helt tydeligt fået det bedre. Hun bor ikke længere i en flygtningelejr, men er flyttet ind hos en plejefamilie. Åbne Døre har hjulpet Mercy med at etablere en lille virksomhed, hvor hun reparerer tøj. Den støtte hjalp mig rigtig meget. Nu er jeg selvstændig. Mange kommer til mig for at få repareret deres tøj, og dermed tjener jeg til livets ophold. fortæller hun. Åbne Døre gav hende desuden en stak opmuntringskort. Jeg er så lykkelig over at vide, at andre kristne beder for mig. Jeg står ikke alene! Mercy har også et budskab til alle andre kristne, der bliver forfulgt på grund af deres tro: Selv om du går i mørkets dal, skal du ikke frygte noget ondt, for Gud er hos dig. Bed for Mercy Mercy Tak Gud for, at Mercy har et godt sted at bo. Bed om, at hun her må finde fred til at bearbejde alle sine traumatiske oplevelser. Bed om, at det stadig må gå godt med forretningen, og at Mercy må være til velsignelse for kunder og kontakter. Bed om, at alle de andre fanger i Boko Harams varetægt må blive løsladt. Bed om, at alle ofre må søge støtte og trøst hos Gud. Bed for Boko Haram-krigerne at de må møde Jesus! 7

8 BREVSKRIVNING HUSK: Nævn aldrig Åbne Døre eller Women to Women Måske bliver kortet/brevet bliver læst i censur så skriv ikke noget, der ikke må læses af andre. Send IKKE penge. Oplys ikke din adresse, adresse eller tlf. nr. - skriv kun dit navn, og at du er fra DK. SPROG: Skriv på engelsk. Herunder finder du eksempler på bibelvers på dansk og oversat til engelsk. Dansk: 1. Lovet være Herren dag efter dag, Gud bærer os, han er vor frelse. Sal. 68,20 2. Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust, han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt. Sal. 34,19 3. For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig. Es. 41,13 4. Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! Rom. 15,13 5. Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus i alle slægtled i evighedernes evighed! Amen. Ef. 3, Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer. 1. Pet. 5,7 Skriv kun navnet på den person, du skriver til, på kortet - ikke Åbne Døres adresse. Send det i en kuvert til Åbne Døre. Skriv aldrig noget, som kan opfattes negativt af myndighederne. Nævn ikke landets ledere og skriv aldrig noget politisk. Undgå ord som f.eks. islam, sharia osv. Vi sender gerne mere end et nyhedsbrev: Hvis du har tilknytning til steder, hvor du gerne ville lægge nogle eksemplarer af W2Ws nyhedsbrev(selvfølgelig efter aftale med stedet), det kunne f.eks. være i kirker, missionshuse, efterskoler eller højskoler, så kontakt os gerne med besked om, hvor mange du gerne vil have tilsendt, hver gang det udkommer. SEND KORT/BREVE TIL: Åbne Døre c/o Women to Women Tomsagervej Åbyhøj Engelsk: 1. We praise you, Lord God! You treat us with kindness day after day, and you rescue us. Ps. 68,19 2. The Lord is there to rescue all who are discouraged and have given up hope Ps. 34,18 3. I am the Lord your God. I am holding your hand, so don t be afraid. I am here to help you. Is. 41,13 4. I pray that God, who gives hope, will bless you with completed happiness and peace because of your faith. And may the power of the Holy Spirit fill you with hope. Rom. 15,13 5. His power at work in us can do far more than we dare ask or imagine. Eph. 3,21 6. God cares for you, so turn all your worries over to him. 1 Pet. 5,7 Dette nyhedsbrev udgives af